Pædagogisk grundlag og læreplaner

Transkript

1 Pædagogisk grundlag og læreplaner - DII Unimukken - Børnehuset Viben - DII Kloden - Dagplejen i Brabrand - Børnehuset Mælkevejen - Idrætsbørnehuset V/Globus 1 1

2 Forord Brabrand dagtilbuds pædagogiske grundlag skal læses som et overordnet ledelsesværktøj, samt medarbejdernes arbejdsgrundlag. Pædagogisk grundlag indeholder præsentation af afdelingerne, mål og opgaver, værdigrundlag, læringssyn samt læreplanerne i Brabrand Dagtilbud. Udover pædagogisk grundlag er der udarbejdet Lokal UdviklingsPlan LUP, som bliver justeret årligt, desuden er der udarbejdet personalehåndbog for dagtilbuddet indeholdende politikker, stillingsprofiler, kompetenceudviklingsmateriale mm. Personalehåndbogen vil også indeholde grundlag og værdier for ledelse, organisation, drift, kommunikation og personale. For yderligere information om afdelingerne samt personalehåndbogen - se dagtilbuddets og afdelingernes hjemmesider på børneintra: 2

3 Brabrand Dagtilbud består af 6 afdelinger: Idrætsbørnehuset v/globus 1, Børnehuset Mælkevejen, D.I.I. Kloden, D.I.I. Unimukken, Natur og Miljø Børnehuset Viben, samt 16 dagplejere i Sødal, Tovshøj og Engdal distrikt. Dagtilbuddet ligger i Gellerup/Brabrand og omegn, med en varierende andel af tosprogede børn. Sprogarbejde er derfor en stor del af vores daglige arbejde og vi er desuden kategoriseret til at modtage børn med særlige behov, og har derfor en særlig normering til at varetage denne opgave. Til at tage vare på ca. 250 børns hverdag er vi ca. 85 medarbejdere, af forskelligt køn, med forskellige uddannelser, alder samt forskellig etnisk oprindelse. Alle afdelinger er arbejdsmiljøcertificerede og dagtilbuddets køkkener er alle tildelt en elite smiley, foruden en meget høj grad af økologi. Desuden er alle afdelinger børnemiljøcertificerede, se de enkelte afdelingers hjemmesider. 3

4 Præsentation af afdelingerne Vi er en idrætsinstitution normeret til 13 vuggestuebørn samt 30 børnehavebørn. Vores børnehus er bygget sammen med multihallen Globus1, hvilket vi benytter os af i hverdagen. Vores pædagogiske fundament er pædagogisk idræt - krop og bevægelse er i fokus hos os. Livet i Idrætsbørnehuset skal understøtte børnenes bevægelses- og mestringsglæde. Nogle af de tanker der ligger bag er: Glæden ved at bevæge sig, at lade sig opsluge af legen, følelsen af fællesskab, at mærke sig selv og bliver fortrolig med sin krop. Børnehusets dagligdag bygger på følgende værdier: Bevægelsesglæde, omsorg, tryghed, venskaber, engagement og respekt Vi er normeret til 20 vuggestuebørn og 32 børnehavebørn. I Mælkevejen lægger vi særlig vægt på sprog og sprogtilegnelse. Vi har en særlig struktur, hvor vi arbejder i teams. Vi er ikke stueopdelte men børnene er samlet i mindre grupper i løbet af dagen. Vi er normeret til 13 vuggestuebørn og 30 børnehavebørn. I Kloden lægger vi særlig vægt på sang, musik og rytmik. Vi prioriterer overgangen mellem hjem og daginstitutionsliv, derfor er tryghed og omsorg også kendetegnende for vores pædagogiske praksis. 4

