FORPLIGTENDE SAMARBEJDE OM LEDELSESUDVIKLING. Ledelse af læring og trivsel
|
|
- Knud Lorenzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FORPLIGTENDE SAMARBEJDE OM LEDELSESUDVIKLING Ledelse af læring og trivsel
2 Tema Side 2 af 10 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Udviklingsprogrammets formål Afgrænsning Projektets forventede resultater Deltagere i projektet Projektplan Sammensætning af kommuner Arbejdsform i projektet Tidsramme Formidling af resultaterne fra projektet Projektets organisering...6 Bilag: Aktuelle forandringer i relation til ledelse af børn og unges læring og trivsel...7
3 Tema Side 3 af Baggrund Med folkeskolereformen og mange kommuners fokus på et sammenhængende børnog ungeområdet er der i alle kommuner høje ambitioner for alle børn og unges læring og trivsel. At nå målene kræver en fokuseret og sammenhængende ledelsesindsats på alle niveauer. Det gælder for den politiske ledelse i kommunalbestyrelsen og fagudvalg, det gælder for forvaltningens strategiske ledelsesopgaver og det gælder for institutions- og skoleledelser, der i sidste ende er dem, der står med det daglige ansvar for børn og unges læring og trivsel. Ledelsesopgaven er under forandring på alle niveauer. De kommunale politikere har fået nye rammer for politisk målstyring, forvaltningernes ledelsesopgaver er blevet mere rettet mod faglig ledelse, og de decentrale virksomhedsledere er blevet orienteret mod resultater og resultatopfølgning. Der er øget fokus på samspillet mellem politikere, forvaltninger og dagtilbud/skoler, ligesom den digitale understøttelse af læreprocesserne fylder betydeligt mere i kommunerne. I mange kommuner stiller de økonomiske rammer samtidig krav til effektivisering af opgaveløsningerne. Alle kommuner står således midt i en omstillingsproces, der kalder på tæt dialog, erfaringsudveksling og videndeling på tværs af kommuner. Der er behov for gensidig inspiration og samarbejde om rammevilkår, redskaber og metoder, der kan understøtte den ønskede udvikling i alle kommuner og på tværs af kommunerne. Ellers bliver det vanskeligt at nå målene i den kommunale sektor. Som kommunernes organisation er KL i en unik position i forhold til at samle alle kommuner om omstilling af ledelsesopgaverne på tværs af niveauer og sektorer. Derfor vil KL påtage sig ansvaret for et flerårigt fælleskommunalt udviklingsprogram, der skal supplere rækken af interessevaretagende og kommuneunderstøttende initiativer i forhold til, at kommunerne tager ansvar for alle børns læring og trivsel og samler kræfterne om at nå målene. På baggrund af en lang række dialoger med kommuner er det KL s vurdering, at der er behov for en større satsning i forhold til den del af den strategiske og faglige ledelsesopgave, der omhandler dokumentation og resultatopfølgning, herunder udvikling af faglige indsatser, støttefunktioner mv. Disse opgaver skal med afsæt i de kommunalpolitiske mål løses i spændet mellem forvaltningsledelse og dagtilbuds- /skoleledelse. 2. Udviklingsprogrammets formål Udviklingsprogrammets formål er at understøtte og fremme den igangværende udvikling af de kommunale ledelsesopgaver knyttet til målene om større læring og trivsel for alle børn. Den udvikling, der er i gang på skoleområdet, er også undervejs på dagtilbudsområdet. Høj kvalitet på dagtilbudsområdet er en forudsætning for, at folkeskolen når reformens mål. Hovedaktiviteten i programmet er etablering og facilitering af en række fælleskommunale og forpligtende klyngesamarbejder om kommunal ledelsesudvikling, herunder dataunderstøttet strategisk og faglig ledelse af læring og trivsel. Resultaterne fra klyngernes arbejde vil blive formidlet til alle kommuner. I de forpligtende klyngesamarbejder vil der blive arbejdet med ledelse på alle niveauer, herunder med forvaltningens understøttelse af den kommunalpolitiske ledelse. Med afsæt i videns- og praksisoplæg skal de deltagende kommuner arbejde med udvikling
