Bæredygtighed i Husdyrhold og dyrevelfærd Det Økologiske Akademi, 27. januar 2014
|
|
|
- Gudrun Olsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bæredygtighed i Husdyrhold og dyrevelfærd Det Økologiske Akademi, 27. januar 2014 Arne Munk, VFL Økologi Kvæg
2 Disposition Hvad kan vi bruge bæredygtighedsvurdering til? Forbrugeren Detailhandlen Forarbejdnings- og afsætningsvirksomhederne Landmanden/rådgiveren Andre Udfordringen ved at vurdere dyrevelfærd Eksempel på bæredygtighedsvurdering (oksekød) En hurtig gennemgang af REKSbæredygtighedsvurderingen Lidt om andre bæredygtighedsvurderinger februar 2014
3 Bæredygtighedsvurdering med Riseværktøjet februar 2014
4 Bæredygtighedsvurdering i Riseværktøjet er indikatorbaseret En god indikator (Halberg, 1999): Baseret på generelt accepterede biologiske sammenhænge Forståelig og acceptabel for interessenterne Afspejler landmandens handlinger (forhold som landmanden kan påvirke).
5 februar 2014
6 februar 2014
7 februar 2014
8 Köttguiden februar 2014
9 februar 2014
10 februar 2014
11 februar 2014
12 februar 2014
13 Udbytte af bæredygtighedsvurdering Landmanden Kan sammenligne sig med andre (hvordan ser det ud hos mig?) Hvad sker der, hvis jeg ændrer noget? Slagteriet og detailled Dokumentation og markedsføring af bæredygtigt oksekød Samfund/myndigheder Kortlægning af variationen i praksis Identificere fokusområder
14 Bæredygtighedsvurdering - profil eller indeks? februar 2014
15 Eksempler på bæredygtighedsprofiler forskellige former for oksekødproduktion Ungtyre (blå) og Dansk Kalv Økonomi (ej S) Ansvarlig produktion Dyrevelfærd Klima Ressource Økonomi (ej S) Ansvarlig produktion Ammekøer Indeks 62 Indeks 59 Dyrevelfærd Klima Ressource Biodiversitet (ej S) Miljø Biodiversitet Miljø Hvilken produktion er mest bæredygtig?
16 S-indekset (NTM*) er kompliceret, men har et letforståeligt budskab! S-indekset udtrykker dyrets samlede præstation for de egenskaber, der indgår i avlsmålet Vækst 107 (46) Produktion Slagteform 104 (1) 109 (34) Fødsel 104 (46) Funktion Mælk 102 (6) 105 (17) Kælvning 104 (10) Frugtbarhed 88 (6) Krop 107 Eksteriør Muskler (39) Lemmer 124 S- indeks *NTM Nordic Total Merit
17 Disposition Hvad kan vi bruge bæredygtighedsvurdering til? Forbrugeren Detailhandlen Forarbejdnings- og afsætningsvirksomhederne Landmanden/rådgiveren Andre Udfordringen ved at vurdere dyrevelfærd Eksempel på bæredygtighedsvurdering (oksekød) En hurtig gennemgang af REKSbæredygtighedsvurderingen Lidt om andre bæredygtighedsvurderinger februar 2014
18 Hvad er god dyrevelfærd? Hvem definerer det? februar 2014
19 Indikatorer for dyrevelfærd Indikatorer: Dødelighed Sygdomsbehandling Forekomst af sygdom og skader - Obligatoriske registreringer - Besætningsbesøg Anmærkninger slagteri Vurdering af hår/hårlag Bevægelsesscore/halthed Sundhed Adfærd Indikatorer: Frekvensen af adfærdsformer - Kommer på græs - Flugtafstand - Tilsyn med dyrene - Kalv går hos koen Indikatorer: Huld (% magre dyr) Vandforsyning Ædeplads pr. dyr Rent foder Fodring Opstaldning Indikatorer: Systemparametre - areal, underlag i stald - hvileareal - læ/skygge på græsmark Drivvejenes beskaffenhed Dyrenes rejse-sig adfærd REKS: Hvordan vurderer vi dyrevelfærd? Hvad spurgte vi om?
