Kvalitetsrapport 2008/09

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2008/09 Lolland Kommunale Skolevæsen Beretning

2 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1. Normalklasseelever i alt 5 2. Normalklassekvotient 5 3. Normalklassekvotient pr. skole 6 4. Elevfravær 7 5. Lærernes gennemsnitlige undervisningstimetal 8 6. Andel gennemførte timer 9 7. Udgifter til undervisningsmaterialer pr. elev Antal af elever pr. nyere computer Det faglige niveau Specialundervisning Personalesituation Ressourcer til efteruddannelse af lærere Læsetest Konkluderende bemærkninger omkring udfordringer 18 og vilkår, handleplaner og indsatsområder 2 Kvalitetsrapport 2008/09, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning

3 Forord Lolland Kommune har i de seneste år taget mange initiativer til at investere i en bedre uddannelse i folkeskolen. Investeringerne retter sig mod flere timer til eleverne i indskoling og mellemtrin, anskaffelse af ny teknologi som notebooks og elektroniske tavler, ombygning og udbygning af skolebygninger og kompetenceudvikling af pædagogisk personale i skolerne. Investeringer, som på kort og især på lang sigt vil udmønte sig i et afkast i form af bedre uddannelse af eleverne i Lolland Kommunes folkeskoler. Byrådet har de seneste to år udarbejde en kvalitetsrapport, der beskriver kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger, byrådet har foretaget for at vurdere det faglige niveau, og byrådets opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. En sådan kvalitetsrapport er nu udarbejdet for tredje år i træk, og Børne- og Skoleudvalget har ønsket, at kvalitetsrapporten fremadrettet gøres mere brugervenlig. Det er imidlertid besluttet fra folketinget, at der skal udarbejdes en kvalitetsrapport, som der er specielle formkrav til, og Lolland Kommunes kvalitetsrapport er blandt andet fremhævet i Skolestyrelsens seneste inspirationsmateriale om kvalitetsrapporter ( Kvalitetsrapporten fastholdes derfor i den form som styrelsen anbefaler og suppleres nu med en beretning som Børne- og Skoleudvalget har udpeget fokusområder til - nemlig karakterer, normalklassekvotienter, linjefagsuddannede, efteruddannelse, medarbejderfravær, undervisningstimer, elevfravær, undervisningsmateriale, IT, læseresultater, specialklasser, økonomi og rekruttering af nye lærere. Skolesektoren har udarbejdet beretningen med afsæt i de data, der indgår i kvalitetsrapporten og suppleret de tørre tal med grafiske fremstillinger, som gør informationen mere tilgængelig. Beretningen er spændende læsning, og jeg finder det særligt opløftende at læse om den udvikling, skolerne har genereret for læseresultaterne i indskolingen, hvor Børne- og Skoleudvalget netop har afsat ekstra ressource/timer, så vi ligger over det vejledende timetal fra Undervisningsministeriet. Karaktererne i afgangsklasserne viser, at vi stadig skal i arbejdstøjet når vi skal klæde eleverne på til at sidde ved eksamensbordet. Vi har som tidligere beskrevet sat yderligere ressource af til flere undervisningstimer i forhold til landsgennemsnittet, især i indskolingen, og det må forventes, at det vil give en effekt, når børnene skal op til eksamen om 5-7 år. Medarbejderfraværet er ikke alarmerende, vi har kunnet rekruttere uddannet pædagogisk personale, og vi har med et intensivt efteruddannelsesprogram afsat stor økonomi og mange medarbejderressourcer for at forbedre medarbejdernes kompetencer og dermed børnenes muligheder for at få en god, solid undervisning i skolen og fritidstilbud i vores SFO. Man kan være bekymret over elevfravær, som enten kan skyldes manglende forældreopbakning eller at undervisningen ikke er nærværende nok for de børn, som har fravær. Det er derfor vigtigt, at der sættes fokus på inklusion, undervisningsmiljø og arbejdsmiljø på de afdelinger, som har udfordringer på dette område. Niveauet i skolernes undervisning medfører, at der ikke er krav om, at der udarbejdes handleplan for skolerne, og det er tilfredsstillende, at skolerne sætter overlæggeren højere og peger på nye indsatsområder for de kommende skoleår. Jeg finder god inspiration i beretningen og håber, at du som læser vil få samme glæde af beretningen. Tom Larsen Formand for Børne- og Skoleudvalget Kvalitetsrapport 2008/09, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning 3

