INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

2 Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger og anbefalinger. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete tilbud. Sidste del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og ved gennemgang af dokumentation. For hvert tema foretager de tilsynsførende en vurdering ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse vurderinger ligger til grund for den samlede vurdering, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 2

3 Indholdsfortegnelse 1 FORMALIA 4 2 SAMLET TILSYNSRESULTAT BEGRUNDELSE FOR TILSYNSRESULTATET TILSYNETS OVERORDNEDE ANBEFALINGER 7 3 DATAGRUNDLAG STIKPRØVER DET SKRIFTLIGE GRUNDLAG PERSONLIG PLEJE ADL PSYKISK PLEJE OG OMSORG PRAKTISK HJÆLP HVERDAG PÅ PLEJEHJEMMET OBSERVATIONER PÅ FÆLLESAREALER INTERVIEW MED LEDER, MEDARBEJDERE OG EVENTUELLE PÅRØRENDE 16 4 TILSYNETS FORMÅL, METODE OG INDHOLD 20 5 YDERLIGERE OPLYSNINGER 21 6 BILAG HØRINGSSVAR FOR OPKLARENDE FEJL OG INFORMATIONER 22 3

4 1 FORMALIA Plejehjemmets navn og adresse Plejehjemmet, Kristinehøj, Kronborg Ladegårdsvej 102, 3000 Helsingør Leder Forstander Poul Ørnø Antal boliger 62 boliger Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg 15. september 2014, kl Datagrundlag Ved tilsynet er der indsamlet data ved 6 beboere. Beboerne er tilfældig udvalgt og modtager forskellig pakketildeling. Desuden er beboerne fordelt på plejehjemmets afdelinger. Dataindsamlingen er foretaget ved gennemgang af beboernes pleje- og omsorgsjournal (faglig dokumentation), observationer af beboerne og deres bolig samt interview med henholdsvis beboere og medarbejdere. Alle beboere har givet tilsagn om at deltage i tilsynet. Tilsynet har gennemført interview med 6 medarbejdere heraf: 1 Social- og sundhedsassistent 3 Social- og sundhedshjælpere 1 sygeplejerske 1 sygehjælper Tilsynet har foretaget interview med plejehjemmets ledere. Der er ikke interviewet pårørende i forbindelse med tilsynet, da der ikke var pårørende tilstede på tilsynstidspunktet. Endelig har tilsynet foretaget observationer på plejehjemmets fællesarealer. Tilsynsførende Gitte Ammundsen, Manager og sygeplejerske Mette Norré Sørensen, Chefkonsulent og sygeplejerske 4

5 2 SAMLET TILSYNSRESULTAT BDO har på vegne af Helsingør Kommune gennemført et uanmeldt tilsyn på Kristinehøj Plejehjem. På baggrund af det indsamlede datamateriale og den efterfølgende analyse heraf, vurderer BDO, at tilsynet på Kristinehøj Plejehjem giver anledning til følgende samlede vurdering: Samlet vurdering X Ingen bemærkninger Dette betyder, at den leverede hjælp og det skriftlige arbejdsgrundlag er vurderet til at leve op til såvel lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder, øvrige interne beslutninger og værdier samt almene omsorgs- og sundhedsfaglige standarder. Forholdene på plejehjemmet vurderes samlet set at være gode og tilfredsstillende. Bemærkninger Dette betyder, at den leverede hjælp og det skriftlige arbejdsgrundlag er vurderet til i vid udstrækning at leve op til såvel lovgivningens krav, som kommunens kvalitetsstandarder mv., men at dele af den leverede ydelse og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag har mangler eller er utilfredsstillende, vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder, øvrige interne beslutninger og værdier samt almene omsorgs- og sundhedsfaglige standarder. Betydelige mangler Dette betyder, at betydelige dele af den leverede ydelse og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag har mangler eller er utilfredsstillende, vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder, øvrige interne beslutninger og værdier samt almene omsorgsog sundhedsfaglige standarder. Kritisable forhold Dette betyder, at den leverede hjælp og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag har alvorlige fejl og/eller mangler, vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder, øvrige interne beslutninger og værdier samt almene omsorgs- og sundhedsfaglige standarder. Manglerne er af et sådan omfang, at der er tale om kritisable forhold for en eller flere beboere og fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. 5

