Forbrugertilliden er høj, så hvorfor stiger privatforbruget ikke?
|
|
- Christen Mathiasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forbrugertilliden er høj, så hvorfor stiger privatforbruget ikke? AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON I foråret 2008 og dermed i månederne op til Finanskrisen brugte vi danskere årligt samlet set for 32 mia. kr. mere på os selv og vores privatliv, end vi gør i dag. Finanskrisen kom og slog i sensommeren 2008 bunden ud af dansk økonomi og af vores privatforbrug. I ca. 1,5 år var dansk økonomi præget af decideret krise, mens vi i de efterfølgende knap 4 år har spejdet forgæves efter vækst og efter øget privatforbrug. Der sker dog ikke rigtigt noget med vækst eller danskernes forbrug. Forbrugertilliden har nået samme niveau som i tiden lige inden krisen, hvor privatforbruget toppede, men det har ikke fået danskerne til at øge forbruget i nogen særlig grad, jf. figur 1 og 2. Forbrugertilliden er tilbage på niveauet fra før krisen Figur 1 Udviklingen i forbrugertilliden , sæsonkorrigerede nettotal , Forbrugertilliden -20 Figur 2 Privatforbruget (2. kvartal), 2014-priser, mia. kr. pr. kvartal mia. kr. årligt Privatforbruget er fortsat betydeligt lavere end tidligere Privatforbrug Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken hhv. FORV1 og NKHC21 samt Dansk Erhverv DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2014 # 24
2 Danskernes forbrugssammensætning Danskerne bruger milliarder af kroner om året på ganske almindelige ting, som rugbrød, tøj, forsikringer, husleje, restaurationsbesøg, benzin osv. Dvs. på alt hvad vi som privatpersoner køber som følge af vores behov, præferencer og budget. I løbet af det seneste år udgjorde danskernes forbrug i Danmark 895 mia. kr. i, hvilket svarer til 32 mia. kr. mindre end i starten af 2008 lige inden Finanskrisen brød løs. Figur 3 giver et overblik over fordelingen af de 895 mia. kr. i form af de andele af danskernes forbrug, der bruges på 11 forskellige kategorier af varer og tjenesteydelser. Boligbenyttelse og Andre varer og tjenester udgør langt de største andele af forbruget, mens forbruget på køb af nyt køretøj eller medicin udgør langt mindre af vores samlede forbrug. Den største post på forbrugsbudgettet er boligen Figur 3 Procentuel opdeling af danskernes forbrug i 2014 Fødevarer Drikkevarer og tobak mv. 11,3% 10,5% 18,1% 9,6% 5,1% 4,4% 23,1% Beklædning og fodtøj Boligbenyttelse Elektricitet, gas og andet brændsel Boligudstyr, husholdningsudstyr og vedligholdelse heraf Medicin, lægeudgifter o.l. Anskaffelse af køretøjer 4,2% 3,0% 5,1% 5,5% Anden transport og kommunikation Fritidsudstyr, underholdning og rejser Andre varer og tjenester Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken NKHC21 og Dansk Erhverv Hvad er det, som vi bruger færre penge på? Som vist er privatforbruget altså 32 mia. kr. lavere i dag, end det ville have været, såfremt det var blevet på niveauet, fra før krisen satte ind, og derfor er det interessant at finde ud af, hvad det er, som i mindre grad købes i dag end tidligere. Som vist i figur 4 så dækker faldet i forbruget over flere forskellige ting, men især er der skåret ned på forbruget af varer og tjenester, som ligger i kategorien Andre. Denne gruppe dækker eksempelvis over forbrug på cafebesøg, restauranter, hoteller, frisør, smykker, ure mv. Gruppen indeholder også såkaldt finansielle tjenester, som dækker over diverse gebyrer på giroindbetalinger, bankudtog, kreditter, omkostninger i forbin- Forbruget er faldet på mange forskellige varer og serviceydelser DANSK ERHVERV 2
3 delse med låneomlægning, omkostninger i forbindelse med aktiehandel og lign. Det er især sådanne varer og ydelser, som danskerne har skåret væk, men som figur 4 også viser, så bruger vi ej heller så meget på køretøjer, vores boligers indretning samt udstyr til fritiden. Figur 4 Ændring i danskenes forbrug 2008 vs på forskellige kategorier, mia. kr. årligt Andre varer og tjenester -24,9 Anskaffelse af køretøjer -9,2 Boligudstyr, husholdningsudstyr og vedligholdelse heraf Fritidsudstyr, underholdning og rejser Elektricitet, gas og andet brændsel Fødevarer Drikkevarer og tobak mv. Beklædning og fodtøj -5,7-5,2-4,2-3,4-0,7-0,1 Medicin, lægeudgifter o.l. Anden transport og kommunikation 2,3 3,7 Boligbenyttelse 15, Note: Forskellene er udregnet med udgangspunkt i sæsonkorrigerede 2010 kædede værdier og efterfølgende opregnet med forbrugerprisinflationen i perioden Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken NKHC21 og Dansk Erhverv Figur 4 viser også, at forbruget på elektricitet, gas og andet brændsel, dvs. i vid udstrækning på opvarmning af boliger, er faldet med 4,2 mia. kr., hvis forbruget i 2008 sammenlignes med forbruget i dag. Hvor forbrug på frisør, restaurant, ny sofa eller en ny bil er et forbrug, vi i høj grad selv bestemmer, så bestemmes omkostningerne til opvarmning af vores hjem i høj grad af, hvor mild, kold, kort eller lang vinterperioden er, og især vinteren 2013/2014 var kort og mild, hvilket har medført markant lavere forbrug på netop elektricitet, gas, og andet brændsel. Faldet er med til at holde det samlede privatforbrug nede, men forklarer altså blot 4,2 mia. af faldet på 32 mia. kr. Milde vintre holder også privatforbruget nede Der er dog også forbrug, der er kommet mere af siden Privatforbruget i forbindelse med boligbenyttelse er steget med, hvad der svarer til 15 mia. kr. Boligbenyttelse består af udgifter til husleje og beregnet husleje i ejerboliger, vandforbrug og afgifter, renovation mv. Omkostningerne til boligbenyttelse er også omkostninger, som man som enkeltperson typisk ikke selv bestemmer størrelsen af, da de dækker over eksempelvis prisen på renovation og vandafledningsafgift, husleje mv. DANSK ERHVERV 3