4 Indledning Hvilke kvaliteter beskriver kvalitetsrapporten? Beskrivelsen af det faglige niveau på skolerne er den opgave, Kvalitetsrapporten er sat i verden for at løse. Kvalitetsrapporten bygger på skolernes egne indberetninger og har ikke status af uvildig undersøgelse af kvaliteten i skolevæsenet. Rapporten bygger på skolernes tilkendegivelse over for omverdenen i forhold til deres virke. Kvalitetsrapporten fastholdes dog af mange kvantitative og objektive markører, i det følgende fremstillet i statistiske diagrammer og oversigter. Beretningen for 2008/09 er den første, der beskriver den nye skolestruktur i Lolland kommune, bestående af fire folkeskoler med et antal afdelinger. Den samlede kvalitetsrapport med nøgletal kan læses på er/kvalitetsrapport.aspx Målgruppe og anvendelighed Kvalitetsrapporten er en omfattende redegørelse for kommunens skolevæsen. Skolesektoren har udarbejdet denne beretning, som en kort gengivelse af væsentlige forhold beskrevet i kvalitetsrapporten. Undervejs vil statistikken blive kommenteret, hvor det er nødvendigt. Det er målet, at beretningen skal være en hjælp og værktøj til borgerne, skolebestyrelser og politikere. Beretningen skal derudover finde anvendelse i Børne- og Skoleudvalget, blandt politikere og i administrationen af børne- og unge området. Ligesom Kvalitetsrapporten udarbejdes og udvikles hvert år, udarbejder Skolesektoren en tilknyttet beretning. Beretningen sætter kvalitetsrapporten i sammenhæng med statistik på landsplan, hvor det er muligt. I nogle statistikker vil der blive sammenlignet med tidligere år. Undervisningssituationen Lærernes og pædagogernes arbejde med børnene præges af en række vilkår for undervisningen. Tallene giver et billede af vilkårene for den undervisning, børn i folkeskolen modtager. 4 Kvalitetsrapport 2008/09, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning

5 1. Normalklasseelever i alt Elever / / / /10 Skoleår Kilde: Skolernes indberetning til UNI-C 5/9. Som det fremgår af diagrammet er der et fald over tre år fra knapt 4400 elever til godt 3900 elever i 2008/2009. Det er en udvikling, som var forudset, og som lå til grund for ændring af skolestrukturen i Lolland Kommune, så bygningskapacitet og locationer på sigt matcher det lavere elevtal, som der er i kommunens folkeskoler. Note: I normalklasser indgår også elever som er visiteret til specialundervisning. 2. Normalklassekvotient Elever 21 20, , , , ,5 2006/ / / /10 Skoleår Lolland Kommune Alle Kommuner Kilde: De kommunale nøgletal. Normalklassekvotienten i Lolland Kommune ligger stadig væsentligt under den gennemsnitlige kvotient i andre kommuner. Man kan se af udviklingen, at der over en treårig periode er sket en udvikling fra gennemsnitlige 18 til 18,8 elever i 2008/2009. Årsagen til denne stigning tilskrives at der i de nye større skoler er mulighed for at sammenlægge klasser til et højere niveau. Der er stadig knapt 1,5 elev op til landsgennemsnittet og godt 2 elever op til de 21 elever som er forudsætningen for skolernes ressourcetildeling. Landstal for skoleåret 2009/10 foreligger ikke. Kvalitetsrapport 2008/09, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning 5

6 3. Normalklassekvotient pr. skole / / /09 0 Søndre Skole Maribo Skole Fjordskolen Nordvestskolen Kilde: Skolernes indberetning til UNI-C 5/9. Maribo Skole har den bedste forudsætning for skolens drift på grund af en relativ høj klassekvotient. Fjordskolen har formået at tilrette klassestørrelserne bedst i forbindelse med skolestrukturændringen, idet der er sket en udvikling fra godt 15 til 19 elever i klasserne. Nordvestskolen har også fået en mindre forbedring, mens Søndre Skoles normalklassekvotient er uforandret. 6 Kvalitetsrapport 2008/09, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning

7 4. Elevfravær / / /09 Sygdom Ekstraord. Ulovligt Kilde: KMD Elev - skolernes egen indberetning (angivet i dage pr. elev) Som det fremgår af tabellen, er der på de tre kategorier af fravær - sygdom, ekstraordinært fravær og ulovligt fravær tale om en stigning. Det er ikke tilfredsstillende, idet elevfravær i folkeskolen giver børnene en association om, at fravær også accepteres, når de kommer længere op i ungdomsuddannelserne. Der er erfaring for, at elevfravær fører til frafald i ungdomsuddannelserne. Der følges fra Skolesektoren op på elevfraværet på de enkelte skoler og vil blive taget initiativ til at rette henvendelse til forældre til børn, som har et vedvarende fravær. Kvalitetsrapport 2008/09, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning 7

8 5. Lærernes gennemsnitlige undervisningstimetal Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning % af arbejdstid 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2006/ / /09 Skoleår Lolland Kommune Alle kommuner Note: Med undervisning menes lærernes tid sammen med klassen. Kilde: Skolernes indberetning til UNI-C 5/9. Tallene fra 2008/09 er fra skolernes kvalitetsrapport. Øvrige skoleår er Undervisningsministeriets nøgletal. Der er siden 2006/2007 sket en forøgelse af andelen af den tid, som lærerne anvender til undervisning fra 35 til 35,7 %. Der er siden 2006/2007 sket en forøgelse af andelen af den tid som lærerne anvender til undervisning fra 35 til 35,7 %. Lolland Kommune ligger relativt tæt på landsgennemsnittet, og det bemærkes Lolland Kommune har øget omfanget af efteruddannelse og kompetenceudvikling, hvilket har indflydelse på denne statistik. 8 Kvalitetsrapport 2008/09, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning

9 Når det er anført, at der anvendes 35,7 % af en lærers arbejdstid udtrykker det den samlede tid, læreren har på et årsværk, inkl. ferie og fridage. Lærernes arbejdstid "Undervisning" dækker det såkaldte udvidet undervisningsbegreb. Her er undervisning defineret som aktiviteter, der foregår, når læreren skaber og fremmer processer, der øger elevernes kompetencer. Ud over klasseundervisning, holdundervisning og individuel undervisning, finder undervisningen i princippet sted ved alle aktiviteter sammen med eleven/eleverne, uanset organisering. Det kan f.eks. være gruppearbejde, rådgivning, vejledning, løbende evaluering, målfastsættelse, elevsamtaler, lejrskoler, ekskursioner, der betragtes som undervisningen i en anden form end direkte konfrontation. Undervisning Andre opgaver Ferie/søgnehelligdage Individuel tid Udviklingstid Tilsyn/pause Individuel tid dækker forberedelse og efterbehandling. Udviklingstid f.eks. teamsamarbejde og uddannelse, mens andre opgaver eksempelvis dækker forældremøder, skole-hjem-samarbejde o.l. 6. Andel af gennemførte timer 100% Gennemførte timer i % 95% 90% 85% 80% 75% 70% 2006/ / /09 Skoleår Note: Viser andel af planlagte undervisningstimetal, som skolerne har gennemført. Kilde: Skolernes indberetning i Matrix. Andelen af gennemførte timer udtrykker, i hvor stort omfang man har gennemført timer uden aflysninger. Aflysningen kan eksempelvis relateres til manglende vikarkapacitet, og der er tale om marginale forskelle over de tre seneste år. I det seneste år er der en høj gennemførselsrate på 99%. Kvalitetsrapport 2008/09, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning 9

10 7. Nettoudgifter pr. elev i folkeskolen Kr / / /09 Skoleår Note: Netto udgiften pr. elev i Lolland Kommune indeholder udgifter til integrerede specialundervisningselever. Nettoudgiften er beregnet ud fra Lolland Kommunes regnskabstal. Kilde: Indenrigs- og Socialministeriets "De kommunale nøgletal". Udviklingen i nettoudgifter pr. elev var stabil i 2006/2007, hvor der på landsplan var en stigning. I det seneste skoleår har der været en markant stigning fra knapt kr pr. elev til knapt pr. elev. En udgift, som ligger kr over landsgennemsnittet. I 2006/2007 lå Lolland Kommune ligeledes kr over landsgennemsnittet. Der anvendes således i Lolland Kommune relativt mange midler til folkeskolen. Oversigten viser, at en meget stor del af den kommunale skoleøkonomi anvendes til normalområdet, idet mill.kr. er anvendt til dette område. PPR og befordring udgør en mindre del, mens specialundervisningen udgør kr. 69,9 mill.kr. Udgifter på folkeskoleområdet skoleår 2008/09 Specialundervisning Befordring PPR Folkeskole 10 Kvalitetsrapport 2008/09, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning

11 8. Antal nyere computer pr.100 elever Antal computere / / /09 Skoleår Lolland Kommune Alle kommuner Note: Uni-c opgør fra skoleåret 2008/09 ikke længere antal af elever pr. nyere computer for alle kommuner. Kilde: Uni--c Udgiften til undervisningsmidler er faldet, men der er derimod brugt ressourcer til optimering af ITmateriel som redskaber i undervisningen. Lolland Kommune har i perioden formået at forøge antallet af pc ere, så man er gået fra 22% dækning til 40% dækning. Udviklingen er marginalt bedre end landsgennemsnittet, men der foreligger ikke sammenlignelige landsdata for 2008/2009. Kvalitetsrapport 2008/09, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning 11

12 9. Det faglige niveau Faglighed er bestemte færdigheder og kompetencer, samt viden og holdninger, der knytter sig til et kulturelt genstandsfelt. Karakterer giver et billede af det faglige niveau. 7- trinsskalaen anvendes i en vurdering af omfanget af mangler ved en elevs formåen set i forhold til den målsætning, der er opstillet for faget. Alle skoler angiver, at der arbejdes struktureret og målrettet med evaluering. Evalueringsarbejdet præges af prøver især i dansk og matematik, skole-hjem-samtaler, elevplaner og lærerteams, varierende fra skole til skole. På flere skoler inddrages eleverne i evalueringen, enten direkte igennem samtaler, eller indirekte igennem arbejdet med elevplaner. Skolecheferne og Skolesektoren finder ikke oplysninger vedrørende det faglige niveau, som giver anledning til at udarbejde handlingsplaner på området for enkelte skoler. Karaktergennemsnit 9. kl. 7 6,5 6 5,5 5 4,5 4 Dansk Skriftlig fremstilling Dansk Læsning Dansk retskrivning Engelsk Mundtlig Matematik Matematiske færdigheder Matematik Problemløsning Fysik/kemi Praktisk/mundtlig Lolland Kommune Hele landet Kilde: Uni-c 12 Kvalitetsrapport 2008/09, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning

13 10. Specialundervisning Specialundervisning er en nødvendig del af folkeskolen. Den politiske målsætning er at udvikle skolernes inkluderende praksis over for børn og unge med særlige behov. Specialundervisningen skal varetages så tæt på normalundervisningen som muligt. Det være sig som integrerede specialgrupper i normalklasserne, specialklasser på skolerne og specialskoleafdelinger i tilknytning til skolerne. De yngste specialundervisningselever har størst behov for at være en integreret del af skolens miljø. For udskolingselever vil det fortsat være nødvendigt med en vifte af specialundervisningstilbud i og uden for skolerne for at flest mulige elever kan afslutte deres grundskole med kompetence til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Antal elever pr. skoleår Skoleåret 07/08 Skoleåret 08/09 Skoleåret 09/10 Normalklasseelever (inkl. 10 kl. og Fejø, samt integrerede specialelever) * Segregerede specialelever i Lolland kommune Specialelever fra Lolland uden for folkeskolerne Integrerede specialelever *Elever som er visiteret til specialklasser uden for normalklassen, enten på skolen eller på en specialskole. Det samlede elevtal er faldet med ca. 7 % fra skoleåret 07/08 til skoleåret 08/09. Faldet i specialundervisningstallet (de segregerede elever) svarer til ca. 6 %. Faldet i specialundervisningstallet påvirker ikke faldet i det samlede elevtal, da specialundervisningselever ikke er inkluderet i det samlede elevtal. Skoleåret 09/10 er kun vejledende og indgår ikke i sammenligning i år, men specialundervisningstallet opgjort i oktober 09 viser yderligere fald på ca. 7 % i forhold til skoleåret 08/09. Integreret specialundervisning 2008/09 og 2009/10 Antal Fjordskolen Søndre skole Maribo skole Nordvestskolen Indskoling 0.-3.kl. Mellem trin kl. Udskoling kl. Indskoling 0.-3.kl. Mellem trin kl. Udskoling kl. 2008/ /10 Klassetrin / Skoleår Kvalitetsrapport 2008/09, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning 13

14 Det er ikke muligt at opdele skoleåret 2007/08 i indskoling, mellemtrin og udskoling, da tilsvarende optælling ikke var aktuelt på daværende tidspunkt. Specialundervisning har flere formål. Den integrerede specialundervisning skal støtte elever med særlige behov, så de ved hjælp af særlig støtte kan opnå et optimalt udbytte af undervisningen. Elever med svære handicap har behov for særlig tilrettelagt undervisning hele skoleforløbet. En væsentlig del af specialundervisningen er anden specialpædagogisk bistand til børn og unge med behov for en socialpædagogisk og særlig struktureret undervisningsform. Det er målet at disse elever i særlige undervisningsforløb opnår sociale og faglige kompetencer, der efter nogle år gør dem i stand til at begå sig i et almindeligt skoleforløb med et fagligt udbytte, der matcher deres boglige evner eller for udskolingseleverne opnår kompetence til at starte på en ungdomsuddannelse. Udgifter/Indtægter vedr. specialundervisning i regnskabsårene ,0 70,0 60,0 73,9 68,9 69,9 75,1 Mio kr. 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 16,0 10,0 15,6 20,2 21,5 10,1 8,5 8, Regnskabsår Udgifter i alt i Lolland Kommunes skoler Uden for folkeskoleudgifter Indtægter fra andre kommuner for undervisning i Lolland Kommune 14 Kvalitetsrapport 2008/09, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning

15 11. Personalesituation Tabellen viser omfanget af undervisning der varetages af lærere med faget som linjefag. Alle fagområder i skolen. Note: Linjefag: Linjefagskompetence i faget. Tilsvarende: Årskursus på DLH og efter- og videreuddannelse, faglig uddannelse, mere end 5 års undervisningserfaring i det pågældende fag. Anden: Uden linjefags- eller tilsvarende kompentence. Som det fremgår af tabellen har kun 9% af lærerne undervist i et fag, som ikke er deres linjefag eller tilsvarende. Udviklingen har været relativt stabil over de seneste tre år. Det bemærkes at der arbejdes intensivt med kompetenceudvikling blandt medarbejdere, herunder efteruddannelse af lærere som får færdiggjort læreruddannelsen, ligesom der nu er igangsat en ny læreruddannelse i Lolland Kommune - den skolebaserede læreruddannelse. Undervisning med linjefagskompetence i % Linjefag Tilsvarende Andet Fjordskolen 49,6% 33,8% 16,7% Maribo Skole 64,9% 31,6% 3,6% Nordvestskolen 64,8% 26,8% 8,4% Søndre Skole 51,9% 41,0% 7,2% Kilde: Skolernes egen indberetning i Matrix Kvalitetsrapport 2008/09, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning 15

16 12. Ressourcer til efteruddannelse af lærere Ressourcer pr. lærer Kr / / /09 Skoleår I skoleåret skoleåret 2008/09 er der afsat kr pr. lærer til kompetenceudvikling. Der er yderligere afsat kr til styrkelse af kompetenceudvikling i indskolingen og udvikling af lærernes IT-kompetencer. Sektoren har yderligere en pulje på kr. 2 mill til uddannelse bl.a. AKT, dansk og matematik. Desuden afsat pulje på kr til opkvalificering af ikke-uddannede lærere/pædagoger. Note: Beløbet er inklusive udgifter til transport o.a. Udgifter til efteruddannelse skal betragtes over længere perioder, idet prioriteringen går over flere år. 16 Kvalitetsrapport 2008/09, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning

17 13. Læsetest Der er sat politisk fokus på læsning i hele skoleforløbet, men især i indskolingen for at styrken den samlede indlæring. Tabellen viser om eleverne har nået målet for læseniveauet for alderstrinnet. Niveauerne ved læsetest på de fire skoler viser at der er realiseret forskellige resultater af resultatmålene, som i nogen sammenhæng kan tilskrives forskellige testmetoder.. Der vil i samarbejde med læsekonsulenterne fremadrettet blive sat fokus på hvilke metoder der er bragt i anvendelse på de enkelte skoler for at sikre en ensartet rapportering. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1.kl. 2.kl. 3.kl. Maribo Skole Søndre Skole Fjordskolen Nordvestskolen Diagram: Andel af elever der har nået målet for læseniveauet for alderstrinnet. Kvalitetsrapport 2008/09, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning 17