6 2.1 Begrundelse for tilsynsresultatet I nedenstående skema angives begrundelsen for tilsynsresultatet. For det første beskrives de styrker, som tilsynet vurderer der er til stede på plejehjemmet i relation til de aftalte målepunkter. For det andet præciseres det på indikatorniveau, hvor der er fundet årsag til bemærkninger, eventuelle mangler eller kritisable forhold, som samlet set ligger til grund for tilsynsresultatet. Styrker Med udgangspunkt i tilsynets målepunkter vurderes det, at plejehjemmet har følgende styrker: Plejehjemmet har et højt aktivitetstilbud til alle beoerne, som også inkluderer tilbud om ferieophold i sommerhus. Beboerne oplever, at de får den hjælp, de har brug for. Beboerne oplever, at de bruger deres ressourcer. Beboerne ved desuden, hvordan de får hjælp, hvis de ønsker at klage. Kvaliteten af både den personlige og praktiske hjælp er tilfredsstillende og beboerne oplever, at hjælpen tilrettelægges efter deres behov, ønsker og vaner. Beboerne føler sig trygge og oplever, at de har en god og respektfuld kontakt med personalet i hverdagen. Beboerne oplever, at der udvises respekt for deres ønsker om levevis. Beboerne udtrykker stor tilfredshed i forhold til måltiderne og oplever gode rammer for indtagelse af måltidet. Medarbejderne fremstår fagligt kompetente. Medarbejderne har et godt kendskab til beboernes behov for pleje og omsorg og kan redegøre for en individuel og faglig indsats hos beboerne. Medarbejderne kan desuden redegøre for, hvordan beboernes ressourcer inddrages i forbindelse med personlig pleje og praktisk hjælp. Medarbejderne oplever, at plejehjemmet lever op til kvalitetsstandarderne vedrørende 83 og 86. Medarbejderne oplever gode forhold for beboere med særlige behov og medarbejderne oplever, at de har relevante kompetencer i forhold til at varetage disse behov. Medarbejderne modtager relevant oplæring og har mulighed for efteruddannelse/kompetenceudvikling. Medarbejderne oplever et godt internt samarbejde og en god kommunikation med beboerne. Standarden af rengøringen på fællesarealerne er generelt tilfredsstillende og de fysiske rammer er indrettet hensigtsmæssigt i forhold til målgruppen. Der er fællesskab omkring måltiderne og kommunikationen er respektfuld. Beboerne behandles værdigt. Plejehjemslederen oplyser, at der er foretaget opfølgning på anbefalingerne fra sidste tilsyn. Plejehjemslederen tilkendegiver, at plejehjemmet lever op til kvalitetsstandarderne vedrørende 83 og 86. Lederen giver udtryk for, at der er et godt samarbejde både internt og eksternt. Lederen oplyser, at medarbejderne har gode muligheder for kompetenceudvikling. Lederen oplever sammenhæng mellem de beboerens behov og medarbejdernes kompetencer. Bemærkninger På baggrund af tilsynet vurderes det, at følgende målepunkter giver anledning til bemærkninger: Mål 1 Dokumentation For 1 beboer mangler den skriftlige afgørelse. 6

7 Mål 1 Observation Hos 3 beboere er der ikke umiddelbart sammenhæng mellem visitators afgørelse og beboerens tilstand. Betydelige mangler Tilsynet har ikke konstateret betydelige mangler i forhold til tilsynskonceptet på tilsynstidspunktet. Kritisable forhold Tilsynet har ikke konstateret kritisable forhold i forhold til tilsynskonceptet på tilsynstidspunktet. 2.2 Tilsynets overordnede anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende anbefalinger i forhold til plejehjemmets fremadrettede udvikling: Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at Plejehjemmet Kristinehøj har opmærksomheden på, at der foreligger en ajorført visitationsafgørelse på alle beboere. 2. Tilsynet anbefaler, at medarbejderne har fokus på, at den tildelte pakkeydelse stemmer overens med beboerens egentlige funktionsniveau. 7