5 Vi er normeret til 10 vuggestuebørn og 32 børnehavebørn. Vi har danske børn både i vuggestue, mellemgruppe og børnehave samt modtager børn med ganske særlige behov. I Unimukken lægger vi særlig vægt på sprog og sprogtilegnelse og har derudover et stort fokus på forældresamarbejde. Vores institution er beliggende i flotte, nyrenoverede lokaler på den gamle Nordgårdskole. Børnehuset Viben er normeret til 13 vuggestuebørn og 30 børnehavebørn. Vi bor centralt i Hus 1 i Gellerupparken. Vi har tilrettelagt vores pædagogik og hverdag efter hvilken børnegruppe vi har. Udeliv prioriteres hver dag og vi er i gang med en proces hvor vi er i gang med at omdanne os til en Miljø og Natur børnehus. Vi er andelshavere på Sølyst, hvor vi har en lille have som vi tilser hver uge. Nøgleord: Traditioner, miljøbevidsthed, sjove meningsfulde aktiviteter, plads til forskellighed og tæt forældresamarbejde. Idræt i Globus 1, rytmik, ture ud af huset, svømmehal, eventyrgrupper, rim og remse grupper, skolebørnsgruppe samt læsning med børnene er ugentlige aktiviteter som altid prioriteres. Vi består af 13 dagplejere og ca. 40 børn primært i alderen 0-3 år. Vores kendetegn er det trygge, nære miljø i hjemlige rammer. Dagplejestrukturen skaber den tætte relation mellem børn og dagplejer i en lille gruppe. Til at supplere den tætte relation er legestuehuset en ugentlig begivenhed for alle børn, hvor de kan prøve sig selv af i en større gruppe. I dagtilbuddet samarbejder vi både med vuggestuer og børnehaver om fælles aktiviteter. Vi har endvidere et gæstehus, hvor børnene passes af faste voksne, når deres faste dagplejer er syg eller har ferie. 7 af vores dagplejere har gennemgået kompetenceudviklingsforløb og er blevet kategoriseret som grønne dagplejere. 5

6 Pædagogisk grundlag Dagtilbuddets mål og opgaver Grundlag for dagtilbuddets pædagogiske praksis bygger på en inkluderende tankegang: RUMMELIGHED Vi tilstræber i dagtilbuddet at skabe inkluderende læringsmiljøer, så alle børn er en del af gruppen i den nære og genkendelige hverdag, og undgå at der opstår grupper i gruppen. Barnet støttes i at bruge egne kompetencer, i at hjælpe andre, samtidig med at barnet oplever at egne behov bliver tilgodeset. De voksne har fokus på tætte anerkendende relationer til det enkelte barn, for derigennem at styrke tilknytning, selvværd og samhørighed. Alle, både børn og voksne, bliver mødt med anerkendelse og oplevelse af at være ventet i institutionen. De voksne er vedholdende i at sætte ord og begreber på handlinger, oplevelser og følelser, og udgangspunktet er at alle gør deres bedste. Det enkelte barns behov tilgodeses for at understøtte fællesskabet, dels gennem små grupper, dels enheder med udgangspunkt i hvad det enkelte barn magter og kan rumme. De voksne understøtter barnet i at etablere legerelationer og vedligeholde dem. I læringsmiljøer arbejdes der i små grupper for at understøtte ro, fordybelse og koncentration. Der tages afsæt i barnets egne interesser og kompetencer, og der arbejdes i temaer over en kortere eller længere periode. INKLUSION Sammenhæng Brabrand dagtilbuddets udviklingsforståelse bygger på en erkendelse af at læring og udvikling er knyttet til barnets medlemskab af betydningsfulde fællesskaber. Dagtilbuddet er kendetegnet ved en stor diversitet, med en ikke ubetydelig andel af udsatte børn. Med en viden om, at barnets oplevelse af sig selv som en del af et forpligtende fællesskab, er en beskyttende faktor i forebyggelsesstrategien, anser vi inklusion som et vigtigt redskab i skabelsen af lærings- og udviklingsmiljøer for alle børn. Vi har hermed en forpligtelse over for barnet, til at understøtte og guide i forhold til deltagelsen i fællesskabet. Mål Dagtilbuddet har som mål at skabe trygge, anerkendende læringsmiljøer, hvor alle er medskabende og nødvendige medlemmer af fællesskabet. Barnets kompetencer skal tydeliggøres i forhold til fællesskabet, samtidig med at der ved en differentieret indsats guides og støttes i tilegnelse af nye kompetencer, som skal udspille sig i fællesskabet. 6

