KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT Tranbjerg Skole

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8 LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10 RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17 TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20 ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24 RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28 LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29 MOBNING 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er 4. generation af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd vedtog i 2007, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Fakta om Tranbjerg Skole 561 Elever 76,1% Af distriktets elever 0 Elever i specialklasser 0 Elever i modtagelsesklasser 13,5% Af skolens elever har dansk som andetsprog Tranbjerg Skole Kirketorvet Tranbjerg J Tlf.: Skoleleder: Inge Pedersen iped@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 SKOLEBESKRIVELSE Sådan er vi: Tranbjerg Skole er en almindelig folkeskole for skoledistriktets børn og børn fra Gjellerup. Vi vil være en god skole for alle og har fokus på bæredygtige og positive fællesskaber, hvor der skal være plads til alle. Vi behandler hinanden forskelligt for at imødekomme den enkeltes styrker og potentialer. Vi ser mangfoldighed som en styrke og afsøger nye veje for at nå de mål, vi har sat os. Vi har fokus på faglighed, trivsel og kreativitet. Vi vil noget med os selv og hinanden og er bevidste om, at vi voksne er rollemodeller. Lærere og pædagoger arbejder tæt sammen om børn, der er udfordrede. I undervisningen arbejder vi målrettet med faglig læsning, klasserumsledelse og inklusion. Vores udskolingslærere er uddannede i Camp BU-konceptet, og vores 8. klasser er hvert år på Camp. Vi bruger skolevandringer (systematiske besøg i praksis af ledelsen) til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af vores kerneydelse, og vi arbejder fortsat med at styrke systematikken omkring vejledning og vejlederfunktionen, så også denne - i højere grad end i dag - vil understøtte, udvikle og sikre kvaliteten i vores tilbud. Medarbejderne på Tranbjerg Skole sætter pris på deres arbejdsplads, der er stor hjælpsomhed og omsorg for hinanden, og sygefraværet er lavt. Vi arbejder vedvarende på at udvikle en lærende organisation, hvor fælles refleksioner over praksis er grundlæggende for teamsamarbejdet, og hvor man gensidigt udfordrer hinanden. Samarbejdet mellem pædagoger i SFO og lærere udvikles fortsat, og vi tænker os mere og mere som én organisation. Forældrene bakker positivt op om skolen og vil gerne bidrage til at gøre skolen endnu bedre. Vi er bevidste om, at vores forældre kan få en endnu større, positiv betydning i skolens udvikling, hvis vi selv bliver tydeligere på hvordan. s fysiske rammer er en fortsat udfordring. Vi har mange små klasserværelser og få fællesrum. Inventaret er generelt slidt, udefaciliteterne for de store elever er mangelfulde, og IT-området halter. Vi har en dejlig ny legeog læringsplads for de yngste elever. SFO har en afdeling, der ligger 700m væk fra skolen. Vi håber, at få samlet hele oranisationen på samme matrikel. Budgetmæssigt er en modernisering af skolens fysiske rammer i fokus, og vi er bl.a. i gang med at indrette mindre rum i de store. Vores økonomi i balance. 4 KVALITETSRAPPORT

5 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: Tilsynspunkt: 1. s økonomi Udviklingspunkt: 2. Trivsel og læring OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: s økonomi: Vi har justeret udgifterne ift vores budgetramme. Vi har sparet på udgifter til løn, drift og investeringer. Vi fortsætter med skarp prioritering, fokus på lønudgifter og tæt budgetopfølgning. Trivsel og læring: Læring og udvikling har de seneste to år været en særlig indsats på skolen med en bred vifte af tiltag, som er beskrevet i vores Lokale Udviklingsplan. Vi har bl.a. arbejdet med faglig læsning, kvalitetssikring via skolevandringer, opmærksomhed på testresultater og prøvekarakterer. Udvidet samarbejdet mellem lærere og pædagoger, teamudviklingssamtaler med ledelsen, halvårsskemaer med øget mulighed for fordybelse i fagene, bedring af ITmuligheder med lærercomputere og indkøb af Lockers til de store elever, en særlig erhvervslinie på 8. årg, deltagelse i Camp som 8. klasses lejrskole, udarbejdelse af nyt værdigrundlag og opstart af et arbejde med formulering af en pædagogisk og didaktisk platform. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: s økonomi: s regnskab viser en økonomi i balance. har hverken over- eller underskud. Trivsel og læring: Vi har bedre resultater ved afgangsprøver og læsetest. Der udtrykkes tilfredshed med halvårsskemaerne som opleves at give bedre læring. Projektet med faglig læsning udtrykker lærerne har været meget inspirerende, og der ses ændringer i praksis. Lærer-pædagogsamarbejdet øger muligheder for differentiering. Erhvervsklasse og Camp er vi ikke færdige med at evaluere på. Forældretilfredshedsundersøgelsen viser stor tilfredshed med og fremgang ift SFOs ydelse og cirka status quo for undervisningsdelen. 5 KVALITETSRAPPORT

