KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

Transkript

1 Læssøesgades skole

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8 LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10 RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17 TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20 ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24 RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28 LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29 MOBNING 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Fakta om Læssøesgades skole 338 Elever 45,7% Af distriktets elever 49 Elever i specialklasser 80 Elever i modtagelsesklasser 46,9% Af skolens elever har dansk som andetsprog Læssøesgades skole Læssøesgade Aarhus C Tlf.: Skoleleder: Niels Bo Nielsen nbn@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 SKOLEBESKRIVELSE Sådan er vi: Læssøesgades Skole vi virker i virkeligheden Læssøesgades Skoles profil er at fungere som skole for innovation. Vi arbejder hele tiden med at praktisere og udvikle den innovative didaktik og læring. Innovation handler for os om vores tilgang til læring. Tilgangen skal være kreativ, arbejdsformen er videndeling og produktet iværksætteri. Udfordringen er at ruste børnene til et samfund, som udvikler sig så hurtigt, at ingen ved, hvordan det ser ud om få år. Derfor skal unge mennesker uddannes til at være innovative. De skal tænke nyt, se muligheder og kunne omsætte faglig viden til læring og værdi. Implementering af Folkeskolereformen på Læssøesgades skole kræver en indsats med mange elementer og facetter. Denne plan indeholder 8 kærnespørgsmål, som medarbejdere og ledelse sætter fokus på i Hvordan skaber vi en længere og mere varieret skoledag, som er rigtig god for børn og unge på den innovative skole? 2. Hvordan organiserer vi skolen, så der skabes rum for faglig dialog om børn og unges læring og præstationer, så vi understøtter teamsamarbejde, så ressourcepersoner bruges strategisk, så vi styrker os selv og organisationen gennem kompetenceudvikling og så vi videreudvikler en feedbackkultur? 3. Udskoling: Hvordan skaber vi bedre betingelser for de unges læring? Vi sætter fokus på innovativ didaktik, øget brug af holddannelse, nytænkning af valgfag, inddragelse af de unge i læreprocessen, samarbejde og gennemførelse af samarbejdsaftalen med fritidscenter Horsensvej. Hvordan styrker vi samarbejdet med ungdomsuddannelserne? 4. Hvordan kan den understøttende undervisning være med til at understøtte elevernes læring og udvikling? 5. Hvordan får vi i højere grad integreret bevægelse, motion og idræt som en del af dagligdagen? 6. Engelsk fra børnehaveklassen og tidligere tyskundervisning. Hvad skal eleverne lære mere af? Hvad skal de kunne? Hvad går vi efter? 7. Håndværk og design. Hvordan hænger faget sammen med innovation og entreprenørskab? 8. Lektiecafeer, lektieklubber, nørdeklubber og fuskerværksteder. Aarhusaftalen sætter en vigtig del af rammen for forberedelse af Læssøesgades Skole til at gennemføre den nye folkeskolelov. s MED udvalg, tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljøgrupper og ledelse er vigtige medspillere i at skabe et fremadrettet og godt arbejdsmiljø. Indretning af personalefaciliteter med arbejdspladser og pauserum og en god skoleårsplanlægning med kendte og tydelige planer er vigtige ingredienser. Folkeskole i midtbyen. Læssøesgades Skole er en folkeskole i midtbyen med undervisning i tre afdelinger. Eleverne i skoledistriktet kommer fra Frederiksbjerg, Langenæs og Mølleengen. s distriktsklasser dækker årgangene fra børnehaveklasse til 9. årgang. s specialklasseafdeling rummer 7 klasser for elever med kommunikative vanskeligheder. I specialklasserne arbejder vi med et SP-team, der levere særlige ydelser til specialklasserne samt med et tæt lærer- pædagogsamarbejde. På Læssøesgades Skole er der i /14 9 modtagelsesklasser. Klasserne fordeler sig med én børnehaveklasse, tre klasser på A-trin for 7 9 årige børn, to klasser for de årige elever på B-trin, to klasser på CD-trin og én velkomstklasse. Desuden rummer afdelingen kommunens visitationscenter for elever til modtagelsesklasser. 4 KVALITETSRAPPORT