8 3 DATAGRUNDLAG På de følgende sider fremgår resultaterne af dataindsamlingen i relation til hvert målepunkt samt generelle kommentarer til hvert mål. 3.1 Stikprøver Det skriftlige grundlag Det skriftlige grundlag i henhold til vejledning nr. 2 til serviceloven og kommunens kvalitetsstandarder Mål 1: Der foreligger en skriftlig afgørelse i forhold til beboerens behov for hjælp til pleje og omsorg. Ja Delvist Nej Kommentarer Dokumentation 5 skriftlige afgørelser indeholder en beskrivelse af beboerens pakketildeling. 1 beboer mangler en afgørelse. Tilsynet bemærker, at der er tale om en refusionsborger. Observation 1 Hos 3 beboer er der sammenhæng mellem visitators afgørelse og beboerens tilstand. I forhold til 3 beboere er det tilsynets vurdering, at der ikke umiddelbart er sammenhæng mellem visitators afgørelse og beboerens tilstand. En beboer er visiteret til en afregningspakke B3 og tilsynets vurderer, at beboeren har et plejebehov svarende til en afregningspakke A3. En anden beboer, som er visiteret til en afregningspakke B4, vurderer tilsynet, at beboeren har et plejebehov svarende til en afregningspakke B3. En tredje beboer, som er visiteret til en afregningspakke A3 vurderer tilsynet til, at beboerens plejebehov svarer til en A2 afregningspakke. Vurderingen er foretaget på baggrund af en gennemgang af dokumentationen, interview med beboer samt interview med medarbejder. Beboer 1 Beboerne udtrykker, at der ikke er grund til at klage, men at de ved, hvor de skal hente hjælp. Beboerne oplyser, at hvis der opstår behov for at klage, vil de henvende sig til medarbejderne eller til deres pårørende. 1 beboer er hukommelsessvækket og kan ikke besvare spørgsmålet. 8

9 3.1.2 Personlig pleje Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til servicelovens 83 samt kommunens kvalitetsstandarder Mål 2: Der foreligger en samlet plan for pleje- og omsorgsindsatsen Ja Delvist Nej Kommentarer Dokumentation Alle beboernes døgnrytmeplaner lever op til kommunens krav til sundhedsfaglig dokumentation. Døgnrytmeplanerne er fyldestgørende og meget detaljeret beskrevet. Feltet generelt er særdeles velskrevet og giver et tydeligt billede af beboeren og giver et godt grundlag for at kunne udføre plejen hos beboeren. Tilsynet observerer, at døgnrytmeplanerne indeholder forebyggende og sundhedsfremmende tiltag, der ses eksempler i forhold til ernæring, hudpleje, mobilisering og tryksårsforebyggelse. Tilsynet bemærker, at hjælpen i døgnrytmeplanerne er beskrevet individuelt og med handlevejledning i forhold til, hvordan plejen skal varetages. Der tages hensyn til beboerens vaner og ønsker. Beboernes ressourcer både i forhold til plejen og aktiviteter er ligeledes beskrevet og indgår som en naturlig del af plejen. Observation Tilsynet bemærker, at der er sammenhæng mellem de beskrevne plejeopgaver og beboerens tilstand. Beboer Alle beboere giver udtryk for, at de modtager den hjælp, de har brug for. En beboer fremhæver, at plejen er med stor indsigt og med fokus på beboernes stemningsleje. Dette gør, at beboeren føler sig værdsat som menneske. 1 beboer kan ikke svare grundet hukommelses problematik. Medarbejder Medarbejderen kan med stor overbevisning redegøre for den faglige indsats i forbindelse med den personlige pleje. To medarbejdere har fokus på, at der er særlige udfordringer på grund af deres beboeres dårlige syn. Medarbejderen giver eksempler på, hvordan der tages hensyn til synshandicappet, og hvordan det er vigtigt at give korte og direkte instrukser for ikke at forvirre beboeren unødigt. En anden medarbejder fortæller, at når der er lidt ekstra tid, så tilbyder hun beboeren at sætte/krølle hendes hår. Denne lille luksus er til stor glæde for beboeren. En tredje medarbejder beskriver vigtigheden af, at beboeren lejres med sin pude liggende på en bestemt måde, da beboeren er blind og ved hjælp af puden føler sig sikker og tryg. Desuden fortæller den samme medarbejder, at beboerens behov for at have sine 9