20 Hvordan laves stikprøve af dyrevelfærd?
21 Alle afsnit skal vurderes metodisk!
22 Disposition Hvad kan vi bruge bæredygtighedsvurdering til? Forbrugeren Detailhandlen Forarbejdnings- og afsætningsvirksomhederne Landmanden/rådgiveren Andre Udfordringen ved at vurdere dyrevelfærd Eksempel på bæredygtighedsvurdering (oksekød) En hurtig gennemgang af REKSbæredygtighedsvurderingen Lidt om andre bæredygtighedsvurderinger februar 2014
23 Jason Clay SVP Markets, WWF-US februar 2014
24 februar 2014
25 februar 2014
26 februar 2014
27 februar 2014
28 Udfordringen for produktion af oksekød Bæredygtighed - kan det måles og dokumenteres? Hvis Ja: Der er behov for en nuanceret vurdering af produktion Bæredygtighedsprofilen er et bud på dette for produktion af oksekød Kilde: Jason Clay: Producing beef on a finite planet
29 REKS-projektet et fælles dansk, svensk og norsk projekt (se mere på En af aktiviteterne er udvikling af et bæredygtighedsindeks for produktion af oksekød Regional nöt- og lammköttsproduktion en tilväxtmotor AgroTech har udviklet modellen i samarbejde med Aarhus Universitet samt projektpartnere i Sverige Ressource Effektiv Kvæg og Sau produktion
30 Metode Bæredygtighedsindekset er udviklet som prototype Vurderingen sker på grundlag af indikatorer Data indsamles og registreres i værktøjet AnalysePlatformen Data fra tre bedrifter i Danmark og to i Sverige er indsamlet for at teste og udvikle modellen
31 Syv elementer (delindekser) beskriver bæredygtighed Vurderingen sker ved indikatorer Indikatorerne beregnes ved at bruge eksisterende data i en ny sammenhæng Kvægdatabasen/CHR Gødningsregnskab Markplaner/-udbytter Pesticidopgørelse EB-ansøgning Årsrapport Registreringer på gården
32 Indikatorer for dyrevelfærd Indikatorer: Dødelighed Sygdomsbehandling Forekomst af sygdom og skader - Obligatoriske registreringer - Besætningsbesøg Anmærkninger slagteri Vurdering af hår/hårlag Bevægelsesscore/halthed Sundhed Adfærd Indikatorer: Frekvensen af adfærdsformer - Kommer på græs - Flugtafstand - Tilsyn med dyrene - Kalv går hos koen Indikatorer: Huld (% magre dyr) Vandforsyning Ædeplads pr. dyr Rent foder Fodring Opstaldning Indikatorer: Systemparametre - areal, underlag i stald - hvileareal - læ/skygge på græsmark Drivvejenes beskaffenhed Dyrenes rejse-sig adfærd
33 Klimapåvirkning CO 2 -ækvivalenter pr. kg kød (sl.vægt) Foderforbrug pr. dyregruppe opdelt i foderemner Klimabidrag fra foder og omsætning af foder (metan) i et standardsystem Ammekøer kg CO 2 -ækv./kg kød Kalve- og ungtyre 9-12 kg CO 2 -ækv./kg kød
34 Indikatorer for ressourceudnyttelse Indikator: Kg tørstof pr. kg kød Foderforbrug Arealforbrug Indikator: Hjemmeavlet foder Indkøbt foder (standardudbytte) Andet areal fx natur uden alternativ anvendelse
35 Ressourceudnyttelse pr. kg kød Foderforbrug Kg tørstof/kg tilvækst Arealforbrug m 2 /kg tilvækst
36 Indikatorer for miljø Indikator: Behandlingsindeks Pesticidforbrug Ammoniakemission Indikatorer: Ammoniakemission pr. kg kød på grundlag af følgende systemoplysninger: - gulvtype, - gylleforsuring, miljøteknologi - flydelag - overdækning af gyllebeholder - afgræsning Markbalance, N og P Indikatorer/data: Input - gylle - dybstrøelse - gødning dyr på græs - handelsgødning Output - korn - græs (slæt) - majs - andre afgrøder
37 Miljøpåvirkning Ammoniakfordampning i stald og lager Korrigeres for tid på græs Markbalance for N og P på hele arealet Pesticidforbrug til foderafgrøder
38 Indikatorer for biodiversitet Indikatorer: Antal og m 2 med - brakarealer - insektvolde - vildtstriber - markskel i forhold til det samlede areal. Indikatorer: Kg N tilført pr. ha med handelsog husdyrgødning Småbiotoper Produktionsintensiteten Indikator: Hvor mange ha bruges til foderproduktion Hvor mange ha naturareal bruges til foderproduktion Hvor mange ha er udlagt med vedvarende græs Andel (% af ha i alt) naturareal og udnyttet til foder Natur- og vedvarende arealer Udnyttelse af græsmarken Pesticider - arealandel Indikatorer: Procent sprøjtet foderareal Indikatorer: Areal med sædskiftegræs Areal med vedvarende græs Vægtes med arealet
39 Biodiversitet Produktionsintensitet Kg N udbragt pr. ha Andel sprøjtet foderareal Udnyttelsesmetode græsarealer Andelen af foderet hentet fra natur- og vedv. græsarealer Småbiotoper Fx vildtstriber, insektvolde og læhegn
40 Nr. Spørgsmål Ja Nej Ikke relevant Ansvarlig produktion Informeres og/eller tages hensyn til berørte naboer og andre ved udkørsel af husdyrgødning? Hensyn til omgivelserne Rengøres offentlige/private fællesveje altid efter endt kørsel, der har forsaget beskidte veje. Forhold som kan give accept af produktionen 3. Ligger markstakke med husdyrgødning eller ensilage mere end 60 m fra nabobeboelse? 4. Ligger markstakke med halm mere end 200 m fra nabobeboelse? Er der ryddeligt på bedriftens front (ved indkørsel til 5. bedriften) 6. Er der ryddeligt på hele bedriften? 7. Afsættes der min 1 gang årligt plastikmateriale/jern til godkendte genbrugsstationer? Sociale hensyn Arbejdssikkerhed Er medarbejdere ansat med overenskomstmæssige vilkår? CSR: Deltager skoleelever eller socialt udsatte i arbejdet på bedriften? Globale hensyn Brug af fornybar energi Recirkulering af affald 10. Anvendes fornybar energi fra fx vindmøller, solceller, halm, træflis og biogas? 11. Afsættes der kvæg til husdyrauktioner? 12. Udnyttes bedriftens naturarealer til oksekødsproduktion? 13. Har offentligheden adgang til bedriftens natur og engarealer? 14. Findes der på ejendommens arealer skiltning der fortæller om den mulige fare ved færdsel hos tyre? Kælver bedriftens køer/kvier på arealer/områder, hvor der ikke forefindes kønsmodne tyre? Findes der på ejendommen og dens arealer permanente drivveje/drivgange? Findes der på ejendommen og dens arealer fangegitre/fangefolde til håndtering af dyr?
41 Indikatorer for økonomi Indikator Besætning Bygninger og anlæg Jord Kapitalbinding Tilvækstværdi Indikatorer: Tilvækstværdi i årsrapporten - pr. kg kød (slagtevægt) Variable omkostninger Indikator: Indkøbt foder Grovfoder Strøelse Veterinære omk.
42 Økonomi kr. /kg kød (slagtevægt) Tilvækstværdi > 30,00 kr. = score 10 < 20,00 kr. = score 0 Variable omkostninger < 10,00 kr. = score 10 > 20,00 kr. = score 0 Kapitalbinding < 1,00 kr. = score 10 > 10,00 kr. = score 0
43 Eksempel på bæredygtighedsprofil på en dansk gård med ammekøer Ca. 110 køer. Opfedning af alle ungdyr. 160 ha, hvoraf 10 ha majsensilage, 20 ha korn, 10 ha sædskiftegræs og 120 ha vedvarende græs
44 Eksempel på bæredygtighedsprofil på en svensk gård med ammekøer Ca 90 køer. Opfedning af alle ungdyr. 135 ha, hvoraf 32 ha sædskiftegræs, 12 ha korn og 91 ha vedvarende græs
45 Eksempel på bæredygtighedsprofiler to gårde med ammekøer Økonomi (ej S) Ansvarlig produktion Dyrevelfærd Klima Ressource DK-dikor S-dikor Biodiversitet Miljø
46 Eksempel på bæredygtighedsprofiler på to gårde med Dansk Kalv (1) Indkøber ca tyrekalve per år, slagtealder 9 10 mdr., gns. slagtevægt 200 kg. 200 ha, hvoraf 10 ha sædskiftegræs, 20 ha ærter, 30 ha raps og 140 ha korn til foder og salg
47 Eksempel på bæredygtighedsprofiler på to gårde med Dansk Kalv (2) Indkøber ca tyrekalve per år, slagtealder 9 10 mdr., slagtevægt 200 kg. Bruger totalt 105 ha til foderproduktion, hvoraf 30 ha majsensilage, 50 ha kolbemajs og 25 ha korn.
48 Eksempel på bæredygtighedsprofil på en svensk gård med opfedning af ungtyre, som slagtes mdr. gamle Indkøber ca 400 tyrekalve per år, slagtealder mdr., slagtevægt 306 kg. Bruger totalt 206 ha, hvoraf 48 ha sædskiftegræs, 13 ha majs, 59 ha korn til foder og 86 ha korn til salg.
49 Eksempel på bæredygtighedsprofiler to gårde med Dansk Kalv slagtet 9-10 mdr. og en gård med ungtyre slagtet mdr. Økonomi (ej S) Ansvarlig produktion Dyrevelfærd Klima Ressource S-ungtjurar DK-dk1 DK-dk2 Biodiversitet (ej S) Miljø
50 Disposition Hvad kan vi bruge bæredygtighedsvurdering til? Forbrugeren Detailhandlen Forarbejdnings- og afsætningsvirksomhederne Landmanden/rådgiveren Andre Udfordringen ved at vurdere dyrevelfærd Eksempel på bæredygtighedsvurdering (oksekød) En hurtig gennemgang af REKSbæredygtighedsvurderingen Lidt om andre bæredygtighedsvurderinger februar 2014
51 Fem studielandbrug med ammekøer (2005 data) bæredygtighedsvurdering af klima, ressourcer og miljø Økonomi (ej vurd.) Ansvarlig produktion (ej. vurd.) Dyrevelfærd (ej vurd.) Klima Ressource Biodiversitet (ej vurd.) Miljø
52 Stor spredning studielandbrug Klima Ressource Miljø
53 Studielandbrugene Kg CO 2 -ækv./kg kød Foderproduktion 6,7 8,9 I alt inkl. Metan og Andre bidrag Ungtyr og DK Kalv er foreløbige beregninger (Lisbeth Mogensen, 2012)
54
55 Fodermidlernes klimaaftryk Grovfoder CO 2 g/kg ts Halm 104 Majsensilage 223 Helsædsensilage 264 Afgræsset natur mv. 266 Afgræsset vedvar. 285 Græsensilage, hø 396 Afgræsset sædskifte 532 Tilskudsfoder mv. CO 2 g/kg ts Kartoffelpulp 275 Korn(værdi for byg) 467 Rapskage/-skrå 473 Sojaskaller 537 Kraftfoder 578 Roepiller 860 Sojaskrå 918 Grønpiller(Plus) 1317
56 Konklusion parametre der har betydning for en klima- og miljøfornuftig kødkvægproduktion Klimaaftryk Fodermidler med lavt CO 2 -udledning Lille grovfoderandel Høj fodereffektivitet Tilvækst, kælvningsalder, slagtealder Ressourceudnyttelse En stor andel af foder fra arealer med lav alternativ værdi Høj fodereffektivitet og højt markudbytte Miljø Ekstensiv produktion Staldteknologi samt opbevaring og håndtering af husdyrgødning
57 februar 2014
58 februar 2014
59 Arlas klimatjek 0,4 0,35 0,3 0,25 kg CO 2 e pr kg EKM 0,2 0,15 0,1 Gns 2011 Din gård 1,03 1,13 0,05 0-0, februar 2014
60 Bæredygtighed i Husdyrhold og dyrevelfærd Det Økologiske Akademi, 27. januar 2014 Arne Munk, VFL Økologi Kvæg
Indeks for bæredygtighed i kødproduktionen
Indeks for bæredygtighed i kødproduktionen Tema: Kød KvægKongres 2013 Arne Munk 25. Februar 2013 Disposition Udfordringen for oksekød Bæredygtighedsvurdering hvad vurderer vi? Hvordan ser en fornuftig
Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:
Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres
Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI?
KvægKongres 2016 Herning 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? ØKOLOGI? - MIN PRÆSENTATION Markedet bærer økologien frem Overvejelser økologisk kødkvægproduktion Omlægningstjek,
Fodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg. Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum
Fodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum Projekt Bæredygtig Foder Formålet med denne fodermiddeltabel er, at
Opnået
Driftsenhed: 99999 Kvæg Opdateret: 27.05.2015 Besætning(er): 99999 KPO Rapport Dækningsbidrag, pr. årsko inkl. opdræt (1) Bruttoudbytte 33.109 32.517 30.735 31.961 36.844 Sum mælk Kr 30.917 29.458 28.510
Kødkvægs klimapåvirkning. Bjerre Kro, 11. April 2019 v. Ole Aaes
Kødkvægs klimapåvirkning Bjerre Kro, 11. April 2019 v. Ole Aaes Verdens samlede klimagas (GHG) udledning LUC (land use change), direkte og indirekte LUC Landbrug (Baumert et al., 2005. World Resources
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling
Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og
Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem
Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for
Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter
Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter Arne Munk, VFL Økologi Lisbeth Tønning, Jysk Økologi Kvægkongressen Herning 25. februar 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Disposition Selvforsyningsgrad
Kvægbedriftens klimaregnskab
Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen
Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.
Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste
Tre år med Studielandbrug med ammekvæg det har vi lært om produktion
Tre år med Studielandbrug med ammekvæg det har vi lært om produktion Tema 4 Kødkvæget overlever Konsulent Hanne Bang Bligaard Dansk Kvæg Ammekøer og græsarealet er tæt knyttet Udnyttelse af græsarealer
De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk
De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion Landskonsulent Arne Munk Tema 4: Økonomien blomstrer! Dansk Kvægs Kongres 2007 Disposition Optimisten blomstrer inkl. tilskud! Vigtige produktionsfaktorer
HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.
Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af
Mælkens klimaaftryk beregnet i DMS
Mælkens klimaaftryk beregnet i DMS Nicolaj I. Nielsen HusdyrInnovation, SEGES KVÆGKONGRES 2019 Foder og metan er centrale for klimaaftrykket Foderets klimaaftryk Metan fra omsætning af foderrationen DMS
Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent
Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Økologisk mælkeproduktion muligheder og udfordringer v/ Kirstine Lauridsen, agronom, DL, Økologisk Landsforening Landbrugsafdelingen, mail: KL@okologi.dk
Tabelsamling Resultat pr. kg mælk
Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42
25. Økologisk kød på handyr KVÆGKONGRES 2019
25. Økologisk kød på handyr KVÆGKONGRES 2019 KVÆGKONGRES 2019 Økologisk kød på handyr Mogens Vestergaard og Arne Munk, SEGES Herning, 25. februar 2019 Foto: Kirstine F. Jørgensen KVÆGKONGRES 2019 Vores
Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver
Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver Kvægkongres 2019 Troels Kristensen, Aarhus University, Department of Agroecology Mail:troels.kristensen@agro.au.dk
Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen ØkologiRådgivning Danmark
Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen jkh@jlbr.dk era@oerd.dk ØkologiRådgivning Danmark Fordi der er mangel på råvarer!!! Øvrige varer Mælk Oksekød Grønsager Æg Svinekød Frugt
PROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1
PROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1 Deltagere Aarhus Universitet - Martin Riis Weisbjerg - Jørgen Eriksen - Søren Østergaard - Lene Munksgaard - Morten Kargo - Jesper
Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen
MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION
MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første
Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD
Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD Set fra koen Set med klimabriller Set udefra (politikere, forbrugere) Hvorfor er vi egentlig så optaget af græs? Økologisk græsmark 6500
2. Dækningsbidrag. Opgave 2.1. Produktionsgrene. Opgave 2.2. Intern omsætning. Giv eksempler på produktionsgrene:
11 2. Dækningsbidrag Opgave 2.1. Produktionsgrene Giv eksempler på produktionsgrene: på en kvægejendom: Malkekøer - Kvieopdræt Slagtekalve Ungtyre på en svineejendom: Sohold Smågrise Slagtesvin på en planteavlsejendom:
FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II
Gefion, Sorø 15. november 2016 Arne Munk Teamleder husdyr FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II STØTTET AF mælkeafgiftsfonden
Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER
Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over
Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter
Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Kirstine F. Jørgensen, VFL, Kvæg Mogens Vestergaard, DJF, AU Allan Mikkelsen & Mette Eriksen, KFC Produktionsforsøg på KFC Fodring med kolbemajsensilage
Økologisk kød på handyr
KVÆGKONGRES 2019 Økologisk kød på handyr Mogens Vestergaard og Arne Munk, SEGES Herning, 25. februar 2019 Foto: Kirstine F. Jørgensen KVÆGKONGRES 2019 Vores præsentation Mere økologisk kød på handyr Status
GÅRDEJER LARS LANDMAND AGRO FOOD PARK AARHUS N
BUDGET 2017 Specifikationer og analyser 01.01.2017 31.12.2017 GÅRDEJER LARS LANDMAND AGRO FOOD PARK 15, 8200 AARHUS N AGRO FOOD PARK 15 8200 AARHUS N INDHOLD SPECIFIKATIONER OG ANALYSER 3 Produktionsbudget...3
KLIMAHANDLINGER PÅ SKORDALSRIS VED LOUISE & SØREN JUST NEXT STEP 9. JANUAR 2019
KLIMAHANDLINGER PÅ SKORDALSRIS VED LOUISE & SØREN JUST NEXT STEP 9. JANUAR 2019 SKORDALSRIS EJENDOM Årskøer: 153 dansk sortbroget (i dag 190) Dyrkningsareal: 249 ha (i dag 470 ha ) Staldsystem: sengebåse
Tabelsamling Resultat pr. kg mælk
Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54
Foderplaner, stor race. Dagligt foder i gennemsnit pr. årsko
47 Om kalkuler for malkekvæg Kalkulerne for malkekvæg er beregnet for 4 foderplaner for både stor race og Jersey. De viste kalkuler for 2009/2010 svarer til det forventede gennemsnitlige ydelsesniveau
4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.
34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående
Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold
Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-
1. Landbruget i samfundet
7 1. Landbruget i samfundet Opgave 1.1. Virksomhedstyper Produktionsvirksomhed, handelsvirksomhed eller servicevirksomhed? Sæt kryds ved det rigtige svar. Produktion Handel Service Maskinstation Bagerforretning
Styring af og opfølgning på foderproduktionen Erfaringer fra projekt Produktionsstyring på økologiske malkekvægbedrifter
Styring af og opfølgning på foderproduktionen Erfaringer fra projekt Produktionsstyring på økologiske malkekvægbedrifter Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Økologikonsulent Solvejg Pedersen, Dansk
Fremtidens ko sammenhæng imellem avlsmæssige ændringer og nye staldsystemer
Fremtidens ko sammenhæng imellem avlsmæssige ændringer og nye staldsystemer Workshop: Fremtidens kostald Onsdag d. 2-12 2015 Jørn Rind Thomasen, VikingGenetics Morten Kargo, AU/SEGES Kvægets præstationer
Principperne for indeksberegning
Principperne for indeksberegning Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avl er et stærkt redskab! Permanent genetisk fremgang fra generation til generation Forskel mellem
KLIMA OG KØER HVAD ER OP, OG HVAD ER NED?
KLIMA OG KØER HVAD ER OP, OG HVAD ER NED? Landbrugets klimapåvirkning I Danmark har vi allerede en af verdens mest klimaeffektive fødevareproduktioner. Godt landmandskab, innovative virksomheder og en
REDUCER PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE
KvægKongres 2016 Herning, 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi REDUCER PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE - ERFARINGER FRA PROJEKTET STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION STØTTET AF mælkeafgiftsfonden
Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima
Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Landskonsulent Ole Aaes, HusdyrInnovation, SEGES Hvad døde hummere i Gilleleje førte
KLIMALANDMAND Værktøj til klimahandling på bedriften Klimaworkshop 12. juni 2019
KLIMALANDMAND Værktøj til klimahandling på bedriften Klimaworkshop 12. juni 2019 DAGENS MÅL & JERES ROLLE Input til værktøjets rammesætning Input til værktøjets faglige indhold Sikring af et operationelt
Øko SOP-Afgræsning beskriver de arbejdsgange, der sikrer, at økologikravene overholdes med hensyn til kvægets afgræsning.
Øko SOP-Afgræsning Øko SOP-Afgræsning beskriver de arbejdsgange, der sikrer, at økologikravene overholdes med hensyn til kvægets afgræsning. Blandt de emner der behandles, er: Specifikke krav til afgræsning
Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha
majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden
Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer
Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer Fodernormerne til malkekøer, kvier, tyre og stude samt ammekøer gældende i NorFor og DMS Dyreregistrering. Malkekøer Holstein,.00 kg EKM Energibehov,
FRISTELSER VED AFGRÆSNING
FRISTELSER VED AFGRÆSNING Thomas Andersen, Kvæg Herning kongrescenter 1. marts 2015 KVÆGKONGRES 2016 INDHOLD Strategiske overvejelser Økonomi Forventet produktion Arbejdsindsats Andre effekter 2... AFGRÆSNING
Fodring af kvier, som kælver ved måneder
Fodring af kvier, som kælver ved 22-24 måneder Dansk Kvægs Kongres Tirsdag den 26. februar 2008 Herning Kongrescenter Konsulent Irene Fisker Dansk Kvæg Kælvekvierne bliver yngre Vægt ved kælvning er vigtigere
Foders klimapåvirkning
Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet
Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg
Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg. Rådgivning Kødkvæg 2011-2012 Rådgivningsteam Kødkvæg består af 16 rådgivere fordelt over landet: Rådgivningsteam
Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte
Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Om projektet og om økonomiske værdier generelt Den valgte model principperne Kort om forudsætninger og resultater Økonomisk
Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde
Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder øget frekvens af registrering for racens avlsfremgang Avlsseminar for Dansk Kødkvæg Horsens Januar 2010
Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005
Told- og Skattestyrelsen 28. oktober 2005 Østbanegade 123, J.nr. 911-00836 /39 2100 København Ø Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005 På vegne af Landsforeningen
Klimahandlingsplan 2012
Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden
Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen
Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.
ØKOLOGIKALKULER 2010 En- Året 2010 Året 2011 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %
Prisforudsætninger for kvægkalkuler Udarbejdet til: Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2010 og anslåede priser for 2011. Af: P.Mejnertsen, Tove Serup og Kirstine Flintholm Jørgensen
Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014
Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014 Arne Munk Hovborg Kro Holmeåvej 2, 6682 Hovborg 12. november 2014 Program Velkomst og præsentation af projektet og programmet v/ konsulent
Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen
FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.
Fodringsteknologier og ny DE-
Fodringsteknologier og ny DE- beregning på kvæg Miljøgodkendelse / Kvæg Tirsdag den 17. marts 2009 Borbjerg Mølle Kro Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Tiltag i miljøloven med relation til ernæring af
KVÆGNØGLE RESULTATER 2013
KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...
Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008
Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Teamleder i Kødproduktion Per Spleth, Dansk Kvæg psp@landscentret.dk Tlf 8740 5301/30921774 Udfordringer kødkvæg 10.000
Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi
Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng
Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?
Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk
Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.
18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i
Bilag 1 2/36
Bilag 1/36 Bilag 1 2/36 Bilag 2 3/36 Bilag 3 4/36 Bilag 4 5/36 Bilag 5 6/36 Bilag 6a 7/36 Bilag 6b 8/36 Bilag 7 9/36 Bilag 8a 10/36 11/36 Bilag 8b 12/36 13/36 Bilag 9 Malkekøer (SDM) BAT Etape 1 Alle dyr
NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt
NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt Diskussionsmøde om avlsmål indenfor HF 21. januar 2010, Agerskov Kro Morten Kargo Sørensen 1 NTM et fælles nordisk avlsmål foar alle pr. race
ØKOLOGIKALKULER 2009 En- Året 2008 Året 2009 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %
Prisforudsætninger for kvægkalkuler Udarbejdet til: Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2008 og anslåede priser for 2009. Af: P.Mejnertsen, Tove Serup og Kirstine Flintholm Jørgensen
Syv bedrifter i afgræsning og køernes produktion. Troels Kristensen & Karen Søegaard, DJF
Projekt ORMILKQUAL Syv bedrifter i 2007 - afgræsning og køernes produktion. Troels Kristensen & Karen Søegaard, DJF Baggrund Variationer i køernes optag af bælgplanter antages at påvirke mælkens sammensætning.
Udfordringer og muligheder ved ekstensiv græsning
Udfordringer og muligheder ved ekstensiv græsning Teamleder Per Spleth, Videncenter for Landbrug, Kvæg Mail: psp@vfl.dk Tlf : 8740 5301 Kvægfaglige udfordringer ved afgræsning på ekstensive arealer Økonomi
Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation
Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning Grovfoderseminar 6.-7. februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation Indhold Afgræsning Estimering af græsoptag Erfaringer fra afgræsningsskolerne
SARA hos malkekøer. En case om fodringsmanagement hos otte mælkeproducenter
SARA hos malkekøer En case om fodringsmanagement hos otte mælkeproducenter Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Finn Strudsholm,
Udvikling af bedriften:
EDF Stormøde Holdbarhed af mine Køer & min Bedrift Jac & Janet Broeders 21/10 2015 Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk 2003
Kortperiodisk opgørelse, Kvæg Konteringsguide til Ø90, Version 2.2
Kortperiodisk opgørelse, Kvæg Konteringsguide til Ø90, Version 2.2 Guide til kontering i Ø90, for kvægejendom Dette hæfte er en oversigt, omfattende de hyppigst anvendte konto nr. til produktionsgrenkode
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd
Sådan avler jeg min favoritko
Sådan avler jeg min favoritko Teamleder Anders Fogh, VFL, Kvæg Team Reproduktion og Avl Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Grønt Regnskab Besætning ved regnskabsperiodens start og slutning
Besætning ved regnskabsperiodens start og slutning Besætningens størrelse ved regnskabsperiodens start og slutning svarer i princippet til en hvilken som helst anden beholdning og bør registreres. Regnskabsår:
Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det
Føns fårelaugh Føde præference Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned i
FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?
FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN ( TIL 8 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE? ANNEDORTE JENSEN, NATASHA DRAKE OG MOGENS VESTERGAARD EFTERÅRSMØDER DLBR SLAGTEKALVE 7 HVORFOR INTERESSERE
1. hovedforløb Kvier
1. hovedforløb 2018 Kvier Kvie fra fødsel til ko Målet med opdræt af kvier er følgende: At få nye og gode (bedre) køer At lave gode kælvekvier Nem overgang fra kvie til ko uden problemer Køer med et stort
God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller
God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller Disposition 1. Det økonomisk optimale kvægsædskifte Er der økonomi i at forpagte
Optimalt valg af kløvergræsblanding
Kvægkongres 2017 Landskonsulent Ole Aaes SEGES, HusdyrInnovation Optimalt valg af kløvergræsblanding Forhold der skal tages i betragtning, når I skal vælge kløvergræsblanding Totale økonomi på bedriften
Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.
Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion
Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Lisbeth Mogensen, Jørgen E. Olesen & Marie Trydeman Knudsen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet Generalforsamling
BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager
BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig
Præsentation og analyse af Kvægnøgleresultater Rik Kool, Kvægkonsulent
Præsentation og analyse af Kvægnøgleresultater 2016 Rik Kool, Kvægkonsulent Forudsætninger Baseret på opgørelser for 2016 118 besætninger 46 Jersey 69 stor race 3 økologer Valgt ud fra dominerende race
Dansk Kvæg indsamler data om staldforhold og management på danske kvægbedrifter
Dansk Kvæg indsamler data om staldforhold og management på danske kvægbedrifter Vær med til at afdække forskelle i produktionen 1.550 mælkeproducenter har allerede besvaret spørgsmålene. 5.150 producenter
Status på L&F, Kvægs politiske arbejde
Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet
DLBR Kortperiodisk opgørelse. Konteringsguide til Ø90, Version 2.0
DLBR Kortperiodisk opgørelse Konteringsguide til Ø90, Version 2.0 Guide til kontering i Ø90, for kvægejendom Dette hæfte er en oversigt, omfattende de hyppigst anvendte konto nr. til produktionsgrenkode
Variation i foderoptagelse og ædemønster Har det betydning for vomacidose, vægtforskelle og optimal belægningsgrad
Fokus på vækst Variation i foderoptagelse og ædemønster Har det betydning for vomacidose, vægtforskelle og optimal belægningsgrad Mogens Vestergaard & Martin Bjerring Aarhus Universitet/SEGES Undersøgelse
Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage
Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed
Avl. Hvad er avl? Formålet med avl? hovedet under armen eller brug af avlsforening nøje planlægning, fx efter avlsmål eller avlsprogram
Hvad er avl? Avl hovedet under armen eller brug af avlsforening nøje planlægning, fx efter avlsmål eller avlsprogram Formålet med avl? ønskede egenskaber/kendetegn udbredelse af arten/racen lave avlsdyr
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i
Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.
KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på
Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne
Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det
Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater
Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater Avlskursus for kødkvægsproducenter Aulum fritidscenter Januar 2010 Anders Fogh Landscentret, Disposition Grundlæggende
Ansøgning om 12 godkendelse på Nordpolen, Bregninge Møllevej 10, 5970 Ærøskøbing tilhørende Jens Hansen, samme adresse skema 96481
Vissenbjerg, den 22. juni 2017 Ansøgning om 12 godkendelse på Nordpolen, Bregninge Møllevej 10, 5970 Ærøskøbing tilhørende Jens Hansen, samme adresse skema 96481 Jens Hansen har på ejendommen Nordpolen,
Klimahandlingsplan 2016
Klimahandlingsplan 2016 Helgård og Røjlegård Esben Ingerslev Kæderupvej 8 3200 Helsinge Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden
Slagtekalve - 1. Hovedforløb 2018
Slagtekalve - 1. Hovedforløb 2018 Plan/program Formål med tyrekalve Kort om kalven Div. intro om kalve/ungtyre-produktion Fodring Sygdomme Slagtning og klassificering Andre slagtedyr (køer, krydsningskalve,