Hverdagsrehabilitering Effektivisering af plejen, men også øget medarbejdertrivsel?
|
|
- Carl Damgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hverdagsrehabilitering Effektivisering af plejen, men også øget medarbejdertrivsel? Ann-Kristina Løkke, PhD, Seniorkonsulent ved Epinion Søndergade 1A, 8000 Århus C. T: E: Frances Jørgensen, PhD og Henning Madsen, PhD Aarhus Universitet Forskningsbaseret paper Abstract Implementering af hverdagsrehabilitering bliver et mere og mere udbredt fænomen i ældreplejen i danske kommuner. Hverdagsrehabilitering medfører ikke kun en effektivisering af plejen, men påvirker også plejepersonalets måde at udføre deres arbejde på. Denne artikel beskriver det teoretiske fundament for at undersøge implementering af hverdagsrehabilitering i et job-design perspektiv. Artiklen beskriver ligeledes en forskningsplan for et projekt, der har til formål at undersøge, hvilke arbejdsmiljømæssige jobkarakteristika, der påvirker plejepersonalets vurdering af deres engagement, job-tilfredshed, oplevet stress og sygefravær henholdsvis før og efter implementering af hverdagsrehabilitering. Introduktion Danske kommuner står i disse tider over for en række udfordringer. Udover et generelt økonomisk pres, oplever mange kommuner et stigende antal ældre, der har behov for pleje. Som følge af dette er ældrepleje et af de mest debatterede serviceområder i Danmark. Denne debat omhandler bl.a. den økonomiske udfordring ved at skulle sørge for pleje til en befolkning, hvis gennemsnitlige levealder stiger støt. Samtidig er der, som følge af mindre årgange og flere der går på pension, færre hænder til at varetage plejeopgaven. På basis af ændringer i demografien estimerer FOA (2010), at der vil være behov for yderligere social- og sundhedsansatte til pleje af de ældre i Debatten omhandler også det faktum, at moderne medicin, udover at bidrage til en øget gennemsnitlig levealder, også har den effekt, at det aldrende individ er i stand til at holde sig aktiv og funktionsdygtig længere op i årene. Det betyder også, at de ældres behov ændrer sig og dermed også den type af pleje, der efterspørges. Sagt på en anden måde er de traditionelle måder at pleje ældre på således kommet under kritik for at være økonomisk ineffektive (Hougaard & Overgård, 2003) og ude af stand til at imødekomme de ældres ændrede behov.
2 Som en konsekvens af ovennævnte udvikling implementerer mange kommuner alternative tiltag indenfor ældreområdet primært med henblik på at reducere behovet for arbejdskraft. De seneste år er der således blevet introduceret en række omkostningsbesparende tiltag såsom stigende standardisering og digital/video monitorering, som dog ofte er blevet mødt med omfattende misbilligelse og markant reduceret borger- og medarbejdertilfredshed. Et andet tiltag er hverdagsrehabilitering, hvor ældre borgere med udgangspunkt i egne ressourcer trænes i hjemmet eller nærmiljøet til at være selvhjulpne og udføre mange af de praktiske ting, som de tidligere fik løst af plejepersonalet. Målet med hverdagsrehabiliteringen er at støtte den ældres mulighed for at udvikle, genvinde, bibeholde eller alternativt kunne forebygge forringelse af sine funktioner og evner (Månnson, 2007:12), hvilket har den afledte effekt, at udnyttelse af arbejdskraften bliver ændret. Da de ældre bliver mere selvhjulpne er behovet for plejepersonale mindre, hvilket ikke bare gradvist reducerer omkostningerne til pleje, men overordnet set også reducerer noget af presset på arbejdsmarkedet. Mest vigtigt er det også til gavn for de ældre, da de opnår større grad af uafhængighed og dermed øget livskvalitet. Men indførelse af hverdagsrehabilitering vil også bevirke, at plejepersonalet oplever en betydelig ændring i deres jobfunktion. Ændringerne består bl.a. i, at ansvaret for at udføre en opgave overføres fra medarbejder til den ældre borger. Derudover opstår der et generelt behov for tilegnelse af ny viden og nye kompetencer hos de ansatte, da de i højere grad skal være coach og vejleder for den ældre og bistå med træning og støtte. Hverdagsrehabilitering medfører derfor ændringer i plejepersonalets arbejde, herunder både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø (Kjellberg, 2010), som forventes at have en positiv indflydelse på arbejdssituationen. De første erfaringer med hverdagsrehabilitering viser da også en lovende effekt på såvel brugere som medarbejdere (DSI, 2010). Fra en forskningsmæssig vinkel kan det konstateres, at forskning i job- og arbejdsdesign gentagne gange har påvist en sammenhæng mellem arbejdskarakteristika, som medfører autonomi, kompleksitet samt indbyrdes afhængighed, og øget indre motivation, engagement samt forbedret præstation (Grant & Parker, 2009). Indtil nu er implementering af hverdagsrehabilitering imidlertid ikke blevet undersøgt ud fra et sådant job- og arbejdsdesign perspektiv, og der har kun været lidt fokus rettet mod at undersøge, hvordan modellen kan fremme positive opfattelser, attituder og præstationer hos ansatte og på den måde medvirke til at fremme de ansattes arbejdssituation. Formålet med denne artikel er at præsentere det teoretiske fundament for et dansk forskningsprojekt, der har fokus på at undersøge, hvilke arbejdsmiljømæssige jobkarakteristika, der påvirker plejepersonalets vurdering af deres engagement, job-tilfredshed, oplevet stress og sygefravær, henholdsvis før og efter implementering af hverdagsrehabilitering samt at skitsere det forskningsdesign, der tænkes anvendt til indsamling og analyse af de nødvendige informationer. Hverdagsrehabilitering i et job-design perspektiv Implementering af hverdagsrehabilitering vil få stor indflydelse på plejepersonalets arbejdsforhold. Generelt vil ændringer i måden arbejdet organiseres og udføres på medføre en lang række påvirkninger af det daglige arbejde. Plejepersonalets fokus kan være på selve beslutningen om forandringen og hvordan denne implementeres - dvs. ledelsen af forandringsprocessen - eller på, hvordan selve jobbet fremover skal udføres.