10 ting på samme plads og inden for rækkevide er altafgørende. En fjerde medarbejder fortæller, at friheden til selv at bestemme over sit liv, er en vigtig faktor i hendes pleje til beboeren. Medarbejder Alle medarbejder har i forhold til forebyggelse af indlæggelser et godt kendskab til, hvorledes typiske indlæggelsesårsager forebygges. Medarbejderne kan ligeledes med faglig overbevisning beskrive handlemuligheder ved ændringer i beboernes tilstand og funktionsniveau. Tilsynet bemærker dog, at medarbejderne ikke har kendskab til sundhedsstyrelsens ni forebyggelige diagnoser. Medarbejdernes har en klar holdning til at beboerne skal være på plejehjemmet og ikke på hospitalet, hvis det kan undgås. Medarbejdererne er opmærksomme på måling af eksempelvis blodtryk, puls og vægt samt undersøgelse af urin. Eksempelvis fortæller en medarbejder, at der er fokus på, at beboerne får tilstrækkelig at drikke og en god og ernæringsrigtig kost. Medarbejderen fortæller, at beboeren ofte ønsker at sover hele formiddagen og derfor får beboeren ikke spist og drukket sufficient i hendes vagt. Medarbejderen giver denne observation videre til aftenvagten, herved sikres, at beboeren får tilstrækkeligt indtag. En anden medarbejder fremhæver vigtigheden af, at beboeren tilbydes hyppige toiletbesøg for at forebygge urinvejesinfektion. Den samme medarbejder fortæller, at en god hygiejne hos beboeren samt hos medarbejderne er en vigtig faktor for at forebygge infektioner. En tredje medarbejder oplyser, at mobilisering og hyppige forflytninger er med til at forebygge fald og trygsår hos beboerne. Medarbejderen sikrer, at beboere der ligger meget i deres seng, får tilbudt en aflastningsmadras og at plejen tilrettelægges således, at beboeren bliver mobiliseret mest muligt. 10

11 3.1.3 ADL Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til servicelovens 86 samt kommunens kvalitetsstandarder. Mål 3: Der foreligger en beskrivelse af beboerens ressourcer og hvordan de inddrages og anvendes i hverdagen Ja Delvist Nej Kommentarer Dokumentation Døgnrytmeplanerne indeholder beskrivelser af beboerenes ressourcer såvel psykisk, fysisk og socialt/mentalt, samt hvorledes disse ressourcer inddrages i den daglige pleje og omsorg. Beboernes ressourcer er både beskrevet i feltet generelt og under de enkelte tidspunkter på dagen. Ressourcerne er beskrevet med fokus på medinddragelse af beboeren i både den personlige pleje og øvrige aktiviteter i løbet af døgnet. Tilsynet bemærker, at selv om beboerne har meget få ressourcer, er der fokus på selv mindre inddragelser. For eksempelvis ses i en døgnrytmeplan, at det vægtes, at beboeren dirigerer plejen og giver verbalt udtryk for, hvordan hun ønsker hjælpen leveret. Beboer Beboerne giver udtryk for, at deres ressourcer anvendes i hverdagen. Flere beboere fortæller, at de gør, hvad de kan og holder sig i gang blandt andet med at gå til gymnastik. En beboer fortæller, at hun får to vandflasker ind hver formiddag. Beboeren er svagsynet og kan ikke drikke af glas selvstændigt. Beboeren drikker uden at skulle kalde på hjælp og kan derved selv styre, hvornår hun ønsker at drikke. En anden beboer fortæller, at han selv står op og klarer den daglige personlige pleje. Han går små ture i afdelingen, men har sagt fra til træning, da han ikke føler, at han har overskud til dette. 1 beboer kan ikke svare grundet hukommelsesproblematik. Tilsynet bemærker, at flere beboere har hjælpemidler, som kompenserer for beboernes nedsatte funktionsniveau. Der ses for eksempelvis en beboer med et talende ur og en anden beboer med et elektronisk læseredskab. Begge hjælpemidler er med til, at beboerens ressourcer anvendes i dagligdagen. Medarbejder Alle medarbejdere kan meget overbevisende beskrive, hvorledes beboernes ressourcer medinddrages i plejen af beboeren. En medarbejder oplyser, at for at fastholde beboeren i at spise selvstændigt, serveres maden på tallerken med kant og spiseredskaberne med speciel vinkel. 11

12 En anden medarbejder fortæller, at beboerens gangfunktion fastholdes ved, at beboeren går fra seng til toilet. Beboeren er kørestolsbruger og har væsentlig nedsat syn. Generelt fortæller medarbejderne, at der altid er fokus på, hvad beboeren selv kan gøre og ikke, hvad beboeren ikke kan mestre. Tilsynet får desuden oplyst, at flere beboere med stor glæde deltager i plejehjemmets musikprojekt, hvor en udefra kommende musikterapeut kommer en gang ugeligt på plejehjemmet og har aktiviteter med sang og musik på programmet Psykisk pleje og omsorg Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til servicelovens 83 og 86 samt kommunens kvalitetsstandarder. Mål 4: Der foreligger en beskrivelse af den psykiske pleje og omsorg Ja Delvist Nej Kommentarer Dokumentation Alle døgnrytmeplanerne indeholder beskrivelse af beboernes psykiske pleje og omsorg. Tilsynet bemærker, at der under feltet generelt er en meget fyldestgørende beskrivelse af beboerens psykiske adfærd. Denne beskrivelse skinner igennem døgnrytmeplanens øvrige punkter og giver et klart billede af, hvordan beboerens psykiske pleje og omsorg skal leveres gennem hele døgnet. Observation Alle observerbare risici fremgår af dokumentationen i døgnrytmeplanerne. Tilsynet bemærker, at der også i en døgnrytmeplan er beskrevet, at det er vigtigt, at den psykiske pleje og omsorg leveres af en fast og kendt medarbejder. Beboer Alle interviewede beboere oplyser, at de føler sig trygge og sikre på plejehjemmet. En beboer oplyser, at hun efter indflytning på plejehjemmet ikke mere har episoder med angst og utryghed. En anden beboer, som modtager meget lidt hjælp fra medarbejderne, føler sig tryg, idet der er personale tilstede hele døgnet. En beboer kan ikke redegøre for, om hun føler sig tryg, da beboeren er hukommelsessvækket og ikke kan svare relevant på spørgsmålet. 12

