Og naturligvis en velkomst til alle øvrige deltagere, herunder pressen, der har glædet os ved at være her i dag.

Transkript

1 Det talte ord gælder. Formand for Realkreditrådet Koncernchef Peter Engberg Jensen Mundtlig beretning Realkreditrådets årsmøde 23.april 2009 Velkomst Jeg vil gerne byde velkommen til Realkreditrådets årsmøde. En særlig velkomst til økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen og til nationalbankdirektør Nils Bernstein, der også i år vil glæde os med et indlæg om den aktuelle situation for dansk økonomi og finansmarkederne. Og naturligvis en velkomst til alle øvrige deltagere, herunder pressen, der har glædet os ved at være her i dag. Finanskrisens anatomi Men glæde er måske ikke lige det ord, som først falder én ind, når man skal betegne den aktuelle situation på vores marked og for vores kunder. I stedet er den nuværende situation mere præget af overraskelser og usikkerhed. Jeg tror ikke, at nogen af os tidligere har stået i en situation, hvor forventningerne til den kommende tids økonomiske udvikling er så usikre, som vi ser det lige nu. Det vil naturligvis præge min beretning både med kommentarer til det sidste års overraskelser og til den nuværende usikkerhed, men også vores holdning til, hvordan vi skal komme videre. Finanskrisen har sin helt egen anatomi. Først var der en krise på det amerikanske subprime marked, der gik over i en international likviditetskrise, efterfulgt af en kapitalkrise og nedfrysning af de finansielle markeder og netop nu et økonomisk tilbageslag, som vi ikke kender styrken af. Det startede med den såkaldte subprime krise. Subprime lånene var med til at sætte gang i den amerikanske økonomi og med til at stoppe den! I 2006 var udlånet på dette marked 600 mia. $ eller ca. 4 % af det amerikanske bnp i 2008 på 23 mia $. Samtidig er andelen af de lån, der er i restance, nu næsten 25 %. Z i e g l e r s G a a r d N y b r o g a d e 1 2 D K K ø b e n h a v n K D e n m a r k P h o n e : T e l e f a x : e - m a i l : r r e a l k r e d i t r a a d e t. d k w w w. r e a l k r e d i t r a a d e t. d k R E A L K R E D I T R Å D E T A S S O C I A T I O N O F D A N I S H M O R T G A G E B A N K S V E R B A N D D Ä N I S C H E R H Y P O T H E K E N B A N K E N F É D É R A T I O N D A N O I S E D E C R É D I T F O N C I E R

2 Selvom udviklingen på subprime markedet har været dramatisk, er det ikke årsagen til dén krise, som de internationale finansmarkeder og den internationale økonomi er i på nuværende tidspunkt. Subprime var derimod øjeåbneren for verdenen om, at udlån og aktivpriser var kommet alt for højt op. Samtidig var det klart, at nogle finansielle virksomheder umiddelbart ville blive hårdt ramt af dette tilbageslag vi vidste bare ikke hvilke. Resultatet blev likviditetskrisen måske bedst illustreret af den stigende pris på funding i pengeinstitutter, selvom det største problem var, at adgangen til kredit forsvandt ikke at priserne steg. Det fik aktivpriserne til at falde, og gav dermed væsentlige tab på finansielle beholdninger og dårligere sikkerhed bag kreditterne, så kreditinstitutternes tab internationalt eksploderede. Resultatet heraf var en nedfrysning af markedet for kapital til finansielle virksomheder og en eksplosion i prisen. Det er illustreret ved den stigende pris på tier-1 kapital for finansielle virksomheder. Og nu står vi så med den uundgåelige effekt meget negative forventninger til den internationale økonomi. Man kunne måske for et år siden med de begyndende problemer på de finansielle markeder have forudset tilbageslaget på realøkonomien. Men der var ikke én, der i sin vildeste fantasi havde forudset styrken og hastigheden, hvormed det kom. Det kan illustreres ved at gengive de gældende skøn for væksten i OECD området for 1. halvdel af 2009, som de så ud, da vi sidst havde årsmøde, og som de ser ud i dag. I juni 2008 regnede man med et mindre fald, men fortsat positiv vækst i OECD området i dag er vækstskønnet -7 pct. Man kan spørge sig selv: Hvorfor denne dybde og hvorfor denne hastighed? Den væsentligste forklaring er nok, at hele krisen startede i den finansielle sektor. Kredit og risikovillighed er forudsætningen for, at økonomien kan fungere. Denne kredit og risikovillighed er alle steder i økonomien i dag blevet reduceret dramatisk og har dermed ramt makroøkonomien hårdt. Og netop hastigheden i et tilbageslag er gift for den finansielle sektor. Ved tidligere tilbageslag og recessioner har man i den finansielle sektor haft et tilløb over en periode til at forberede sig med hensættelser og fordele tabene over flere regnskabsår. 2