3 Med hensyn til det første fokus, ledelsen af forandringen, kan indførelse af hverdagsrehabilitering blive betragtet som et tiltag hen imod større omkostningseffektivitet, hvilket kan have direkte negative konsekvenser i relation til medarbejdernes attitude, adfærd og præstation, således som det er påvist i mange studier om nedskæringer (f.eks. Bies, Shapiro & Cummings, 1988; Mellor 1992). Disse negative konsekvenser af nedskæringer kan dog reduceres, hvis ansatte ser implementeringen af hverdagsrehabilitering som en serviceforbedring i forhold til de ældres behov, fordi forandringen dermed retfærdiggøres (Mansour-Cole & Scott, 1998). Er fokus alternativt på, hvordan arbejdet i sig selv forandres og ændrer form og indhold, opstår der et helt andet perspektiv på implementering af hverdagsrehabilitering hos medarbejderne. Hvis medarbejderne i den forbindelse oplever en forbedring som følge af den ændrede situation, så undgås de negative konsekvenser på trods af omkostningsaspektet. Job- og arbejdsdesign er blevet undersøgt i mange år og resultaterne har bekræftet en sammenhæng til forhold som oplevet tilfredshed med jobbet, motivation, reduceret sygefravær og lavere medarbejderomsætning (f.eks. Hackman & Oldham, 1976). På det seneste er der opstået en betydelig fornyet interesse for området (Oldham & Hackman, 2010), da jobs er forandret og i højere grad giver mulighed for indre/iboende (intrinsic) motivation gennem arbejdskarakteristika såsom autonomi og jobkompleksitet samt indbyrdes afhængighed (Grant & Parker, 2009). Indtil nu er hverdagsrehabilitering ikke blevet undersøgt fra et job- og arbejdsdesign perspektiv, og kun lidt opmærksomhed har været rettet mod, hvordan hverdagsrehabilitering kan promovere positive medarbejderopfattelser, attituder og præstationer. Foreløbige resultater på området tyder på, at plejepersonalet generelt er tilfredse med det ændrede arbejde og ikke ønsker at vende tilbage til almindelig hjemmehjælp, da de har fået mere ansvar og arbejder mere selvstændigt. De er blevet mere engagerede i deres arbejde og samtidig opleves det som mindre stressende og sygefraværet er påfaldende lavt (Kjellberg, 2010). Alt sammen giver basis for at se på implementeringen af hverdagsrehabilitering ud fra teorien om job-work design. En konceptuel job design-model for hverdagsrehabilitering Design af job, som sikrer medarbejdertrivsel og dermed gode præstationer, har længe haft stor fokus fra både forskere og praktikere. Allerede i første halvdel af det 20. århundrede havde forskningen det mål at identificere motivationsaspekter af arbejdet, og det var generelt accepteret, at medarbejdermotivation ikke kunne sikres gennem økonomisk belønning alene. Herzberg et al. (1959) foreslog for eksempel, at belønning i form af at opnå en følelse af ansvar, at møde udfordringer og have mulighed for forfremmelser og anerkendelse var nødvendige for medarbejdermotivation. Derudover understregede McClelland (1985), hvordan individer er drevet af et behov for social tilhørsforhold, status og magt, og/eller behovet for at levere deres bedste performance i udfordrende situationer. Hackman og Oldham (1976) identificerede specifikke karakteristika og indhold i jobbet, som var vigtige for medarbejdertilfredshed og motivation og som dermed kunne facilitere øget medarbejdertrivsel og gode medarbejderpræstationer. Mere specifikt fandt de ud af, at arbejdsopgaverne skal være varierende, mulige at identificere sig med samt betydningsfulde, for at give mening for medarbejderen. Selvom betydningen af job design i forhold til medarbejdertilfredshed og motivation stadig er anerkendt, så har behovet for et nærmere defineret link mellem medarbejderopfattelser, attitude og adfærd resulteret i et skift i fokus for både forskere og
4 praktikere. Opmærksomheden er nu især rettet mod job- og arbejdskarakteristika, som fremmer engagementet hos ansatte (f.eks. May m.fl., 2004; Maslach m.fl., 2001; Saks, 2006), hvilket Shuck og Wolland (2010, p. 103) definerer som en individuel medarbejders kognitive, følelsesmæssige og adfærdsmæssige tilstand rettet mod ønskede organisatoriske resultater. En definition af medarbejderengagement med mange facetter er også udtrykt af The Society for Human Resource Management (SHRM) (Lockwood, 2005; 2007). Her defineres engagement hos medarbejdere som en følelsesmæssig og intellektuel forpligtelse overfor gruppen og/eller organisationen. Dette er demonstreret ved tre typer af adfærd: 1) gøre en ekstra indsats og udvise adfærd, som bidrager til forretningssucces; 2) tale positivt om organisationen til kolleger og potentielle medarbejdere og kunder; og 3) have et intenst ønske om at blive en del af organisationen på trods af muligheder for at arbejde andre steder. De tre dimensioner af medarbejderengagement refereres der også til som iver, dedikation og binding (Schaufeli m. fl., 2009), for at vise, hvordan de kognitive og affektive komponenter driver medarbejderadfærd. En række empiriske studier har identificeret sammenhænge mellem medarbejderengagement og mindre sygdom og sygefravær samt medarbejderomsætning (Lockwood, 2005; 2007), foruden højere profit og produktivitet samt innovativ arbejdsadfærd (Jørgensen et