4 Hvorfor bruger vi ikke penge som tidligere? Der er mange forklaringer på, hvorfor forbruget fortsat er markant lavere end tidligere. I denne analyse fremhæves dog primært fem af disse årsager: færre store forbrugsgoder, mere opsparing, ændrede præferencer har ændret forbruget i retning af øget forbrug på udlandsrejser, boligformuen er skrumpet, og danskerne søger mod langvarig sikkerhed i låneformer frem for forbrug nu. 1. Forbrugerne køber færre store forbrugsgoder For at undersøge hvorfor forbrugerne har ændret adfærd, er det interessant ved hjælp af Danmarks Statistiks målinger af forbrugertilliden at se på, hvad forbrugernes selv vurderer andeledes, end de gjorde i starten af Årsagerne til lavere forbrug er mange Danmarks Statistik har siden 1974 via spørgeskemaer og interviews undersøgt forskellige indikatorer for forbrugernes tillid, og den samlede forbrugertillid er et uvægtet gennemsnit af fem spørgsmål om forventninger til og vurdering af dansk økonomi nu, egen økonomi i dag og i fremtiden, samt hvorvidt det vurderes fordelagtigt at købe større forbrugsgoder givet den økonomiske situation ii. Foruden de fem spørgsmål, hvis svarresultater indgår i beregningen af den samlede forbrugertillid, så stilles yderligere syv spørgsmål om emner, som også har betydning for, hvorledes forbrugerne ventes at agere. Bl.a. stilles spørgsmål om forventning til arbejdsløshed og vurdering af dansk økonomis tilstand. Hvis man ser på den samlede forbrugertillid, er den, som vist i figur 1, på niveau med årene lige inden krisen, men hvis man ser på, hvad forbrugerne svarer til et andet af forbrugerundersøgelsens spørgsmål Hvor meget vil familien i de kommende 12 måneder bruge til større forbrugsgoder sammenlignet med de sidste 12 måneder, så er de massivt negative, og langt mere negative end før krisen ramte, jf. figur 5. I 2006, 2007 var der overvægt af forbrugere, som regnede med fortsat at øge købet af større forbrugsgoder. Netop de større forbrugsgoder er i sagens natur af stor betydning for privatforbrugets størrelse. Danskerne holder igen med køb af store forbrugsgoder I figur 5 er også vist resultater for spørgsmålet Regner du med i de kommende 12 måneder at kunne spare op. Udviklingen og niveauet for den grønne kurve viser, at der er og har været en relativ stabil overvægt af danskerne, der mener at kunne. Resultatet er et tydeligt tegn på, at mange danskere ikke rigtigt har mærket krisen på deres privatøkonomi. DANSK ERHVERV 4
5 2006M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M10 HVORFOR STIGER PRIVATFORBRUGET IKKE? DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 24 DECEMBER 2014 Figur 5 Samlet forbrugertillid samt forventning til opsparing og køb af større forbrugsgoder Indeks: jan = Note: Den samlede forbrugetillid er et uvægtet gennemsnit af svarene på fem spørgsmål Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken FORV1 og Dansk Erhverv Anskaffelse af større forbrugsgoder, inden for de næste 12 mdr. Regner med at kunne spare op i de kommende 12 måneder De to resultater vist i figur 5, færre vil anskaffe større forbrugsgoder og fortsat mange kan spare op, leder til den første forklaring på, hvorfor privatforbruget ikke stiger trods høj forbrugertillid: Ikke behov for køb af større ting. Andelen af danskere, der forventer at kunne spare op, er forholdsvis stabil Det samlede billede, man får fra forbrugsundersøgelsen, er, at danskerne ikke er så bekymrede for bl.a. arbejdsløshed og dansk økonomi, som man kunne tro, og at de egentlig er godt tilfredse, og derfor er forbrugertilliden høj. Samtidig indikerer resultaterne, at forbrugerne er tilfredse med, hvad de har, og derfor ikke eksempelvis planlægger køb af større forbrugsgoder. At danskerne holder igen med de større køb, er i sagens natur med til at holde privatforbruget nede, og salget i brancher, der forhandler større forbrugsgoder, har ligget fladt siden kriseåret 2009 iii. 2. Opsparing, frem for forbrug nu Som vist har danskerne mulighed for opsparing, og de gør det også. Danskernes indkomster overstiger forbruget i disse år, og derfor stiger opsparingen, jf. figur 6, der viser udviklingen i hhv. opsparings- og forbrugskvote. Forbrugskvoten er udregnet som den andel af den disponible indkomst, der går til forbrug, mens opsparingskvoten er udregnet som den resterende andel. Som det fremgår, så er der sket et synligt fald i andelen af den disponible indkomst, der forbruges, mens opsparingskvoten er steget. DANSK ERHVERV 5
