En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer?

Transkript

1 En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? Af Mai Aggerbeck Artiklen beskriver og diskuterer informationskompetencebegrebet med udgangspunkt i en empirisk undersøgelse Samarbejde mellem bibliotek og uddannelse omkring formidling af informationskompetence. Undersøgelsens hovedkonklusioner perspektiveres i forhold til de nye tendenser i samfundet og de deraf følgende nye fordringer til uddannelserne. Centralt for den fremtidige biblioteksfunktion er en ændret forståelse af videnbegrebet og et øget fokus på læringsbegrebet. Det stiller biblioteksfunktionen overfor nye udfordringer i relation til form og betydningsindhold, men også i relation til den organisatoriske forståelsesramme. Indledning Anskuer man informationskompetence i dets indholdsmæssige betydning ud fra fire grundbetydninger som evnen til at kunne 1. identificere, 2. udvælge, 3. strukturere og 4. formidle viden, peger det for det første på, at der er tale om et begreb, der rummer mange facetter. For det andet peger det på informationskompetence som både en nødvendighed og en selvfølgelighed, når man arbejder med viden og læreprocesser. Informationskompetence som begreb kan, ifølge min forståelsesramme, da heller ikke ses uafhængigt af dets kontekst. Det beror på en opfattelse af, at arbejdet med viden og videnshåndtering er situativt, hvilket vil sige bestemt af de omstændigheder, som brugeren befinder sig i (Jensen 2007). Det betyder, at en række situationelle faktorer er bestemmende for, hvorledes begrebet implementeres i den enkelte uddannelse og/eller de enkelte fag. Af væsentlige situationelle elementer kan nævnes studieordninger, fagbeskrivelser, den eller de videnskabsteoretiske paradigmer, en uddannelse bygger på, samt selve den pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen. Denne forståelse relaterer sig til erfaringer fra min egen organisation, hvor informationskompetence er gjort til en permanent del af undervisningen, og hvor antagelsen er, at informationskompetence ikke kun skal fremstå som et selvstændigt fag, men derimod er et fag, der skal være til stede i en lang række andre fag. Denne forandringsproces har været faciliteret af en ambition om et opbrud fra de traditionelle rammer og den traditionelle forståelse af sammenhængen mellem bibliotek og uddannelse, og har affødt en omorganisering af biblioteksfunktionen. I det forløb blev der nedsat en række teams med deltagelse af undervisere, studieledere og bibliotekar, der med informationskompetence som referenceramme skulle sikre implementeringen af denne kompetence i undervisningen. Disse arbejdsfællesskaber gav anledning til nye tanker omkring bibliotek og uddannelse og til en revurde Antologi Fra information til læring / Maj Rosenstand; Karen Harbo & Lars Birch Andersen (red.)

2 ring af gamle. Arbejdet med informationskompetencebegrebet har i forlængelse heraf været med til at tilvejebringe en både mental og organisatorisk synlig sammenhængskraft mellem biblioteksfunktion og uddannelse. I min forforståelse af tilgangen til informationskompetence er begreberne kontekstafhængig og situativ således centrale. Dette har sammen med mit teoretiske afsæt i Wengers (2004) teoridannelse om praksisfællesskaber præget denne artikels antagelser. Endvidere tager artiklen teoretisk afsæt i Castells (2003) og Qvortrups (2001) antagelser om vidensamfundet og Hildebrandt (2003), Glasl & Lievegoeds (1997) organisationssyn. Hvad taler vi egentlig om, når vi taler om samarbejde mellem bibliotek og uddannelse omkring formidling af informationskompetence? Med afsæt i rapporten Samarbejde mellem bibliotek og uddannelse omkring formidling af informationskompetence, vil nærværende artikel forsøge at kaste lys over, hvad dette samarbejde handler om. Undersøgelsen, der er en kortlægning af udvalgte uddannelsesinstitutioners samarbejde med biblioteksfunktionen omkring formidling af informationskompetence, blev foretaget med baggrund i en forståelse af informationskompetence som metoder til at kunne identificere, udvælge, strukturere og formidle information som en del af en sammenhængende læreproces. Udover at opsøge viden om, hvordan bibliotek og uddannelse i Danmark samarbejder om formidling af emnet informationskompetence, skulle undersøgelsen endvidere pege på gode eksempler som inspirationsmodeller for samarbejde. Data blev indsamlet ved hjælp af et kvalitativt spørgeskema, der blev sendt ud til bibliotekarer på 18 forskellige uddannelsesbiblioteker