genn Administrationens 2. budgetvurdering

Transkript

1 genn Administrationens 2. budgetvurdering

2 Administrationens 2. budgetvurdering August 2016 Administrationens 2. budgetvurdering Formålet med administrationens 2. budgetvurdering for er at redegøre for kommunens økonomi og dermed give et grundlag for de kommende politiske forhandlinger for budget Administrationens 2. budgetvurdering er bygget op om følgende indhold: 1 Hovedkonklusioner og anbefalinger Basisbudget Serviceudgifter Udfordringer Likviditet og gæld Budgettets robusthed og usikkerheder Anlæg Handlemuligheder og anbefalinger Den videre proces Ordforklaring Ordforklaring: Der anvendes i budgetvurderingen en række begreber, der kan være indforståede. Som noget nyt er der bagerst i budgetvurderingen en ordforklaring. Ord der forklares i den uddybende ordforklaring er markeret med en lille stjerne. 1. Hovedkonklusioner og anbefalinger I administrationens budgetvurdering beskrives kommunens økonomiske situation og de handlemuligheder som byrådet har for at skabe balance mellem indtægter og udgifter i budget Administrationens vurdering af den økonomiske situation forudsætter, at den økonomiske politik og en stram økonomisk styring fastholdes. Siden budgetseminaret i april har regeringen og KL indgået aftale om kommunernes økonomi for Økonomiaftalen* forbedrer isoleret set Fredensborg Kommunes budget med 17,7 mio. kr. i Over budgetperioden er der, når økonomiaftalen indarbejdes i vedtaget budget*, en kasseopbygning på 45,6 mio. kr. Når besluttede tillægsbevillinger, den normale demografiregulering, en opbygning af budgetreserven og tilpasning af lån, renter og afdrag tillægges, 2

3 viser basisbudgettet* en kasseopbygning i 2017 på 7,3 mio. kr. og er stort set i balance set over hele budgetperioden. Med indarbejdelsen af de udfordringer, som Fredensborg Kommune står overfor på primært driftsbudgettet, bliver der imidlertid en ubalance (kassetræk) i budgettet på 41,1 mio. kr. i 2017 og 130 mio. kr. over budgetperioden. Administrationen anbefaler derfor, at byrådet finder varige besparelser på 35 mio. kr. i hvert af årene , dvs. i alt budgetforbedringer på 140 mio. kr. over perioden. Med anbefalingen understøttes den økonomiske politiks mål om en gennemsnitlig kassebeholdning på minimum 60 mio. kr. Tabel 1. Resultat inkl. anbefalede budgetforbedringer Mio. kr., 2017-priser I alt Resultat vedtaget budget -19,2 5,8 1,2 11,2-1,0 Resultat vedtaget budget inkl. økonomiaftale mv. -38,3 3,0-1,5-8,8-45,6 Resultat nyt basisbudget -7,3 1,7-0,1 2,1-3,6 Udfordringer i alt 48,4 35,4 27,4 22,4 133,6 Resultat basisbudget og udfordringer 41,1 37,1 27,3 24,5 130,0 Besparelser -35,0-35,0-35,0-35,0-140,0 Resultat 6,1 2,1-7,7-10,5-10,0 Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning Såfremt byrådet ønsker et råderum til nye initiativer, skal der findes yderligere besparelser. Byrådet har på budgetseminariet i april bestilt et sparekatalog. Administrationen anbefaler byrådet at anvende forslagene i sparekataloget til at håndtere ubalancen mellem kommunens indtægter og udgifter i budget Basisbudget Følgende afsnit redegør for de ændringer i basisbudgettet, der er sket siden vedtagelsen af budget 2016, herunder konsekvenserne af økonomiaftalen for Som det fremgår af tabel 2, sker der en forbedring af budget med økonomiaftalen, hvor resultatet over budgetperioden samlet giver en kasseopbygning på 45,6 mio. kr. Dette overskud reduceres dog til en kasseopbygning på 3,6 mio. kr. over perioden som følge af de tillægsbevillinger byrådet har besluttet siden budgetvedtagelsen og demografiregulering * af budgettet. Hertil kommer opbygning af reserver til 30 mio. kr., som byrådet besluttede på budgetseminaret i april samt en teknisk tilpasning af budgettet til lån, renter og afdrag, som isoleret set bidrager med en lille kasseopbygning på 4,4 mio. kr. 3

4 Tabel 2. Vedtaget budget og nyt basisbudget for Mio. kr., 2017-priser I alt Resultat vedtaget budget -19,2 5,8 1,2 11,2-1,0 Indtægtsprognose, netto -17,7-5,6-10,7-32,6-66,7 Pris- og lønreguleringer -3,0 1,3 5,8 10,4 14,5 Lov- og cirkulæreprogram og andre reguleringer 1,5 1,5 2,2 2,2 7,5 Resultat vedtaget budget inkl. økonomiaftale mv. -38,3 3,0-1,5-8,8-45,6 Tillægsbevillinger Byrådet 21,5-9,8-2,6-2,6 6,6 Demografiregulering 0,6 2,5 1,0 10,7 14,8 Opbygning af reserver (drift og anlæg) 8,5 5,5 5,5 5,5 25,0 Tilpasning af budget til lån, renter og afdrag 0,4 0,4-2,5-2,7-4,4 Resultat nyt basisbudget -7,3 1,7-0,1 2,1-3,6 Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning 2.1 Indtægtsbudgettet Regeringens omprioriteringsbidrag* er med økonomiaftalen for 2017 afskaffet fra og med I 2017 skal kommunerne omprioritere for 0,2 mia. kr. og frigøre 0,3 mia. kr. via mere effektiv administration. I alt en reduktion af kommunernes økonomiske ramme i 2017 på 0,5 mia. kr. og dermed på samme niveau som i økonomiaftalen for budget For 2018 og frem reduceres kommunernes budgetter med 0,5 mia. kr. årligt. Herudover forudsættes det i økonomiaftalen, at yderligere 0,5 mia. kr. kan omprioriteres til nye initiativer indenfor den kommunale ramme. Det er penge, som ikke fjernes fra kommunerne, men som regeringen vil italesætte som råderum til nye initiativer. Ved budgetvedtagelsen for 2016 vedtog byrådet, at regeringens omprioriteringsbidrag fra 2017 og frem skulle budgetlægges på samme niveau som for Fredensborg Kommune har dermed allerede håndteret regeringens effektiviseringskrav ved budgetvedtagelsen I 2017 ydes et ekstraordinært finansieringstilskud* på 3,5 mia. kr., som fordeles på samme vis som i 2016-aftalen, dvs. 1,5 mia. kr. til generel fordeling og 2 mia. kr. til vanskeligt stillede kommuner (Fredensborg Kommune får ikke andel i sidstnævnte). Tilskuddet er ét-årigt og medfører en forbedring af Fredensborg Kommunes indtægtsgrundlag med 10,5 mio. kr. i Under økonomiforhandlingerne mellem regeringen og KL var det ekstraordinære finansieringstilskud et stort forhandlingsemne, og er et ekstraordinært tilskud der alene er budgetlagt i Hertil kommer, at kommunerne tidligere finansierede puljen for kommuner med sociale problemer (også benævnt som 17-puljen), som kommunerne kunne søge tilskud til. Puljen nedlægges i årets aftale og kommunen skal derfor ikke længere afgive de årligt budgetlagte 2,8 mio. kr. til finansiering af puljen. Det er dog således heller ikke muligt at søge midler fra puljen fremover. I 2016 modtog Fredensborg Kommune 4,3 mio. kr., som blev lagt i kassen. Med økonomiaftalen forbedres udgangspunktet for budget 2017 med 17,7 mio. kr. Indtægtsprognosen dækker over to modsatrettede bevægelser. De 17,7 mio. kr. i 2017 dækker således over mindreindtægter på det statsgaranterede ind- 4