6 Figur 6 Opsparings- og forbrugskvote 80% 78% 76% Forbrugskvote Opsparingskvote, højre akse 45% 40% Danskerne vælger i højere gradopsparing til fordel for forbrug 74% 72% 35% 70% 68% 30% 66% 64% 25% 62% 60% 20% Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken NKN3 og Dansk Erhverv Danskernes indlån i bankerne er da også steget massivt gennem de seneste år iv, jf. figur 7. Danskernes indlån i bankerne er steget markant gennem årene med krise, og samtidig er bankernes udlån faldet. Indlånet har ligget mellem 740 og 760 mia. kr. siden 2013, hvilket er betydeligt mere end i starten af 2008, hvor indlånet var omkring mia. kr. lavere. Større indlån og lavere udlån har betydet, at indlånsoverskuddet i dag er ca. 150 mia. højere, end det var i begyndelsen af Figur 7 Udviklingen i danskernes(privatpers.) ind- og udlån i bankerne, 2014-priser Mia. kr Forskel udlån Indlån Indlånene stiger og udlånene falder Kilde: Danmarks Nationalbank, Nationalbankens Statistikbank MFI-statistik DANSK ERHVERV 6
7 2006K1 2006K2 2006K3 2006K4 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1 2014K2 HVORFOR STIGER PRIVATFORBRUGET IKKE? DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 24 DECEMBER mia. kr. svarer til, at alle 4,45 mio. danskere over 18 år har knap kr. mere stående i banken i dag, end inden krisen ramte i efteråret Udviklingen i ind- og udlån tegner et billede af, at danskerne ønsker at skabe økonomisk tryghed og polsting, såfremt nye tilbageslag skulle ramme dansk økonomi og dermed også husholdningernes egen økonomiske situation. De mange penge i banken viser også, at danskerne rent faktisk har penge, som potentielt kan komme i spil og løfte forbruget relativt hurtigt. Det er på mange måder forståeligt, at danskerne fortsat lader forsigtigheden råde, men hvad der kan virke fornuftigt for den enkelte familie, er, når det sker kollektivt i samfundet, gift for fremgangen i økonomien og dermed også sikringen af den enkeltes økonomiske sikkerhed. I kraft af at privatforbruget udgør ca. 47 pct. af Danmarks BNP, så er den øgede opsparing på bekostning af forbrug stærkt medvirkende til at holde privatforbruget nede. Lavt privatforbrug holder dansk økonomi fanget i lavvækst og holder dermed også fast i danskernes krisebevidsthed. Dermed er der tale om en selvforstærkende negativ cirkel, hvor den nuværende sløje udvikling i dansk økonomi gør, at danskerne fortsat vil holde deres penge i banken. Danskerne har penge, som i teorien kunne løfte privatforbruget 3. Ændrede forbrugerpræferencer trækker forbrug til udlandet Privatforbruget holdes altså nede af, at danskerne køber færre større ting og i højere grad sparer op. Samtidig er forbruget på ferie i udlandet steget, hvilket, i lyset af ovennævnte, er tegn på, at ferie og oplevelser vægtes højere end ting. Forbruget på ferierejser i udlandet er i dag godt 1,2 mia. kr. højere end inden krisen, jf. figur 8. Figur 8 Udvikling i danskernes forbrug som turister i udlandet, 2014-priser Mia. kr. 12 Der bruges flere penge på ferier i udlandet ,00 9 8, Danskernes turisudgifter i udlandet Niveau før krisen Niveau idag Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken NKHC1 og Dansk Erhverv DANSK ERHVERV 7
8 2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1 HVORFOR STIGER PRIVATFORBRUGET IKKE? DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 24 DECEMBER 2014 Figur 8 viser danskernes samlede forbrug som turister i udlandet, og det er bemærkelsesværdigt, at forbruget stort set er steget uafbrudt gennem hele perioden. Danske forbrugere sparer på forbruget i Danmark, men bruger flere penge i udlandet, hvilket er tegn på ændrede præferencer i retning af, at oplevelser i form af rejser til udlandet foretrækkes. Ændrede forbrugerpræferencer er med til at holde forbruget i Danmark nede. 4. Boligformuen er skrumpet For boligejerne udgør boligformuen typisk en meget stor del af den samlede formue, og selvom den ikke realiseres, så giver det eksempelvis utryghed, når ens formue taber værdi, uden at man selv direkte kan gøre noget med det. Derfor påvirker boligmarkedets udvikling forbruget også selvom boligprisudviklingen ikke direkte har betydning for eksempelvis saldoen på lønkontoen. Værdien af boligformuen er trods stigninger fortsat markant lavere end tidligere Der er mere end 2,5 mio. danskere, der bor i ejerbolig, og udviklingen på boligmarkedet betyder derfor meget for en stor andel af de danske forbrugere. Figur 9 viser, at der som ventet er tæt sammenhæg mellem udviklingen i boligpriser og udviklingen i danskernes forbrug. Figur 9 Boligmarked og privatforbrug er historisk set gået samme vej Indeks: 2000K1 =100 Boligpriser Privatforbrug på dansk område, højre akse Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken EJEN5, NATKHO13 og Dansk Erhverv Figuren fortæller flere interessante ting, der har betydning for forbruget i dag og fremadrettet. Boligpriserne toppede allerede i slutningen af 2006 efter at være steget mas- Udvikling på boligmarkedet påvirker rigtig mange danskeres formuer DANSK ERHVERV 8