inden for det gymnasiale niveau, de mellemlange videregående uddannelser og de længerevarende videregående uddannelser. Undersøgelsens hovedkonklusioner viser 1) en uddannelsesmæssig verden præget af eksperimenterende tiltag til samarbejdsinitiativer mellem bibliotek og uddannelse. Den afspejler samtidigt 2) en udvikling, der udfolder sig differentieret og i relation til egen kontekst. Undersøgelsen peger endvidere på 3) at de strukturelle forhold i nogle organisationer kan blokere for nytænkning og dermed fastholde adskillelsen mellem bibliotek og uddannelse. Undersøgelsen fremhæver desuden, at 4) en egentlig integration med uddannelsen er betinget af en fysisk, kommunikativ og holdningsmæssig nærhed mellem uddannelse og bibliotek. Undersøgelsen antyder i forlængelse heraf, 5) at det bliver vanskeligt fremover for biblioteket at fastholde en egentlig autonomi, og at den enkelte bibliotekar med al sandsynlighed skal målrette sit speciale til egen kontekst. Artiklen vil sætte fokus på og diskutere de tre sidstnævnte punkter, idet jeg finder det særligt interessant, at informanternes udsagn på den ene side udtrykker et ønske om integration mellem bibliotek og uddannelse, mens de på den anden side manifesterer en åbenbar sondring mellem de to; en sondring, der ifølge min fortolkning udfolder sig særligt i relation til den organisatoriske forstå Antologi Fra information til læring / Maj Rosenstand; Karen Harbo & Lars Birch Andersen (red.)

3 else af biblioteksfunktionen, men også i nogen grad i forhold til professionens egen forståelse af dette rum. Artiklens grundlæggende antagelser Det er en central hypotese i artiklen, at biblioteksbegrebet og i forlængelse heraf informationskompetencebegrebet ikke er entydige begreber, men derimod begreber, som skal ses ind i en multidimensionel forståelsesramme. Det er således, ifølge min opfattelse, ikke længere muligt at udarbejde en overordnet og vedtagen fælles definition af begrebet bibliotek i en uddannelsesinstitution. De uddannelsesmæssige diskurser vil reflektere forskellige holdninger og værdier, der hver især vil påvirke og forme opfattelsen af kerneydelsen bibliotek. En grundlæggende antagelse er desuden, at forudsætningen for, at der kan skabes en integration mellem biblioteksfunktion og uddannelse, er, at biblioteksfunktionen organisatorisk integreres fuldt ud i uddannelsen. Det begrunder jeg på baggrund af egne erfaringer med, at en fuld organisatorisk integration i uddannelsen i højere grad befordrer den tværfaglige dialog omkring den studerende og samtidig synliggør de tværfaglige kompetencers nødvendige samspil. Disse antagelser har præget artiklens opbygning. Det første afsnit Undersøgelsens hovedkonklusioner beskriver samarbejdet, som det på baggrund af undersøgelsen tager sig ud i dag. Artiklens følgende afsnit Fremtidens fordringer diskuterer fremtidens krav til uddannelse og bibliotek. Det gøres ved at fremstille en teoretisk begrundet måde at forstå udviklingen i samfundet på og i forlængelse heraf diskutere, hvordan denne forståelse peger på nye fordringer til bibliotekets fremtidige rolle og funktion. Derefter følger afsnittet Et udvidet perspektiv og nye erkendelser der ud fra et praktisk og teoretisk videndelingsperspektiv vil belyse videndeling mellem bibliotek og uddannelse i relation til den organisatoriske forståelse af biblioteksfunktionen. Jeg vil undervejs referere til og inddrage centrale citater fra undersøgelsen. For en dybere indsigt i disse henvises til rapporten Aggerbeck & Harbo (2006). Undersøgelsens hovedkonklusioner Sammenfattende beskriver rapporten (Aggerbeck & Harbo 2006) et uddannelsesmæssigt landskab præget af mange lokalt anlagte samarbejdsinitiativer omkring formidlingen af informationskompetence. Initiativer, der spænder fra næsten organisatorisk integration med uddannelsen til let berøring med denne: Informationskompetence er indskrevet i alle de nye studieordninger (på bachelorniveau) på de fem fag [ ] (s. 12) [ ]Problemet er blot, at det ligger som et tilbud ved siden af studieordningen i stedet for at være en del af studieordningen[ ] (s. 26) Nej, samarbejde kan man ikke påstå der er (s. 20). De forskellige tiltag til samarbejde afspejler samtidig en udvikling, der i høj grad er relateret til bibliotekarens egen faglige kontekst: Vi er begyndt at arbejde sammen med nogle lærere om at lade biblioteket lave skræddersyede links til relevante ressourcer i e Antologi Fra information til læring / Maj Rosenstand; Karen Harbo & Lars Birch Andersen (red.)