5 tægtsgrundlag* på 13,9 mio. kr. og mindreudgifter på beskæftigelsesområdet på 31,6 mio. kr. (se uddybende beskrivelse i vedlagte notat om indtægtsprognosen). Indtægterne i 2017 er beregnet på baggrund af det statsgaranterede grundlag. Beregningerne på selvbudgettering kan først udarbejdes i slutningen af august og forelægges således byrådet ved 2. behandlingen af budgettet. 2.2 Pris- og lønfremskrivning Fredensborg Kommune anvender KL s udmeldte forventninger til udviklingen i priser og lønninger. For 2017 nedjusteres pris- og lønfremskrivningen svarende til 3 mio. kr., mens der opjusteres for 2018 og frem. Samlet giver det nye prisog lønskøn en merudgift på 14,5 mio. kr. over budgetperioden. 2.3 Lov- og cirkulæreprogrammet samt øvrige ændringer Kommunerne kompenseres/modregnes hvert år for mer- eller mindreudgifter som følge af ny lovgivning. Det sker via Lov- og cirkulæreprogrammet *. Som det fremgår af tabel 3 reguleres kommunens budget med 5,3 mio. kr. over budgetperioden, fordi ny lovgivning vil medføre merudgifter i kommunen. Reguleringen i 2017 på 1,4 mio. kr. fremgår som en udgift, da kommunen som følge af ændret lovgivning vil have udgifter til yderligere opgaver fremadrettet jf. oversigt vedlagt i budgetmappen. Andre reguleringer (f.eks. Fællesoffentlig Digitaliseringsstrategi) medfører yderligere udgifter på 0,2 mio. kr. i 2017 og 2,2 mio. kr. over budgetperioden. For yderligere information henvises til baggrundsnotatet om Lov- og cirkulæreprogrammet vedlagt i budgetmaterialet. Tabel 3. Lov- og cirkulæreprogrammet og andre reguleringer Mio. kr., 2017-priser I alt Lov- og cirkulæreprogrammet 1,4 1,4 1,3 1,3 5,3 Andre reguleringer 0,2 0,1 1,0 1,0 2,2 Lov og cirkulæreprogrammet og andre reguleringer i alt 1,5 1,5 2,2 2,2 7,5 Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning 2.4 Tillægsbevillinger Byrådet har siden budgettets vedtagelse givet tillægsbevillinger på 21,5 mio. kr. i 2017 og tillægsbevillinger på 6,6 mio. kr. i alt over budgetperioden. Byrådet får budgetrevisionen pr. 30. juni 2016 og halvårsregnskab til behandling i september, hvorfor det må formodes, at der vil komme yderligere justeringer, som først kan indarbejdes i budgettet efter byrådets vedtagelse i september. Budgetrevisionen pr. 30. juni 2016 forventes at medføre et lille kassetræk i 2017, men modsvares af en kasseopbygning i 2016 og får derfor ikke indflydelse på administrationens anbefaling. 2.5 Demografiregulering Det er politisk vedtaget, at budgetterne på udvalgte områder reguleres med den demografiske udvikling. Reguleringen udgør en merudgift på ca. 14,8 mio. kr. over budgetperioden i forhold til tidligere budgetteret. 5

6 Tabel 4. Demografiregulering Mio. kr., 2017-priser I alt Børn 0,3 0,7 0,9 1,9 3,8 Skole 0,4 0,6-1,9-1,1-2,1 Ældre -0,1 1,2 2,0 9,9 13,0 Demografiregulering i alt 0,6 2,5 1,0 10,7 14,8 Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning 2.6 Reserver På budgetseminariet i april var der enighed i byrådet om at arbejde videre med reserver på samlet 30 mio. kr. årligt i budgetperioden, fordelt med 20 mio. kr. på drift og 10 mio. kr. til anlæg. Det sker med baggrund i det udgiftspres som der de seneste år har vist sig at være på flere af kommunens serviceområder, og som har skullet håndteres i løbet af året. I 2016 var budgetreserverne ligeledes forhøjet til 30 mio. kr. Tabel 5. Reserver Mio. kr., 2017-priser I alt Driftsreserve 14,5 14,5 14,5 14,5 58,0 Anlægsreserve 7,0 10,0 10,0 10,0 37,0 Reserver budgetlagt i alt 21,5 24,5 24,5 24,5 95,0 Styrkelse af driftsreserven 5,5 5,5 5,5 5,5 22,0 Styrkelse af anlægsreserven 3, ,0 I alt styrkelse af reserver 8,5 5,5 5,5 5,5 25,0 Reserver i alt 30,0 30,0 30,0 30,0 120,0 Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning Byrådet har siden vedtagelsen af budget 2016 disponeret 3 mio. kr. fra anlægsreserven i Det medfører, at anlægsreserven skal styrkes med 3,0 mio. kr. i 2017 for at nå det ønskede niveau på 10 mio. kr. Driftsreserven styrkes med 5,5 mio. kr. for hvert år i hele budgetperioden for at nå det ønskede niveau på 20 mio. kr. 2.7 Tilpasning af budget til lån, renter og afdrag Med budget blev vedtaget en ny profil for afvikling af kommunens gæld, således at tidspunktet for hvornår den ordinære gæld er afviklet blev udskudt fra 2022 til Som opfølgning på budget er der behov for teknisk at få tilpasset posterne under lån, renter og balanceforskydninger i budgettet. Hertil kommer, at budgetterne til hhv. renteudgifter og låneoptag til indefrosne ejendomsskatter har været fejlbudgetterede (se baggrundsnotat). Teknisk tilpasning og fejlretning er stort set budgetneutrale i 2017 og 2018, og giver en lille budgetforbedring i 2019 og Ændringen har ikke betydning for nettoafdrag og afvikling af den ordinære gæld. 3. Serviceudgifter Med økonomiaftalen mellem regeringen og KL er 3 mia. kr. af bloktilskuddet* i 2017 betinget af kommunernes samlede overholdelse af aftalen for serviceudgifterne * i Kommunernes tekniske serviceramme er øget i Det skyl- 6