al, 2010; Jørgensen et al., 2011) så vel som øget villighed til at udvise en fleksibel indsats afstemt efter situationen og ledende til en forbedret kundetilfredshed (Fleming & Asplund, 2007; Czarnowsky, 2008; Ketter, 2008; Wagner & Harter, 2006; Vance, 2006). Betydningen af job og arbejdsdesign for medarbejderengagement kunne allerede udledes da Kahn i 1990 præsenterede emnet, idet han hævdede, at medarbejderengagement i det mindste delvist afhænger af om medarbejderne opfatter deres arbejde som meningsfuldt (Kahn, 1990). Efterfølgende fandt May m.fl. (2004), at arbejde, som blev opfattet som meningsfuldt af medarbejderne, kunne relateres til større medarbejderengagement og den opfattede mening med arbejdet kunne styrkes af arbejdets sociale miljø (f.eks. niveauet af interaktion mellem kolleger og eksterne interessenter). Betydningen af det sociale miljø understøttes også af Maslach m.fl. (2001) og i Saks (2006) teoretiske model for medarbejderengagement. Mere specifikt foreslår Saks (2006), at forpligtelser og ansvar mellem deltagerne i et socialt netværk (f.eks. hold, afdelinger, projektgrupper, organisationer) skaber en form for gensidig afhængighed, som resulterer i, at den ene part gengælder det, når den anden part kommer med noget af værdi. I denne kontekst opfattes gensidigheden generelt som et to-vejs forhold, i hvilket medarbejderne med deres engagement på arbejdspladsen tilbagebetaler arbejdsgiveren for løn og ledelsesmæssig støtte, (Saks, 2006). Således konkluderer Saks (2006), at medarbejdere har en tendens til at blive engagerede, når organisationen giver dem værdifulde ressourcer. Gensidigheden kan komme til udtryk i form af, at medarbejderne er belønnet med arbejdet i sig selv (dvs. det er intrinsic motiverende) eller gennem interaktion med arbejdskolleger, så længe, at begge parter opnår værdi gennem interaktionen. Maslach m. fl. (2001) foreslår, at medarbejderengagement modererer forholdet mellem arbejdskarakteristika, såsom opfattet valg og kontrol og positive præstationsresultater. Dette forhold beskrives som mere direkte i andre publikationer. For eksempel har flere forfattere fremført autonomi og diskretion som kritiske motivatorer, energizers, og/eller facilitatorer af medarbejderengagement (Demerouti m. fl., 2001; Salanova m. fl., 2003; Schaufeli & Bakker, 2004; Schaufeli m. fl., 2009). Lawler og Worley (2006) foreslår også, at autonomi og diskretion i forhold til strukturen af arbejdet og involvering i beslutninger, kan medføre medarbejderengagement, selvom det kun vedrører medarbejderens eget arbejde. Et studie gennemført af Henley Management College understøtter også, at arbejde, som designes så det giver en stor grad af autonomi i
5 beslutningstagning, vil resultere i højere medarbejderengagement (McBain, 2007). Udover autonomi, er det også fundet, at meningsfuldt arbejde faciliterer medarbejderengagement (f.eks. Kahn, 1990; May m. fl., 2004). Hverdagsrehabilitering udgør en meget anderledes måde at designe og levere ældrepleje på i forhold til tidligere, hvorved mange af de traditionelle arbejdsopgaver for plejepersonalet forandres. Gennem implementering af hverdagsrehabilitering bliver plejepersonalet mere autonomt på grund af reduceret standardisering af praksis og større mulighed for medindflydelse. Plejepersonalet har endvidere en større sandsynlighed for at opleve arbejdet som meningsfuldt, da de medvirker til, at de ældre bliver i stand til at være selvhjulpne og dermed opnå en højere livskvalitet. Endelig er det nu plejepersonalets ansvar at støtte den ældre i udførelsen af opgaverne, og dermed må de påtage sig en mentor/coachrolle, som kræver et udvalg af nye færdigheder og evner. Job og arbejdsdesignmodeller foreslår, at den nye mentorrolle medfører medarbejdertilfredshed, motivation og engagement samt tilhørende positive resultater (f.eks. reduceret fravær og medarbejderomsætning, højere medarbejdertrivsel og servicekvalitet) gennem, for eksempel, større autonomi, ansvarsfølelse og oplevelse af meningsfuldhed af arbejdet. Derudover har forskning i både uformel og formel mentoring i offentlige og private organisationer demonstreret en række positive konsekvenser for mentoren og mentee og en række organisatoriske resultater (Orpen, 1997). Forskningsplanen En undersøgelse af, hvordan implementering af hverdagsrehabilitering i ældreplejen påvirker medarbejdernes vurdering af deres arbejdsmiljø kan derfor hensigtsmæssigt tage udgangspunkt i følgende overordnede forskningsspørgsmål: Hvilke arbejdsmiljømæssige job-karakteristika påvirker de ansattes vurdering af deres engagement, job-tilfredshed, oplevet stress og sygefravær henholdsvis før og efter implementering af hverdagsrehabilitering? På baggrund af ovenstående gennemgang af det teoretiske grundlag for en sådan undersøgelse, kan strukturen i et forskningsprojekt passende baseres på følgende figur: Job-design karakteristika: Autonomi Feedback Social støtte Supervision Arbejdsengagement Energi Dedikation Fordybelse Jobtilfredshed Oplevet stress Sygefravær
