Administrationens 1. budgetvurdering

Transkript

1 Administrationens 1. budgetvurdering

2 Administrationens 1. budgetvurdering April 2016 Administrationens 1. budgetvurdering Administrationens 1. budgetvurdering danner grundlag for byrådets indledende drøftelse af strategien for budget Formålet med dette første budgetseminar er, at byrådet udstikker den politiske retning for arbejdet frem mod 2. budgetseminar i august og til den endelige budgetvedtagelse umiddelbart herefter. Dagsordenen til aprilseminaret lægger op til refleksioner og drøftelser af kommunal kernevelfærd og hvordan kommunal kernevelfærd kan forenes med de stramme nationaløkonomiske rammer. Byrådet skal herudover drøfte og beslutte den videre budgetproces frem mod budgetseminariet i august. Budgetvurderingen gør rede for de nye udfordringer på udgiftssiden, der er kommet til efter budgetvedtagelsen i efteråret Disse udgør i 2017 godt 40 mio. kr. Der er på nuværende tidspunkt ikke en ny vurdering af indtægtssiden. Et nyt samlet overblik over budgettet, herunder indtægtssiden for 2017, afventer aftalen om kommunernes økonomi, som forventes indgået i juni Forberedelsen af budget tager udgangspunkt i en økonomi hvor balancen er udfordret. De afsatte reserver i 2016 er stort set brugt, samtidig med at budgetterne på flere områder er udfordret, og en kassebeholdning der stadig er under opbygning. Driftsbudgettet i 2016 har nået loftet på servicerammen og øgede driftsudgifter indenfor servicerammen kan dermed ikke finde sted uden reduktioner på andre områder indenfor servicerammen. Omprioriteringsbidraget, og usikkerheden i forhold til dennes effekt på budgetlægningen for 2017, kan tidligst forventes aftalt i forbindelse med den kommende økonomiaftale mellem regeringen og kommunerne måske først endeligt med Finanslovsaftalen for Usikkerheden knytter sig til i hvilken grad omprioriteringsbidraget tilbageføres til kommunerne, herunder om der vil ske en omfordeling af omprioriteringsbidraget mellem kommunerne samt om den eventuelle tilbageførsel er øremærket til særlige tiltag. Udgifter til flygtninge er desuden et usikkerhedspunkt både i forhold til forventningen af udgifter, men også i forhold til kommunernes kompensation. Byrådet står således over for flere forskellige udfordringer og usikkerheder - såvel nationale som lokale udfordringer - samtidig med at Fredensborg Kommune fortsat ønskes udviklet. Administrationen ligger i budgetvurderingen op til, at budgetlægningen for 2017 holder samme niveau som budget 2016 for at holde servicerammen. Byrådet har således til opgave, at finde finansiering til det forventede merforbrug på driften og på grund af binding på servicerammen kan dette kun finde sted via 2

3 færre driftsudgifter andre steder. Det betyder også, at såfremt byrådet ønsker et råderum til nye initiativer, så vil opgaven med at finde kompenserende besparelser øges tilsvarende. 1. Den økonomiske situation Moderat opsving i dansk økonomi, men ingen udsigt til afsmitning på de kommunale rammevilkår Dansk økonomi kom styrket gennem Der har været vækst i både bruttonationalproduktet (BNP) og på beskæftigelsen. Opsvinget er moderat, men den økonomiske vækst har været stærk nok til at drive en betydelig fremgang på arbejdsmarkedet, hvor beskæftigelsen i den private sektor er steget med personer siden seneste lavpunkt i I takt med at konjunkturbedringen fortsætter, omtaler regeringen behovet for en gradvis tilbagerulning af den lempelige finanspolitik. KL har udmeldt at kommunerne ikke skal forvente at de økonomiske rammer udvides tværtimod. Således italesætter KL at de kommende forhandlinger om økonomiaftalen for 2017 mellem regeringen og kommunerne bliver vanskelige. Endvidere forventes de kommende økonomiforhandlinger at tage udgangspunkt i, at regeringen ønsker at den samlede anlægsramme skal mindskes. Fredensborg Kommunes anlægsniveau ligger under landgennemsnittet. Ultimo 2015 vedtog et flertal i folketinget Finanslov 2016, hvormed kommunerne blev pålagt et omprioriteringsbidrag på 1 pct. af driftsudgifterne under servicerammen. For Fredensborg Kommune betød det en budgetreduktion på 16,1 mio. kr. i I budget 2016 blev knap 13 mio. kr. (svarende til 0,8 pct. af omprioriteringen) dog tilbageført til kommunerne uden øremærkning. Der er ved budgetlægningen for forudsat, at der sker en tilbageførsel af omprioriteringsbidraget med samme andel i alle årene, dvs. 0,8. Der er en reel risiko for, at midlerne omfordeles mellem kommunerne eller at der ved tilbageførslen vil blive stillet krav om øremærkede merudgifter. Med udgangspunkt i beregningerne ved budgetlægningen i 2016 vil et fuldt implementeret omprioriteringsbidrag uden tilbageførsel svare til et finansieringsbehov på 12,7 mio. kr. i 2017 stigende til 50,9 mio. kr. i Et andet aspekt er, at der ikke er plads til flere udvidelser inden for servicerammen, dvs. at yderligere udgifter på områder indenfor servicerammen skal følges af tilsvarende reduktioner indenfor servicerammen og dermed kan en ændret afdragsprofil eller reduktion på anlæg ikke bruges til at håndtere yderligere forbrug på servicerammen. Den ydre ramme med lav eller nul vækst for de offentlige udgifter sammenholdt med et forventet omprioriteringsbidrag, medfører at det politiske handlerum for mindskes. 3

