Rollen som IT-vejleder på Ølgod Efterskole Afsluttende opgave PIT-kursus, 2013 Thue Olsen Ølgod Efterskole

Transkript

1 Rollen som IT-vejleder på PIT-kursus, 2013 Thue Olsen 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Problemformulering 4 Læsevejledning 4 IT status på 5 - Uddybning 6 - Fremtiden 7 IT vejleder og eleverne 8 - Uddybning 8 - Fokusområde 10 - Fremtiden 11 - Eksempel på IT-vejledning 12 IT-vejleder og lærerne 13 - Uddybning 13 - Fokusområde 14 - Fremtiden 16 - Eksempel på IT-vejledning 16 IT vejleder og ledelsen 19 - Uddybning 19 - Fokusområde 20 - Fremtiden 21 IT vejleder og forældre 21 - Uddybning 22 - Fokusområde 22 - Fremtiden 22 Afrunding 23 Litteraturliste 23 2

3 Indledning En vild teknologisk udvikling er over os, det kan der efterhånden ikke være nogen som helst tvivl om. Flere og flere ting i vores hjem styres af små mikrochips, biler kan selv parkere og vores kommunikation via enten telefon eller sociale medier, er blevet nemmere og hurtigere end før. Vil man være en aktiv deltager i vores moderne samfund kræves det at kunne begå sig digitalt; netbank, selvangivelser, login til sine børns skoleintra, lønsedler mm. er bare nogle af de dagligdagsting som bliver foretaget over nettet. Derudover læses reklamer i højere grad på nettet, telefonnumre slås op på krak og ikke i telefonbøger, aviser læses på nettet, posten sendes med mail m.m.m. I skolen er billedet det samme, stort set alle elever, helt fra børnehaveklassen har en mobil i lommen, de fleste også en computer i skoletasken, og de behersker dem med stor selvfølgelighed. Det kan for mange lærere blive en stor udfordring, da eleverne vil udfordre os på det digitale område, og til tider også overhale os. Derfor skal vi som lærere være rustede til opgaven, og forstå hvilket potentiale der ligger i den digitale verden. En digital verden, hvor vores forståelse for tilstedeværelse forandres, Søren Schultz Hansen, lektor ved CBS skriver: Vi er gået fra at have rummet som ramme til at have tiden som ramme. I den 'gamle' opfattelse er det tilstedeværelsen, vi dyrker. Vi skal være nærværende i rummet, forklarer Søren Schultz Hansen. For den nye generation er det, hvad man kan kalde 'til tideværelse', der er vigtig: altså at være tilgængelig uanset, hvor vi er rent fysisk. Han uddyber: Medierne er mobile. De er med overalt, men de må ikke tage for meget opmærksomhed. Medierne skal være diskrete samtidig med, at de har stor betydning

4 At elever tjekker deres mobil i timerne, eller lige skal holde sig opdateret via facebook, behøver altså ikke være fordi de ikke følger med i hvad der sker ved tavlen, men fordi det er en del af deres tilstedeværelse. I mit virke som PIT vejleder er det vigtigt for mig at få afgrænset og defineret min rolle overfor elever, lærere, ledelse og forældre, på den måde vil forventningerne til de opgaver jeg skal arbejde med være afstemt på forhånd. Det giver derfor også mest mening, hvis jeg i min opgave tager udgangspunkt i min nuværende skole, så det er hermed gjort. Min problemformulering lyder som følger: Hvad er min rolle som PIT-vejleder på? Og hvordan får skolen mest ud af mig? Læsevejledning Jeg er til daglig matematiklærer. Derfor elsker jeg at sætte ting i system og kasser, det har jeg også valgt at gøre med denne opgave. Jeg har valgt at se på, hvordan min rolle som PIT-vejleder er, i forhold til lærere, elever, ledelse og forældre. Indenfor de forskellige kasser vil jeg se på, hvad der virker, hvor der er mangles klarhed og hvor vi skal hen. Derudover finder jeg det vigtigt at beskrive den digitale situation netop nu, og også her se på, hvad der er godt/skidt og hvor vi gerne skulle hen. 4