7 Den voksne har ansvar for at tilrettelægge og praktisere udviklende børnefællesskaber. Tiltag Afdelingsvist rettet mod den pædagogiske praksis som i forvejen eksisterer i afdelingen, med udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe og med blik for pædagogisk udvikling for både det enkelte barn og gruppen. Supervision og Marte Meo som middel til at den voksne tager ansvar for relationen til barnet ud fra grundtesen om at når den voksne gør noget andet, vil barnet også gøre noget andet Når den voksne ser inkluderende på barnet, vil børnefællesskabet også i højere grad være inkluderende. Der er systematisk dokumentation af barnets ressourcer, udfordringer samt konkret handleplan for hvordan barnets fortsatte udvikling i praksis skal understøttes. Konsultationsforum som understøttelse af udvikling af øget fokus på den voksnes ansvar og handlekompetence ifm relation, udvikling og trivsel. Inklusionspulje i dagtilbuddet hvor ansøgninger om ekstra ressourcer til børn eller grupper behandles med henblik på en fokuseret indsats i en periode. Tegn Barnet bliver tilvalgt i legefællesskaber. Barnet tilvælger fællesaktiviteter. Barnets ressourcer bliver omtalt i fællesskabet, også i forældregruppen. Barnet indgår i legeaftaler udenfor institutionen. Forældrene oplever sig selv som vigtige samarbejdspartnere i dan nelsen af betydningsfulde fællesskaber for barnet, uanset hvilken sammenhæng barnet befinder sig i. Der kan påvises en progression i den almene udvikling hos barnet og i gruppen. At børnene føler sig som en del af en gruppe, en stue, en afdeling. Evaluering Status udviklingssamtaler og TRAS Individuelle handleplaner og deres evaluering over progression Kvalitet og hyppigheden af overleveringssamarbejde mellem sundhedspleje/vuggestue/daginstitutionen og skole. At vi kontinuerligt har fokus på den faglige kvalitet af ansøgninger til inklusionspulje. Kvalitet af forarbejde til konsultationsforum. 7

8 FORÆLDRESAMARBEJDE Sammenhæng I Brabrand dagtilbud vægter vi at forældrene er inddraget i det daglige arbejde med deres børn på ligeværdig og respektfuld vis. Forældrene skal føle sig velkomne i afdelingen og vi skal være troværdige og lyttende i et gensidigt og forpligtende samarbejde, hvor både forældre og medarbejdere har medansvar for at samarbejdet fungerer, sådan at mulighederne for barnets trivsel og udvikling er de bedst mulige. Vi har en tilgang til forældrene, der afspejler vores syn på verden, hvor der findes flere sandheder, samt at alle gør deres bedste ud fra givne forudsætninger. Vi finder det vigtigt at afklare forventninger til samarbejdet og til dagligdagen. Derfor er den daglige kontakt mellem medarbejdere og forældre altafgørende, og her skabes den respektfulde kommunikation, hvor begge parter er lyttende og imødekommende. Vi benytter os af status- udviklingssamtale materialet som grundlag for forældresamtalerne ved 2,5 og 5 år. Mål At forældrene oplever at de og institutionens personale er samarbejdspartnere med en respektfuld tilgang til hinanden. Der arbejdes for et fælles mål: At skabe de mest optimale betingelser for barnets trivsel både i og udenfor hjemmet. At forældrene opnår en indsigt i, og en forståelse for betydningen af det pædagogiske arbejde, og at de selv er vigtige samarbejdspartnere. Vi vil i højere grad inddrage forældrene i et aktivt samarbejde om børnenes læring. Vi vil give forældrene indblik i, hvordan der skabes et godt læringsmiljø både her og i hjemmet. Tiltag Børneintra er et indsatsområde. Der er i dagtilbuddet taget en beslutning om at der ugentligt skal opdates nyheder på Børne/forældreintra for afdelingen/stuen hver uge. Desuden udsendes der kvartalsvis nyhedsbrev for hele dagtilbuddet på intra vil der ikke længere blive printet ud, så forældrene skal på intra for at se nyhederne. Vi bruger informationstavler/ fotorammer til at dokumentere det daglige pædagogiske arbejde. Der bliver arbejdet med forskellige tiltag i afdelingerne angående forældremøder. Bl.a. møde for de kommende skolebørn men også for forældre til de treårige med temaet hvad skal mit barn lære de kommende 3 år for at være skoleklar. Der bliver afholdt aktive forældremøder, hvor der både bliver holdt oplæg og forældrene deltager i aktiviteter sammen med børnene, da det har vist 8

