Pædagogisk læreplan for

Transkript

1 Pædagogisk læreplan for Børnehusene ved Fjorden Eventyrhuset 3-6 år

2 Udarbejdet efter fælles skabelon for pædagogiske læreplaner i Kalundborg Kommune SMTTE MODEL SAMMENHÆNG TILTAG Hvilke handlinger/aktiviteter skal igangsættes for at nå målet MÅL Hvilke kompetencer vil vi gerne opnå, at børnene mestrer EVALUERING Nåede vi vores mål? Hvorfor/hvorfor ikke TEGN For at kunne vurdere om vi har opnået målet, vil vi gerne se efter om børnene har, kan, tør, gør osv. 2

3 ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Aldersgruppe 3-6 år Sammenhæng Vilkår/kontekst Eventyrhuset er en integreret institution normeret til 26 børn i alderen 0-2 år og 68 børn i alderen 3-6 år. Der er tilknyttet 14 personaler til børnene, hvilket svarer til 2-3 voksne pr. stue. Personalet er sammensat af 3 medhjælpere, 2 PGU ere og 8 pædagoger samt 1 pædagogstuderende. Hertil kommer forskellige samarbejdspartnere såsom PPR,, procespædagoger og praktikanter. Institutionen ligger centralt placeret lige midt i Kalundborg by, hvilket betyder stor søgning fra tilflytterfamilier ligesom der er en del børn tilhørende "andre" institutionsdistrikter, der vælger institutionen. Eventyrhuset ligger tæt på et større socialt udsat boligområde, hvor en del børn kommer fra. Andelen af børn af anden etnisk oprindelse er politisk vedtaget til ikke at overstige 25% af den samlede normering. Denne kontekst bevirker, at der er mange familier med meget forskellige livsvilkår, som skal inkluderes i hverdagen, hvilket bevirker at der arbejdes pædagogisk med sprogtilegnelsen og relationerne børn og voksne imellem. Eventyrhuset er en profilinstitution med fokus på den kulturelle, kreative/innovative tilgang. Der fokuseres på forskellige dele af den samlede læreplan gennem barnets tid i Eventyrhuset, og nogle temaer er mere i spil end andre i de forskellige aldersgrupper. F.eks. er de første relationer og sanseindtryk med til at forme det lille barn hen mod sproget og de kulturelle udtryksformer som 3-4 årig, hvor de samlede kompetencer i året før skolen udmøntes i den innovative og udforskende/eksperimenterende tilgang til læring. Det er i det sociale fællesskab, at børn udvikler deres personlighed. Eventyrhuset har fokus på det enkelte barns ressourcer, barnet skal have mulighed for at blive set, holdt af og værdsat som en del af et fællesskab. Men børnene skal også lære at håndtere mange forskellige udfordringer såsom modstand, frustrationer og konkurrence på en acceptabel måde. Børnemiljøvurdering Med udgangspunkt i den sidst foretagne BMW er der udvalgt fokusområder indenfor de to læreplanstemaer; Sociale kompetencer samt Personlige kompetencer. I BMV en er der et udviklingspotentiale indenfor relationer børn-børn imellem samt børn-voksne konstellationen. En del af børnene udtrykker, at de har oplevet, at børnene imellem driller hinanden og selv at have været blevet drillet engang. Nogen børn udtrykker, at de ikke oplever at have en eller flere gode venner. Ligeledes har nogen af børnene svaret, at de oplever at de voksne skælder ud. Svarene er her og nu svar og bærer præg af forskellige måder at tolke spørgsmålene på samt at forstå spørgsmålet, men da det er en følelse en del børn har, er det vigtigt at tage det alvorligt, hvilket betyder, at der arbejdes med disse problematikker. 3