6 Undersøgelsesdesign For at opnå størst mulig indsigt i forholdene omkring implementering af hverdagsrehabilitering, bør en undersøgelse baseres på metodetriangulering omfattende såvel en kvantitativ undersøgelse baseret på et spørgeskema som kvalitative metoder til kvalificering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen. Den kvantitative del vil kunne kortlægge forskellige arbejdsmiljøforhold/job design karakteristika samt job-tilfredshed, stress, engagement og sygefravær. Den gennemføres f.eks. som en effektmåling bestående af to trin: en indledende måling ved projektets start og en slutmåling 18 måneder efter implementeringen af hverdagsrehabilitering. Dataindsamling Spørgeskemaundersøgelsen baseres på et begrænset antal udvalgte kommuner, hvor hverdagsrehabilitering endnu ikke er implementeret, men planlagt indenfor 6 måneder. Respondenterne udvælges, så det er muligt at sammenligne det personale, der er direkte involveret i hverdagsrehabilitering med det personale, der ikke er det. Dette giver mulighed for en slags tilnærmet kontrolgruppemåling. Spørgeskemaet vil primært bestå af udvalgte spørgsmål fra Work Design Questionnaire (WQD) udviklet af Morgeson & Humphrey (2006), Utrecht Work Engagement Scale (UWES) udviklet af Schaufeli & Bakker (2004) og den korte version af det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs (NFA) spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø ( WQD inkluderer følgende fire hoveddimensioner: opgavekarakteristika, videnskarakteristika, socialkarakteristika og arbejdskontekst. UWES reflekterer tre aspekter af engagement hos ansatte, energi, dedikation og arbsorption. NFA bruges til at måle aspekter af det psykiske arbejdsmiljø i form af opfattet stress samt tilstedeværelsen af faktorer, forhold og konsekvenser associeret med stress. Desuden bliver punkter vedrørende generelt opfattet arbejdstilfredshed inkluderet. Det skal pointeres, at forskningen følger en streng etisk protokol for at sikre deltagerfortrolighed og anonymitet. Kvalitative data i form af fokusgruppe interviews indsamles efterfølgende for at kvalificere resultaterne fra den kvantitative del med henblik på at få en dybere forståelse af de fremkomne resultater. En semi-struktureret interview guide udvikles på basis af de kvantitative resultater, og fokusgruppe interviewet udføres med et repræsentativt udvalg af respondentgruppen. Data bruges til at udvikle et antal case studier, som afbilder hverdagsrehabilitering fra et praktisk perspektiv. Analysemetoder Informationerne indsamlet via spørgeskemaerne vil efterfølgende blive analyseret ved hjælp af multivariate statistiske metoder såsom faktoranalyse, multipel regression og logistisk regression med henblik på at kunne besvare undersøgelsens forskningsspørgsmål.
7 Derudover vil der blive anvendt en række mere simple statistiske metoder i form af diverse tests af forskelle mellem før og efter implementeringen samt variansanalyser til vurdering af forskelle mellem faggrupper samt mellem personer, der er direkte involveret i arbejdet med hverdagsrehabilitering og dem, der ikke er. Afhjælpning af mulige fejlkilder For at sikre indholdsvaliditeten af spørgeskemaet, bør der indledningsvist gennemføres et pilottest. Validiteten af resultaterne forøges gennem brug af triangulation (dvs. brug af flere kilder af kvantitative og kvalitative data, samt både primær og sekundær data). Men som alle empiriske studier udført i organisationer, kan nogle af effekterne skyldes andre forhold end lige netop hverdagsrehabilitering. Eksempelvis kan der være implementeret andre arbejdsmiljømæssige tiltag lokalt, som giver en effekt, der ikke kan relateres til hverdagsrehabilitering. Det er netop med henblik på at afhjælpe sådanne potentielle fejlkilder, at der gennemføres både en før- og eftermåling samt en tilnærmet kontrolgruppemåling. Konklusion Fremtidige resultater kan udnyttes til opstilling af en række anbefalinger vedrørende de arbejdsmiljøfaktorer og job-design karakteristika, der bør være ï fokus med henblik på at øge job-tilfredshed og engagement hos de ansatte samt mindske stress og sygefravær. Hvis denne viden bliver genstand for arbejdsmiljømæssige tiltag vil det være til gavn for både plejepersonalet, kvaliteten i deres leverede ydelser og dermed tilfredsheden for de ældre borgere. Litteratur Czarnowsky, M. (2008). Learning s Role in Employee Engagement: An ASTD Research Study. Alexandria, VA: American Society for Training & Development. Demerouti, E., Bakker, A.B., De Jonge, J., Janssen, P.P.M. & Schaufeli, W.B. (2001). Burnout and engagement at work as a function of demands and control. Scandinavian Journal of Work, Environment and Health, 27, Fleming, J. H., & Asplund, J. (2007). Human Sigma. New York: Gallup. FOA (2010). Grant, A. M., & Parker, S. K. (2009). Redesigning work design theories: The rise of relational and proactive perspectives. Academy of Management Annals, 3: Hackman, J. R., & Oldham, G. R. (1976). Motivation through the design of work: Test of a theory. Organizational Behavior and Human Performance, 16: Herzberg, F. (1959), The Motivation to Work, New York: John Wiley and Sons Hougaard & Overgård, 2003 Hougaard & Overgaard (2004): Improvement potential in Danish elderly care, Health Care Management Science, 7, Jørgensen, F., Becker, K., & Hyland, P. (2010). Profiling HRM in innovative firms.
