Sikker Mundtlig Kommunikation Introduktion
|
|
- Torben Thomsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sikker Mundtlig Kommunikation Modul 1 Introduktion Undervisningens formål Udvikling Kendskab til forebyggelse af utilsigtede hændelser, der kan opstå ved teamsamarbejde Kunne anvende strukturerede kommunikationsformer i patientbehandlingen Kendskab til opgaveløsning i teams, dvs. at kunne kommunikation, planlægning og prioritering. Analyser af utilsigtede hændelser Fokusgruppeinterview Videnskabelige publikationer Internationale anbefalinger Tre pilottest Tilsvarende undervisning fra hospitaler i USA Program Præsentationsrunde Tid Modul 1 Emne Ankomst og kaffe Introduktion Kaffepause Vend dig mod din sidemand og find ud af følgende: Den menneskelige faktor Kommunikation Frokost Kommunikation, fortsat Kaffepause Teamdannelse Evaluering Navn, faggruppe, evt. afdeling Én enkelt personlig detalje (kører éthjulet cykel eller var i Thailand sidste vinter?) Forventninger til dagen? 5 minutter
2 Praktiske oplysninger Formål med modul 1 Mobiltelefoner og hyl Det uddelte materiale Evt. observatører Undervisningsmiljø Evalueringsskema Forventninger? Spørgsmål? Introduktion til patientsikkerhed Introduktion til teamsamarbejde Baggrund for Sikker Mundtlig Kommunikation En juleleg Teamsamarbejde Definition: To eller flere deltagere Definerede roller Fælles opgave(r) Fælles mål En dynamisk proces En afgrænset periode Resultater Færre fejl Bedre behandling Større medarbejdertilfredshed Større patienttilfredshed? Teamkompetencer 1. Teamlederen koordinerer 2. Der gennemføres briefing, opsummering og afrunding 3. Der kommunikeres en plan 4. Der fordeles roller og ansvar 5. Der forudses sikkerhedsproblemer og vælges en strategi for løsning 6. Teamlederen opfordrer til at sige til og fra 7. Teamlederen er engageret og beslutsom 8. Teamet giver udtryk for bekymringer, uvidenhed eller uklarheder 9. Teamet bevarer situationsbevidsthed 10. Teamet er opmærksomme på hinanden 11. Teamet prioriterer udfra løbende vurdering 12. Teamet siger til og fra ved sikkerhedsproblemer 13. Kommunikationen er utvetydig, fri og direkte Ref.: GIHRE, ANTS og TeamSTEPPS
3 Utilsigtet hændelse Utilsigtede hændelser i Danmark (2001) Skadevoldende hændelser Komplikationer Patient, der angiver at kunne tåle penicillin får penicillin og går i allergisk chok Fejl Patient, der ikke kan tåle penicillin får penicillin, Det medfører et allergisk chok Ikke skadevoldende hændelser Det medfører dog ingen reaktion F o r e b y g g e l i g e h æ n d e l s e r Nærhændelse Patient, der ikke kan tåle penicillin får ophældt penicillin, men i sidste øjeblik opdager sygeplejerske fejlen Ingen hændelser 91% Fejl 40% Standardbehandling 60% Utilsigtede hændelser 9% 7 ekstra sengedage pr. utilsigtet hændelse Ref.: Opfattelser af fejl 1 Opfattelser af fejl 2 Tidligere: Individorienteret Menneskelige fejl er en følge af vores glemsomhed, uopmærksomhed, ligegyldighed og skødesløshed. Løsning: Sanktioner, skæld ud, irettesættelser, påtaler. Nu: Systemorienteret Det er menneskeligt at fejle. Menneskelige fejl betragtes som et symptom på et organisatorisk problem. Løsning: Barrierer og sikkerhedsforanstaltninger Lov om Patientsikkerhed Lov om Patientsikkerhed Personalet er forpligtet til at rapportere utilsigtede hændelser Sygehusene er forpligtet til at analysere og handle ud fra rapporterne Sundhedsstyrelsen er forpligtet til at formidle læring af hændelserne En sundhedsperson, som rapporterer en utilsigtet hændelse, kan ikke som følge af sin rapportering underkastes disciplinære undersøgelser og foranstaltninger af ansættelsesmyndigheden, tilsynsmæssige reaktioner af Sundhedsstyrelsen eller strafferetlige sanktioner af domstolene
4 Lokale forhold Underviserne forbereder et oplæg på ca. 15 minutter med lokale cases, der er relevante for undervisningen Oplægget indeholder også en kort gennemgang af de teams der findes i afdelingen Utilsigtede hændelser og kommunikation 70 % af alvorlige utilsigtede hændelser skyldes helt eller delvist svigt i kommunikationen* 58 % i dansk opgørelse 20 % af alle rapporterede hændelser skyldes sandsynligvis svigt i mundtlig kommunikation *ref.: Personalets oplevelser af kommunikationsproblemer 1 Sundhedspersonale i USA opfatter evnen til teamwork forskelligt: De nyuddannede synes ikke, at de erfarne kirurger er gode til teamwork (Sexton, 2000) 73 % af læger synes at sygepl. kommunikerer godt 33 % af sygeplejerskerne synes, at læger kommunikerer godt (Thomas, 2003) 30 % af danske læger har overvejet jobskifte af frygt for involvering i utilsigtede hændelser (Herman N, Andersen HB, 2002) Personalets oplevelser af kommunikationsproblemer 2 Uklar telefonkommunikation Uklar kommunikation ved teamdannelse Manglende entydighed ved overflytning af patienter Ikke-entydige mundtlige beskeder Uklar rollefordeling mellem faggrupper Mindre hierarki i Danmark end i andre lande (bl.a. USA) 1 af 8 Baggrund Crew Resource Management 1 af 8 1: af 20 1 af 30 Tværfaglighed Teamledelse Kommunikation Samarbejde