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... Kommunikation er et fokus for os. Dialog: At vi har en anerkendende tilgang, lytter, undersøger forældrenes perspektiver og forklarer vores egne. At holde fast i, at vi alle vil det bedste for vores børn. Vi har fokus på at anvende et sprog, der skaber nærvær. Både når vi taler med - og når vi taler om. Information: Konkret arbejder vi med skolens hjemmeside, som skal give forældrene indsigt i de tiltag og den pædagogik, vi arbejder med. Vi har tilkøbt et sms-modul på Intra til hurtig kommunikation, arbejder på at lave minimums-forventninger til kommunikation og samarbejde mellem skole- og hjem. Differentiering: At samtaler mellem skole og hjem tilpasses de individuelle behov. Fællesskabende aktiviteter: Vi ønsker at styrke og dyrke fællesskabet på alle skolens niveauer og arbejder fortsat med det. Fx fællesskab omkring sociale arrangementer, forestillinger og foredrag. Som resultat ser vi, at... Punktet er et fortsat udviklingspunkt. Forældretilfredshedsundersøgelsen for undervisningsdelen viser, at vi ikke er i mål endnu. Der er generelt stor opbakning til det samarbejde, vi inviterer til. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 76,0% 72,5% 76,1% 79,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med den daglige kontakt til personalet i skolen 59,8% 64,4% 66,1% 65,9% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for skoler Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen i spørgsmål vedr. barnets læring ,7% 60,8%...spørgsmål vedr. barnets trivsel ,5% 68,3%...spørgsmål om pladsen til forskellighed ,7% 49,4%...beslutninger vedr. skolen 41,8% 44,8% 42,9% 53,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolen samlet set 78,0% 74,1% 66,7% 79,5%...SFO samlet set 72,0% 71,0% 88,3% 81,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... at etablere et differentieret tilbud med passende udfordringer for alle og med høje, faglige ambitioner. At eleverne får et realistisk selvbillede, - af hvad de kan, deres potentialer og nærmeste udviklingszone som afsæt for fortsat læring. At vælge fokus og følge op på det. Vores erfaring er, at tydelige handleplaner for eleverne og for vores eget arbejde rykker. At differentiering både sker på klasseniveau og organsisationsniveau: På klasseniveau har vi særligt fokus på faglig læsning, klasserumsledelse (Cooperativ Learning og læringsstile) og tydelige handleplaner/elevplaner. Organisatorisk tilbyder vi differentiering gennem fx en bred vifte af valgfag på 8.-9.årg. - også basisfag i bl.a. matematik og eksamensforberedende engelsk -, ved en erhverslinie på 8. årgang for elever, der har gavn af praktik og reduktion i fagrækken, skilsmissegruppe, en mangfoldighed af tilbud i SFO indenfor de 9 lærerplanstemaer fx i motorik, skak, lektiecafé, Dansk som Andetsprog og musik, og i øvrigt særligt tilrettelagte tilbud for børn eller grupper af børn, hvor vi ser et behov. Som resultat ser vi, at... Handleplaner rykker. At børnene/de unge og deres forældre udtrykker høj grad af tilfredshed med de differentierede tilbud. At vi lykkes med at flytte og fastholde også de mere udsatte børn/unge, og at vi bliver opsøgt af forældre til børn i vanskeligheder. Forældretilfredshedsundersøgelsen viser dog behov for yderligere differentiering. At vores prøveresultater er i bedring, men at vi fortsat har fokus på den faglige udvikling. 9 KVALITETSRAPPORT