7 des, at 80 pct. af omprioriteringsbidraget tilbageføres til kommunerne. I april 2016 var forventningen fra KL, at omprioriteringsbidraget ikke blev tilbageført til kommunerne. Af tabel 6 fremgår udviklingen i udgifter under servicerammen* set i forhold til Fredensborg Kommunes tildelte andel af den samlede serviceramme. Tabel 6: Servicerammen 2017 Mio. kr., 2017-priser Nyt basisdriftsbudget inkl. udfordringer 2.438, , , ,5 Heraf indenfor servicerammen 1.827, , , ,1 Tildelt serviceramme , , , ,9 Forskel ift. den tekniske serviceramme -29,4-31,1-22,7-16,8 KL udmelder hvert år til kommunerne deres teknisk beregnede andel af servicerammen til brug for kommunernes budgetlægning. I den faseopdelte budgetlægning* sikres at kommunerne under ét overholder servicerammen. Så snart kommunernes budgetter er vedtaget, er det alene niveauet for serviceudgifterne i budgettet kommunen skal sikre overholdelse af. Det forhold understreger nødvendigheden af reserver. Alternativt skal alle merudgifter, som måtte opstå i løbet af året inden for servicerammen, finansieres af modgående besparelser. I 2017 udgør Fredensborg Kommunes andel af servicerammen 1.856,9 mio. kr. ud af et samlet driftsbudget på godt 2,4 mia. kr. I basisdriftsbudgettet inkl. reserver og udfordringer udgør udgifter indenfor servicerammen 1.827,5 mio. kr. og dermed er budgettet til serviceudgifter 29,4 mio. kr. under den tildelte ramme. I regnskab 2015 blev Fredensborg Kommunes serviceudgifter opgjort til kr. pr. indbygger, hvor landsgennemsnittet var på kr. pr. indbygger. Den tildelte serviceramme tager udgangspunkt i regnskab 2015 korrigeret for demografi mv. 4. Udfordringer Mens basisbudgettet set over den samlede budgetperiode stort set er i balance, så er der udfordringer med budgetoverholdelse på flere områder, jf. tabel 7. Siden administrationens 1. budgetvurdering er der tilføjet 2 nye udfordringer hhv. refusionsomlægningen på beskæftigelse (nævnt som usikkerhed til aprilseminaret) og specialundervisning/udsatte børn og unge. Samlet set belaster udfordringerne budgettet med 133,6 mio. kr. i budgetperioden. De enkelte udfordringer er beskrevet nedenfor. 7

8 Tabel 7. Udfordringer Mio. kr., 2017-priser I alt Ældre 5,0 5,0 5,0 5,0 20,0 Handicap 15,0 10,0 5,0 0,0 30,0 Beskæftigelse, boligsikring og boligstøtte 3,0 3,0 3,0 3,0 12,0 Beskæftigelse, flygtninge og refusionsomlægning 8,0 8,0 8,0 8,0 32,0 Renovering af bro over Nive Å og levetidsforlængelse af kystbanens bro i Nivå 5,5 0,5 0,5 0,5 7,0 Specialundervisning og Udsatte Børn og Unge 11,9 8,9 5,9 5,9 32,6 Udfordringer i alt 48,4 35,4 27,4 22,4 133,6 Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning 4.1 Ældre På ældreområdet blev der i 2015 givet en tillægsbevilling på i alt 16 mio. kr. Udfordringen på ældreområdet i 2017 er opgjort til 5 mio. kr. og udtrykker forskellen mellem budget 2017 og forbruget i regnskab Hvis der ikke kan reduceres i forbruget i 2017, vil der således blive et merforbrug på 5 mio. kr. Væksten i ældrebefolkningen skal ligeledes håndteres indenfor den lavere ramme. Ellers vil merforbruget blive højere. 4.2 Handicap På handicapområdet vurderede administrationen til budgetseminaret i april, at der var en udfordring i 2017 på 20 mio. kr. (se endvidere budgetnotat udarbejdet herom). På Social- og Seniorudvalgets møde i juni 2016 blev der som opfølgning på udfordringerne på området vedtaget en række nye initiativer, som skal medvirke til at reducere udgifterne på området og dermed reducere den udfordring, der blev medtaget i budgetvurderingen til april-seminaret. Effekten af de nye initiativer er skønsmæssigt sat til 5 mio. kr. årligt. Det korrigerede budget fastholder herefter den politiske ambition om, at udgifterne på området skal nedbringes, men medvirker også til en lidt større usikkerhed i det samlede budget. Tabel 8. Korrigeret udfordring på handicapområdet. Mio. kr., 2017-priser I alt Udfordring i april 20,0 15,0 10,0 5,0 50,0 Forventet effekt af initiativer fra SSU i juni -5,0-5,0-5,0-5,0-20,0 Udfordring medtaget i august 15,0 10,0 5,0 0,0 30,0 Budget inkl. udfordring 293,9 290,8 288, Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning Byrådets ambition om at udgifterne skal nedbringes, fastholdes. Med vedtagelsen af handleplanen på handicapområdet i marts 2015 besluttede byrådet at rammen for området skulle være oprindeligt budget 2014, der omregnet til 2017 priser var 282 mio. kr. 8