5 June July August Sept Oct Nov Dec Jan Feb March April May CRM i andre brancher CRM i sundhedsvæsnet Introduction Kernekraftindustrien Den petrokemiske industri McDonalds Amerikanske hospitaler Dansk Institut for Medicinsk Simulation Avg. Length of Stay (days) Length of ICU Stay After Team Training 50% Reduction (Pronovost, 2003) Johns Hopkins Journal of Critical Care Medicine Adverse Outcomes % Reduction OR Teamwork Climate and Postoperative Sepsis Rates (per 1000 discharges) Group Mean AHRQ National Average 10 8 Low Teamwork Climate Mid Teamwork 6 Climate 4 High Teamwork Climate 2 0 Teamwork Climate Based on Safety Attitudes Questionnaire Low High (Sexton, 2006) Johns Hopkins Indemnity Experience Pre-Teamwork Training Post-Teamwork Training 20 50% Reduction 11 0 Malpractice Claims, Suits, and Observations (Mann, 2006) Beth Israel Deaconess Medical Center Contemporary OB/GYN Tak til TeamSTEPPS CRM i Sikker Mundtlig Kommunikation Kommunikation tjek-svar briefing opsummering afrunding Tværfaglighed Kommunikation, samarbejde og ledelse kan læres Tjeklister Inputs fra hele teamet styrker sikkerheden Metoder Strategier Redskaber Tjeklister Strategi Kognitiv støtte Forebygger fejl Indeholder kun det allervigtigste Udfør-og-læs: huskesedler, ekgtolkning Læs-og-udfør: opskrifter, hjertestopbehandling Udvikling i fællesskab Jævnlig audit
6 Håndbogen Redskaber Samling af tjeklister Kittellommeformat Personalets ikke journalens Samme udgangspunkt for alle Evt. lokal tilpasning Opsummering Utilsigtede hændelser: Skal rapporteres og analyseres for at forbedre sundhedsvæsnet Skyldes ofte svigt i kommunikation ved teamdannelse, telefonsamtaler, overflytning af patienter, mundtlig ordination af medicin, uklar rollefordeling mellem faggrupper Uddannelse i Sikker Mundtlig Kommunikation kan medvirke til at styrke patientsikkerheden Modul 2 Den menneskelige faktor Formål At give jer indsigt i, hvorfor menneskelige fejl er uundgåelige Introduktion af menneskelige fejl og fejlteorier Præsentere advarselssignaler forud for fejl Foreslå strategier, så teamet kan reagere på advarselssignaler Film: Hvor mange afleveringer?
7 Menneskelige faktorer Handler om, hvorfor mennesker gør, som de gør specielt i komplekse systemer Mennesker er ikke ufejlbarlige - vi må derfor indrette os, så menneskelige fejl bedst forebygges De fleste fejl rummer elementer af menneskelige fejl (Reason, 1990). Positive menneskelige faktorer Evne til fortolkning 3 Vi. Fortolker Fokuserer Forudser Skaber overblik Analyserer Lytter Multitasker og forebygger derved fejl Miro? Feber Hoste Åndenød? Evne til fortolkning 1 Evne til fortolkning 2 Paris in the the spring rød blå gul grøn blå gul grøn rød gul grøn rød blå grøn rød blå gul rød blå gul grøn blå gul grøn rød gul grøn rød blå grøn rød blå gul rød blå gul grøn blå gul grøn rød gul grøn rød blå grøn rød blå gul blå grøn rød
8 Evne til fortolkning 4 Evne til fortolkning 5 Medicin: Ens pakker - forskelligt indhold Evne til fortolkning 6 To gasudtag i samme afdeling Fejlteori 1 Reasons ostemodel Aktive fejl Særlige omstændigheder Latente fejl Menneskelige fejl Ref.: James Reason, BMJ, 2000 Koks ved hjertestop Der gives ikke medicin, da skuffen i hjertestopvognen binder Der samles så mange folk på stuen, at det er vanskeligt at kommunikere entydigt Da det er et barn med hjertestop er der tvivl om teamledelsen: pædiater, cardiolog eller anæstesiolog? Der findes ikke en procedure for teamdannelse Fejlteori 2 Svipser Ubevidst gør man noget forkert, fx forveksler to næsten ens medicinglas Fejltagelse Man gør noget forkert, men tror det er rigtig (bevidst) Fx ophælder methotrexat til dagligt indtag i stedet for ugentligt Overtrædelse Reason, 1990 Man gør noget andet end det anbefalede - og ved det. Fx giver et andet antibiotikum end det anbefalede
