Pædagogisk læreplan for

Transkript

1 Pædagogisk læreplan for Bjergsted bakker Hækkemosen 1. september 2014 (3-6 år) 1

2 Udarbejdet efter fælles skabelon for pædagogiske læreplaner i Kalundborg Kommune SMTTE MODEL SAMMENHÆNG Hvad er vilkårene? TILTAG Hvilke handlinger/aktiviteter skal igangsættes for at nå målet MÅL Hvilke kompetencer vil vi gerne opnå, at børnene mestrer EVALUERING Nåede vi vores mål? Hvorfor/hvorfor ikke TEGN For at kunne vurdere om vi har opnået målet, vil vi gerne se efter om børnene har, kan, tør, gør osv. 2

3 TEMA: ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Aldersgruppe sæt X 0-2 år 3 år til skolealder X Sammenhæng Vilkår/kontekst Her beskrives baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal sætte mål. I forhold til den samlede statistik for vores dagtilbud har vi valgt at have fokus på børnenes næste udviklingszone i forhold til mestring. Forudsætninger og rammer: Børnegruppens sammensætning og størrelse skal tænkes ind. Forskel i alder, behov og forudsætninger, sproglige vanskeligheder, adfærd og sociale kompetencer, kan få betydning i forhold til tilegnelsen af målene. De fysiske rammer skal tænkes ind. Mangel på rum til indretning af læringsmiljøer, samt gennemgangslokaler, kan have betydning i forhold til gruppestørrelse og mulighed for fordybelse og koncentration. Ressourcer skal tænkes ind. Hvordan udnytter vi de ressourcer vi har bedst muligt, så vi kan leve op til institutionens KLAR pædagogik Børnemiljøvurdering Hvis de problemstillinger I har afdækket i forhold til den BMV I har foretaget sammen med børnene, relaterer sig til dette tema, skrives de ind i her. 3

4 Mål Her beskrives målene for den pædagogiske læreplan Målene skal udvælges fra kompetencehjulet og eventuelle problemstillinger I har fundet frem til i jeres BMV. Mestring: Udviklingen i barnets mestringsområder f.eks. dets egen del i skabelsen af en rutine, når det skal spise og sove. Der er også tale om, hvordan det genkender og husker mønstrene i sine samhandlinger med andre, herunder f. eks. udviklingen i sin mestring af lege, hukommelse og forestillingsevne og forhandling. Tegn på læring Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte Forhandling: 3-4 år Barnet argumenterer for egne behov og bliver klar over, at det måske skal yde noget til gengæld for at opnå det, det vil. Barnet må derfor gå ud over stædige " jeg vil"-argumenter og appellerende "åh -må- jeg- ikke- nok" argumenter. Harmoni I: 4-5 år Barnet har en positiv identitet. Det er glad for sig selv, sin familie og er samarbejdsvillig og fleksibelt når der gives mulighed for det. Fortælling: 5-6 år. Barnet fortæller historier og vil gerne synge og sige rim og remser. Tiltag Her beskrives de metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til de mål I har opstillet. I kan hente inspiration til metoder og aktiviteter i kompetencehjulet. Mestring: 3-4 år Dialog med barnet om materiale valg (papir, lærred, vandfarve, tusser osv.). I situationer hvor børnene udtrykker behov lytter vi og stiller hv spørgsmål for at lære dem at argumentere At børnene rydder en ting op inden de går i gang med noget nyt. Lege som f.eks. lille hund, trillebør, spejllege hvor de skal lære at vente på tur. 4-5 år Samarbejdslege vaskehal, blindebuk. Understøtter en positiv identitetsdannelse hos barnet ved at lave forskellige aktiviteter hvor barnet bliver relateret til sin familie, børnene medbringer billeder af deres familie som de sætter ind i "et hus" 5-6 år Understøtter børnenes lyst til at fortælle historier, synge, sige rim og remser. Børnene vil blive guidet af den voksnes spørgsmål, så de sammen skabes en historie, mens de tegner den på et stort fælles papir. Efterfølgende fortæller børnene selv historien for andre børn og voksne (læringsgrupper) Dialog om barnets tegninger og billeder med barnet. Samling hvor vi synger og bruger rasle æg. 4