4 Hertil kommer at den gennemsnitlige likviditet endnu ikke har nået byrådets mål på 60 mio. kr. Fredensborg Kommunes gennemsnitlige likviditet er en af landets laveste. 1.1 Basisbudgettet for Basisbudgettet dannes med udgangspunkt i det vedtagne budget for 2016 til 2019, se tabel 1. Siden budgetvedtagelsen er der givet tillægsbevillinger ved budgetrevisionen og en enkelt tillægsbevilling til adgangsveje. Summen heraf giver resultatet af det nye basisbudget og dermed det samlede vedtagne budget for hvert år i perioden. Tabel 1. Vedtaget budget og nyt basisbudget for Mio. kr I alt Resultat vedtaget budget -19,2 5,8 1,2 1,8-10,4 Budgetrevision mv. 13,1-10,7-1,4-1,4-0,4 Resultat nyt basisbudget -6,1-4,9-0,2 0,4-10,8 Note: + angiver merforbrug og - angiver et mindreforbrug. KL har i marts 2016 udmeldt deres seneste reviderede skøn over pris- og lønudviklingen, som ikke er indarbejdet. Det hænger sammen med økonomiaftalen og den udmeldte indtægtsside, og idet der sammen med økonomiaftalen til juni kommer endnu et revideret pris- og lønskøn fra KL. Samlet set er der en lille kasseopbygning over perioden for basisbudgettet på 10,8 mio. kr. I basisbudgettet er imidlertid ikke indarbejdet de kendte udfordringer for budgettet, som beskrives nedenfor. Endvidere kendes resultatet af økonomiaftalen mellem KL og regeringen først i juni. Det er dog forventningen at der vil være et krav om besparelser, hvis budgettet skal balancere. 1.2 Indtægtssiden Det er på nuværende tidspunkt usikkert at beregne indtægterne fra skat, tilskud og udligning. Beregningerne afventer økonomiaftalen i juni mellem regeringen og Kl. Tilsvarende vil Lov- og cirkulæreprogrammet påvirke kommunernes økonomiske grundlag. Lov- og cirkulæreprogrammet udmeldes i forlængelse af den indgåede økonomiaftale. En af de større lokale usikkerheder er, hvordan den øgede befolkning vil påvirke udskrivningsgrundlaget. Her knytter usikkerheden sig til, hvor stor en del af den øgede befolkning, der skyldes flygtninge, der ikke forventes at øge det gennemsnitlige udskrivningsgrundlag pr. borger på kort sigt. 4