5 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: Det udvidede og aktiverende forældresamarbejde Fokus på skolens partnerskaber: Oplagt fokus er Ny Nordisk Skole. OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: Organiseret fælles klasseteams for lærere og pædagoger i de yngste klasser. Det betyder fælles planlægning af forældresamtaler og forældremøder samt fælles opbakning til klassearrangementer. Det styrke skolens medarbejdere som en god samarbejdspartner for forældrene. Der afholdes workshop for kommende børn og forældre hvert år i september. har nedsat en tosprogstaskforce. Den arrangerer bl.a. fælles forældremøder i sproggrupper for forældre til børn i modtagelsesklasser. Her kommunikerer vi sammen om Læssøesgades Skole, SFO, Folkeskolen, uddannelse, fritidstilbud til børn og unge i aarhus m.v. Vi har desuden afholdt foreløbig ét forældremøde for nuværende og kommende forældre i skolens to hurtigløber-modtagelsesklasser i samarbejde med Aarhus Universitet samt Pædagogik og Integration. Skolebestyrelse og pædagogisk råd har deltaget aktivt i udviling af forældresamarbejdet. har fået en hel del erfaring indenfor partnerskaber med offentlige og private organisationer. De kommer bl.a. ind på skolen og stiller opgaver til grupper af børn og unge, som så udvikler prototyper og løsninger til deres partner. har særligt udviklet sit samarbejde med Fritidscenter Horsensvej og de lokale dagtilbud. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: Forældremøder og arrangementer er velbesøgte, og de skaber positivt engagement hos både forældre og medarbejdere. Der afholdes et forældretopmøde med fokus på inklusion arrangeret af bestyrelser og ledere fra skole og dagtilbud den 25. februar Langenæsklubben forventes at rykke ind på skolen i august 2014 Børnebyggeriet på Langenæs opføres med langenæsstien som partner. Læssøesgades Dagtilbud og fritidscentret er inddraget. En fælles arbejdsgruppe for skole og dagtilbud med fokus på sprog og overgange med deltagelse af sprogvejledere, læsevejleder m. fl. er ved at blive oprettet. 5 KVALITETSRAPPORT