13 Medarbejder Medarbejderne kan redegøre for den psykiske pleje om omsorg i forhold til beboerne. En medarbejder beskriver, at dialogen i hverdagen er medvirkende til, at beboeren oplever størst mulig tryghed i hverdagen. En anden medarbejder fortæller, at en rolig adfærd ved mødet med beboeren er afgørende. En tredje medarbejder oplyser, at der er forskellige behov for beboeren at tale om, det er en balancegang, hvad beboren har behov for at tale om. For eksempel er der en dag ikke behov for at tale om afdøde ægtefælle, og en anden dag er behovet for dette stort Praktisk hjælp Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til 83. Mål 5: Beboeren sikres hygiejnemæssig forsvarlig renholdelse af boligen Ja Delvist Nej Kommentarer Dokumentation Der forefindes en plan for den rengøring, som varetages af husassistenterne. Tilsynet bemærker positivt, at der i feltet generelt i alle døgnplejeplanerne er et punkt, hvor praktiske opgaver som plejemedarbejderne skal varetages er beskrevet. For eksempelvis er der i en beboeres døgnrytmeplan beskrevet, at medarbejderne skal hjælpe med oprydning/rengøring af køleskab. I en anden døgnrytmeplan fremgår det, at medarbejderen skal tømme skraldespand, trække gardiner fra og lufte ud. Observation Tilsynet vurderer, at alle beboernes boliger og hjælpemidler fremtræder rengjorte og lever op til kommunens kvalitetsstandarder. Beboer Beboerne udtrykker tilfredshed med boligernes renholdelse. Medarbejder Medarbejderne har fokus på, at boligen og opgivelserne er pæne omkring beboerne. En medarbejder fortæller, at en beboer spilder og taber en del, og har derfor ekstra fokus på hygiejnen. En anden medarbejder beskriver, at der er et tæt samarbejde med husassistenten, derved gives beboeren et rengøringstilbud, som imødekommer hendes behov. Medarbejderne fortæller, at de har fokus på renholdelse af beboernes hjælpemidler. 13

14 3.1.6 Hverdag på plejehjemmet. Sammenhæng mellem rammer, tilbud og beboernes trivsel Mål 6: Beboeren har en god og tilfredsstillende hverdag og oplever at blive respekteret Ja Delvist Nej Kommentarer Dokumentation Beboernes vaner og ønsker er på en tilfredsstillende måde beskrevet i døgnplejeplanerne. I 5 ud af 6 døgnplejeplaner er der under feltet generelt beskrevet et punkt, hvor beboerens vaner er anført. Der ses generelt beskrivelser af beboernes vaner og ønsker i forhold til måltider, aktiviteter og socialt samvær. I 1 tilfælde ses det, at der i døgnrytmeplanen under feltet generelt henvises til Livshistorie. Tilsynet observerer, at vaner og ønsker bliver beskrevet løbende i resten af døgnplejeplanen. Beboer Alle beboere giver udtryk for at føle sig godt tilpas på plejehjemmet. Flere beboere påpeger, at medarbejderne er søde og yder en empatisk og oprigtig omsorg og pleje. Beboer Beboerne oplever, at medarbejderne kommunikerer på en respektfuld måde og der tages hensyn til beboernes levevis. En beboer oplyser, at medarbejderne kommer ofte og spørger, om man skal have hjælp til noget. Dette oplever beboeren som en stor tilfredsstillelse. Beboer Beboerne er meget tilfredse med maden. Flere beboere fortæller, at maden er fantastisk og at det er hyggeligt at sidde i fællesstuen og spise. Flere beboere fremhæver, at samværet med de øvrige beboere kan være lidt svært, men det at medarbejderne sidder med ved måltiderne gør det ekstra trygt. En beboer kan ikke deltage i interviewet grundet hukommelsessvækkelse. Medarbejder Medarbejderne kan fagligt redegøre for, hvordan der tages hensyn til beboernes vaner og ønsker. En medarbejder beskriver, at der er stort fokus på vaner ved beboernes måltider. Medarbejderen fortæller, at beboeren kan lide at sidde i sin bolig og høre radio samtidig med at han spiser. 14