8 Presented at the 2010 Academy of Management Annual Meeting, Montreal, Canada, August 6-10, Jørgensen, F., Becker, K. & Mathews, J. (forthcoming, 2011). The HRM Practices of innovative knowledge-intensive firms, International Journal of Technology Management. Kahn, W.A. (1990). Psychological conditions of personal engagement and disengagement at work. Academy of Management Journal, 33: Ketter, P. (2008). What s the big deal about employee engagement? Training & Development,62: Lockwood, N. R. (2005). Employee engagement. SHRM Research Briefly Stated. Retrieved November 23, 2010 from Lockwood, N. R. (2007). Leveraging employee engagement for a competitive advantage. SHRM Research Quarterly. Alexandria, VA: SHRM Foundation. Maslach, C. Schaufelli, W.B. & Leiter, M.P. (2001). Job burnout. Annual Review of Psychology, 52, May, D.R. Gilson, R.L. & Harter, L.M. (2004). The psychological conditions of meaningfulness, safety and availability and the engagement of the human spirit at work, Journal of Occupational and Organizational Psychology, 77: McBain, (2007). The practice of engagement: Research into current employee engagement practice. Strategic HR Review, 6(6): Morgeson, F. P., & Humphrey, S. E. (2006). The work design questionnaire (WDQ): Developing and validating a comprehensive measure for assessing job design and the nature of work. Journal of Applied Psychology, 90(6): Saks, A. M. (2006). Antecedents and consequences of employee engagement. Journal of Managerial Psychology, 21: Salanova, M., Llorens, S., Cifre, E., Martínez, I., & Schaufeli, W. B. (2003). Perceived collective efficacy, subjective well-being and task performance among electronic work groups: An experimental study. Small Group Research, 34: Schaufeli, W.B. & Bakker, A.B. (2004). Job demands, job resources, and their relationship with burnout and engagement: A multi-sample study, Journal of Organisational Behaviour, 25: Schaufeli, W.B., Bakker, A.B., & Van Rhenen, W. (2009). How changes in job demands and resources predict burnout, work engagement, and sickness absenteeism. Journal of Organizational Behavior, 30(7): Shuck, B. and Wollard, K. (2010). Employee Engagement and HRD: A Seminal Review. Human Resource Development Review, 10: Wagner, R., & Harter, J. K. (2006). The Great Elements of Managing. Washington, DC: The Gallup Organization. Vance, R. J. (2006). Employee Engagement and Commitment: A Guide to understanding, measuring, and increasing engagement in your organization. Alexandria, VA: The SHRMFoundation.
Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø
faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljøindsatser
Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund
Læs mereForandringer på arbejdspladsen. Forsker Johan Simonsen Abildgaard, Cand. Psych, Ph.d.
Forandringer på arbejdspladsen Forsker Johan Simonsen Abildgaard, Cand. Psych, Ph.d. Disposition Hvad er forandringer? Hvad er konsekvensen af forandringer og hvordan kan de belaste arbejdsmiljøet? Hvad
Læs mereKortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark
Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter
Læs mereUdbrændthed og brancheskift
Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø Fra kortlægning til handling Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Program 1. Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvorfor er det
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA
Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress
Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker
Læs mereNotat vedr. resultaterne af specialet:
Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles
Læs mereVærdien af lederudvikling i de danske kommuner Forelæsning om lederudviklingsaktiviteter, effekter og adfærdspåvirkning
Værdien af lederudvikling i de danske kommuner Forelæsning om lederudviklingsaktiviteter, effekter og adfærdspåvirkning Scenen, UCL biblioteket, 19. juni 2018 Peter Sørensen Lektor, mag.art, ph.d. 2 Effekt
Læs mereBrugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv
Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed
Læs mereTEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch
TEMARAPPORT HR træfpunkt 2011 Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch Kort om årets temaanalyse Træfpunkt Human Ressource 2011, der afholdes den 5. og 6. oktober
Læs mereIndholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed...
Den sociale kapital på Herningsholm Erhvervsskole 2017 Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen... 3 2 Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed... 3 Samarbejdsevne...
Læs mereRelationel Koordinering retningsvisende for en ny faglighed i velfærdsprofessionerne?