9 Fejlteori 4 (1/3) Rutinebaserede handlinger Opgaveløsning med stor rutine Ofte automatisk - ubevidst Sikreste niveau at løse opgaver på Fejl begås ofte af eksperter (svipsere) Forebygges ved refleksion over opgaven (fx briefing) Fejlteori 4 (2/3) Regelbaserede handlinger Opgaveløsning efter tidligere erfaring kræver koncentration, pga. manglende rutine Forholdsvis sikkert niveau Forebyggelse: Øvelse og vejledning Man kan lære af fejl, hvis man bliver bevidst om dem Ref.: Jens Rasmussen Fejlteori 4 (3/3) Generelle advarselssignaler Videnbaserede handlinger Ingen kendt løsning udarbejdes på stedet baseret på aktive vurderinger og bevidste beslutninger Langsom proces Mest usikre niveau Forebyggelse af fejl: Simulation supervision uddannelse - retningslinjer Modstridende informationer Forudindtagelse fiksationsfejl Snak, men ingen kommunikation Forvirring Brud på retningslinjer Uopnåelige mål Uoverensstemmelser Intuitiv fornemmelse: At noget ikke føles godt Fornemmelse af at være kørt fast Fornemmelse af tidsnød Tak til LifeWings Andre faktorer Individuelle faktorer Travlhed/stress Manglende erfaring Alkohol- eller medicinpåvirkning Træthed/sygdom Mange eller svært syge patienter Omgivelserne, fx Afbrydelser Udstyr (nyt, defekt, svært at betjene) Vagtskifte Ekstraopgaver Strategier
10 Forebygge fejl i samarbejdet Strategi 1 - Situationsbevidsthed Fire strategier: Situationsbevidsthed Fælles forståelse Gensidig opbakning Sige til og fra (assertion) At vide, hvad der foregår, og hvordan tingene vil udvikle sig At være mentalt tilstede Strategi: Indsaml information Brug den til at forstå omgivelserne og genkende mønstre Anvend denne viden til at planlægge Ref: ANTS Individ team Hvad ser du? Individuel situationsfornemmelse Individuel situationsbevidsthed Individuel beslutningstagning Individuel opgaveløsning Kommunikation Fælles forståelse Fælles mål Samarbejde Tak til TeamSTEPPS Strategi 2 - Fælles forståelse Metoder til fælles forståelse Alle i teamet kender opgaven og planen In the same movie, on the same page of the script and no surprises Metoder: Forventningsafstemning: briefing, opsummering Informationsudveksling: briefing, opsummering, afrunding Give informationer Være opmærksom på andres behov Bede om information fra andre Målrette kommunikationen Involvere patient eller pårørende Udnytte ressourcer Dokumentere patientforløbet i journalen
11 Strategi 3 Gensidig opbakning Metoder til gensidig opbakning Gensidig opbakning: Evne og vilje til at hjælpe kolleger Strategi Forudse kollegers behov og tilbyd assistance Spørg til kollegers erfaring, hvis du er i tvivl og tilbyd evt. assistance Vær ærlig over for kolleger om egen usikkerhed Tilbyd eller bed om omfordeling af arbejdsopgaver Anerkend kollegers bekymringer Giv opmuntring, ros og støtte Tak til Bruce Morosco Forudsætninger Strategi 4: At sige til og fra Et team, hvor der er plads til at sige til og sige fra (assertion) Klar kommunikation, fx Sig, hvor længe du kan hjælpe Sig, hvad du kan (hjælpe med) Brug tjek-svar Sig tak, hvis du får hjælp Forudsætninger: Teamlederen forventer inputs Værdsætter inputs Anvender om muligt inputs Teammedlemmerne Respekterer teamledelsen Kommunikerer forlag og bekymringer klart Nødbremsen 1 Redskaber At sige til : 1. Få opmærksomhed ( fx Peter ) 2. Beskriv problemet ( Saturationen er faldet fra 99 til 95 de sidste 10 minutter. Jeg er bekymret for patientens vejrtrækning ) 3. Foreslå en løsning ( Skal vi ikke afbryde undersøgelsen, til vi ved hvorfor? ) 4. Opnå enighed
12 Nødbremsen 2 Husk! Hvis dette ikke løser problemet: Jeg er bekymret Få bekræftelse Gentag om nødvendigt hiv i nødbremsen Rapporter utilsigtet hændelse Se det! Strategier: Advarselssignaler og situationsbevidsthed Sig det! Strategier: Assertion og gensidig opbakning Løs det! Strategier: Fælles forståelse Opsummering af modulet Den menneskelige faktor Fejl og fejlteorier set i det perspektiv Advarselssignaler Situationsbevidsthed Fælles forståelse Gensidig opbakning At sige til og Nødbremsen Modul 3 Kommunikation Indhold Kommunikation under pres Problematisk kommunikation Strategier Struktureret kommunikation Entydig sprogbrug Brug af navne, white board og øjenkontakt Redskaber: ISBAR Tjek-svar ISBAR med SALSA Feedback Kommunikation er en proces for informationsudveksling mellem mennesker. Formålet er, at modtageren forstår, hvad afsenderen mener sikrer teamsamarbejdet
13 Kommunikation under pres Problematisk kommunikation Forholdet mellem relationer og indhold ændres, fx Indhold Relationer Indhold Relationer hint and hope Forkortelser Slang (speciale, faggruppe) Nedsættende udtryk Sarkasme Faggruppers og specialers forskelligheder Ref.: Morten Ejlskov Struktur (strategi 1) Strategier Erfaringer fra luftfarten, USA, atomubåde og utilsigtede hændelser Afsender: Tænker før man taler Støtte ved Kompleksitet Uerfarenhed Travlhed/panik Modtager: Forudsigelighed Det nødvendigste Her kan man strukturere Entydig sprogbrug (strategi 2) Supervision Konferencer Vagtskifte Overflytning Indlæggelse Mundtlige ordinationer Teamsamarbejde Tal tydeligt, klart og evt. med struktur Tal direkte - brug navne & spørg v. tvivl Overvej brug af slang og lokale forkortelser Undgå sarkasme og nedsættende udtryk Skab enighed om betydninger (Sikre Sætninger)
