Lokal udviklingsplan for. Lystrup-Elsted Dagtilbud

Transkript

1 Lokal udviklingsplan for Lystrup-Elsted Dagtilbud

2 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge Kulturforandring i Lystrup-Elsted Dagtilbud - refleksioner over vores generelle tilgang Vores samarbejde om tidlig indsats i lokaldistriktet/område Grenåvej Vest Vores lokale indsatsområder i Lystrup-Elsted Dagtilbud Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet Tidlig og mere forebyggende indsats Evaluering af pædagogiske læreplaner Overgangssamarbejde Fusionsproces. Fokus på kerneydelse, medarbejdertrivsel og kommunikation med forældre Sygefravær med halvårlig afrapportering til områdechef

3 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) beskriver den grundlæggende tilgang og de særlige indsatsområder, vi vil arbejde med i Med LUP en stiller vi skarpt på, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når dertil. Afsættet for vores LUP er dels vores lokale kvalitetsrapport og de udviklings- og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale primo 2016 har besluttet, at vi vil stille skarpt på og dels byrådets beslutninger om retningen for hele Børn og Unge på baggrund af den samlede kvalitetsrapport for Børn og Unge LUP en har altså til formål at sætte retning for os og for vores lokaldistriktssamarbejde. Samtidig skal LUP en tydeliggøre sammenhængen mellem på den ene side vores lokale tilgang og særlige indsatsområder og på den anden side de overordnede mål og rammer for vores område og for Børn og Unge under ét. 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge Kvalitetsrapporten for 2015 viser, at langt hovedparten af de aarhusianske børn og unge kommer godt i vej men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Der foruden viser rapporten mange nuancer, både i de lokale vilkår for opgavevaretagelsen og i forhold til, hvordan og med hvilken effekt kerneopgaven varetages. På baggrund af Kvalitetsrapporten for 2015 har byrådet derfor besluttet, at Børn og Unge skal skærpe den strategiske ramme for arbejdet med at løfte alle børn og unge. Det skal ske med særlig vægt på følgende fire fokusområder, som også er fremtrædende i byrådets børne- og ungepolitik: Samskabelse forældre som ressource: Forældrene er de vigtigste voksne i børnenes og de unges liv. Deres relation og det, de gør sammen med børnene, har afgørende betydning for, hvordan børnene klarer sig senere i livet. Derfor skal vi på respektfuld vis stille klare forventninger om, at alle forældre støtter deres børns udvikling. Samtidig skal vi stille redskaber og vejledning til rådighed for forældrene med henblik på, at de kan støtte deres børn. En sådan tættere og mere systematisk samskabelse med forældrene skal bringe alles ressourcer bedst muligt i spil. Videnbaseret ledelse og praksis: At leve op til ambitionerne i børne- og ungepolitikken indebærer et konstant fokus på børnenes og de unges progression og på at gøre det, der virker bedst. Det forudsætter, at vi sammen med forældrene og børnene/de unge selv løbende sætter mål for deres udvikling med afsæt i fælles viden, fælles sprog og løbende evaluering. Samtidig kræver det, at vi som professionelle har et konstant fokus på at udvikle vore kompetencer. 3

4 Tidlige og forebyggende indsatser: Alle børn og unges positive udvikling skal understøttes af det daglige pædagogiske arbejde og forebyggende indsatser. Det kræver, at vi bliver bedre til at opdage og reagere på tidlige tegn på mistrivsel og manglende læring hos børnene og de unge og at møde børn og unge med særlige behov med tidlige, målrettede indsatser. Helhedssyn øget fokus på de ikke-kognitive kompetencer: Arbejdet med børnene og de unge skal have et balanceret fokus på de kognitive og ikke-kognitive kompetencer - i tæt samvirke med børnene/de unge selv, tilpasset deres alder, og med særlig vægt på at styrke deres motivation, robusthed og vedholdenhed samt deres fremmøde og aktive deltagelse. Disse politiske beslutninger medfører både opdateret vision og en justering af de overordnede effektmål, hele Børn og Unge arbejder efter. Samtidig indebærer en reel omsætning af børneog ungepolitikken og byrådsbeslutningerne på baggrund af Kvalitetsrapporten for 2015, at hele organisationen tager hul på en kulturforandring med henblik på nytænkning og kvalitetsudvikling af arbejdet med børnene og de unge. 2.2 Kulturforandring i Lystrup-Elsted Dagtilbud - refleksioner over vores generelle tilgang Jf. dialogmøderne i Grenåvej Vest i marts-april 2016 er det en forudsætning for denne kulturforandring, at vi - i stedet for at springe direkte fra vision til handling - først bruger tid på at reflektere over, hvad hhv. børne- og ungepolitikkens vision og Børn og Unges mentale model eller grundlæggende mindset betyder for os og hvilke ændringer det kræver i vores lokale struktur/organisering/samarbejdsrelationer samt i vores adfærdsmønstre/strategier, hvis vi fremadrettet skal kunne løfte alle børn og unge endnu bedre. Denne refleksion og dialog skal vi have sammen ledere og medarbejdere i Børn og Unge og med forældrene og vores øvrige samarbejdspartnere. I Lystrup-Elsted Dagtilbud har vores oversættelse af børne- og ungepolitikkens vision samt Børn og Unges mentale model givet anledning til følgende refleksioner i forhold til vores generelle tilgang til kerneopgaven: 4

5 Lystrup-Elsted Dagtilbud er pr. 1. august 2016 blevet ét samlet dagtilbud bestående af 10 afdelinger (sammenlagt af de tidligere Lystrup og Elsted Dagtilbud). I fusionsprocessen har der op til sommerferien primært været fokus på at få den daglige drift samt en ny administration og ansvarsfordeling på plads, og det har derfor været begrænset, hvor meget den nye ledelsesgruppe har haft tid til at diskutere pædagogiske principper og kvalitetsudvikling. På to fælles ledelsesmøder op til sommerferien har ledelsesgruppen diskuteret kulturforandringer og visioner for hermed at arbejde os ind i LUP en. Her har vi bl.a. arbejdet med at udvælge, oversætte og reflektere over punkter fra Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik samt den mentale model med henblik på at skabe en kulturforandringsproces i dagtilbuddet. Dette har resulteret i følgende fem overordnede punkter, som vi finder kunne give mening at arbejde videre med: Forældreinddragelse og forældreansvar Vi skal turde forlange noget og stille krav til forældrene Samskabende processer At skabe en sammenhæng mellem forældre, barn og personale samt andre aktører som fx skole, lokale samarbejdspartnere, PPR osv. Målet er at sikre et godt samarbejde samt skabe sammenhæng og gode overgange for det enkelte barn fra 0-18 år At videreudvikle på det lokale samarbejde Beskyttende faktorer/forebyggelse At sikre en tidlig forebyggende indsats, fx i form af børnevenskaber, relationer, tilknytning, rollemodeller og fokus på legens betydning Faglig kvalitet At fastholde og tiltrække dygtige medarbejdere, hvilket også kan ses som en beskyttende faktor i sig selv Medborgerskab At sikre rummelighed, mangfoldighed og fællesskab At have medansvar, at være kulturbærer At have fokus på vores medborgerskab udadtil, dvs. at vi er en del af noget større (et lokalsamfund, en kommune osv.) At vi forstår os selv som del af både en lokal og en global verden Disse fokuspunkter skal ses i sammenhæng med de fælles udviklingspunkter, som er blevet formuleret for Lystrup-Elsted Dagtilbud: Tidlig og mere forebyggende indsats Evaluering af pædagogiske læreplaner og synliggørelse over for forældre. Organisering, effektmål og evaluering i fokus Overgangssamarbejde. Overgang fra hjem til vuggestue/dagpleje, vuggestue til børnehave og børnehave til Lystrup og Elsted skoler Fusionsproces. Fokus på kerneydelse, medarbejdertrivsel og kommunikation med forældre 5