5 Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder Her beskriver I baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal inkludere børn i vanskeligheder (jf. ovenstående definition). Børn i vanskeligheder defineres i denne sammenhæng som børn i forbigående vanskeligheder, hvor dagtilbuddets pædagogiske praksis skal tilpasses, for at sikre, at også disse børn inddrages og får udbytte af de pædagogiske aktiviteter. De børn hvor det vurderes, at der er behov for en særlig indsats, beskrives ikke i læreplanen. Her udarbejder alle dagtilbud en individuel handleplan. Barnet inkluderes i børnegruppen, ved at møde barnet der hvor det er, Læringsgrupperne tilpasses, så det enkeltes barns behov imødekommes. Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Her beskriver I hvilke metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til børn i forbigående vanskeligheder Der tages udgangspunkt i det enkelte barn, og aktiviteterne tilpasses barnet Tegn på læring hos børn i vanskeligheder Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte 5

6 Evaluering og dokumentation Evalueringsspørgsmål (hvad evaluerer vi) Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de evalueringsspørgsmål, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte Sådan vil vi dokumentere og evaluere Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune dokumenterer og evaluerer via kompetencehjulet. Der tages udgangspunkt i grafer som udarbejdes via kompetencehjulet. Graferne er udarbejdet på baggrund af de kompetenceprofiler, der er udarbejdet på det enkelte barn. Graferne trækkes af ledelsen og anvendes til refleksion over den pædagogiske praksis, i personalegruppen. Konklusion på evalueringen Beskriv hvad graferne fra kompetencehjulet viste om jeres læringsmål. Hvad fik I med jer fra evalueringen og hvilke overvejelser har det givet anledning til. (hvad skal I gøre mere af / mindre af / blive bedre til / være opmærksomme på osv.) 6

7 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER Aldersgruppe sæt X 0-2 år 3 år til skolealder X Sammenhæng Vilkår/kontekst Her beskrives baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal sætte mål. Forudsætninger og rammer: Børnegruppens sammensætning og størrelse skal tænkes ind. Forskel i alder, behov og forudsætninger, sproglige vanskeligheder, adfærd og sociale kompetencer kan få betydning i forhold til tilegnelsen af målene. De fysiske rammer skal tænkes ind. Mangel på rum til indretning af læringsmiljøer, samt gennemgangslokaler, kan have betydning i forhold til gruppestørrelse og mulighed for fordybelse og koncentration. Ressourcer skal tænkes ind. Hvordan udnytter vi de ressourcer vi har bedst muligt, så vi kan leve op til institutionens KLAR pædagogik. Børnemiljøvurdering Hvis de problemstillinger I har afdækket i forhold til den BMV I har foretaget sammen med børnene, relaterer sig til dette tema, skrives de ind i her. Børnene oplever at de bliver drillet af de andre børn i børnehaven, de driller aldrig selv. Børnene tilkendegiver/ har en følelse af, at de bliver skældt ud af de voksne. 7