4 læringssystemet [ ] (s. 15), [ ]. I forbindelse med dansk, historie og metodefag bestiller læreren mere målrettede informationssøgningskurser (s. 39). Undersøgelsen peger endvidere på en række problemstillinger i samarbejdet, herunder såvel undervisernes som ledelsens manglende indsigt i bibliotekets ressourcer og kompetencer. Dette har en negativ konsekvens både i forhold til en faglig anerkendelse af bibliotekarerne og til i hvilken grad, bibliotekarerne inddrages i relevante studieaktiviteter: [ ].Undervisernes manglende viden om bibliotekets ressourcer, måske tilsat manglende tro på, at bibliotekarerne kan bidrage med noget, som underviserne ikke selv ved. (s. 14) Vip erne ser ikke bibliotekspersonalet som samarbejdspartnere omkring dette (s. 14). Det har endvidere konsekvens for den (manglende) ledelsesmæssige opbakning: Hvis jeg skulle anke over noget, må det være manglende ledelsesopbakning lige på det punkt. (s. 27). Den manglende indsigt i bibliotekets ressourcer og kompetencer bekræftes på anden vis gennem en traditionel organisatorisk forståelse af biblioteksfunktionen som en servicefunktion med en funktionel afgrænsning til uddannelsen: Biblioteket er placeret i den ene afdeling i organisationen, men med pligt til at servicere de andre afdelinger (egen fremhævelse) (s. 35). Her er i hovedsagen tilknyttet medarbejdere med en traditionel biblioteksmæssig baggrund: [ ] som en afdeling med egen leder, eget budget og eget brugerudvalg [ ] (s. 23), [ ] en selvstændig afdeling på CVU niveau, og dermed økonomisk, personaleledelsesmæssigt og strategisk trukket ud af de enkelte grunduddannelser [ ] (s. 24). Der er således tale om en sideordnet organisering af biblioteksfunktionen, hvor den formelle dialog mellem bibliotek og uddannelse primært foregår på ledelsesniveau: Ingen. I forhold til Uddannelsesinstitutionen er der alene ledelsesrepræsentationer. Dels på højeste ledelsesplan, dels i Fakultetsgrupper [ ] (s. 10). Flere angiver i sammenhæng hermed, at deres funktion udelukkende er biblioteksfaglig. Kun ganske få deltager i uddannelsesfaglige netværk: Bibliotekaren indgår ikke i formaliserede mødefora på gymnasiet (s. 36). Bibliotekarerne deltager derimod i stor grad i netværk, hvor de drøfter uddannelse isoleret fra deres respektive faglige miljøer (s. 10, 36). På denne baggrund bekræfter rapportens konklusioner, at den traditionelle organisering af biblioteksfunktionen som en funktionel afgrænsning til de faglige miljøer kan være med til at forankre den konventionelle organisatoriske forståelse af funktionen i organisationen og dermed fastholde den biblioteksfaglige identitet: Bibliotekarens identitet er forankret i biblioteksfunktionen. Sættes dette i relation til to af rapportens andre konklusioner, der peger på, at den enkelte bibliotekar i fremtiden i højere grad vil skulle målrette og synliggøre specialer i relation til egen kontekst (s. 54), og at biblioteket ikke længere kan bevare sin nuværende autonomi (s. 54), synes der at være en diskrepans mellem biblioteksfunktionen i dens traditionelle organisering og dens fremtidige funktion. Informanternes udsagn betoner i forlængelse heraf, at betingelsen for arbejdet med informationskompetence er, at der finder et integreret samarbejde sted: Kort og godt er vores fremtid Antologi Fra information til læring / Maj Rosenstand; Karen Harbo & Lars Birch Andersen (red.)