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... forældrene som en meget vigtig samarbejdspartner for skolen. forældrene som en meget vigtig og nær ionteressent i skolen på linje med elever, medarbejdere og ledelse. forældrenetværk. En meget vigtig bestanddel af et godt og velfungerende forældresamarbejde er en god dialog og godt samarbejde forældrene imellem. Som resultat ser vi, at... Forældre udtrykker tilfredshed med skolen, og at de bidrager til arbejdet på forskellig vis. På alle forældremøder afsættes der tid til drøftelser mellem forældrene. Vi tilstræber, at forældrene bl.a. i skolebestyrelsen og i SFOs forældreråd mærker, at de bliver taget med på råd og at deres synspunkter og bidrag værdsættes. Forældre og klasseforældreråd arrangerer ture og traditioner for børn og voksne, der skaber grobund for godt samvær også mellem forældrene. Det smitter nemlig af på børnene. Det fremmmer også løsninger på de spørgsmål der kan opstå i løbet af skoleårene. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 69,2% 79,8% 72,3% 78,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med kontakten til personalet i skolen 61,6% 70,9% 67,3% 75,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrene har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem. Det konkrete succeskriterium fastlægges senere. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser - 41,6% 50,8% 55,1% 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever tilfredshed med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen om børnenes og de unges hverdag skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen - 71,7% 77,6% 81,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolen samlet set 75,2% 82,1% 79,1% 79,7%...SFO samlet set 85,1% 89,3% 86,3% 81,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... Innovativ, kreativ læring. Hvorfor innovativ didaktik og pædagogik? Vi vokser op i en foranderlig verden.innovation sker i fællesskaber. Hvor kommer det kreative fra? Kreativitet skal læres, den opstår altid i en kontekst og den trives bedst i fællesskaber. Mozart var et geni, siger vi, men han gjorde det ikke alene, og det skete i en bestemt kontext. Innovativ læring foregår mest i fællesskaber. I denne form for fællesskab er forskellighed en styrke. Kreative fællesskaber, fusk, foretagsomhed, eksperimenteren er afgørende elementer i den innovative didaktik og pædagogik. Er der noget, der er nyt? Nej. Vi sætter kendte ting sammen på nye måder.på kanten of vores viden. Når vi arbejder innovativt, er det vigtigt, at vi hele tiden bevæger os på kanten af vores viden. Vi skal skabe lyst og mulighed for at undersøge og kræve mere viden. Vi bruger vores egen viden til at definere hvad det er vi gerne vil have andre til at hjælpe os med at blive klogere på. Innovation og partnerskaber. Partnerskaber i undervisningen er givtigt for eleverne. Vi bruger den virkelige verden til at underbygge og udfordre faglig viden. Partnerskaber skal være med til at gøre undervisningen mere vedkommende for eleverne og vise dem hvordan man bruger den viden de får ude i virkeligheden. 6. Klasses partnerskab med Dokk1 er et glimrende eksempel.innovation i snævre rammer. Facilitator skal være rigtig godt forberedt til den innovative læreproces. Børnene skal mærke, at der er styr på processen, og at de er i et trygt arbejdsmiljø, hvor det er deres ideer, der er de vigtigste. Redskaberne skal udvælges, så de passer til problemstillingen. De skal motivere og give inspiration til børnene. Der skal være helt faste rammer med hensyn til tid. Dette hjælper til med at holde fokus på problemstillingen igennem hele processen frem mod en prototype. Som resultat ser vi, at... Børn og unge på skolen er kompetente i innovative læreprocesser. Når børnene præsenteres for opgaver i innovationsugen, når innoman kommer på besøg eller når de skal bidrage med prototyper i forbindelse med skaterbanen, så kommer de virkelig frem til værdifulde bidrag og løsninger. Dommerne i forbindelse med innovationsugen, skaterarkitekten og andre bedømmere eller samarbejdspartnere udtrykker klart denne bedømmelse. Samtidig bliver børnene kompetente til at præsentere deres resultater. De skal både udvælge highlights, de skal vælge præsentationsformer, udforme modeller vælge materialer og de skal prioritere deres tid.flere af skolens klasser har vundet præmier og priser i konkurrencer vedr. innovation. 9 KVALITETSRAPPORT

10 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet. Bundne prøvefag gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference 2009/10- /12 Dansk skriftlig læsning 6,1 4,8 5,1 6,7 Dansk skriftlig retskrivning 6,0 4,4 5,0 6,8 Dansk skriftlig skr. fremstilling 6,5 3,7 5,0 6,6 Dansk skriftlig orden 5,3 3,5 - Dansk mundtlig 8,5 6,8 6,0 7,9 Matematik færdigheder 6,5 5,1 4,5 7,4 Matematik problemløsning 5,0 3,5 4,5 6,5 Engelsk mundtlig 7,8 6,5 7,7 7,8 Fysik/kemi praktisk mundtlig 4,9 4,0 6,3 6,7 10 KVALITETSRAPPORT

11 Prøvefag til udtræk gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference* 2009/10- /12 Engelsk skriftlig ,7 Tysk mundtlig ,2 Fransk mundtlig ,3 Historie mundtlig 8, ,5 Samfundsfag mundtlig 7, ,3 Kristendomskundskab mundtlig - 7,3 6,1 7,8 Biologi skriftlig 7,9 5,8-7,2 Geografi skriftlig 7,3-5,7 7,5 Mundtlig matematik - - 7,2 Tysk skriftlig - - 8,1 Fransk skriftlig - - 6,5 Samlet gennemsnit 6,5 4,9 5,5 7,1 Samlet gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog 4,3 3,9 4,0 5,1 - Samlet gennemsnit for afgangselever, der har modtaget specialpædagogisk bistand i specialklasser u. 3 el. ingen data 3,9 u. 3 el. ingen data 3,9 - Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 2,9 2,0 2,9 3,3 - Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 9,6 7,8 9,2 10,3 - *Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk med afsæt i skolens elevgrundlag. Tallet tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med det, der ifølge beregningen kan forventes. Kun resultater der er statistisk signifikant under (negativ), eller signifikant over (positiv) den socioøkonomiske reference er medtaget. 11 KVALITETSRAPPORT