5 IT status på i punktform Vi har i øjeblikket smartboards i alle klasselokaler, dog er enkelte en smule forældede. Alle smartboards er koblet til en fast stationær computer, samt AppleTV. Hele lærerstaben har pr. 1. januar 2013 fået udleveret en ipad-4 og en MacBookAir. Alle elever får til skolestart i skoleåret 2013/14 udleveret en ipad-2, derudover anbefales det at de medbringer computer, denne må dog kun stå på værelset. På elevarealer og klasselokaler findes ikke adgang til computere, der er dog overalt på skolen mulighed for internetopkobling via skolens netværk. Udover computeren der er koblet til smartboardet, er der ingen lærer computer, derfor medbringer de fleste lærere også deres egen. På lærerværelset findes en enkelt fælles computer som hænger på væggen, denne er altså ikke en decideret arbejdscomputer. Derudover er der enkelte arbejdspladser hvor personalet kan sidde og arbejde. Enkelte lærere har eget kontor med tilhørende stationær. Siden starten på min uddannelse til IT vejleder, har jeg i fællesskab med en anden IT-vejleder fået eget kontor, her har vi fået installeret 2 stk. imac 27 til arbejdet med større opgaver. Skolens netværk er delt i to, et fælles netværk, hvor der som sagt er adgang til alle steder på skolen, samt et personalenetværk, hvor det kun er skolens personale som har adgang til. Til hvert netværk hører der en kopimaskine til, printning er derfor også muligt fra hele skolen. Fordele: - Alle elever og lærere arbejder ud fra samme platform (ipads ved elever, og ipads og MacBooks ved personalet) - netværket dækker hele skolen 5

6 - Intet forældet IT på skolen Ulemper: - Upålideligt netværk, stort pres på netværket - Min rolle som IT-vejleder er ikke klar - Brugen af smartboardsfunktioner er ikke optimal Uddybning: Det er først indenfor det sidste halve år, at vi på skolen har fået en egentlig IT-vision for fremtiden, som beskriver, hvad vores digitale profil består i. Heri står skolens mål beskrevet samt, hvad der skal til for at nå dem. Tidligere er indsatser på IT området sket med spredt fægtning, og der er blevet købt ind efter, hvad der kunne være smart lige nu og her. Dette har kostet skolen økonomisk, da de nødvendige forbehold i brugen af nyt udstyr ikke er blevet taget. Uddannelse af personalet i brugen af smartboards har der fx ikke været meget af, og nu står vi med et fåtal af lærere som bruger smartboardsene til andet end projektorfunktion. Vi har de senere år på skolen haft problemer med at presset på netværket har været for stort. Vi har lidt over 110 teenagere på skolen, og som jeg skrev om tidligere er de stort set alle vant til at færdes på nettet. Drengene spiller tunge computerspil og pigerne streamer serier ned fra nettet, dette lægger naturligvis en stor belastning på netværket, derfor påvirkes nettet og bliver langsommere. På trods af at vi opfordrer til at begrænse downloads fra nettet, er det i øjeblikket svært at holde eleverne fra dette, det er noget de fleste er vant til at kunne gøre hjemmefra, og da efterskolen er deres hjem, virker det som en naturlig ting også at kunne gøre det her. På sigt skal vi forberede os på at skulle investere i et bedre og mere omfattende netværk. Dog er dækningen ganske god, og det er stort set ikke til at finde et sted på skolen, hvor det ikke er muligt at komme på nettet. Jeg har i min rolle som IT-vejleder indtil flere gange blevet mødt af den udfordring som vi hørte om på det første PIT-møde, nemlig at det for kollegerne kan være svært at 6

7 skelne mellem en IT-vejleder og en IT-tekniker. Et gæt vil være at jeg bruger det meste af min tid på at hjælpe mine kolleger med alskens tekniske problemer, en printer med papirstop, word, hvor stavekontrollen er væk, kodeord til Apple-ID, manglende strømforsyning til ipad og meget, meget mere. De fleste af tingene har altid været der, men fordi jeg har fået en IT-kasket på, er det blevet en del nemmere at gå til mig når problemerne opstår. Jeg forstår situationen og jeg ville muligvis have gjort det samme. Problemet ligger i en misforståelse af min rolle som vejleder, som gør mit arbejde problemløsende og ikke it-implementerende. Derfor synes jeg det er meget mere spændende, hvordan jeg kan guide mine kolleger til at implementere mere IT i undervisningen. Endnu bedre er det når jeg får en form for indirekte feedback fra eleverne, som fortæller om en god tid med den pågældende lærere, hvor de har brugt nogle af de idéer jeg har givet videre. Jeg savner dog en klar rolle i mit arbejde. Hvornår er jeg IT-vejleder, og hvornår hjælper jeg når teknikken driller? Fremtiden For at lette mit eget arbejde, ønsker jeg for fremtiden en klarere definition af min egen rolle som IT-vejleder. Jeg er klar over jeg ikke kommer ud over den tekniske del, men min rolle som vejleder skal stå mere klart for mine kolleger og mig. Dette arbejdes der allerede på nu her, da jeg til næste skoleår har fået vejledningstider, så der er bestemte tidspunkter i løbet af ugen mine kolleger kan komme og spørge om råd, derudover har jeg fået frigivet timer til at kunne tage med i mine kollegers timer, og yde assistance og komme med gode råd. Jeg håber at det vil kunne give mig selv et større overblik over min rolle som vejleder, men også give mine kolleger en større lyst til at integrere IT i undervisning. Ved at lave en klarere skildring af, hvordan og hvornår jeg er vejleder samt, hvornår jeg står til rådighed ved tekniske spørgsmål deles min funktion i to og implementeringen bliver mere synlig, bevidst fra min side og måske mere inspirerende, fordi det ikke er forbundet med en dårlig oplevelse med tekniske problemer. 7