5 afhængig af, at få faget integreret i uddannelserne både som værktøj og som metode for de studerende, men også for den kommende profession (s. 28). Bibliotekarerne erkender selv, at der er behov for både at ændre og eksplicitere bibliotekets/biblioteksfunktionens indhold: Biblioteket er selv for dårlig til at gå ud af bibliotekslogikken og ind i studiesproget. Man skal kende studierne og krav til opgaveskrivning for at kunne gå ind i processen (s. 14). Der skal arbejdes strategisk for dette: P.t. arbejdes der meget med at forbedre informationskompetence samt en politik for inddragelse af uddannelserne (s. 28). Med baggrund i undersøgelsens resultater kan der ikke herske tvivl om, at de eksisterende traditioner og syn på biblioteksfaget udfordres, hvilket udløser en række nye diskurser for arbejdet, da udfordringerne ligger i en lokal tilpasning. Men der er ikke noget i undersøgelsen, der for alvor fastslår de organisatoriske konsekvenser af de mange samarbejdsinitiativer. Den organisatoriske funktionelle adskillelse mellem bibliotek og uddannelse og den deraf følgende manglende organisatoriske forankring af bibliotekets aktiviteter i de uddannelsesmæssige strategier kan have en negativ konsekvens på opgaveløsningen i relation til undervisningsaktiviteter. En risiko kan for eksempel være, at den faglige undervisning og undervisning i informationskompetence kommer til at forløbe parallelt uden nødvendigvis at understøtte hinanden. Denne problematik underbygges af en af undersøgelsens øvrige pointer, der slår fast, at såfremt bibliotek og uddannelse skal næres af hinanden, vil det kræve både en fysisk, en kommunikativ og en holdningsmæssig nærhed mellem de to. Dette stiller krav om, at biblioteksfunktionen tænkes ind i en ændret organisatorisk forståelsesramme. Men der er ingen entydig afklaring af, hvordan biblioteksfunktionen skal indgå i den organisatoriske struktur, da det ifølge rapporten vil afhænge af konteksten. Situationen er i dag således vanskelig at beskrive generelt, men det er bemærkelsesværdigt med de mange lokalt inspirerende og specifikke samarbejdsinitiativer. Sammenfattende er det med baggrund i undersøgelsens resultater ikke vanskeligt at finde de indholdsmæssige grunde for et mere integreret samarbejde, men undersøgelsen accentuerer samtidig, at det er en både krævende og til tider måske umulig opgave at skabe sammenhæng mellem bibliotek og uddannelse i organisationer, der ikke har en struktur, som virker støttende for disse videndelingsprocesser: [ ]Hvis gymnasiet virkelig skal aflevere informationskompetente elever vil det kræve en meget mere intens vægt på dette område i sammenhæng med en ændring af undervisningsformer i gymnasiet og på HF, og det vil kræve, at bibliotekaren får mulighed for at indgå i forberedelsen af emne, opgave og projektarbejder [s. 40 ]. Nej, fordi der ingen krav er til, at uddannelsesinstitutionen skal have et bibliotek, så er der heller ingen formaliserede krav til bibliotekets funktioner, herunder undervisning i informationssøgning, hvilket gør, at biblioteket i høj grad selv står med initiativet og planlægningen (s. 40). Rapporten belyser situationen, som den er i dag lokalt. Jeg vil i det følgende reflektere denne lokale udvikling ind i en bredere samfundsmæssig forståelse og i relation til denne referenceramme Antologi Fra information til læring / Maj Rosenstand; Karen Harbo & Lars Birch Andersen (red.)

6 diskutere, hvorfor det er så vigtigt, at bibliotek og uddannelse arbejder sammen, og hvordan dette forholder sig til begrebet informationskompetence. Det følgende afsnit indledes derfor med et kort teoretisk perspektiv på nye tendenser i samfundet. De tendenser peger for det første på, at samfundet flytter sig, og for det andet på et videnbegreb der insisterer på nødvendigheden af informationskompetence. Fremtidens fordringer Ser man på regeringens nationale videnstrategi (Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 2003) så skitseres de fremtidige fordringer til uddannelse som krav om at fungere som udviklingsbaserede uddannelsesinstitutioner, der løser uddannelses og andre videnopgaver for et bredt felt af brugere. Det fremhæves endvidere, at denne opgave ikke alene kan løses af udannelsesinstitutionerne selv: De udfordringer, det danske vidensystem står overfor, kan ikke alene imødegås af en offentlig indsats. Det er et fælles projekt mellem den offentlige og private sektor. Knyttes denne nationale videnstrategi til de beskrivelser af de forandringer og nye betingelser, der ifølge de fleste iagttagere i stadigt stigende grad påvirker samfundet, for eksempel Den videnbaserede økonomi, Netværkssamfundet, Det vidende Samfund (Qvortrup 2001), Læringssamfundet (Hildebrandt & Brandi 1998) og Vidensamfundet (Kolind 2001), vidner det om nye måder at arbejde på. Den danske organisationsteoretiker Steen Hildebrandt fremhæver da også, at det at arbejde i netværk vil betyde, at der ikke længere vil være en så skarp opdeling mellem organisationer og virksomheder, mellem det offentlige