14 Direkte kommunikation (strategi 3) Brug navne Skab overblik (white board) Skab øjenkontakt Redskaber Kommunikation om patienter Dvd 9 minutter Sådan giver man en ISBAR: Identifikation: Dit og patientens navn, afdelingsnummer og patientens alder. Situation: Kun overskrifter. Vitalparametre sek. i alt. Baggrund: Sammenhængen, objektive data. Indlæggelsesdiagnose og dato. Analyse: Hvad tror du problemet er? Råd: Hvad har du behov for? Hvornår? Tjek-svar (closed loop) Anvendes ved medicinordinationer tal og numre detaljer Konkrete aftaler Metode Afsender: Giver besked Modtager: Gentager og skriver ned og læser op Afsender: Accepterer
15 At give et tjek-svar Overflytning af patient Afsender: Det er bioanalytiker Birgitte Hansen med et hastesvar på en blodprøve på Anna Nielsen, : Se-Kalium er 6,2 mmol/l Modtager: Se-Kalium på Anna Nielsen er 6,2 mmol/l Afsender: Tak ISBAR med SALSA! Overflytning af patient 2 Giv modtageren mulighed for at stille spørgsmål Brug tjek-svar for at bekræfte detaljer og aftaler Afgiv så vidt muligt informationen uden afbrydelser Gennemfør evt. overdragelsen sammen med patienten eller de pårørende Sørg for at oplysninger og aftaler fremgår af journalen Øvelse To og to: 1. person ringer 2. person tager telefonen Gennemgå ISBAR og tjek-svar vha. cases (udleveret) tre gange hver Prøv derefter en ISBAR med SALSA Fokuser på kommunikation ikke på klinik 15 minutter Opsummering Kommunikation under pres Problematisk kommunikation Strategier Struktureret kommunikation Entydig sprogbrug Brug af navne, white board og øjenkontakt Redskaber: ISBAR Tjek-svar ISBAR med SALSA Feedback Modul 4 Teamsamarbejde
16 Indhold Strategier til sikkert samarbejde: Teamledelse Teammedlemskab Redskaber: Briefing Teambesked Opsummering Afrunding Sikre Sætninger Strategier Strategi 1 - Teamledelse Strategi 1 - Teamledelse Teamlederens opgaver: Organiserer teamet Fordeler arbejdsopgaver Udtrykker mål Bevarer overblikket Træffer beslutninger efter input fra teamet Tager initiativ til briefing, opsummering og afrunding Løser konflikter Eller omvendt: Den der Organiserer teamet Fordeler arbejdsopgaver Udtrykker mål Bevarer overblikket Træffer beslutninger efter input fra teamet Tager initiativ til briefing, opsummering og afrunding Løser konflikter Er teamleder Aktive teammedlemmer (Strategi 2) Udfordringer ved teamdannelse Deltager i beslutningstagning Giver information og feedback Støtter andre teammedlemmer (jf. stress og træthed) Tilbyder assistance Forstår deres roller Siger til og fra Ingen teamledelse Flere teamledere Er en uklar rollefordeling Udskiftning i teammedlemmer For stor eller lille respekt for autoriteter Konflikt mellem personligheder Manglende erfaring Skjulte dagsordener
17 Briefing (1) Redskaber Briefing (2) Briefing-øvelse Formål: Udveksling af information sikre den fælles forståelse Uddannelsespotentiale Forbedrer sikkerheden og arbejdsmiljøet Hver gruppe vælger en af jeres egne hændelser Forestil jer, at teamlederen gennemfører en briefing forud for hændelsen (alternativ: Find en case fra ISBARcasene og forestil jer, at I står i skadestuen/op/ama) Anvend tjeklisten i håndbogen Briefing? Briefing??
18 Teambesked Opsummering Formål: Skaber overblik og fælles forståelse Finder løsninger Spørg: Hvad er der sket og hvad skal der ske? Er der nogle problemer eller bekymringer? Hvilke ressourcer eller løsninger er der? Opsummerings-øvelse Afrunding - tjekliste Fortsæt, hvor I slap jeres briefing Der er nu gået noget tid I har brug for en opsummering Teamlederen uddelegerer nu en opsummering til den, der sidder til højre for sig kollegerne bidrager Anvend tjeklisten i håndbogen Behov for en afrunding? Sikre Sætninger Hvem er teamleder? Jeg forventer, at I siger til, hvis I opdager noget, der er usikkert! Lad os opsummere Jeg er bekymret, fordi Wulffmorgenthaler
19 Øvelse i teamwork Afrunding & point-optælling Deltagererne gennemfører en afrunding i grupperne Ét point pr. redskab i håndbogen og ét point for teamleder og teammedlem -kompetencer Opsummering Strategier: Teamledelse Teammedlemskab Redskaber: Briefing Teambesked Opsummering Afrunding Sikre Sætninger Modul 5 Evaluering Undervisningens formål Kendskab til forebyggelse af utilsigtede hændelser, der kan opstå ved teamsamarbejde Kunne anvende strukturerede kommunikationsformer i patientbehandlingen Kendskab til opgaveløsning i teams, dvs. at kunne kommunikation, planlægning og prioritering.