3 I den aktuelle situation er tabene kommet meget hurtigt, og det netop i en periode, hvor den finansielle sektors rammebetingelser i årene forud er blevet lempet og stødpuderne gjort mindre via regnskabsreglerne. Og den finansielle sektor har internationalt taget grådigt imod disse lempelser og udvidet forretningsomfanget. Man kan næsten ikke skrive en værre drejebog. Dansk realkredit i det finansielle stormvejr Hvordan er Danmark så sluppet igennem denne situation? Vi er tro det eller lad være sluppet meget billigere end mange af de lande, vi normalt sammenligner os med. Der er flere årsager til det. Dansk økonomis grundform var god inden krisen. Den finansielle sektors grundform var også relativ god. I forhold til mange andre lande skal man være opmærksom på, at vi i Danmark ikke har set finansielle kollaps blandt de største finansielle virksomheder. Jeg vil ikke blive overrasket, hvis vi i Danmark i modsætning til mange andre lande, vil være i den situation, når krisen er overstået, at de forskellige hjælpeordninger vil vise sig at have givet statskassen en nettogevinst. Med en lettere rødmen vil jeg endelig nævne, at dansk realkredit også har været en stødpude ved håndtering af krisen. Det kan man få en fornemmelse af ved at sammenligne realkredittens relative udvikling med de lande, som vi normalt sammenligner os med. Jeg vil ganske kort vise nogle plancher, der illustrerer disse forhold: Det europæiske marked for store udstedelser af SDO er eller Covered Bonds tørrede fuldstændigt ud i slutningen af 2008 fra september til december var udstedelsen praktisk taget nul. Markedet kom først i gang igen, da de europæiske lande på forskellig måde indførte statsgarantier hvad vi ikke har gjort i Danmark. Dansk realkredit derimod har udstedt obligationer gennem hele krisen. I december udstedtes for mere end 300 mia. danske kr. rentetilpasningsobligationer et uhørt højt tal i en international sammenhæng. Dansk realkredit har måned for måned haft nettoudlån gennem den finansielle krise også i begyndelsen af 2009, hvor bankernes udlån er faldet. 3

4 Vi har set stigende rentespænd mellem realkredit og statsobligationer. Men sammenligner vi internationalt, ligger vi lavere end de fleste andre lande, opgjort som rentespænd i forhold til swaprenten. Medvirkende hertil er måske, at vi i Danmark har lange løbetider på obligationerne og dermed ikke samme likviditetsrisiko, som ses i andre lande. Og endeligt er restancer og overtagne ejendomme fortsat på et lavt niveau. Den fundamentale danske realkreditmodel Hvad er det så for særkender i det danske realkreditsystem, der gør os mindre cykliske og giver mere modstandskraft. Det er især 4 særkender, som jeg kort vil nævne: Balanceprincippet Gode incitamenter En lang fast rente for mange låntagere Markedsbaserede indfrielsesvilkår. Balanceprincippet er noget unikt dansk. Det indebærer i sin grundform, at man som realkreditinstitut ikke påtager sig andre finansielle risici end tabsrisiko, når der ydes et realkreditlån. Princippet har mange fortalere. Ratingbureauet Standard & Poor s er netop ved at opstille strikte balanceprincipper som forudsætning for højeste rating. Internationale investorer og kommentatorer priser systemet. Jeg er ikke i tvivl om, at likviditet denne gang i modsætning til dengang Basel II reglerne blev lavet for nogle år siden vil indgå som et vigtigt element i den internationale finansielle lovgivning og at der vil blive skelet til de danske principper. Balanceprincippet indebærer i sin yderste konsekvens, at alle betalinger er afdækket og alene risikoen for tab står tilbage for den finansielle virksomhed. Realkreditinstituttet bestemmer dermed ikke låntagers rente det gør markedet og forledes dermed ikke til at tage markedsrisici. Så har vi nogle sunde principper og gode incitamenter, når vi yder realkreditlån. Lånene bliver på kreditinstituttets balance, så vi som långivere selv bliver ramt af tabene, hvis det går galt for vore kunder. Systemet indeholder endvidere for låntagerne incitamenter til at betale lånene tilbage igen, fordi man hæfter personligt. Det forhold, at lånet fortsat er på balancen, betyder endvidere, at vi kender kunden 4