12 Nedenstående figur viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt ved afgangsprøverne. 30,0 22,5 I pct. 15,0 7,5 0, Aarhus kommune RESULTATER AF KOMMUNALE TEST De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at: læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år 12 KVALITETSRAPPORT

13 TEST I TALFÆRDIGHED I 3. KLASSE For testen i talfærdighed i 3. klasse angives færdighedsniveauet på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 skal være over 90 %. I pct Gruppe 1 Gruppe 5 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 6 Gruppe Gruppe 4 Gruppe 8 LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (E+F) skal være under 5 % A. Gode og hurtige læsere B. Gode læsere C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår faglige resultater I pct D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere E. Meget langsomme noget usikre læsere F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebstekniker KVALITETSRAPPORT

14 Kvalitetsrapport for skoler Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver: Førstehjælp (punktlæsning af pjece) Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Om Hobbitterne (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (gruppe 5) skal være under 5 %. LÆSETEST I 8. KLASSE Førstehjælp (punktlæsning af pjece). Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

15 LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne" (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

16 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at udfordre det enkelte barn Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 59,1% 70,1% 60,9% 56,4% Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der ikke eller kun sommetider keder sig i skolen 0. klassetrin 93,5% 82,4% 100,0% 92,5% 1. klassetrin 91,7% 91,4% 81,5% 91,1% 2. klassetrin 100,0% 88,9% 93,8% 93,0% 3. klassetrin 92,9% 100,0% 92,9% 94,5% 4. klassetrin 80,8% 92,0% 85,7% 92,7% 5. klassetrin 97,7% 96,9% 84,2% 91,9% 6. klassetrin 90,9% 95,8% 100,0% 90,8% 7. klassetrin 95,2% 89,7% 84,2% 88,4% 8. klassetrin 75,9% 94,7% 94,4% 87,5% 9. klassetrin 75,0% 76,5% 92,9% 87,2% 10. klassetrin 85,7% 75,0% - 87,2% Kilde: Store Trivselsdag 16 KVALITETSRAPPORT

17 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i. Den endelige afrapportering på 95 % målsætningen vedrører årgang, dvs. de elever, som har forladt skolen i sommeren. Såvel 15 mdrs. tallet som profilmodellen for denne årgang foreligger først i foråret/sommeren Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang -årgang -årgang -årgang 20,0% 20,7% 30,0% 39,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter 77,1% 69,0% 60,0% 53,8% Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 2010-årgang -årgang -årgang -årgang 73,9% 67,6% 55,6% 85,5% 17 KVALITETSRAPPORT

18 Kvalitetsrapport for skoler Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse. Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... -årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9,1% 36,0% 9,1% 72,1% Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 35,7% 34,5% 41,7% 78,4% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 54,5% 68,2% 60,0% 63,8% 18 KVALITETSRAPPORT

19 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... Kost, bevægelse og trivsel. Gennem vores kostpolitik har vi fokus på sund kost. I vores kantine har vi et udbud af sunde mad- og drikkevarer. I vores skolegård har vi en 2 år gammel parkour bane, en multibane og en basket bane. Vi har legepatrulje efter det norske koncept, trivselsleder. Legepatruljen sætter hver dag gang i lege for skolens yngre elever både indendørs i gymnastiksalene og udendørs. I SFO Stort fokus på bevægelse i begge afdelinger. Solsikkehuset benytter ofte gymnastiksalene. Der er perioder, hver dag, hvor børnene skal være ude, her benyttes de forskellige baner. På Skrænten lægges der stor vægt på udelivet og samværet med dyrene. Mange aktiviteter bliver igangsat af børnene selv og personalet tilbyder dagligt vokesenstyrede aktiviteter. Som resultat ser vi, at... Vores elever har få sygedage og trives generelt godt. Med legepatruljen skabes der tryghed på tværs af aldersgrupper. Dette er med til at øge trivslen både for de store og de små børn. 19 KVALITETSRAPPORT