5 1.3 Udgiftssiden og udfordringer Tabel 2 viser de på nuværende tidspunkt kendte udfordringer på udgiftssiden. Det er områder, hvor budgettet med det eksisterende serviceniveau og de vedtagne politiske initiativer er udfordret. Administrationen finder dog alene udgifterne til Ny bro over Nive Å og Forstærkning af kystbanens bro over Nivå for uomgængelige. Hertil kommer at handicapudgifterne kan være vanskelige at påvirke på kort sigt. Tabel 2. Udfordringer Mio. kr I alt Ældre 5,0 5,0 5,0 5,0 20,0 Handicap 20,0 15,0 10,0 5,0 50,0 Beskæftigelse, boligstøtte 3,0 3,0 3,0 3,0 12,0 Flygtninge* 6,4 6,4 6,4 6,4 25,6 Ny bro over Nive Å 5,0 0,0 0,0 0,0 5,0 Forstærkning af kystbanens bro i Nivå 0,5 0,5 0,5 0,5 2,0 Demografiregulering 0,6 2,5 1,0 10,7 14,8 Udfordringer i alt 40,5 32,4 25,9 30,6 129,4 Note: + angiver merforbrug og - angiver et mindreforbrug. *En del af estimatet for flygtningeudgifter er medtaget som usikkerhed, jf. tabel 4. Ældre På ældreområdet blev der i 2015 givet en tillægsbevilling til ældre på i alt 16 mio. kr. Udfordringen på ældreområdet i 2017 er opgjort til 5 mio. kr. og udtrykker forskellen mellem budget 2017 og forbruget i regnskab Hvis der ikke kan reduceres i forbruget i 2017, vil der således blive et merforbrug på 5 mio. kr. Væksten i ældrebefolkningen skal ligeledes håndteres indenfor den lavere ramme. Ellers vil merforbruget blive højere. Årsagen til at budgettet på ældreområdet har været udfordret gennem de seneste år skyldes to modsatrettede tendenser. Hvor der på den ene side har været krav om effektivisering som følge af prioriteringsbidraget (og dermed et faldende budget) har der på den anden side været en stigende ældrebefolkning og en stigende kompleksitet i plejebehovet. En af årsagerne til de øgede udgifter på ældreområdet skyldtes merudgifter til hjemmepleje, da rehabiliteringsindsatsen - som skulle være med til at reducere plejebehovet - ikke har kunnet følge med efterspørgslen, som følge af den øgede ældrebefolkning. Herudover har kompleksiteten i plejen været stigende som følge af opgaveglidningen fra sygehusvæsnet. Dette har også gjort det svært for plejecentrene at levere de visiterede ydelser til deres beboere til afregningsprisen for ydelsen. Det har ligeledes været vanskeligt at rekruttere personale, som kan håndtere den stigende kompleksitet på området, hvilket har medført øgede udgifter da anvendelsen af vikar er dyrere end fastansat personale. 5

6 Handicap På handicapområdet estimeres det på nuværende tidspunkt at der er en udfordring i 2016 på 20 mio. kr., jf. tabellen nedenfor. De samlede udgifter på politikområdet udgjorde i mio. kr., mens regnskabet for 2015 blev 303 mio. kr. De opnåede effekter af den iværksatte handleplan på i alt knap 17 mio. kr. er således i meget stort omfang blevet modsvaret af et generelt udgiftspres på området. Med en forventet fuld effekt af handleplanen (25 mio. kr.) i 2016 forventes de samlede udgifter tilsvarende kun nedbragt med yderligere 3 mio. kr. til 300 mio. kr. Mio. kr Budget ,2 Forventet forbrug ,2 Merforbrug i alt 20,0 Som eksempel på udgiftspresset på området kan nævnes, at der i slutningen af 2015 og starten af 2016 har været en væsentlig tilgang af nye børn med behov for anbringelse i døgn- og dagbehandling. Disse børn er primært kendetegnet ved mistrivsel, psykiatriske diagnoser og adfærdsmæssige problemstillinger. Kombinationen af et underliggende udgiftspres på området og udfordringer med implementeringen af handleplanen har betydet, at handleplanen kun langsomt giver den forventede økonomiske effekt. Den langsomme implementering skyldes blandt andet stor personaleudskiftning på området, der har betydet, at den besluttede opnormering ikke har kunnet realiseres, men også at processen med revisitationer tager tid pga. krav om omfattende borgerinddragelse. På baggrund af erfaringerne fra 2015 vurderes udfordringen i 2017 som i 2016 at være 20 mio. kr. I overslagsårene vurderes udfordringen i takt med at en stadig større andel af borgere i målgruppen omfattes af de nye kvalitetsstandarder at falde gradvist til 5 mio. kr. i Mio. kr I alt Udfordring Flis-nøgletallene for regnskab 2015 viser, at hvis udgiften på handicap og socialpsykiatriområdet pr årig lå på landsgennemsnittet ville kommunens udgifter være 80 mio. kr. lavere årligt. Hvis udgiften blev nedbragt til gennemsnittet for de tre nabokommuner, så ville den årlige udgift på området være 60 mio. kr. lavere. Beskæftigelse, boligstøtte I takt med at befolkningen bliver ældre, stiger antallet af pensionister der kan søge boligstøtte. Denne tendens gør sig også gældende i Fredensborg Kommune. Endvidere er flygtninge i permanent bolig også berettiget til boligstøtte. En pensionist kan få op til kr. i boligstøtte årligt og til én enlig flygtning udgør boligstøtten ca kr. årligt. 6