4 Tema Side 4 af 10 af egen ledelsespraksis. Derudover skal deltagerne bidrage til generel erfaringsopsamling, der løbende kan gøres tilgængelig og sættes i spil i de kommuner, der ikke indgår i klyngerne. 3. Afgrænsning Denne projektbeskrivelse rummer beskrivelse af det forpligtende klyngesamarbejde om kommunal ledelsesudvikling samt formidling af projektets resultater. Projektet skal ses i sammenhæng med en lang række øvrige aktiviteter, som KL gennemfører som led i det samlede udviklingsprogram med henblik på interessevaretagelse og understøttelse af kommunerne. Øvrige indsatser vil fx være: To årlige politiske møder flere steder i landet, hvor den politiske mål- og rammestyring kan drøftes og viden og erfaring udveksles. I foråret 2016 inviteres til politiske møder fire steder i landet i april og maj Direktør- og cheftræf på børn- og ungeområdet en gang årligt Målrettet dialog med kommuner om udfordringer og muligheder i arbejdet med folkeskolereformen Temamøder, konferencer, kurser, netværk mv. En række initiativer, der understøtter Brugerportalsinitiativet Et kompetenceudviklingsforløb målrettet direktioner på tværs af kommuner i forhold til understøttelse af politisk ledelse på alle de kommunale områder. De efterfølgende afsnit udfolder beskrivelse af projektet med forpligtende klyngesamarbejder. 4. Projektets forventede resultater De fælleskommunale klyngefællesskabers arbejde skal føre til udvikling af ledelsesopgaverne i de deltagende kommuner og til fælleskommunale bud på konkrete mål, mulige metoder og modeller i forhold til fem centrale temaer, der kræver ledelsesmæssig opmærksomhed: 1. Faglig ledelse i en politisk ledet organisation med mere præcise mål 2. Dokumentation af resultater og dataunderstøttede dialoger om læring og trivsel 3. Faglige læringsfællesskaber på institutioner/skoler og på tværs heraf 4. Kompetence- og opgavefordeling samt samarbejde mellem forvaltningsledelse og decentrale virksomhedsledere 5. Udvikling af støttefunktioner, der fremmer læring og trivsel på tværs af fagligheder og forvaltninger. De fem temaer er uddybet i vedlagte bilag, der udfolder de igangværende forandringer vedrørende ledelse af læring og trivsel. Bilaget rummer også temaer, som ikke i første omgang tænkes taget op i netværkene. Ud over en afsluttende formidlingsfase skal der også ske en løbende formidling og drøftelse af delresultater fra projektet. Delresultater kan fx være centrale erkendelser, overvejelser om dilemmaer, modeller og nye idéer. 5. Deltagere i projektet Målgruppen er overordnet set forvaltningschefer, forvaltningsmedarbejdere og decentrale ledelser på 0-18 års området.
5 Tema Side 5 af 10 Fra hver kommune tilmeldes i alt 4-6 personer fordelt på direktører, chefer, ledere og nøglemedarbejdere i forvaltningen. Fra hver kommune skal der være repræsentanter fra både forvaltningsledelse og decentrale ledelser. Kommunerne kan vælge udelukkende at sætte fokus på skoleområdet eller også at inddrage dagtilbudsområdet og de sociale børneområde. 6. Projektplan Udviklingsprojektet rummer 3 overordnede faser: Planlægnings- og udviklingsfasen Første halvår 2016 Gennemførelsesfasen Opstart af de første fælleskommunale klyngesamarbejder Opstart af øvrige klynger Formidlingsfasen 3 temakonferencer September 2016 I perioden fra Løbende 2. halvår 2017 og 1. halvår Sammensætning af kommuner Et forpligtende klyngesamarbejde vil være sammensat af repræsentanter fra 6-8 kommuner. KL vil lægge vægt på at skabe det bedst mulige match i de enkelte klyngesamarbejder. Klyngerne vil blive sammensat med afsæt i kommunernes ønske til opstarttidspunkt samt vægtninger af temaer, jvf. bilag, herunder om dagtilbuds- og det sociale børneområde er en integreret del af arbejdet. Ligeledes vil der i sammensætningen af grupperne i størst mulig grad blive taget højde for den enkelte kommunes generelle prioriteringer i ledelsesudvikling, kommunal mangfoldighed og geografisk tilgængelighed. I de enkelte klyngesamarbejder tilpasses deltagerkredsen afhængig af prioritering af de fem temaer, kommunernes organisering og andre særlige forhold og ønsker. Herunder kan dagtilbudsledere indgå i målgruppen i relevant omfang Arbejdsform i projektet Klyngerne vil arbejde i en fastlagt og forpligtende møderække. Møderne vil være tilrettelagt og faciliteret af konsulenter. Der planlægges fem heldagsmøder i hver klynge. De fem møder afvikles i løbet af en 12 måneders periode. Ud over den fastlagte møderække forpligter de deltagende kommuner sig til hjemmeopgaver, gensidige besøg, praksisnær ledelsessparring, interview mv. I arbejdet vil der først og fremmest være fokus på organisationsudvikling og kulturforandringer i ledelsesopgaven. Afsættet vil være, at ledelsesopgaven på alle niveauer er kommet tættere kernen i læring og undervisning, og skal have et tydeligere fokus på ledelsens betydning for børn og unges læring og trivsel. Derudover vil der være et element af udvikling af det personlige lederskab, idet mange ledere afsøger nye ledelsesforståelser i forhold til egen funktion i en ny kontekst. Midtvejs i forløbet bliver der mulighed for at tilkøbe et personligt udviklingsforløb til enkelte deltagere i form af mulighed for individuelle samtaler samt en fælles opstart og afslutning på forløbet.