18 14. Konkluderende bemærkninger omkring udfordringer og vilkår, handleplaner og indsatsområder Beretningen og Kvalitetsrapporten beskriver et skolevæsen i forandring, og rapporterne er i sig selv en del af en indsats for at skabe et samlet skolevæsen bygget op omkring fire folkeskoler. Udgangspunktet er en mangfoldighed af forskellige indsatsområder på skolerne både fra politisk side og fra ledelse og medarbejdere. Indsatserne kan være båret af fælles fokus i lærergruppen, midler til f.eks. ekstra timer i dansk, øget fokus fra ledelsens side på medarbejdertrivsel o.a. De politiske mål der er sat i den politiske aftale for er for hovedpartens vedkommende realiseret i skolerne. De områder, som endnu ikke er nået i mål, vil kunne realiseres inden for den målperiode, som den politiske aftale dækker. Den forrige kvalitetsrapport gav ikke anledning til at der skulle udarbejdes handleplaner, men der blev i sidste års kvalitetsrapport anført fire indsatsområder, og kvalitetsrapporten for 2008/2009 giver følgende svar: 1. Øget anvendelse af intranet og generel kommunikation Der er taget initiativ til at sætte alle moduler i skoleintranettet i gang. Elevintra og Lærerintra har været anvendt som platform i flere år og senest er kommunikationsplatformen til forældrene blevet forbedret via Forældreintra. Eksempelvis er det et mål for Nordvestskolen, at det pædagogiske personale skal inden skoleåret have grundlæggende kompetencer til at kommunikere med forældrene på Forældreintra, således at Forældreintra er til rådighed for forældrene i alle klasser. 2. Undervisning med øget anvendelse af IT Af denne beretning kan man se, at Lolland Kommune anvender mange ressourcer på IT i folkeskolen, idet andelen af nyere pc ere (notebooks) ligger langt over landsgennemsnittet. Der er 18 Kvalitetsrapport 2008/09, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning

19 det seneste år anskaffet yderligere notebooks til elever ligesom der i undervisningssituationen er notebooks tilgængelig for lærerne. Der er sket en udbygning i anvendelse af elektroniske tavler, og der er gennemført kurser for at kompetenceudvikle medarbejderne i anvendelse af elektroniske tavler som undervisningsredskab. Der er fortsat behov for kompetenceudvikling i anvendelse af ITredskaber i undervisningen. Ønsket hos lærere og elever om inddragelse af IT i undervisningen er så stort, at det begrænses af de teknologiske rammer mht. arbejdspladser og netværk. Ledelse og medarbejdere på skolerne har et stort ønske om en hurtig udbygning og forbedring af IT-infrastruktur, herunder at der etableres elektroniske tavler i alle klasser. 3. Arbejde med rummelighed, så socialt belastede elever og forældre får bedre mulighed for at deltage Af denne beretning kan man se, at der arbejdes intensivt med inklusion i skolerne, og der er i alle skoler. Der er afsat ressource til AKT-medarbejdere (Adværd-Kontakt-Trivsel), som arbejder med børn i vanskeligheder i klassen, nærmiljø og i afskærmede AKT-miljøer. Der har været gennemført intensiv efteruddannelse af AKT-medarbejdere På Nordvestskolen er der eksempelvis gennemført et kompetenceudviklings- og udredningsforløb i samarbejde med Center for Inklusion med fokus på udvikling af den inkluderende skole. Der er planlagt en 3-årig skoleudviklingsproces med fokus på udvikling af den inkluderende skole, udvikling af teamsamarbejde, udvikling af relationskompetencer for personalet samt udvikling af skole-hjem-samarbejdet. På flere afdelinger er der udarbejdet handleplaner for arbejdet med inklusion. 4. Helhedsskole eller leg/læring Der er ikke i denne beretning rapporteret om dette, men der er fortsat helhedsskole i Maribo Skole, ligesom der på de øvrige skoler er afsat ekstra ressource til intensivering af samarbejdet mellem SFO og indskolingen. Der anvendes mellem to og otte lektioner ugentligt pr. klasse i indskolingen til pædagogernes deltagelse i indskolingen, og der planlægges med yderligere. Kvalitetsrapport 2008/09, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning 19

20 Lolland Kommune Jernbanegade Maribo Grafisk design: Ann Thorbjørn, Udvikling og Erhverv, Lolland Kommune