HERNING KOMMUNE BARNETS HUS PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Transkript

1 HERNING KOMMUNE BARNETS HUS PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Indledning Dagtilbuddets værdier Dagtilbuddets pædagogiske principper Dagtilbuddets læringsforståelse 6 2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Læringsmål for børn med særlige behov Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Sprogindsatsen Arbejde med overgange og sammenhæng Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge 8 3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Fakta om institutionen Beskrivelse Evaluering Refleksion 10 4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 11 5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 12 6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 14 7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 15 2

3 8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 16 9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø Reflektion AFSLUTNING 20 3

4 1 Indledning Byrådet i Herning Kommune har fastlagt kravene og rammerne for de pædagogiske læreplaner, og de er beskrevet i kontrakterne for dagtilbud. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvilke mål dagtilbuddet har indenfor de forskellige temaer. Illustration Indledning Dette er den pædagogiske læreplan for Barnets Hus. Det er den pædagogiske læreplan, der sætter mål og retning for det pædagogiske arbejde for det kommende år. Den beskriver hvordan vi vil arbejde for at nå frem til målene, og ligeledes beskriver den på hvilken måde der foretages evaluering af de forskellige tiltag. Den pædagogiske læreplan er det pædagogiske personales vigtigste arbejdsredskab og omhandler arbejdet med de seks læreplanstemaer, den pædagogiske praksis, børnemiljøet samt beskrivelse af de metoder vi vil anvende i arbejdet. 1.2 Dagtilbuddets værdier Værdigrundlag for Barnets Hus: I Barnets Hus skal alle opleve et godt, trygt og hyggeligt miljø med gode udviklingsbetingelser for den enkelte både som individ og i samspil med andre. Det skal være et sted, hvor man møder nærværende og anerkendende voksne, og hvor det føles rart at være, med masser af oplevelser og hvor forældre trygt kan aflevere deres barn. Barnets grundlæggende behov for tryghed, nærvær og tillid tilfredsstilles, så barnet udvikler selvværd og livsglæde. Der skal være et læringsmiljø, der stimulerer barnets sociale, sproglige, fysiske, følelsesmæssige 4

5 kreative og kulturelle udvikling. De voksne har ansvaret for, at barnet støttes så det på en selvstændig og meningsfuld måde kan forvalte sine erfaringer, kundskaber og færdigheder. Der skal være plads til alle, hvilke sker gennem et anerkendende grundsyn i det pædagogiske arbejde. Vuggestuens værdigrundlag: Basal tryghed: Vi vil gerne for børnene fremstå som mennesker med ægte følelser og holdninger, så vi kan bruges som spejl for børnene og som en væg, de kan spille bold op ad. Det er vigtigt for børnenes trivsel, at vi er en grundstamme af faste voksne og at børnene er kendte i hele huset. Vi tror på vigtigheden af, at vores køkkenansvarlige modtager børnene hver morgen enten på stuen eller siger goddag til dem fra køkkenet. Derudover er hun garant for, at børnene bliver præsenteret for den sunde mad i kostpyramiden. Vi har en struktur der gør, at hverdagen er genkendelig for børnene, hvilket fremmer deres basale tryghed. Sociale kompetencer: Vi lægger vægt på at udvikle barnet til at være selvstændigt, selvhjulpent med stort selvværd. Med afsæt i dette og med sproget som værktøj vil vi hjælpe og støtte barnet i den sociale udvikling, så vi fremmer store sociale kompetencer og empatiske evner hos børnene. Kreativitet: Vi vil præsentere og introducere en bred vifte af forskellige tilbud og interesser såsom musik, motorik samt stimulere børnenes fantasi såvel i leg som i strukturerede aktiviteter. På denne måde vil vi gøre børnene parate til at gå ud og møde samt mestre verden i al dens mangfoldighed. Udeliv: Vi bruger legepladsen og nærområdet, hvor børnene får stimuleret det grovmotoriske, deres balance og hvor de med sanserne oplever og mærker vejrets skiften. Overgange/parathed: Vi lægger vægt på samarbejdet med organisationens børnehaver, således at børnene kender børnehaverne, når de skal videre. Vi tror på, at vi gennem alle ovenstående værdier, gør børnene parate til at møde en ny verden. 1.3 Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip: Vi ser, hører og forstår barnet, og ser tingene fra barnets perspektiv. 2. Princip: Vi har en positiv og ressourceorienteret tilgang til barnet 3. Princip: Vi anerkender børnene som aktive skabende medmennesker. 4. Princip: Vi søger at tilpasse dagligdagen og læringsmiljøet, så alle børn kan udvikle sig individuelt i samspillet med andre, således at barnet vil opleve sig selv som en naturlig del af den lille gruppe, på stuerne og i hele institutionen. 5. Princip: Vi vil skabe tryghed i overgangene mellem de forskellige tilbud. 6. Princip: Vi ser mangfoldighed som en ressource. 7. Princip: Vi er bevidste om relationens betydning for barnets identitetsdannelse og læring. 5