8 IT vejleder og eleverne Fordele: - Flere elever er stærke IT-mæssigt - Kommer til at køre samme platform (ipad) - Har egen computer med - En hjælpende hånd til fremtidige uddannelser Ulemper: - Det eleverne kan, sammenlignet med det lærerne kan, er langt fra hinanden - Forskellige platforme ved elevernes egne computere - Svært at skelne mellem vejledning og hjælp Uddybning Mit job som IT-vejleder kommer selvfølgelig også til at have stort fokus på at hjælpe og guide eleverne, men ligesom med personalet, er det også svært for elever at skelne mellem vejledning og hjælp til det tekniske, og jeg synes især det tekniske fylder en del. Mange elever kommer forbi og skal have hjælp til at printe, en skærm der ikke virker, en strømforsyning der ikke vil lade computeren op osv osv. De fleste af tingene er i realiteten ikke noget jeg kan gøre så meget ved, men fordi jeg har IT-kasketten på, er det naturligt de søger mod mig og det forstår jeg det godt. I min rolle som vejleder, ser jeg det som en stor fordel at kunne trække på elevernes viden og færdigheder. Internet, it, smartphones, tablets osv har for de fleste elevers vedkommende været en naturlig del af hverdagen siden de blev født, og derfor har de en stor sikkerhed i brugen af disse. Ofte vil elevernes IT-kundskaber være på nivau med lærerens - hvis ikke højere. 8

9 At der vil være en generations-it-kløft ser jeg ikke som et problem, snarere en stor fordel som læreren kan drage nytte på af. Vi skal som lærere forberede os på at eleverne ved mere end vi gør på dette område. Vi skal forstå, hvordan det kan udnyttes i undervisningen, og det er her jeg som IT-vejleder kommer ind, jeg skal hjælpe til at få eleverne til at forstå at det er okay at udnytte deres medbragte kompetencer i undervisningen, men også at få lærerne til at udnytte elevernes ressourcer. I fritiden rundt på fløjene lærer eleverne i forvejen hinanden hvad de kan, fx giver de hinanden hjælp til computerspil, skriver blogs, vejleder hinanden i billedredigering eller filmklipning. Kan vi inddrage dette i undervisningen ser jeg store fordele, dog er der som sagt visse barrierer der skal nedbrydes, for nogle lærere kan det være svært at skulle erkende, at eleverne kan mere end de selv kan, og at man som lærer, ikke altid ligger inde med det bedste og mest korrekte svar. Sammen med eleverne skal vi transformere den uformelle læring, som eleverne praktiserer i fritiden, til en formel ved at integrere den i undervisningen. Dette lægges der også op til i faghæfte 48, hvor der opfordres til at eleverne deltager aktivt i undervisningen: Eleverne skal i højere grad sættes i stand til at deltage frem for at modtage, så de derigennem kan udvikle sig som aktive medborgere. 2 Undervisningen kan sagtens foregå tovejs, hvor eleverne også har noget at sige, fremfor en lærer som står ved tavlen og fortæller. En stor fordel for både elever, lærere og mig som IT-vejleder er at alle elever til skoleåret 13/14 får udleveret en ipad. Derved kører alle på samme platform, og eleverne kan på denne måde udnytte hinanden knowhow når problemer eller spørgsmål til udstyret opstår. Vi skal som lærere i øjeblikket forholde os til at eleverne arbejder ud fra forskellige platforme, dvs. nogle af de programmer vi har ønsket ikke at bruge i undervisningen ikke har fungeret ved nogle, mens andre har kunne bruge det. Fordi at alle har en ipad skulle vi gerne komme ud over dette problem. En af de lidt mere udfordrende opgaver som efterskolelærer er at ramme eleverne på lige netop deres niveau, de kommer fra 100 forskellige skoler, er vant til at gøre tingene 2 Faghæfte 48 9