10 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet. Bundne prøvefag gennemsnit 2008 gennemsnit gennemsnit 2010 gennemsnit gennemsnit Dansk skriftlig læsning 7,3 4,1 6,0 6,0 6,6 Dansk skriftlig retskrivning 6,5 5,4 6,0 5,9 6,8 Dansk skriftlig skr. fremstilling 8,2 5,5 5,3 6,9 6,6 Dansk skriftlig orden 7,1 5,7 4,3 6,5 6,0 Dansk mundtlig 7,6 6,5 6,9 7,5 7,6 Matematik færdigheder 8,4 7,2 6,3 7,1 7,0 Matematik problemløsning 7,1 5,4 4,7 6,1 6,3 Engelsk mundtlig 7,0 6,3 6,9 7,5 7,6 Fysik/kemi praktisk mundtlig 6,2 6,2 4,4 5,3 6,3 10 KVALITETSRAPPORT

11 Prøvefag til udtræk gennemsnit 2008 gennemsnit gennemsnit 2010 gennemsnit gennemsnit Engelsk skriftlig - - 6,8 7,4 7,0 Tysk mundtlig 7,3 6,4 6,0-6,6 Fransk mundtlig ,2 Historie mundtlig - 6, ,2 Samfundsfag mundtlig 6,1-6,0 7,0 7,3 Kristendomskundskab mundtlig 7,2-5,6 6,9 7,4 Biologi skriftlig 7,0 5,6 7,6 6,7 7,6 Geografi skriftlig 8,0 6,6 6,7 7,8 7,8 Valgfag Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab 9, ,2 Samlet gennemsnit 7,3 5,9 5,8 6,7 6,9 Samlet gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag - 4,4 2,9 4,3 4,9 2,1 1,5 2,6 2,6 10,1 10,7 10,6 10,9 11 KVALITETSRAPPORT

12 Nedenstående histogram viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt ved afgangsprøverne I pct Aarhus kommune RESULTATER AF KOMMUNALE TEST De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at: læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år 12 KVALITETSRAPPORT

13 TEST I TALFÆRDIGHED I 3. KLASSE For testen i talfærdighed i 3. klasse angives færdighedsniveauet på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 skal være over 85 %. I pct Gruppe 1 Gruppe 5 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 6 Gruppe Gruppe 4 Gruppe 8 LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (E+F) skal være under 8 %. F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebstekniker E. Meget langsomme noget usikre læsere D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere I pct C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår faglige resultater B. Gode læsere A. Gode og hurtige læsere KVALITETSRAPPORT

14 Kvalitetsrapport for skoler Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver: Førstehjælp (punktlæsning af pjece) Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Om Hobbitterne (indholdslæsning af skønlitterær tekst) LÆSETEST I 8. KLASSE Førstehjælp (punktlæsning af pjece). Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

15 LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne" (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

16 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens evne til at udfordre det enkelte barn - 50,4% 48,2% 57,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der kun sjældent eller sommetider keder sig i skolen klassetrin 91,5% 100,0% 86,3% 92,1% 1. klassetrin 85,2% 95,6% 97,0% 92,4% 2. klassetrin 96,7% 100,0% 91,1% 94,4% 3. klassetrin 96,3% 96,7% 95,6% 94,3% 4. klassetrin 93,2% 93,8% 96,7% 92,5% 5. klassetrin 91,8% 89,3% 90,0% 89,7% 6. klassetrin 91,0% 95,7% 98,1% 90,7% 7. klassetrin 88,9% 80,3% 94,9% 87,2% 8. klassetrin 79,4% 76,5% 91,1% 86,4% 9. klassetrin 79,1% 78,5% 92,6% 85,8% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag 16 KVALITETSRAPPORT

17 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i s konkrete mål for afgangsårgangen pct. Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang 2010-årgang -årgang -årgang 40,0% 36,5% 35,8% 38,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter 53,3% 55,8% 61,2% 56,6% Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter årgang - årgang årgang årgang 89,8% 87,0% 86,0% 86,1% 17 KVALITETSRAPPORT

18 Kvalitetsrapport for skoler Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse. Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... -årgang 2010-årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter ,2% Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er årgang -årgang 2010-årgang 2010-årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter ,1% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 65 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser. 53,2% 66,4% 63,1% 18 KVALITETSRAPPORT

