Pædagogisk læreplan for. Området Bjergsted Bakker Børnehuset Troldehøj 3-6 år 1. september 2014

Transkript

1 Pædagogisk læreplan for Området Bjergsted Bakker Børnehuset Troldehøj 3-6 år 1. september

2 Udarbejdet efter fælles skabelon for pædagogiske læreplaner i Kalundborg Kommune SMTTE MODEL SAMMENHÆNG Hvad er vilkårene? TILTAG Hvilke handlinger/aktiviteter skal igangsættes for at nå målet MÅL Hvilke kompetencer vil vi gerne opnå, at børnene mestrer EVALUERING Nåede vi vores mål? Hvorfor/hvorfor ikke TEGN For at kunne vurdere om vi har opnået målet, vil vi gerne se efter om børnene har, kan, tør, gør osv. 2

3 TEMA: ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Aldersgruppe sæt X 0-2 år 3 år til skolealder: X Sammenhæng Vilkår/kontekst Her beskrives baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal sætte mål. 39 børn i alderen 3-6 år. Løbende indskrivning af 3 årig fra vuggestuen samt børn "udefra". Børnehaven består af 2 basisrum, hvoraf et er gennemgangsrum med køkken, et gangareal (hvor en af læringsgrupperne har til huse) og et naturrum. Basisgrupperne er i tidsrummet opdelt i 3 i læringsgrupper. Der er ansat 4 pædagoger - 2 fuldtidsansatte (37 timer) og 2 deltidsansatte(30 timer). Børnemiljøvurdering Hvis de problemstillinger I har afdækket i forhold til den BMV I har foretaget sammen med børnene, relaterer sig til dette tema, skrives de ind i her. I børnemiljøvurderingen udsprang der nogle problemstillinger som: på ture ud af huset, mangler børnene at vide hvor turen går hen. 3

4 Mål Her beskrives målene for den pædagogiske læreplan Målene skal udvælges fra kompetencehjulet og eventuelle problemstillinger I har fundet frem til i jeres BMV. Mestring: Udviklingen i mestringsområder, fx dets egen del i skabelsen af en rutine, når barnet skal spise og sove. Der er tale om hvordan det genkender og husker mønstrene i sine samhandlinger med andre. Herunder fx udviklingen i sin mestring af lege, hukommelse, forestillingsevne og forhandling. Tegn på læring Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Mestring: (P4-14) 3-4 år Forhandling Barnet argumenterer for egne behov og bliver klar over, at det måske skal yde noget til gengæld for at opnå det, det vil. Barnet må derfor gå ud over stædige "jeg vil"- argumenter og appellerende " åh- må-jeg-ikke-nok"- argumenter. (P4-17) 4-5 år Harmoni III Barnet kan også være frustreret og sur, men det viser det nu på en for voksne mere og mere forståelig måde. (P4-20) 5-6 år Legeevne II Barnet leger nu mere og mere regellege, vor reglerne gælder for alle så som i skjul, tagfat m.m. BMV: På ture ud af huset, ved alle børn hvor turen går hen. Tiltag Her beskrives de metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til de mål I har opstillet. I kan hente inspiration til metoder og aktiviteter i kompetencehjulet. Ved brug af boardmaker / piktogrammer visualiseres dagens gang (daglig rutine) og aktiviteter - hvem, hvad, hvornår, hvordan (BMV) Vi vil fortælle til at fortælle om dagens gang og aktiviteter fx hvilket rum og voksen, barnet skal være sammen med i læringsgruppen jf. KLAR-pædagogikken Vi stræber efter fast daglige rutine og synlig struktur for børnene jvf. ovenstående tiltag, men også ved at lære barnet skal rydde op efter sig selv efter en leg før en ny påbegyndes Vi taler med børnene før vi går på legepladsen eller andre perioder i løbet af dagen med fri-leg, hvem, hvad, og hvor de vil lege. Vi guider de børn der har vanskeligt ved at byde sig til i leg. Vi voksne sørger for at være gode rollemodeller for børnene i forhold til omgangsform voksne imellem og børn og voksne imellem. Vi italesætter og anerkender det enkeltes barn følelser samt hjælpe det til at kunne sige" til og fra" Med udgangspunkt i en planlagt aktivitet fx "mal et selvportræt" er der fokus på at børnene skal argumentere og forhandle sig frem til fx hvilke materialer der skal bruges. (P4-14) De voksne er åbne og tilgængelige og møder barnet på en anderkendende måde Når barnet oplever frustration, guider den voksne barnet og sætter ord på situationen (P4-17) De voksne leger med børnene, øver regler (P4-20) 4