5 og kan hjælpe, hvis det er muligt og endelig hvis tvangsauktion er den eneste løsning sker det i Danmark hurtigt. Så er det danske realkreditsystem og også de danske pensionskasser karakteriseret ved lange løbetider på deres fordringer. Vores gennemsnitlige løbetid for danske obligationer er 16 år mere end dobbelt så meget som i noget andet europæisk land. Det giver finansiel stabilitet både hos kunder og kreditinstitutter. Sidst men ikke mindst har vi et markedsbaseret indfrielsessystem. Man må i forhold til mange andre lande være opmærksom på, at en dansk kunde, der ønsker sit lån indfriet, kan gennemføre det til markedspris vel at mærke på en måde, så 1. Prisen kan ses i en kursliste den skal ikke forhandles 2. Der betales ikke strafrenter for tidlig indfrielse 3. Hvis renten falder, kan man konvertere 4. Hvis renten stiger og man ønsker at flytte får man selv kursgevinsten. Det sker ikke i ret mange andre lande. Det betyder en gennemsigtighed, en fleksibilitet og en mobilitet, som vi skal passe på ikke at sætte over styr. Det var disse fordele, som blev sikret i forbindelse med SDO-lovgivningen i 2007, da man indførte den såkaldte PARI regel. Pari-reglen betyder, at realkreditllån alene kan indfries til kurser forskellig fra pari, hvis de bagvedliggende obligationer er noteret på en fondsbørs. Jeg er glad for at kunne konstatere, at i opløbet til vurderingen af SDO-lovgivningen senere på året har økonomi- og erhvervsministeren og Nationalbanken allerede tilkendegivet, at denne pari regel vil bestå. Og der er rigtig mange kunder, der benytter sig af de muligheder, der er i realkreditsystemet. Vi har netop som tidligere år gennemført den årlige undersøgelse af låntagernes konvertering og optagelse af tillægslån. Næsten låntagere handlede i Undersøgelsen blev offentliggjort i sidste uge og viste ikke markante ændringer i forhold til de tidligere år. Jeg vil dog her blot nævne, at det fortsat er tilfældet, at 80 pct. af vore kunder finder, at de kan gennemskue realkreditlånene, hvis de får supplerende rådgivning. 5

6 Evaluering af SDO-loven Vi skal i de kommende måneder evaluere SDO loven. Det skal ske på baggrund af 2 års erfaring en periode, hvor det finansielle landskab mildt sagt fuldstændig er blevet ændret. Når vi skal til at evaluere SDO loven, skulle man måske, som et tankeeksperiment, starte med at forestille sig en situation, hvor vi havde indført SDO-lovgivningen, ikke for 2 år siden men for 10 år siden hvor man i vid udstrækning i den finansielle sektor havde anvendt de muligheder for ikke-balanceret-funding, som loven giver mulighed for. Vi ville i så fald i dag stå i en situation, hvor praktisk taget alle realkreditlån var finansieret med SDO (obligationer). Man hører en gang i mellem i pressen, at nogen siger, at SDO loven ikke er slået igennem det er ikke rigtigt næsten al finansiering af realkreditlån sker i dag med SDO obligationer. Vi ville altså stå med næsten 100 pct. af al dansk realkreditlån finansieret med SDO obligationer og dermed ville et prisfald på 20 pct. på ejendomsmarkedet udløse et ekstra kapitalbehov i realkreditinstitutterne på et 3-cifret milliardbeløb. Vi ville endvidere have stået i en situation, hvor en stor del af det danske realkreditmarked nok ikke havde anvendt det danske balanceprincip med de risici, som det betyder i den finansielle verden. Det er med en sådan tanke og med de seneste 2 års faktiske udvikling på de finansielle markeder i baghovedet, at vi i Realkreditrådet har gennemført vores interne evaluering af SDO loven, og de ønsker, vi har til en eventuel revision senere på året. Hovedoverskrifterne for vores indgangsvinkel er: 1. at sikre den finansielle stabilitet 2. at undgå procyclikalitet 3. at forenkle lovgivningen, hvis det er muligt 4. at modernisere, hvis det er muligt Vores første ønske er at fastholde det nuværende balanceprincip. Vi ville gerne prøve at se på, om det er muligt kun at indføre ét balanceprincip i givet fald moderniseret i forhold til det gamle strikte balanceprincip. Jeg vil dog godt understrege, at vi ikke hermed har en skjult politisk dagsorden om at forhindre banker i at finansiere prioritetslån med variabel rente ved udstedelse af SDO obligationer. Men jeg tror, at de seneste 2 år har vist, at et relativt stramt balanceprincip er til gunst for den finansielle stabilitet. 6