6 Ligeledes har det tidligere Lystrup Dagtilbud følgende tilsynspunkter, som ligeledes indarbejdes i LUP en: Sygefravær med halvårlig afrapportering til områdechef Læreplaner med fokus på evaluering og kommunikation I udvælgelsen af de fem overordnede punkter, som vi ønsker at arbejde videre med, har vi hele tiden haft øje for dagtilbuddets udviklings- og tilsynspunkter, således at vi sikrer en sammenhængende og meningsfuld proces, der understøtter vores arbejde med at opfylde disse krav. Når vi fx ønsker at arbejde med Forældreinddragelse og ansvar, giver det kun mening, hvis vi samtidig indtænker tilsynspunkterne om hhv. tidlig indsats, evaluering af læreplaner, overgangssamarbejde og fusionsproces. I det nævnte tilfælde kunne det fx ske ved i højere grad at inddrage forældrene, når vi arbejder med evaluering af læreplaner eller udarbejdelse af fusionsproces. Som tidligere nævnt kan arbejdet med kulturforandringsprocesser og overordnede pædagogiske visioner synes ubelejligt, når et nyt dagtilbud og ledelsesgruppe skal have en hverdag, drift og samarbejde på tværs af 10 afdelinger op at køre. Umiddelbart kan det virke mere tillokkende at lære hinanden samt at skabe en fælles forståelse og pædagogisk grundlag, før vi går i gang med LUP og strategiarbejde. Ledelsesgruppen har dog forsøgt at vende denne tankegang på hovedet ved at fokusere på, at vi netop gennem arbejdet med LUP en og kulturforandringer skaber dette fælles grundlag og forståelse for hinanden. En fusion er netop indbegrebet af en kulturforandring, idet vi alle skal starte forfra og redefinere os selv. Dermed står vi med en gylden mulighed for at skabe et nyt dagtilbud fra bunden ved at gentænke vores vante adfærdsmønstre og værdier. Således ønsker vi altså at anskue arbejdet med fusionen og LUP en som én samlet proces frem for to separate spor. Dette indebærer, at vi i ledelesgruppen vil benytte os af den mentale model samt Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik, når vi skal i gang med at formulere et fælles læringssyn, ledelsessyn, værdigrundlag, læreplaner osv. Dette giver os forhåbentlig en række nye indgangsvinkler og sammenhænge, hvorudfra vi kan formulere vores nye, fælles grundlag og visioner. 6

7 Samarbejdsrelationer i lokaldistriktet Desuden tænker vi i Lystrup-Elsted Dagtilbud, at vores oversættelse af børne- og ungepolitikkens vision samt Børn og Unges mentale model kræver følgende ændringer i vores lokale samarbejdsrelationer samt i vores adfærdsmønstre/strategier, hvis vi fremadrettet skal kunne løfte alle børn og unge endnu bedre: I lokaldistriktet har vi først og fremmest drøftet et fælles børnesyn, herunder en fælles afstemning af forventninger i forhold til samarbejdet mellem skole, dagtilbud og forældre. Dette vil hen over efteråret blive udviklet på en række møder mellem dagtilbudslederen, skolelederne, FU og familiecenteret i Aarhus Kommune. Ligeledes forventes det, at samarbejdet mellem dagtilbud og skoler vil blive forstærket, efter at Lystrup-Elsted Dagtilbuds ledelse og administration er blevet placeret på Lystrup Skole. Ligeledes holder dagtilbudslederen jævnligt møder med skolelederen på Elsted Skole, ligesom dagtilbuddet benytter sig af Elsted Skoles tekniske personale til praktiske opgaver i det daglige. Dette daglige samarbejde og kommunikation er med til at understrege det års perspektiv, som danner grundlaget for Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik. Ligeledes kan den daglige sparring lederne imellem understøtte strategien om vidensbaseret ledelse og praksis på tværs af lokaldistriktet. Herudover er Lystrup-Elsted Dagtilbud en del af et lokalsamarbejde i nærområdet. Formålet med samarbejdet er at skabe et lokalt fællesskab og en øget sammenhængskraft på tværs af skole, dagtilbud, FU og SFO. Lystrup-Elsted Dagtilbud ønsker også i fremtiden at deltage og bidrage til lokalsamarbejdet, idet et sådant bakker op om de valgte fokuspunkter Samskabende processer og Medborgerskab. Ligeledes er man herigennem med til at skabe bedre og stærkere fællesskaber for alle, som er hele formålet med kulturforandringen. 7