og det private. Samfundet kommer derimod til at bestå af et antal fællesskaber, som den enkelte forpligter sig overfor (Hildebrandt 2003). Tilsvarende peger den svenske professor og videnfilosof Bengt Gustavsson på, at der i takt med ændringerne i samfundet vil ske en ændret forståelse af videnbegrebet. En forståelse, der vil betyde, at viden i højere grad vil få karakter af en vare med krav til dens brugsværdi (Gustavsson 2001). Det betyder, at den vigtigste viden ikke nødvendigvis længere er den objektive forskningsbaserede viden, men derimod en viden, der er knyttet til en særlig kontekst (Hildebrandt 2003). Dette bekræftes af undersøgelsen, der som tidligere anført understreger nødvendigheden af, at biblioteksfunktionen tilpasses den kontekst, hvori læringen finder sted og udvikles. Set i et bredere perspektiv vil det med al sandsynlighed betyde, at biblioteksfunktionen på uddannelsesinstitutionerne lokalt vil skulle omformuleres i form og indhold. Hildebrandt mener i forlængelse heraf, at tendenserne sammenfattende vil betyde, at de fleste virksomheder vil blive orienteret mod en ændret organisatorisk ledelse, som i højere grad er baseret på videndeling (Hildebrandt 2003). Parallelt hermed er der opstået et nyt og et øget fokus på læringsbegrebet. Eksempelvis fremfører Weidemann (2005) at dette skifte teoretisk ledsages af en orientering mod forskellige konstruktivistiske teorier omkring læring og pædagogik, som i højere grad pointerer, at læring er en aktiv og skabende proces, der enten kommer til udfoldelse i en social sammenhæng (Wiedemann 2005) eller i en proces, hvor den studerende aktivt konstruerer sin viden på baggrund af tidligere erfa Antologi Fra information til læring / Maj Rosenstand; Karen Harbo & Lars Birch Andersen (red.)

7 ringer. En nødvendig forudsætning for, at disse under visningsformer kan fungere, er, at de studerende opbygger en række studiekompetencer. Det stiller krav til uddannelserne om, at der organisatorisk og pædagogisk etableres muligheder for, at de studerende understøttes i at kunne tilegne sig de nødvendige færdigheder og kompetencer. De udefrakommende samfundsmæssige bevægelser og politiske krav til uddannelserne vil forandre uddannelserne markant og i en sådan grad, at man kan tale om et veritabelt paradigmeskift. Centralt for biblioteksfunktionen i fremtidens uddannelses institutioner er derfor følgende parametre 1) et konstruktivistisk læringssyn og 2) et kontekstafhængigt videnbegreb. Fra berøring til organisk integration Sættes de samfundsmæssige udviklingsparametre i relation til rapportens konklusioner kunne man vove den påstand, at de nye tendenser i samfundet kan læses som en enten villet eller uvillet forbundethed mellem bibliotek og uddannelse. Undersøgelsen fastslår tilsvarende, at det er nødvendigt at overveje arbejdsdelingen mellem uddannelse og bibliotek med henblik på et fælles ansvar og en samlet bestræbelse på at yde den enkelte studerende optimale uddannelsesvilkår. Samtidig ses der, som nævnt tidligere, en diskrepans mellem på den ene side de lokale fordringer, ønsker og på den anden side organiseringen af biblioteksfunktionen, hvoraf sidstnævnte synes at fastholde biblioteket i en traditionel organisatorisk forståelsesramme. De to tyske organisationsteoretikere Glasl & Lievegoed (1997) har teoretiseret over denne problematik ved at fokusere på typiske udviklingsfaser i organisationer. De har følgelig opstillet en udviklingsdiagnose, ud fra hvilken en organisation kan vurdere og fastlægge sin egen udviklingsfase (Glasl & Lievegoed 1997). Når jeg her vælger at inddrage Glasl & Lievegoed (1997), er det på grund af deres beskrivelse af den udviklingsfase, de benævner differentieringsfasen. De beskriver denne udviklingsfase som en fase, der er baseret på logisk opbygning af funktioner, opgaver, ting og processer samt afdelingstænkning. Der er typisk tale om en funktionel specialisering, men ikke organisatorisk tværfaglighed. Ensartede aktiviteter samles i en afdeling under en specialiseret overordnet. (Glasl & Lievegoed 1997). De forskellige kerneområder er adskilte og dyrkes måske intensivt inden for den enkelte afdelings ramme. Denne fase forklarer for mig at se den traditionelle organisatoriske forståelse af biblioteksfunktionen. De fleste biblioteker i undersøgelsen er, som nævnt, organiseret relativt traditionelt med egen afdeling, budget med videre og med en funktionel afgrænsning til uddannelsen. Nogle steder er der tale om et bevidst strategisk valg som følge af en fusion mellem forskellige uddannelser med hver deres biblioteksfunktion : [ ] en selvstændig afdeling på CVU niveau, og dermed økonomisk, personaleledelsesmæssigt og strategisk trukket ud af de enkelte grunduddannelser (s. 24). Glasl & Lievegoed (1997) beskriver derimod integrationsfasen som en fase, hvor man arbejder ud fra et mere holistisk syn, hvor flade strukturer, selvforvaltning og kunden/brugeren er central. Or Antologi Fra information til læring / Maj Rosenstand; Karen Harbo & Lars Birch Andersen (red.)