6 Tema Side 6 af Tidsramme Planlægning og udvikling af model for forpligtende klyngesamarbejder gennemføres i 1. halvår Tilmelding fra kommuner igangsættes 2. kvartal Afhængigt af interessetilkendegivelse vil der blive etableret et eller flere klyngesamarbejder i september I perioden ultimo 2016 til medio 2017 vil der løbende blive igangsat nye klyngesamarbejder. Dette muliggør, at erfaringer fra de første forløb kan kvalificere faciliteringen af de efterfølgende. Klyngesamarbejderne vil være i gang frem til ultimo 2017/primo Formidling af resultaterne fra projektet Resultater og anbefalinger fra arbejdet i projektet vil blive formidlet på tre temakonferencer. Formålet med temakonferencerne er, at resultater og anbefalinger, der er udarbejdet af de kommuner, der har deltaget i klyngesamarbejderne, kan blive til gavn for alle 98 kommuner. Der vil blive planlagt en temakonference i 2. halvår 2017 og to i 2018, hvor alle grupper vil have afsluttet deres arbejde. Formidlingen vil ud over de tre målrettede temakonferencer ske løbende i KL s række af øvrige aktiviteter. Derudover vil der på baggrund af erfaringer og vidensopsamling fra det samlede program blive udgivet en eller flere publikationer, der formidler resultater og anbefalinger i forhold til programmets temaer, jf. bilag Projektets organisering Udvikling af programmet er sket i tæt dialog med kommunerne, Børne- og Kulturchefforeningen og Skolelederforeningen. Det fælleskommunale udviklingsprojekt er forankret i KL s konfor for Børn og Folkeskole. KL s samarbejdsorganer med kommunerne (Kontaktudvalget og Rådgivningsgruppen) vil løbende blive inddraget i tilpasningen af projektet som refenrencegrupper.
7 Tema Side 7 af 10 Bilag: Aktuelle forandringer i relation til ledelse af børn og unges læring og trivsel Tiden er i alle kommuner præget af nye rammer for forvaltning og ledelse. Det er ikke kun på den enkelte skole man mærker konsekvenserne af folkeskolereformen. Den har også betydning for den politiske styring og ledelse af det kommunale skolevæsen. I mange kommuner er ledelsesopgaven på dagtilbudsområdet ligeledes under forandring, ligesom et klarere fokus på et sammenhængende børn- og ungeområde er højt på dagsordenen. De nye rammer for forvaltning og ledelse sætter en ny dagsorden for det kommunale arbejde med ledelse af børn og unges læring og trivsel. Hvad er det nye, kan man spørge? Utallige udviklingsinitiativer over hele landet de sidste to år er den bedste dokumentation for, at der reelt sker et paradigmeskift i forvaltning og ledelse på børn- og ungeområdet. Da initiativerne er mangfoldige, er det svært at sammenfatte forandringerne i nogle få overskrifter. Ikke desto mindre er der i det følgende beskrevet en række temaer, der kan genfindes i mange kommuner. De politiske mål bliver mere præcise Der har altid været politiske mål for de kommunale indsatser på børn- og ungeområdet. Det nye er, at de nationale mål for elevernes læring og trivsel i folkeskolen er mere klart formulerede. Mange kommunalbestyrelser har suppleret de nationale mål på skoleområdet med få og klarere mål for det samlede børn- og ungeområde, og nationalt drøftes det, om der også er behov for nationale mål på dagtilbudsområdet. Målene er med andre ord et helt centralt omdrejningspunkt for omstilling af forvaltning og ledelse. Målene sætter en retning for, hvad der pædagogisk skal arbejdes henimod. Med klarere mål bliver det også lettere at sammenholde resultater med de opstillede mål. Der er imidlertid ingen automatik i, hvordan målene omsættes i den pædagogiske indsats. Der er tværtimod stor forskel mellem kommunerne og mange overvejelser om, hvordan de politiske mål operationaliseres, hvordan de indarbejdes i det samlede ledelsessystem, og hvordan de følges op. Der er ingen facitliste for arbejdet med de politiske mål, men de vil i takt med en stadig bedre dokumentation af resultaterne få større og større betydning både i det samlede ledelsessystem og i den pædagogiske indsats. Derfor er der behov for at sammenfatte og formidle erfaringerne mere systematisk på tværs af kommunerne især i forhold til at fastholde målene som retningspil i det daglige arbejde og i forhold til at sammenholde mål og resultater på den enkelte skole. Det er et hovedtema i programmet at drøfte, videreudvikle og illustrere forskellige modeller for denne udvikling. Dokumentation af resultaterne bliver mere datafunderet Med folkeskolereformen er der vedtaget nationale indikatorer for de nye nationale mål for så vidt angår resultater fra nationale test og trivselsundersøgelser. Alle kommuner arbejder med data til dokumentation af resultaterne, men der er stor variation både i de datakilder, man benytter, og i den dialog, som dokumentationen anvendes i. Hertil kommer, at der i nogle kommuner er et større udviklingsarbejde i gang omkring data til dokumentation af progression for den enkelte elev. Der er varierende holdninger til, hvordan balancen mellem kvalitativ og kvantitativ dokumentation bør indgå i resultatvurderingen, men der er ingen tvivl om, at der i de kommende år kommer mere transparens om resultaterne både i forhold til de folkevalgte, der sætter målene, og i forhold til børnenes forældre.