8 2.3 Vores samarbejde om tidlig indsats i lokaldistriktet/område Grenåvej Vest Ud over vores egne lokale udviklingsambitioner (se afsnit 2.4 samt kapitel 3), samarbejder vi i lokaldistriktet samt i Område Grenåvej Vest om at styrke de tidlige og forebyggende indsatser 0-18 år på følgende punkter: - Forældresamarbejde og forventningsafstemning/samskabelse mellem forældre og dagtilbud/skole (fælles udviklingspunkt i Område Grenåvej Vest) - Overgangssamarbejde mellem dagtilbud, skoler og FU i Lystrup-Elsted (udarbejdet i fællesskab med FU samt Lystrup og Elsted Skole) - Samskabelse og forældresamarbejde (vores egne overvejelser i Lystrup-Elsted Dagtilbud) - Samarbejde med sundhedsplejersker i Lystrup og Elsted (vores egne overvejelser i Lystrup-Elsted Dagtilbud) Fælles udviklingspunkt i område Grenåvej Vest i forlængelse af kvalitetssamtalerne Hvad omhandler punktet Områdets fælles udviklingspunkt omhandler forældresamarbejde og forventningsafstemning/samskabelse mellem forældre og dagtilbud/skole. Kvalitetssamtalerne viste generelt, at forældrene oplever, at de i meget høj grad bidrager til deres børns læring og udvikling, men at de kender ikke forventningerne til dem, og de er ikke tilfredse med kommunikationen f.eks. via Intra. Det gør det relevant at arbejde videre med spørgsmål til det nuværende samarbejde, udfordre de (implicitte) mentale modeller og løsningsmuligheder, det bygger på. Spørgsmål der umiddelbart melder sig er bl.a.: Med hvilke kanaler kan man nå forældrene med henblik på at formidle både dagligdagsfortællinger og forventninger til samarbejde? Er løsningen mere af den samme form for kommunikation? Hvordan kan man arbejde med en forventningsafstemning, der går begge veje? Hvad forventes det, at forældrene følger med i, og hvor meget kan forældrene forvente at medarbejdere og ledere kommunikerer? Hvordan kan vi være tydelige omkring forventninger ikke alene til praktiske gøremål (madpakke, fremmøde m.v.), men også i forhold til børn og unges læring og udvikling? Hvordan kan hverdagsfortællingen og formidling i øjen-/børnehøjde understøtte en større grad af forældreinvolvering? Områdeledelsen samarbejder omkring udviklingspunktet og afsøger nye svar på spørgsmålene gennem refleksion og eksplicitte udfordringer af individuelle og fælles mentale modeller. 8

9 Hvorfor er det vigtigt, at områdeledelsen samarbejder om punktet? Med vedtagelsen af den nye børne- og unge-politik blev det i endnu højere grad understreget, at forældrene et særligt omdrejningspunkt, og at Børn og Unge ikke realisere visionen for byens børn og unge uden forældrene. Politikken understreger derfor, at det er afgørende, at Aarhus Kommune arbejder tæt sammen med forældrene, skaber relationer og sætter alles ressourcer i spil. Samskabelse forældre som ressource er derfor også en af de fire strategier, som byrådets har besluttet, at Børn og Unge skal udvikle og undgår derfor også som en del af den fælles mentale model. Med introduktionen af Kulturforandring i foråret 2016 er det oplagt at anvende den ramme til at drøfte, hvordan område Grenåvej Vest fælles kan arbejdes videre med at styrke forældresamarbejde og samskabelse. Temaet gentager sig over tid og på tværs af området, og det giver anledning til at inddrage overskrifterne i den mentale model og med det blik udvikle bud på løsninger/prøvehandlinger på det tværgående tema. Formålet er, at områdeledelsen sammen udfordrer nuværende tænkning og afsøger erfaringer indenfor eller uden for området, der har arbejdet excellent med temaet. Samarbejdet omkring samskabelse forældre som ressource har som formål at udvikle bud på nye løsninger, der styrker samarbejdet med forældrene i og på tværs af dagtilbud og skole. Det er ligeledes formålet, at områdeledelsens samarbejde omkring det fælles tema er et konkret bidrag til kulturforandringen. Hvordan samarbejder områdeledelsen? Arbejdet med områdets fælles udviklingspunkt indgår i et årshjul, der er ved at blive udarbejdet for områdeledelsen, og som har til formål at give overblik over og sammenbinde de fælles aktiviteter og indsatser. Arbejdet begynder i udgangen af 2. kvartal med en åben og afdækkende drøftelse af: Hvad er udfordringerne? Hvad er ambitionen? Hvad er de nuværende erfaringer? Dernæst: Hvilket afsæt giver børn- og ungepolitikken og den mentale model for at tænke nyt omkring forældresamarbejde og forventninger? Aftale afprøvning af modeller, samarbejdsformer, indsatser m.v. i lokaldistrikter Aftale områdeledergruppens rolle i den løbende erfaringsopsamling og videndeling Kvalitetsrapporterne giver anledning til at gøre status på arbejdet, men det forventes først på længere sigt at det vil være muligt at se effekterne af indsatserne i data omkring bl.a. forældretilfredshed. 9

10 2.3.2 Overgangssamarbejde mellem dagtilbud, skoler og FU i Lystrup-Elsted I lokalområde Lystrup-Elsted ønsker vi at sikre et øget samarbejde mellem dagtilbud, skoler og FU med særligt fokus på overgange. Dette samarbejde er nu blevet endnu mere aktuelt med beslutningen om, at fritidstilbuddet til 4. klasser fra 2017 skal overgå fra SFO til fritidsklub. Vi har således i området en vigtig samarbejdsopgave i at gennemføre en overgangsproces, så både børn, forældre og medarbejdere føler sig trygge undervejs. I vores samarbejde er det afgørende, at vi sikrer overgange mellem dagtilbud, skole og klub, der understøtter barnets kognitive og ikke-kognitive kompetencer. Således arbejder vi ud fra et helhedssyn på barnet, hvor vi ønsker at se en klar progression i dets faglige, personlige og sociale kompetencer. Målet er, at vores børn bliver robuste, livsduelige og i besiddelse af et højt selvværd, så deres lyst til læring understøttes. Et tæt samarbejde imellem dagtilbud, skoler og FU er nødvendigt for at skabe stærkere fællesskaber i lokalområdet. Det gælder ikke mindst det tværfaglige samarbejde, der allerede nu finder sted i lokalområdet til glæde for børn, forældre, medarbejdere, fritidscentret samt øvrige samarbejdspartnere. E: Den ønskede effekt at udvide barnets muligheder for nye og stærkere fællesskaber på tværs af dagtilbud, skoler og FU i lokalområdet at indfri 95%-målsætningen for dagtilbud, skole og FU i lokalområdet at tilbyde en kendt og tryg start i dagtilbud, skole og klub for alle børn i lokalområdet at fastholde et tværfagligt, professionelt samarbejde mellem dagtilbud, skole og FU til glæde for alle familier i lokalområdet Y: De planlagte ydelser Der nedsættes en styregruppe med deltagelse af ledere, medarbejdere, TR og AMR fra hhv. Elsted Skole, Lystrup Skole og FU. Gruppen nedsættes på et fælles ledermøde, hvor også Fællesrådet i Lystrup-Elsted inddrages Styregruppen udarbejder en fælles procesplan, som vil adressere følgende forhold: - Bygningsforhold - Personaleproces - Aftaler om forskudt overgang for hhv. kommende 4. og 5. klasser - Overgangsaktiviteter for de to årgange - Kommunikation - Flytning af D.I.I. BørneUniverset til Phønix Styregruppens formål er at sikre en inddragende proces for alle medvirkende parter. Dette skal give ejerskab og forankring i såvel dagtilbud, skole og FU, således at vi opnår stærkere fællesskaber i lokalområdet Der afholdes informationsmøde for forældre til kommende 4. og 5. klasser på Phønix, hvor der informeres om aktiviteter og overgang til klublivet. På mødet deltager indskolingsledere samt relevante lærere og pædagoger 10