8 ganisatorisk tværfaglighed er central. Læring, udvikling og ideer kommer derved hele organisationen til gavn og fastholdes ikke som en art indkapslet viden i relation til funktionen/afdelingen. Glasl & Lievegoed (1997) postulerer, at integrationsfasen, hvor eksempelvis biblioteksfunktion og uddannelse betinger hinanden, er nødvendig, førend man er klar til associationsfasen, hvis fornemmeste opgave er at integrere virksomheder associativt med omverdenen (Glasl & Lievegoed 1997) eksempelvis ved at opbygge og indgå i netværk. Dette er netop en af de teoretiske pointer for samfundets fremtidige fordringer. Glasl & Lievegoed (1997) peger hermed på integrationsfasen som en forudsætning for associationsfasen. Vurderet i forhold til denne udviklingsdiagnose vil jeg stille mig skeptisk over for en fastholdelse af en selvstændig organisering af biblioteksfunktionen i en udannelsesinstitution. Det er i den sammenhæng ikke mit ærinde at udviske funktionen, men derimod at eksplicitere den. Det gøres ifølge min opfattelse bedst ved ikke at fastholde den organisatoriske grænse mellem bibliotek og uddannelse. Undersøgelsen kan netop tolkes derhen, at der de fleste steder kun er tale om en funktionel integration i relation til samarbejdet omkring informationskompetence. Undersøgelsen viser i sammenhæng hermed, at det ikke er nok i forhold til en ændret organisatorisk forståelse af funktionen. Skal biblioteksfunktionen integreres skal den integreres organisatorisk. Et udvidet perspektiv og nye erkendelser Et tæt samarbejde omkring et fælles mål (informationskompetence) kræver, ifølge rapporten, en nøje planlægning, videndeling og holdningsdrøftelser. Betingelser, der sikres bedst, hvis der skabes en formel ramme eller et samarbejdsforum for denne udveksling af viden. Dette bekræftes yderligere af to af de modeleksempler på samarbejde, der er fremhævet i undersøgelsen, idet man her gennem en ændret organisering af biblioteksfunktionen ligeledes har formået at ændre betydningsindholdet af begrebet bibliotek. Dette vil jeg belyse i det følgende afsnit. En lærer og bibliotekar arrangerede sig i et arbejdsfællesskab på et gymnasium med henblik på at udvikle et fælles koncept, der som mål havde at få informationskompetence implementeret i fagene. Det fandt sted ud fra en antagelse om, at undervisningen i informationskompetence altid skal ses i tilknytning til et fag. Karakteristisk for dette praksisfællesskab var betydningen af bibliotekarens evne til, på den ene side at italesætte informationskompetence og på den anden side at være åben over for deltagelse af andre faggruppers kompetencer i det bibliotekariske felt, hvorved der kunne produceres fælles ny viden. Den videndeling, der fandt sted i dette arbejdsfællesskab, påvirkede efterfølgende den organisatoriske forståelse af biblioteksfunktionen, hvilket kom til udtryk ved, at informationskompetence eksplicit blev skrevet ind i studieordningen det pågældende sted (s. 52). Det andet eksempel fra undersøgelsen er fra en mellemlang videregående uddannelse i et Center for Videregående Uddannelser. Her blev der nedsat et formelt arbejdsfællesskab. Det var foranle Antologi Fra information til læring / Maj Rosenstand; Karen Harbo & Lars Birch Andersen (red.)