9 FLIS-nøgletallene* for regnskab 2015 viser, at hvis udgiften på handicap- og socialpsykiatriområdet pr årig lå på landsgennemsnittet, ville kommunens udgifter være 80 mio. kr. lavere årligt. Hvis udgiften blev nedbragt til gennemsnittet for Helsingør, Hillerød og Hørsholm, så ville den årlige udgift på området være 60 mio. kr. lavere. Erfaringerne fra arbejdet med handleplanen har dog været, at implementeringen kan tage længere tid end først vurderet. Dels som følge af krav om omfattende borgerinddragelse, dels som følge af vedvarende udfordringer med rekruttering. 4.3 Beskæftigelse, boligsikring og boligstøtte I forbindelse med indførelse af kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen vurderes det, at udgifterne til boligstøtte vil stige. Når der modtages lavere kontanthjælp, vil det medføre, at flere er berettiget til øget boligstøtte. Hertil kommer en aldrende befolkning og heraf stigende antal pensionister, der kan søge boligstøtte. Endvidere er flygtninge i permanent bolig også berettiget til boligstøtte. I alt anslås, at der er yderligere udgifter hertil for 3 mio. kr. årligt. 4.4 Beskæftigelse, flygtninge og refusionsomlægning I 2017 er der på beskæftigelsesområdet indregnet en række regelændringer og reformer samt foretaget genberegning af den økonomiske virkning af udviklingen på flygtningeområdet samt refusionsreformen. Samlet vil kommunens tilskud blive reguleret med 31,6 mio. kr. Indarbejdes reguleringen på politikområde 11 Beskæftigelse, har området en udfordring på 8 mio. kr. 4.5 Renovering af bro over Nive Å og levetidsforlængelse af kystbanens bro i Nivå Det vil være nødvendigt at udskifte broen over Nive Å på Gammel Strandvej ved Nivågaard Malerisamling til en skønnet udgift på 5 mio. kr. Endvidere skal afsættes 0,5 mio. kr. årligt til at overvåge og udføre løbende forstærkning af jernbanebroen over Nivåvej, da betonen er svækket og bæreevnen nedsat. Yderligere beskrivelse fremgår af fagudvalgssager i budgetmappen. 4.6 Specialundervisning og Udsatte Børn og Unge De samlede udgifter på Specialundervisning og Udsatte Børn og Unge forventes i 2017 at udgøre 163,4 mio. kr., hvilket betyder et forventet merforbrug på 11,9 mio. kr. Det skyldes, at der er en øget tilgang af børn i første halvår af Tabel 9. Specialundervisning og Udsatte Børn og Unge Mio. kr Udfordring - 11,9 8,9 5,9 5,9 32,6 Budget inkl. udfordring 153,0 163,4 161,9 158,1 157,5 - Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning Det forventede merforbrug skyldes en øget tilgang til dagbehandlingsskoler, og at der er foretaget nye anbringelser, hvilket påvirker de to indsatsstyrede områ- 9

10 der Specialundervisning samt Udsatte Børn med henholdsvis 6,4 mio. kr. og 3,6 mio. kr. Hertil kommer udfordringer på forebyggelse med 1,9 mio. kr. Administrationen arbejder med en række nye initiativer, som skal medvirke til at reducere udgifterne på området, blandt andet ved udvikling af en ny økonomistyringsmodel for PPR og specialundervisningen samt ny fælles visitation med handicap- og socialpsykiatriområdet. Derudover vil der blive lavet en analyse af de stigende udgifter til dagbehandlingsskoler. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der har til formål at undersøge muligheden for at imødekomme behovet for dagbehandlingsskolepladser på anden måde end i dag (se endvidere særskilt budgetnotat). 5. Likviditet og gæld I regnskab 2015 var den gennemsnitlige likviditet pr. indbygger efter kassekreditreglen den 4. laveste blandt de 98 kommuner og Fredensborg Kommune havde den 22. højeste langfristede gæld excl. gæld vedr. ældreboliger pr. indbygger, jf. KL s trafiklys, som findes i budgetmaterialet. 5.1 Likviditet Byrådet havde i foråret 2015 en stor opgave i forhold til at genoprette likviditeten. Den opgave er løst med byrådets indgreb i maj 2015 og en stærk bevidsthed i organisationen om tilbageholdenhed. Kassebeholdningen er nu over den ønskede minimumsgrænse på 60 mio. kr. Fredensborg Kommunes kassebeholdning er dog stadig en af de laveste blandt kommunerne. Med først genopretningspakken vedtaget i maj 2015 og senere med vedtagelsen af budget blev der gennemført afdragslettelser og besluttet optaget nye lån. Herved blev målsætningen for gældsafviklingen rykket fra 2022 til Med beslutningerne afdrages fortsat netto 180 mio. kr. på gælden over budgetperioden De lånedispensationer kommunen har modtaget og udnyttet hertil har været 10-årige, hvilket giver en mere stejl afdragsprofil på denne del af låntagningen end hidtil. Med de besluttede lavere afdrag og løbetidsforlængelse af de eksisterende lån er det ikke en mulighed i budgettet for 2017 at ændre yderligere på de eksisterende lån for at opnå en likviditetslettelse. Ved budgetvedtagelsen for 2016 blev det besluttet at lånefinansiere købet af vejbelysningen fra DONG med låneoptag på 13 mio. kr. i både 2016 og Det først lån på 13 mio. kr. er optaget, men er disponeret til købet af vejbelysningen i

11 Figur 1: Forventet kassebeholdning budget i tre scenarier Note: I scenariet Basisbudget + udfordringer og scenariet Basisbudget + udfordringer +besparelser er fratrukket det allerede optagne lån til køb af gadebelysning fra DONG i Dette er gjort for at illustrere den reelle kassebeholdning, da de 13 mio. kr. allerede er disponeret. På grund af den usikkerhed, som kommunens overførselsregler giver med ± fem procent, i kombination med kommunens nuværende målsætning for den gennemsnitlige kassebeholdning, vil administrationen derfor fremlægge en sag om en revitalisering af kommunens økonomistyringsregler jf. anbefaling 6 i budgetvurderingen, hvor ændring af overførselsreglerne indgår. Kassebeholdningen bør kunne modstå uforudsete hændelser som f.eks. en midtvejsregulering. Som illustration vil en budgetoverskridelse på 2 pct. på beskæftigelsesområdet medføre et kassetræk på 9 mio. kr. Uagtet hvor god økonomistyring kommunen har, vil der kunne forekomme hændelser, som vi ikke kan styre. Netop derfor er det nødvendigt at have en solid kassebeholdning, der kan imødegå uforudsete udgifter. 5.2 Gæld Fredensborg Kommunes langfristede gæld* pr. indbygger er høj sammenlignet med de øvrige kommuner. Med sidste års budgetforlig blev det besluttet, at kommunens ordinære gæld* skal være afdraget i Med først genopretningspakken vedtaget i maj 2015 og senere med vedtagelsen af budget blev der gennemført afdragslettelser og besluttet optaget nye lån. Herved blev målsætningen for gældsafviklingen rykket fra 2022 til Med beslutningerne afdrages fortsat netto 180 mio. kr. på gælden over budgetperioden