5 Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder Her beskriver I baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal inkludere børn i vanskeligheder (jf. ovenstående definition). Børn i vanskeligheder defineres i denne sammenhæng som børn i forbigående vanskeligheder, hvor dagtilbuddets pædagogiske praksis skal tilpasses, for at sikre, at også disse børn inddrages og får udbytte af de pædagogiske aktiviteter. De børn hvor det vurderes, at der er behov for en særlig indsats, beskrives ikke i læreplanen. Her udarbejder alle dagtilbud en individuel handleplan. Vi tager individuelle hensyn i de perioder hvor der er behov fx ved forældres skilsmisse, sygdom i den nærmeste familie eller andre omstændigheder, der kan virke belastende ind i barnets nære relationer. Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Her beskriver I hvilke metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til børn i forbigående vanskeligheder. Vi tager udgangspunkt i barnets forbigående udfordringer. Guider og vejleder ud fra dette Evt. særregler i forhold til aktiviteter, læringsmiljø og deltagelse Tæt samarbejde med forældrene, da en indsats fra flere fronter vil have større effekt for barnet. LP er her en vigtig forudsætning for at indhente information og for at få belyst gruppen/barnet vanskeligheder, samt udvikle en ny strategi for at hjælpe barnet/ gruppen Tegn på læring hos børn i vanskeligheder Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. som de øvrige børn 5

6 Evaluering og dokumentation Evalueringsspørgsmål (hvad evaluerer vi) Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de evalueringsspørgsmål, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Sådan vil vi dokumentere og evaluere Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune dokumenterer og evaluerer via kompetencehjulet. Der tages udgangspunkt i grafer som udarbejdes via kompetencehjulet. Graferne er udarbejdet på baggrund af de kompetenceprofiler, der er udarbejdet på det enkelte barn. Graferne trækkes af ledelsen og anvendes til refleksion over den pædagogiske praksis, i personalegruppen. Konklusion på evalueringen Beskriv hvad graferne fra kompetencehjulet viste om jeres læringsmål. Hvad fik I med jer fra evalueringen og hvilke overvejelser har det givet anledning til. (hvad skal I gøre mere af / mindre af / blive bedre til / være opmærksomme på osv.) 6

7 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER Aldersgruppe sæt X 0-2 år 3 år til skolealder: X Sammenhæng Vilkår/kontekst Her beskrives baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal sætte mål. 39 børn i alderen 3-6 år. Løbende indskrivning af 3 årig fra vuggestuen samt børn "udefra" Børnehaven består af 2 basisrum, hvoraf et er gennemgangsrum med køkken, et gangareal (hvor en af læringsgrupperne har til huse) og et naturrum. Basisgrupperne er i tidsrummet opdelt i 3 i læringsgrupper. Der er ansat 4 pædagoger - 2 fuldtidsansatte (37 timer) og 2 deltidsansatte(30 timer). Børnemiljøvurdering Hvis de problemstillinger I har afdækket i forhold til den BMV I har foretaget sammen med børnene, relaterer sig til dette tema, skrives de ind i her. I børnemiljøvurderingen udsprang der nogle problemstillinger som: Børnene taler grimt til hinanden 7