8 Mål Her beskrives målene for den pædagogiske læreplan Målene skal udvælges fra kompetencehjulet og eventuelle problemstillinger I har fundet frem til i jeres BMV. Social tænkning: Hvordan barnet hele tiden udvikler sin abstraktionsevne til at opfatte, forstå og begribe andre mennesker, forholdet mellem mennesker og sig selv og indbyrdes sammenhænge mellem disse. Der er bl.a. her tale om udviklingen af barnets stigende forståelse af, at andre mennesker har hensigter, følelser og vilje. Dette er forudsætningen for at evnen til empati og samarbejde udvikles. BMV At børnene selv kan sige fra. At børnene stopper med at drille når det andet barn siger fra. At børnene ikke oplever de bliver skældt ud mere. Tegn på læring Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte At forstå andre menneskers hensigter og ønsker I 3-4 år Barnet leger mange "som om" lege, som dokumenterer, at barnet er i stand til at sætte sig ind i andre menneskers mentale tilstande og kan spille en rolle, der svare til en bestemt tilstand. Legen far - mor - børn kan bruges som eksempel på en leg, hvor børnene bruger en del af legen på at definere de enkelte figurer, der indgår i legen. Empati II - med sympati 4-5 år Barnet er empatisk og begynder at udvise sympati for andre. Dette viser sig ved, at barnet virkelig synes, at det er synd for den anden. Barnet kan nemlig nu sætte sig mere ind i den andens tanker og følelser, og kan derfor være mere målrettet i sine handlinger, hvis det vil trøste det andet barn. Begribe andres hensigter 5-6 Barnet er i stand til at skelne mellem, om andre handler, som de gør, fordi de er forkert informeret (har en falsk viden), eller om de handler, fordi de har en moralsk set forkert mening om noget. Barnet begynder altså at begribe, at mennesker kan have forskellige grundlag for og hensigter med at handle, som de gør. Barnet begynder af og til at kunne udtrykke sig om disse indsigter, specielt hvis man indgår i samtaler med det om disse ting. Tiltag Her beskrives de metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til de mål I har opstillet. I kan hente inspiration til metoder og aktiviteter i kompetencehjulet. Eventyr: Dialogisk læsning af det valgte eventyr. Dialog om forkerte og rigtige handlinger og hvorfor figurerne i eventyret handler som de gør. Udførelse af eventyret hvor børnene spiller de forskellige roller. 3-4 år Fagteleg "Gæt hvad jeg lavede i går" - barnet oplever hvordan datidsformer skal bruges i sproget, og får udfordret sin begrebsverden, forestillingsevne og fortælleevne. 8

9 4-6 år Projekt god kammerat/trin for trin materiale - børnene får tillært hvordan der tales til hinanden, hvordan de kan hjælpe hinanden, så de ikke er kede af det, hente hjælp hos den voksne. Fast makkerpar i nogle aktiviteter, samt på ture. Faste spisegrupper, tilrettelagt og tilpasset af de voksne med udgangspunkt i børnenes socialisering. BMV Gennem dialog og med tema "God kammerat", sættes der fokus på hvordan man er overfor hinanden, og hvordan man taler til og omgås de andre børn. De voksne skal være meget opmærksomme på at der ikke foregår mobning. De voksne udviser en anerkendende tilgang til børnene, i dagligdagen. Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder Her beskriver I baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal inkludere børn i vanskeligheder (jf. ovenstående definition). Børn i vanskeligheder defineres i denne sammenhæng som børn i forbigående vanskeligheder, hvor dagtilbuddets pædagogiske praksis skal tilpasses, for at sikre, at også disse børn inddrages og får udbytte af de pædagogiske aktiviteter. De børn hvor det vurderes, at der er behov for en særlig indsats, beskrives ikke i læreplanen. Her udarbejder alle dagtilbud en individuel handleplan. Barnet inkluderes i børnegruppen, aktiviteter tilrettelægges med hensyntagen til de behov barnet har Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Her beskriver I hvilke metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til børn i forbigående vanskeligheder Tilrettelægge forløb der er specifikke i forhold til særligt udvalgte børn, med forbigående vanskeligheder- Forløb der er målrettet det enkelte barn Tegn på læring hos børn i vanskeligheder Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte 9