4 En måde at gøre dette på er at lære det enkelte barn sig selv og sine grænser at kende og samtidig lære evnen til at tolke andres verbale/non-verbale kropssprog og agere hensigtsmæssigt i disse situationer. Der arbejdes med Empati (indlevelsesevne) på de forskellige alderstrin, så børnenes oplevelse af drilleri af hinanden reduceres. De voksne snakker med børnene om forskellen på irettesættelse, skæld ud, anvisninger, krav m.v Mål FØLELSER At barnet kan udtrykke, rumme og regulere sine følelser, samt dele følelser med andre. (Udvikling af vitalitetsfølelser(fornemmelse/oplevelsesstemninger i forhold til følelser), empati og barnets spejling i andre personer) Tegn på læring FØLELSESBEVIDSTHED (P mdr): Nogle sindsstemninger kan udsættes/gemmes til senere og fremkaldes senere f.eks. når mor henter en i børnehaven eller barnets ynglingsvoksen viser sig. Barnet kan altså nu begynde selv at vurderer og kontrollere hvilke følelser det synes passende at vise i bestemte situationer. MESTRING At barnet udvikler sine mestringsområder f.eks. dets egen del i skabelsen af en rutine, når det skal spise og sove. At barnet kan genkende og huske mønstrene i sine samhandlinger med andre, herunder mestring af f.eks. lege, hukommelse, forestillingsevne og forhandling. DET FORTÆLLENDE SELV (P mdr): Barnet har drømme og fantasier, som det udtrykker gennem sproget. De er ofte fantastiske og set med voksenøjne urealistiske. Ovenstående mål er de mål, som der arbejdes med i forhold til BMV`en, da de supplerer indsatsområdet - at få styr på sine følelser og kunne aflæse sine omgivelser og justere efter dette. Tiltag De voksne sætter ord på barnets følelser og anerkender de reaktioner, der udtrykkes, men der arbejdes også med at give andre handlemuligheder ved uhensigtsmæssige reaktioner. Der tales med barnet og evt. de implicerede børn om følelser. Der arbejdes med udtryk og en bevidstgørelse af hvad det gør ved andre, når barnet har store følelsesudbrud. Børnene inddrages i løsningen af f.eks. konfliktsituationer med de andre børn og lærer herigennem at kunne formidle deres følelser verbalt. 4

5 Emner som det at være en god kammerat tages op. Der tales med børnene om hvad det vil sige. Dette gennem hverdagssituationer eller ved at læse bøger eller lignende. De voksne har en rolle som facilitator for at skabe relationer børnene imellem ved at bevidst at sammensætte grupper eller aktiviteter, hvor børnene naturligt får øje på hinanden. Dette kan italesættes ved at åbne børnenes øjne for hvad de enkelte børn er gode til. F.eks. ved at sige : "Nej, hvor ser du glad ud, det ser ud til at du elsker at bygge togbane. Det gør Rasmus også. Han byggede en bane med en stor tunnel i går. Måske i kunne bygge sammen?" Der arbejdes med at skabe gode rammer for nysgerrighed og kreativitet. Drømme og fantasier og fantastiske historier er et udtryk for dette og mødes med positivitet. De voksne kan understøtte dette ved at fortælle selvopfundne overdrevne røverhistorier eller læse fantastiske eventyr/historier. Ovenstående tiltag er de samme tiltag som de voksne arbejder med i BMV en. Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder I Eventyrhuset arbejdes der med at børn i forbigående vanskeligheder principielt skal have den samme læring og dermed de samme mål/aktiviteter, som de andre børn. Forbigående vanskeligheder er en tilstand som barnet er i - som ikke nødvendigvis skal ændre den kendte rutine/mål, som barnet har i hverdagen. Men der er ekstra opmærksomhed på barnets reaktioner, øget forældresamarbejde omkring situationen og evt. inddragelse af andre faggrupper, hvis dette skønnes nødvendigt. Alle børn er på forskellige læringsniveauer og skal have differentieret hjælp og guidning, hvilket betyder, at børn i forbigående vanskeligheder underforstået indgår i læreplanen for almengruppen. Børn med behov for en særlig indsats er der fokus på gennem individuel handleplan, men barnet inkluderes så meget som muligt i de aktiviteter og rutiner, der er i hverdagen. Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Se ovenstående. Tegn på læring hos børn i vanskeligheder Eventyrhuset arbejder med kompetencehjulet og tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte 5

6 Evaluering og dokumentation Evalueringsspørgsmål (hvad evaluerer vi) Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de evalueringsspørgsmål, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte Sådan vil vi dokumentere og evaluere Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune dokumenterer og evaluerer via kompetencehjulet. Der tages udgangspunkt i grafer som udarbejdes via kompetencehjulet. Graferne er udarbejdet på baggrund af de kompetenceprofiler, der er udarbejdet på det enkelte barn. Graferne trækkes af ledelsen og anvendes til refleksion over den pædagogiske praksis, i personalegruppen. Konklusion på evalueringen Beskriv hvad graferne fra kompetencehjulet viste om jeres læringsmål. Hvad fik I med jer fra evalueringen og hvilke overvejelser har det givet anledning til. (hvad skal I gøre mere af / mindre af / blive bedre til / være opmærksomme på osv.) Generelt ligger børnene i Eventyrhuset lidt over gennemsnittet, hvis der kigges på det samlede aldersgennemsnit. Dog er relations dannelse og empati så vigtige kompetencer for det enkelte barn at kunne mestre, at der fortsat arbejdes med de samme læringsmål. Børnegruppen er kontinuerligt skiftende, hvilket også understøtter et forsat fokus på dette. 6