9 sivt gennem flere år, mens privatforbruget først toppede ca. 1,5 år senere. Da krisen ramte, så faldt begge markant, og selv om der siden slutningen af 2011 har kunnet spores en stigende tendens i boligpriserne, så er forbruget endnu ikke fulgt med op. Boligpriserne har generelt set være i fremgang i knap 2 år, men udviklingen foregår fragmenteret og forskelligartet rundt omkring i landet. Figur 9 viser, at boligpriserne til trods for stigende tendens fortsat er i omegnen af 10 pct. lavere, hvilket pga. inflationen i perioden realt svarer til, at priserne er 25 pct. lavere, end de var i slutningen af Samtidig er det især i og omkring København, Århus og Aalborg, at der har været større stigninger, og priserne der 1, nærmer sig niveauet i 2006 og Omvendt er boligpriserne i Region Sjælland og Syddanmark fortsat markant under tidligere tiders niveau, selvom der i disse regioner har været mindre stigninger at spore i starten af Boligpriserne er, korrigeret for inflationsudviklingen, tæt på 25 pct. lavere end i 2006 Udhulingen af boligformuen er fortsat massiv, hvilket har mindsket friværdierne og opsparingen i boligen. Den mindre formue gør samtidig forbrugerne mere sårbare over for eksempelvis nye tilbageslag i dansk økonomi. På denne måde er lavere boligpriser med til at holde privatforbruget nede. Det er vigtigt i denne sammenhæng at påpege, at såvel boligmarkedet som privatforbruget i høj grad begge er afhængige af udviklingen i samfundet som helhed, og faldende boligpriser vil typisk finde sted i tider med bl.a. lav vækst og faldende beskæftigelse, som øger risikoen for at blive ledig, og dermed også i realiteten kan påvirke de faktiske beløb på eksempelvis lønkontoen. 5. Sikkerhed på den lange bane frem for forbrug nu Som vist i forrige afsnit, så har der desuden det seneste år været en tendens til, at boligejere i højere grad søger mod fastforrentede lån samt mod rentetilpasningslån med længere end 1 års løbetid end tidligere, og især 1-årige rentetilpasningslån er derfor på tilbagetog v. Selvom renteniveauet i dag er meget lavt, og det derfor er historisk billigt at binde renten for en længere periode, så kan man tolke dette som endnu et tegn på, at boligejere i stigende grad vægter langsigtet økonomisk sikkerhed over forbrugsmuligheder her og nu, idet ydelserne her og nu typisk er højere på de fastforrentede lån. 1 I løbende priser- dvs. ikke korrigeret for inflation. DANSK ERHVERV 9
10 2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1 2014K3 HVORFOR STIGER PRIVATFORBRUGET IKKE? DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 24 DECEMBER 2014 Danskerne er også begyndt at afdrage mere på gælden end i årene inden nedturen for dansk økonomi, og der afdrages i dag i et omfang, som ikke er set i mere end 10 år, jf. figur 10. Ønske om langsigtet økonomisk tryghed medfører lavere forbrug her og nu Figur 10 Udvikling i afdrag på realkreditlån til ejerboliger og fritidshuse, mia. kr Afdrag, mia. kr. Afdrag i 2014-priser 0 Kilde: Realkreditrådet og realkreditforeningen, Realkreditrådets udlånsstatistik UL10 og Dansk Erhverv I løbende priser har det samlede afdrag faktisk aldrig været større, end det er i dag. Afdragenes andel af udlånet har desuden tilsyneladende ikke 2 været større, end det er i dag. Danskernes øgede tilgang til flerårige rentetilpasningslån og lange fastforrentede lån samt de stigende afdrag, virker, alt andet lige, hæmmede for forbruget i dag og dermed også en årsag til det fortsat lave privatforbrug. Danskerne afdrager mere på boliggælden De historisk lave renter er utvivlsomt også medvirkende årsag til afdragenes stigning, da de medfører, at der kan afdrages mere til samme ydelse. Opsummering Analysen viser, at der er mange faktorer, der i disse år holder privatforbruget nede. Analysen berører dog ikke direkte, at årene lige inden krisen var år præget af kraftig fremgang i forbruget som lå over den historiske udvikling. At privatforbruget var relativt højt i 2006 og 2007 ændrer dog ikke ved, at det er og har med kortvarig undtagelse i 2010 været relativt lavt siden. Det ændrer heller ikke ved, at privatforbrugets betyd- 2 Realkreditrådets statistik går tilbage til DANSK ERHVERV 10
11 ning for den økonomiske udvikling er stor, og det lavere privatforbrug på dansk område er medvirkende til at fastholde dansk økonomi i en forholdsvis kedelig spiral med lav vækst og kun meget sparsom fremgang. Der er meget, der tyder på, at årene med krise, og det faktum, at væksten i dansk økonomi ikke rigtig kommer i gang, gør, at danskerne vægter forsigtighed over forbrug i disse år. Der er ikke samme behov for køb af nye større forbrugsgoder, mens opsparingerne stiger og det samme gør forbruget på udlandsrejer. Boligformuen er blevet mindre, og der er mere fokus på stabilitet og nedbringelse af gæld. Krisebevidstheden holde s fast af det lavere privatforbrug Når forbrugerne ikke opfører sig, som de plejer at gøre, bliver det også sværere at forudsige den samfundsøkonomiske udvikling, og skøn for privatforbruget bliver da også år efter år nedjusteret i takt med, at den ventede stigning udebliver. Samtidig gør de tilbageholdne forbrugere dansk økonomi endnu mere afhængig af internationale forhold, der påvirker eksportmulighederne. Resultatet er, at eksporten bliver endnu vigtigere som trækhest for økonomien, og at et fremtidigt opsving lader vente på sig. Omvendt har krisebevidstheden medført højere opsparing og fokus på stabilitet og nedbringelse af gæld, hvilket giver mulighed for øget forbrug, når krisen endelig bliver fortid. Eksporten bliver endnu vigtigere for at slippe fri af krisen DANSK ERHVERV 11