6 8. Princip: Vi arbejder med inklusion og rummelighed med udgangspunkt i børnenes individuelle, udviklingsmæssige og kulturelle forskelligheder. 1.4 Dagtilbuddets læringsforståelse Vi ser læring som en udviklingsproces, hvor børn og voksne er i centrum for læreprocesser der relaterer sig til leg, hverdagsoplevelser og børnenes samvær. Det knytter sig til barnets udvikling af eksempelvis sproglige, kropslige og sociale kompetencer. Det enkelte barns læringspotentiale understøttes i anerkendende relationer til andre børn og voksne. Ud fra denne forståelse er det i barnets oplevelse af anerkendelse og meningsfylde i samvirke med andre børn og voksne, at barnets læringsproces drives frem. Illustration 2 6

7 2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 Overordnede læringsmål Børnegruppen generelt: Læringsbegrebet skal opfattes bredt. Læringen sker både gennem spontane oplevelser og leg og ved at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaring. Den voksnes relationskompetencer er af afgørende betydning for barnets trivsel og udvikling. Legen betragtes som fundamental og barn/barn relationen anses som central for barnets læring og udvikling. Den voksnes rolle og barnets rolle. De voksne skal indgå i et aktivt samspil med barnet, hvor den enkelte voksne støtter, leder og udfordrer barnets læring. Den voksne skal sikre, at der bliver sat fokus på alle barnets potentialer og kompetencer Barnet er selv medskaber. Det vil sige, at det indgår i et aktivt samspil med omgivelserne, ud fra de forudsætninger barnet på det givne tidspunkt har. De voksne indgår aktivt i relationer med barnets på en måde, der fremmer barnets identitetsudvikling, således at barnets udviklingsmuligheder får optimale vilkår. Det er et sted, hvor man møder nærværende, empatiske og anerkendende voksne. Der er et pædagogisk miljø på tværs af de forskellige afdelinger og grupper, hvor mangfoldighed og forskellighed er en styrke. Læringen sker på baggrund af forskellige tilgange og metoder i det pædagogiske arbejde, og derigennem arbejdes der frem mod de fælles mål. Der er et tilbud, som er med til at udvikle og selvstændiggøre det enkelte barn ud fra dets egne forudsætninger. 2.2 Læringsmål for børn med særlige behov Børn med særlige behov: Det pædagogiske læringsmiljø skal rettes mod alle bør, således også børn med særlige behov eller forudsætninger. Børn har forskellige forudsætninger og perioder, der kan påvirke barnets adfærd, kontakt, trivsel samt mulighed for deltagelse og læring. Den voksne er barnets konsulent i institutionen, og er med til at sikre, at der skabes optimale udviklingsmuligheder. Det er de voksnes ansvar, at alle inkluderes i fællesskabet og oplever at høre til sammen med andre. Aktiviteter og tiltag skal tilrettelægges sålees, at alle har mulighed for at deltage. De voksne skal indgå i anerkendende relationer me dbarnet og have fokus på barnets ressourcer. Den voksne skal vurdere, om barnets har brug for at få anvist alternative handlemuligheder, hvilket sker gennem at guide og lægge skinner ud for barnet, så det oplever sig selv som en værdifuld del af fællesskabet. 2.3 Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov De voksne indgår i positive og anerkendende relationer med alle børn. De voksne viser alternative handlemuligheder og guider barnets i forhold til dets aktuelle udviklingsniveau. Alle børn skal føle sig som en del af fællesskabet, og læringsmiljøet tilpasse, så der er plads til alle. 7