12 De lånedispensationer kommunen har modtaget og udnyttet hertil har været 10-årige, hvilket giver en mere stejl afdragsprofil på denne del af låntagningen end hidtil. Med de besluttede lavere afdrag og løbetidsforlængelse af de eksisterende lån er det ikke en mulighed i budgettet for 2017 at ændre yderligere på de eksisterende lån for at opnå en likviditetslettelse. Ved budgetvedtagelsen for 2016 blev det besluttet at lånefinansiere købet af vejbelysningen fra DONG med låneoptag på 13 mio. kr. i både 2016 og Det først lån på 13 mio. kr. er optaget, men er disponeret til købet af vejbelysningen i Figur 2: Gældsafvikling, Ligeledes blev det i budgetforliget for besluttet at lånefinansiere indfrielsen af CHF-swap* i Administrationen har forudsat, at dette kan ske inden for den automatiske låneadgang, der er dog fortsat ikke sikkerhed herfor. Optagelse af lån til belysning og CHF-swap, er budgetteret og påvirker derfor ikke målet om at afviklingen af den ordinære gæld er afviklet i Budgettets robusthed og usikkerheder 6.1 Usikkerheder I forbindelse med budgetlægningen er der kendte usikkerheder, som administrationen vurderer ikke kan budgetlægges på nuværende tidspunkt. Herudover kan der også opstå nye, uventede udgifter. 12

13 Som nævnt under beskrivelsen af udfordringer er udgifterne til flygtninge behæftet med stor usikkerhed. På samme vis som ved april-seminariet er alene 2017-forventningerne medtaget som udfordring og de resterende estimerede udgifter anføres som usikkerhed i budgettet i årene fra og med Dette er med baggrund i usikkerheden om såvel antal flygtninge som takten kommunen vil modtage flygtningene i samt usikkerhed om kommunens kompensation for udgifter til flygtninge fra 2018 og frem. En anden usikkerhed i budgetlægningen er den årlige midtvejsregulering* af kommunernes budgetter som følge af forventninger til udgifterne på bl.a. beskæftigelsestilskuddet, tilskud og udligning m.v. For 2016 er den udmeldte midtvejsregulering på knap 5,5 mio. kr., som Fredensborg Kommune skal aflevere tilbage. Midtvejsreguleringen for 2017 kendes endnu ikke. Budgetteringen af udfordringerne med en faldende udgiftsprofil er et udtryk for, at der skal ske en opbremsning i udgiftsudviklingen på de særligt udfordrede områder; handicap og udsatte børn og unge/ specialundervisning. Dette bevirker, at der budgetlægges med forudsætninger om effektiviseringer og besparelser via handleplaner, ny tænkning i styring, reduktion i serviceniveau etc. Budgetteringen beror således på, at der opnås effektiviseringer, servicereduktioner mv., hvilket giver en yderligere usikkerhed i budgettet. Det, at der er et udgiftspres på flere af kommunens serviceområder, giver sig således udtryk i de mange udfordringer, som skal håndteres ved byrådets budgetvedtagelse. I tider med udgiftspres kan det diskuteres om kommunens nuværende økonomistyringsprincipper understøtter den ønskede udgiftsopbremsning. Der lægges derfor i anbefalingerne til budgetvurderingen op til en revitalisering af kommunens økonomistyring samt et eftersyn af rollefordelingen mellem fagudvalg og byråd. Formålet er at skabe klarhed over fagudvalgenes rolle og ansvar i økonomistyringen kontra ønsket om tværgående prioritering. 6.2 Budgettets robusthed Budgettets robusthed skabes af reserver, kassebeholdning og ikke udmøntede anlægsprojekter samt realistisk budgetlægning. Disse kan være med til at håndtere de udfordringer, der kan opstå i løbet af året, og som ikke kan håndteres via en stram økonomistyring på politikområderne. Som beskrevet i afsnit 2 vedrørende basisbudgettet har byrådet besluttet at opjustere driftsreserven, således at der budgetteres med reserver på i alt 30 mio. kr. årligt. Dette er i høj grad med til at skabe robusthed i budgettet. Herudover vedtog byrådet genopretningspakken i foråret 2015 for at sikre en stigende kassebeholdning. Den gennemsnitlige likviditet er pt. på godt 80 mio. kr. Såfremt der kommer uventede merudgifter, kan en mulighed også være at omprioritere eller udskyde anlægsprojekter. Af tabel 10 fremgår den del af anlægsrammen, hvor der er indgået kontrakt, disponeret anlægsramme uden kontrakt og ikke disponerede anlægsramme. 13