7 Flygtninge Udfordringen på flygtningeområdet er på 6,4 mio. kr. i Administrationens beregninger for overslagsårene viser, at der kan komme stigende udgifter til flygtninge på op mod 31,8 mio. kr. i Indtægtssiden er der stadig usikkerhed om. Beregningen for flygtningeudgifter er behæftet med usikkerhed, hvorfor administrationen har valgt også at anvende det vurderede udgiftsbehov i 2017 i overslagsårerne samt henføre de yderligere udgifter til usikkerhed i denne budgetlægning (se tabel 4). På udgiftssiden er der i beregningen taget udgangspunkt i den udmeldte kvote for modtagelse af flygtninge i Fredensborg Kommune i 2015 og Der er ikke udmeldt kvoter for 2017 og frem. Beregningen er således baseret på en række forudsætninger om, hvor mange flygtninge kommunen vil modtage fra 2017 og frem, herunder hvor mange familiesammenføringer hver modtaget flygtning vil medføre. Hertil kommer usikkerhed i forhold til beregningen af enhedsudgifter pr. flygtning til f.eks. bolig, daginstitution mv. På indtægtssiden knytter usikkerheden sig til hvad kommunen får i bloktilskud efter 2017, herunder om kommunerne får et særtilskud eller anden kompensation i budget 2017 ligesom kommunerne fik i Flygtninge forventes at blive hovedtema i de kommende drøftelser om økonomiaftalen for Ny bro over Nive Å Det vil være nødvendigt at udskifte broen over Nive Å på Gammel Strandvej ved Nivå Malerisamling til en skønnet udgift på 5 mio. kr. Det er ikke teknisk muligt at forstærke den nuværende konstruktion og det anses ikke som realistisk at indføre yderligere vægtbegrænsninger. Da brodækkets bæreevne er stærkt nedsat og fortsat forringes skal udskiftningen ske hurtigst muligt, dvs. med projektering i 2016 (0,5 mio. kr.) og udbud og udførelse i 2017 (4,5 mio. kr.). Udgiften til broen er således uomgængelig for at vejen fortsat vil kunne krydse Nive Å. Broen benyttes dagligt af ca bilister. Forstærkning af kystbanens bro i Nivå Der er behov for at afsætte 0,5 mio. kr. årligt til at overvåge og udføre løbende forstærkning af broen over Nivåvej, da betonen er svækket og bæreevnen nedsat. Vedligeholdelsen er uomgængeligt, dels pga. sikkerhed, dels da Banedanmark stiller krav til broens bæreevne. Broen benyttes af alle kystbanetog og vejen under broen benyttes af ca bilister dagligt. Der forventes en udgift på 30 mio. kr. i 2027 til udskiftning af broen. Demografi Fredensborg Kommune rundede sidste år indbyggere. Den øgede befolkning er et resultat af opførelse af nye boliger, tilgang af flygtninge og flere indbyggere i nuværende boliger. Den nye befolkningsprognose fra februar 2016 er meget lig sidste års prognose for 2015 og frem. Demografireguleringerne, der tager afsæt i forskellen mellem prognoserne, medfører således alene en marginal korrektion i Demografi- 7