7 SOCIALE KOMPETENCER Aldersgruppe 3-6 år Sammenhæng Vilkår/kontekst Barnet skal på sigt opøve et sæt af brugbare sociale kompetencer, da det er altafgørende for deres trivsel og evnen til at indgå i fællesskaber livet igennem. Barnet har brug for at øve sig i og finde et repertoire af socialt accepterede spilleregler og handlemuligheder, så det på sigt kan indgå i samspil med andre børn og voksne, kan samarbejde og løse konflikter. Herunder at barnet kan indgå i og overholde regler i f.eks. leg og samtaler. Under de sociale kompetencer ligger også forståelsen og afkodningsevne af verbal og nonverbalt kropssprog, tolkning og genkendelse af følelser og andre menneskers hensigter (herunder evne til empati og samarbejde). Børnemiljøvurdering Med udgangspunkt i den sidst foretagne BMW er der udvalgt fokusområder indenfor de to læreplanstemaer; Sociale kompetencer samt Personlige kompetencer. I BMV en er der et udviklingspotentiale indenfor relationer børn-børn imellem samt børn-voksne konstellationen, der skal arbejdes med at det enkelte barn lærer sig selv og sine grænser at kende og samtidig kan tolke andres verbale/non-verbale kropssprog og agere hensigtsmæssig i disse situationer. Der arbejdes med Empati (indlevelsesevne) på de forskellige alderstrin, så børnenes oplevelse af drilleri af hinanden reduceres. (Se evt. "Børnemiljøvurdering" under rubrikken Alsidig personlig udvikling) Mål SOCIAL ADFÆRD: Hvordan barnet udvikler sit sociale repertoire og sin måde at opføre sig på over for andre børn og voksne. Der er bl.a. tale om udviklingen i sociale handlemuligheder i samspil, samarbejde og konflikter med børn og voksne. SOCIAL TÆNKNING: At barnet udvikler sin abstraktionsevne til at opfatte, forstå og begribe andre mennesker, forholdet mellem mennesker og sig selv og indbyrdes sammenhænge mellem disse. Bl.a. at barnet opnå en stigende forståelse af, at andre mennesker har hensigter, følelse og vilje. Tegn på læring VENSKABER FASTHOLDES 1 (S mdr): Barnet indgår i nærværende sociale relationer med andre end de primære omsorgspersoner og børn der ikke er deciderede venner. Barnet tager i disse situationer selv initiativer og viser en vis opmærksomhed og interesse for den anden i relationen. AT FORSTÅ ANDRE MENNESKERS HENSIGTER OG ØNSKER 1 (S mdr): Barnet leger mange som-om lege, som dokumenterer, at barnet er i stand til at sætte sig ind i andre menneskers mentale tilstande og kan spille en rolle, der svarer til en bestemt 7

8 Ovenstående mål er de mål, som der arbejdes med i forhold til BMV`en, da de supplerer indsatsområdet - at få styr på sine følelser og kunne aflæse sine omgivelser og justere efter dette. tilstand. Legen far- mor-børn kan bruges som eksempel på en leg, hvor børnene bruger en del af legen på at definere de enkelte figurer, der indgår i legen. EMPATI 2 - MED SYMPATI (S mdr.): Barnet er empatisk og begynder at udvise sympati for andre. Dette viser sig ved, at barnet virkelig synes, at det er synd for den anden. Barnet kan nemlig nu sætte sig mere ind i den andens tanker og følelser, og kan derfor være mere målrettet i sine handlinger, hvis det vil trøste det andet barn. Tiltag De voksne opfordrer børnene til at indgå i lege med andre børn end de vennerelationer, der allerede er etablerede. Der igangsættes lege, hvor de voksne har udvalgt konstellationen. Børn som har noget til fælles eller som kan supplerer hinanden i talesættes overfor hinanden, så de ser den andens kompetencer. De voksne skaber gode rammer for som-om-lege og rollelege ved iværksætte forskellige rollelege, lave små skuespil f.eks med afsæt i eventyr, opfordre til at reflektere over en historie og fortælle videre selv, benytte kostumer og sætte lege i gang på legepladsen. De voksne inddrager børnene i historier og lege, hvor temaet kræver indlevelsesevne/empati. Der tales med børnegruppen om hvad der er gode sociale spilleregler, hvad det gør ved andre hvis man driller, hvordan man trøster hinanden, hvad er en god ven o.s.v. De voksne tager hverdagssituationer og italesætter dem sammen med børnene, de "løser" konflikter sammen med børnene og giver forslag til hvad barnet kan gøre i de forskellige situationer. Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder I Eventyrhuset arbejdes der med at børn i forbigående vanskeligheder principielt skal have den samme læring og dermed de samme mål/aktiviteter, som de andre børn. Forbigående vanskeligheder er en tilstand som barnet er i - som ikke nødvendigvis skal ændre den kendte rutine/mål, som barnet har i hverdagen. Men der er ekstra opmærksomhed på barnets reaktioner, øget forældresamarbejde omkring situationen og evt. inddragelse af andre faggrupper, hvis dette skønnes nødvendigt. Alle børn er på forskellige læringsniveauer og skal have differentieret hjælp og guidning, hvilket betyder, at børn i forbigående vanskeligheder underforstået indgår i læreplanen for almengruppen. Børn med behov for en særlig indsats er der fokus på gennem individuel handleplan, men barnet inkluderes så meget som muligt i de aktiviteter og rutiner, der er i hverdagen. 8