20 Evaluering Aflever Levede det op til formålet og jeres forventninger? Hvad var godt? Hvad var mindre godt? Hvad har I lært? Hvad skal vi lære? Evalueringsskema Tip en 13 er Og behold håndbogen i lommen Kontaktinformation Tak til Dansk Institut for Medicinsk Simulation Medicinsk Center, Amager Hospital Børneafdelingen, Viborg Sygehus Anæstesiafdelingen, Børneafdelingen og gynækologisk obstetrisk Afdeling, Roskilde Sygehus Apotekerfonden af 1991 Det Kommunale Momsfond Indenrigs- og Sundhedsministeriets Analyse og Udviklingspulje Partssamarbejdet på Sygehusene TrygFonden
Sikker Mundtlig Kommunikation Introduktion
Sikker Mundtlig Kommunikation Modul A Introduktion Undervisningens formål Udvikling At lære jer sikker mundtlig kommunikation At præsentere undervisningsmaterialet At introducere undervisningsmetoder Gennem
Læs mereSikker mundtlig kommunikation under fødsler. Louise Isager Rabøl, læge, ph.d.
Sikker mundtlig kommunikation under fødsler Louise Isager Rabøl, læge, ph.d. Mål I skal selv prøve at anvende relevante redskaber til sikker mundtlig kommunikation under fødsler Plan Baggrund Gruppe-diskussion
Læs merehåndbog i Sikker mundtlig kommunikation
håndbog i Sikker mundtlig kommunikation Kommunikation Teamsamarbejde Sikker Mundtlig Kommunikation Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Kommunikation Inden du ringer... 4 Kommunikation om patientbehandling
Læs merePatientsikkerhed i primærsektoren. Patientsikkerhed i primærsektoren. 1. møde
Patientsikkerhed i primærsektoren Patientsikkerhed i primærsektoren 1. møde Dagsorden 1. Baggrunden for møderækken a. introduktion til projektet b. gennemgang af forløb for møderne og deltagernes roller
Læs mereSikker Mundtlig Kommunikation 24.november
Sikker Mundtlig Kommunikation 24.november Udarbejdet af Rikke Hollesen, Sygepl., cand.mag. Program 1. Hvorfor er Sikker Mundtlig Kommunikation (SMK) relevant? - Hvad er sikker mundligt kommunikation? -
Læs mereHOTKOK. Herlev obstetrisk teamtræning og kompetencekursus
HOTKOK Herlev obstetrisk teamtræning og kompetencekursus Et tværfagligt kursus tilrettelagt af obstetrisk og anæstesiologisk afdeling samt Dansk Institut for Medicinsk Simulation ved jordemoder Henriette
Læs mereIndivid perspektivet. System perspektivet
Oktober 2009. Grundkursus i patientsikkerhed. Region Syddanmark Fredericia Uddannelsescenter Riskmanager Ragnhild Kallestrup. Sydvestjysk Sygehus Riskmanager Tine Grau, Sygehus Sønderjylland Errare humanum
Læs mereAt arbejde i traumeteam. Teamlederens rolle
At arbejde i traumeteam Teamlederens rolle Traumeteam! " # $!%! " # $ "$ Traumeteam Effekten af traumemodtagelse beror på (blandt andet) Traume Team Aktivering med differentieret respons Traume Team med
Læs mereAt arbejde i traumeteam
At arbejde i traumeteam Kommunikation, samarbejde og ledelse Resource Management Få overblik Prioritere og fordele opgaverne Ledelse og team-koordinering God og sikker kommunikation Mobilisering av tilgængelige
Læs merePatientsikkerhed i kommunerne. Jeanette Hjermind cand.cur risikomanager,plejecenterleder
Patientsikkerhed i kommunerne Indhold Hvorfor arbejde struktureret med at forbedre patientsikkerheden hvor udgangspunktet også er de utilsigtede hændelser Hvordan opbygge en moden sikkerhedskultur Hvordan
Læs mereSygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)
Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, (HEV) Denne skrivelse omfatter et bud på de kompetencer der skal være til stede fremover hos sygeplejersker i Akutafdelinger i Regionen. Det overordnede mål
Læs mereKommunikationsgrundlag i Anæstesiologisk Intensiv Afdeling V, Svendborg
Kommunikationsgrundlag i Anæstesiologisk Intensiv Afdeling V, Svendborg Den gode omgangstone 1 Den gode omgangstone Professionel kommunikation i Afdeling V Velfungerende og sammenhængende kommunikation
Læs mereAnæstesiologers ikke-tekniske færdigheder (ANTSdk)
Anæstesiologers ikke-tekniske færdigheder (ANTSdk) ANTSdk er et redskab til brug ved observation og vurdering af anæstesiologers ikke-tekniske færdigheder. Redskabet er udviklet på baggrund af det skotske
Læs merePatientsikkerhed - Sikker Mundtlig Kommunikation Region Syd 8.november 2011
Patientsikkerhed - Sikker Mundtlig Kommunikation Region Syd 8.november 2011 Udarbejdet af Rikke Hollesen, Sygepl., cand.mag. Program 1. Hvorfor er Sikker Mundtlig Kommunikation (SMK) relevant? - Hvad er
Læs mereLæringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab
Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Materialesamling Indhold 1. Forslag til standardbrev til afdelingsledelser for den afdeling/afsnit, hvor der skal gås patientsikkerhedsrunde 2.