11 Vi forventer, at det kortsigtede resultat af denne indsats vil være en stigning i indmeldinger i fritidsklubben fra skoleåret 2017/18. Hermed bygger vi vores indsats på en datainformeret udvikling af vores praksis, som vi er i stand til at evaluere på baggrund af indsamlede data. Ligeledes ønsker vi, at vores indsats skal bygge på en strategi om at skabe stærkere fællesskaber i lokalområdet. Dette sker gennem et tæt og gensidigt forpligtende samarbejde på tværs af dagtilbud, skoler og FU samt en hyppig og problemløsende kommunikation. O: Organisering af indsatsen Den konkrete organisering af indsatsen udarbejdes i styregruppen, som formulerer den konkrete procesplan. R: Konsekvenser for ressourcer Styregruppen vil i deres procesplan beskrive, hvilke ressourcer der skal bruges på indsatsen Samskabelse og forældresamarbejde I forlængelse af Aarhus Kommunes nye børne- og ungepolitik ønsker vi i Lystrup-Elsted Dagtilbud at have et øget fokus på forældresamarbejde og samskabelse. Her anskuer vi samskabelse som en fælles indsats, hvor vi i tæt samarbejde med forældrene skaber læring, trivsel og udvikling for det enkelte barn. Hermed ser vi forældrene som en vigtig ressource, der bidrager til at løse dagtilbuddets kerneopgave. I den forbindelse skal vi på den ene side stille flere krav til forældrene, mens vi på den anden side skal stille vejledning og redskaber til rådighed for forældrene. Det gode forældresamarbejde tager udgangspunkt i det daglige, nære samarbejde om barnets udvikling og trivsel. Derfor er det vigtigt med en klar, fælles forventningsafstemning, som bygger på tillid og tryghed. Herigennem ønsker vi at skabe et grundlag for, at vi i fællesskab øger muligheden for, at alle børn trives og udvikler sig mest muligt. Vi ønsker i Lystrup-Elsted Dagtilbud at tænke ordet samskabelse i bred forstand. Således ønsker vi ud over forældrene også at inddrage det øvrige lokalsamfund som fx kirkerne, sportsklubber, virksomheder, lokalcentret, plejehjem, boligforeninger osv. Dette skal ses i sammenhæng med, at vi nu er ét samlet dagtilbud. Dermed har vi nu alle muligheder for at gøre en fælles indsats for at skabe et godt børneliv i Lystrup og Elsted på tværs af lokalmiljøet. E: Den ønskede effekt Hvad er ambitionerne for indsatsen, og hvem skal den gavne? - Vi ønsker et styrket forældresamarbejde med børnenes trivsel og læring som fælles omdrejningspunkt - At forældrene ved, hvad der forventes af dem, når de bliver en del af Lystrup-Elsted Dagtilbud, og at de inddrages i fællesskabet - Et godt forældresamarbejde giver højere trivsel for alle børn - At børnene har kendskab til deres lokalområde og muligheder for at deltage i dette - At få forældrene engageret i et gensidigt forpligtende samarbejde, der sikrer deltagelsesbaner for alle og dermed styrker den tidlige indsats 11

12 - At forældrene på sigt selv tilbyder deres kompetencer og hjælp Hvordan vil I evaluere og dokumentere indsatsen? - Vi vil foretage kvalitative undersøgelser på bestyrelsesmøder og forældrerådsmøde, hvor vi vil diskutere effekten af vores indsats - Målet er, at forældretilfredshedsundersøgelsen viser status quo eller stigning i tilfredsheden med forældresamarbejdet, herunder forældrenes eget bidrag - At forældretilfredshedsundersøgelsen viser en stigning i andelen af forældre, der har en klar opfattelse af vores forventninger til dem Y: De planlagte ydelser Der udarbejdes en ny pjece for den gensidige forventningsafstemning mellem forældre og personale. Denne vil indgå i opstartssamtalerne Der udarbejdes en pjece til medarbejdere omkring forventningsafstemning Gensidig forventningsafstemning er et fast punkt ved alle samtaler med forældre til nye børn, opfølgnings- og overgangssamtaler samt forældremøder Vores nye læreplaner vil indeholde punkter til forældrene med forslag til, hvordan de kan understøtte barnets udvikling inden for de enkelte læreplanstemaer Forældreinddragelse overvejes som mulighed i udvalgte pædagogiske aktiviteter Vi vil, når det giver mening, inddrage forældre og bedsteforældre på ture, ved behov for praktisk hjælp osv. Overveje hvordan vi kan inddrage forældre i mere udsatte positioner som ressource i dagtilbuddet. Hvilke rammer kan vi skabe for at inddrage dem, så alle bidrager med, hvad de kan? O: Organiseringen Kommunikationsmedarbejder udarbejder en ny pjece om forventninger til forældre på baggrund af det materiale, som allerede ligger fra de tidligere Lystrup og Elsted Dagtilbud Derudover udarbejdes intromateriale til nye medarbejdere Minimum en gang om året tages samskabelse og forældresamarbejde op som punkt på bestyrelses-, personale- og forældrerådsmøder R: Resourser Der afsættes tid til udarbejdelse af diverse skriftligt materiale samt midler til grafisk opsætning og tryk Der afsættes tid til at diskutere punktet på diverse møder Samarbejde med sundhedsplejersker i Elsted og Lystrup Der ønskes et øget samarbejde mellem dagtilbud og sundhedsplejersker i området med fokus på forældresamarbejde, sundhedsfremme og tidlig indsats Fx kan man i samarbejde mellem sundhedsplejerske og dagtilbud tilbyde mødregrupper at komme på besøg i afdelingerne, hvor de hører om forældresamarbejde, hverdagen i en afdeling osv. Ligeledes ønsker vi at skabe de bedste betingelser for overlevering mellem hjem og afdeling/dagpleje. Dette kan ske ved at sætte ind over for familier, som takker nej til overdragelsessamtale mellem sundhedsplejerske og afdeling/dagpleje. I disse tilfælde kan 12

13 det være nødvendigt at afholde et netværksmøde, som det i dag sker i overdragelsen mellem institution og skole ved bekymringssager 13