8 Tema Side 8 af 10 Derfor er der behov for at følge, sammenfatte og formidle erfaringer om anvendelse af de forskellige datakilder til præsentation og dokumentation af resultaterne, herunder hvordan fx kvalitetsrapporterne kan videreudvikles. Der er samtidig behov for at udvikle og formidle erfaringer om, hvordan dokumentationen indgår i dialogen mellem de forskellige led, både i forhold til det politiske niveau, mellem forvaltningen og de decentrale enheder, mellem ledelsen og medarbejdere, og endelig også mellem de fagprofessionelle og barnet, den unge og forældrene. Når der skal følges op på kommunalbestyrelsens målsætninger med dokumentation, er det nødvendigt med fælles retningslinjer i kommunen for dokumentation af resultaterne, og det er en væsentlig opgave i forvaltningen at skitsere disse fælles retningslinjer, herunder i forhold til udvikling og anvendelse af data. Programmet skal illustrere forskellige metoder i anvendelsen af dokumentation, herunder ikke mindst hvordan denne dokumentation kan anvendes i de forskellige led fra kommunalbestyrelse til den pædagogiske indsats. Faglig ledelse får højere prioritet Folkeskolereformen har skærpet opmærksomheden på skoleledelsens opgaver, ligesom ledelsesopgaven for dagtilbudsledere er ændret. Der er på børn- og ungeområdet bred enighed om, at den faglige ledelse skal styrkes. Der er derimod knap så stor enighed om, hvordan denne styrkelse konkret bør gennemføres på den enkelte skole eller i det enkelte dagtilbud, og hvordan den bakkes op fra forvaltningen. Stærkere faglig ledelse på skoleområdet er symbolsk udtrykt med formuleringen om, at skoleledelsen skal ind over dørtrinnet til undervisningslokalet. Heri ligger, at skoleledelsen bør give højere prioritet til sparring, evaluering og resultatopfølgning med skolens medarbejdere. På dagtilbudsområdet er der en tydelig tendens til at sætte mere fokus på børnene trivsel og læring. Dette understøttes af sprogvurderinger, pædagogiske læreplaner mv. Derfor er behovet for sparring, evaluering og resultatopfølgning også blevet en del af den faglige ledelse af det pædagogiske personale i daginstitutionerne. Det er imidlertid en udfordring, at der på børn- og ungeområdet ikke er en særlig stærk tradition for den del af ledelsesopgaven, bl.a. fordi ledelserne på grund af en vidtgående decentralisering har haft mange andre ledelsesfunktioner i forhold til personaleledelse og administrativ ledelse. Derfor arbejder mange kommuner aktuelt med at omprioritere ledelsesressourcerne, så man nedprioriterer de administrative ledelsesfunktioner og opprioriterer de faglige ledelsesopgaver. Denne omprioritering berører imidlertid ofte organisatoriske problemstillinger og ligeledes kompetencer og kultur i den samlede ledelsesgruppe. Ligeledes er personaleledelsesopgaven ændret som følge af ændrede forhold i forhold til arbejdstidens tilrettelæggelse. Dette gælder særligt for lærere. Programmet sætter på den baggrund fokus på, hvilke omstillingsprocesser, der i særlig grad understøtter og udvikler den faglige ledelse, og hvordan omprioriteringsprocessen af ressourcer mellem forskellige ledelsesfunktioner kan tilrettelægges. Fra faglig autonomi til faglige fællesskaber Når man styrker den faglige ledelse og følger mere op på resultater, vokser behovet for et fagligt fællesskab blandt medarbejderne. Man kan med rette spørge, hvilke tilgange til læring og hvilke faglige principper, der skaber de ønskede resultater? Der er mange veje til målet, og derfor har hver medarbejder vidtgående frihedsgrader i tilrettelæggelse af den pædagogiske praksis. Men samtidig forpligtes den enkelte medarbejder i stigende grad til at arbejde med det, der virker.
9 Tema Side 9 af 10 Heri ligger en kulturforandring, hvor tidligere tiders faglige autonomi afløses af stærkere faglige fællesskaber blandt medarbejderne. Hvordan understøtter forvaltningen og ledelsen denne udvikling? I de første år med folkeskolereformen er der gjort mange erfaringer med denne kulturforandring på skolerne ikke mindst fordi reformen har indført begreber som åben skole og understøttende undervisning, som den enkelte skole har skullet udvikle fællesskaber om. Programmet sætter fokus på, hvordan forvaltningen og skoleledelserne har arbejdet med at styrke de faglige fællesskaber. Programmet vil ligeledes sætte fokus på, hvordan de faglige fællesskaber på dagtilbudsområdet kan styrkes. Større ledelsesrum og færre ledelsesfaglige frihedsgrader Den tilsyneladende selvmodsigelse i overskriften dækker over en af de vigtigste ledelsesudfordringer i omstilling af forvaltning og ledelse. På skolerne har de nye rammer for lærernes arbejdstid givet skoleledelsen et større ledelsesrum i forhold til prioritering af personaleressourcerne. Men samtidig har både nationale og kommunale mål sat tydeligere rammer op for skolens udvikling. Den ledelsesmæssige forpligtelse i forhold til de overordnede mål og resultatopfølgning er blevet langt stærkere. Samtidig er der fortsat en ledelsesopgave i forhold til at følge på skolens mål. I nogle kommuner er der her tale om et paradigmeskift. I kommuner med vidtgående decentralisering har de decentrale ledere haft store frihedsgrader i målformuleringen. De frihedsgrader reduceres nu, men til gengæld er der større ledelsesrum i forhold til anvendelse af personaleressourcerne. Denne udvikling skaber behov for et stærkere ledelsesfællesskab