Relationel Koordinering retningsvisende for en ny faglighed i velfærdsprofessionerne? Workshop Årsmøde, Center for Studier i Arbejdsliv, den 27. marts 2014 Karen Albertsen, kal@teamarbejdsliv.dk, Hans
Læs mereKLINISKE SYGEPLEJERSKERS FORSKNINGSKAPACITET
KLINISKE SYGEPLEJERSKERS FORSKNINGSKAPACITET Sygeplejesymposium 29. april 2016 Kathrine Hoffmann Kusk, Sociolog, Videnskabelig Assistent, Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital.
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mereCoaching og mentoring det samme eller noget forskelligt? v/ Kirsten M. Poulsen
Coaching og mentoring det samme eller noget forskelligt? v/ Kirsten M. Poulsen KMP+ Business Partner of the International Cross-Mentoring Program KMP+ mission og min kæphest! Løfte kvaliteten af organisatoriske
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og samarbejde
Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 25. marts 2015 Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Hvad er psykisk arbejdsmiljø?
Læs mereTeams 7 bevidsthedsniveauer
Teams 7 bevidsthedsniveauer Af Richard Barrett Oversat til dansk af Benjamin Lindquist og Thobias Laustsen Teams vækster og udvikler sig ved at mestre de syv niveauer af team bevidsthed. De syv forskellige
Læs mereLEA. det er ikke et pigenavn, men et testværktøj. Morgenmøde 10. Februar 2017 v/organisationspsykolog Tina Aaen Geest.
LEA det er ikke et pigenavn, men et testværktøj Morgenmøde 10. Februar 2017 v/organisationspsykolog Tina Aaen Geest Program Hvad er LEA? Præsentation af LEA som værktøj Baggrund for udviklingen af LEA
Læs merePsykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere
Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereRisk Management Approach
Risk Management Approach Karina Nielsen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø AT dialogdag 30. november 2007 Seminar om medindflydelse på eget arbejde i ældresektoren 2. maj 2007 Baggrund 1990s:
Læs mereDanske erfaringer med interventioner i organisationer. Arbets- och miljömedicinskt vårmöte Göteborg, 17. maj 2019
Danske erfaringer med interventioner i organisationer Arbets- och miljömedicinskt vårmöte Göteborg, 17. maj 2019 Lidt om mig selv... Kent J. Nielsen Psykolog, ph.d. Ansat på Arbejdsmedicin, Regionshospitalet
Læs mereForandring. Fire nøgleroller der skal besættes for at få forandring til at ske. Teaser
Forandring Fire nøgleroller der skal besættes for at få forandring til at ske. Slide nr. 1 Teaser Jeg præsenterer en ny model til styring af organisatorisk forandring med fokus på interessent-nøgleroller
Læs mereSTYRKEBASERET LEDERUDVIKLING
STYRKEBASERET LEDERUDVIKLING Styrkebaseret Lederudvikling Dit største potentiale for succes ligger i at fokusere på dine talenter og udvikle dem til styrker Gallups forskning påviser at den bedste mulighed
Læs mereFaktaark om social kapital 2014
Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,
Læs mereForandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser
Forandringer Forandringer Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Rutiner og stabilitet bliver løbende udfordret gennem løbende forandringsprocesser på alle niveauer i virksomhederne
Læs mereMasterforelæsning marts 2013
Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,
Læs mereForskning i Social Kapital
Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen
Læs mereRelationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke?
Relationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke? Workshop A Odense Congress Center, den 12.05.2014 v/ cand.psych., ph.d. og Arbejdslivsforsker Karen Albertsen: Kal@teamarbejdsliv.dk PROGRAM
Læs mereStafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, ph.d.
Stafetanalyse /Q&A Relay Pia Lauritzen, ph.d. Stafetanalyse = en måde at tænke på Stafetkoncepter 3-i-1 Stafetanalyse vs. traditionelle undersøgelsesmetoder Bottom up = traditionelle metoder vendes på
Læs mereHvad skaber engagerede medarbejdere, og hvad er effekten?
Hvad skaber engagerede medarbejdere, og hvad er effekten? Oplæg af Kirstine Rechendorff, Ennova Ennova A/S Hvorfor engagement? - fordi det er win-win For virksomheden: For medarbejderen: Fastholde medarbejderne
Læs mereTrivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk
Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene
Læs mereSocial kapital på arbejdspladsen. Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015
Social kapital på arbejdspladsen Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015 Mit foredrag 1. Hvad er social kapital på arbejdspladsen 2. Hvorfor social
Læs mereRegion Sjælland Trivselsmåling 2015
30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling
Læs mereRapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.
Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed
Læs mereLEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER
LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.