8 Mål Her beskrives målene for den pædagogiske læreplan Målene skal udvælges fra kompetencehjulet og eventuelle problemstillinger I har fundet frem til i jeres BMV. Social adfærd: Hvordan barnet udvikler sit sociale repertoire, samt sin måde at opføre sig på overfor andre børn og voksne. Der er bl.a. tale om udviklingen i sociale handlemuligheder i samspil, samarbejde og konflikt med børn og voksne. Social tænkning: Hvordan barnet hele tiden udvikler sin abstraktionsevne til at opfatte, forstå og begribe andre mennesker, forholdet mellem mennesker, og sig selv og indbyrdes sammenhænge mellem disse. Der er bla. her tale om udviklingen af barnets stigende forståelse af, at andre mennesker har hensigter, følelser og vilje. Dette er forudsætningen for at evnen til empati og samarbejde udvikles. BMV: Børnene taler ordentligt til hinanden. Tegn på læring Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Social adfærd: (S1-18) 3-4 år At være en del ad børnefællesskabet I Barnet viser, at det også kan decentere sig, d.v.s. se ud over egen synsvinkel og tilsidesætte sine egne ønsker og behov for en stund. (S1-22) 4-5 år Sociale relationer Barnet indgår i nærværende sociale relationer med andre end de primære omsorgspersoner og børn der ikke er deciderede venner. Barnet tager i disse situationer selv initiativer og viser en vis opmærksomhed og interesse i den anden i relationen. (S1-23) 5-6 år Social kompetence Barnet løser opgaver sammen med andre, kommer med forslag til løsning af konflikter og finder alternative løsninger på hverdagsproblemer. Social tænkning: (S4-7) 3-4 år At forstå andre menneskers hensigter og ønsker Barnet leger mange "som-om" lege, som dokumenterer, at barnet er i stand til at sætte sig ind i andre menneskers mentale tilstande og kan spille en rolle, der svarer til en bestemt tilstand. Legen far-mor-børn kan bruges som eksempel på en leg, hvor børnene bruger en del af legen på at definere de enkelte figurer, der indgår i legen. (S4-10) 4-5 år Empati II Barnet er empatisk og begynder at udvise sympati for andre. Dette viser sig ved, at barnet virkelig synes, at det er synd for den anden. Barnet kan nemlig nu sætte sig ind i den andens tanker og følelser, og kan derfor være mere målrettet i sine handlinger, hvis det vil trøste det andet barn. (S4-11) 5-6 år Begribe andres hensigter Barnet er i stand til at skelne mellem, om andre handler, som de gør, fordi de er forkert informeret (falsk viden), eller om de handler, fordi de har en moralsk set forkert mening om noget. Barnet begynder også at begribe, at mennesker kan have forskellige grundlag for og hensigter med at handle, som de gør. Barnet begynder af og til at kunne udtrykke sig om disse indsigter, specielt hvis man indgår i samtaler med det om disse ting. Tiltag Her beskrives de metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til de mål I har opstillet - I kan hente inspiration til metoder og aktiviteter i kompetencehjulet. I læringsgrupper jf. KLAR-pædagogikken, vil vi med mindre grupper af børn arbejde med, hvad er en god kammerat? for derigennem at lære børnene hvad en ordentlig omgangstone er. Dette fx ved hjælp af materialet "Antimoppe" projekt / Mary Fonden (BMV) De voksne skal have et konstant fokus vedr. omgangstoner og det sociale samspil børnene imellem, både i den struktureret leg og via observationer af børnene i den frie leg. De voksne hjælper/guider det enkelte barn gennem konfliktsituationer fx ved at opfordre barnet/ børnene til at fortælle med ord, hvordan det/ de har det. Der arbejdes med udtryksdukker (S1-18) Der afholdes børnemøder jvf Mary Fondens Antimoppe program (S1-23) Dette øves via samtale og med den voksne som rollemodel (S4-10) Dialogisk læsning af en forudbestemt historie. Dialog om forkerte og rigtige handlinger og hvorfor figurerne i historien handler som de gør. Udførelse af historien hvor børnene spiller de forskellige roller (S4-11) 8

9 Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder Her beskriver I baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal inkludere børn i vanskeligheder (jf. ovenstående definition). Børn i vanskeligheder defineres i denne sammenhæng som børn i forbigående vanskeligheder, hvor dagtilbuddets pædagogiske praksis skal tilpasses, for at sikre, at også disse børn inddrages og får udbytte af de pædagogiske aktiviteter. De børn hvor det vurderes, at der er behov for en særlig indsats, beskrives ikke i læreplanen. Her udarbejder alle dagtilbud en individuel handleplan. Vi tager individuelle hensyn i de perioder hvor der er behov fx ved forældres skilsmisse, sygdom i den nærmeste familie eller andre omstændigheder, der kan virke belastende ind i barnets nære relationer. Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Her beskriver I hvilke metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til børn i forbigående vanskeligheder Vi tager udgangspunkt i barnets forbigående udfordringer. Guider og vejleder ud fra dette Evt. særregler i forhold til aktiviteter, læringsmiljø og deltagelse Tegn på læring hos børn i vanskeligheder Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. som de øvrige børn 9