12 OM DENNE UDGAVE Forbrugertilliden er høj, så hvorfor stiger privatforbruget ikke? er 24. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet den 3.december OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der beklageligvis og trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til chefkonsulent og økonom Mira Lie Nielsen på mln@danskerhverv.dk eller tlf REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol.; skattepolitisk chef Jacob Ravn, cand. jur.; cheføkonom Michael H.J. Stæhr, Ph.D., cand. scient. oecon.; chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon.; politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen, cand. scient. pol.; analysekonsulent Malthe Mikkel Munkøe, cand. scient. pol., MA, MA og økonom Andreas Kildegaard Pedersen, cand. polit. NOTER i Beløbet er udregnet som perioden 3.kvt kvt. 2014, Statistikbanken NKHC21 ii For yderligere information om forbrugerforventningsundersøgelsen: spx iii Se fx det indenlandske salg i statsitikbanken.dk/fiks33 for brancherne og iv Danmarks Nationalbank, Statistikbanken MFI statistik v Realkreditrådet og Realkreditforeningen, Udlånsstatistikken UL10 og UL20 DANSK ERHVERV 12
Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år
Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både
Læs mereUdlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere
Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester
Læs mereSommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet
Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning
Læs mereKommunale vindere i uddannelseskapløbet
Kommunale vindere i uddannelseskapløbet AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME På landsplan er befolkningens gennemsnitlige
Læs mereMasser af eksport i service
Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest
Læs mereEksportarbejdspladser i service
Eksportarbejdspladser i service AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE RESUMÉ Servicesektoren er den største eksportsektor og tegner sig for 51% af de direkte eksportarbejdspladser. Det illustrerer den generelle
Læs mereLastbilerne viser væksten!
Lastbilerne viser væksten! AF ØKONOM JONAS SPENDRUP MEYER, CAND.POLIT. Resumé Transportbranchen er vigtig for dansk økonomi. Den er med til at holde hjulene i gang bogstavelig talt. Når ordrebøgerne i
Læs mereLAV VÆKST KOSTER OS KR.
LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige
Læs mereUdbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster
Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af
Læs mere60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%
Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER
Læs mereANALYSENOTAT Dagligvaresalget på nettet fortsætter fremgangen
ANALYSENOTAT Dagligvaresalget på nettet fortsætter fremgangen AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Andelen som køber dagligvarer eller madvarer på nettet stiger fortsat Nye tal som Danmarks Statistik lige har
Læs mereDen offentlige forbrugsvækst er uholdbar
1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,
Læs mereBlodfattig højkonjunktur kalder på reformer
2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1
Læs mereIt er hovednøgle til øget dansk produktivitet
It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for
Læs mereLav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE marts 2016 Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen Vi oplever i disse år fornyet vækst i forbruget. Over de sidste to år er privatforbruget steget
Læs mereOffentligt eller privat forbrug?
Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG
Læs mereArbejdsmarkedsdeltagelsen falder
Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Diskussionen om behovet og mulighederne for yderligere arbejdsmarkedsreformer fylder fortsat i debatten. Den tidligere regering
Læs mereDer skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser
Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser
Læs mereJanteloven i vejen for innovation
Janteloven i vejen for innovation AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM., M.SC. RESUME Den gode nyhed først: danskerne kommer ofte
Læs mereMeget høj produktivitetsvækst i telekommunikation
Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation AF ØKONOM KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN, CAND.POLIT RESUMÉ Telebranchen er en branche af stor betydning for dansk økonomi. Siden 2000 er timeproduktiviteten
Læs mereSkattetrykket er ikke sat ned i 30 år
1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år AF CHEFØKONOM
Læs mereTi års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.
1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk
Læs mereMilliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse
Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ
Læs mereKarakterinflation på gymnasier med mange svage elever
Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL., ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT, UDDANNELSES OG FORSKNINGSPOLITISK CHEF
Læs mereDet offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt
Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND POLIT RESUMÉ Den offentlige sektor fik i tiden inden og i starten af finanskrisen lov til at vokse sig meget
Læs mereHele landet er med i opsvinget
Hele landet er med i opsvinget AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Det økonomiske opsving har fået godt fat i dansk økonomi og er over de seneste år blevet bredt ud på tværs af landet. I opsvingets
Læs mereANALYSENOTAT Aktiekursfald aflyser ikke opsvinget
Nov 01, 2017 Nov 03, 2017 Nov 07, 2017 Nov 09, 2017 Nov 13, 2017 Nov 15, 2017 Nov 17, 2017 Nov 21, 2017 Nov 24, 2017 Nov 28, 2017 Nov 30, 2017 Dec 04, 2017 Dec 06, 2017 Dec 08, 2017 Dec 12, 2017 Dec 14,
Læs mereHøjere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne
Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem
Læs mereApps og digitale services i sigte
Apps og digitale services i sigte AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. RESUME De nye teknologier er massivt på vej ind i virksomhederne.
Læs mereStor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor
Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER
Læs mereService bag 334.000 eksportarbejdspladser
1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212* 213* Service bag 334. eksportarbejdspladser AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTEN-
Læs mereVækstkrise med beskæftigelsesfest noget går ikke op
Vækstkrise med beskæftigelsesfest noget går ikke op AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Dansk økonomi har længe været i vækstmæssig krise. Trods den nærmest ikkeeksisterende vækst er beskæftigelsen
Læs mereFrokostpause eller velfærd?
Frokostpause eller velfærd? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ARBEJDS- MARKEDSCHEF OLE STEEN OLSEN, CAND. POLIT. RESUME I de kommende år vil arbejdsstyrken falde med knap 59.000
Læs mereØkonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011
Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT POL., MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal
Læs merePositive effekter ved konkurrenceudsættelse
Positive effekter ved konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver AF UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. RESUMÉ Effekterne ved at
Læs mereØkonomisk barometer for Region Syddanmark, marts 2013
Økonomisk barometer for, marts 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA, MA & PRAKTIKANT CHRISTOFFER RAMSDAL HANSEN, STUD. SCIENT. POL Nøgletal for Danmark oplevede i 2012 en recession
Læs mereOptimisme i videnserviceerhvervene
Optimisme i videnserviceerhvervene AF CHEFKONSULENT TORBEN MARK PEDERSEN, CAND.POLIT., PH.D., OG CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL. RESUME En ny medlemsundersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at
Læs mereBest practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst
Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND.SCIENT.ADM., ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND.POLIT. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT.
Læs mereANALYSENOTAT Regional økonomisk status, juni 2016
ANALYSENOTAT Regional økonomisk status, juni 2016 AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Dansk økonomi har længe skuffet med lavere vækst end forventet, men udviklingen har ikke været ensartet på tværs af de fem
Læs mereØkonomisk Barometer for Region Midtjylland, marts 2013
Økonomisk Barometer for, marts 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA., MA & PRAKTIKANT CHRISTOFFER RAMSDAL HANSEN, STUD. SCIENT. POL Nøgletal for Danmark oplevede i 2012 en recession
Læs mereANALYSENOTAT Detailhandlen styrer mod et skuffende 2016
ANALYSENOTAT Detailhandlen styrer mod et skuffende 2016 AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ØKONOMISK ASSISTENT KASPER LUND NØDGAARD Vi nærmer os afslutningen på 2016, og for mange detailhandlende er det
Læs mereUdenlandsk arbejdskraft løfter
jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 jan-13 apr-13 jul-13 okt-13 jan-14 apr-14 jul-14 okt-14 jan-15 apr-15 jul-15 okt-15 jan-16 apr-16 jul-16 okt-16 Udenlandsk arbejdskraft løfter AF
Læs mereDanskerne vil ha velfærdsteknologi
Danskerne vil ha velfærdsteknologi AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND RESUMÉ Der findes og er er i gang med at blive udviklet mange typer såkaldt velfærdsteknologi, som kan
Læs mereØkonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011
Økonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal
Læs mereDetailbarometer, oktober 2013
2005M01 2005M04 2005M07 2005M10 2006M01 2006M04 2006M07 2006M10 2007M01 2007M04 2007M07 2007M10 2008M01 2008M04 2008M07 2008M10 2009M01 2009M04 2009M07 2009M10 2010M01 2010M04 2010M07 2010M10 2011M01 2011M04
Læs mereANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv
ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv AF ØKONOM JONAS MEYER & STUDENT TOBIAS ALVIN ANDERSEN Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv De kreative erhverv har traditionelt set udgjort et dansk kraftcenter,
Læs mereAERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET
4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning
Læs mereKonkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor
Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den offentlige
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Hver 10. job i Danmark er tilknyttet rådgiverbranchen Resumé Der er stor fremgang i rådgiverbranchen. 2017 var det sjette
Læs mereRige samfund er servicesamfund
1966 1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 20 20 20 20 20 2010 2012 Rige samfund er servicesamfund AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT., POLITISK
Læs mereANALYSENOTAT Rengøringsbranchen i fremgang
ANALYSENOTAT i fremgang AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG KONSULENT MALENE JÆPELT Efter en række stagnationsår har rengøringsbranchen oplevet fremgang i 2014, 2015, og i første halvår af 2016. Der er dog
Læs mereHer skabes arbejdspladserne
Her skabes arbejdspladserne AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.POLIT RESUMÉ Siden arbejdsmarkedet vendte i 2013, er beskæftigelsen steget med knap 160.000 personer og beskæftigelsen er nu på samme niveau
Læs mereÆldre er en attraktiv arbejdskraft
Ældre er en attraktiv arbejdskraft AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME På arbejdsmarkedet er der ofte fokus på de fremadstormende
Læs mereDe positive effekter af offentlige produktivitetsstigninger
De positive effekter af offentlige produktivitetsstigninger AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND. SCIENT. OECON. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Flere analyser
Læs mereANALYSENOTAT Stor og voksende rekrutteringsudfordring i erhvervslivet
ANALYSENOTAT Stor og voksende rekrutteringsudfordring i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ØKONOM KRISTIAN SKRIVER Arbejdskraftmanglen er blevet et stort problem i erhvervslivet Det bliver
Læs mereDe syv magre år hos forbrugerne er endelig ovre
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 15 De syv magre år hos forbrugerne er endelig ovre 15 ser ud til at blive året, hvor væksten i privatforbruget endelig tager fat igen efter krisen. Efter syv magre år,
Læs mere2011 blev endnu et år med lavvækst
2011 blev endnu et år med lavvækst AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN RESUME Samlet set blev 2011 et økonomisk lavvækst-år. Dermed blev det
Læs mereVæksten i vikarbranchen ned i lidt lavere gear
Væksten i vikarbranchen ned i lidt lavere gear Data for 1. kvartal 2015 RESUMÉ Vikarbranchen har gennem de senere år oplevet en betydelig vækst i vikarbeskæftigelsen. Der er tale om en kraftig vækst, der
Læs mereDet rigtige uddannelsesvalg
Det rigtige uddannelsesvalg AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Det vigtigste formål med uddannelse er at give unge mennesker
Læs mereKonkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst
Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er generelt både økonomiske samt kvalitets-
Læs mereANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer
ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. OG ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. Pæn kvartalsvækst, lav årsvækst, negativ årsvækst i BNP
Læs mereDeleøkonomiens vækstpotentiale
Deleøkonomiens vækstpotentiale AF MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG SEBASTIAN CLEMENSEN BA.OECON RESUMÉ Knap hver tiende voksne dansker har inden for de seneste 6 måneder brugt en deleøkonomisk tjeneste
Læs mereIt-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år
It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON RESUME Anvendelse af it i et samfund som det danske er en vigtig faktor for vækst og produktivitet.
Læs mereLandrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus
Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer www.nbo.nu Økonomisk udvikling BNP De nyeste tal fra nationalregnskabet
Læs mereJobskabelsen i Business Regions
Jobskabelsen i Business Regions AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Med det mål at skabe øget vækst har landets kommuner fundet sammen i såkaldte business regions, der for nogles vedkommende
Læs mereANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher
ANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Branchens nøgletal De kreative indholdsbrancher dækker en række virksomheder, der udvikler og sælger
Læs mereStigende friværdier men hvad vil vi bruge dem til?
1.kvt.1998 1.kvt.2000 1.kvt.2002 1.kvt.2004 1.kvt.2006 1.kvt.2008 1.kvt.2010 1. kvt.2012 1. kvt.2014 1. kvt.2016 1. kvt.2018 3. september 2018 Stigende friværdier men hvad vil vi bruge dem til? Boligejernes
Læs mereVikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau
Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Data for 3. kvartal 2014 RESUMÉ Da den seneste økonomiske krise landede i efteråret 2008, ramte det vikarbeskæftigelsen hårdt. Frem til slutningen af 2009 mistede
Læs mereANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv
ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,
Læs mereANALYSENOTAT 2017 blev godt, 2018 bliver rekordernes år
ANALYSENOTAT 2017 blev godt, 2018 bliver rekordernes år AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN Resumé 2017 går på hæld og så kan det jo være meget nyttigt at gøre status over året, der gik, samt kaste et hurtigt blik
Læs mereGennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.
Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al
Læs mereØget brug af samlelove besværliggør kvalitetskontrol
1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Øget brug af samlelove besværliggør kvalitetskontrol AF
Læs mereNye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet.
Positive effekter ved at fjerne momsmæssig diskrimination på overnatningsområdet AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND.POLIT., MARKEDSDIREKTØR METTE FEIFER, CAND. SCIENT. POL. OG STUDENTERMEDHJÆLPER ASBJØRN
Læs mereSelskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed
Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR RESUMÉ Kommuner beholder
Læs mere33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem
33 mia. kr. at spare hvis kunne efterligne s uddannelsessystem AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Det er velkendt, at det finske uddannelsessystem
Læs mereANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed
ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund 319.000 fuldtidsbeskæftigede afhængige af det indre marked Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med udlandet både
Læs mereANALYSENOTAT Beklædningseksporten fortsætter fremgangen
ANALYSENOTAT Beklædningseksporten fortsætter fremgangen AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN Modeeksport for 27,4 mia. kr. Dansk modeeksport har længe oplevet en gunstig udvikling.
Læs mereVækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering
Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON. OG KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Dansk erhvervsliv har længe været
Læs mereKonkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017
33 pct. færre konkurser i 1. kvartal 217 Det seneste år er antallet af konkurser herhjemme faldet med næsten 7 svarende til et fald på 33 pct. Samtidig udgør aktive virksomheder, hvor der er høj omsætning
Læs mereØkonomisk barometer for Region Nordjylland, marts 2013
Økonomisk barometer for, marts 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA, MA & PRAKTIKANT CHRISTOFFER RAMSDAL HANSEN, STUD. SCIENT. POL Nøgletal for Danmark oplevede i 2012 en recession
Læs mereEr vi klar til Disruption?
Er vi klar til Disruption? AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG CHEF FOR IT OG DIGITALISERING JANUS SANDSGAARD, CAND.SCIENT.ADM RESUMÉ I disse år oplever vi en lang række afgørende forskydninger
Læs mereKonjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jun. 15
Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien jun. Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex.
Læs mereE-grænsehandel koster dyrt
E-grænsehandel koster dyrt AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA, OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND.SCIENT.POL. RESUMÉ E-handlen er i kraftig vækst, og danskerne er blandt
Læs mereDanskerne har langt større formue end gæld
Danskerne har langt større formue end gæld Danskerne havde ved udgangen af 2013 i gennemsnit 1.116.000 kr. i overskud, når al gæld er trukket fra al formue herunder i boliger, biler mv. Der er i den økonomiske
Læs mereANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte
ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Bedre opgørelse af den offentlige service Danmarks Statistik offentliggjorde medio november reviderede
Læs mereANALYSENOTAT Ubalanceret lønudvikling, for høj lønvækst i kommuner og regioner
ANALYSENOTAT Ubalanceret lønudvikling, for høj lønvækst i kommuner og regioner AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN Danmarks Statistik offentliggjorde i slutningen af november tal for lønudviklingen på tværs af
Læs mereRekordvækst på nettet i 3. kvartal
3. KVARTAL OKTOBER 2015 Rekordvækst på nettet i 3. kvartal AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. Årets 3. kvartal bød på rekordvækst
Læs mereBred opbakning til Danmarks medlemskab af EU
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Bred opbakning til Danmarks medlemskab af EU Danskernes opbakning til EU står stadigvæk stærkt efter en periode med uro i
Læs mereANALYSENOTAT Voksende efterspørgsel efter rådgivning
ANALYSENOTAT Voksende efterspørgsel efter rådgivning CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Rådgivningsbrancherne oplever større vækst end det samlede erhvervsliv Det går godt i rådgivningserhvervene. Kunderne efterspørger
Læs mereBedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv
Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA RESUMÉ Kommuner kan have stor indflydelse på erhvervslivets vilkår. Kommunerne bør derfor i højere grad
Læs mereØjebliksbillede. 2. kvartal 2013
Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at
Læs mereÆndringer i beskæftigelsen siden finanskrisen
Ændringer i beskæftigelsen siden finanskrisen AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON RESUMÉ Da finanskrisen i tredje kvartal 2008 ramte dansk økonomi begyndte beskæftigelsen her til
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Sol og højere forbrug i maj
jan-16 mar-16 maj-16 jul-16 sep-16 nov-16 jan-17 mar-17 maj-17 jul-17 sep-17 nov-17 jan-18 mar-18 maj-18 NØGLETAL UGE 23 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Sol og højere forbrug i maj Af: Kristian Skriver, økonom
Læs mereDanmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013
Makrokommentar 20. august 2013 Danmark Relaterede publikationer Makroøkonomi: Økonomisk Oversigt Danmark, maj 2013 Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten Det danske boligmarked har
Læs merePositive takter på boligmarkedet
NR. 3 MARTS 2015 Positive takter på boligmarkedet Det kan godt være, at foråret har bragt positive nøgletal med sig, men danskerne tænker sig alligevel godt om, før de går i markedet efter en ejerbolig.
Læs mereANALYSENOTAT Streaming boomer frem
ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som
Læs mereANALYSENOTAT Middelfart sætter beskæftigelsesrekord
ANALYSENOTAT Middelfart sætter beskæftigelsesrekord AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT ØKONOM JENS UHRSKOV HJARSBECH, CAND. POLIT Fremgang på arbejdsmarkedet Det går langsomt fremad i dansk økonomi,
Læs mereNØGLETALSNYT Optimisme i dansk erhvervsliv
NØGLETALSNYT Optimisme i dansk erhvervsliv AF STEEN BOCIAN, JONAS SPENDRUP MEYER OG KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN De forgangne uger har været forholdsvis stille på nøgletalsfronten. Lidt er der dog sket. Vi
Læs mereANALYSENOTAT Detailhandlens konjunkturanalyse: Udsigter for år 2016
ANALYSENOTAT Detailhandlens konjunkturanalyse: Udsigter for år 2016 AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG PRAKTIKANT SEBASTIAN V. CLEMENSEN Detailbranchen endelig på vej mod genopretning Efter en vedvarende
Læs mere