8 I forbindelse med overgange for barnet sikrer vi, at der sker en saglig overlevering til det næste tilbud, så barnets sikres en kontinuerlig stimulering og udvikling. På den måde skabes der sammenhæng mellem de forskellige tilbud 2.4 Sprogindsatsen Institutionen har en sprogkoordinator. Herudover er der pædagoger i alle afdelinger, som har særlig kompetence og ansvar i forhold til den sproglige udvikling hos barnet. I alle afdelinger hos de 0-6 årige arbejdes der med afgrænsede og strukturerede sprogaktiviteter. Der iværksættes særlige indsatser, hvis dette vurderes at være nødvendigt. Eksempelvis sproggruppe for flere børn eller individuelle forløb med enkelte børn. 2.5 Arbejde med overgange og sammenhæng Når børnene er fyldt to år kommr de i storbørnsgruppe. Denne gruppe besøger ofte de respektive børnehaver på skift, hvilket primært gøres med det formål, at vuggstuebørnene lærer børnhaverne at kende, hvilket igen er med til at sikre en lettere overgang fra vuggestue til børnehave. Der er også én gang årligt forældrekaffe for de kommende børnehavebørn i de respektive børnehaver, så forældrene til vuggstuebørnene kan danne sig sine egne indtryk af de forskellige børnehaver. 2.6 Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge I forbindelse med overgang fra et tilbud til et andet inden for Barnets Hus sikrer vi, at der sker en overlevering, således at igangsatte tiltag kan fortsætte i det næste tilbud. I forhold til overgange til et tilbud uden for Barnets Hus sker der en overlevering, hvis det vurderes, at der er en faglig begrundelse for det, og det vil ske med forældrenes accept. Illustration 3 8

9 3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 Fakta om institutionen 0-2,9 år (vuggestue) 37 børn 2,9-6 år (børnehave) 115 børn 6-9 år (fritidshjem 1) 75 børn 9-11 år (fritidshjem 2 25 børn Generelt for børnegruppen er, at der er en lav grad af etnicitet, og børnene har generelt en god socioøkonomisk baggrund. Personalet er sammensat af både uddannet og ikke-uddannet personale. Personalet er sammensat med ca. 60% faguddannet og ca. 40% ikke-uddannet personale. Det tilstræbes, at der både er kvindeligt og mandligt personale i alle afdelinger. Institutionen modtager praktikanter fra pædagoguddannelsen, social- og sundhedsskolen samt personer i virksomhedspraktik eller job med løntilskud. 3.2 Beskrivelse Periode Den pædagogiske læreplan er gældende for perioden: til Prioritering Alle læreplanstemaer er tænkt ind i den overordnede planlægning af året. Der arbejdes med temaerne på forskellige tidspunkter af året, men det tilstræbes, at alle temaer er lige meget prioriteret. På tværs af de forskellige afdelinger kan der være enkelte temaer, som fylder mere end andre, men samlet set arbejdes der lige meget med alle temaer 9