9 Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Se ovenstående. Tegn på læring hos børn i vanskeligheder Eventyrhuset arbejder med kompetencehjulet og tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte Evaluering og dokumentation Evalueringsspørgsmål (hvad evaluerer vi) Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de evalueringsspørgsmål, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte Sådan vil vi dokumentere og evaluere Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune dokumenterer og evaluerer via kompetencehjulet. Der tages udgangspunkt i grafer som udarbejdes via kompetencehjulet. Graferne er udarbejdet på baggrund af de kompetenceprofiler, der er udarbejdet på det enkelte barn. Graferne trækkes af ledelsen og anvendes til refleksion over den pædagogiske praksis, i personalegruppen. Konklusion på evalueringen Beskriv hvad graferne fra kompetencehjulet viste om jeres læringsmål. Hvad fik I med jer fra evalueringen og hvilke overvejelser har det givet anledning til. (hvad skal I gøre mere af / mindre af / blive bedre til / være opmærksomme på osv.) Der skal forsat arbejdes med relationsdannelse, da dette er fundamentet for al læring og tilegnelse af sociale kompetencer. Da børnegruppen hele tiden skifter vil der være behov for også at lære nye børn evnen til at relationsdanne og bygge på venskaber. 9

10 SPROG Aldersgruppe 3-6 år Sammenhæng Vilkår/kontekst En del af den kontekst, der er I Eventyrhuset er, at der opereres med en 25% fordeling af børn med anden etnisk baggrund end dansk, hvilket betyder at en stor del børn skal forholde sig til flere sprog samtidigt. Det giver børnene nogle sprogmæssige udfordringer, som Eventyrhusets pædagogik skal understøtte. Det betyder, at der tilsammen med gruppen af børn med sprogmæssige udfordringer og børn af anden etnisk oprindelse, er en forholdsmæssige stor procentdel af den samlede børnegruppe, som skal sprogstimuleres på flere forskellige niveauer ekspressivt såvel som impressivt. I aldersgruppen 3-6 år er der overvejende fokus på en yderligere sprogtilegnelse af ord og overbegreber samt dannelse af sætninger. Målene er lavet med udgangspunkt i disse forhold. Mål LYDE OG LYTTEFORSTÅELSE: Udviklingen i den nødvendige lydlige evne til at skelne mellem talesprogets stavelser og enkelt lyde, som gør at man kan høre og udtale ord. F.eks. forskellen på mus og hus. GRAMMATIK: Barnets udvikling i anvendelsen af regler/rutiner for hvordan betydninger er forbundet med udtryk og hvordan sprogdele kombineres til større helheder. Tegn på læring BARNET GENKENDER, BRUGER OG FORSTÅR RIME-ORD 1 +2(Sp4-25/26 60 mdr.) Barnet genkender rime-ord som vand og spand i sin egen og andre tale. Barnet finder selv på rim som vand og spand. DEN SPROGLIGE BASIS 1+2 (Sp6-15/16 60 mdr.) Barnet kan nu bruge både datid (f.eks. købte ) og før-nutid ( jeg har købt ). Flertalsendelserne er oftest på plads (f.eks. drenge- drengene og biler-bilerne). 10