8 reguleringen afspejler det politisk vedtagne serviceniveau. År 2020 har ikke tidligere været omfattet af demografiregulering. Derfor er stigningen i 2020 større. Tabel 3. Demografiregulering jf. ny befolkningsprognose Mio. kr I alt Børn 0,3 0,7 0,9 1,9 3,8 Skole 0,4 0,6-1,9-1,1-2,1 Ældre -0,1 1,2 2,0 9,9 13,0 Demografiregulering i alt 0,6 2,5 1,0 10,7 14,8 Anmærkning: Tabellen viser ændringer i udgifterne i forhold til det hidtil budgetterede. Det kan derfor ikke aflæses af tabellen, hvorvidt befolkningsgruppen inden for den gældende serviceydelse stiger eller falder i perioden. 1.4 Driftsudgifterne har nået loftet på servicerammen De budgetterede driftsudgifter i 2016 rammer næsten loftet for servicerammen, hvilket begrænser det politiske råderum. Kommunerne tildeles en andel af den fra Social- og Indenrigsministeriet udmeldte serviceramme 1. Niveauet for driftsudgifterne i Fredensborg Kommunes budget 2016 er 1,6 mio. kr. under kommunens serviceramme og der er derfor ikke plads til udvidelser på driftsbudgettet. Såfremt kommunerne under ét ikke overholder Social-og Indenrigsministeriet udmeldte ramme sanktioneres kommunerne såvel kollektivt som individuelt. De indefrosne driftsmidler fra 2014 er allerede indarbejdet i budgettet for 2016 og vil derfor ikke påvirke overholdelsen af servicerammen. Men overførslerne fra 2015 til 2016 opskriver driftsbudgetterne i 2016 med 38 mio. kr. Såfremt de opskrevne budgetter forbruges fuldt ud, vil dette betyde, at Fredensborg Kommune ikke vil kunne overholde den udmeldte andel af servicerammen. Det er endnu usikkert, hvor meget der overføres fra 2016 til Normalt er der dog hvert år en overførsel af driftsmidler på nogenlunde samme niveau og idet områderne har fået frigivet overførslerne fra 2014, kan dette tale for, at der igen til 2017 vil blive overført et vist niveau. Ved de årlige budgetrevisioner følges der op på driftsudgifterne indenfor servicerammen. Servicerammen vil ligeledes blive udfordret af det forventede merforbrug på handicap- og ældreområdet samt boligstøtte. Dette merforbrug kan ikke håndteres ved mindre afdrag eller udskydelse af anlæg, men kan alene ske ved en reduktion på andre udgiftsområder inden for servicerammen. Omprioriteringsbidraget er beregnet af kommunernes serviceudgifter. Der er således med vedtagelse af omprioriteringsbidraget pålagt kommunerne at reducere deres udgifter til service og dermed en forventning om at servicerammen for 1 Kommunernes samlede serviceramme udmeldes i forbindelse med økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne. Servicerammen for 2017 beregnes med udgangspunkt i en teknisk beregnet serviceramme for 2017, hvor servicerammen for 2016 korrigeres for Lov- og cirkulæreprogrammet og øvrige tekniske korrektioner fra økonomiaftalen. Rammen fordeles kommunerne imellem, idet der samtidig sker en udligning med afsæt i både befolkning samt udgiftsniveau. 8

9 kommunerne vil være faldende i årene fremover. Såfremt loftet for servicerammen ikke skal overskrides, kræver dette at de kommende udfordringer håndteres med tilsvarende mindre forbrug på andre områder indenfor servicerammen. 1.5 Usikkerheder Ud over de ovenfor beskrevne udfordringer er der en række usikkerheder. I det følgende beskrives de større usikkerheder, der kan få betydning for den kommende budgetlægning for (se tabel 4). Som beskrevet under udfordringer, er beregninger til flygtninge behæftet med usikkerhed, både i forhold til estimering af merudgifter og i forhold til estimering af tilskud, som kommunen vil modtage som kompensation for merudgifterne. På baggrund af usikkerheden i beregningerne for flygtninge er vurderingen for 2017 lagt ind som en udfordring, og de mere usikre forventninger til yderligere merudgifter for 2018 og frem er beskrevet som usikkerhed i den kommende budgetlægning. Tabel 4. Usikkerheder Mio. kr I alt Flygtninge - 15,0 25,4 25,4 65,8 Tilbageførsel af omprioriteringsbidrag 12,7 25,5 38,2 50,9 127,3 MGO-plader på skolen ved Vilhelmsro 0,0 2,7 2,7 2,7 8,1 Virkningen af refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet Usikkerheder i alt 12,7 43,2 66,3 79,0 201,2 Note: + angiver merforbrug og - angiver et mindreforbrug. Omprioriteringsbidraget er - som tidligere omtalt den største usikkerhedsfaktorer i budgetlægningen for KL forventer at forhandlingerne om den kommende økonomiaftale i år bliver usædvanligt vanskelige. Regeringen og Dansk Folkeparti har, efter vedtagelsen af omprioriteringsbidraget med finansloven for 2016, lagt op til at midlerne bør tilbageføres til kommunerne. Hvordan dette sker, er dog usikkert sker der en omfordeling af midlerne kommunerne imellem eller sker det på mere eller mindre bundne udgiftsområder? Dette afgøres måske med økonomiaftalen for 2017, måske først i finansloven for Dette giver en stor usikkerhed om rammerne for den kommende budgetlægning for 2017 og vanskeliggør byrådets prioriteringsmuligheder. På Skolen ved Vilhelmsro er der anvendt MGO-plader, som er et materiale, der har vist sig ikke at være egnet til byggeri, som følge af dets vandsugende egenskab. MGO-pladerne kan på sigt give fugtskader i bygninger. MGO-pladerne er de seneste år anvendt i byggerier mange steder i Danmark og anbefales nedtaget indenfor 3-5 år. Syn og skøn-sagen på Skolen ved Vilhelmsro har medtaget MGO-sagen med forventning om at bygherre må betale for udskiftning af MGOpladerne og sagen forventes afgjort i efteråret Såfremt afgørelsen af sa- 9