7 For det andet ønsker vi at fastholde den pari-bestemmelse ved indfrielse, som gennemførtes i forbindelse med SDO lovgivningen. Jeg har som nævnt bemærket, at det også er økonomi- og erhvervsministerens og Nationalbankens ønske, hvilket vi naturligvis hilser med tilfredshed. For det tredje kunne vi godt ønske os, at forskellen mellem SDO og SDRO blev fjernet i lovgivningen. Det var en del af de kompromis er, der blev gennemført i 2007, og som jeg tror, vi kan finde en løsning på at fjerne i dag. Det vil hjælpe med at reducere noget af den procyclikalitet, som den internationale lovgivning har pålagt os. Jeg tænker her på, at vi med SDO loven fik indført det internationale princip i Danmark, at et kapitalcenter, der ligger som sikkerhed for de udstedte SDO obligationer, skal fyldes op med ekstra sikkerhed i form af bl.a. statsobligationer, hvis ejendomspriserne falder, og de ydede lån ikke længere ligger indenfor lovgivningens maksimale lånegrænse. Det kan vi afhjælpe på 2 måder: 1. Ved i Danmark indenfor de rammer, vi selv bestemmer, at gøre reglerne så optimale som muligt 2. Ved at arbejde internationalt for en ændring af hele regelsættet, hvilket jeg vender tilbage til Hvis man som realkreditinstitut ikke ser sig i stand til at skaffe den ekstra sikkerhed, bliver de allerede udstedte obligationer omklassificeret, så de ikke længere er SDO eller SDRO. Hvis det er en SDRO obligation, bliver den til en RO, dvs. en gammel realkredit obligation med et regelsæt for investorer hvis det er en SDO obligation, er det ikke nærmere defineret i lovgivningen, hvordan investorer behandles. Denne forskel kunne vi fjerne til gavn for den finansielle stabilitet. For reklassificeringen betyder højere kapitalkrav og mulighed for reduceret investeringskapacitet hos køberne af realkreditpapirerne med kursfald og rentestigning til følge. Herudover burde man arbejde for efterfølgende at kunne retablere SDO status, når sikkerheden er genanskaffet. Vi har fundet en løsning på det ekstra sikkerhedsproblem i forbindelse med bankpakke II, idet junior covered bonds, der anvendes som finansieringskilde, indgår under den statsgaranti, som man som kreditinstitut kan tilkøbe. Men det er alene en midlertidig løsning. Statsgarantier har det karakteristikum, at de udløber forhåbentlig. 7

8 Dette behov for ekstra sikkerhed har indebåret, at dansk realkredit, der aldrig har haft likviditetsrisici, nu har fået det. Behovet for ekstra sikkerhed ved faldende ejendomspriser er destabiliserende og procyklisk. Det bør kunne gøres bedre. Det er ikke de danske politikere det er EU s regler og vi vil foreslå, at man også ser på det internationale og bede til, at danske myndigheder og politikere hjælper sektoren på dette område. Men vi skal også se indad. Der er ting i realkreditsystemet, som vi selv kan gøre bedre, og som ikke er et internationalt anliggende. Det ene punkt er at fjerne den koncentration af salg af 1-årige realkreditobligationer, som vi gennemfører hvert år i forbindelse med de årlige auktioner. Baggrunden herfor er en gammel likviditetsregel i realkreditloven, men den er væk nu. Vi vil i realkreditrådet arbejde for at medvirke til, at auktionerne spredes henover året. Og vi kan også få hjælp fra myndighederne. For det er faktisk sådan i dag, at den almene sektor efter det offentlige regelsæt kun må tage lån med udløb i december. Det bør kunne ændres. Og derudover kunne man overveje, om den kommende elektroniske tinglysning giver mulighed for, at der findes administrativt enkle måder at tillade den enkelte låntager at flytte sit refinansieringstidspunkt. Det vil vi gerne komme tilbage til. Et sidste punkt, som vi også i realkreditten bør tænke på, er om vi ikke har haft en for stor tilbøjelighed til at udvikle nye produkter og pakke dem ind i det enkle realkreditsystem. Det bragte mange nye serier, også nogle med meget lidt likviditet. Jeg tror, vi har lært af det, og at vi skal værne om systemets fordele og ikke misbruge det til at drive produktudviklingen for langt. Den internationale udvikling Én ting er imidlertid de ændringer, som vi skal gennemføre i den danske lovgivning hen over den kommende periode. De største risici for den danske realkreditmodel kommer imidlertid nok fra udlandet, for når elefanterne slås, så.. Vi har tidligere indset, at hurtige internationale beslutninger ikke altid tænker på vores unikke realkreditsystem, og når først ændringer er gennemført, er skaden sket. Her må vi være oppe på beatet i realkreditten. Vi har i Realkreditrådet vores egen medarbejder ansat i Bruxelles til netop at være opmærksom på de ændringer, der gennemføres. 8