11 Tiltag Der læses bøger med rim og remser, og der rimes med egne vrøvle rim, hvor det er legen med rime ord der er i fokus ikke betydningen af ordene. De voksne hjælper børnene med at genkalde oplevelser og få dem til at fortælle om det oplevede derved øves datidsformen. Der arbejdes med at understøtte dette med fotografier f.eks.på Ipad fra turen eller lignende. Der kan spilles spil, hvor flertalsendelserne indgår eller laves små gættekonkurrencer om flertalsendelserne hedder. Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder I Eventyrhuset arbejdes der med at børn i forbigående vanskeligheder principielt skal have den samme læring og dermed de samme mål/aktiviteter, som de andre børn. Forbigående vanskeligheder er en tilstand som barnet er i - som ikke nødvendigvis skal ændre den kendte rutine/mål, som barnet har i hverdagen. Men der er ekstra opmærksomhed på barnets reaktioner, øget forældresamarbejde omkring situationen og evt. inddragelse af andre faggrupper, hvis dette skønnes nødvendigt. Alle børn er på forskellige læringsniveauer og skal have differentieret hjælp og guidning, hvilket betyder, at børn i forbigående vanskeligheder underforstået indgår i læreplanen for almengruppen. Der er fokus på børn med sproglige udfordringer, hvilket betyder at de børn der testes til fokuseret eller særlig indsats, modtager ekstra stimulering dels i sproggruppe og dels med øget opmærksomhed i hverdagssituationerne. Børn med behov for en særlig indsats er der fokus på gennem individuel handleplan, men barnet inkluderes så meget som muligt i de aktiviteter og rutiner, der er i hverdagen. Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Se ovenstående. Tegn på læring hos børn i vanskeligheder Eventyrhuset arbejder med kompetencehjulet og tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte 11

12 Evaluering og dokumentation Evalueringsspørgsmål (hvad evaluerer vi) Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de evalueringsspørgsmål, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte Sådan vil vi dokumentere og evaluere Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune dokumenterer og evaluerer via kompetencehjulet. Der tages udgangspunkt i grafer som udarbejdes via kompetencehjulet. Graferne er udarbejdet på baggrund af de kompetenceprofiler, der er udarbejdet på det enkelte barn. Graferne trækkes af ledelsen og anvendes til refleksion over den pædagogiske praksis, i personalegruppen. Konklusion på evalueringen Beskriv hvad graferne fra kompetencehjulet viste om jeres læringsmål. Hvad fik I med jer fra evalueringen og hvilke overvejelser har det givet anledning til. (hvad skal I gøre mere af / mindre af / blive bedre til / være opmærksomme på osv.) Sammensætningen af børn ændres kontinuerligt og dermed ændres behovet for sprogligt fokus ikke meget. Der er forsat fokus på ovennævnte mål, da meget af det er grundlæggende og synes svært for børnene at mestre. 12

13 KROP OG BEVÆGELSE Aldersgruppe 3-6 år Sammenhæng Vilkår/kontekst I Eventyrhuset arbejdes der med et øget fokus på den sansemotoriske udvikling. En stor del af børnene har brug for støtte til at udvikle og mestre de grundlæggende bevægemønstre og lære at tolke sanseindtrykkene, så de kan tilpasse bevægelser og handlinger både grovmotorisk og finmotorisk. Børnemiljøvurdering LP-kortlægningen viste et billede meget lig resten af landets institutioner, at drengene i institutionen ikke udtrykker tilfredshed med indholdet i samme grad som pigerne. Et realistisk bud på denne forskel kunne være at læringsmiljøerne ofte relaterer sig mere til de kompetencer som pigerne bisidder end drengene. Drengene er generelt mere kropslige orienteret og vil gerne bruge deres grovmotoriske kompetencer. Dette bør indtænkes i de tilbud, der fremadrettet tilbydes børnene i Eventyrhuset. Stuepersonalet på hver enkelt stue/gruppe skal fokusere på at skabe rammer og kontekst i projekter og aktiviteter, der tilgodeser dette. Mål FINMOTORIK OG SANSNING: Udviklingen I hvordan barnet via krop og hjerne tolker sanseindtryk og bruger disse til at tilpasse bevægelser og handlinger, som en del af at mestre finmotoriske funktioner f.eks. forskellige greb, manipulation af genstande, samarbejde mellem hænderne, som gør det muligt for barnet at udføre aktiviteter som stiller krav til finmotoriske færdigheder. Tegn på læring DET GÅR SOM EN LEG 1 (KB mdr.): Barnet kan selv lukke lynlåse og knapper i sit tøj og tage skoene rigtigt på. FRA KROP TIL HOVED (KB mdr): Barnet har finmotoriske færdigheder, så det kan skrive enkelte bogstaver og tal. 13