10 gen ikke falder ud til Fredensborg Kommunes fordel, vil dette medføre en kommunal merudgift på 8 mio. kr. til udskiftning af pladerne. Kommunerne har med virkning fra den 1. januar 2016 fået omlagt refusionstildelingen på Beskæftigelsesområdet. Det er endnu usikkert, om Fredensborg Kommune i denne forbindelse er fuldt kompenseret. Det er endnu for tidligt at kunne vurdere, hvordan den ændrede refusion vil påvirke økonomien. Usikkerheden forventes at være afklaret til budgetseminaret i august. 2. Kommunens likviditet og budgettets robusthed Erfaringerne fra de seneste par år har tydeliggjort de omkostninger, politisk og styringsmæssigt, som en lav kassebeholdning giver. Budgettet blev genåbnet i foråret 2015 og meget tyder på, at der også i 2016 med årets anden budgetrevision pr. 30. april 2016 kan være behov for at finde finansiering til øgede udgifter især vedrørende ældre- og handicapområdet. Kassebeholdningen har fortsat ikke nået byrådets mål om et gennemsnit på 60 mio. kr. Der resterer i ,1 mio. kr. af de afsatte reserver. Reserven kan således ikke håndtere alle udfordringerne i Driftsreserven anbefales derfor allerede for 2017 styrket til 20 mio. kr. med baggrund i udfordringerne i Øges reserven på anlæg i 2017 med knap 2 mio. kr. vil det tidligere niveau på 10 mio. kr. opnås. Set i lyset af de tidligere beskrevne usikkerheder til fx flygtninge og handicap, kan dette tale for at styrke driftsreserven fra 2018 og frem til 20 mio. kr. årligt, således at den samlede reserve bliver 30 mio. kr. om året i hele budgetperioden (se tabel 5). Tabel 5: Reserver Mio. kr I alt Driftsreserve 14,5 14,5 14,5 14,5 58,0 Anlægsreserve 8,1 10,0 10,0 10,0 38,1 Reserver budgetlagt i alt 22,6 24,5 24,5 24,5 96,1 Styrkelse af driftsreserven 5,5 5,5 5,5 5,5 22,0 Styrkelse af anlægsreserven 1, ,9 Reserver i alt 30,0 30,0 30,0 30,0 120,0 Note: + angiver merforbrug og - angiver et mindreforbrug. Sammenholdes udgangspunktet for 2016 med udfordringerne for 2017 og frem, vil dette alt andet lige påvirke likviditeten i nedadgående retning og øge et behov for robusthed i budgetlægningen. Ved at afsætte yderligere reserver for den kommende budgetlægningsperiode, kan der skabes et mere robust budget. Indbygges den beskrevne robusthed i form af reserver i budgettet giver dette en samlet budgetudfordring på 41,8 mio. kr. i 2017 og samlet for perioden i alt 142, 5 mio. kr. 10