9 sig, at det øger forældrenes forståelse, interesse og fremmøde. Der arbejdes endvidere på at holde forældresamtaler i hjemmet, vi håber dette vil give en større kendskab til familien, og styrke relationen og tilliden os imellem. Forældresamtaler har en dagsorden samt referat, således der skabes en rød tråd for barn, forældre og medarbejdere. Der er oprettet forældregrupper for de 2-3 årige børn og deres forældre med henblik på sprogtilegnelse, men også for at give forældrene forslag til aktiviteter de kan lave i hjemmet for at styrke sproget. Denne indsats vil i løbet af 2015 blive udbygget til også at omhandle de 3-6 årige. Vi arbejder med Signs of Safety metoden til forældresamtaler, hvor der indgåes forpligtende aftaler vedrørende indsatser omkring barnet. Vi prioriterer hverdagsfortællinger ved afhentning, på børneintra eller institutionens tavle/ billedfremviser. Tegn Forældrene er synlige i institutionen og har lyst til at opholde sig der. Forældrene støtter op om de pædagogiske tiltag. Er loyale i forhold til de beslutninger og aftaler der indgås omkring barnet. Forældrene deltager i forældremøder, forældrerådsvalg og fællesmøder arrangeret af dagtilbuddet. Forældrene er nysgerrige i forhold til deres barns dagligdag i institutionen. Børnene kommer i institutionen om morgenen i tid til at deltage i dagens aktiviteter. Forældrene giver besked når deres barn er syg eller holder fri. Forældrene forholder sig til de skriftlige beskeder, der kommer fra personalet, samt på sigt til de nyheder og beskeder der opslåes på intra. Nærværende forældre når de henter/bringer. Forældrene efterspørger bøger og spil, de kan lave med børnene derhjemme. Evaluering forældretilfredshedsundersøgelser referater af samtaler KOMMUNIKATION Sammenhæng I Brabrand dagtilbud vægter vi en god og tydelig kommunikation. God kommunikation er en del af fundamentet for, at nå de mål og indsatser vi har opsat for at sikre børnenes læring og udvikling, trivsel og sundhed og et godt forældresamarbejde. Et godt samarbejde og trivsel på arbejdspladsen er afhængig af god kom- 9

10 munikation, fordi kommunikation bygger og styrker relationer. Kommunikationen skal være præget af troværdighed, nærvær, glæde, respekt og høj faglighed. Kommunikationen skal være vedkommende og præcis. Vi finder det vigtigt, at vi har en kultur, hvor der er plads til at være nysgerrig, udforskende og spørgende i forhold til hinandens faglighed, - for at blive klog på sin egen praksis. Fællesskaber for alle Vi tilstræber at have et højt informationsniveau på alle niveauer, for her igennem at skabe de rette betingelser for indsigt, ligeværdig dialog samt medindflydelse. Vi har bl.a. en fastlagt mødestruktur. (se personalehåndbogen) Trivselsundersøgelsen viser, at vi kan forbedre vores information. Vi skal derfor have afstemt vores forventninger til måden vi informerer på, hvad, hvordan og hvor der skal informeres. Mål at styrke og kvalificere kommunikationen og informationen i dagligdagen, dette både i afdelingen og i dagtilbuddet. at skabe større og tydeligere sammenhæng i forhold til vores arbejdsgrundlag, den lokale udviklingsplan. Tegn Personalet udviser engagement i at drøfte de emner, der rører sig og viser interesse for at få mere viden om emnet. Personalet møder forberedt op til møderne, og har et højt vidensniveau i forhold til begivenheder i dagtilbuddet. Personalerepræsentanter i de enkelte afdelinger arbejder sammen på tværs i grupper i forhold til forskellige tiltag for hele dagtilbuddet, og der er fokus på, at så mange medarbejdere som muligt, har lyst til at melde sig til disse opgaver. Tiltag Udarbejdes afdelingsvis og i lederteamet. Evaluering Forældretilfredshedsundersøgelsen Trivselsundersøgelsen 10

11 Pædagogisk læreplan Den pædagogiske læreplan for Brabrand Dagtilbud, har til formål at beskrive dagtilbuddets mål indenfor følgende læreplanstemaer: - Natur - Personlig udvikling - Kulturelle udtryksformer - Krop og bevægelse - Sociale kompetencer - Sprog Det enkelte læreplanstema er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af en medarbejder fra hver afdeling. I hver arbejdsgruppe har der været en pædagogisk leder, der har haft det ledelsesmæssige ansvar for gruppen. Arbejdsgruppen har skrevet et udkast, der har været gennemskrevet flere gange. Dette har efterfølgende været debatteret på personalemøder i afdelingerne samt i ledelsesteamet, hvorefter den endelige udgave er blevet lavet. Vi har valgt at sætte vores pædagogiske mål og opgaver ind i en model hvor status/sammenhæng, mål samt tegn er fælles for dagtilbuddet. Tiltag (hvordan) samt evaluering vil indgå i afdelingernes arbejde med de pædagogiske læreplaner. Dette med respekt for den enkelte afdelings metode og særkende. 11