10 3.3 Evaluering Primære værktøjer til dokumentation af arbejdet med læreplanerne? Barnets bog, Barnets log-bog, Børneinterview, Foto, Iagttaggelser/observationer, Video LP-analyse Primære metoder til evaluering af arbejdet med læreplanerne? LP, Relationsskema, SMTTE, TRAS Daglig dialog med børn, personale og forældre Børneprofiler Sprogvurdering Illustration Refleksion De enkelte læreplanstemaer evalueres bl.a. vha LP-modellen og SMTTE-modellen. Modellerne er gode til at beskrive, hvad der skal til for at ændre det analyserede. På den måde udvikles den pædagogiske praksis ved hjælp af analysemodellerne Alle medarbejdere kender og arbejder med modellerne, og er således et fælles tredie for alle. 10

11 4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING 4.1 Sammenhæng Ved barnets alsidige personlige udvikling, er der fokus på barnets potentialer og udvikling af identitet. Identitetsarbejdet er en personlig og fremadrettet konstruktion, hvor det enkelte barn løbende opbygger et billede af sig selv eller en historie om sig selv. Barnet skal have en følelse af at tilhøre sociale og kulturelle fællesskaber. Barnets personlige udvikling forudsætter, at der er medlevende og anerkendende voksne, der omgiver barnet. Det er en forudsætning for barnets personlige udvikling, at det bliver set, hørt, udfordret og forstået af andre. Det er i samspil med omverdenen, at barnet danner betydningsfulde relationer til andre børn og voksne. Kravet og udfordringerne til det enkelte barn skal tilpasses, så det ligger indenfor barnets nærmeste udviklingszone. Dette betyder, at barnet skal udfordres, så udfordringerne er så tilpas svære, at barnet ikke uden videre kan klare dem alene, men skal have støtte fra en voksen eller andre børn. Støtten kan være opmuntring, fastholdelse af barnets fokus på aktiviteten m.m. 4.2 Mål At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der kan tage initiativ. At skabe grundlaget for, at børnene udvikler deres selvbevidsthed og selverkendelse med viden om egne stærke sider og udviklingsmuligheder. At hjælpe børnene med at formulere egne behov og grænser konstruktivt og lære dem at respektere og anerkende andres behov. At medvirke til, at børnene udvikler selvfølelse og selvtillid. Der skal således være fokus på barnets væren og kunnen. Aktivt at indgå i relationer med barnet på en måde, så barnets identitetsudvikling fremmes og således at barnets udviklingsmuligheder får optimale vilkår. 4.3 Tiltag 1. Tiltag: Skabe et rart og trygt miljø for børnene, hvor de voksne skal være nærværende, omsorgsfulde og til at stole på. 2. Tiltag: Se det enkelte barn og anerkende dets følelser og forståelse af sin omverden. 3. Tiltag: Være opmærksomme på, at alle børn føler sig som en del af fællesskabet i børnegruppen på stuen, men også i huset som helhed. 4. Tiltag: Skabe og indgå i anerkendende relationer med børnene. 5. Tiltag: Hjælpe børnene til at forstå og anerkende de andre børns behov, f.eks. ved at vente på tur. 4.4 Tegn 1. Tegn: At børnene udviser empati og omsorg for hinanden. 2. Tegn: At børnene kontakter hinanden i leg og danner venskaber. 3. Tegn: At børnene viser glæde ved at være i vuggestuen, og glæde ved at være sammen med andre børn og voksne. 4. Tegn: At børnene giver udtryk for glæde, vrede, frustration, angst, sorg, begejstring og viser begyndende forståelse for at håndtere disse følelser hensigtsmæssigt. 5. Tegn: At børnene selv siger til og fra, når der er noget, de ønsker eller ikke ønsker. 11