11 TEMA: SPROG Aldersgruppe sæt X 0-2 år 3 år til skolealder X Sammenhæng Vilkår/kontekst Her beskrives baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal sætte mål. Børnegruppens sammensætning og størrelse skal tænkes ind. Forskel i alder, behov og forudsætninger, sproglige vanskeligheder, adfærd og sociale kompetencer kan få betydning i forhold til tilegnelsen af målene. De fysiske rammer skal tænkes ind. Mangel på rum til indretning af læringsmiljøer, samt gennemgangslokaler, kan have betydning i forhold til gruppestørrelse og mulighed for fordybelse og koncentration. Ressourcer skal tænkes ind. Hvordan udnytter vi de ressourcer vi har bedst muligt, så vi kan leve op til institutionens KLAR pædagogik. En del af børnene har fokuseret sproglig indsats, flere er tilknyttet Talepædagog. Børnemiljøvurdering Hvis de problemstillinger I har afdækket i forhold til den BMV I har foretaget sammen med børnene, relaterer sig til dette tema, skrives de ind i her. 11

12 Mål Her beskrives målene for den pædagogiske læreplan Målene skal udvælges fra kompetencehjulet og eventuelle problemstillinger I har fundet frem til i jeres BMV. Grammatik: Barnets udvikling i anvendelsen af regler/rutiner for hvordan betydning er forbundet med udtryk og hvordan sprogdele kombineres til større helheder. Tegn på læring Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte Barnet bøjer og prøver de grammatiske regler III: 3-4 år Barnet er begyndt at bruge sætninger med forholdsord (præpositioner) som for eks. i, på,under og bag " Barnet forstår bøjning af tillægsord som "mindre", "kortere", længste" og "størst": 4-5 år Barnet kan bruge tillægsord til at beskrive ting og ved hjælp af gradbøjninger af tillægsord som "størst" og "mindre" kan det også sortere dem. Barnet udtrykker sig i mere komplekse sætninger: 5-6 år Barnet taler nu i endnu længere og mere komplekse sætninger med flere led, f.eks.: "Skorstensfejeren kom hjem til mig i går. Han gik op af stigen og kravlede hen ad taget med et stort reb og en sort kugle". Tiltag Her beskrives de metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til de mål I har opstillet. I kan hente inspiration til metoder og aktiviteter i kompetencehjulet Der skal skabes dialog over/om oplevelser, hvor der tales med forholdsord, datid nutid, tillægsord i almindelige og dobbelte betydninger af enslydende ord. Læringsgruppe hvor den voksne fortæller en historie som indeholder forholdsord og børnene skal undervejs i historien udføre de forholdsord der indgår f.eks. vi rejser til Afrika. Læringsgruppe arbejder med gradbøjning af tillægsord(størst/ mindst, foran/ bagved, kort/længst m.m.) ved at arbejde med indsamlet materiale. Dialog med udgangspunkt i billeder fra en tur/oplevelser - den voksne stiller reflekterende spørgsmål med hv ord Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder Her beskriver I baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal inkludere børn i vanskeligheder (jf. ovenstående definition). Børn i vanskeligheder defineres i denne sammenhæng som børn i forbigående vanskeligheder, hvor dagtilbuddets pædagogiske praksis skal tilpasses, for at sikre, at også disse børn inddrages og får udbytte af de pædagogiske aktiviteter. De børn hvor det vurderes, at der er behov for en særlig indsats, beskrives ikke i læreplanen. Her udarbejder alle dagtilbud en individuel handleplan. Der tilrettelægges en fokuseret daglig indsats, med fokus på de sproglige vanskeligheder barnet har. Den fokuserede indsats kan være individuel, eller i mindre grupper med andre børn, som har den samme sproglige udfordring Daglig fokus på sproglig indsats ved aktiviteter Den voksne er tydelig i tale, korte beskeder 12

13 Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Her beskriver I hvilke metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til børn i forbigående vanskeligheder Dialogisk læsning Boardmakerkort Samtale om aktiviteter f.eks. frokost, borddækning, uddeling af madkasser m.m. Tegn på læring hos børn i vanskeligheder Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte Evaluering og dokumentation Evalueringsspørgsmål (hvad evaluerer vi) Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de evalueringsspørgsmål, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte Sådan vil vi dokumentere og evaluere Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune dokumenterer og evaluerer via kompetencehjulet. Der tages udgangspunkt i grafer som udarbejdes via kompetencehjulet. Graferne er udarbejdet på baggrund af de kompetenceprofiler, der er udarbejdet på det enkelte barn. Graferne trækkes af ledelsen og anvendes til refleksion over den pædagogiske praksis, i personalegruppen. 13