Læs mereNår mono- og tværfaglig udvikling går hånd i hånd. Udviklingssygeplejerske Nanette Braae Jensen
Når mono- og tværfaglig udvikling går hånd i hånd Udviklingssygeplejerske Nanette Braae Jensen Infektionsmedicinsk Afdeling Q, OUH Stuegang. Styrket mono og tværfaglighed gennem kontinuerligt organisatorisk
Læs mereIntroduktion til læringssættet
Introduktion til læringssættet Maj 2007 www.patientsikkerhed.dk 2 Forord De fleste medarbejdere i sundhedsvæsnet indgår i talrige team for at diagnosticere, pleje og behandle patienter. Sikkerheden i sundhedsvæsnet
Læs mereSkal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital
Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver
Læs mereSundhedsfaglige utilsigtede hændelser i kommunen
Sundhedsfaglige utilsigtede hændelser i kommunen 1. MODUL DPSD HVORFOR SKAL DU RAPPORTERE UTH? HVAD KAN VI BRUGE DEM TIL? Formålet med Loven om patientsikkerhed: Beskyttelse af patienter/ borgere mod skade
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereKommunikationskursus
Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereSammenligningsrapport
Sammenligningsrapport til Martin Gilmore, som samarbejder med Peterson 24.08.2017 Denne rapport er udleveret af: Rene Husum Introduktion Et velfungerende team skal kunne mestre fem adfærdsmønstre: opbygge
Læs mereSammenligningsrapport
Sammenligningsrapport til Kathryn Peterson, som samarbejder med Gilmore 06.06.2017 Denne rapport er udleveret af: DISCnordic Telegade 1 2630 Taastrup 3131 1616 kontakt@discnordic.dk Introduktion Et velfungerende
Læs mereOpsporing af kritisk syge patienter og træning af personale
Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Lone Fuhrmann, Anders Perner, Anne Lippert, Doris Østergaard, Dansk Institut for Medicinsk Simulation, og Rigshospitalet, Region Hovedstaden
Læs mereRelationsarbejde på Vejrup skole
Relationsarbejde på Vejrup skole Trædesten på vejen Vision og værdier Klasseledelse Konstruktiv konflikthåndtering Relationer Gøre det synligt for forældre og elever Afspejler klasseregler Værdierne er
Læs mereNeurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig
VI TAGER HÅND OM HINANDEN Hospitalsenheden Vest Britta Mørk Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig 1 Formålet med denne trivsels- og stressfolder til alle medarbejdere
Læs mereOmfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering)
Skema til brug ved oprettelse af et team Formålet med teamet Forventede aktiviteter Tilsigtede resultater Tilgængelige ressourcer Begrænsninger Nødvendige færdigheder og kvaliteter Forventede teammedlemmer
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereAmbulant fokus: Optimal udnyttelse af undervisningspotentiale. Jesper Stentoft Kursusleder, Inflammmation Oplæg til workshops efterår 2017/vinter 2018
Ambulant fokus: Optimal udnyttelse af undervisningspotentiale Jesper Stentoft Kursusleder, Inflammmation Oplæg til workshops efterår 2017/vinter 2018 Baggrund AU Health har et højt studenter through-put
Læs mereKræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.
Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser
Læs mereJob- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune
Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.
Læs mereGÅ HJEM MØDE OM BRUGERRÅD
GÅ HJEM MØDE OM BRUGERRÅD Overvej mens du lytter Hvad hæfter du dig særligt ved af det, du hører i dag? - Er der noget der overrasker eller undrer? Hvad bliver du inspireret til at gå hjem og gøre lidt
Læs mereRapportering af utilsigtede hændelser i Region Hovedstaden
Rapportering af utilsigtede hændelser i Region Hovedstaden Jacob Anhøj Afdelingslæge H:S Lov om patientsikkerhed kort sagt Oplysningspligt Sundhedspersonalet Handlepligt Sygehusejerne Formidlingspligt
Læs mereEmotionel intelligensanalyse
Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel
Læs mereSikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow
flow Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for flow Regionerne, Danske Regioner, TrygFonden, Dansk Selskab for sikkerhed Velkommen! Stine Rasmussen, projektleder for flow, Regionshospitalet i Randers
Læs mereSikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow
flow Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for flow Regionerne, Danske Regioner, TrygFonden, Dansk Selskab for sikkerhed De 12! Thy-Mors Vendsyssel Midt Randers HE Vest HE Horsens SGL Kolding Holbæk
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereKompetenceprofil og udviklingsplan
profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at
Læs mereReagér på bivirkninger
Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning
Læs mereKvalitet. Dagens Mål 16-02-2016
1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber
Læs merefor tiden En lille bog om afbrydelser og forstyrrelser og hvordan vi undgår dem
a rstyrrelser Tak for tiden Fordi tiden er vigtig En lille bog om afbrydelser og forstyrrelser og hvordan vi undgår dem ...kultur er noget der tages for givet, og styrer handlinger uden at være genstand
Læs mereLedelse af frivillige - introduktion
Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration
Læs mereUddannelsesbog til SSA- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens
Uddannelsesbog til SSA- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens Skole Skole Praktik Indholdsfortegnelse: Brug af bogen side 4 Kontaktinformationer side 5-7 Tiltag ved behov for særlig indsats side 8
Læs mereI patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual
Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,
Læs mereHvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde?
Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde? Vores ståsted Tanja: Sygeplejerske. Klinisk vejleder i Neurokirurgisk Afdeling. Vejleder i InterTværs. Uddannet interprofessionel facilitator.