20 ELEVERNES TRIVSEL Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i skolen skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med Barnets trivsel i skolen - 83,1% 79,7% 84,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Målsætningen er, at andelen af børn og unge, der udtrykker trivsel, skal være over 90 %. Andelen af elever, der for det meste er glad eller meget glad 0. klassetrin 100,0% 94,1% 100,0% 97,1% 1. klassetrin 93,8% 100,0% 81,5% 96,6% 2. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 97,5% 3. klassetrin 100,0% 100,0% 92,9% 97,9% 20 KVALITETSRAPPORT

21 Andelen af elever, der har det nogenlunde, godt eller meget godt for tiden 4. klassetrin 92,3% 96,4% 90,5% 98,1% 5. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 98,3% 6. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 99,0% 7. klassetrin 100,0% 100,0% 97,4% 98,2% 8. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 98,3% 9. klassetrin 100,0% 88,2% 100,0% 98,0% 10. klassetrin 100,0% 100,0% - 97,8% Kilde: Store Trivselsdag Andelen af elever, der synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen 4. klassetrin 92,3% 92,9% 90,5% 94,0% 5. klassetrin 97,7% 87,5% 84,2% 92,9% 6. klassetrin 93,9% 91,7% 100,0% 93,8% 7. klassetrin 85,7% 79,3% 83,8% 93,1% 8. klassetrin 75,9% 73,7% 94,4% 91,4% 9. klassetrin 93,8% 82,4% 92,9% 91,6% 10. klassetrin 95,2% 87,5% - 93,4% Kilde: Store Trivselsdag 21 KVALITETSRAPPORT

22 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der oplever at blive anerkendt i skolen, skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere 4. klassetrin 100,0% 100,0% 85,0% 93,6% 5. klassetrin 95,5% 93,8% 84,2% 93,3% 6. klassetrin 84,8% 95,8% 100,0% 94,2% 7. klassetrin 90,5% 93,1% 86,8% 92,8% 8. klassetrin 93,1% 89,5% 94,4% 93,9% 9. klassetrin 87,5% 82,4% 85,7% 92,8% 10. klassetrin 100,0% 100,0% - 88,7% Kilde: Store Trivselsdag ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2010/11 /12 /13 /13 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) 2,8 3,3 2,6 3,3 3,5 3,0 1,5 1,8 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 8,6 7,2 8,5 6,2 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 15,0 13,5 12,6 11,3 22 KVALITETSRAPPORT

23 Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede gennemsnitlige fravær skal være under 6 % om året. 2010/11 /12 /13 /13 Elevernes samlede gennemsnitlige fravær 7,5% 6,7% 6,3% 5,6% Andelen af elever med over 6 % samlet fravær 41% 36% 47% 35,7% Der skal løbende foretages en vurdering af, om en elevs fravær er opmærksomhedskrævende, så skolen tidligt kan forebygge, at fraværet får konksekvenser for den enkelte elevs trivsel, læring og udvikling. Andelen af elever med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår er et udtryk for et fraværsmønster af en sådan karakter, at der fra skolens side skal være opmærksomhed omkring det. Aarhus Kommunes målsætning er, at det opmærksomhedskrævende fraværsmønster skal falde med 1,5 % om året. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2010/11 /12 /13 /13 Andelen af elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster, dvs. med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår 28,3% 26,9% 25,9% 18,1% 23 KVALITETSRAPPORT

24 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der mindst fire timer om ugen dyrker motion eller sport skal være over 60 %. Andelen af elever, der synes det er sjovt at løbe 0. klassetrin 90,3% 76,5% 78,9% 82,2% 1. klassetrin 85,4% 97,1% 92,6% 80,8% 2. klassetrin 63,2% 81,5% 87,5% 85,7% 3. klassetrin 78,6% 88,2% 71,4% 85,9% Andelen af elever, der uden for skolen i 4 timer om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder 4. klassetrin 100,0% 16,0% 38,1% 40,2% 5. klassetrin 88,4% 28,1% 18,8% 46,6% 6. klassetrin 97,0% 41,7% 29,4% 57,4% 7. klassetrin 100,0% 51,7% 33,3% 54,7% 8. klassetrin 89,3% 33,3% 47,4% 53,9% 9. klassetrin 93,8% 41,2% 50,0% 54,3% 10. klassetrin 90,5% ,2% Kilde: Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT

25 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige 0. klassetrin 12,9 10,0 12,5 11,7 6. klassetrin 21,7 20,7 12,5 17,2 9. klassetrin 10,5 15,8 12,0 15,5 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Andelen af elever, der ryger dagligt 7. klassetrin 0,0% 3,4% 0,0% 0,7% 8. klassetrin 6,9% 10,5% 0,0% 1,9% 9. klassetrin 31,3% 5,9% 14,3% 3,6% 10. klassetrin 19,0% 0,0% - 18,9% Kilde: Store Trivselsdag 25 KVALITETSRAPPORT

26 Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange 7. klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 0,4% 8. klassetrin 0,0% 10,5% 0,0% 1,6% 9. klassetrin 31,3% 17,6% 21,4% 10,2% 10. klassetrin 33,3% 0,0% 0,0% 19,4% Kilde: Store Trivselsdag Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15 årige......uden fyldninger i tænderne 56,3% 65,4% 78,6% 62,5%...med mange huller (mere end 6 huller) 0,0% 0,0% 7,2% 6,1% 26 KVALITETSRAPPORT

27 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på... elevernes læring, deres faglige, sociale, kulturelle og relationelle kompetencer så de bliver så dygtige som de kan blive. Her vægter skolen de inkluderende miljøer højt. Dette gøres bl.a. gennem trygge forudsigelige rolige rammer og strukturer, som giver eleverne sikre succeser og højner deres selvværd og troen på at det lykkes. Eleverne lærer at rumme forskellighed i de forskellige arenaer de færdes i, bl.a. de tre afdelinger på skolen distriktsklasser, modtageklasser og specialklasser. Forskelligheder som bl.a. indbefatter forskellige kulturer og sprog samt børn med særlige og udfordrende behov. Sidstnævnte gruppe kan i nogle klasser på skolen opleves som svæøre at inkludere bl.a. på grund af udadreagerende adfærd, som genererer uro og et usikkert læringsmiljø. Det har en afsmittende effekt på klassens elever, forældre og personale. s ledelse, lærere og pædagoger samarbejder intensivt med ppr og specialpædagogik om mulige løsninger på denne problematik. udfolder betydelige indsatser til fremme af god klasseledelse og for at styrke os i forhold til børn der udfordrer undervisningsmiljøet i klasserne. Som resultat ser vi, at... Som resultat ser vi, at inklusionsforløb med elever med særlige behov og kompetencepersoner (AKT, inklusionsvejledere, specialpædagoger, læsevejledere, to-sprogs vejledere m.fl.) giver positive resultater. s medarbejdere videndeler og skaber hinandens læring og derved styrkes skolens sammenhængs-kraft og alles arbejdsmiljø. I visse klasser ser vi dog som nævnt også, at elever med kommunikative, sociale eller sundhedsmæssge vanskeligheder udfordrer medarbejdere og ledelse. De påvirker undervisningsmiljø og læring. 27 KVALITETSRAPPORT

28 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN Delmål: "Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af elever, der har eller sommetider har en god ven 0. klassetrin 100,0% 94,1% 100,0% 97,7% 1. klassetrin 95,8% 100,0% 92,6% 97,7% 2. klassetrin 100,0% 100,0% 93,8% 98,4% 3. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 98,8% 4. klassetrin 96,2% 92,0% 95,2% 98,3% 5. klassetrin 97,7% 96,9% 94,7% 98,5% 6. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 99,2% 7. klassetrin 95,2% 96,4% 97,4% 98,8% 8. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 99,1% 9. klassetrin 93,8% 94,1% 100,0% 98,0% 10. klassetrin 95,2% 100,0% - 97,6% Kilde: Store Trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT

29 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr - 69,1% 69,0% 73,6% LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE Delmål: "Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab" Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der finder, at skolen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, skal være over 70 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at skolen fremmer lige muligheder for alle - 70,2% 62,1% 49,8% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 29 KVALITETSRAPPORT