14 Konklusion på evalueringen Beskriv hvad graferne fra kompetencehjulet viste om jeres læringsmål. Hvad fik I med jer fra evalueringen og hvilke overvejelser har det givet anledning til. (hvad skal I gøre mere af / mindre af / blive bedre til / være opmærksomme på osv.) 14

15 TEMA: KROP OG BEVÆGELSE Aldersgruppe sæt X 0-2 år 3 år til skolealder X Sammenhæng Vilkår/kontekst Her beskrives baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal sætte mål. Børnegruppens sammensætning og størrelse skal tænkes ind. Forskel i alder, behov og forudsætninger, sproglige vanskeligheder, adfærd og sociale kompetencer kan få betydning i forhold til tilegnelsen af målene. De fysiske rammer skal tænkes ind. Mangel på rum til indretning af læringsmiljøer, samt gennemgangslokaler, kan have betydning i forhold til gruppestørrelse og mulighed for fordybelse og koncentration. Ressourcer skal tænkes ind. Hvordan udnytter vi de ressourcer vi har bedst muligt, så vi kan leve op til institutionens KLAR pædagogik. Børnemiljøvurdering Hvis de problemstillinger I har afdækket i forhold til den BMV I har foretaget sammen med børnene, relaterer sig til dette tema, skrives de ind i her. Mål Her beskrives målene for den pædagogiske læreplan Målene skal udvælges fra kompetencehjulet og eventuelle problemstillinger I har fundet frem til i jeres BMV. Finmotorik og sansning Udviklingen i hvordan barnet via krop og hjerne tolker sanseindtryk og bruger disse til at tilpasse bevægelser og handlinger, som en del af at mestre finmotoriske funktioner f.eks. forskellige greb manipulation af genstande, samarbejde mellem hænderne som gør det muligt for barnet at udføre aktiviteter som stiller krav til finmotoriske færdigheder. Tegn på læring Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte Mestrer nu mange dagligdags færdigheder: 3-4 år Barnet kan lukke todelte lynlåse. tage strømper og sko rigtigt på, knappe knapper og lukke spænder. At stikke sin næse i alting og fingeren i jorden 4-5 år Barnet undersøger ting og sager for at lære om deres egenskaber, derigennem lærer barnet f.eks. at balloner svæver, bolde kommer op igen, når de slås i jorden, og sten falder tungt til jorden og blive der. Udvikling af hånddominans: 5-6 år Barnet kan holde afslappet på farver, blyant og saks med fingrene og med hånden i et udad drejet greb 15

16 Tiltag Her beskrives de metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til de mål I har opstillet. I kan hente inspiration til metoder og aktiviteter i kompetencehjulet. 3-4 år Børnene understøttes dagligt i påklædning, så de udvikler selvhjulpen hed, og kan klare opgaven ved egen hånd. 4-5 år Kims leg: Stimulerer evnen til at genkende en genstand gennem følesansen og muskel - led- sansen Fluesmækkerbadminton: Stimulerer barnets balance og koordination. 5-6 år I læringsgruppe arbejdes der med hånddominans og det udad drejet greb, ved at børnene tegner og farvelægger indenfor stregerne. Derefter klippes det tegnede ud. Der klippes i blade og laves collager Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder Her beskriver I baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal inkludere børn i vanskeligheder (jf. ovenstående definition). Børn i vanskeligheder defineres i denne sammenhæng som børn i forbigående vanskeligheder, hvor dagtilbuddets pædagogiske praksis skal tilpasses, for at sikre, at også disse børn inddrages og får udbytte af de pædagogiske aktiviteter. De børn hvor det vurderes, at der er behov for en særlig indsats, beskrives ikke i læreplanen. Her udarbejder alle dagtilbud en individuel handleplan. Barnet inkluderes i børnegruppen, ved at møde barnet der hvor det er, Læringsgrupperne tilpasses, så det enkeltes barns behov imødekommes Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Her beskriver I hvilke metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til børn i forbigående vanskeligheder. Tilretter aktiviteterne, hvor der tages udgangspunkt i de motoriske færdigheder det enkelte barn besidder. Skaber udfordringer som udvikler barnets motoriske formåen. Tegn på læring hos børn i vanskeligheder Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte 16