14 LEG: Hvordan udviklingen af forskellige kropslige handlinger og adfærd påvirker legene, bl.a. barnets udvikling i brug af flere og flere temaer for legene der involverer kroppen, så som leg med fingre, tyngdekraften, komme ind og ud af ting, lave konstruktioner og bruge fantasi. TEMAER I LEG: FANTASI (KB mdr.): Barnet leger at gyngeturen på legepladsen er en flyvetur i et rumskib og barnet et astronaut, sandkassen er landingsbane, andre børn er rumvæsener os. Barnet kan danne fantasifulde forestillingsbilleder og lade som om, det er nogen eller noget. Tiltag De voksne opfordrer, øver, guider og roser børnene til selvhjulpenhed. De voksne i talesætter og skaber gode handlingsstrategier for børnene ved at sætte ord på og guide børnene til at lære at knappe knapper og lukke lynlåse. Efterhånden som børnene kan magte dette får de mere og mere selvværd og selvtillid, ved at opleve at de selv kan. Børnene lærer nytteværdien af at kunne skrive deres eget navn ved f.eks. at skulle skrive og genkende eget samt kammeraternes navne, når de gerne vil på venteliste til at spille læringsspil på computer. Det overordnede mål er, at øve den fin motoriske udvikling, så barnet lettere kan skrive bogstaver, tal og tegne mønstre. Om morgenen tilbydes små aktiviteter, hvor barnet deltager i små opgaver og farvelægningstegninger, perlearbejde, modellervoks, syning, konstruktionsleg osv. for at understøtte greb, skrive færdigheder samt kognitive stimulering. Der arbejdes med børnenes færdigheder såsom at klippe med saks, tegne efter en streg, holde rigtigt på blyanten o.s.v. De voksne understøtter fantasien ved at spille med eller igangsætte historier/aktiviteter om dengang, da jeg var sørøver, indianer, superhelt o.s.v. De største børn har fri adgang til materialer og kan bygge og arbejde med limpistol, så de kan virkeliggøre nogle af deres fantasiforestillinger eller lave rekvisitter som understøtter deres fantasileg f.eks et sværd eller en skattekiste. Grovmotorisk er der ture ud af huset, leg på legepladsen, opgaver med at hjælpe ved spisesituationen (hente mad i køkkenet ) osv. Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder I Eventyrhuset arbejdes der med at børn i forbigående vanskeligheder principielt skal have den samme læring og dermed de samme mål/aktiviteter, som de andre børn. Forbigående vanskeligheder er en tilstand som barnet er i - som ikke nødvendigvis skal ændre den kendte rutine/mål, som barnet har i hverdagen. Men der er ekstra opmærksomhed på barnets reaktioner, øget forældresamarbejde omkring situationen og evt. inddragelse af andre faggrupper, hvis dette skønnes nødvendigt. Alle børn er på forskellige læringsniveauer og skal have differentieret hjælp og guidning, hvilket betyder, at børn i forbigående vanskeligheder underforstået indgår i læreplanen for almengruppen. Børn med behov for en særlig indsats er der fokus på gennem individuel handleplan, men barnet inkluderes så meget som muligt i de aktiviteter og rutiner, der er i hverdagen. 14

15 Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Se ovenstående. Tegn på læring hos børn i vanskeligheder Eventyrhuset arbejder med kompetencehjulet og tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte Evaluering og dokumentation Evalueringsspørgsmål (hvad evaluerer vi) Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de evalueringsspørgsmål, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte Sådan vil vi dokumentere og evaluere Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune dokumenterer og evaluerer via kompetencehjulet. Der tages udgangspunkt i grafer som udarbejdes via kompetencehjulet. Graferne er udarbejdet på baggrund af de kompetenceprofiler, der er udarbejdet på det enkelte barn. Graferne trækkes af ledelsen og anvendes til refleksion over den pædagogiske praksis, i personalegruppen. Konklusion på evalueringen Beskriv hvad graferne fra kompetencehjulet viste om jeres læringsmål. Hvad fik I med jer fra evalueringen og hvilke overvejelser har det givet anledning til. (hvad skal I gøre mere af / mindre af / blive bedre til / være opmærksomme på osv.) Vores LP kortlægning viser, at vores arbejde med at tænke i flere muligheder for drengen har haft en god effekt. De største børn er på tur 4 gange om ugen, hvor de får brugt sig motorisk og der arbejdes med en mere naturvidenskabelig tilgang, hvilket tilsammen har bevirket at drengene nu topper og er mere tilfredse med tilbuddet end pigerne. En lille forskel -men til begge gruppers fordel. 15