11 TEMA: SPROG Aldersgruppe sæt X 0-2 år 3 år til skolealder: X Sammenhæng Vilkår/kontekst Her beskrives baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal sætte mål. 39 børn i alderen 3-6 år. Løbende indskrivning af 3 årig fra vuggestuen samt børn "udefra". Børnehaven består af 2 basisrum, hvoraf et er gennemgangsrum med køkken, et gangareal (hvor en af læringsgrupperne har til huse) og et naturrum. Basisgrupperne er i tidsrummet opdelt i 3 i læringsgrupper. Der er ansat 4 pædagoger - 2 fuldtidsansatte (37 timer) og 2 deltidsansatte(30 timer). Børnemiljøvurdering Hvis de problemstillinger I har afdækket i forhold til den BMV I har foretaget sammen med børnene, relaterer sig til dette tema, skrives de ind i her. I børnemiljøvurderingen udsprang der nogle problemstillinger som: 11

12 Mål Her beskrives målene for den pædagogiske læreplan Målene skal udvælges fra kompetencehjulet og eventuelle problemstillinger I har fundet frem til i jeres BMV Kommunikation: Udviklingen i sproglig og social adfærd der udnytter de sproglige kompetencer til udveksling af betydninger og følelser Ordforråd: Barnets udvikling i antallet af ord som er til rådighed for det indenfor forskellige ordklasser Tegn på læring Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Kommunikation: (Sp1-25) 3-4 år Barnet mestrer de fleste af sprogets delkompetencer Barnet kan bruge sproget til at sammenfatte erfaringer ved at sortere, vælge ud og kombinere dele fra egne oplevelser og handlinger i små fortællinger. (Sp1-40) 4-5 år Kan fortælle en historie Barnet kan fortælle en kort historie med en vis sammenhæng - måske en vittighed. (Sp1-53) 5-6 år Barnet legeskriver V Barnet vil gerne lære at skrive sit eget navn. Ordforråd: (Sp5-13) 3-4 år Barnet mestrer mange I Barnet mestrer ord fra næsten alle ordklasser, men der er stadig en overvægt af navne- og udsagnsord. (Sp5-18) 4-5 år Ordforrådet vokser I Barnet kan udtrykke sig med forståelige ord i leg og samvær (Sp5-23) 5-6år Barnet beskriver kendte ting ud fra hukommelsen Barnet kan ud fra hukommelsen fortælle om ting, som det selv har haft erfaringer med, f.eks. hvordan bilen eller dukken ser ud. Tiltag Her beskrives de metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til de mål I har opstillet I kan hente inspiration til metoder og aktiviteter i kompetencehjulet. Vi vil i læringsgrupper jf. KLAR-pædagogikken dagligt arbejde med sproget ved fx sanglege, rim og remser, dialogisk højtlæsning og sprogkisten. I førskolearbejde (5-6 årige) arbejdes der bla bogstavlege - og lyde. Vi vil via dialog med børnene dagen igennem fx når vi sidder i mindre grupper og spiser madpakke, taler om ting og sager det enkelte barn er optaget af Med udgangspunkt i en planlagt aktivitet fx "kender du det.?" er der fokus på at børnene kommer med en lille fortælling ud fra deres egen forestilling og erfaring. Den voksne og de andre børn kan spørge til og evt drage deres egne erfaringer ind i fortællingen (Sp5-23) Dette øves ved samtale og dialogisk læsning med børnene (Sp1-25) Der skabes mulighed for samtale fx ved frokostmåltidet (Sp1-40) Der arbejdes med bogstaver - "hvad kan man bruge dem til?" (Sp1-53) Den voksne er i dialog med børnene fra morgen til aften. Den voksne skaber rammer for at samtalen kan finde sted fx måltider eller i læringsgrupper (Sp5-23) 12