18 TEMA: NATUREN OG NATURFÆNOMENER Aldersgruppe sæt 0-2 år 3 år til skolealder x Sammenhæng Vilkår/kontekst Her beskrives baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal sætte mål. Børnegruppens sammensætning og størrelse skal tænkes ind. Forskel i alder, behov og forudsætninger, sproglige vanskeligheder, adfærd og sociale kompetencer kan få betydning i forhold til tilegnelsen af målene. De fysiske rammer skal tænkes ind. Mangel på rum til indretning af læringsmiljøer, samt gennemgangslokaler, kan have betydning i forhold til gruppestørrelse og mulighed for fordybelse og koncentration. Ressourcer skal tænkes ind. Hvordan udnytter vi de ressourcer vi har bedst muligt, så vi kan leve op til institutionens KLAR pædagogik. Børnemiljøvurdering Hvis de problemstillinger I har afdækket i forhold til den BMV I har foretaget sammen med børnene, relaterer sig til dette tema, skrives de ind i her. 18

19 Mål Her beskrives målene for den pædagogiske læreplan Målene skal udvælges fra kompetencehjulet og eventuelle problemstillinger I har fundet frem til i jeres BMV. Forhold til naturen :Hvordan barnet udvikler sig i forhold til at undersøge og eksperimentere med elementer i naturen og udviklingen i barnets forståelse, viden og erfaringer med natur, dyr og planter Tegn på læring Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte Eksperimenter: 3-4 år Barnet eksperimenterer med dyr. Barnet er i den periode meget optaget af, hvad der sker med et dyr, hvis det udsættes for forskellige påvirkninger. Barnet kan ofte gå meget hårdhændet til værks. F.eks. er det ikke ualmindeligt, at et barn kan rive vingerne af en flue for at se hvad der så sker. Barnet går i det hele taget i gang med naturlige eksperimenter. Natur og livsbetingelser 4-5 år Barnet udtaler sig ofte, når det forekommer naturligt, om sin viden om eller tro om naturen, f.eks. sammenhængen mellem, hvor dyrene findes i naturen og de livsbetingelser, der er for et enkelt dyr. Barnet leger ofte, at det er et af de dyr, som det er fascineret af. Gerne et farligt dyr. Sympati for dyr 5-6 år Barnet har ofte en fornemmelse af, at dyr kan tænke, tale eller have samme følelse som barnet selv. Barnet udvikler derfor ofte en stærk sympati for nogle af dyrene. Tiltag Her beskrives de metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til de mål I har opstillet I kan hente inspiration til metoder og aktiviteter i kompetencehjulet. Lære børnene gennem egen oplevelse at turde røre ved forskellige insekter, snegle og regnorme. Lære hvordan man omgås dyr uden at skade dem. Ture ved skov, strand og naturskolen - opleve naturen over året, der arbejdes med den oplevelse de får på turen i form af collager, indhente viden fra bøger og gennem dialog Indsamling af smådyr og studere dem Snak om kæledyr hvordan de skal passes, hvordan de skal håndteres og sørge for de har det godt. Bruge Ipad til at visualisere og søge oplysninger om dyr i hele verden 19