12 5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER 5.1 Sammenhæng Social kompetence handler om, at kunne leve sig ind i sine egne og andre menneskers følelser og tanker. Det handler også om at kunne være i stand til at knytte sig og danne venskaber med andre, både børn og voksne. Det handler konkret om, at børnene bliver anerkendt og respekteret som de mennesker, de er, og at børnene føler selvværd. Børnene skal opleve tryghed, tillid og rummelighed i de relationer, de indgår i. Derfor lærer de også, at der tages afstand fra mobning, drillerier og udskillelse. Børnene skal inddrages i og opmuntres til at være aktive deltagere i dagligdagen, hvor de lærer at samarbejde med andre børn og voksne. Børnene skal lære, at de har indflydelse på deres egen hverdag. Børns sociale udvikling sker i en stor del af tiden i samvær og leg med andre børn. Legen er en katalysator for venskaber, hvor børn ser hinanden an, spejler sig og finder sammen. De eksperimenterer og får erfaringer med, hvad der virker og ikke virker i relation med andre. 5.2 Mål Målet er at: Sikre, at barnet anerkendes og respekteres, som de personer, de er og at de oplever at høre til. Give børnene tryghed, så de oplever tillid i deres relationer til både voksne og jævnaldrende i et dagtilbud uden mobning og drillerier, og hvor ingen holdes udenfor. Lære børnene at være aktive deltagere i fællesskabet, at samarbejde med andre og at introducere dem i demokratiske processer. Lære børnene at skelne imellem, hvornår de har frihed til at træffe egne valg, og hvornår hensynet til fællesskabet kræver enten fælles eller voksen ansvar. Sikre, at alle børn har stabilt kontakt med både kammerater og voksne. Sikre mulighed for, at børnene oplever sig som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab. 5.3 Tiltag 1. Tiltag: Ved samling synger vi bl.a. navnesange om de børn, der er mødt i vuggestuen. 2. Tiltag: Opfordrer børnene til selvhjælp og 'nabohjælp' i forskellige situationer. 3. Tiltag: Laver aktiviteter i grupper, hvor børnene er jævnalderende, også på tværs af stuerne. 4. Tiltag: Skaber tid og rum til børnenes egne spontane lege. 5. Tiltag: Være troværdige voksne, så børnene oplever, at de kan stole på dem. 6. Tiltag: Være konsekvente i forhold til at sætte grænser. 5.4 Tegn 1. Tegn: At børnene udvikler en begyndende forståelse af at lære at lytte til hinanden og vente på tur. 2. Tegn: At børnene udvikler en begyndende følelse af at tilhøre og være en del af en gruppe. 3. Tegn: At børnene knytter gode relationer til hinanden. 4. Tegn: At børnene søger hinanden og leger med hinanden på tværs af stuerne, når vi er samlet i gruppen. 5. Tegn: At børnene viser glæde ved deltagelse i vuggestuens aktiviteter. 12

13 13

14 6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING 6.1 Sammenhæng Når man taler om sprog, er det vigtigt at være opmærksom på, at der findes mange måder at udtrykke sig på. Det der først tænkes på er som regel det talte sprog, men andre eksempler er det nonverbale sprog, tegnsprog, kropssprog, billedsprog og skriftsprog. Igennem disse sprog kan børnene dels udtrykke deres egne tanker og følelser og dels blive i stand til at forstå andre. Børnene udvikler og fastholder deres identitet og selvfølelse ved at kunne udtrykke sig. Kommunikation er et vigtigt parameter i forhold til at udvikle et velfungerende socialt liv. 6.2 Mål Målet er at: Give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem leg og dagligdags aktiviteter. Udfordre børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler. Støtte og udvikle børns interesse for nysgerrighed for tegn, symboler, bogstaver og tal, rim, remser og rytmer. 6.3 Tiltag 1. Tiltag: Indgå i samtaler med børnene, så de lærer at tale, lytte, stille spørgsmål og give svar. 2. Tiltag: Sætte ord på både egne og børnenes handlinger. 3. Tiltag: For at understøtte det talte sprog, benytter vi babytegn, primært i behovssituationer. 4. Tiltag: Øve mundmotorik gennem leg og gennem varieret kost. 5. Tiltag: Alle to-årige deltager i aktiviteten sprogleg, der har særlig fokus på stimulering af sproget bl.a. gennem dialogisk oplæsning, mundmotoriske øvelser, rim og remser. 6.4 Tegn Børnegruppen generelt: 1. Tegn: At børnene begynder at efterligne de vosknes og de andre børns lyde og ord, og tilegner sig flere og flere ord og forståelse for begreber. 2. Tegn: At børnene kommunikerer med hinanden og os enten verbalt eller med støtte af babytegn. 3. Tegn: At børnene udviser glæde ved at synge og lære rim og remser. 4. Tegn: At mundmotorikken udvikles 5. Tegn: At børnene leger med lyde og ord, og forsøger efterhånden at sætte ordene sammen til sætninger. 14