Læs mereCases fra LUP. Journalistisk indsamlingsmetode
Cases fra LUP Cases fra LUP Stor andel svar på eller over gennemsnittet - og/eller: Markant positiv udvikling i svarfordeling siden sidste LUP Forskellige temaer, hospitaler og specialer Journalistisk
Læs mereSYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune
SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg
Læs mereForedrag for sygeplejersker
Foredrag for sygeplejersker Hvordan oplever kronisk syge hospitalsbesøg og/eller afhængighed af personlig hjælp igen og igen? Hvordan skaber vi bedre dialog med patienterne? Få et indblik i livet hos én
Læs mereStoryboard. Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori
Storyboard Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori Introduktion til storyboard Formålet med sessionen tirsdag d. 9. maj er at fortælle om jeres analyser og lokale forandringsteorier Storyboardet
Læs merePatientsikkerhed til patientorganisationer
Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende
Læs mereIDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE
IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610
Læs mereDSR Fagkongres 2015 Autoritet og relationer i det ekspertfaglige samarbejde
1 DSR Fagkongres 2015 Autoritet og relationer i det ekspertfaglige samarbejde Chefrådgiver, Erhvervspsykologisk rådgivning, Belinda Lange Workshoppens udgangspunkt Dele nogle af de udfordringer, som jeg
Læs mereInddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering
Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering Et samarbejdsprojekt 3 Projektets overordnede formål AT OPSAMLE VIDEN OG UDVIKLE
Læs mereKerneopgaven og Psykisk arbejdsmiljø
Temadage for Apotekerne Kerneopgaven og Psykisk arbejdsmiljø Socialrådgiver/psykoterapeut Maja Frahm Oue Organisationspsykolog Liv Starheim Uddannelsesdagens formål At få viden om hvordan I styrker det
Læs mereRMU-seminar Erfaringer med udarbejdelse af handleplaner ift. 2 AT-påbud, Regionshospitalet Hammel Neurocenter
RMU-seminar 2015 Erfaringer med udarbejdelse af handleplaner ift. 2 AT-påbud, Hammel Neurocenter v. Helle Dybkjær, ledende ergoterapeut, RHN Rehabiliterer børn, unge og voksne med erhvervet hjerneskade.
Læs merePraktiske værktøjer til
Praktiske værktøjer til At forberede det konstruktive møde At lede mødet situationsbestemt At arbejde med forståelige dagsordener, der gør det muligt at være aktiv mødedeltager At være klædt på til at
Læs mereKan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?
Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Øget effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos medarbejdere og patienter Strukturelle tiltag
Læs mereAnden fælles akademidag. WORKSHOP Involvering - inspiration til inddragelse af hele arbejdspladsen i fornyelsesarbejde
Anden fælles akademidag WORKSHOP Involvering - inspiration til inddragelse af hele arbejdspladsen i fornyelsesarbejde Indhold i workshoppen Inddragelse og involvering oplæg Afprøvning af dialogmetoder
Læs mereArbejdsmiljø & patientsikkerhed
Arbejdsmiljø & patientsikkerhed Helene Meldgaard, antropolog Forskningsprojekt Formål: Belyse sammenhængen mellem psykisk arbejdsmiljø og patientsikkerhed. Model der testes i projektet Arbejdsmiljø Reaktion
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mereTræning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen
Formål Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Når vi skilles, har I Hørt om grundlæggende vilkår for kommunikation Fået præsenteret forståelser af konflikt og håndtering af samme
Læs mereHvordan følger man effektivt op på en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø?
Hvordan følger man effektivt op på en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø? Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nfa.dk Seniorforsker Johan Simonsen Abildgaard, jss@nfa.dk Program 1. Baggrund for projektet
Læs mereHurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.
Læs mereFunktionsbeskrivelse
Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for
Læs mereGør det der virker i praksis - Hvordan implementeres de gode handlinger? Inger Nicolaisen 04.09.2013
Gør det der virker i praksis - Hvordan implementeres de gode handlinger? Inger Nicolaisen 04.09.2013 Hvordan lykkes vi under de givne rammer? 2 Komplekse systemer giver komplekse udfordringer Et hospital
Læs mereTværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri
En beskrivelse af Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette materiale indeholder en beskrivelse af: 1. Baggrunden for at afholde kurset 2. Målgruppen for kurset 3. Kursets indhold og opbygning
Læs mereVelkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri
Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets
Læs mereDen gode udskrivelse for den ældre medicinske patient
Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent
Læs mereInvolvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak
Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i
Læs mereRobuste arbejdspladser. Bettina Prühs Organisationskonsulent Cand. mag arbejdslivsstudier og psykologi
Robuste arbejdspladser Bettina Prühs Organisationskonsulent Cand. mag arbejdslivsstudier og psykologi Agenda 9.30 Introduktion 10.00 Om stress og robusthed 10.45 Pause 11.00 Organisationens muligheder
Læs mereInterprofessionel læring og samarbejde - IPLS. anmark.dk
Interprofessionel læring og samarbejde - IPLS Interprofessionel læring og samarbejde Hvorfor vedvarende fokus på tværfaglighed, teamwork, læring og samarbejde indenfor sygehusvæsenet? Hvorfor ordet interprofessionalitet?