20 Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder Her beskriver I baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal inkludere børn i vanskeligheder (jf. ovenstående definition). Børn i vanskeligheder defineres i denne sammenhæng som børn i forbigående vanskeligheder, hvor dagtilbuddets pædagogiske praksis skal tilpasses, for at sikre, at også disse børn inddrages og får udbytte af de pædagogiske aktiviteter. De børn hvor det vurderes, at der er behov for en særlig indsats, beskrives ikke i læreplanen. Her udarbejder alle dagtilbud en individuel handleplan. Barnet inkluderes i børnegruppen, ved at møde barnet der hvor det er, Læringsgrupperne tilpasses, så det enkeltes barns behov imødekommes Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Her beskriver I hvilke metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til børn i forbigående vanskeligheder Der tages individuelle hensyn i de aktiviteter der tilrettelægges Tegn på læring hos børn i vanskeligheder Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte 20

22 TEMA: KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Aldersgruppe sæt X 0-2 år 3 år til skolealder x Sammenhæng Vilkår/kontekst Her beskrives baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal sætte mål. I forhold til den samlede statistik for vores dagtilbud har vi valgt at have fokus på musik og sang som kommunikation Børnegruppens sammensætning og størrelse skal tænkes ind. Forskel i alder, behov og forudsætninger, sproglige vanskeligheder, adfærd og sociale kompetencer kan få betydning i forhold til tilegnelsen af målene. De fysiske rammer skal tænkes ind. Mangel på rum til indretning af læringsmiljøer, samt gennemgangslokaler, kan have betydning i forhold til gruppestørrelse og mulighed for fordybelse og koncentration. Ressourcer skal tænkes ind. Hvordan udnytter vi de ressourcer vi har bedst muligt, så vi kan leve op til institutionens KLAR pædagogik. Børnemiljøvurdering Hvis de problemstillinger I har afdækket i forhold til den BMV I har foretaget sammen med børnene, relaterer sig til dette tema, skrives de ind i her. 22

23 Mål Her beskrives målene for den pædagogiske læreplan Målene skal udvælges fra kompetencehjulet og eventuelle problemstillinger I har fundet frem til i jeres BMV. Musik og sang som kommunikation: Udviklingen i hvordan barnet bruger musik og sang som kommunikations- og udtryksmiddel i kommunikation Og leg Tegn på læring Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte Spontansang som barnets modersmål: 3-4 år Barnet bruger sangen til at meddele sig med og "svare" med. Spontansange kan tit være en langt mere brugbar kommunikationsform for barnet end det verbale sprog. Barnet udtrykker sig i spontansange f.eks. følelser og oplevelser af sig selv, det ellers har svært ved at udtrykke med ord. Barnet vil gerne optræde: 4-5 år Omkring 4-5 årsalderen vil barnet gerne optræde med musik og sang for andre børn og voksne. Spontansangsformer 5-6 år Barnet kan nu bruge alle formerne for spontansange som en meget levende ressource til at udtrykke sig selv følelsesmæssigt, kommunikativt og socialt. Tiltag Her beskrives de metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til de mål I har opstillet. I kan hente inspiration til metoder og aktiviteter i kompetencehjulet. De voksne som rollemodeller understøtter spontansangen sammen med børnene i forhold til eventuelle følelser og oplevelser som børnene ellers har svært ved at udtrykke med ord. Rim og remser udøves med rytmisk klang såvel spontant som planlagt aktivitet med instrumenter til musik. Børnene optræder for de voksne og andre børn med musik og sang. 23

24 Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder Her beskriver I baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal inkludere børn i vanskeligheder (jf. ovenstående definition). Børn i vanskeligheder defineres i denne sammenhæng som børn i forbigående vanskeligheder, hvor dagtilbuddets pædagogiske praksis skal tilpasses, for at sikre, at også disse børn inddrages og får udbytte af de pædagogiske aktiviteter. De børn hvor det vurderes, at der er behov for en særlig indsats, beskrives ikke i læreplanen. Her udarbejder alle dagtilbud en individuel handleplan. Barnet inkluderes i børnegruppen, ved at møde barnet der hvor det er, Læringsgrupperne tilpasses, så det enkeltes barns behov imødekommes Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Her beskriver I hvilke metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til børn i forbigående vanskeligheder. Der tages individuelle hensyn i de aktiviteter der tilrettelægges Tegn på læring hos børn i vanskeligheder Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte 24