15 7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE 7.1 Sammenhæng Kroppen er den grundlæggende forudsætning for, at barnet lader sig mærke, se, høre, bevæge, lege, forstå og tænke. Kroppen spiller derfor en stor rolle for barnet, når det skal udforske, lære og erfare sig selv i kroppen og i dens udfoldelser. I Barnets Hus skal børnene have mulighed for at opleve glæde ved deres krop ved at være i bevægelse samt støttes i at udvikle kroppens funktioner og bevægelser i både leg og i tilrettelagte fysiske aktiviteter. Ved at lære at tage vare på vores krops velvære og sikre dens udfoldelser lægges grundlaget for at udvikle fysisk og psykisk sundhed. 7.2 Mål Målet er at: Bidrage til, at børnene oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop, og oplever glæden ved at være i bevægelse. Medvirke til, at børnenes fysiske sundhed fremmes, med fokus bl.a på ernæring, hygiejne og bevægelse. Give mulighed for, at børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden. 7.3 Tiltag 1. Tiltag: Øver børnenes selvhjulpenhed f.eks. ved af- og påklædning, og ved selv at kravle op på puslebordet eller op i sin krybbe. 2. Tiltag: Opmuntrer og støtter børnene i deres egne initiativer og aktiviteter, når de afprøver og udfordrer deres kropslige formåen. 3. Tiltag: Planlægge aktiviteter, der udfordrer børnene fysisk. 4. Tiltag: Lære børnene at vaske hænder i forbindelse med spisning og toiletbesøg. 5. Tiltag: Bruger vores kuglebad, der både styrker børnenes taktilsans og motorik. 7.4 Tegn 1. Tegn: At børnene tager selv initiativ til og afprøver fysisk udfoldelse i vuggestuen. 2. Tegn: At børnene udvikler kropsforståelse og kropsbevidsthed. 3. Tegn: At børnenes sanser, balance og motoriske kompetencer udvikles og styrkes. 4. Tegn: At børnene udviser vilje og lyst til at ville gøre tingene selv. 5. Tegn: At børnene mestrer grov- og finmotoriske færdigheder svarende til deres aldersmæssige udvikling. 15

16 8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER 8.1 Sammenhæng At barnet får naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, læringsmæssig og kropslig betydning. Naturfaglig dannelse for børn i børnehaven handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser, og at interessen for og viden om naturen skærpes. Hermed skabes grundlag for børns forståelse for naturen og miljøet i deres omverden Mål Målet er at: Give børn oplevelser, der udvikler respekt og forståelse for og glæde ved at være i naturen. Lære børnene naturen at kende med alle sanser og at opleve den som kilde til og rum for leg, oplevelse, udforskning og viden. Skabe rammer for at børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø. 8.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi vil være ude i al slags vejr, hele året rundt. Vise børnene og snakke med dem om regnvejr, snevejr, sol, blæst og om det er varmt eller koldt i vejret mm. 2. Tiltag: Vi vil snakke med børnene om årstiderne. Vise dem og snakke med dem om, hvordan naturen ændrer sig med årstiderne. 3. Tiltag: Vi vil vise og snakke med børnene om de dyr vi møder, når vi er ude. 4. Tiltag: Vi vil skabe rum for, at børnene kan eksperimentere med forskellige naturmaterialer, såsom jord, sand og vand. 5. Tiltag: Vi vil være rollemodeller for børnene og vise dem, hvordan de kan bruge naturen til leg. 8.4 Tegn 1. Tegn: At børnene kan lide at være ude i al slags vejr og hele året. 2. Tegn: At børnene er kreative og opfindsomme i leg på legepladsen og i naturen. 3. Tegn: At børnene er nysgerrige og opmærksomme overfor dyrene i naturen. 4. Tegn: At børnene selv efterspørger at komme ud. 5. Tegn: At børnene oplever glæde, begejstring og forundring ved oplevelser i naturen. 16