14 2.4 Vores lokale indsatsområder i Lystrup-Elsted Dagtilbud I forbindelse med opfølgningen på vores kvalitetsrapport for 2015 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte et særligt fokus på følgende: Udviklingspunkter for : Tidlig og mere forebyggende indsats Evaluering af pædagogiske læreplaner og synliggørelse over for forældre. Organisering, effektmål og evaluering i fokus Overgangssamarbejde. Overgang fra hjem til vuggestue/dagpleje, vuggestue til børnehave og børnehave til Lystrup og Elsted skoler Fusionsproces. Fokus på kerneydelse, medarbejdertrivsel og kommunikation med forældre Tilsynspunkter for : Sygefravær med halvårlig afrapportering til områdechef Læreplaner med fokus på evaluering og kommunikation 3 Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet I det følgende beskrives vores lokale indsatsområder i Lystrup-Elsted Dagtilbud som skitseret i punkt 2.4. Samtlige indsatser er opbygget efter ROYE-modellen (ressourcer, organisering, ydelser, effekt). 3.1 Tidlig og mere forebyggende indsats Børn er født i forskellige familier, og nogle børn har brug for en særlig indsats for at komme godt på vej i deres barndom. For disse børn er der brug for en tidlig og forebyggende indsats, der overordnet har som formål tidligere at opspore og hjælpe de børn, der er udfordrede. I Lystrup-Elsted Dagtilbud har vi således en ambition om at give alle børn lige muligheder for udvikling, trivsel og læring gennem differentierede pædagogiske tiltag med særligt øje for børn i udsatte positioner. I lighed med perspektivet i forebyggelsesstrategien er vores tilgang helhedsorienteret og bygger på sammenhæng på tværs af problemstillinger. Denne ambition ligger i tråd med Aarhus Kommunes nye børne- og ungepolitik, der netop fokuserer på at møde børn og unge med særlige behov med tidlige, målrettede indsatser. Som medarbejder kræver det mod at italesætte sådanne problemstillinger, hvor børn og familier kan have behov for ekstra hjælp. Derfor ønsker vi i Lystrup-Elsted Dagtilbud at have en klar fremgangsmåde og evaluering af vores indsatser, så vi sikrer den mest kvalificerede hjælp til alle børn. 14

15 E: Den ønskede effekt Hvad er ambitionerne for indsatsen, og hvem skal den gavne? - Vores målsætning er, at den negative betydning af social baggrund mindskes - Vi ønsker, at alle børn skal blive så dygtige og robuste, som de kan - Vi vil forebygge sundhedsmæssige og sociale problemer for det enkelte barn ved at fremme de beskyttende faktorer - Vi skal dels iværksætte initiativer, der kommer alle børn til gode, og dels benytte strategier, der målrettet hjælper de børn, der har behov for en særlig indsats Hvordan vil I evaluere og dokumentere indsatsen? - Vi vil i ledelsesgruppen drøfte, hvordan vi evaluerer på indsatsen omkring tidlig indsats på den mest effektive og valide måde. Vi vil således have et øget fokus på dataindsamling og registrering, fx registrering af sundhedsplejerskens besøg hos familier - Vi vil indsamle erfaring og dokumentationsværktøjer fra andre dagtilbud, som vi kan lade os inspirere af Y: De planlagte ydelser Vi vil øge samarbejdet med sundhedsplejerskerne, især med fokus på vidensdeling, forebyggelse og erfaringsudveksling Implementering af Forebyggelsestrekanten som arbejdsredskab, så alle medarbejdere er opmærksomme på tegn, sårbarhed og udsathed Fokus på forældresamarbejde og hvordan vi i fællesskab understøtter barnets potentiale fx guidning og vejledning af forældre Udnyttelse af særlig viden og særlige kompetencer hos pædagoger i dagtilbuddet Udvikling af det tværfaglige samarbejde med sundhedsplejersker, børne- og ungelægen, tværfaglig enhed, de lokale skoler, tandlæge, socialforvaltning og PPR En systematisk og formaliseret evaluering af samarbejdet med PPR O: Organisering af indsatsen Organiseringen af arbejdet med de beskyttende faktorer skal foregå i den enkelte afdeling, i studiegrupper og på ledelsesmøder Inddragelse af pædagoger i dagtilbuddet til indsamling af viden og ideer til det fremadrettede arbejde i forhold til tidlig indsats Udarbejdelse af fælles materiale om indikatorer/udsathed, som alle medarbejdere bliver bekendte med fx Forebyggelsestrekanten Udarbejdelse af arbejdspapir for de pædagogiske ledere ift. interne og eksterne handlemuligheder Forpligtende tværfaglige samarbejdsmøder med de eksterne samarbejdspartnere, fx sundhedsplejersker og PPR Særligt tilrettelagte indsatser for forældre R: Konsekvenser for ressourcer System for fordeling af inklusionsmidlerne Der afsættes tid til at afholde en årlig sprogsamtale for forældre til børn med dansk som andetsprog Der afsættes tid til at motorik-, inklusions- og sprogvejlederne kan arbejde for et kompetenceløft og bedre videndeling ude i afdelingerne 15

16 Der afsættes tid og ressourcer til arbejdet med beskyttende faktorer i alle afdelinger og i studiegrupperne 3.2 Evaluering af pædagogiske læreplaner og synliggørelse over for forældre. Organisering, effektmål og evaluering i fokus Udvikling og evaluering af pædagogiske læreplaner har i været et tilsynspunkt i Lystrup Dagtilbud og et udviklingspunkt i Elsted Dagtilbud. I Lystrup Dagtilbud har der i løbet af efteråret 2015 og foråret 2016 foregået et stort arbejde med at udvikle nye læreplaner med involvering af medarbejdere og bestyrelse. Således blev der i 2015 nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra alle afdelinger, pædagogiske ledere, dagtilbudslederen, kommunikationsmedarbejder samt ekstern konsulent fra VIA. I gruppen blev der udviklet en skabelon for læreplaner med fokus på læreplanstemaer i hverdagen. Målet har været, at medarbejdere og forældre tager ejerskab af læreplanerne, samt at disse i det daglige pædagogiske arbejde er retningsgivende og inspirerende. I Elsted Dagtilbud har man arbejdet målrettet med læreplanerne, men har manglet en evalueringsmetode for dette. Pr. 1. august 2016 blev Lystrup og Elsted slået sammen til ét samlet dagtilbud, og opgaven er nu at udvikle en ny, fælles læreplan. Formålet med læreplanerne er at have fokus på barnets udvikling, trivsel og læring, herunder børn i udsatte positioner. Ligeledes skal læreplanerne danne en tydelig ramme og retning for det pædagogiske arbejde, således at de danner udgangspunkt for den enkelte medarbejders praksis. Herudover ønsker vi en læreplan, som indeholder punkter til forældrene med forslag til, hvordan de kan understøtte barnets udvikling inden for de enkelte læreplanstemaer. Ledelsesgruppen forventer, at disse forældrepunkter vil tydeliggøre forventninger til forældrene i vores samarbejde. E: Den ønskede effekt Hvad er ambitionerne for indsatsen, og hvem skal den gavne? - Målet for de nye læreplaner er at havefokus på barnets udvikling og trivsel. - Ambitionerne for de nye læreplaner er ligeledes at opnå et større samarbejde, vidensdeling og fællesskab for forældre, medarbejdere og ledere på tværs i dagtilbuddet med fokus på kvalitet og retning i det daglige pædagogiske arbejde - At medarbejderne i det daglige arbejde får et fælles sprog om kerneopgaven og læringsbegrebet i dagtilbuddet - Øget samskabelse mellem dagtilbud og forældre i samarbejdet omkring læreplaner - Et øget ledelsessamarbejde med udgangspunkt i læreplanerne Hvordan vil I evaluere og dokumentere indsatsen? - Forældrenes tilfredshed og oplevelse af at blive inddraget aflæses i forældretilfredshedsundersøgelsen - Medarbejderne i den enkelte afdeling evaluerer hvert halve år. Dette sker på samme tid i hele dagtilbuddet 16