10 på 100 forskellige måder og har haft endnu flere forskellige lærere. På efterskolen bliver de sat i klasser med en helt ny lærer og 20 nye klassekammerater. Dette kræver en del af både lærer og elev. Og hvad angår elevernes brug af IT i skolen er dette også meget svingende, vi får elever som slet intet IT har brugt i skolen, og elever som stort set ikke har brugt andet. Vi skal som lærere være klædt godt på til at kunne rumme denne udfordring. Jeg skal som efterskolelærer være med til at uddanne og danne mine elever, altså give dem kompetencer til at kunne agere og reagere i samfundet. Et samfund, hvor arbejdspladser og de videregående uddannelser skriger på unge med kompetencer indenfor IT, her mener jeg at efterskolerne skal forsøge at ruste eleverne på bedst mulig vis, og give dem kompetencer de kan videreudvikle på job og studier. Dette står også beskrevet i faghæfte 48:... alle har behov for at tilegne sig kompetencer, så de kan agere som medborgere og medarbejdere i videnssamfundet. Med internet, mobilteknologi og web Da vi blev enige om at føre en mere målrettet IT-strategi, var en af grundene netop at kunne give eleverne bedre vilkår når de forlader deres skoleophold ved os. Tidligere har vi ikke gjort nogen speciel indsats på IT området, og vi var bange for eleverne kunne komme til at stå lidt i stampe efter et år ved os, og på den måde have dårligere forudsætninger i forhold til deres jævnaldrende på de videregående uddannelser. Dette håber vi at ændre, med vores nye strategi. Fokusområde Jeg mener vi skal sætte alt ind på at få eleverne med på banen, udnytte deres ressourcer og de kompetencer de har inden for IT. Vi kan tage udgangspunkt i et konstruktivistisk læringssyn, hvor læreren står som vejleder og igangsætter, og eleverne selv er med til at skabe deres egen viden og danne egne erfaringer. For at et sådant læringssyn skal kunne virke optimalt, mener jeg det er vigtigt at eleverne finder stoffet og/eller rammerne interessante, og fordi vi spiller på elevernes hjemmebane (IT), er 3 Faghæfte 48 10

11 mindst et af kriterierne opfyldt her. For mange; både lærere og elever, vil det kræve en omvæltning i måden at tænke undervisning på, fremfor at det er læreren som står med svarene og som ofte også måden man finder dem på, er det nu op til eleverne, med hjælp og støtte fra læreren, selv at finde en eventuel problemformulering og selv komme frem til et brugbart og meningsfuldt svar. Denne undervisningsform er også tænkt ind i Vejlednings eksempel under IT vejleder og lærere. Min rolle som IT-vejleder er selvfølgelig for det første at give mine kolleger redskaberne og idéerne til at praktisere denne undervisningsform, men også at kunne yde support og støtte til eleverne i fritiden. De vil som oftest få brug for konkrete redskaber til at løse forskellige problemstillinger, og når deres lærers kompetencer ikke er tilstrækkelige skal muligheden for hjælp fra min side være til stede. Endnu en god grund til at give eleverne mulighed for at få IT-vejledning uden for de normale timer. Fremtiden Vi skal i fremtiden blive meget bedre til at udnytte elevernes IT-kompetencer i undervisningen, kommer over barrieren med at læreren ved bedst og på den måde få integreret IT i undervisningen. Dette er dog ikke kun en barriere lærerne skal overkomme, eleverne skal også forstå at deres kompetencer vil kunne bruges i undervisningen, dette forestiller jeg mig også kan komme dem til gode når de skal videre i uddannelsessystemet. Derudover ønsker jeg en klarere rolle for, hvordan eleverne, kan se mig som IT-vejleder og ikke IT-tekniker. Det kunne fx være kontortider, hvor de vil kunne komme og få vejledning til brugen af IT. 11

12 Eksempel på IT vejledning Følgende opgaver er tænkt ud fra undervisningssituationer, hvor eleverne med fordel kan integrere eller optimere brugen af IT. Normalt og optimalt set, ville det være læreren som vejledte i brugen af de fleste af funktionerne, dog har jeg, som også tidligere nævnt i opgaven, en idé om at lave vejledningstider for elever, hvis de skulle have brug for hjælp eller god råd på IT-området. Opgaven Dette gør eleven Jeg vejleder til Opgaveskrivning Noter Skriver opgaven i word, og gemmer det på egen computer. Læreren udleverer tekster og elever skriver noter ved siden af. Brug GoogleDocs, på den måde kan opgaven læses på fx ipad eller anden comp. Brug billeder og video i besvarelsen, gør opgaven levende. Tag dem med ipad og integrer i opgaven. Læreren indscanner tekster i PDF som eleven åbner i GoodNotes, her kan der skrives noter direkte i teksten, understrege vigtige passager osv. Noter som nemt kan findes frem igen. Tage billeder eller video af fx. fysikforsøg, på den måde er det nemt at finde frem til eksamen. Elevpræsentation Elever præsenterer et emne for resten af klassen ved tavlen, kan ske via fx powerpoint eller plancher. Eleverne optager deres præsentation på video og deler med resten af klassen i klassens facebookgruppe, på den måde er præsentationerne gemt, og kan bruges senere. Muligheden for feedback og respons er mulig. Diskussioner kan fortsætte efter skolearbejde. 12

13 IT-vejleder og lærerne Fordele: - Ildsjæle - Lærerstaben vil gerne IT - Allerede stor brug af IT i undervisningen - IT-vejledere - Udstyret i orden, alle arbejder fra samme platform Ulemper: - Manglende IT-kompetencer ved nogle - Videndeling Uddybning Ildsjæle er vigtige i enhver proces, hvor en skole skal udvikle sig, på har vi en 3-4 lærere (jeg selv indregnet), som virkelig brænder for at integrere IT i undervisningen. Det er disse 3-4 lærere resten af lærerstaben læner sig op ad og kigger over skulderen, og også dem jeg som IT vejleder bruger som mine forlængede arme. Generelt er lærerstaben yderst åben overfor IT, og de fleste bruger det i undervisningen, dog er der stor forskel i kompetencer og måden IT bruges på. Nysgerrigheden er dog ved de fleste stor, og jeg tror vi alle er spændte på, hvordan det kommer til at gå når vi skal arbejde med ipads. Kigger vi væk fra undervisningen, fungerer brugen af IT godt på lærerværelset. Vi er alle forpligtet til at tjekke intranettet mindst én gang om dagen, hvilket alle stort set også gør. Her har vi vores skemaer, kalender, vagtplan, fravær ved elever o.m.m. Derudover 13

14 sker en stor del af kommunikationen lærerne imellem også her. Efter alle har fået MacAir samt ipad har de fleste også mindst en af delene med på arbejde. En lille sjov ting hertil er at lydniveauet på lærerværelset er blevet væsentligt lavere i og med de fleste sidder gemt bag skærmen i pauserne, om det er godt eller skidt må du som læser bedømme. Hvad angår videndeling er vi ikke rigtigt kommet i gang. Jeg har forsøgt at sætte et system op, og forklare lidt om fordelene i brugen af det, men lockouten har desværre ødelagt lidt af tidsplanen på dette område. Jeg håber at kunne få tid til det næste skoleår. Indtil videre må vi klarer os med den uformelle af slagsen. Da vi for ca. et år siden begyndte at søsætte idéen om ipads på skolen, frygtede jeg at der ville være koleger i lærerkollegiet som ville sætte sig imod projektet, og tage nejhatten på. Lærere som normalt ville brokke sig højlydt over nye ting, og som vil have et negativt syn på nye tiltag. For at overbevise tvivlerne og samtidig få en stor portion erfaring, søsatte vi for et halvt år siden en test-klasse som skulle integrere ipaden så meget som muligt i undervisningen. Jeg har som IT-vejleder ikke gjort det helt store i at forberede lærerteamet på ipadens muligheder, men i stedet lade deres egen nysgerrighed styre dem. Klassen består af 8-12 elever med indlæringsvanskeligheder, derudover består lærerne i klassen af en god blanding, her er både ildsjæle og lærere jeg frygtede ville tage nej-hatten på og stejle lidt over udfordringerne. Ildsjælene har været rigtig gode til at tage de mindre erfarne med, og samtidig har de uerfarne været gode til at spørge ind til mulighederne ved brugen af ipads. Her, hvor klassen har kørt i et halvt år, er der ikke flere nej-sigere, tværtimod efterspørger de tidligere nej-sigere, flere metoder til at bruge ipaden på. Dette har gjort at resten af lærerstaben er blevet endnu mere spændte og nysgerrige på hvad ipaden kan. Fokusområde Mit klart største fokusområder når jeg tænker på mine kolleger er at vise jeg er der, hvad min rolle er til og hvad de kan bruge mig til. For mange kan jeg se det kan blive en svær og lidt underlig tilvænning. Hidtil har vi på skolen mest af alt koncentreret os om at 14

15 have fokus på elevernes læring, så at vi nu også skal fokusere mere på lærerne, forestiller jeg mig bliver svært for mine kolleger. Omvendt kan man spørge sig selv, hvorfor skulle det blive et problem at vi også som lærere kan modtage undervisning og vejledning under skolens tak? Jeg er klar over at det er en kulturel omvæltning der skal til, og mine kolleger skal omvendes fra at sige Hvorfor skal vi nu det, det har vi da ikke behov for til at det er en helt naturlig del af vores skole. For at sætte fokus på de ting jeg vil tage fat på har jeg, skrevet dem ned i en Jeg vil punktform: Jeg vil gøre det klart at vejledningen tager udgangspunkt i mine kollegers egne idéer! Jeg skal ikke hjælpe mine kolleger med at opfinde den dybe tallerken, men derimod hjælpe dem på deres eget niveau. Sætte fokus på hvad de kan, og vejlede og inspirere dem indenfor de rammer der for dem er mulige. Jeg er vejleder, ikke leksikon som noget af det første, i samarbejde med hver enkelt lærer, vælge ét bestemt område i undervisningen hvor de skal have særligt fokus på brugen af IT. Dette er for at komme i gang med min vejlederopgave, og vise lærerne hvad jeg kan, men også for at mine kolleger kan inspirere hinanden imellem. Jeg vil efter en periode evaluere med mine kolleger, og opstille nye mål for deres brug af IT. Er godt klar over det lyder som en stor opgave, men har af skolen fået afsat timerne til det. forsøge at adskille det tekniske fra det pædagogiske. være skarp omkring vejledningstider, så vejledning og hjælp ikke sker i et uformelt miljø på lærerværelset i et frikvarter. 15

16 Fremtiden Netop problematikken med at læreren føler sig overgået af eleverne rent IT-mæssigt kan for nogle lærere være med til at sætte barrierer op, og måske helt fratage dem lysten til at undervise på den pågældende måde. Derfor er mit ønske at vi i fremtiden på kan løsne lidt op i måden vi undervise på, og udnytte elevernes kompetencer. Her ser jeg en stor udfordring som IT-vejleder, jeg skal give mine kolleger idéer til fx at bruge kameraet på ipaden eller bruge mobilen i undervisningen. De skal kunne se muligheden og kende til funktionerne, men ikke nødvendigvis mestre det, dette gør eleverne højest sandsynligt i forvejen, at forsøge at komme op på deres niveau vil være spild af tid. Vi må erkende at elevernes hverdag i højere grad foregår mere digitalt end de fleste lærere. Skal vi, derfor fastholde elevernes motivation for undervisningen og rumme dem i deres boldgade, bliver vi nødt til at skulle ud på dybt vand, og kan jeg som IT-vejleder være med til at give lærerne svømmevinger på, så er det en god start. Måderne, hvorpå jeg kan give mine kolleger svømmevinger på kan være mange, det kan være via små kurser til aftenlærermøder, små fifs via intranettet (eventuelt som en appetitvækker til at være et videndelingssystem op at stå), mindre kurser osv. I forbindelsen med købet af ipads har vi afholdt en del små kurser på skolen, hvor personalet er blevet integreret til brugen af disse, dette har skabt en god stemning og lyst til at bruge dem i undervisningen. Derudover vil der til næste skoleår også komme folk udefra, som skal undervise os allesammen i brug af ipads i undervisningen. Alt sammen tiltag som gerne skulle gøre at personalet udvikler kompetencer så de tør og får lysten til at bruge IT og ipads i undervisningen. Eksempel på IT-vejledning Jeg vil herunder komme med et bud på hvordan jeg som IT-vejleder kan støtte og vejlede læreren til at inddrage IT i undervisningen. I eksemplet er den pågældende lærer kommet med et bud på, hvordan et traditionelt undervisningeforløb kan se ud, jeg 16

17 har så ved siden af skrevet idéer til hvordan man kan inddrage IT i undervisningen. Alt efter, hvilken lærer forslaget skal bruges af, vil jeg tage en snak med læreren om hvilke idéer der vil have den bedste effekt i undervisningen, og hvilke som eventuelt kan vente til et senere forløb. Dette gør jeg for at læreren ikke kommer til at slå et, for stort brød op, og stadig kan overskue undervisningen. Mit bud ser således ud: Det er et projektarbejdsskema mellem dansk og idræt med fokus på andre perspektiver af idrætsfaget og skriftlighed på andre måder i dansk. Dette skema skal demonstrere, hvordan implementering af IKT kan ske i et projektarbejde mellem dansk og idrætsundervisningen. Skemaet kommer med konkrete og håndterbare forslag, så den uerfarne lærer nemmere kan gå til opgaven med IKT i undervisningen. Alle brugte programmer i skemaet er enten gratis, eller vil ligge til rådighed på elevernes ipad. Derudover vil eleverne i de fleste af programmerne kunne arbejdet med materialet på både computer og ipad. Faser Faglig introduktion (1, informationssøgning og - indsamling) Valg af delemne (1, informationssøgning og - indsamling) Som dansklæreren ville gøre det Tavle el. smartboard uden net, kopierede tekster, udprintede genreskemaer og informerende tekster Brainstorm på papir el. hurtigskrivning på papir. De enkelte grupper vælger delemne ud fra det de har skrevet. IT-vejlederens forslag Videovisning på youtube (både selvvalgt, og lærervalgt), vises på AppleTV som eleverne selv kobler sig på. Her bruges Mindmapping eller Mindmeister, hvor eleverne kan se hinandens tanker og herved blive inspireret af jævnbyrdige, fremfor læreren som mesterlærer. Problemformuleri Viden indsamling på I Google Docs snakkes om gode 17

18 ng (1, informationssøgning og - indsamling) Projektplanlægni ng (2. produktion og formidling) skolens bibliotek, google og lærerens forberedte viden. Læreren skriver ned på et papir eller i Word hvad eleverne skal, hvornår de skal det og hvor. Dette lægges op på skolens intranet. spørgsmål på klassen, dette sker i et fælles dokument så alle kan følge med. Vidensindsamling kan fx organiseres på Scoop.it. Planlægningen sker i et fælles dokument i klassens gruppe på facebook. Læreren udformer dokument med tider og lokationer, hvorefter eleverne plotter sig ind. På den måde er overblikket for lærer og elever mere overskueligt og dynamisk. Projektudførelse (3. analyse) (2. produktion og formidling) (4. kommunikation, videndeling og samarbejde) Konkret arbejde i idrætshallen med skolens kamera som middel og arbejde i klasseværelset med computer og word. Blogskrivning på nettet som en slags dagbog/logbog, herudover inspireres de andre elever og refleksionen over opgaven bliver større, fordi skal spændende gøre dagens oplevelser over de andre elever. Videodelay og übersense apps bruges til at filme elevernes bevægelser og øvelser, som senere kan uploades til bloggen. I klassen gennemarbejdes materialet på ipads og computer 18

19 Formidling (2. produktion og formidling) (4. kommunikation, videndeling og samarbejde) Evaluering (4. kommunikation, videndeling og samarbejde) Powerpoint eller billedfremvisning. Læreren vil typisk bede eleverne udfylde et A4 ark med spørgsmål til arbejdet. Blogform, video redigeret i imovie, Prezi, Facebook eller alm. opgave i GoogleDocs. Blogskrivning som et kontinuerligt middel i undervisningen, som en slags portfolio. Denne bruges som redskab til opsamling og ved forældresamtaler. Bruge facebook til at snakke om god netetik, lade eleverne kommentere på hinandens arbejde i klassens facebookgruppe. IT vejleder og ledelsen Fordele: - en ledelse som prioritere IT højt - aktiv i udarbejdelsen af IT-vision - IT-ildsjæle i ledelsen Ulemper: - Svingende økonomi - Mangel på pædagogiske mål mellem bestyrelse og ledelse. Uddybning På er der kort vej fra ledelse til lærerkollegiet, og flere i ledelsen varetager også undervisningsopgaver, dette gør at de pædagogiske tanker ledelse samt lærere ligger tæt op af hinanden. I min uddannelse til IT-vejleder blev vi (skolelederen, et bestyrelsesmedlem og jeg) forholdsvis hurtigt enige om udarbejdelsen 19

20 af en IT-vision som vi de kommende år kan forholde os til. En vision som vi kan bruge som en rød tråd i implementeringen af IT på skolen, og som gerne skulle gøre at vi undgår unødvendige indkøb af IT udstyr, som der tidligere har været set på skolen. Derudover er uddannelse af lærere på IT området blevet opprioriteret. Vi skal som efterskole sælge os bedst muligt til vores potentielle kunder, eleverne. Dette har vi valgt at gøre ved at satse på IT og tilbyde eleverne undervisning i det digitale miljø de befinder sig i. Jeg ser som IT vejleder selvfølgelig en stor fordel i at have en ledelse som lytter til mig når snakken går på IT. Finder jeg investeringer på området nødvendige, er de som regel til at snakke med. Det er noget andet når vi kommer til bestyrelsen, her sidder enkelte som til tider kan have svært ved at se fordelene ved at integrere IT i undervisningen. Det ses tydeligt at de mangler det pædagogiske aspekt i arbejdet med elever, heldigvis sidder der også personer som godt kan se at IT er vejen frem. Hvor meget skolen har råd til at investere økonomisk kommer helt an på antallet af tilmeldte elever. Elevtallet svinger meget på skolen for tiden, og der er stor forskel i budgettet om der er tilmeldt 100 elever eller 125. Dette kan gøre fremtidige investeringer en smule risikable, da vi ikke altid kan regne med at have de budgetterede penge. Fokusområde Mit samarbejde med ledelsen fungerer upåklageligt, og der har indtil nu ikke været nogen form for problemer. Jeg er blevet stillet et passende antal vejledningstimer til rådighed, fået eget kontor og ledelsen er generelt lydhør overfor tiltag jeg måtte komme med. Udarbejdningen af en IT-vision har været med til at lette arbejdet for både mig og ledelsen, da vi derved har en rød tråd at følge. Jeg skal have fokus på at bruge ledelsen i bestræbelserne på at få en velfungerende ITvejlederfunktion op at gøre. Det kan kræve en ændring af arbejdsgange. IT-vejledertid på lærermøder og give lærerne timer til konkret arbejde med IT i undervisningen. 20

21 Fremtiden Den udviklingen skolen befinder sig i rent IT mæssigt for tiden, ser jeg ingen grund til at ændre i. Vi har sat et stort projekt i gang med indkøb af ipads, AppleTV osv. Det gælder for skolen om ikke at gå i stå, men stille og roligt fortsætte udviklingen fremover, gøre vores produkt mere og mere attraktivt for kommende elever, og med den nuværende ledelse ser jeg heller ingen problemer her. Skal jeg komme med ønsker til fremtiden må det være at ledelsen får nedsat et egentlig IT udvalg som kan være med til at sikre at IT-visionen bliver fulgt, men også så jeg ikke står alene med mit arbejde, og kan udnytte de ildsjæle der findes i lærerstaben. Når vi skal have gang i et så tydeligt tiltag som netop ipads til alle elever, kan jeg også se en stor fordel i at få udviklet en egentlig IT-handleplan, hvad skal eleverne kunne rent ITmæssigt efter et år på vores skole, hvad vil vi bruge det til i undervisningen osv. Dette er selvfølgelig tanker vi har gjort os, og også skrevet ned til intern brug, men ikke i nogen decideret handleplan. IT vejleder og forældre Fordele: - Ønske fra forældrene om inddragelse på skolen - Vores intranet har god mulighed for forældreinteraktion Ulemper: - Manglende forældre interaktion rent IT mæssigt - Enkelte forældre har muligvis ikke adgang til internettet. 21

22 Uddybning På en efterskole er det generelt svært med forældreinteraktion, og vi hører ofte fra forældre at de mangler mere kontakt med skolen. At kunne følge med i deres børns dagligdag, deres skemaer og muligheden for at have en tættere kontakt lærerne. Med vores intranet viggo har vi netop muligheden for at få forældrene mere med på banen. Forældre kontakten kan på den måde blive mere direkte, og kontakten til forældrene som tidligere er sket via brev, vil kunne erstattes med kontakten via viggo. Ved at få forældrene på viggo, vil kommunikationen kunne foregå hurtigere og i højere grad blive to-vejs. Ved at flytte kontakten til forældrene fra brev til viggo, vil man også komme ud for at en lille procentdel af forældrene ikke vil bruge viggo, da de ikke er aktive brugere af internettet. I disse tilfælde kan vi fra skolens side blive nødt til at blive ved med at sende breve og kommunikere på denne måde. En kommunikationsform vi kan blive nødt til at blive ved med indtil den nuværende generation sender deres børn på efterskole. Viggo giver os heldigvis muligheden for at tjekke op på hvem af forældrene som bruger det, og hvem som ikke gør. Fokusområde Umiddelbart vil dette fokusområde (forældresamarbejde) være et af de sidste jeg vil tage fat på. Jeg finder det mest vigtigt at holde fokus på lærere og elever. Fremtiden På viggo vil vi kunne give forældrene mulighed for at se elevernes skemaer, lærernes årsplaner m.m. Viggo vil kunne bruges som tilmelding til diverse arrangementer, og en hurtigere og mere direkte kommunikationsform er derved mulig. Mit job som IT-vejleder er at gøre disse funktioner klar til forældrene og gøre det så enkelt og let for dem at bruge viggo som muligt. 22

23 Afrunding Min rolle som IT vejleder på må siges at være både yderst relevant, i forhold til at vi kører en stor IT satsning næste år med ipads, men også yderst aktuel i forhold til at samfundet har brug for unge med kompetencer inden for IT. Det er vores job at give vores elever de bedste muligheder senere i livet, og det gør vi bl.a. ved at udvikle og udnytte deres kompetencer indenfor IT området. Dette gør jeg som IT vejleder bedst ved at støtte lærerne på skolen og give dem digitale redskaber i pædagogisk form, så de på den måde kan integrere IT i jobbet. Vejleder rollen udnyttes bedst ved at holde fokus på det didaktiske og pædagogiske aspekt i IT vejledningen, og bruge mindre tid på teknik og hardware. Jeg er godt klar over jeg ikke vil kunne undgå at hjælpe på det tekniske område, men det er vejleder rollen jeg brænder for. Samtidig er det også den rolle der er mest givtig på længere sigt. Her kan jeg inspirere, fremfor at diktere, her kan jeg undervise fremfor at gøre det selv og ikke mindst her kan jeg danne både elever og kolleger, måske også forældre i et perifert perspektiv. Litteraturliste Faghæfte 48 Søren Schultz Hansen Digitale indfødte er formidlere: alle sammen, altid og til alle 23