17 9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 9.1 Sammenhæng Pædagogiske overvejelser over, hvordan børn får mulighed for at praktisere deres egen kultur i deres hverdag, danner grundlag for, at børn i dagtilbud oplever at udforske og eksperimentere med forskellige kulturelle udtryksformer. Det er gennem mødet med andre kulturelle værdier og udtryksformer kunstnerisk, kulturelt, menneskeligt at vi bliver bevidste om egne kulturelle rødder. Ved at skabe traditioner og udvikle en kulturel praksis i dagtilbud, kan børn blive inspireret til selv at lege, omforme og eksperimentere med de udtryk, de møder på deres vej. 9.2 Mål Børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. Børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende og kreative aktiviteter. Børnene får mulighed for at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud. Alle børn indføres i dansk kultur og får kendskab til fremmed kultur. 9.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi læser for børnene, både med et enkelt barn eller for en lille gruppe. 2. Tiltag: Vi præsenterer børnene for forskellige materialer, eks. modellervoks, maling, farveblyanter, papir, abesnot mm. 3. Tiltag: Vi vil introducere børnene for forskellige kulturelle tilbud, f.eks. julegudstjeneste. 4. Tiltag: Vi vil fejre de danske traditioner omkring højtiderne. 5. Tiltag: Vi vil fejre børnenes fødselsdage. 9.4 Tegn 1. Tegn: At børnene viser interesse for og glæde ved at deltage i traditionerne. 2. Tegn: At børnene eksperimenterer og udfolder sig kreativt på eget initiativ. 3. Tegn: At børnene opnår et kendskab til de forskellige kulturelle tilbud i nærmiljøet. 4. Tegn: At børnene gerne vil høre historier. 5. Tegn: At børnene på eget initiativ synger sange eller giver udtryk for, at de gerne vil synge eller spille med en voksen. Illustration 5 17

18 18

19 10 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 10.1 Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø Børn påvirker omgivelserne og omvendt, så derfor kan man sige, at børnemiljøet skabes af den gensidige påvirkning, som finder sted mellem børnene og omgivelserne. Det fysiske, psykiske og æstetiske forhold skaber børnemiljøet, og under hensyntagen til børnenes alder og modenhed skal det vurderes i et børneperspektiv. Børnemiljø handler om, hvordan børn trives med hinanden, de voksne og de aktuelle rammer inde og ude. Arbejdet med børnemiljø skal sikre et miljø, som fremmer børnenes trivsel, læring og udvikling. Samtidig skal det være med til at sikre børnenes medbestemmelse. Børnene inddrages i arbejdet med børnemiljø gennem daglig dialog samt interviews Reflektion Børnemiljøvurderingen skal være med til at sikre, at der er et læringsmiljø, der passer til den aktuelle børnegruppe. Børnenes perspektiv skal være en del af tilrettelæggelse af læringsmiljøet. Vi bruger LPmodellen i forhold til at reflektere over gældende praksis. 19

20 11 AFSLUTNING Den pædagogiske læreplan for Barnets Hus skal betragtes som et dynamisk redskab, som løbende vil blive evalueret i forhold til den gældende praksis. Læreplanen præsenteres og evaluereres i bestyrelsen i første kvartal hvert år. 20

21 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Børneprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: