KOMØK 16 Seminar N 26. maj Resultatledelse - hvordan skape kontinuerlig forbedring og læring med utgangspunkt i styringsdata?
|
|
- Erling Juhl
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KOMØK 16 Seminar N 26. maj 2016 Resultatledelse - hvordan skape kontinuerlig forbedring og læring med utgangspunkt i styringsdata?
2 Resultatledelse - hvordan skape kontinuerlig forbedring og læring med utgangspunkt i styringsdata? Vibeke Normann Andersen Analyse- og Forskningschef
3 Indhold Kort om KORA Hvad er resultatbaseret styring KORAs undersøgelser Resultatbaseret styring på grundskole-, beskæftigelses- og socialområdet (samt på hospitalsområdet) Debatten i Danmark det fremadrettede arbejde med resultatbaseret styring Vibeke Normann Andersen Analyse- og Forskningschef KORA vian@kora.dk
4 Kort om KORA Et statsligt uafhængigt analyse- og forskningsinstitut KORA har til formål at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. Beskæftiger sig med problemstillinger i den offentlige sektor herunder særligt velfærdsområderne og organiseringen af disse i kommuner og regioner
5 5 Hvad er resultatbaseret styring? "En ledelsesstil (og styringsform), der inkorporerer og ideelt set bruger de målte performance-informationer til at træffe beslutninger (Van Dooren, Bouckaert og Halligan, 2015:37). Input Feedback Outcome Output
6 RBS forbedringspotentiale Internt: RBS kan tydeliggøre vage og ofte symbolske dele af en organisation, omsætte sådanne områder til handling, producere performance feedback, evaluere og tilpasse mål, strategier og handlinger Eksternt: RBS skaber åbenhed og gennemsigtighed, facilitere input fra borgerne, forbedre ansvarlighed og responsivitet
7 Resultatbaseret styring handler om At måle og lede på basis af resultater Men har også implikationer for strukturering af relationer mellem det besluttende og udførende niveau, værdier, fordeling af ressourcer mv.
8 8 Forudsætninger for at opnå den forventede effekt ved Resultatbaseret styring 1.Formulering af mål for en given indsats 2.Indsatser og ressourcer skal organiseres, så de ønskede resultater kan opnås 3.Løbende monitorering og vurdering af præstationer 4.Ledelsen træffer beslutninger på baggrund af den indsamlede viden
9 Forhold som påvirker de grundlæggende elementer i Resultatbaseret styring Målenes karakter Ledelse og org. Skønnets karakter Fremmende og hæmmende faktorer Målgr. s karakteristika
10 Eksempler på KORAs undersøgelser om Resultatbaseret styring Review af resultatbaseret styring Resultatbaseret styring på grundskole-, beskæftigelses- og socialområdet. Resultatdokumentation på det sociale område. Et kommunalt perspektiv Styringsreview på hospitalsområdet. Forslag til procedure- og regelforenkling. Nye styre- og arbejdsformer som led i moderniseringen af den offentlige sektor. En analyse af tre cases i kommune, region og stat Se
11 Resultatbaseret styring i Danmark Stor forskel på erfaringsgrundlag: Nogle områder har længe anvendt Resultatbaseret styring, andre er kun lige startet. Stor forskel på typen af systemer: Fra meget komplekse omfattende systemer på hospitalsområdet til mere enkle systemer på grundskoleområdet Tendens: at resultatbaseret styring skrives ind i store reformer i DK folkeskolereform, reformer på beskæftigelsesområdet, målstrukturen forsimples.
12 Formålet med KORAs analyse af Resultatbaseret styring på tre velfærdsområder Give et overblik hvad vi ved om Resultatbaseret styring, når det anvendes som styringsredskab på udvalgte velfærdsområder Belyse betydningen af virkende mekanismer i Resultatbaseret styring Belyse hvilke effekter Resultatbaseret styring har i leveringen af offentlige indsatser
13 KORAs analyse af Resultatbaseret styring En systematisk litteraturgennemgang af danske og internationale analyser af effekter af resultatbaseret styring på tre store kommunale velfærdsområder: - Grundskolen - Beskæftigelse - Socialområdet Litteraturreviewets vidensgrundlag: 1387 forskningsrapporter og evalueringer blev identificeret I alt 60 studier indgår i reviewet (27 på grundskoleområdet, 14 på beskæftigelsesområdet og 19 på det sociale område)
14 Studiernes fokus på de tre områder Det sociale Beskæftigelse Output Input Outcome Grundskole Feedback
15 Analysemodel Figur Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet..1 Analysemodel Sektor Stat: Kommune: Medarbejdere: Effekter: Valg af mål Implementering af mål Implementering af mål Borgere Kvalitet Effektivitet Målenes karakter Ledelse Skønnets karakter Økonomitype Organisationstype Hæmmende og fremmende faktorer
16 Eksempler på resultatmål på grundskoleområdet Den danske folkeskolereform 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.
17 Eksempler på resultatmål på beskæftigelsesområdet Reform af refusionssystemet 1) Flere ledige skal opnå varig beskæftigelse hurtigst muligt 2) Refusionssatserne for den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter aftrappes over tid fra 80 pct. de første 4 uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge og 20 pct. fra efter uge 52.
18 Eksempler på resultatmål på det sociale området Målsætninger 1. Udsatte børn og unges faglige niveau i folkeskolen skal forbedres. 2. Flere udsatte unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. 3. Flere personer med handicap skal i uddannelse og beskæftigelse. 4. Flere personer med psykiske vanskeligheder eller sociale problemer skal i uddannelse eller beskæftigelse. 5. Flere personer udsat for vold i nære relationer skal i uddannelse og beskæftigelse. 6. Færre udsatte unge skal begå kriminalitet. 7. Færre skal være hjemløse. 8. Der skal være større effekt af stofmisbrugsbehandlingen. 9. Der skal være større effekt af alkoholbehandlingen. 10. Flere uden for arbejdsfællesskabet skal være en del af den frivillige indsats.
19 19 Grundskoleområdet eksempler på udfordringer Social slagside: Målstyring har positiv effekt for fagligt stærke elever men ringere effekt for fagligt svage elever Skæv ressourcefordeling: De bedste og de dårligste skoler får tilført ekstra ressourcer den brede midte bliver overset Målfiksering: Skolerne fokuserer for meget på at opfylde målene og bortprioriterer andre vigtige opgaver
20 20 Beskæftigelsesområdet eksempler på udfordringer Fokus på kortsigtede resultater: Man satser på at få ledige hurtigt ud i midlertidige jobs fremfor at satse på langtidsvirkende kompetenceudvikling og uddannelse. Fokus på lavthængende frugter: Man satser på programmer for ressourcestærke ledige, hvor det er lettest at opfylde målene. Demotiverede medarbejdere: Medarbejdere udvikler en bureaukratisk tjeklistekultur fremfor fagligt professionelle skøn
21 21 Socialområdet - eksempler på udfordringer Ingen fælles mål: Meget broget målgruppe, som rummer både misbrugere, handicappede, ældre og socialt udsatte. Der findes ikke ét klart mål. Mangel på evidenskultur: Det er svært at sætte konkrete mål og måle på bløde sociale værdier. Fokus på enkeltsager: Politikere og ledere er bange for dårlige sager og tager derfor beslutninger, som er sikre nu og her. Det hindrer negativ omtale, men er ikke altid det mest fornuftige på langt sigt.
22 22 Supplerende eksempel: Hospitalsområdet Kvalitetsstyring - på godt og ondt Kvalitetsarbejdet er blevet systematiseret Systemer for retningslinjer og procedurer Kvalitet er blevet en ledelsesopgave Mængden af ting der skal dokumenteres og registreres er for stor Dokumentation af negative fund Kvalitetsmonitoreringsmodeller øger kravene til dokumentation Fokus væk fra kerneopgaven Tidspresset på medarbejderne vokser Kamelslugning: Det skal I bare
23 Hvad ved vi om effekter af Resultatbaseret styring på velfærdsområderne? Skaber Resultatbaseret styring effektivitet og kvalitet for borgerne? Hvilke mekanismer afgør, om Resultatbaseret styring har effekt? Resultatbaseret styring virker men ikke altid efter hensigten
24 24 RBS virker, men ikke altid efter hensigten Målet er nået men hvad var formålet? De svageste taber Mangler entydige mål og gode måleredskaber Fagligt skøn eller tjekliste
25 De tværgående erfaringer Alle teoretiske og begrebslige forudsætninger i Resultatbaseret styring er ikke tilstede samtidigt Udfordringer med klare og transparente mål primært i den sociale sektor Udfordringer ved om de måleredskaber som anvendes indfanger kerneydelsen Misfortolkning af data
26 Alle forudsætninger er aldrig samtidig til stede... RBS forudsætninger 1.Klare mål 2.Indsamling af valide data 3.Resultatbeslutninger 4.Redskab til refleksion Faktiske udfordringer 1.Mange mål 2.Fokus på kortsigtede resultater og prioritering af lette borgere 3.Politikere og borgere mistolker resultaterne 4.Målfiksering og tjeklisteadfærd
27 Debatten i DK
28 28 Vejen frem... Version 2.0 Bedre mål og måleredskaber Klare prioriteringer af kernefaglige målsætninger Inddeling af målgruppen i risikogrupper eller redskaber til risikojustering Større bevidsthed om begrænsningerne i RBS RBS er ikke en one size fits all model RBS skal tilpasses den konkrete kontekst
29 Undgå målmylder færre mål og mere ledelse Skab sammenhæng mellem de opstillede mål og resultater, incitamentsstruktur og organisationskultur Anvend og skab viden om sammenhæng mellem indsats og resultat Forbedre kompetencer i hele organisationen, så den kan handle på basis af resultaterne Klare og tydelige beslutningsrammer for håndtering af konsekvenserne af resultaterne
30 Studiernes kriterier og måling Beskæftigelse Social Skole
31 Systematisk litteraturreview som metode 1. Screening af potentielt relevante studier i elektroniske databaser 2. Vurdering af studiernes relevans i fht. at belyse hæmmende og fremmende faktorer samt effekten af RBS 3. Klassifikation af relevante studier herunder deres empiriske belæg 4. Redegørelse og analyse af forhold som har betydning for RBS-effekt 5. Vurdering af studiernes konklusioner på tværs af lande, sektorer og administrative sammenhænge.
Resultatbaseret statsstyring af lokal kernevelfærd
Resultatbaseret statsstyring af lokal kernevelfærd Marie Østergaard Møller, Ph.d. i statskundskab, tidligere lektor, AU og seniorforsker, KORA, nu ejer og grundlægger af ProPublic kvalitativ effektmåling
Læs mereVibeke Normann Andersen Analyse- og Forskningschef
Grisen bliver ikke tungere af at blive vejet! Eller gør den? Om Resultatbaseret styring på tre velfærdsområder Vibeke Normann Andersen Analyse- og Forskningschef Dansk Evalueringsselskab 9. September 2016
Læs mereØkonomistyringens og økonomichefernes udfordringer
Økonomistyringens og økonomichefernes udfordringer Dilemmaer mellem stram økonomistyring øvrige styringsregimer og det som skaber værdi for borgeren Vibeke Normann Andersen Analyse- og Forskningschef Økonomidirektørforeningens
Læs mereKvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen
Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre
Læs mereVidensbaseret socialpolitik og -praksis
KONFERENCEPROGRAM Vidensbaseret socialpolitik og -praksis Arrangeret af Socialstyrelsen i samarbejde med UCL og KORA Konferencen sætter spot på, hvordan vi på socialområdet styrker en vidensbaseret socialpolitik
Læs mereDOKUMENTATION OG EFFEKT I SOCIALT ARBEJDE. V/Marie Østergaard Møller, ProPublic
DOKUMENTATION OG EFFEKT I SOCIALT ARBEJDE V/Marie Østergaard Møller, ProPublic Udgangspunkt Magt, interesser og målsætninger på det sociale område Positioner, viden og målgrupper på det sociale område
Læs mereHvem leder hvad, hvem og hvordan?