19 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... I det seneste skoleår har vi haft fokus på flg.: Børnenes kost: Nyt udbud i vores kantine med fokus på sundere mad. Inddragelse af 7. årgangs udgangstilladelse for at undgå en sukkerkaravane fra den lokale bager. Nul-sukkerpolitik i SFO. Bedre ro om elevernes spisepauser. Fokus på elevpauserne: Strukturerede tiltag i form af aktive frikvarterer med tilbud om dans, boldspil, skak m.v. Etablering af legepatrulje. Musikanlæg i udskolingen. SFO har arbejdet med bevægelse og overvejet at definere sig som bevægelses-sfo. SFO har haft et særligt fokus på DSA-børns trivsel. Trivselsuger ifm trivselsundersøgelsen og skolernes motionsløb. Trivselsplan med årshjul for årgangenes arbejde med trivsel. Beredskab ift særlige samtaler med udsatte børn/unge: Skilsmissegrupper, personlige samtaler, mentorordning. Fokus på mere bevægelse. Som resultat ser vi, at... Generelt trives vores elever godt i følge trivselsundersøgelsen. SFO oplever bedre trivsel i SFO hos DSAeleverne. På kostområdet kan vi ikke se resultater endnu, og vi har stadig kost og overvægt som et tema. Trivselsundersøgelsen viser en majoritet af elever, der bevæger sig meget, men fortsat en mindre gruppe børn, som bevæger sig for lidt. 19 KVALITETSRAPPORT

20 ELEVERNES TRIVSEL Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes samt dag- og FU-tilbuddenes evne til at skabe trivsel for deres barn eller ung skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med Barnets trivsel i skolen - 82,4% 83,6% 85,1% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Målsætningen er, at andelen af børn og unge i 1., 6. og 9. klasse der udtrykker trivsel, skal være over 85 %. Andelen af elever, der for det meste er glad eller meget glad klassetrin 97,9% 97,1% 88,5% 98,4% 1. klassetrin 98,1% 95,6% 97,0% 96,9% 2. klassetrin 96,7% 100,0% 93,3% 97,5% 3. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 98,4% 20 KVALITETSRAPPORT

21 Andelen af elever, der har det nogenlunde, godt eller meget godt for tiden klassetrin 100,0% 100,0% 96,7% 98,3% 5. klassetrin 100,0% 100,0% 96,7% 98,6% 6. klassetrin 98,5% 100,0% 100,0% 99,0% 7. klassetrin 100,0% 98,4% 97,4% 98,5% 8. klassetrin 96,9% 100,0% 100,0% 98,7% 9. klassetrin 100,0% 95,3% 100,0% 97,7% 10. klassetrin ,9% Kilde: Store Trivselsdag Andelen af elever, der synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen klassetrin 91,5% 93,8% 90,0% 95,1% 5. klassetrin 98,0% 91,1% 90,0% 93,2% 6. klassetrin 88,1% 95,7% 94,3% 92,8% 7. klassetrin 92,6% 93,4% 92,3% 91,0% 8. klassetrin 89,2% 80,4% 87,5% 90,5% 9. klassetrin 85,7% 87,7% 94,4% 88,6% 10. klassetrin ,1% Kilde: Store Trivselsdag 21 KVALITETSRAPPORT

22 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge i 4, 6. og 9. klasse, der oplever at blive anerkendt i skolen skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere klassetrin 98,3% 92,2% 96,7% 93,6% 5. klassetrin 100,0% 100,0% 90,0% 94,7% 6. klassetrin 89,6% 100,0% 100,0% 94,8% 7. klassetrin 98,1% 95,1% 100,0% 92,4% 8. klassetrin 93,8% 92,2% 98,2% 93,7% 9. klassetrin 97,7% 90,8% 92,6% 92,4% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2008/09 / / /11 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) 3,0 2,5 2,5 3,1 1,6 2,2 2,3 1,6 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 6,8 7,9 6,2 6,8 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 11,4 12,6 11,0 11,6 22 KVALITETSRAPPORT