på tværs, og mange kommuner arbejder målrettet på at udvikle dette fællesskab. Det sker fx gennem nye møde- og samarbejdsstrukturer, gennem organisationsændringer, ved jobrotation mellem lederne og gennem udvikling af fælles faglige principper, som hele lederkredsen forpligter sig på, og som implementeres i det samlede skolevæsen og/eller på det samlede børn- og ungeområde. Programmet vil fokusere på, hvilke metoder kommunerne anvender til at etablere og udvikle dette ledelsesfællesskab. Færre administrative ledelsesopgaver decentralt Omprioritering mellem faglige og administrative ledelsesopgaver indebærer, at mange kommuner har taget arbejdsdelingen mellem forvaltningen og decentrale enheder op til revision. Det er ikke forkert at sige, at der pt. sker en recentralisering af opgaver til forvaltningen med henblik på at udnytte stordriftsfordele. Målet med denne revurdering af opgavefordelingen er at frigøre ressourcer til faglig ledelse i institutionerne og på den enkelte skole. Kommunernes overvejelser omfatter bl.a. bygningsopgaver, indkøb, ledelse af det tekniske servicepersonale, bogholderi, databearbejdning m.v. Programmet vil sætte fokus på forskellige modeller for opgavefordeling mellem centralt og decentralt niveau og hvilke organisatoriske løsninger, der kan bidrage til at frigøre ressourcer til faglig ledelse. Støttefunktioner der fremmer læring og trivsel på tværs af dagtilbud og skoler Skolereformen har igangsat et stort udviklingsarbejde på de fleste skoler. Samtidig skaber reformens målstyring krav om større homogenitet på tværs af kommunens skoler. Koordinationsopgaven på tværs af kommunens skoler er med reformen blevet langt større. For det første skal der på tværs af skolerne udvikles et ledelsesfællesskab om reformens intentioner. For det andet indeholder resultatvurderingen i forhold til målene en lang række
10 Tema Side 10 af 10 fælles træk på tværs af skolerne. For det tredje er der ingen grund til, at alle skoler hver for sig skal genopfinde den dybe tallerken i forhold til reformens enkelte elementer. Derfor er langt de fleste kommuner inde i en proces, hvor arbejdet med udvikling af støttefunktioner forstærkes næsten uanset hvilket udgangspunkt, kommunen har haft. Det gælder først og fremmest støttefunktioner vedr. målstyring og resultatvurdering, udvikling af fælles faglige principper, udvikling af data til dokumentation og ligeledes en lang række af de mere faglige temaer som inklusion, åben skole, digital undervisning og mange andre temaer. Forandringerne i ledelsesstruktur og omfordeling af ledelsesopgaver skaber ligeledes behov for støttefunktioner i forvaltningen. I mange kommuner tænkes der tværgående på 0-18 årsområdet i forhold til støttefunktioner. Programmet sætter fokus på, hvordan forskellige kommunetyper arbejder med støttefunktionerne, og hvordan det sikres, at organisering af og indhold i støttefunktionerne har værdi for det enkelte dagtilbuds og den enkelte skoles arbejde med kerneydelsen. Organisationen understøtter kerneydelsen Den nye prioritering af ledelsesroller og omstilling af opgaveplacering fx mellem decentralt og centralt niveau har i nogle kommuner været baggrund for organisationsændringer, med henblik på en mere målrettet indsats for kerneydelsen. Nye opgavesnit mellem forvaltningen og de decentrale enheder er i sig selv en anledning til organisationsændring, men den omfatter i mange kommuner også arbejdsdelingen mellem de enkelte institutioner, hvor der fx tilrettelægges et mere struktureret samarbejde om støttefunktioner. Med henblik på en mere målrettet indsats for kerneydelsen ser man i nogle kommuner også organisationsændringer i ledelsesstrukturen, fx ved etablering af nye distrikter eller etablering af fælles ledelse for flere institutioner eller skoler. De organisatoriske overvejelser omfatter ligeledes omstilling af forvaltningen, hvor nye samarbejdsstrukturer og arbejdsdelinger afprøves. Kommunernes størrelse, geografi og deres sociokulturelle forudsætninger indebærer så forskellige vilkår, at der fra kommune til kommune er behov for forskellige organisatoriske modeller. Når det er sagt, er der imidlertid behov for at belyse, hvilke typer af organisationsmodeller, der kan forventes bedst at understøtte kerneopgaven og de politiske målsætninger. Programmet vil på den baggrund undersøge forskellige organisationsmodeller set i lyset af de politiske målsætninger og i lyset af de forskellige vilkår og forudsætninger fra kommune til kommune. Målrettet anvendelse af ressourcer og økonomi På folkeskoleområdet har lov 409 skabt nye rammer for anvendelse af arbejdstiden, og det har været et stort opmærksomhedspunkt i forbindelse med reformens indførelse. Alle kommuner har arbejdet med dette tema, og de fleste har forholdt sig eksplicit til, hvordan de nye forudsætninger overordnet skal administreres. Mange kommuner arbejder imidlertid med at udvikle støttesystemer, der giver den enkelte skole og forvaltning mulighed for at følge, hvordan ressourceanvendelsen udvikler sig. Det er her et særligt fokuspunkt i flere kommuner, hvordan de friere rammer for anvendelse af ressourcerne udnyttes til at understøtte kerneydelsen og resultaterne. Det var netop en hovedbegrundelse for Lov 409, at en bedre anvendelse af personaleressourcerne vil løfte kvaliteten i folkeskolen. Programmet sætter fokus på, hvilke modeller kommunerne her arbejder med.
Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud
Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns
Læs mereProjektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud
Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns
Læs mereNy skole Nye skoledage
Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs mereKL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger
Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen
Læs mereSAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET
SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET Forår 2018 Om undersøgelsen KL s forvaltningsundersøgelse på børn- og ungeområdet er gennemført blandt de kommunale børn-
Læs mereKL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole
KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole Indledning KL inviterede i foråret 2014 alle kommuner til et samarbejde om at realisere en ny folkeskole. Formålet med samarbejdet er at udvikle politisk og
Læs mereLovforslag ventes vedtaget i Folketinget i efteråret Kommunalbestyrelsen fastlægger rammer og principper frem mod august 2014
Status på processen Lovforslag ventes vedtaget i Folketinget i efteråret 2013 En række redskaber skal udvikles centralt Nye arbejdstidsregler træder i kraft august 2014 Budgettet vedtages senest 15. oktober
Læs mereUdviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune
Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune 17. september 2015 Baggrund Igennem efteråret 2014 og foråret 2015 har Helle Bjerg og Mikael Axelsen løbende været i kontakt med skolechef
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereKommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring
Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereRESULTATER AF KLUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET, EFTERÅR 2016
RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET, EFTERÅR 2016 BLANDT DE KOMMUNALE DAGTILBUDSFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale dagtilbudsforvaltninger Gennemført november-december
Læs mereARBEJDSNOTAT JANUAR 2018 PERSPEKTIVER PÅ LEDELSE AF LÆRING OG TRIVSEL PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET
ARBEJDSNOTAT JANUAR 2018 PERSPEKTIVER PÅ LEDELSE AF LÆRING OG TRIVSEL PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET Perspektiver på Ledelse af Læring og Trivsel på Børn- og Ungeområdet Indhold Indledning 1. Ledelse af læring
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereSTRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE
STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 Med udgangspunkt i Vision Furesø og i Børneog Ungepolitikken har Center for Dagtilbud og Skole (CDS) formuleret
Læs mereSamarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015
Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med
Læs mereGod kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Møde i KL den 19. marts 2009
God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Møde i KL den 19. marts 2009 Hvem er vi? Hvem er vi Baggrund Høje dækningsgrader 5-10% har behov for særlig støtte Børnemiljøvurderinger Sprogvurderinger Dagtilbudslovens
Læs mereL E D E L S E S F O R M E R P Å D A G T I L B U D S O M R Å D E T S A M T E R F A R I N G E R F R A S K O L E - O G Æ L D R E O M R Å D E T
Dato: 15.02.2007 UDDRAG FRA PROJEKTBESKRIVELSE LEDELSESSTRUKTUR OG LEDERFAGLIGHED UNDER FORANDRING - EVALUERING AF NYE L E D E L S E S F O R M E R P Å D A G T I L B U D S O M R Å D E T S A M T E R F A
Læs mereNotatet indeholder ikke en gennemgang af reformens indhold, idet der henvises til Aftaleteksten samt materialer fra KL vedr. opgaven i kommunen.
Version: 20. august 2013 Indledning I foråret 2013 indgik Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative en aftale vedr. en reform af folkeskolerne i Danmark. Reformen medfører, at folkeskolen fra
Læs mereningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv
Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra
Læs mereUDVIKLINGSPROGRAMMET FREMTIDENS DAGTILBUD FREMTIDENS DAGTILBUD NOVEMBER 2013
UDVIKLINGSPROGRAMMET DAGSORDEN Udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud baggrund, formål, indhold og ambitionsniveau Hverdagen for deltagerne i Fremtidens Dagtilbud Hvad kan I forvente at få ud af at
Læs merePartnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge
Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet
Læs merePERSONALEPOLITISK DAG 2018
PERSONALEPOLITISK DAG 2018 DEN 30. JANUAR Indlæg ved Jan Olsen, KL om Faglig ledelse og nye vilkår for offentlige ledere Hvorfor er der kommet mere fokus på faglig ledelse? Store omstillinger på alle opgaveområder
Læs mereOrientering: Status på Skoleudvalgets arbejde
Punkt 11. Orientering: Status på s arbejde 2015-000130 Skoleforvaltningen fremsender til s orientering, en overordnet status på s arbejde de sidste 2 år (perioden 1. januar 2014 til 31. december 2015).
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Børn- og Ungeområdet, Lemvig Kommune
Digitaliseringsstrategi for Børn- og Ungeområdet, Lemvig Kommune 2016-2019 Godkendt d.xx.xx.xx 1. Indledning Lemvig Kommune arbejder for, at alle børn og unge lærer og trives. Digitalisering er et nødvendigt
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereDagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015
Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og
Læs mere1. august Sagsnr Notat om tillidsdagsordenen og arbejdsfællesskaber. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen NOTAT 1. august 2019 Notat om tillidsdagsordenen og arbejdsfællesskaber Tillidsdagsordenen er bredt forankret i Københavns Kommune, og dagsordenen har stor opbakning
Læs merePartnerskab om morgendagens dagtilbud og folkeskole med fokus på it
Partnerskab om morgendagens dagtilbud og folkeskole med fokus på it Baggrund I den netop indgåede økonomiaftale for 2018, er regeringen og KL enige om, at vi skal styrke kvaliteten i dagtilbuddene, og
Læs mereLedelsesgrundlag. Maj 2016
Ledelsesgrundlag Maj 2016 1 Indledning I efteråret 2015 blev det besluttet at igangsætte arbejdet med et nyt ledelsesgrundlag for Trekantområdets Brandvæsen Alle afdelingschefer og sektionsledere har udarbejdet
Læs mereProjektbeskrivelse. Baggrund og formål
Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner
Læs mereDen 18. december 2013 vedtog Assens Kommunes Byråd en ny administrativ struktur for kommunens organisation (jf. notat af 31. oktober 2013).
Notat Til: HovedMED-Udvalget Kopi til: Fra: Direktionen 18. april 2016 Sags id: 16/8709 Forslag til justering af organiseringen i Velfærd Den 18. december 2013 vedtog Assens Kommunes Byråd en ny administrativ
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)
Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Dette dokument definerer de generelle rammer i relation til roller og ansvar for de forskellige ledelsesniveauer og ledelsesfora.
Læs mereTilbud på konsulentbistand ved implementering af ledelsesprojektet: Offentlig Leadership Pipeline i Skoleforvaltningen UDKAST.
Til Kopi til Fra Sagsnr. Forvaltningsledelsen Indtast Kopi til Sekretariat, HR og Udvikling Indtast sagsnr. Sekretariat, HR og Udvikling Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Init.: LBS/KD
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur
Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation
Læs mereHoldningsnotat - Folkeskolen
Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereSagsnr Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 22-02-2017 Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet Kompetenceudviklingsplanen er formuleret på baggrund af en behovsafdækning
Læs mereInklusionsstrategi Solrød Kommune
Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver
Læs mereSamarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring
Læs mereVi vil tættere på naturen! Vi vil være nysgerrige og lærende! Fordi vi kan mere i fællesskaber
NOTAT Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød kommunen@alleroed.dk alleroed.dk Morten Knudsen 5. januar 2019 Allerød Kommunes politiske styringsmodel Visionen er det helt overordnede pejlemærke for kommunens
Læs mere3 DAGES KURSUS FOR FAGLIGE FYRTA RNE I
3 DAGES KURSUS FOR FAGLIGE FYRTA RNE I DAGINSTITUTIONER Pædagoguddannede medarbejdere fra daginstitutioner, der har eller er tiltænkt en særlig funktion, i forhold til at fremme faglig refleksion og udvikling
Læs mere3 DAGES KURSUS FOR DEN DAGLIGE PÆDAGO-
3 DAGES KURSUS FOR DEN DAGLIGE PÆDAGO- GISKE LEDELSE FAGLIGE LEDERE Den styrkede pædagogiske læreplan Kompetenceløft på dagtilbudsområdet Version 2018.04.08 Formålene med kompetenceudviklingen er samlet
Læs mereNOTAT. Politiske pejlemærker. Effekt. Mål. Dialog
Dialogbaseret styringsmodel 2018-2021 Formålet med den dialogbaserede styringsmodel, som blev godkendt i 2015 er, at styringen med afsæt i modellen skal være et værdifuldt redskab for Kommunalbestyrelsen
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereBilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud
Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereDialogbaseret styring
Dialogbaseret styring Indledning Furesø er kendetegnet ved aktive, kreative borgere og velfungerende stærke lokalsamfund. Den politiske styring afspejler en tradition og kultur i Furesø, der bygger på
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereLyngby-Taarbæk Kommune, Center for Uddannelse og Pædagogik. Retningslinjer for pædagogisk tilsyn med dagtilbud Side 1 af 11
Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Uddannelse og Pædagogik Retningslinjer for pædagogisk tilsyn med dagtilbud 2019 Side 1 af 11 Indhold Retningslinjer for pædagogisk tilsyn med daginstitutioner...3 Retsgrundlaget
Læs mereViceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune
Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Hanebjerg Skole ligger naturskønt i Hillerød Kommune, har ca. 550 elever og har undervisning på tre matrikler i: Brødeskov, Gørløse og Uvelse. Skolen
Læs mereLederforeningens arbejdsprogram
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Dagsordenens pkt. 5 a: Forslag om Arbejdsprogram for Lederforeningen 2019-2021 Forslagsstiller: Lederforeningens bestyrelse Lederforeningens arbejdsprogram 2019 2021 Indledning
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereHjørring Kommune. 2. Oversigt over politikker, strategier og øvrigt på Børne-, Fritids- og. Undervisningsudvalgets område
Hjørring Kommune Sag nr. 85.02.02-A26-1-17 03-01-2018 Side 1. Bilag 3 Oversigt over politikker, strategier og øvrigt på Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalgets område 1. Overleveringsmateriale til det
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereResultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige
Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne
Læs mereResultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN
Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose
Læs mereKoncept for kvalitetsaftaler og -rapporter på folkeskoleområdet
Bilag 1 Økonomi og Administration Louise Nordestgaard Stabskonsulent Sagsnr.: 00.01.10-P20-87-13 Koncept for kvalitetsaftaler og -rapporter på folkeskoleområdet I Horsens Kommunes styringsmodel for dagtilbud
Læs mere1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen
Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel
Læs mereFælles afsæt fælles udvikling
Projektplan Fælles afsæt fælles udvikling - Strategisk udviklingsproces på skole og dagtilbudsområdet Allerød Kommune Direktionen Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005
Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens
Læs mereUdkast til Årsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2014
Udkast til Årsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2014 Med årsplanen tilrettelægger udvalget sit arbejde i møder, dialog og andre aktiviteter, således at det afspejler udvalgets prioriteringer af
Læs mereUdviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal
Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal 2015 2016 5. og sidste temadag 21. april 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/materiale r-til-forloeb/rudersdal-kommune
Læs mereFremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering
14. august 2019 Fremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering KL, Dansk Socialrådgiverforening og HK Kommunal inviterer i fællesskab til et Fremfærd Projekt,
Læs mereLokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud
Lokal udviklingsplan for Ellekær dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereLedelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling
Ledelse af dagtilbud 2017 Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling Indhold Om undersøgelsen Side 3 Hovedkonklusioner Side 4 På tværs af de syv ledelsestemaer Side 5 Behov for kompetenceudvikling
Læs mereResultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg
Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne
Læs mereSKOLELEDELSE UNDER FORANDRING
SKOLELEDELSE APRIL 2018 SKOLELEDELSE SKOLELEDELSE UNDER FORANDRING Hvad skal der til for at skoleledelse lykkes? Publikationen er udarbejdet af KL og Skolelederforeningen april 2018 Grundlaget for publikation
Læs mereI udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:
2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen
Læs mere1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune
1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune I indeværende notat redegøres for forvaltningens reviderede oplæg til den procesplan, der skal være med til at gøre den nye folkeskolereform
Læs mereVIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER
VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE 26. SEPTEMBER 2018 Notatet omhandler: Notatet er udarbejdet
Læs mereMål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune
Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune 2017 MÅL- OG EFFEKTAFTALER DIALOGMØDER MÅLOPFØLGNING Forord Mål- og effektstyring er et vigtigt styringsredskab, som har til formål at: Skabe den størst
Læs mereProjektbeskrivelse: Styringsmodeller i kommunerne
Projektbeskrivelse: Styringsmodeller i kommunerne 1. Baggrund for det fælleskommunale kvalitetsprojekt Det fælleskommunale kvalitetsprojekt sigter først og fremmest mod at give borgerne en bedre service.
Læs mereResultatkontrakt for Næsby Skole
Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mereResultatkontrakt for Børneinstitution Munkebjerg
Resultatkontrakt 2012-2013 for Børneinstitution Munkebjerg 1. Overordnet ramme og sammenhæng Kontraktstyring er et ledelsesværktøj og et element i Odense Kommunes mål- og resultatstyring. Kontrakten tager
Læs mereProjektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen
Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen 1. Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsnet stiller nye krav til almen praksis, hospitalerne og kommunerne
Læs mereOrganisering i Vordingborg Kommune
Organisering i Vordingborg Kommune Indledning Vordingborg Kommunes nuværende organisation blev dannet ved kommunesammenlægningen i 2007. I 2008 medvirkede Lundgaard konsulenterne i en evaluering af den
Læs mereBilag 2 Varetagelse af understøttende undervisning fremadrettet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Bilag 2 Varetagelse af understøttende undervisning fremadrettet Problemstilling Udvalget besluttede den 8. maj 2013, at skolernes
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereRESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016
OMSTILLING TIL EN NY SKOLE FORÅR 2016 RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY SKOLE FORÅR 2016 Om undersøgelsen
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereLedelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse
Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Kommunal ledelse med kodeks som vandmærke Den første januar 2007 var en af de vigtigste milepæle for de danske kommuner i nyere tid, men ikke
Læs mereEvaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Læs mereNotat Status over it strategi Dagtilbud & Skole
Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole 2016-2020 14. marts 2018 Formål Målet er, at børn og elever i Assens Kommune bliver kritiske undersøgere, analyserende modtagere, kreative producenter og
Læs merekompetenceforløb - en styrket pædagogisk læreplan
kompetenceforløb - en styrket pædagogisk læreplan Indhold TILBUD KOMPETENCEUDVIKLINGSINITIATIVET: KOMPETENCEFORLØB MED HENBLIK PÅ REALISERING AF EN STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN OG FORTSATTE UDVIKLING AF
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereKvalitetsstandard for dagtilbudsområdet
2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution
Læs mereTrivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 23. februar 2018 Trivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus Børn og Unges kvalitetsrapport skal behandles af Byrådet hvert
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mere