Hvem leder hvad, hvem og hvordan? Vibeke Normann Andersen Ph.d., Analyse- og Forskningschef, VIVE vian@kora.dk Begrebet offentlige ledere kan ikke skæres over én kam. Politiske målsætninger skal justeres
Læs mereNotat om: Frederiksberg Kommunes styringsmodel, herunder effektstyring samt KORAs Review af resultatbaseret styring.
Bilag 1. 30. maj 2016 Sagsbeh.:LL J.nr.: 00.15.10-P22-1-16 Udvikling og Dokumentation Notat om: Frederiksberg Kommunes styringsmodel, herunder effektstyring samt KORAs Review af resultatbaseret styring.
Læs mereMødrehjælpen. Resultatbaseret arbejde i Mødrehjælpen. En frivillig social organisation fra 1983.
Mødrehjælpen En frivillig social organisation fra 1983. Rådgivning af sårbare og udsatte børnefamilier - social, uddannelse og beskæftigelse, økonomi og sundhed. Fortaler for sårbare og udsatte børnefamilier.
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereMasterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011
Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereReview af resultatbaseret styring
Marie Østergaard Møller, Katrine Iversen og Vibeke Normann Andersen Review af resultatbaseret styring Resultatbaseret styring på grundskole-, beskæftigelses- og socialområdet Review af resultatbaseret
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialstyrelsen, Odense 15. juni 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for Data, Analyse og Metode Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereStrategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020
3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen
Læs mereCenter for Undervisning
Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,
Læs mereUdviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal
Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal 2015 2016 5. og sidste temadag 21. april 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/materiale r-til-forloeb/rudersdal-kommune
Læs mereMatematiklæreres planlægningspraksis og læringsmålstyret undervisning
Matematiklæreres planlægningspraksis og læringsmålstyret undervisning Webinar, Danmarks Matematikvejleder Netværk D. 21. april 2016 Charlotte Krog Skott Lektor, UCC cksk@ucc.dk Disposition for oplæg Motivation
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangskolen 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 3 3. Nationalt fastsatte,
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater
1.juli 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs mereRefusionsreformen de organisatoriske valg og frontlinjen
Gør tanke til handling VIA University College Refusionsreformen de organisatoriske valg og frontlinjen Else Marie Frandsen & Thorsten Braun VIA University College Dagens program 1.) Præsentation af egen
Læs mereVEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE
VEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE Indledning Formålet med effektkæden er at have et værktøj til at planlægge og styre vores indsatser efter, hvad der giver effekt for borgerne. Samtidig kan effektkæden bruges
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereSAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET
SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET Forår 2018 Om undersøgelsen KL s forvaltningsundersøgelse på børn- og ungeområdet er gennemført blandt de kommunale børn-
Læs mereKORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.
KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige
Læs mereSådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen
Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål
Læs mereOFFENTLIG PRODUKTIVITET -Et mål i bevægelse
OFFENTLIG PRODUKTIVITET -Et mål i bevægelse Oplæg på Produktivitetsseminar 2018 Det Økonomiske Råds Sekretariat Torsdag den 18. januar 2018 Lene Holm Pedersen, ph.d. Professor, Institut for Statskundskab
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereSocialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde
Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde 2014-2017 Den socialpolitiske indsats i København retter sig mod de borgere, der måtte have brug for en særlig indsats. Det er de socialt udsatte
Læs mereHvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.
Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Claus Vinther Nielsen Professor, forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer
Læs mereJohn Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab
John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab Dagens emner Konkurrence om ydelser og aktiviteter Evidensbaserede ydelser Konkurrence nej. Evidens Ja. Ingen konkurrence
Læs mereDEN KOMMUNALE MÅLSTYRING I FOLKESKOLEREFORMEN
Gå-hjem-møde 28.02 2017 DEN KOMMUNALE MÅLSTYRING I FOLKESKOLEREFORMEN Bente Bjørnholt HVEM ER JEG? Senior forsker, ph.d. KORA Styring, ledelse og evaluering Primære projekter: Følgeforskning folkeskolereformen
Læs mereDe 10 sociale mål Holstebro Kommune (voksenområdet)
De 1 sociale mål Holstebro Kommune (voksenområdet) Regeringens 1 sociale mål skal sætte retning for og skabe større fremdrift i socialpolitikken: Flere skal være en del af arbejdsfællesskabet, og færre
Læs merestyring tema RESULTATBASERET Ønskede og uønskede effekter Når nye registreringer skyder op som paddehatte
leder tema DET NATIONALE INSTITUT FOR KOMMUNERS OG REGIONERS ANALYSE OG FORSKNING 02 2015 Ønskede og uønskede effekter Når nye registreringer skyder op som paddehatte Den svære balance mellem resultater
Læs mereKvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]
Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Læs mereSamarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger
Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt
Læs mereDokumentation på dagsordenen! Nye kommuner, nye krav
Dokumentation på dagsordenen! Nye kommuner, nye krav Dokumentation (ordbog): at fastslå ved hjælp af (især) skriftlige beviser Dokumentation i daglig tale: statistik, rapporter, redegørelser, forskning,
Læs mereSCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole
Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole Introduktion til KVIK Modellen Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune
Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner
Læs mereBorgernær Service. Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg. Fagsekretariat/Stab ( )
Borgernær Service Ambitionerne i den Danmarks digitale strategi 2011-2015 fokuseres på effektivisering af den offentlige sektor, og bedre rammevilkår for virksomheder. I forlængelse heraf er flere initiativer
Læs mereProjekt - Håndtering af psykisk arbejdsmiljø i ledelsessystemer
Projekt - Håndtering af psykisk arbejdsmiljø i er Hans Jørgen Limborg - Teamarbejdsliv Bureau Veritas Konventum Finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden Certificeringsudvalget indgår som følgegruppe
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereOplæg KORAs konference den 4. november 2014
Oplæg KORAs konference den 4. november 2014 Workshop C i første runde: Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? - 4 (5) konkrete nedslag set fra BKFs perspektiv Nedslag 1 nye
Læs mereSocialtilsyn Midt. Dokumentationskonferencen 27. Maj v. Ulla B. Andersen
Socialtilsyn Midt Dokumentationskonferencen 27. Maj 2015 v. Ulla B. Andersen Hvorfor resultatdokumentation på det specialiserede område? For at sikre, at tilbuddene og plejefamilierne skaber udvikling
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger
Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereMIO-møde tirsdag
MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget
Læs mereKærlighed ved andet blik. Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO
Kærlighed ved andet blik Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO Disposition 1. Generelle betragtninger om kvalitet og meningsfuldhed 2. Hvad skal der overordnet til for at arbejde
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereResultatstyret indsats (RBS) Hvordan i praksis?
Resultatstyret indsats (RBS) Hvordan i praksis? Resultatbaseret styring har stået højt på dagsordenen i de sidste års forvaltningspolitik i Danmark både i staten og kommunerne. Resultatbaseret styring
Læs mereHVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL
HVAD SKABER KVALITET I FOLKESKOLEN? Lars Qvortrup NCS, DPU, Aarhus Universitet Rudersdal kommune 17. januar 2019 HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL 1 FORMÅL, MÅL OG RAMMEBETINGELSER Folkeskolens
Læs mereResultatdokumentation. Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015
Resultatdokumentation Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015 Dagens oplæg roller, tilsyn og produkter Opgaven er klar men der er mange veje til målet Resultatdokumentation en væsentlig del af socialtilsynets
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden
FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET 2017 Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden INDLEDNING I h o v e d s t a d s r e g i o n e
Læs mereLedelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen
Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?
Læs mereResultatdokumentation
esultatdokumentation esultater 2012 Ann-Britt Wetche Chef for Socialforvaltningen, Vision og målsætninger Socialforvaltningen, Hvordan ved vi, om vi lykkes med indsatserne? som pioner ift. at dokumentere
Læs mereLedelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser
Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer
Læs mereINPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
Læs mereRessourceregnskab. Et initiativ i forlængelse af styringsanalyse
Ressourceregnskab Et initiativ i forlængelse af styringsanalyse Formål At styrke informationsgrundlaget for styring af uddannelsernes kvalitet både centralt og decentralt sikre øget åbenhed og gennemsigtighed
Læs mereFolkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014
Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014 Nationale mål, resultatmål og Fælles Mål Tre nationale mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereFolkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Læs mereDriftsaftale 2013. Socialområdet
Driftsaftale 2013 Socialområdet 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Beskrivelse af organisationen på Socialområdet... 3 2.1. Socialafdelingen... 3 3. Økonomi... 3 4. Socialområdets mål og specifikke indsatser...