14 Tabel 10. Anlægsrammen (ekskl. indtægter) Mio. kr., 2017-priser I alt Anlæg med kontrakt 68,1 72,5 2,1 2,1 144,8 Anlæg disponeret, men ingen kontrakt 62,2 61,8 70,9 66,3 261,2 Anlæg ikke disponeret og ingen kontrakt 7,0 10,0 10,0 21,6 48,6 Anlæg i alt 137,3 144,3 83,0 90,0 454,6 Anlæg ikke disponeret og ingen kontrakt dækker alene over anlægsreserven i og i 2020 er der udover anlægsreserven på 10 mio. kr. en ikke disponeret anlægsramme på 11,6 mio. kr. i alt 21,6 mio. kr. Administrationen anbefaler, at anlægsreserven ikke anvendes, således er det alene anlæg disponeret og ingen kontrakt, der herudover kan udskydes eller annulleres. Eksempler på anlægsprojekter inden for denne ramme er dels faste projekter som bygningsvedligeholdelse, trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger mv., dels større anlægsprojekter som stier, faglokaler i skoler, gymnastikkens hus mv. Et andet element i budgettets robusthed er budgetteringen af områder med udgiftspres. Forudsatte effektiviseringer, reduktioner mv. indarbejdes i budgettet, inden disse er realiseret. Hvis alle merudgifter blev håndteret af modgående besparelser i årets løb, og ikke overgik til budgetforhandlingerne, ville behovet for robusthed i budgettet være mindre. Erfaringerne fra de sidste år har været, at selv med fokus på stram økonomistyring bliver budgettets robusthed løbende udfordret. Dette har senest givet sig til udtryk i genåbningen af budgettet i Pludselige opbremsninger udfordrer - udover kommunens løbende økonomistyring - også organisationen ved, at f.eks. institutionsledere skal justere planer og udmeldinger til medarbejdere, herunder tage hånd om den usikkerhed, som dette kan give anledning til. Det taler for en høj grad af robusthed i budgettet og dermed at der holdes fast i, at reserverne på drift og anlæg samlet skal være på 30 mio. kr., og at den gennemsnitlige likviditet skal være på minimum 60 mio. kr. i hele budgetperioden for at kunne håndtere uventede udgifter i årets løb. 7. Anlæg Anlæg omfatter investeringer i kommunens udvikling, infrastruktur og bygninger samt indretning af servicetilbud/faciliteter. Fredensborg Kommune har det 25. laveste niveau på anlæg målt på det gennemsnitlige skattefinansierede bruttoanlægsniveau i regnskaberne 2013 til 2015, og anlægsniveauet i Fredensborg Kommune ligger dermed et stykke under landsgennemsnittet. Ud fra at kommunen skal fastholde et vist anlægsniveau, er der de seneste år blevet budgetteret med et anlægsniveau på minimum 90 mio. kr. til investering i kommunens udvikling, infrastruktur og bygninger samt indretning af servicetilbud/faciliteter. Hermed sikres et vist anlægsniveau, uden at der skal prioriteres midler fra drifts- til anlægsrammen. Dette bevirker også, at der i det sidste budgetoverslagsår vil være frie midler, som kan bidrage til investering i kom- 14

15 munens faciliteter eller til igangsættelse af nye anlægsprojekter. De projekterede anlæg mv. fremgår af anlægsoversigten i budgetmappen. Økonomiaftalen indeholder igen et loft for de kommunale investeringer i kommunale anlæg. Loftet er 0,3 mia. kr. lavere end i aftalen for Aftalen foreskriver, at de offentlige investeringer fortsat skal reduceres og at kommunerne således fremadrettet kan forvente lavere anlægsrammer. Såfremt byrådet vælger at skyde anlægsprojekter fremadrettet, vil dette medføre at Fredensborg Kommunes anlægsloft udfordres. I regnskab 2015 overskred kommunerne samlet anlægsbudgettet med 1 mia. kr. 8. Handlemuligheder og anbefalinger Såfremt byrådet er enige i de fremlagte udfordringer, skal byrådet finde finansiering hertil på minimum 130 mio. kr. over budgetperioden. Med varige budgetforbedringer på 35 mio. kr. i 2017 er opgaven løst for hele budgetperioden. Administrationen anbefaler derfor, at byrådet finder besparelser på 35 mio. kr. årligt, hvormed der skabes en mindre kasseopbygning på 10 mio. kr. over budgetperioden, jf. tabel 11. Tabel 11. Basisbudget samt udfordringer og opbygning af reserver Mio. kr., 2017-priser I alt Resultat nyt basisbudget -7,3 1,7-0,1 2,1-3,6 Udfordringer i alt 48,4 35,4 27,4 22,4 133,6 Resultat nyt basisbudget og udfordringer 41,1 37,1 27,3 24,5 130,0 Budgetforbedring -35,0-35,0-35,0-35,0-140,0 Resultat 6,1 2,1-7,7-10,5-10,0 Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning Handlemulighederne kan søges indenfor besparelser på hhv. drift og anlæg, finansiering i form af låneoptagelse eller ved at øge de kommunale indtægter. Byrådet bestilte på aprilseminariet et sparekatalog, der indeholder forslag for knap 50 mio. kr. årligt. Sparekataloget indeholder en opdeling af, hvilke forslag der påvirker udgifterne til service, overførsler* og anlæg. For hvert enkelt spareforslag foreligger en beskrivelse af konsekvenserne af det pågældende forslag. En anden handlemulighed for byrådet er, at reducere anlægsniveauet fra 2017 i form af udskydelse eller annullering af anlægsprojekter. Herudover kan byrådet vælge at øge gælden ved optagelse af nye lån. Dette vil dog være forbundet med usikkerhed, da det dels kræver, at kommunen får andel i de afsatte lånepuljer, dels at den opnåede låneadgang ligger udover de lån, der blev besluttet med vedtagelsen af budget

16 Hvis der vedtages en skattestigning på f.eks. 0,2 pct., vil det give et provenu i 2017 på ca. 10 mio. kr., såfremt, der kan opnås tilladelse hertil inden for skattepuljen (se besvarelse af partispørgsmål i budgetmaterialet). Administrationens anbefalinger: 1. At den økonomiske politik og en stram økonomisk styring fastholdes. Herunder målet om en gennemsnitlig kassebeholdning på minimum 60 mio. kr., idet nye initiativer finansieres ved tilsvarende besparelser. 2. At der findes finansiering til at imødegå udfordringerne, så der skabes balance i budgettet over budgetperioden. Administrationen foreslår besparelser på 35 mio. kr. i hvert af årene i budgetperioden, og at byrådet anviser finansiering fra det udarbejdede sparekatalog alternativt peger på et ændret serviceniveau. 3. At der fastholdes et fokus på håndtering af merudgifter på områder med udgiftspres. Merbevillingen til ældre, handicap, specialundervisning og udsatte børn placeres midlertidigt i en central pulje og afventer yderligere kvalificering og fagudvalgets behandling. 4. At de afsatte midler til Fremtidens Fredensborg Kommune i udmøntes i budgetforhandlingerne. 5. At Fremtidens Fredensborg Kommune overgår til at blive et vedvarende strategisk projekt, så byrådet redefinerer anlægsbudgettet fra At administrationen senest februar 2017 fremlægger en sag om revitalisering af kommunens økonomistyring, herunder overførselsadgang, langsigtet investeringsstrategi, opdeling af budgettet i ramme- og indsatsstyrede områder (handicap og udsatte børn og unge), håndtering af udfordringer i årets løb mv. og et eftersyn på rollefordeling i økonomistyringen. Med administrationens anbefalinger vil driftsudgifterne i 2017 have samme niveau som i 2016 og gældsafviklingen vil ske i samme takt som vedtaget med budget Anlægsniveauet fastholdes på 90 mio. kr., der kan finansiere Fremtidens Fredensborg Kommune, løbende bygningsvedligehold mv. Et anlægsniveau på 90 mio. kr. vil imidlertid ikke kunne finansiere større strategiprojekter som f.eks. efterslæb på bygninger eller ny skolestruktur. 16