Læs mereEvaluering af klinikophold med fokus på mødet med pædiatripatienten for medicinstuderende på 4. semester
Evaluering af klinikophold med fokus på mødet med pædiatripatienten for medicinstuderende på 4. semester 16.03 21.03 2017 Antal tilbagemeldinger: ud af 101 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Den enkeltes kommunikative ressourcer skal afdækkes. Vejledning: Begrebet
Læs mereOrganisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012
Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012 Version 1, August 2011 Aarhus Universitetshospital Organisation af patientsikkerhedsarbejdet Patientsikkerhedsarbejdet
Læs mereKaren Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014
Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014 Jura og etik Læring via konkrete klagesager Samtykke fra patienter
Læs mereSundhedsstyrelsens nationale indsats
Sundhedsstyrelsens nationale indsats MELD HÆNDELSER MED MEDICINSK UDSTYR Vejledning til PowerPoint præsentation om medicinsk udstyr Maj 2013 1. Indledning Du sidder nu med vejledningen til den Power Point
Læs merePRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI
PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave
Læs mereØre-Næse-Halsklinikken Maribo. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser
Øre-Næse-Halsklinikken Maribo Ekstern survey Start dato: 15-03-2016 Slut dato: 15-03-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion:
Læs mereHospitalsenheden VEST
Kerneopgave Kvalitet Arbejdsmiljø www.regionmidtjylland.dk Indledende snak 2 minutter med sidemanden Hvorfor har I netop valgt denne workshop? 2 www.vest.rm.dk Vi kommer omkring... Hvorfor og hvordan Trivsel
Læs mereKlinisk periode Modul 4
Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler
Læs mereKursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen
Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?
Læs mereRigshospitalet. Patienternes verden. Mødet med patienten, inddragelse, samarbejde og tværfaglige indsatser i patientforløbet
Mødet med patienten, inddragelse, samarbejde og tværfaglige indsatser i patientforløbet Birgitta Nordenhof 15-05-2017 1 Informeret samtykke Patienter skal informeres, men skal de også inddrages? Hvornår
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereHvordan opstartes simulation (teamtræning) i egen afdeling. Teamtræningsgruppen (Else Winge &Juri Lindy Pedersen) Børneafdelingen Hvidovre Hospital
Hvordan opstartes simulation (teamtræning) i egen afdeling Teamtræningsgruppen (Else Winge &Juri Lindy Pedersen) Børneafdelingen Hvidovre Hospital Koncept Behov/krav Mål program teknik/dukke Ledelse Manpower
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereFunktionsbeskrivelse
Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for
Læs mereSammenligningsrapport. til Kathryn Peterson, som samarbejder med Martin Gilmore
Sammenligningsrapport til Kathryn Peterson, som samarbejder med Gilmore 31.05.2016 Introduktion Et velfungerende team skal kunne mestre fem adfærdsmønstre: opbygge tillid, håndtere konflikter, opnå commitment,
Læs mereTværsektoriel ledelse på sundhedsområdet
Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift
Læs mereFrivillige og et godt arbejdsmiljø
Køb bøgerne i dag Frivillige og et godt arbejdsmiljø V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration
Læs mere360 graders evaluering
360 graders evaluering Metoden egner sig til bedømmelse af uddannelseslægens kompetencer indenfor kommunikation, samarbejde, leder/administrator/organisator og professionel. Dette er roller, der kræver
Læs mereDET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team
DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE Oversigt Hvad forskning siger om effektive team Synlig læring i lærerteamet Mødedagsorden som værktøj Organisering i lærerteam er almindeligt i folkeskolen forskellige typer
Læs mereMiniplenum Styrk samarbejdet i TRIO/MED
Miniplenum Styrk samarbejdet i TRIO/MED 1. Velkomst og præsentation af program 2. Status på arbejdsmiljøarbejdet i TRIO/MED 3. Tre opgavetyper 4. Inddragelse og handling 5. Afslutning Foto: Aalborghus
Læs mereLungebetændelse/ Pneumoni
Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en
Læs mereKom i gang med Sikker Kirurgi Tjekliste
Kom i gang med Sikker Kirurgi Tjekliste World Health Organization (WHO) Safe Surgery Saves Lives Starter Kit for Surgical Checklist Implementation Version 1.0 Dansk forkortet og bearbejdet version 1.0
Læs mereOmsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord
Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord Forandring og udvikling - succes eller fiasko? Oplevet nødvendighed Vision Handlingsplan
Læs mereALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE
ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.
Læs mereMetodeudvikling til oplæring af personale til at arbejde i nye fysiske rammer Doris Østergaard og Tim Garder, DIMS, Region Hovedstaden
The Capital Region Metodeudvikling til oplæring af personale til at arbejde i nye fysiske rammer Doris Østergaard og Tim Garder, DIMS, Region Hovedstaden Oversigt over workshop Kort om simulationsbaseret
Læs mereKonflikthåndtering. EnviNa. 31. oktober 2018 v. Julia Bjerre Hunt. Chefkonsulent i Ingerfair
Konflikthåndtering EnviNa 31. oktober 2018 v. Julia Bjerre Hunt. Chefkonsulent i Ingerfair Hvem er jeg? Udgivet 5 fagbøger og et spil Uddannet cand.mag i psykologi og kultur- og sprogmødestudier, projektleder,
Læs mereUddannelsesbog til SSA- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens
Uddannelsesbog til SSA- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens Skole Skole Praktik Særlig version til SSA1408-optaget Tillæg vedr. overgangssamtaler og læringspraktik kommer efterfølgende Indholdsfortegnelse:
Læs mere