Læs mereDriftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet
Dato: 27. maj 2014 Brevid: 2309476 Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet I dette notat gives en endelig opfølgning på Driftaftale for Socialområdet 2013 og den afledte effekt for målopfyldelsen
Læs mereRigsrevisionens strategi
Rigsrevisionens strategi 2018-2020 Januar 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE Rigsrevisors forord 1 Strategien et overblik 2 Værdi 3 Mission, løfter og indsatser 4 Resultatkrav 9 RIGSREVISORS FORORD 1 Rigsrevisors
Læs mereKommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet
Sammenfatning Kommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet Katrine Iversen, Didde Cramer Jensen, Mathias Ruge og Mads Thau Sammenfatning - Kommunernes perspektiver på centrale
Læs mereAnalysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.
Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mere1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen
Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel
Læs mereKvalitetsrapport Samsø Skole 2016
Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Læs mereEksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation
Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation God ledelsesinformation skal sikre en bedre styring og udvikling af området, og det er derfor nødvendigt indledningsvist at overveje, hvilken
Læs mereStyring af beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsestræf 2010 Kristina Bendixen, KL
Styring af beskæftigelsesindsatsen Beskæftigelsestræf 2010 Kristina Bendixen, KL Udgangspunktet Resultater der tæller Der er en kommunal styringsopgave Der er forskel! Antal fuldtidspersoner på sygedagpenge
Læs mereHVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING
HVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING SKOLENS MÅL ER AT MINDSKE BETYDNINGEN AF DEN SOCIALE BAGGRUND OG FAMILIERTTEDE INDSATSER SKAL UNDERSTØTTE BØRNENES SKOLEGANG
Læs mereKOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter
KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag
Læs mereGOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE
GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0243681569832 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG
Læs mereResultatplan for VIVE 2019
Resultatplan for VIVE 2019 Indledning VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd blev oprettet d. 1. juli 2017 ved lov nr. 709 af 8. juni 2017. VIVE er en fusion af Det Nationale Forskningscenter
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med
Læs mereResultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016
Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den
Læs mereSOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE OG MØDET MED DET DANSKE VELFÆRDSSYSTEM
SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE OG MØDET MED DET DANSKE VELFÆRDSSYSTEM Bagga Bjerge & Maj Nygaard-Christensen PROJEKTDELTAGERE Bagga Bjerge, ph.d., lektor, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet
Læs mereEvaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune
Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i
Læs mereDannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014
Dannelse og kompetencer to sider af samme sag Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse Søge at gribe så meget som muligt af verdenen og forbinde det så tæt som muligt med sig selv (Humbolt om dannelse
Læs mereHVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING
HVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING DAGTILBUD OG SKOLENS MÅL ER AT MINDSKE BETYDNINGEN AF DEN SOCIALE BAGGRUND - MEN DET GÅR IKKE UMIDDELBART SÅ GODT Ca. 15% forlader
Læs mereEt beskæftigelsesperspektiv for alle
BESKÆFTIGELSESOMRÅDET / REKVIREREDE KURSER Et beskæftigelsesperspektiv for alle Hvis der skal skabes bæredygtige resultater og effekter af det tværgående samarbejde, er der er behov for at skabe et rum
Læs mereKvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016
Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.
Læs mereLEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.
v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform
Læs mereprojektimplementering projektrealisering
Mar 18 2011 12:45:04 - Helle Wittrup-Jensen 20 artikler. projekt enkeltstående arbejdsopgave, der har et klart mål, kræver planlægning og er afgrænset i forhold til tid og ressourcer Et projekt er en unik
Læs mereFra politisk vision til målstyring
Fra politisk vision til målstyring Planstrategi Politisk vision Målstyring Hvorfor Målstyring med mening? Politiske meldinger om behov for at sætte politisk retning for kommunen Politiske meldinger om
Læs mere