9 diget af et fælles ønske fra undervisere og bibliotekar om at konceptualisere informationskompetencebegrebet i dets kontekstuelle sammenhæng med afsæt i teorier om søgeadfærd fra det biblioteks og informationsvidenskabelige felt, suppleret med læringsteorier. Her bestod arbejdsfællesskabet af medarbejdere med forskellige kompetencer bibliotekar, underviser, studiekoordinator med flere. Operationaliseringen af begrebsforståelsen blev efterfølgende ekspliciteret i fem forskellige kategorier, der specifikt blev målrettet denne uddannelse. Kernepunktet i de to eksempler er, at fællesskabet omkring en fælles praksis virker stimulerende for udvikling af ny viden her til fordel for en fælles forståelse af begrebet informationskompetence. I begge tilfælde blev den nye viden udviklet i arbejdsfællesskabet gennem refleksion over eget fag ud fra såvel et teoretisk som praktisk perspektiv. Det synes i de to tilfælde at have haft en meget positiv effekt på samarbejdet. Der blev skabt indsigt i og dermed anerkendelse af medlemmernes faglighed, hvilket var med til at profilere den enkeltes faglighed. Sammenfattende synes der i de to eksempler ikke at være tale om udvikling af bibliotek og uddannelse, men derimod om udvikling af uddannelsen med biblioteket/bibliotekaren som en central, faglig og ligeværdig partner. Den amerikanske forsker i sociale læringsteorier Etienne Wenger (2004) har med sin teoridannelse om communities of practices sat fokus på, hvorledes praksisfællesskaber, som de udfolder sig her, spiller en rolle for både den meningsproduktion og identitetsdannelse, der skabes hos den enkelte og i arbejdsgruppen. En af Wengers teoretiske hovedpointer er netop, at praksisfællesskaber kan virke motiverende for en kritisk refleksion på egen praksis. Praksisfællesskaber er desuden emergente (Wenger 2004), da form og medlemskab opstår og udvikles gennem praksis. Det er befordrende for samarbejdet, at det oftest tager udgangspunkt i deltagernes erfaringer, interesser og personlige skøn. En anden betydningsfuld pointe er, at medlemmets identitet er forankret i arbejdsfællesskabet frem for i de forskellige faglige og funktionelle laguner. Jeg vurderer, at Wengers (2004) forklaringsmodel er meget frugtbar i relation til at tydeliggøre de positive aktiviteter, der fandt sted i de ovenfor anførte eksempler i processen mod en integration af bibliotek og uddannelse. Praksisfællesskaber kan være vejen at gå, for at uddannelse og bibliotek kan nå hinanden i samarbejdet omkring et fælles mål: informationskompetence. Når jeg understreger betydningen af praksisfællesskabet her, så er det, fordi praksisfællesskabet er det mentale rum, hvor kompetencer profilerer sig, spejler sig i hinanden, afføder ny viden, reformulerer den og bærer den ind i nye kontekster. Undersøgelsen antyder i sammenhæng hermed, at netop undervisernes manglende indsigt i biblioteksfunktionen/biblioteksfaget kan forekomme som en barriere: nogle lærere har indset nødvendigheden af det andre har ikke..[ ] (s. 27), Underviserne kender ikke selv mulighederne i moderne litteratursøgning (s. 13). I forlængelse heraf fremhæves det, at det er centralt for samarbejdet, at underviserne forstår betydningen af informationskompetence Et særligt strategisk fokus område bliver underviserne. De kan blive vores forlæn Antologi Fra information til læring / Maj Rosenstand; Karen Harbo & Lars Birch Andersen (red.)

10 gede forandringsagenter. De skal kunne selv og forstå betydningen (s. 15). I forhold til meningskonstruktion fremhæver Wenger (2004), at der i praksisfællesskaber skabes en særlig (fælles) mening og logik for, hvordan praksis skal udfoldes (Wenger 2004). Undersøgelsen pointerer endvidere, at bibliotekarerne ikke alene kan gøre den studerende informationskompetent [ ] Det er uddannelsens undervisere, der har indflydelse på, hvor meget de studerende udvikler informationskompetence. (s. 29) Dette samarbejde er med andre ord essentielt for begge parter. Undersøgelsens to eksempler bekræfter, at udveksling af den viden, der finder sted i den fælles praksis, medfører et udvidet perspektiv og en ny erkendelse for de involverede parter. Praksisfællesskabers betydning i en særlig faglig kontekst i relation til at reformulere rum og funktion og dermed påvirke den organisatoriske forståelse af biblioteksfunktionen må herved fremhæves. Omvendt afdækker undersøgelsen, at bibliotekaren på andre uddannelsesinstitutioner står med det ene ben fastholdt i (den trygge) differentieringsfasen og samtidig forsøger at placere det andet ben et sikkert sted i integrationsfasen: Bibliotekets bibliotekarer er knyttet til underviserteamene deltager i udvalgte teammøder, hvor planlægning af forløb med relevans for biblioteket foregår. Vi har afskaffet biblioteksudvalget efter en strukturereform i 2005, hvor bredere bibliotekspolitiske spørgsmål nu tages op i det punkt a nævnte Koordinationsudvalg, som er det vigtigste organ i institutionen (s. 25). Sammenfattende vil min anbefaling for fremtidens biblioteksfunktion være, at funktionen folder sig ind i uddannelserne for efterfølgende at udfolde sig i praksisfællesskaber. Det vil for informationskompetencen betyde, at begrebet får sit indhold og sit udtryk lokalt. Konklusion Jeg har ønsket at give et bud på hvordan fremtidens biblioteksfunktion kan finde nye veje. Det betyder ikke en minimering, men snarere en optimerering af funktionsområdet. Den traditionelle opfattelse og forståelse af biblioteksfunktionen ser jeg heroverfor som en begrænsning af det potentiale, som biblioteksfunktionen indeholder. Tidens tendenser synes også at pege i den retning. Måske kan forandringerne i samfundet tolkes derhen, at biblioteksfunktionen, hvis den for alvor skal bevæge sig fra at være en servicefunktion til en organisk del af uddannelsen, organisatorisk set opløses ind i denne. Spørgsmålet er dog, om biblioteksfunktionen på sit nuværende stade er moden til for alvor at forlade differentieringsfasen til fordel for en fuld integration med uddannelsen? Man kan følgende stille spørgsmålet om, hvilken betydning det vil få for biblioteksfunktionen, hvis den mulighed fravælges? Set i lyset af de politiske meldinger og vidensamfundets fordringer vil mit bud være, at skridtet bør tages fuldt ud, hvis biblioteksfunktionen skal have en værdifuld plads i fremtidens videnstruktur på uddannelserne. Der er under alle omstændigheder næppe tvivl om, at fremtidens nationale og lokale fordringer vil byde på mange forskellige biblioteksmodeller, der afhængig af konteksten vil udfolde sig på Antologi Fra information til læring / Maj Rosenstand; Karen Harbo & Lars Birch Andersen (red.)

11 forskellige måder, forløst i forskellige strukturer. Forskelligheden vil være båret af den pædagogiske tilrettelæggelse af de enkelte uddannelser, som de hver især vil fremstå for at kunne imødekomme samfundets forvandling. Denne organisatoriske uensartethed vil være både en styrke og en nødvendighed, såfremt de enkelte uddannelsers behov skal tilgodeses. Litteratur Aggerbeck, M. & Harbo, K. (2006). Samarbejde mellem bibliotek og uddannelse om formidling af informationskompetence. Deff, (Bibliotekerne som aktiv læringspartner nye roller for forskningsbibliotekerne) Lokaliseret den 17. december på 27B1 4C70 BF1C BECC800EE188} Analyse fra Danmarks Erhvervsråd (2003). Vidensamfundet: en begrebsafklaring. Lokaliseret den 12. marts 2007 på Castells, M. (2003). Informationsalderen: økonomi, samfund og kultur. I: Bd. 1: Netværkssamfundet og dets opståen. København: Hans Reitzels Forlag. Glasl, F. & Lievegoed, B. (1997). Udviklingsledelse: Fra pionervirksomhed til netværksorganisation. Århus: Forlaget Ankerhus. Gustavsson, B. (2001). Vidensfilosofi. Århus: Forlaget Klim. Hildebrandt, S. (2003). Videnledelse og individet individ og fællesskab. I: Bukh, P. N; Skovvang Christensen, K; & Mouritsen,J (red). Videnledelse. Et praksisfelt under etablering. Jurist og Økonomforbundets Forlag. Kap. 3, s Hildebrandt, S. & Brandi, S. (1998). Læringssamfundet afløser informationssamfundet. I: Berlingske tidende Jensen, J.B. (2007). Langt ude? Essays om fremtiden. Århus. Academica. Kolind, L (2001). Vidensamfundet: Dagsorden for Danmark i det 21. århundrede. København Gyldendal Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (2003). Regeringens videnstrategi: Viden i vækst. Lokaliseret den 17. december på videnstrategi viden i vaekst/html/index.html Qvortrup, L. (2001). Det vidende samfund: Mysteriet om viden, læring og dannelse. København: Unge Pædagoger. Antologi Fra information til læring / Maj Rosenstand; Karen Harbo & Lars Birch Andersen (red.)

12 Wenger, E. (2004). Praksisfællesskaber: Læring, mening og identitet. København: Hans Reitzels Forlag. Wiedemann, F. (2005). Teamsamarbejde i folkeskolen: erfaringer og perspektiver. I: Tidsskrift for arbejdsliv, årg. 7(1), s Antologi Fra information til læring / Maj Rosenstand; Karen Harbo & Lars Birch Andersen (red.)