13 Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder Her beskriver I baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal inkludere børn i vanskeligheder (jf. ovenstående definition). Børn i vanskeligheder defineres i denne sammenhæng som børn i forbigående vanskeligheder, hvor dagtilbuddets pædagogiske praksis skal tilpasses, for at sikre, at også disse børn inddrages og får udbytte af de pædagogiske aktiviteter. De børn hvor det vurderes, at der er behov for en særlig indsats, beskrives ikke i læreplanen. Her udarbejder alle dagtilbud en individuel handleplan. Vi tager individuelle hensyn i de perioder hvor der er behov fx ved forældres skilsmisse, sygdom i den nærmeste familie eller andre omstændigheder, der kan virke belastende ind i barnets nære relationer. Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Her beskriver I hvilke metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til børn i forbigående vanskeligheder Vi tager udgangspunkt i barnets forbigående udfordringer. Guider og vejleder ud fra dette. Evt. særregler i forhold til aktiviteter, læringsmiljø og deltagelse. Hvis et barn er i forbigående vanskeligheder og han/hun i den forbindelse er gået i stå i sin sproglige udvikling, kan det i den periode indgå i børnehavens sproggrupper. Tegn på læring hos børn i vanskeligheder Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. som de øvrige børn 13

15 TEMA: KROP OG BEVÆGELSE Aldersgruppe sæt X 0-2 år 3 år til skolealder: X Sammenhæng Vilkår/kontekst Her beskrives baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal sætte mål. 39 børn i alderen 3-6 år. Løbende indskrivning af 3 årig fra vuggestuen samt børn "udefra". Børnehaven består af 2 basisrum, hvoraf et er gennemgangsrum med køkken, et gangareal (hvor en af læringsgrupperne har til huse) og et naturrum. Basisgrupperne er i tidsrummet opdelt i 3 i læringsgrupper. Der er ansat 4 pædagoger - 2 fuldtidsansatte (37 timer) og 2 deltidsansatte(30 timer). Børnehaven er DGI certificeret og har derigennem lært diverse bevægelseslege. Børnemiljøvurdering Hvis de problemstillinger I har afdækket i forhold til den BMV I har foretaget sammen med børnene, relaterer sig til dette tema, skrives de ind i her I børnemiljøvurderingen udsprang der nogle problemstillinger som: Vi mangler indendørs faciliteter til, at børnene kan boltre sig frit (puderum/motorikrum) 15

16 Mål Her beskrives målene for den pædagogiske læreplan Målene skal udvælges fra kompetencehjulet og eventuelle problemstillinger I har fundet frem til i jeres BMV. Kost og sundhed: Udviklingen i barnets kostvaner og hvordan det deltager i "madkulturen" i børnehaven og hjemmet. Leg: Hvordan udviklingen af forskellige kropslige handlinger og adfærd påvirker legene, bla. barnets udvikling i brug af flere og flere temaer for legene, der involverer kroppen, så som leg med fingre, tyngdekraften, kommer ind og ud af ting, lave konstruktioner og bruge fantasien. BMV: Skabe "rum" for leg og bevægelse i de rum vi nu engang har Tegn på læring Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Kost og sundhed: (KB5-19) 3-4 år Frokost - madpakken / madordningen Barnet har en "sund" madpakke med i børnehaven. Dvs. at indholdet i madpakken primært er groft brød, kødpålæg med lav fedtprocent, fisk, æg, frugt og grønt. (KB5-21) 5-6år Udholdenhed Barnet er aktivt og deltager gerne i længerevarende fysiske aktiviteter, f.eks. boldspil eller gåture. Leg: (KB4-11) 3-4 år Temaer i leg: Øvelser Barnet leger med de samme ting og gentager de samme handlinger, og ændrer dem en smule fra gang til gang. Det er øvelse, der giver erfaring med kroppen. (KB4-12) 4-5 år Temaer i leg: fantasi Barnet leger at gyngen på legepladsen er en flyvetur i et rumskib og barnet er astronaut, sand kassen er en landingsbane, andre børn er rumvæsner osv. Barnet kan danne fantasifulde forestillingsbilleder (repræsentationer) og lade som om, det er nogen eller noget. (KB4-17) 5-6 år Temaer i leg: Rammeleg II Barnet begynder at kunne tænke over (reflektere) hvad det leger, hvorfor og hvordan, det leger. Tiltag Her beskrives de metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til de mål I har opstillet- I kan hente inspiration til metoder og aktiviteter i kompetencehjulet. Områdets kostpolitik indbyder til tæt samarbejde ml personale og forældre, for derigennem at give børnene bevidsthed om, hvilke fødevarer der er sunde/usunde. Samtaler med børnene om madens betydning for kroppen (mad = benzin) fx omkring frokostbordet I læringsgrupper jf. KLAR-pædagogikken arbejdes med emnet "Krop og bevægelse" fx i julemåneden hvor den daglige oplæsning kombineres med bevægelse ex. "kroppen på toppen" eller gåture i skoven/naturskolen eller leg/bevægelse på Svebølles boldbaner. Tilbud om voksenstyret kropslige aktiviteter på legepladsen hver dag fx sanglege, balancelege, boldlege, konstruktionslege, hulebygning, træklatring, cykling Børnehavens legeplads er indrettet, så den også i børnenes frie leg indbyder til bevægelse fx gynger, rutsjebaner, balanceredskaber, klatretræer. Dette via sang-og dramalege (KB4-12) Dette via samtale samt ved at den voksne skaber befordrende rammer for børnenes frie leg (KB4-17) De enkelte rum og møbler har mange funktioner fx bordet til at spise/tegne ved, men kan også være tag på en hule eller indgå i "jorden er giftig" (BMV) 16