15 En anden medarbejder oplyser, at det er beboeren der bestemmer, hvornår han ønsker at indtage sin mad. Hvis beboeren har valgt at sove længe og derfor får morgenmad sent, tilbyder medarbejderen at varme middagsmaden senere til beboeren. 3.2 Observationer på fællesarealer Målepunkter Tilsynets vurderinger Miljø og aktiviteter Er der et aktivt miljø på fællesarealerne? Er der fællesskab og trivsel omkring måltidet? Der ses et aktivt miljø på fællesarealerne på plejehjemmet. I en dagligstue er der hyggelig musik og en beboer sidder i en lænestol og får serveret formiddagskaffe og saftevand. En beboer i kørestol bliver omsorgsfuldt hjulpet til bords med kaffe. Der er opsat TV-skærme på kontorerne og på gangene, som giver melding om blandt andet ugens aktiviteter, maleriudstilling, listeriafare med videre. Tilsynet bemærker positivt, at en beboer ligger under et uldtæppe i dagligstuen og hygger sig, samtidig med at der spilles gammel dansk musik. Tilsynet ser flere beboere er samlet i terapien til dagens aktiviteter. Tilsynet observerer, at før frokostmåltidet er beboere samlet ved små borde. Beboerne taler med medarbejderen i køkkenet. Der er en hyggelig stemning og god atmosfære. Tilsynet får oplyst, at bemandingen på tilsynsdagen svarer til en søndagsbemanding, idet flere medarbejdere er med beboerne på sommerferie. Tilsynet bemærker positivt, at på trods heraf, er medarbejderne meget synlige på alle fællesarealer og medarbejderne opholder sig i høj grad, der hvor beboerne er. Omgangsform Er kommunikationen/ dialogen respektfuld? Bliver beboerne behandlet værdigt? Tilsynet observerer, at der tales i en respektfuld og anerkendende tone til beboerne. Tilsynet observerer, at beboerne bliver behandlet værdigt. Fysiske rammer og boligforhold Er rengøringsstandarden tilfredsstillende? Er de fysiske rammer indrettet hensigtsmæssigt i forhold til målgruppen? Tilsynet observerer, at rengøringen på fællesarealerne er tilfredsstillende. Tilsynet lagde mærke til, at ved gulvvask på gangarealer blev stole og borde flyttet, så hele gulvet blev vasket. Kristinehøj Plejehjem er indrettet med en blanding af nye og gamle møbler. Der ses mange små møbleret hjørner med hver sin individuelle indretning, som giver et hyggelig præg af hjemmelige forhold. Der ses levende lys på gangene og fyrfadslys i diverse stager. 15

16 I demensafsnittes ses desuden små remisenshjørner, hvor beboerne kan genopfriske gamle dage. Et elektronisk overvågningssystem er etableret ved plejehjemmet, så medarbejderne kan se, hvornår en dement beboer forlader plejehjemmet. Somme tider går beboeren bare en tur rundt om huset og personalet ser til andre gange kan personalet gå med. Der er flere gode gårdmiljøer, hvor beboerne opholder sig, hvis vejret tillader det. Tilsynet observerer, at en beboer sidder i gårdhaven og hygger sig. 3.3 Interview med leder, medarbejdere og eventuelle pårørende Interview med leder Målepunkter Ja Delvist Nej Uddybende kommentarer Er der foretaget relevant opfølgning på anbefalinger fra sidste tilsyn? Oplever leder, at plejehjemmet lever op til kvalitetsstandarderne vedr. 83 og 86? Har der været hospitalsindlæggelse af beboere siden sidste tilsyn? Er der iværksat indsatser i forhold til forebyggelse/tidlig opsporing? (Herunder evt. anvendt faglig sparring/anvendelse af akutteam) Ledelsen oplyser, at plejehjemmet har fulgt op på anbefalingerne fra tilsynet i Plejehjemmet har arbejdet målrettet med at undervise, vejleder og oplære medarbejderne i at udarbejde døgnrytmeplanerne, så de fremstår handlevejledende gennem hele døgnet. Samtidig har plejehjemmet sikret, at døgnrytmeplanerne fremstår ajourførte i forhold til beboerens behov for pleje og omsorg samt beboernes funktionsniveau. Der er som ny procedure indført, at den sundhedsfaglige dokumentation sikres hver 14. dag i alle vagter. Nøglepersonerne har ansvaret for dokumentationen. Ledelsen fortæller, at plejehjemmet arbejder mere med at se på den enkelte beboeres behov for hjælp og omsorg og mindre på, hvordan de enkelte afregningspakker er sammensat. Ledelsen fortæller, at der er fokus i hverdagen på at forebygge indlæggelser. Der arbejders målrettet i samarbejde med beboerens egen læge på at udvikle gode handleplaner, således at indlæggelser kan undgås. Der er ligeledes fokus på genindlæggelser. Ledelsen oplyser, at der arbejdes centralt i kommunen med at se på, hvilke indlæggelser som skyldes forebyggelige diagnoser, og om der forefindes gentagende indlæggelser med samme indlæggelses årsag. Plejehjemmet har generelt ikke mange indlæggelser. Ledelsen påpeger, at der er sygeplejersker, social og sundhedsassistenter og plejehjemassistenter hele døgnet rundt og at denne 16

17 store faglighed gør, at der ikke forekommer unødvendige indlæggelser på Kristinehøj Plejehjem. Er der et godt internt samarbejde/en god dialog? Er der et godt eksternt samarbejde, f med pårørende? Er der sammenhæng mellem kompetencer og beboernes behov? Er der mulighed for kompetenceudvikling? Ledelsen beskriver, at det interne samarbejde i huset opleves godt. Plejehjemmets psykiske arbejdsmiljøundersøgelse viser fine tilbagemeldinger, og plejehjemmet scorede i tilfredshed over landsgennemsnittet. Ledelsen oplever et fint samarbejde på tværs i kommunen og med pårørende. Specielt fremhæver ledelsen samarbejdet med demensvejlederen i kommunen og ressource/ konsulent personer, som har med de sygeplejemæssige ting at gøre. Ledelsen oplever, at plejehjemmet har de rette medarbejdere med de kompetencer, der er behov for. Plejehjemmet har en bred sygeplejefaglig viden og bestræber sig på at kompetencerne er repræsenteret i huset hele døgnet. Ledelsen fortæller, at de tildelte pulje-penge har gjort det muligt at ansætte en ergoterapeut på plejehjemmet. For at opretholde de rette kompetencer hos medarbejderne afholdes gå- hjemmøder for alle medarbejderne. Her er faglige drøftelser eller undervisning på dagsorden. Ledelsen er meget opmærksom på kompetenceudvikling og ønsker, at medarbejderne har de rette forudsætninger og faglige kompetencer for at kunne varetage deres arbejde. Plejehjemmets har for vane at have et overordnet tema hvert år, i år arbejdes med palliation. Der er iværksat undervisningsforløb af moduler på forskellige kompetenceniveauer, således at alle medarbejdere får det bedst mulige udbytte af undervisningen. Desuden oplyser ledelsen, at alle praktikvejledere i huset skal på kursus i forhold til den nye uddannelse. Alle nye medarbejdere bliver tilbudt forflytningskursus. 17

18 Interview med medarbejdere Målepunkter Ja Delvist Nej Uddybende kommentarer Oplever medarbejderne, at plejehjemmet lever op til kvalitetsstandarderne vedr. 83 og 86? Oplever medarbejderne at der er gode forhold for beboergrupper med særlige behov? Har personalet relevante kompetencer i forhold til grupper med særlige behov? Foregår der en relevant oplæring af nye medarbejdere? Er der relevante muligheder for efteruddannelse/ kompetenceudvikling? Medarbejderen oplever, at beboerne får den hjælp, de har behov for. Medarbejderne oplever, at de tager meget hensyn til beboernes særlige ønsker og behov. Der er gode muligheder for, at beboerne vedligeholder deres funktionsniveau og det opleves, at samspillet mellem plejen og terapeuterne fungerer godt. Medarbejderne oplever, at der er mange muligheder og gode forhold for beboere med særlige behov. Medarbejderne fremhæver, at terapien har mulighed for at tilgodese beboere, som har særlige ønsker og behov. Musikpædagogen som kommer hver torsdag på plejehjemmet, retter sig også til beboere med særlige behov, da hun har individuelle tilbud. Samtidig er der mulighed for, at man kan tage plejehjemmets bus og derved kan gøre noget særligt for beboerne, der trænger til adspredelse. Den nyansatte ergoterapeut giver ligeledes gode muligheder for at imødekomme beboere med særlige behov. Medarbejderne vurderer, at de har relevante kompetencer i forhold til gruppen med særlige behov og kan endvidere redegøre for dette. Medarbejderen oplever, at der er en god introduktion af de nye medarbejdere. Desuden påpeger medarbejderne, at der er god mulighed for at holde sin viden ajour. Medarbejderne kan komme med forslag til ønsker i forhold til kompetenceudvikling. Næste års tema har medarbejderne valgt skal være Demens. Medarbejderne beskriver, at der er praktikvejlederkursus. Desuden er der mulighed for at tilmelde sig de kurser/uddannelser som forefindes i kommunen. Her nævner medarbejderne forflytningskursus som et eksempel. Desuden er der mellemlederkursus sygeplejersken har deltaget på dette. 18

19 Er der et godt internt samarbejde? Er der en god dialog/ kommunikation med beboerne? Medarbejderne beskriver, at der er et velfungerende internt samarbejde både til ledelsen og de øvrige medarbejdere. Der opleves en fleksibilitet og man hjælper hinanden på tværs af afdelinger. Medarbejderne oplever, at der er en god dialog med beboerne. Medarbejderne oplyser, at i tilfælde af problemer er det ofte ledelsen, der tager de svære samtaler med pårørende men det er sjældent, dette forekommer. 19

20 4 TILSYNETS FORMÅL, METODE OG INDHOLD BDO fører på vegne af Helsingør Kommune tilsyn på kommunes plejehjem. Formålet med disse uanmeldte til er at: Kontrollere og belyse, om der er sammenhæng mellem den individuelle og konkrete afgørelse, og de indsatser, der leveres til den enkelte beboer. Kontrollere, om arbejdet på det enkelte plejecenter udføres fagligt forsvarligt i forhold til beboere, og at gældende lovregler, kvalitetsstandarder, serviceniveau og administrative retningslinjer efterleves. Understøtte kvalitetsudvikling i de indsatser, der leveres til beboerne gennem en anerkendende og konstruktiv tilgang til medarbejdere og ledelse. Forebygge at mindre problemer udvikler sig til noget alvorligt ved at give handlingsorienterede anbefalinger og bemærkninger. Skabe grundlag for læring og refleksion over egen praksis hos medarbejdere og ledelse De uanmeldte tilsyn gennemføres af 1-2 tilsynsførende, afhængig af plejehjemmes størrelse. De tilsynsførende har en sygeplejefaglig baggrund. Tilsynet indeholder tre overordnede elementer, som kort præsenteres i nedenstående skema. Element Beskrivelse Stikprøver 10 % af beboerne (minimum fem) udvælges til deltagelse Observationer på fællesarealer Interview med leder, medarbejdere og pårørende (Interview med medarbejdere afholdes i praksis i forbindelse med stikprøverne) Systematisk og dybtgående afdækning af sammenhæng mellem visitation, dokumentation af behov og praksis Metoderne er gennemgang af dokumentation, observation af beboers almene tilstand, interview med beboer og medarbejder Fokus på faglighed i dokumentation og medarbejdernes udtalelser Fokus på beboerens egne oplevelser Situationelt betinget observation af aktiviteter og samvær på fællesarealer Fokus på dialogen mellem beboere og medarbejdere og leder Fokus på værdighed og trivsel Fokus på kultur og socialt miljø Observation og kontrol af fysiske rammer og boligforhold Interview med leder eller dennes stedfortræder Fokus på oplæring og kompetenceudvikling Fokus på internt og eksternt samarbejde Fokus på forhold for særlige grupper Fokus på oplevelse af hjælpen efter 83 og 86 Interview med medarbejdere Fokus på oplæring og kompetenceudvikling Fokus på internt samarbejde 20

21 Fokus på forhold for særlige grupper Fokus på oplevelse af hjælpen efter 83 og 86 Interview med eventuelle pårørende Fokus på trivsel og aktiviteter Fokus på tilfredshed 5 YDERLIGERE OPLYSNINGER Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til Leder af BDO Tilsyn HELEN HILARIO JØNSSON hej@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.:

22 6 BILAG - HØRINGSSVAR FOR OPKLARENDE FEJL OG INFORMATI- ONER Tak for den tilsendte tilsynsrapport, som jeg ikke har nogen faktuelle rettelser til. Med venlig hilsen Poul Ørnø Forstander Kristinehøj 22