16 NATUREN OG NATURFÆNOMENER Aldersgruppe 3-6 år Sammenhæng Vilkår/kontekst Oplevelser I naturen udvikler børnene på alle læreplansområder og er med til at børnene forstår deres omverden via deres egne sanseiagttagelser. Mange børn forstår og lærer bedre, når de kan arbejde med konkret viden og læring samtidig med at de er motorisk aktive. Naturen er et oplagt sted at undersøge og eksperimentere med forskellige elementer og få viden om natur, dyr og planter. Børnene i Eventyrhuset kan være udfordret af, at mange er bosat i indre by samt at der ikke altid er tradition for at benytte skov, strand og eng hos en del af familierne, der er tilknyttet institutionen. Mål FORHOLD TIL NATUREN: Hvordan barnet udvikler sig I forhold til at undersøge og eksperimentere med elementer I nature, og udviklingen I barnets forståelse, viden og erfaringer med natur, dyr og planter. Tegn på læring ØGET FOKUS (N mdr.) Barnet eksperimenterer i fællesskab med andre børn med mere fokus på hvad eksperimentet går ud på. Legen har stor betydning for at afprøve, hvad eksempelvis vand kan gøre, når det blandes med jord eller sand. Barnet begynder også at stille krav til sig selv og omverdenen om, at når der f.eks. skal laves en lille køkkenhave, skal der være de planter osv. Som der er i en rigtig have. FANTASI (N mdr.) Barnet har ofte en fornemmelse af, at dyr kan tænke, tale eller have samme følelser 16

17 som barnet selv. Barnet udvikler derfor ofte en stærk sympati for nogle af dyrene. Tiltag I Eventyrhuset er en del af pædagogikken baseret på at børnene forbliver nysgerrige og eksperimenterende. Der laves små naturvidenskabelige forsøg med børnene, f.eks. spiringsforsøg, mulighed for vandleg på legepladsen, indsamling af insekter osv. De største børn kører mange projekter med naturen som ramme. (forrådnelsesproces, smagen af naturen, vind, krabber, haletudser/frøer osv. Fantasien stimuleres ved at de voksne spørger ind til hvad barnet tror et dyr f.eks tænker, hvilket dyr de bedst kan lide, hvorfor de lige har valgt det dyr osv. Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder I Eventyrhuset arbejdes der med at børn i forbigående vanskeligheder principielt skal have den samme læring og dermed de samme mål/aktiviteter, som de andre børn. Forbigående vanskeligheder er en tilstand som barnet er i - som ikke nødvendigvis skal ændre den kendte rutine/mål, som barnet har i hverdagen. Men der er ekstra opmærksomhed på barnets reaktioner, øget forældresamarbejde omkring situationen og evt. inddragelse af andre faggrupper, hvis dette skønnes nødvendigt. Alle børn er på forskellige læringsniveauer og skal have differentieret hjælp og guidning, hvilket betyder, at børn i forbigående vanskeligheder underforstået indgår i læreplanen for almengruppen. Børn med behov for en særlig indsats er der fokus på gennem individuel handleplan, men barnet inkluderes så meget som muligt i de aktiviteter og rutiner, der er i hverdagen. Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Se ovenstående. Tegn på læring hos børn i vanskeligheder 17

18 Eventyrhuset arbejder med kompetencehjulet og tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte Evaluering og dokumentation Evalueringsspørgsmål (hvad evaluerer vi) Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de evalueringsspørgsmål, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte Sådan vil vi dokumentere og evaluere Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune dokumenterer og evaluerer via kompetencehjulet. Der tages udgangspunkt i grafer som udarbejdes via kompetencehjulet. Graferne er udarbejdet på baggrund af de kompetenceprofiler, der er udarbejdet på det enkelte barn. Graferne trækkes af ledelsen og anvendes til refleksion over den pædagogiske praksis, i personalegruppen. Konklusion på evalueringen Beskriv hvad graferne fra kompetencehjulet viste om jeres læringsmål. Hvad fik I med jer fra evalueringen og hvilke overvejelser har det givet anledning til. (hvad skal I gøre mere af / mindre af / blive bedre til / være opmærksomme på osv.) Målene er de samme, metoden virker tilfredsstillende, men der skal selvfølgelig tages højde for den nuværende og kommende børnegruppes interesser og kunnen. 18