17 Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder Her beskriver I baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal inkludere børn i vanskeligheder (jf. ovenstående definition). Børn i vanskeligheder defineres i denne sammenhæng som børn i forbigående vanskeligheder, hvor dagtilbuddets pædagogiske praksis skal tilpasses, for at sikre, at også disse børn inddrages og får udbytte af de pædagogiske aktiviteter. De børn hvor det vurderes, at der er behov for en særlig indsats, beskrives ikke i læreplanen. Her udarbejder alle dagtilbud en individuel handleplan. Vi tager individuelle hensyn i de perioder hvor der er behov fx ved forældres skilsmisse, sygdom i den nærmeste familie eller andre omstændigheder, der kan virke belastende ind i barnets nære relationer. Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Her beskriver I hvilke metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til børn i forbigående vanskeligheder. Vi tager udgangspunkt i barnets forbigående udfordringer. Guider og vejleder ud fra dette. Evt. særregler i forhold til aktiviteter, læringsmiljø og deltagelse. Som udgangspunkt er barnet med i de samme aktiviteter som de øvrige børn, men har fx mulighed for en "time-out". Barnet guides derefter til at komme tilbage til aktiviteten fx gennem 1:1 kontakt. Tegn på læring hos børn i vanskeligheder Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. som de øvrige børn 17

19 TEMA: NATUREN OG NATURFÆNOMENER Aldersgruppe sæt X 0-2 år 3 år til skolealder: X Sammenhæng Vilkår/kontekst Her beskrives baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal sætte mål. 39 børn i alderen 3-6 år. Løbende indskrivning af 3 årig fra vuggestuen samt børn "udefra". Børnehaven består af 2 basisrum, hvoraf et er gennemgangsrum med køkken, et gangareal (hvor en af læringsgrupperne har til huse) og et naturrum. Basisgrupperne er i tidsrummet opdelt i 3 i læringsgrupper. Der er ansat 4 pædagoger - 2 fuldtidsansatte (37 timer) og 2 deltidsansatte(30 timer). Børnemiljøvurdering Hvis de problemstillinger I har afdækket i forhold til den BMV I har foretaget sammen med børnene, relaterer sig til dette tema, skrives de ind i her. I børnemiljøvurderingen udsprang der nogle problemstillinger som: 19