30 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80%. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen 4. klassetrin 88,5% 92,0% 47,6% 73,1% 5. klassetrin 75,0% 87,5% 63,2% 70,9% 6. klassetrin 78,8% 91,7% 76,5% 71,2% 7. klassetrin 95,2% 89,7% 78,4% 69,3% 8. klassetrin 65,5% 100,0% 88,9% 71,9% 9. klassetrin 68,8% 76,5% 78,6% 72,0% 10. klassetrin 90,5% 87,5% - 66,5% Kilde: Store Trivselsdag MOBNING Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen 0. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 96,5% 1. klassetrin 95,8% 100,0% 81,5% 95,0% 2. klassetrin 89,5% 96,3% 93,8% 96,4% 3. klassetrin 100,0% 76,5% 85,7% 95,6% 30 KVALITETSRAPPORT

31 Andelen af elever, der ikke eller kun en til to gange er blevet mobbet 4. klassetrin 80,8% 84,0% 66,7% 88,1% 5. klassetrin 75,0% 75,0% 78,9% 91,2% 6. klassetrin 97,0% 91,7% 82,4% 94,8% 7. klassetrin 95,2% 89,7% 94,7% 95,7% 8. klassetrin 96,6% 89,5% 100,0% 96,6% 9. klassetrin 87,5% 88,2% 100,0% 97,0% 10. klassetrin 95,2% 100,0% 0,0% 96,6% Kilde: Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at begrænse mobning 62,0% 70,3% 64,4% 68,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at der foregår mobning i barnets klasse - 15,8% 21,3% 9,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 31 KVALITETSRAPPORT

32 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Læssøesgades Skole den 7. marts 2014 Skolebestyrelsens udtalelse til kvalitetsrapporten 2014 Skolebestyrelsen ser kvalitetsrapporten som et arbejdsredskab for skolebestyrelsen og skolens ledelse. Rapporten er konkret og overskuelig og derfor god at forholde sig til. Det er meget vigtigt, at byrådet og skolebestyrelserne er i dialog om disse ting. Skolebestyrelsen lægger stor vægt på Læssøesgades Skoles profil som skolen for innovation og nye ideer. Børn, der vokser op i en foranderlig verden skal lære at være kreative, at tænke nyt, se muligheder og kunne omsætte ideer til læring og værdi. De skal være dygtige til at samarbejde, og de skal finde glæde i arbejdet for de fælles resultater. Skolebestyrelsen vil gerne fokusere på følgende områder i vores arbejde med kvalitetsrapporten: s andel af elever fra skoledistriktet. Tallene ser ud til at stige langsomt fra 41,9 i -12 over 43,9 i -13 til 45,7 i -14. Vi skal fortsat fokusere på at indskrive 75 % i børnehaveklassen og på at fastholde eleverne på skolen. Det kræver at vi inkluderer alle elever også de dygtige. Faglige resultater. Elevernes faglige resultater svinger meget. Vi ønsker, at de faglige resultater forbedres. Undervisningsmiljø og mobning. Andelen af elever der ikke eller kun én til to gange er blevet mobbet bør stige. Tallene virker dog også noget forvirrende i forhold til spørgsmålet. Skolebestyrelsen er også optaget af projektet med at opnå fuld kompetencedækning af fagene ved efteruddannelse af lærerne. Skolebestyrelsen vil se på ovenstående i lyset af folkeskolereformen. Skolebestyrelsen har netop gennemført en arbejdslørdag med fokus på følgende: Hvordan skaber vi en længere og mere varieret skoledag, som er rigtig god for børn og unge på den innovative skole? Hvordan kan den understøttende undervisning være med til at understøtte elevernes læring og udvikling? Hvordan får vi i højere grad integreret bevægelse, motion og idræt som en del af hverdagen? Oplæg på baggrund af møde med konsulent fra DGI. Principper for frihed til eliteidræt og musik samt samarbejde med idræts- og foreningsliv. På skolebestyrelsens vegne 32 KVALITETSRAPPORT Merete Lilhauge