19 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Aldersgruppe 3-6 år Sammenhæng Vilkår/kontekst I Eventyrhuset er der en mangfoldighed af forskellige kulturer, hvilket betyder at der er forskellige kulturelle værdier, normer og viden om omverden, som bringes i spil. Børnene møder alle op med forskellige forudsætninger for hvordan de kan udtrykke deres kreativitet og i hvor høj grad dette er prioriteret i de forskellige kulturer hjemmefra. Omvendt arbejdes der i Eventyrhuset med at alle børn får mulighed for at udtrykke sig via forskellige kunstarter eller materialer, så alle børn oplever sig set, hørt og forstået og ikke kun gennem det talte sprog. Mål MUSIK OG SANG SOM KOMMUNIKATION: Udviklingen I hvordan barnet bruger musik og sang som kommunikations- og udtryksmiddel I kommunikation og leg. MUSIKKENS HÅNDVÆRKSMÆSSIGE SIDE: Udviklingen i hvordan barnet via den motoriske, kognitive og stemmemæssige udvikling kan udtrykke sig musikalsk med stemme og instrumenter. Tegn på læring SPONTANSANGE SOM INSPIRATION; STRUKTUR OG MOTIVGIVENDE TIL LEGE (K mdr.): Barnet kan bruge spontansangen som strukturerende og motivgivende i legen som puls, dynamik og følelsesmæssig energi, som f.eks. grave-grave-grave eller sejle-sejle-sejle med skiftende tonehøjde. I det næste øjeblik kan sangens betydning være mere uklar, men den er måske stadig en inspiration til legen. RYTMISK GRUNDSLAG (K mdr.): Barnet kan nu slå rytmer på f.eks en tromme skiftevis med hænderne. 19

20 Tiltag De 4 årige deltager i musikskolen en gang om ugen, hvor der er fokus på sanglege og instrumentlære (spille i takt med en simpel rytme). Dog er det ikke kun på instrumenter, at rytme og takt kan udøves, men også stomp-lignende aktiviteter på f.eks. spande, vaskebræt, brædder, legehuse eller lignende kan bruges til at lave musisk udfoldelse. Dette gælder for hele målgruppen. De største laver projekter med skabelse af "skraldinstrumenter" og afholder koncert. De voksne skaber rammerne for at danse og synge til kendte og populære sange både ude og inde via afholdelse af f.eks diskotek, MGP eller der øves forskellige musikindfaldsvinkler i forbindelse med det årlige karneval. Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder I Eventyrhuset arbejdes der med at børn i forbigående vanskeligheder principielt skal have den samme læring og dermed de samme mål/aktiviteter, som de andre børn. Forbigående vanskeligheder er en tilstand som barnet er i - som ikke nødvendigvis skal ændre den kendte rutine/mål, som barnet har i hverdagen. Men der er ekstra opmærksomhed på barnets reaktioner, øget forældresamarbejde omkring situationen og evt. inddragelse af andre faggrupper, hvis dette skønnes nødvendigt. Alle børn er på forskellige læringsniveauer og skal have differentieret hjælp og guidning, hvilket betyder, at børn i forbigående vanskeligheder underforstået indgår i læreplanen for almengruppen. Børn med behov for en særlig indsats er der fokus på gennem individuel handleplan, men barnet inkluderes så meget som muligt i de aktiviteter og rutiner, der er i hverdagen. Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Se ovenstående. Tegn på læring hos børn i vanskeligheder Eventyrhuset arbejder med kompetencehjulet og tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte 20

21 Evaluering og dokumentation Evalueringsspørgsmål (hvad evaluerer vi) Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de evalueringsspørgsmål, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte Sådan vil vi dokumentere og evaluere Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune dokumenterer og evaluerer via kompetencehjulet. Der tages udgangspunkt i grafer som udarbejdes via kompetencehjulet. Graferne er udarbejdet på baggrund af de kompetenceprofiler, der er udarbejdet på det enkelte barn. Graferne trækkes af ledelsen og anvendes til refleksion over den pædagogiske praksis, i personalegruppen. Konklusion på evalueringen Beskriv hvad graferne fra kompetencehjulet viste om jeres læringsmål. Hvad fik I med jer fra evalueringen og hvilke overvejelser har det givet anledning til. (hvad skal I gøre mere af / mindre af / blive bedre til / være opmærksomme på osv.) Til trods for flere initiativer og alle de 4 åriges tilbud på musikskolen viser graferne stadig udviklingspotentiale på det musisk felt. Derfor bibeholdes målene. Dog skal det understreges, at læreplanstemaet ikke kun består af musiske udfoldelser og at vores fokus er prioriteret mere i retning af kultur, identitet, materialekendskab og skabelsesprocesser. 21