20 Mål Her beskrives målene for den pædagogiske læreplan Målene skal udvælges fra kompetencehjulet og eventuelle problemstillinger I har fundet frem til i jeres BMV. Opmærksomhed og viden: Udviklingen i hvordan barnet kan rette sin opmærksomhed mod naturens elementer og naturfænomenerne, samt få og have viden om disse elementer. Tegn på læring Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Opmærksom og viden: (N2-8) 3-4 år Samlinger Barnet kan vælge forskellige former for redskaber til at undersøge naturen med. Børnehavebarnet kan lave små samlinger af fund fra naturen f.eks. sten, blade eller fjer. (N2-9) 4-5 år Fordybelse Barnet kan være fordybet i meget lang tid ad gangen af egen vilje, men også mere på anledning af den voksne. (N2-12) 5-6 år Tegning og fortælling De ældre børnehavebørn tegner ofte de ting, det ser eller har oplevet i naturen. Barnet har stor lyst til at fortælle om sine oplevelser. Forhold til naturen: Hvordan barnet udvikler sig i forhold til at undersøge og eksperimentere med elementer i naturen, og udviklingen i barnets forståelse, viden og erfaringer med natur, dyr og planter. Forhold til naturen: (N3-5) 3-4 år Eksperimenter Barnet eksperimenterer med dyr. Barnet er i denne periode meget optaget af, hvad der sker med et dyr, hvis det udsættes for forskellige påvirkninger. Barnet kan ofte gå meget hårdhændet til værks. Fx. er det ikke ualmindeligt, at et barn kan rive vingerne af en flue for at se, hvad der så sker. Barnet går i det hele taget i gang med naturlige eksperimenter. (N3-7) 4-5 år Øget fokus Barnet eksperimenterer i fællesskab med andre børn med mere fokus på hvad eksperimentet går ud på. Legen har stor betydning for at afprøve, hvad eksempelvis vand kan gøre, når det blandes med jord eller sand. Barnet begynder at stille krav til sig selv og omverden om, at når der fx. skal laves en lille køkkenhave, skal der være de planter osv. som er i en rigtig køkkenhave. (N3-9) 5-6 år Sympati for dyr Barnet har en fornemmelse af, at dyr kan tænke, tale eller have samme følelser som barnet selv. Barnet udvikler derfor ofte en stærk sympati for nogle af dyrene. Tiltag Her beskrives de metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til de mål I har opstillet I kan hente inspiration til metoder og aktiviteter i kompetencehjulet. I læringsgrupper jf. KLAR-pædagogikken arbejdes med emnet "naturen". Vi vil tage på tur ud af huset med fokus på "kryb og kravl". Vi vil have fokus på affald i naturen. "Hvad er et skovsvin" Igennem spil kan vi lære om større og farlige dyr. Vi vil indsamle og anvende naturmaterialer. Vi har terrarier med orme, edderkopper, snegle osv. Vi vil plante/så i potter, for at se hvad der kan gro og hvor hurtigt det kan gro. Papir og farver er tilgængelig for børnene og den voksne opfordrer børnene til at tegne det de har oplevet (N2-12) 20

21 Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder Her beskriver I baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal inkludere børn i vanskeligheder (jf. ovenstående definition). Børn i vanskeligheder defineres i denne sammenhæng som børn i forbigående vanskeligheder, hvor dagtilbuddets pædagogiske praksis skal tilpasses, for at sikre, at også disse børn inddrages og får udbytte af de pædagogiske aktiviteter. De børn hvor det vurderes, at der er behov for en særlig indsats, beskrives ikke i læreplanen. Her udarbejder alle dagtilbud en individuel handleplan. Vi tager individuelle hensyn i de perioder hvor der er behov fx ved forældres skilsmisse, sygdom i den nærmeste familie eller andre omstændigheder, der kan virke belastende ind i barnets nære relationer. Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Her beskriver I hvilke metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til børn i forbigående vanskeligheder Vi tager udgangspunkt i barnets forbigående udfordringer. Guider og vejleder ud fra dette. Evt. særregler i forhold til aktiviteter, læringsmiljø og deltagelse. Vi har en stor kuperet legeplads med mange buske og træer. Vi har et blomsterbed som børnene selv har plantet til med medbragte blomster hjemmefra. I nærområdet har vi skove og boldbaner. Tegn på læring hos børn i vanskeligheder Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. som de øvrige børn 21

23 TEMA: KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Aldersgruppe sæt X 0-2 år 3 år til skolealder: X Sammenhæng Vilkår/kontekst Her beskrives baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal sætte mål. 39 børn i alderen 3-6 år. Løbende indskrivning af 3 årig fra vuggestuen samt børn "udefra". Børnehaven består af 2 basisrum, hvoraf et er gennemgangsrum med køkken, et gangareal (hvor en af læringsgrupperne har til huse) og et naturrum. Basisgrupperne er i tidsrummet opdelt i 3 i læringsgrupper. Der er ansat 4 pædagoger - 2 fuldtidsansatte (37 timer) og 2 deltidsansatte(30 timer). Stor kuperet legeplads, med mange kropslige udfordringer. Børnemiljøvurdering Hvis de problemstillinger I har afdækket i forhold til den BMV I har foretaget sammen med børnene, relaterer sig til dette tema, skrives de ind i her. I børnemiljøvurderingen udsprang der nogle problemstillinger som: 23