17 9. Den videre proces På budgetseminariets sidste dag, lørdag den 27. august, afholdes det første forhandlingsmøde. Efter budgetseminariet fortsættes drøftelserne om det kommende budget , idet der foreslås følgende proces: Administrationens budgetvurdering fremlægges som grundlag for 1. behandlingen af budget mandag d. 29. august Budgetvurderingen sendes efterfølgende i høring i råd og nævn og offentliggøres på kommunens hjemmeside, så offentligheden har mulighed for at komme med input. Borgmesteren inviterer partierne til fortsatte budgetforhandlinger fra ultimo august til medio september. Partierne fremsætter ændringsforslag senest den 11. september kl , således at de kan indgå i økonomiudvalgets 2. behandling den 19. september. Budgettet vedtages endelig ved byrådets 2. behandling mandag den 26. september. Administrationen gør opmærksom på, at såfremt der stilles forslag om skatteforhøjelser skal ansøgninger til Social- og Indenrigsministeriet indsamles senest den 2. september. 17

18 10. Ordforklaring (alfabetisk rækkefølge) Anlægsloft Ligesom der er et loft på serviceudgifterne i Økonomiaftalen med regeringen, er der tilsvarende også et loft på anlægsudgifterne. Kommunerne skal samlet set overholde den aftalte anlægsramme. Formålet er at forhindre overophedning af økonomien ved at begrænse kommunernes anlægsinvesteringer. Basisbudget Udgangspunktet for beregning af basisbudgettet er det vedtagne budget, som blev besluttet ved seneste budgetvedtagelse. Hertil foretages der justeringer med ændringer i statens tilskud og udligning til kommunerne, ændringer i demografi og tillægsbevillinger. Bloktilskud Kommunerne finansieres delvist af egne skatteindtægter og delvist af statens bloktilskud. Bloktilskuddet er sammensat af følgende dele: Det videreførte bloktilskud fra året før Budgetgarantien på overførselsområdet Kompensation for mer- eller mindreudgifter som følge af nye eller ændrede opgaver Balancetilskud Bloktilskuddet finansierer primært landsudligningen og tilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud, mens resten fordeles til kommunerne efter andele af indbyggertal. Størrelsen af næste års bloktilskud fastlægges i økonomiaftalen mellem KL og regeringen. I aftalen er der dog typisk også en række ændringer til indeværende års bloktilskud. CHF-swap Fredensborg Kommune har indgået en CHF-swap aftale med Nordea. Det er en aftale om at bytte lånevilkår omkring renten. Hvis kursen ændres påvirkes renteudgiften, da renten på det schweiziske lån skal afregnes i CHF-franc. Fredensborg Kommunes lån i kommunekredit indeholder således en aftale om betaling af udgifter til renter. Hvis renten i Schweiz er lavere end i Danmark, kan der opnås en lavere renteudgift på lånet, hvis lånet i Kommunekredit byttes (swappes) til et tilsvarende lån i Schweiz. Hvis swap-aftalen udløber før lånet er tilbagebetalt, vil der skulle udveksles restgæld (hovedstol) på et bestemt tidspunkt. En sådan restgældsudveksling vil også være påvirket af kursforholdet. Når restgælden byttes ved aftalens udløb, skal der afregnes i de aktuelle valutakurser. Demografiregulering På de store serviceområder tildeles budget efter antallet af brugere. En ændring i den forventede befolkningsudvikling giver således automatisk anledning til en justering af budgettet til området. Det gældende budget til skole-, dagpasnings- og ældreområdet er beregnet ud fra sidste års befolkningsprognose. 18

19 Faseopdelt budgetlægning Kommunerne og regeringen har gennem mange år indgået årlige aftaler for den kommunale økonomi, hvori der bl.a. er blevet aftalt rammer for serviceudgifterne, anlægsudgifterne og skatteudskrivningen. Kommunerne har siden budgetlægningen for 2009 praktiseret en faseopdelt budgetlægningsproces, hvilket har medført en mere forpligtende samarbejdsproces kommunerne imellem med henblik på at overholde økonomiaftalens økonomiske rammer. Proceduren forudsætter, at kommunerne tidligt efter sommerferien orienterer KL om de forventede hovedtal i budgettet. Landsprognosen drøftes herefter på et fælles borgmestermøde. I kølvandet på dette gennemfører KL en dialog med kommunerne om eventuelle korrektioner, således at der dannes en ny landsprognose, som kan danne grundlag for en fornyet dialog mellem borgmestrene. Resultatet af de senere års koordinering af kommunernes budgetter og regnskaber har vist, at den faseopdelte budgetlægning fungerer, og at kommunerne har en stor vilje til i fællesskab at overholde de indgåede aftaler. Finansieringstilskud I forbindelse med den indgåede økonomiaftale ydes kommunerne et ekstraordinært finansieringstilskud på 3,5 mia. kr. i Fredensborg Kommunes andel heraf udgør 10,5 mio. kr. Tilskuddet er ydet hvert år siden budget 2013, men har ved hvert års økonomiaftale mellem regeringen og kommunerne været ydet som et engangstilskud. Oprindeligt fik kommunerne tilskuddet som led i at opgaver blev flyttet fra kommunerne og over til Udbetaling Danmark. FLIS-nøgletallene Det fælleskommunale ledelsesinformationssystem (FLIS) er en fælleskommunal løsning til benchmark- og ledelsesinformation. Kommunerne får adgang til beregninger af nøgletal og rådata, og indeholder blandt andet også historiske data, som kan beskrive udviklingen over tid. Med FLIS kan man lave benchmark internt i kommunen og mod andre kommuner, geografiske regioner og landsgennemsnit. Det er muligt at udvælge de mest sammenlignelige kommuner, dvs. kommuner, der har mest ensartede rammevilkår som eksempelvis samme størrelse eller demografiske fordeling. Fredensborg kommune har siden budgetproces brugt FLIS i forbindelse med udarbejdelse af det nøgletalsnotat, som indgår som en del af materialet til budgetseminaret april. Langfristet gæld Langfristet gæld er defineret som gæld, der har en løbetid på mere end ét år. Eksempelvis: Et lån der er optaget i 2016 og løber frem til 2021, med årlige afdrag vil have en løbetid på 5 år og klassificeres som langfristet gæld. Kommunale lån må normalt løbe i 25 år. Ved lånedispensationer fra Socialog Indenrigsministeriet kan løbetiden også fastsættes til 10 år. (se evt. nærmere om emnet i Lånebekendtgørelsen samt vejledning, Social- og Indenrigsministeriet. 19