23 Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede fravær skal være under 10 % om året. 2008/09 / / /11 Andelen af elever med over 10 % samlet fravær 16,6% 17,7% 13,5% 16,3% Bekymrende fravær er fravær, som af skoleledelsen vurderes at give anledning til bekymring i forhold til den enkelte elev. Der vil oftest være tale om manglende fremmøde igennem længere tid eller jævnligt fravær med eller uden grund. Såvel antallet af dage, som mønsteret i fraværet bør tages i betragtning. Vurderes fraværet at være bekymrende, udarbejdes der en handleplan med det formål at forbedre elevens fremmøde. Nedenstående er en opgørelse over andelen af elever med bekymrende fravær, dvs. andelen af elever, der inden for seneste skoleår har været en handleplan på. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af elever med bekymrende fravær skal være under 2,7 %. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2008/09 / / /11 Antal elever med handleplan Samlet antal fraværsdage Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev 35,1 54,7 40,9 30,1 Elever med handleplan i % af samlet elevtal 1,9% 3,0% 4,8% 3,6% 23 KVALITETSRAPPORT

24 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der dyrker motion eller sport skal være over 90 %. Andelen af elever, der synes det er sjovt at løbe klassetrin 53,2% 75,8% 41,2% 70,6% 1. klassetrin 56,4% 64,4% 81,8% 76,2% 2. klassetrin 83,6% 73,1% 68,2% 80,1% 3. klassetrin 83,3% 91,7% 75,6% 84,7% Andelen af elever, der uden for skolen i ½ time om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder klassetrin 98,3% 98,4% 95,0% 94,0% 5. klassetrin 98,0% 94,6% 96,7% 94,6% 6. klassetrin 95,4% 97,8% 92,5% 95,6% 7. klassetrin 98,1% 93,4% 97,3% 95,2% 8. klassetrin 90,8% 100,0% 94,8% 92,9% 9. klassetrin 97,6% 92,3% 94,4% 93,1% 10. klassetrin ,5% Kilde: Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT

25 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige 2008/09 / / /11 0. klassetrin - 16,7% 12,8% 11,1% 6. klassetrin - 20,4% 28,8% 16,8% 9. klassetrin - 9,4% 12,7% 17,3% Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Andelen af elever, der ryger dagligt klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 1,0% 8. klassetrin 0,0% 3,8% 0,0% 2,2% 9. klassetrin 14,3% 3,1% 0,0% 6,2% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 25 KVALITETSRAPPORT

26 Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 0,6% 8. klassetrin 0,0% 7,7% 1,7% 3,3% 9. klassetrin 23,3% 13,8% 1,9% 16,1% 10. klassetrin ,1% Kilde: Store Trivselsdag Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15 årige uden fyldninger i tænderne 37,8% 63,6% 48,4% 55,7%...med mange huller (mere end 6 huller) 8,1% 3,0% 1,6% 7,4% 26 KVALITETSRAPPORT

27 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på... Vi har fokus på inklusion. Hvordan vi får det bedste frem i hinanden. Vi udvikler vores praksis mhb på at skabe en ramme, hvor alle børn trives og lærer - og hvor forskellighed er en berigelse. Vi har fokus på uddannelse af det pædagogiske personale - at tilføre viden, afprøve koncepter, reflektere over disse, justere og ændre. At inklusion skal fastholdes som en kreativ og spændende proces. Vi har fokus på at lave målrettede indsatser for børn / grupper af børn og løbende følge op på, hvad der virker. Styrkelse af fællesskabet. Fokus på, hvordan vi kan støtte forældrene i at blive væsentlige medspillere i at styrke fællesskabet som en del af et samarbejde mellem børnene, de professionelle og forældrene. Som resultat ser vi, at... Både medarbejdere og ledelse arbejder målrettet med inkluderende læringsmiljøer - en indsats, der bliver intensiveret over de næste år. 27 KVALITETSRAPPORT

28 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN Delmål: "Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af elever, der har eller sommetider har en god ven klassetrin 97,9% 97,1% 96,0% 97,8% 1. klassetrin 98,2% 97,8% 100,0% 97,8% 2. klassetrin 98,4% 98,1% 97,8% 98,4% 3. klassetrin 100,0% 100,0% 97,8% 97,8% 4. klassetrin 100,0% 98,4% 98,3% 99,0% 5. klassetrin 100,0% 100,0% 98,3% 98,7% 6. klassetrin 98,5% 100,0% 100,0% 99,2% 7. klassetrin 98,1% 100,0% 100,0% 98,9% 8. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 98,8% 9. klassetrin 100,0% 98,5% 98,1% 97,5% 10. klassetrin ,8% Kilde: Store Trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT

29 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr ,8% 73,5% LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE Delmål: "Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab" Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af skolebestyrelser der finder at institutionen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, skal være over 95 %. Nedenfor er indikatoren belyst ved alle forældres svar, uanset deltagelse i bestyrelsen. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at skolen fremmer lige muligheder for alle ,8% 49,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 29 KVALITETSRAPPORT

30 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80%. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen klassetrin ,3% 75,3% 5. klassetrin ,0% 71,5% 6. klassetrin ,0% 75,1% 7. klassetrin ,6% 73,5% 8. klassetrin ,6% 75,2% 9. klassetrin ,8% 70,6% 10. klassetrin ,0% Kilde: Store Trivselsdag MOBNING Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen klassetrin 93,5% 97,0% 94,0% 95,6% 1. klassetrin 100,0% 97,8% 100,0% 96,2% 2. klassetrin 96,7% 98,1% 95,6% 96,4% 3. klassetrin 96,3% 96,7% 93,2% 96,2% 30 KVALITETSRAPPORT

31 Andelen af elever, der i de sidste par måneder er blevet mobbet én gang om ugen eller flere gange om ugen klassetrin 0,0% 4,7% 10,0% 6,2% 5. klassetrin 2,0% 0,0% 6,7% 4,5% 6. klassetrin 4,5% 2,2% 0,0% 3,3% 7. klassetrin 3,8% 3,3% 0,0% 2,7% 8. klassetrin 1,5% 2,0% 0,0% 2,6% 9. klassetrin 2,3% 3,1% 1,9% 2,6% 10. klassetrin ,3% Kilde: Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at begrænse mobning skal være over 85%. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens evne til at begrænse mobning 75,0% 61,0% 66,5% 68,9% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at der foregår mobning i barnets klasse - - 9,0% 9,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 31 KVALITETSRAPPORT

32 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Kvalitetsrapporten skolebestyrelsens udtalelse marts Opfølgning på sidste kvalitetsrapport og -samtale Skolebestyrelsen udtrykker tilfredshed med skoleledelsens arbejde med skolens økonomi. Skolebestyrelsen ser gerne investeringer i skolemøbler og IT. Skolebestyrelsen billiger i denne sammenhæng det skarpe fokus på løndelen med henblik på at skabe økonomi til investeringer. 2. Forældresamarbejde Skolebestyrelsen er enig i, at kommunikation fortsat skal være fokusområde. Der ligger her et udviklingspotentiale især i forhold til forældretilfredshed. Skolebestyrelsen overvejer at organisere et dialogmøde, hvor spørgsmål og svar fra forældretilfredshedsundersøgelsen kan drøftes i dialog mellem forældrene, skolebestyrelsen og skoleledelsen. 3. Læring og udvikling har de seneste to år haft styrkelse af fagligheden som særligt indsatsområde. I kvalitetsrapporten kan der endnu ikke ses en signifikant forbedring af de faglige resultater i resultaterne fra FSA og tests. Skolebestyrelsen anerkender, at der skal et længere tidsperspektiv til, før indsatserne slår igennem på afgangsprøveniveau og er tilfredse med skolens fortsatte fokus på elevernes faglige udvikling. 4. Trivsel og udvikling Skolebestyrelsen har drøftet alle nøgletallene på området. Det generelle billede er, at vores elever trives. Bestyrelsen ønsker, at skolen fortsat følger udviklingen. 5. Rummelighed Skolebestyrelsen udtrykker tillid til skolens indsats vedr. inklusion. Bestyrelsen finder det vigtigt, at skolen vedvarende arbejder med at styrke positive fællesskaber og læringsrum og bliver endnu dygtigere til at udfordre den enkelte elev på en måde, der skaber bedst mulig læring og trivsel for alle. Forældretilfredshedsundersøgelsen viser et meget lavt tilfredshedstal vedr. spørgsmålet: andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at skolen fremmer lige muligheder for alle. Dette kan ovenstående fokus muligvis have en positiv indvirkning på.