24 Mål Her beskrives målene for den pædagogiske læreplan Målene skal udvælges fra kompetencehjulet og eventuelle problemstillinger I har fundet frem til i jeres BMV. Musik og sang som kommunikation: Udviklingen i hvordan barnet bruger musik og sang som kommunikations- og udtryksmiddel i kommunikation og leg. Musikalsk fantasi, viden og værdier: Udviklingen i hvordan barnet bruger sin medfødte musikalitet, og bruger den kreativt med fantasi, viden, kunnen og værdier som råstof til at kombinere, fusionere og sidestille disse ting på nye måder og få dem udtryk i musik. Tegn på læring Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Musik og sang som kommunikation: (K4-12) 3-4 år Spontansang som barnets modersmål Barnet bruger sangen til at meddele sig med og "svare" med. Spontansange kan tit være en langt mere brugbar kommunikationsform for barnet end det verbale sprog. Barnet udtrykker i spontansange f.eks. følelser og oplevelser af sig selv, det ellers har svært ved at udtrykke med ord. (K4-14) 4-5 år Barnet vil gerne optræde Omkring 4-5 års-alderen vil barnet gerne optræde med musik og sang for andre børn og voksne. (K4-17) 5-6 år Nye rytmedialoger Barnet mestrer at skifte rytme i dialoger/"instrumentale samtaler" Musikalsk fantasi, viden og værdier: (K5-9) 3-4 år Ingen børn er falsksangere, men er sangere under udvikling Barnet synger som regel ikke "rent" før godt inde i skolealderen. Men barnet kaster sig alligevel gerne ud i sang på egen hånd og sammen med andre børn og voksne. (K5-15) 4-5 år Dans Barnet efterligner det, de ser, i dans og andre kropslige udtryk - og prøver at finde sin egen "stil". (K5-18) 5-6 år Musikalsk opmærksomhed Barnet begynder at kunne vise med kroppen eller sætte ord på om rytmer og musikoplevelser, f.eks. er glade eller triste. Tiltag Her beskrives de metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til de mål I har opstillet I kan hente inspiration til metoder og aktiviteter i kompetencehjulet. 1 x om ugen modtager førskolebørnene musikskoleundervisning, hvor børnene præsenteres for diverse musikinstrumenter, sange og sanglege. I musikundervisningen trommer børnene følelser eller ligger og lytter til musik og bagefter skal fortælle om musikken (K5-18) Den voksne igangsætter sanglege, således at børnene lærer disse at kende (K4-12) Førskolebørnene optræder med sang, teater og musik for forældre og personale til "farvelfesten". I læringsgrupperne jf. KLAR-pædagogikken vil vi lave aktiviteter hvor børnene synger og danser børnene samt lytter til musik fra Cd-afspilleren. I den frie-leg kan børnene bede om at høre musik fra Cd-afspilleren. 24

25 Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder Her beskriver I baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal inkludere børn i vanskeligheder (jf. ovenstående definition). Børn i vanskeligheder defineres i denne sammenhæng som børn i forbigående vanskeligheder, hvor dagtilbuddets pædagogiske praksis skal tilpasses, for at sikre, at også disse børn inddrages og får udbytte af de pædagogiske aktiviteter. De børn hvor det vurderes, at der er behov for en særlig indsats, beskrives ikke i læreplanen. Her udarbejder alle dagtilbud en individuel handleplan. Vi tager individuelle hensyn i de perioder hvor der er behov fx ved forældres skilsmisse, sygdom i den nærmeste familie eller andre omstændigheder, der kan virke belastende ind i barnets nære relationer. Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Her beskriver I hvilke metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til børn i forbigående vanskeligheder. Vi tager udgangspunkt i barnets forbigående udfordringer. Guider og vejleder ud fra dette. Evt. særregler i forhold til aktiviteter, læringsmiljø og deltagelse. Tegn på læring hos børn i vanskeligheder Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. som de øvrige børn 25