20 Kortfristet gæld er lån eller midlertidige kassekreditter med løbetid under ét år. Lov og Cirkulæreprogrammet (LCP) Lov- og Cirkulæreprogrammet (LCP) er den kompensation/modregning, kommunerne modtager/skal betale som følge af lovændringer. F.eks. vil en lovændring, der pålægger kommunerne at udføre nye opgaver, medføre at kommunerne under ét får en økonomisk kompensation svarende til det skønnede udgiftsbehov i kommunerne. Midtvejsregulering Kommunen modtager hvert år en midtvejsregulering af de generelle tilskud mv. indeholdende ændringer i forhold til de forudsætninger, der indgik i arbejdet med budgetlægningen for året før. Omprioriteringsbidrag Regeringen introducerede i forbindelse med regeringsgrundlaget Sammen for fremtiden i juni 2015 omprioriteringsbidraget. Baggrunden for omprioriteringsbidraget var, at den offentlige sektor skal bidrage til at frigøre ressourcer via effektiviseringer. Omprioriteringsbidraget udgjorde 1 pct. om året af det kommunale udgiftsloft (svarende til ca. 2,4 mia. kr. i 2016). De frigjorte midler ville blive udmøntet hen over regeringsperioden til prioriterede indsatser, ligesom regeringen ville gøre en særlig indsats for kommuner i en svær økonomisk situation. Omprioriteringsbidraget gælder fortsat i 2017, dog således at de 2,2 mia. kr. af de samlede 2,4 mia. kr. i 2017 sendes retur til kommunerne til prioriterede indsatser på de borgernære serviceområder. Dvs., at de resterende 0,2 mia. kr. er kommunernes bidrag til omprioriteringsbidraget i 2017, som regeringen disponerer over med finansloven for Fra 2018 er omprioriteringsbidraget afskaffet. Ordinær gæld Kommunens ordinære gæld er beregnet som kommunens langfristede gæld hos Kommunekredit fratrukket gæld vedrørende lånefinansierede klimatiltag og gæld vedrørende indefrossen ejendomsskat. Gæld vedrørende lånefinansierede klimatiltag opgøres ikke som ordinær gæld, fordi låneydelserne betales af de medfølgende besparelser. Gæld vedrørende indefrossen ejendomsskat opgøres heller ikke som ordinær gæld, fordi den modsvares af et tilgodehavende hos de husejere, der har fået indefrosset deres ejendomsskat. Når ejendommen sælges, modtager kommunen den indefrosne ejendomsskat, hvorefter kommunen kan tilbagebetale sit lån. Udviklingen i den ordinære gæld er afhængig af, i hvilket omfang der opnås lånedispensation. Overførselsudgifter Overførselsudgifter er kommunens udgifter til overførselsindkomster og andre kontante ydelser til borgerne. En ydelse kan være midlertidig eller permanent, men den gives altid på baggrund af lovgivning. Nogle steder kaldes overførselsudgifterne derfor også for de lovbestemte udgifter. 20

21 Serviceudgifter Kommunens serviceudgifter omtales i daglig tale også som kommunens driftsudgifter. Serviceudgifter dækker over alle kommunens udgifter til den daglige drift af kommunens serviceproduktion f.eks. daginstitutioner, folkeskoler, kommunernes del af sundhedsområdet, udgifter til udsatte børn og voksenhandicappede samt ældre. Derudover indgår kommunens udgifter til miljøindsatsen, veje og kollektiv trafik. Administrationsudgifter er også en del af serviceudgifterne. Det er klart defineret, hvad er ikke indgår i kommunens serviceudgifter. Det drejer sig om: Forsyning Tjenestemandspension forsyning Overførsler Forsikrede ledige Refusion fra central ordning Medfinansiering Ældreboliger Kommunernes samlede serviceudgifter i budgetåret aftales mellem regeringen og KL i de årlige økonomiforhandlinger. Serviceramme Når der laves en økonomiaftale mellem KL og regeringen, aftales der også en ramme for, hvor mange penge kommunerne under ét må bruge på serviceudgifter i det enkelte år. Dette kaldes en serviceramme eller et serviceloft. Hvis kommunerne under ét ikke overholder dette loft vil staten udmønte en sanktion overfor kommunerne. Statsgaranti I budgetlægningen kan kommunerne vælge mellem et statsgaranteret udskrivningsgrundlag eller et eget skøn over udskrivningsgrundlaget (selvbudgettering). Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag er beregnet af Social og Indenrigsministeriet som det senest opgjorte udskrivningsgrundlag fremskrevet med den forventede økonomiske vækst. Vælger kommunen det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, vil kommunen få udbetalt det beregnede niveau af ministeriet. Vælger kommunen at basere budgetlægningen på sit eget skøn over udskrivningsgrundlaget, vil kommunen få udbetalt den tilsvarende indkomstskat af ministeriet i budgetåret. Tre år efter budgetåret vil der ske en efterregulering af kommunens indkomstskat baseret på det faktiske udskrivningsgrundlag i indkomståret. Valget af eget skøn for udskrivningsgrundlaget er derfor forbundet med en risiko for efterfølgende at få en negativ efterregulering. Vedtaget budget Det af byrådet godkendte budget for budgetforligets første år. Sammen med årsbudgettet vedtages ligeledes flerårsoversigten, der indeholder budgetoverslag for de næste 3 år. Formålet er at sikre, at der sker en vurdering af de mere langsigtede virkninger, som beslutningerne i årsbudgettet indebærer. 21

22 Økonomiaftale mellem regeringen og KL Siden 1979 har KL og regeringen stort set hvert år i juni måned indgået en aftale om næste års økonomi i kommunerne. Det sker som led i det generelle budgetsamarbejde mellem regeringen og kommunerne. Aftalerne indeholder bl.a. rammer for service- og anlægsudgifterne samt målsætninger for kommunernes skatteudskrivning. Økonomiaftalerne indgås for kommunerne under ét. 22