11 Tabel 6: Nyt basisbudget samt udfordringer og opbygning af reserver Mio. kr I alt Resultat nyt basisbudget -6,1-4,9-0,2 0,4-10,8 Udfordringer i alt 40,5 32,4 25,9 30,6 129,4 Styrkelse af reserverne til årligt 30 mio. kr. 7,4 5,5 5,5 5,5 23,9 Resultat nyt basisbudget, udfordringer og styrkelse af reserver 41,8 33,0 31,2 36,5 142,5 Note: + angiver merforbrug og - angiver et mindreforbrug. 3. Uændret driftsbudget og anlægsniveau De stramme økonomiske rammer både nationalt og lokalt betyder, at det politiske råderum indskrænkes. Fredensborg Kommunes forbrug på servicerammen har næsten nået loftet, hvorfor det er nødvendigt med en fortsat stram økonomistyring. Merforbrug skal modsvares af tilsvarende mindreforbrug således at kommunens samlede forbrug inden for servicerammen ikke overstiger loftet. På denne baggrund anbefales det for den kommende budgetperiode at holde et uændret budgetniveau på driftsudgifter under servicerammen. Et uændret budgetniveau medfører at tiltag, som udvider driftsbudgettet, kun kan finde sted såfremt der sker tiltag, som mindsker driftsbudgettet et andet sted inden for servicerammen. Dvs. at 2017-budgetniveauet set i forhold til budget 2016 niveauet videreføres uændret. Med et uændret budgetniveau for 2017 vil et eventuelt kommende politisk råderum tage sit afsæt i anlægsbudgetteringen herunder prioriteringen af Fremtidens Fredensborg Kommune (FFK). Ved budgetvedtagelsen for 2016 samledes en pulje til udvikling af Fredensborg Kommune i regi af FFK med 5 mio. kr. i 2016 stigende frem til 40 mio. kr. fra De budgetlagte anlægsprojekter inklusiv antallet af brugere samt hvilke projekter, der er igangsat, fremgår af bilag 1 til budgetvurderingen. I bilag 2 beskrives det enkelte budgetlagte anlæg. Der er lagt det tidligere vedtagne anlægsniveau på 90 mio. kr. ind i form af ikke disponerede anlæg i Fredensborg Kommunes anlægsniveau pr. indbygger ligger lavt i forhold til landets øvrige kommuner. Bruttoanlægsudgifter pr. indbygger ligger på kr. pr. indbygger i Fredensborg Kommune, hvilket er kr. under landsgennemsnittet. Det er således ikke et højt niveau at fastholde de tidligere års anlægsniveau på 90 mio. kr. 11

12 4. Anbefalinger og den videre budgetproces De kommende budgetforhandlinger tager således udgangspunkt i, at byrådets handlemuligheder for budget 2017 er begrænsede. Dette skyldes, at det økonomiske afsæt for 2017 er udfordret af: Loftet er nået for de disponerede udgifter under servicerammen i Reserverne i 2016 er knappe. Der er udfordringer vedrørende ældre, handicap, flygtninge og boligstøtte i 2016 og frem. Kassebeholdningen er endnu under opbygning. Administrationen anbefaler på denne baggrund byrådet, at den kommende budgetproces tager udgangspunkt i: 1. At der arbejdes indenfor rammerne af et uændret budgetniveau. 2. At anlægsniveauet fra 2020 fastsættes til 90 mio. kr. årligt. 3. At drifts- og anlægsreserven til sammen øges til 30 mio. kr. årligt til at håndtere usikkerhederne i budgettet. 4. At administrationen får til opgave at finde forslag til besparelser på minimum 40 mio. kr. årligt inden for servicerammen, således driftsudgifterne ikke overstiger servicerammen. 5. At såfremt byrådet ønsker råderum til nye politiske initiativer på driftsbudgettet, skal der findes modsvarende besparelser på driftsbudgettet. 12