Læs mereAnvendelse af ny viden i de fem kommuner
Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden
Læs mereAntal inviterede: 2557
TRIVSELSMÅLING Ringsted Kommune Totalrapport April 2019 Antal inviterede: 2557 Antal besvarelser: 1964 Svarprocent: 77% INDHOLD OM DENNE RAPPORT 3 DASHBOARD 5 DEN SOCIALE KAPITAL I ENHEDEN 6 SAMLET SOCIAL
Læs mereSund ledelse. Jan Lorentzen. Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø
16 Sep. 14 Sund ledelse Jan Lorentzen Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø En udbredt opfattelse? 2 Psykisk trivsel (WHO-5 index) Kilde: the fifth European Working Conditions Survey, 2010 Dublin 3 Risiko for
Læs mereStrategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med
Læs mereLean uden stress et forskningsprojekt i 10 virksomheder. af Lektor, PhD, Kasper Edwards kaed@man.dtu.dk
Lean uden stress et forskningsprojekt i 10 virksomheder af Lektor, PhD, Kasper Edwards kaed@man.dtu.dk Lean Uden Stress LeanUS-projektet Perjektet er gennemført i 2006-10 Kontekst Lean spredes hastigt
Læs mereOrganisatorisk sammenhængskraft. Prodekan for uddannelse, HUM Lektor, phd., cand. psych. Hanne Dauer Keller
Organisatorisk sammenhængskraft Prodekan for uddannelse, HUM Lektor, phd., cand. psych. Hanne Dauer Keller Sammenhængskraft Det sociale kit Får en arbejdsdeling til at fungere Synergi teamorganisering
Læs mereTrivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport
Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende
Læs mereKim Gørtz. Erhvervsforsker og filosof. Nordea Bank A/S & Learning Lab Denmark
Kim Gørtz Erhvervsforsker og filosof Nordea Bank A/S & Learning Lab Denmark Erhversv-Ph.D.-projekt på 3. år Funktionen af coaching i en organisatorisk/strategisk kontekst? Coaching som positivt udviklingsværktøj
Læs mereMedarbejderinddragelse og distribueret ledelse
Medarbejderinddragelse og distribueret ledelse Kommunaldirektørforeningen og FORUM den 21. juni 2018 Konference: Lederskab og sammenhængskraft Anne Mette Kjeldsen, lektor, ph.d. (annemette@ps.au.dk) SLIDE
Læs merePolitisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet
Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet
Læs mereEt stærkt offentligt sundhedsvæsen
Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt
Læs mereHvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi
Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs mereUdvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse
Udvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse succesfulde medarbejdere med ProfileXT consulting sales staffing support Profiles International Denmark DANMARK FÆRØERNE GRØNLAND SHETLAND Indholdsfortegnelse
Læs mereHvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde?
Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde? Vores ståsted Tanja: Sygeplejerske. Klinisk vejleder i Neurokirurgisk Afdeling. Vejleder i InterTværs. Uddannet interprofessionel facilitator.
Læs mereKompetenceudvikling og optimering af effekter
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE
Læs mereStrategisk arbejdsstyrkeplanlægning
Strategisk arbejdsstyrkeplanlægning organisatorisk effektivitet consulting sales staffing support Profiles International Denmark DANMARK FÆRØERNE GRØNLAND SHETLAND Indholdsfortegnelse Introduktion........................................
Læs mereEFFEKT AF LEDERUDDANNELSE
EFFEKT AF LEDERUDDANNELSE Publiceret: 5. juli 2019 Af Karsten Mellon og Peter Sørensen Peter Sørensens ph.d.-afhandling Developing Leadership Behaviour handler primært om effekt af formelle, kompetencegivende
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 97% TRIVSELSUNDERSØGELSE LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen. I rapporten benchmarkes til målingen
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 88% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 2014 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelse. I rapporten benchmarkes
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 84% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 2014 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelse. I rapporten benchmarkes
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 53% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen 2014. I rapporten benchmarkes til målingen på
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: % TRIVSELSUNDERSØGELSE LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen. I rapporten benchmarkes til målingen på niveauet ovenfor,
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 67% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen 2014. I rapporten benchmarkes til målingen på
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 78% TRIVSELSUNDERSØGELSE 20 Trivselsundersøgelse 20 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 20 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 81% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelse. I rapporten benchmarkes til målingen på niveauet
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: 97 Svarprocent: 81% TRIVSELSUNDERSØGELSE LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen. I rapporten benchmarkes til målingen på niveauet
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 100% TRIVSELSUNDERSØGELSE LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen. I rapporten benchmarkes til
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 100% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 2014 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen 2014. I rapporten benchmarkes
Læs mereTræning i arbejdstiden - Lyngparken og Carolineparken
VARDE KOMMUNE Træning i arbejdstiden - Lyngparken og Carolineparken Just Bendix Justesen Hvad ved vi om dårlig livsstil? Ledere og medarbejdere med en dårlig livsstil: Fysisk inaktivitet Spiser usundt
Læs mereKriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat
Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse 2008 15. januar 2009 Indhold Indhold 1 Læservejledning 3 2 Overordnet sammenligning af dimensioner 4 3 Kvantitative krav 5 4 Arbejdstempo 6 5 Følelsesmæssige krav
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 96% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 2014 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelse. I rapporten benchmarkes
Læs mereAM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode
AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet
Læs mereMedarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet
Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Johan Simonsen Abildgaard Forsker, Cand. Psych, Ph.d. Bygger på resultater fra projektet Participatorisk
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE
TRIVSELSUNDERSØGELSE Designskolen Kolding 2018 Forfattere: Malene Skov Dinesen og Lars Dinesen, Ineva ApS Udgivelsesår: 2018 Side 0 af 20 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDENDE BEMÆRKNINGER... 2 ARBEJDSGLÆDE,
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: % TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen 2014. I rapporten benchmarkes til målingen på niveauet
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET
Bestyrelsesmøde nr. 66, den 24. januar 2013 Pkt. 6A. Bilag A2 KØBENHAVNS UNIVERSITET APV 2012 PRÆSENTATION I BESTYRELSEN D. 24.1.2013 83% ER TILFREDSE MED DERES JOB SOM HELHED 29% ER MEGET TILFREDSE OG
Læs mereDet vi gerne vil skabe: Den attraktive organisation
Egne ressourcer Netværksressourcer Social kapital brugerne Borgerkvalitet & Servicekvalitet Bruger/borgerperspektivet Den attraktive organisation Organisationsperspektivet Organisatorisk kvalitet Medarbejder
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 100% TRIVSELSUNDERSØGELSE 20 Trivselsundersøgelse 20 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 20 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen
Læs mereForandringsagenten. Efter denne lektion skal du:
Forandringsagenten Forandringsagenten Rollemodel Krav til de enkelte roller Diffusionssystemer Forandringsplanlægning Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende til forandringsagentens rolle og ansvar
Læs mereTænk struktureret kompetenceudvikling for at skabe ejerskab og motivation hos medarbejderne!