9 Og der er ingen tvivl om, at der vil komme stramninger af den internationale finansielle lovgivning. Den statslige indsats har 3 faser i forbindelse med den finansielle krise: Første fase var brandslukningen, hvor markederne var ved fuldstændigt at stoppe og det politiske system trådte til. Det var i Danmark et fint stykke politisk arbejde dyrt javel - jeg vil bare minde om, at hvis et realkreditinstitut optager tier 1 kapital til 600 bps, så bruges hele vores rentemarginal til at betale til disse lån men godt gennemført. Nu kommer fase 2. Det er den generelle internationale justering af de fælles regler. Her skal vi virkelig være opmærksomme på, at man ikke internationalt får skabt regler, som når de skal implementeres i Danmark, ikke passer til danske forhold. Jeg tænker her på: likviditetsregler, der ikke matcher det danske balanceprincip ekstra kapitalkrav baseret på nye principper regler for store engagementer, der ikke tager hensyn til vores finansstruktur regler om fælles funding af flere realkreditinstitutters udlån regler, der ikke tager hensyn til vores markedsbaserede indfrielsessystem Herudover vil vi specielt se på, om det er muligt at overbevise EU om, at de nugældende regler for covered bonds med ekstra sikkerhedsstillelse i forbindelse med ejendomsprisfald, som jeg tidligere har nævnt, ikke kunne afskaffes eller lempes. Kravet udløser et dobbelt pres på kreditinstitutter, når samfundsøkonomien er i tilbagegang, fordi man både risikerer at tabe på lånene og samtidig skulle skaffe ekstra sikkerhed. Vi kunne fra dansk side argumentere for, at med et strikt balanceprincip er finansielle risici fjernet fra vores system og dermed kunne kravene til ekstra sikkerhed begrænses. Det vil vi bede om støtte til fra politisk side. Herudover er det vores generelle frygt, at når man nu internationalt starter stramning af finansiel lovgivning og den bliver strammere kommer til at overreagere. At vi først kører i den ene side af vejen og nu kører i den anden. En for stor stramning af de finansielle regler kan indebære, at en begyndende opgang i økonomien bliver slået tilbage igen. 9

10 Og skal man generelt tænke på, at man ikke kan regelsætte eller regne sig til sund fornuft. Havde kapitalkravene været 2 pct-point højere i 2006, havde vi stadig haft den samme finansielle krise. Den 3. fase er at komme ud af det offentlige ilttelt. Det bliver en international udfordring jeg véd ikke hvordan. Realkreditrådet internt Afslutningsvis vil jeg gerne nævne nogle ting, som vi også fokuserer på i realkreditten. Det ene er den adgang til statsgaranti på junior covered bonds, som er en del af bankpakke II, samt vores adgang til tier 1 kapital. Realkreditten står ikke i en umiddelbar nødsituation, men vi har fundet det vigtigt, at vi har lige konkurrencevilkår på disse områder og vil gerne benytte lejligheden til at anerkende processen i forbindelse med bankpakkerne. Vi har også haft fokus på skattereformen. Generelt må vi sige, at reglerne efter vores mening tager behørigt hensyn til de forhold, der hersker på boligmarkedet, og finder også her, at den politiske proces har været fin. En anden generel ting er elektronisk tinglysning, som vi ser frem til bliver gennemført i september Vi ser frem til dette stykke finansielle infrastruktur, der er medvirkende til at lette de administrative processer. Endelig vil jeg ikke forbigå, at vi i år holder et årsmøde i Realkreditrådet med væsentligt færre medlemmer. Realkreditforeningen har set dagens lys siden sidste årsmøde. Der er nogle områder, hvor vi har modsatte synspunkter, men jeg vil gerne love, at vi vil gøre, hvad vi kan for at samarbejde på andre felter, så vores uenighed ikke skal ligge andre til last. Med disse bemærkninger vil jeg sige tak til alle for et godt samarbejde i 2008, som vi ser frem til at fortsætte i det kommende år. 10