13 Bilag 1: Anlægsoversigt(beløb i kr.) Alle beløb er i kr. Nr. Budgetlagte anlægsprojekter I/U Antal borgere som får glæde af anlægget Brugere af kommmunens 1 Bygningsvedligeholdelse U bygninger 2 ABA automatisk brandsikringsanlæg U Brugere af kommmunens bygninger 3 Opførsel af og adgangsvej til nyt plejecenter U beboere samt pårørende 4 Klimatilpasning i Kokkedal (hovedproj.) U Kokkedals borgere 4 Klimatilpasning i Kokkedal (hovedproj.) I Kokkedals borgere 5 Tlbagekøb af Belysning U Alle kommunens borgere 6 Fremtidens Fredensborg U Alle kommunens borgere 7 Flytning af bibliotek og inst. i Humlebæk U Humlebæks borgere 8 Vedligeholdelse af vejkapitalen U Alle kommunens borgere 9 Gymnastikkens Hus U Ca. 800 medlemmer i Nivå Gymnastiksforening 10 Modernisering af Fiberring U institutioner (daginstitutioner, skoler, plejecentre) 11 Trafiksikkerhedsfremmende foranstaltning U Alle kommunens borgere 12 Faglokaler i skolerne U Ca skoleelever 13 Rundkørsel i Humlebæk U Alle kommunens borgere 14 Stier U Alle kommunens borgere (lette trafikanter) 15 Trafiksanering af Lågegyde 2. Etape U Kokkedals borgere 16 Klima og Energipulje U Alle kommunens borgere 17 Biografen til kulturformål U Fredensborgs borgere 18 Diverse arealer til salg ej specificeret I Anlægsreserven U Indtægter i alt I Udgifter i alt U Netto i alt N Ikke disponerede anlægsmidler (endnu ikke 20 budgetlagt) U Netto inkl. ikke disp. anlægsmidler N rød Disponeret beløb, grøn ikke disponeret beløb 13

14 Bilag 2: Anlægsoversigt med beskrivelse Nr. Anlægsprojekt Beskrivelse 1 Bygningsvedligeholdelse og brandsikring Projektet omfatter større vedligeholdelsesinvesteringer i kommunens bygninger 2 ABA automatisk brandsikringsanlæg 3 Opførsel af og adgangsvej til nyt plejecenter Budget til etablering at automatiske brandsikringsanlæg i kommunens bygninger Budget til opførslen af det nye plejecenter i Humlebæk samt adgangsvejen til centeret 4 Klimatilpasning i Kokkedal (hovedprojekt) Budget til det store klimatilpasningsprojekt i Kokkedal, en væsentlig del af projektet er puljefinansieret 5 Tilbagekøb af Belysning 6 Fremtidens Fredensborg Budget til tilbagekøb af gadebelysning fra Dong Energy Pulje afsat til anlægsprojekter der understøtter udviklingen af Fredensborg Kommune 7 Flytning af bibliotek og institution i Humlebæk Budget til etablering af bibliotek og mødefaciliteter på posthusgrunden i Humlebæk, samt til flytning af de to institutioner der ligger i tilknytning til det eksisterende bibliotek 8 Vedligeholdelse af vejkapitalen Budget til vedligeholdelse af de kommunale veje 9 Gymnastikkens Hus Budget til opførsels af Gymnastikkens hus i Humlebæk 10 Modernisering af Fiberring Kommunens bredbåndsforbindelse er blevet opgraderet gennem etableringen af en fiberring, det resterende budget dækker leasingydelser 11 Trafiksikkerhedsfremmende foranstaltning 12 Faglokaler i skolerne Budget til foranstaltninger der øger trafiksikkerheden på de kommunale veje Budget til vedligeholdelse af faglokaler i kommunens skoler 13 Rundkørsel i Humlebæk Budget til anlæg af en ny rundkørsel i Humlebæk 14 Stier Budget til anlæg og vedligehold af stier i kommunen 15 Trafiksanering af Lågegyde 2. Etape 16 Klima og Energipulje 17 Biografen til kulturformål Budget til anlæg af en dobbeltrettet sti langs Lågegyde Pulje til klima og energiprojekter, det resterende budget forventes anvendt til opstart af vandsparetiltag samt etablering af automatisk aflæsning af el-, vand- og varmemålere Budget til at indrette den gamle biograf i Fredensborg til brug for de lokale foreninger 18 Diverse arealer til salg ej specificeret I forbindelse med budgetrevision blev der besluttet at der skal ansættes en byplanmedarbejder for den treårige periode og at medarbejderens løn skal finansieres gennem øget salg af kommunale grunde, nærværende budget vedrører dette grundsalg 19 Anlægsreserven 20 Ikke disponerede anlægsmidler Reserve til pudseligt opståede behov på anlægsområdet Budgetteknisk post der fastholder der samlede anlægsbudget på et niveau svarende til 90 mio. kr. 14