Tænk struktureret kompetenceudvikling for at skabe ejerskab og motivation hos medarbejderne! Med Service Desken i førersædet! IT chef Lise Wormstrup Onsdag den 29. oktober 2008 Agenda Kort om it-afdelingen
Læs mereRespekt, frihed, tryghed og medborgerskab. Ældre- og Værdighedspolitik
Respekt, frihed, tryghed og medborgerskab Ældre- og Værdighedspolitik 2020-23 Ældre og Værdighedspolitik 2020-2023 Alle borgerne i Roskilde Kommune er en del af vores levende kommune. Mange kan se frem
Læs mereLean uden stress Udvikling af et bæredygtigt produktionskoncept
Lean uden stress Udvikling af et bæredygtigt produktionskoncept NFA Center for Industriel Produktion, AUC Institut for Produktion og Ledelse, DTU Grundantagelse Lean har ikke nogen effekt i sig selv Det
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Botilbudene. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 01 - Botilbudene Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 ENERGISTYRELSEN rapport Marts 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 28 88% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
beelser: 445 Svarprocent: 83% TRIVSELSUNDERSØGELSE LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen. I rapporten benchmarkes til målingen på niveauet ovenfor, således
Læs mereHelle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen
RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER
Læs mereLær jeres kunder - bedre - at kende
Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil
Læs mereForslag til uddybende spørgsmål i dialogen om det psykiske arbejdsmiljø
Trivsel 1. Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? Hvad gør os særligt tilfredse? Hvad gør os mindre tilfredse? Giv gerne nogle konkrete eksempler. 2. Føler du dig motiveret og
Læs mereSkanderborg Kommune Trivselsmåling 2018
Skanderborg Kommune Trivselsmåling 2018 Rapportspecifikatione r Skanderborg Kommune - Total - 2018 Gennemførte 3810 Inviterede 5106 Svarprocent 75% I. Om undersøgelsen Skema Skala 1-7, hvor 1 er dårligst
Læs merePsykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden
Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden - overvejelser om, hvad begrebet omfatter Reiner Rugulies Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) København, 30. oktober 2015 Mit foredrag 1. Hvad er
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereSkab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår?
Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår? AM 2013 11. November 2013 Helle Niewald og Nis Kjær, Rejseholdet Videncenter for arbejdsmiljø Rejseholdet Formidler forskningsbaseret viden Viser vej
Læs mereHvornår gør medarbejderne det, lederen beder om?
Klare resultater fra verdens største og danske forskningsprojekt i ledelsesadfærd og performance: Hvornår gør medarbejderne det, lederen beder om? Her er et par korte, klare og opsigtsvækkende resultater
Læs mereLederskab i Praksisnært perspektiv - Hvad, hvordan og hvorfor? Berit Weise Partner i PS4 A/S d.20.maj 2015 Fagkongres lederforeningen DSR
Lederskab i Praksisnært perspektiv - Hvad, hvordan og hvorfor? Berit Weise Partner i PS4 A/S d.20.maj 2015 Fagkongres lederforeningen DSR Lederskab i praksis? Hvad er vanskeligt? Hvad er det vigtigste?
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSEN
TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse
Læs mereForandringer. Arbejdsmiljøkonference 2017 Chefkonsulent Lotte Finsen Chefkonsulent Lene Eriknauer
Forandringer Arbejdsmiljøkonference 2017 Chefkonsulent Lotte Finsen Chefkonsulent Lene Eriknauer Vahtera et al (2004) Organisational downsizing, sickness absence, and mortality: 10-town prospective cohort
Læs mereSAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
Læs mereStress er ikke kun et akademiker fænomen
Flere gode år på arbejdsmarkedet 14. marts 2018 Stress er ikke kun et akademiker fænomen Tal fra LO s spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø og tilbagetrækning fra november 2017 viser med al tydelighed,
Læs mereRinge Fri- og Efterskole. Samlet Resultat
16. februar 2010 Indhold 1 Læservejledning 3 2 Overordnet sammenligning af dimensioner 4 3 Kvantitative krav 5 4 Arbejdstempo 6 5 Følelsesmæssige krav 7 6 Indflydelse 8 7 Udviklingsmuligheder 9 8 Mening
Læs mereANDERS FREDERIKSEN HEAD OF DEPARTMENT AND PROFESSOR. Performance management hvordan sikres en succes? ANDERS FREDERIKSEN
PERFORMANCE MANAGEMENT HVORDAN SIKRES EN SUCCESS? AGENDA HR Analytics en rejse Performance management hvordan sikres en succes? 1 EN REJSE 2000 Ingen data Finansiel krise 2007 Nu ved vi at data er vigtigt
Læs mereDit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg
Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Baggrund Denne udgave af evalueringsrapporten af hverdagstræning Dit liv din hverdag giver en kort fremstilling
Læs mere