17 - Efterfølgende forholder ledelsesgruppen sig til, om den fælles opsamling af evalueringen fungerer eller evt. skal justeres - Evaluering med forældreråd og bestyrelse sker efterfølgende Y: De planlagte ydelser I arbejdet med at udvikle nye læreplaner for Lystrup-Elsted Dagtilbud udarbejdes i første omgang en procesplan, som skal fungere som styringsværktøj for det videre arbejde i Begrundelsen for valg af de planlagte ydelser: Medarbejderne inddrages i udviklingsprocessen af læreplaner for at styrke og bevare fokus på det meningsgivende og værdiskabende arbejde På baggrund af erfaring fra samarbejdet om ældstegrupper, inklusion, motorik og sprog ønsker ledelsesgruppen at prioritere mere vidensdeling og anvendelse af dagtilbuddets interne kompetencer i udviklingsprocessen Fase 1 (ledelsesniveau): Der nedsættes en arbejdsgruppe i ledelsesgruppen, som laver en procesplan for udarbejdelsen af læreplaner. Dette sker i samarbejde med konsulent Anette Schultz (VIA) samt kommunikationsmedarbejder. I procesplanen indgår en plan for at inddrage både medarbejdere og forældre Gennem gruppearbejde og cafémøder diskuteres det i ledelsesgruppen, hvilke pædagogiske principper der skal ligge til grund for læreplanerne. Ligeledes drøftes kerneopgaven for dagtilbuddet Opsamling og udveksling af erfaringer fra de to dagtilbuds tidligere læreplaner, således at der i ledelsesgruppen er en forståelse af hinandens udgangspunkter Udarbejdelse af tydelig rammesætning for organisering af de pædagogiske lederes rolle i processen Udarbejdelse af kommunikationsplan herunder formidling og dokumentation rettet mod forældre og medarbejdere Fase 2 (proces): Fælles personaledage, hvor også bestyrelsen inviteres med. Her vil være fokus på fællesskab og fælles værdier i dagtilbuddet i forhold til læreplaner herunder oplæg ved Anette Schultz Organisering og udarbejdelse af skabelon til læreplaner Nedsættelse af netværksgrupper bestående af forældre og medarbejdere med en pædagogisk leder som tovholder. Netværksgrupperne tildeles hvert deres læreplanstema. Hvor det giver mening, inddrages det arbejde, som netværksgrupperne i Lystrup Dagtilbud har lavet. Under hvert læreplanstema udvikles en række punkter til forældrene med forslag til, hvordan forældre kan understøtte barnets udvikling inden for de enkelte læreplanstemaer 17

18 Medarbejdere (fortrinsvis i det tidligere Elsted Dagtilbud) tilbydes præsentation og vejledning i brug af PDE-modellen som evalueringsværktøj i arbejdet med pædagogiske læreplaner Formidling og dokumentation til øvrige medarbejdere og forældre O: Organisering af indsatsen Arbejdet med læreplaner kommer på dagsordenen på ledelsesmøder, personalemøder, forældrerådsmøder og bestyrelsesmøder Fase 1 udføres i foråret 2017 på ledelsesniveau Fase 2 opstartes i efteråret 2017 for medarbejdere og forældre Faglig konsulent Anette Schultz inddrages i hele processen ved udarbejdelse af procesplan og de endelige læreplaner for yderligere at kvalificere arbejdet Indsatsen med udvikling af læreplaner for Lystrup-Elsted Dagtilbud forventes færdigt i slutningen af 2017 R: Konsekvenser for ressourcer Ressourcer/økonomi til fælles personaledag, møder i netværksgrupper, opsamlingsmøde i slutningen af processen mm. Prioritering af tid på bestyrelses- og forældrerådsmøder Økonomi til ekstern konsulent Økonomi til grafisk opsætning og tryk af materialer, der præsenterer de nye læreplaner Der afsættes tid i hverdagen til at formidle den pædagogiske indsats med læreplaner til forældrene 3.3 Overgangssamarbejde. Overgang fra hjem til vuggestue/dagpleje, vuggestue til børnehave og børnehave til Lystrup og Elsted skoler I Lystrup-Elsted Dagtilbud er det et udviklingspunkt at fokusere på overgangssamarbejdet, herunder overgang fra hjem til vuggestue/dagpleje, fra vuggestue/dagpleje til børnehave og fra børnehave til de to lokale skoler. Pr. 1. august fusionerede Lystrup og Elsted Dagtilbud. Som ét samlet dagtilbud har vi mulighed for en endnu mere fokuseret indsats og en samlet vidensdeling på tværs af afdelinger og de lokale skoler. I Lystrup-Elsted Dagtilbud har vi stort fokus på overgangen fra dagtilbud til skole med udgangspunkt i et velfungerende samarbejde med de to lokale skoler. Dette udmønter sig fx i udarbejdelse af fælles årshjul, informationspjecer for kommende skolebørn samt aktiviteter i lokalområdet. Dagtilbuddet ønsker i højere grad at have fokus på de tidligere overgange fra hjem til vuggestue/dagpleje og fra vuggestue/dagpleje til børnehave. Dette skal ske i et tæt samarbejde med relevante samarbejdspartnere som sundhedsplejersker, familieafdelingen og PPR. Dermed har det tidlige overgangssamarbejde en klar forbindelse til arbejdet med tidlige og forebyggende 18

19 indsatser, således at vi allerede i overgangen fra hjem til dagtilbud sætter ind med hjælp til familier, som har behov for det. For os er det vigtigt, at overgangssamarbejdet mellem familier, dagtilbud og øvrige samarbejdspartnere sker ud fra en gensidig forståelse og respekt for hinanden. E: Den ønskede effekt Hvad er ambitionerne for indsatsen, og hvem skal den gavne? - At skabe vidensdeling og udveksling af erfaringer samt en øget grad af samarbejde mellem hjem, dagtilbud og skole - At indfri 95%-målsætningen - At både børn, forældre og medarbejdere oplever ordentlige overgange mellem hjem, dagtilbud og skole - At der sker en klar forventningsafstemning mellem familier, dagtilbud og skole Hvordan vil I evaluere og dokumentere indsatsen? - Vi ønsker at aflæse en positiv effekt i forældretilfredshedsundersøgelsen - Indsatsen dokumenteres og evalueres gennem SUS-materialet og kontinuerlige samtaler med forældrene - Tilbageløbs- og evalueringsmøder med relevante samarbejdspartnere Y: De planlagte ydelser Der anvendes det digitale SUS-materiale, som sætter retning for barnets udvikling. Der udarbejdes forpligtende aftaler på baggrund af dette materiale med forældrene Alle børn sprogvurderes Der udarbejdes årshjul for lokaldistrikt Lystrup-Elsted med alle planlagte aktiviteter Der afholdes tilbageløbsmøder mellem dagtilbud og de to lokale skoler i forhold til nystartede børnehaveklassebørn Aktiviteter for ældstegrupperne i dagtilbuddet i samarbejde med skolerne Ved behov inddrages PPR ved overgang fra dagtilbud til skole Der afholdes møder mellem sprogvejledere fra dagtilbuddet og læsevejledere på skolerne Skoleledelsen fra Lystrup og Elsted Skole tager fremadrettet på besøg i alle afdelinger i dagtilbuddet med det formål at få et større kendskab til de enkelte afdelinger og personalet i ældstegrupperne Nedsættelse af ny studiegruppe omkring yngste børn i dagtilbuddet Der etableres et mere systematiseret samarbejde med sundhedsplejerskerne i området O: Organisering af indsatsen Fælles møder for medarbejdere i dagtilbuddets ældstegrupper og indskolingen Der afholdes SUS-samtaler i alle afdelinger Der afholdes overgangssamtaler fra hjem til vuggestue/dagpleje og fra vuggestue/dagpleje til børnehave Lokaldistriktet sætter rammerne for overgangssamarbejdet mellem dagtilbud og skole 19

20 R: Konsekvenser for ressourcer Der afsættes tid til diverse møder i studiegrupper og med relevante samarbejdspartnere Der afsættes tid til SUS-samtaler med forældrene 3.4 Fusionsproces. Fokus på kerneydelse, medarbejdertrivsel og kommunikation med forældre I Lystrup-Elsted Dagtilbud er et udviklingspunkt for fusionsproces med fokus på kerneydelse, medarbejdertrivsel og kommunikation med forældre. D. 1. august 2016 fusionerede Lystrup og Elsted Dagtilbud til ét fælles dagtilbud. Forud for fusionen udviklede dagtilbudsleder en fusionsplan (etape 1 fra marts til 1. august 2016) med fokus på at informere om sammenlægningen samt de strategier og processer, som lå bag fusionsarbejdet. I fusionsplanen lå desuden en strategi for hhv. personale, ledelse og kommunikation samt rollebeskrivelse for alle implicerede parter i processen (MED, bestyrelse, ledelsesgruppen og kompetencemedarbejdere). Derudover indeholdt planen en udførlig kalender for al mødeaktivitet i perioden. Målet har været at sikre en gennemsigtig og demokratisk fusionsproces med inddragelse af alle medarbejdere, ledere og forældre. I forlængelse af fusionsplanen har dagtilbudslederen hver 14. dag udsendt et nyhedsbrev til alle medarbejdere og forældre med status, nyheder og mødeaktivitet i perioden. I fusionsprocessens etape 2 (fra 1. august til 1. december 2016) har fokus været på at etablere et nyt og beslutningsdygtigt MED-udvalg, bestyrelse, studiegrupper og ledelsesgruppe i det nye dagtilbud. Ligeledes har der fra ledelsens side været et ønske om at skabe social kapital og kendskab til hinanden på tværs af de to gamle dagtilbud. Fusionsprocessen går nu ind i sin 3. og sidste etape, som fortsætter frem til 31. juli 2017, hvor fusionen anses som fuldbragt. I denne periode er fokus på at forankre processen endnu dybere i organisationen, hvilket bl.a. sker gennem udvikling af ledelsesgruppen via LOKE, måling af social kapital, udarbejdelse af et fælles børne- og læringssyn samt nye læreplaner for dagtilbuddet. E: Den ønskede effekt Hvad er ambitionerne for indsatsen, og hvem skal den gavne? - Gennem afslutningen af fusionsprocessen ønsker vi at forankre de principper om gennemsigtighed, demokrati og inddragelse af medarbejdere og forældre, som processen indtil videre har bygget på - At udvikle og formulere et fælles børne- og læringssyn som udgangspunkt for den daglige pædagogiske praksis - Et styrket forældresamarbejde med børnenes trivsel og læring som fælles omdrejningspunkt - At forældrene ved, hvad der forventes af dem, når de bliver en del af Lystrup-Elsted Dagtilbud, og at de bidrager aktivt til fællesskabet 20

21 - At have en medarbejdergruppe i trivsel og udvikling, som er glade for at gå på arbejde, og som føler sig inddraget i dagtilbuddets beslutninger og processer - At det bliver attraktivt for medarbejdere og forældre at være en del af dagtilbuddets demokratiske organer - At medarbejdere og dagtilbuddets bestyrelse har kendskab og indsigt i de demokratiske processer herunder ledelsesgruppens strategier og økonomiske prioriteringer Hvordan vil I evaluere og dokumentere indsatsen? - Der udarbejdes selvvalgte spørgsmål i den kommende forældretilfredsheds-undersøgelse, som fokuserer på at evaluere fusionsprocessen indtil nu - Der udarbejdes selvvalgte spørgsmål i den kommende trivselsundersøgelse til medarbejdere, som fokuserer på at evaluere fusionsprocessen indtil nu - Fusionsprocessen har og vil frem til august 2017 være et fast punkt på dagsordenen for ledelsesgruppemøder, bestyrelsesmøder, forældrerådsmøder samt MED-møder med henblik på at opsamle erfaringer og bruge disse konstruktivt fremadrettet i processen Y: De planlagte ydelser Der udarbejdes en procesplan for perioden 1. december 2016 til 30. juli Planen vil indeholde principper og fokuspunkter for fusionens etape 3, ligesom der vil være en oversigt over al mødeaktivitet i perioden Der udarbejdes en ansøgning til HMU om ændring af MED-strukturen i Lystrup-Elsted Dagtilbud I december gennemføres en fusions-apv, som har til formål at undersøge og evaluere fusionsprocessen indtil nu blandt alle dagtilbuddets medarbejdere. Resultaterne fra APV en evalueres i MED-udvalg og ledelsesgruppen, og det vurderes, om der skal foretages ændringer i det fremadrettede fusionsarbejde I ledelsesgruppen arbejdes med at udvikle og formulere et fælles børne- og læringssyn, som bl.a. skal ligge til grund for udviklingen af fælles læreplaner med fokus på forældreinddragelse En arbejdsgruppe i ledelsen arbejder med at sammenskrive de to tidligere dagtilbuds politikker og retningslinjer for alle medarbejdere Der udarbejdes klare rammer og principper for samarbejdet i og imellem de demokratiske organer med fokus på gennemsigtighed og tydelig kommunikation Der nedsættes netværksgrupper for AMR og TR med fokus på at øge medarbejdertrivsel og indflydelse på dagtilbuddets beslutninger MED-udvalget i dagtilbuddet vil udarbejde en strategi for dagtilbuddets sociale kapital, herunder cafeaftener, fælles personalearrangementer, sundhedsfremme osv. Der udarbejdes et årshjul for dagtilbuddets fælles mødestruktur og aktiviteter I bestyrelsen nedsættes arbejdsgrupper, der arbejder med bl.a. kost, økonomi og læreplaner Der er nedsat studiegrupper for medarbejdere, der arbejder med forskellige temaer som fx ældstegrupper, 0-3 år, sprog, inklusion og motorik 21

22 Ledelsesgruppen planlægger i samarbejde med studiegrupperne fælles arrangementer for børnegrupperne, fx motionsdag, byvandringer, juletræstur samt brug af dagtilbuddets nye motorik- og læringsrum Hver uge udarbejdes i samarbejde mellem dagtilbudsleder og kommunikationsmedarbejder et ugebrev til alle medarbejdere, som fortæller om dagtilbuddets aktiviteter, møder og nyt fra Aarhus Kommune. Dette lægges på PersonaleIntra samt hænges op i alle personalestuer, så det er tydeligt for alle medarbejdere Der foretages en sammenskrivning og opdatering af dagtilbuddenes informationspjecer til forældre For at styrke kommunikationen i forhold til både medarbejdere og forældre offentliggøres alle dagsordener og referater fra møder, der afholdes i dagtilbuddet, på BørneIntra For yderligere at kvalificere kommunikationen med forældre i dagtilbuddet planlægges en opdatering og ensretning af dagtilbuddets samt de enkelte afdelings hjemmesider O: Organisering af indsatsen Bag alle planlagte aktiviteter og ydelser står en styregruppe/tovholder fra ledelsesgruppen, som sikrer, at indsatsen følges til dørs og efterfølgende evalueres I alle indsatser er der fokus på at involvere medarbejdere, MED-udvalg samt bestyrelse og forældre, således at der sikres en demokratisk og gennemsigtig fusionsproces, som alle i dagtilbuddet føler et ejerskab over R: Konsekvenser for ressourcer Fusionsprocessen og evaluering heraf er et fast punkt på alle møder i 2017 for ledelse, bestyrelse og MED-udvalg Dagtilbudslederen afholder skiftevis kaffemøder i alle afdelinger hver uge med henblik på at sikre dialog mellem dagtilbudsleder og medarbejdere 3.5 Sygefravær med halvårlig afrapportering til områdechef I det tidligere Lystrup Dagtilbud var sygefravær med halvårlig afrapportering til områdechefen et tilsynspunkt, og det vil derfor være et tilsynspunkt for det fremadrettede arbejde i Lystrup- Elsted Dagtilbud i På nuværende tidspunkt oplever Lystrup-Elsted Dagtilbud et kraftigt faldende sygefravær. Dette gælder for både korttids- og langtidssygemeldinger. I ledelsesgruppen vil vi have fokus på at fortsætte den positive udvikling. Det vil bl.a. ske ved, at ledelsesgruppen udarbejder en systematik for opfølgning af sygefravær i alle afdelinger. Samtidig vil der være fokus på sundhedsfremme og arbejdsfastholdelse i samarbejde med arbejdsfastholdelsesteamet. E: Den ønskede effekt Hvad er ambitionerne for indsatsen, og hvem skal den gavne? - Den overordnede ambition for indsatsen er at nedbringe det samlede sygefravær i dagtilbuddet samt at systematisere håndteringen af sygefravær fra ledelsens side 22

23 - Indsatsen vil gavne alle medarbejderne; både de medarbejdere, der kommer hurtigere tilbage efter et sygeforløb, samt de kollegaer, der står tilbage, når en medarbejder er syg - Ligeledes vil et lavere sygefravær gavne børn og forældre i dagtilbuddet, da de dermed vil opleve flere ressourcer i hverdagen - Endelig vil en højere grad af systematik i håndteringen af sygefravær gavne ledelsesgruppen, da der vil være en højere grad af ensretning og dermed sammenligningsgrundlag at arbejde ud fra Hvordan vil I evaluere og dokumentere indsatsen? - Hver pædagogisk leder laver hver tredje måned en status via LIS i egen afdeling. Der samles op i ledelsesgruppen herefter - Der afrapporteres til områdechefen hvert halve år - Sygefraværet for dagtilbuddet og de enkelte afdelinger følges nøje af de pædagogiske ledere og dagtilbudslederen og er et fast punkt på de månedlige økonomimøder Y: De planlagte ydelser Systematisk opfølgning på sygefravær i afdelingerne af de enkelte pædagogiske ledere Dagtilbudsleder prioriterer opfølgning på sygefravær til sparringsmøder Dagtilbudsleder deltager ved behov i opfølgende sygesamtaler med medarbejdere Der udarbejdes et materiale i dagtilbuddet til brug ved sygefraværssamtaler med henblik på at kvalificere og systematisere disse Ved ansættelse af nye medarbejdere vil de pædagogiske ledere systematisk spørge ind til jobansøgeres sygefravær ved indhentning af referencer Diskussion om arbejdsmiljø tages op på personalemøder af AMR i alle afdelinger med jævne mellemrum Der gøres en målrettet indsats for at anerkende de langtidsfriske, således at vi i dagtilbuddet anerkender, at der er en stor medarbejdergruppe, der aldrig er syge Der udarbejdes synlige principper og retningslinjer for langtidssygefravær i dagtilbuddets MED-udvalg O: Organisering af indsatsen Ledelsesgruppen vil fremadrettet have et øget fokus på organiseringen af arbejdet med sygefravær i dagtilbuddet, herunder inddragelse af MED-udvalg Der vil ligeledes være et øget fokus på bisidders rolle i sygesamtaler med henblik på at øge trygheden og gennemsigtigheden ved disse samtaler R: Konsekvenser for ressourcer Der afsættes tid til at inddrage tillidspersoner og arbejdsmiljørepræsentanter i arbejdet med sygefravær De pædagogiske ledere afholder forebyggende omsorgssamtaler 23