12 Sammenhæng Mange børn i dag har ofte et begrænset kendskab til natur og naturfænomener. Derfor er det vigtigt, at børnene lærer naturen at kende med alle sanser og oplever den som grundlag for leg og sansning, oplevelser, udforskning og viden. At opleve naturfænomener, og f.eks. skiftende årstider på egen krop, udvikler børnenes kropslighed, sanseapparat og støtter udvikling af selv- og omverdensforståelse. Mål At barnet lærer at færdes i naturen med respekt, ansvarlighed og forståelse for planter og dyr. At barnet lærer årstidernes indflydelse på naturen at kende, og betydningen af påklædning i forhold til vejret. At barnet i sit møde med naturen oplever glæde og nysgerrighed, og oplever at ny viden skaber flere spørgsmål. At barnet får kendskab til naturens cyklus og sammenhæng. F.eks. fra jord til bord, mælken kommer fra koen, og dyr man læser om findes i virkeligheden. At barnet får en bevidsthed om forskellige naturfænomener, f.eks. sne, regn, varme, landeklima, vilde dyr (du bor i DK og verden ser sådan ud). Tegn Børnene er optagede af, genkender og kan benævne nogen af de dyr og planter de finder, hvad spiser dyrene - hvad bruger vi dyrene til? Børnene udviser en spirende fornemmelse for, hvordan vi passer på naturen, f.eks. at vi kigger på snegle i stedet for at trampe på den, at vi skal smide affald i affaldsspanden istedet for på jorden osv. At børnene med støtte lader sig udfordre af og i naturen løber op ad bakker, klatrer i træer, bestiger stejle skrænter osv. At børnene udvikler nysgerrighed, initiativ og kendskab. F.eks. at vi i skoven kan finde biller, hvis vi løfter en sten, at bladene falder af træerne om efteråret, en fiskekutter lander fisk på havnen osv. At børnene selv benævner at nu sner det, eller det er koldt/varmt i dag mm. Tiltag og evaluering udarbejdes afdelingsvist 12

13 Sammenhæng De børn vi har i Brabrand dagtilbud kommer fra familieforhold som bærer præg af forskelle i kultur, religion, opdragelse og sprog. De har derfor brug for at lære at forholde sig til sig selv og til andre børn, og har brug for redskaber til håndtering og bearbejdning af følelser og konflikter. Mål At børnene får en bevidsthed om hvem de selv er og hvad de kan At børnene oplever sig selv som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt fællesskab. At børnene får plads til at udfolde sig og være den, de er. At børnene bliver udfordret for derigennem at udvikle selvstændighed og blive selvhjulpne. Få spirende fornemmelse af egne og andres grænser. Rummelighed i forhold til andre børn og accept af forskelligheder. Tegn Barnet tager initiativ til at løse egne konflikter. Børnene viser tillid til personalet. De søger vores hjælp ved konflikter og stoler på, vi vil hjælpe, og viser omsorg og støtte. Børnene husker og genfortæller positive historier om sig selv og hinanden, historier om, hvad de har lært og hvordan de har klaret konflikter. Personalet husker og genfortæller positive historier om børnene. Børnene giver udtryk for egne meninger og valg, f.eks. i forhold til spisning/påklædning/valg af aktivitet/legerelationer. Tiltag og evaluering udarbejdes afdelingsvist 13

14 Sammenhæng I Brabrand dagtilbud er der mange forskellige nationaliteter og religioner repræsenteret. Vi skal være bevidste om hvad vi videregiver af danske traditioner og kultur, samtidig med at vi bevarer respekten og åbenheden for andre kulturer og traditioner. Det er en del af vores opgave at videreformidle dansk børnekultur, f.eks. gennem kunst, bøger, sange og film (andre medier). Gennem kreativ udfoldelse og, små som store, kulturelle indtryk skal vi gøre børnene til ligeværdige medspillere i det kulturelle og dermed samfundsmæssige fællesskab. Foruden dansk kultur og traditioner præsenterer vi også børnene for andre kulturer og traditioner f.eks. fra deres forældres oprindelseslande. Mål At børnene kan bearbejde oplevelser og videreformidle erfaringer og viden via et kreativt udtryk. At børnene afprøver sig selv i forhold til forskellige udtryksformer, her tænkes konkret maleri, sang, bevægelse mm. Kendskab til lokalområdets muligheder, eks. Globus1, biblioteket, dyrelegepladser. Kendskab til Aarhus som kulturrum, eks. Festuge, Aros, Den gamle By, museer, teater. At børnene stifter bekendtskab med dansk børnekultur (man kunne tage udgangspunkt i børnekulturkanon) og traditioner. At børnene præsenteres for andre landes kultur og traditioner, f.eks. Eid fest, ramadan. At børnene får mulighed for at deltage i teater/drama og sanglege f.eks. til opførelse for forældrene. Børn skal lære at respektere og acceptere forskellighed i udseende/sprog/påklædning/madvaner. Tegn Børnene tager selv materialer eller efterspørger dem. Børnene synger på eget initiativ, f.eks. på legepladsen. Børnene genkender traditionelle dage/fester, eks. Påskefrokost, Eid fest, nissesamling, sommerfest, julemand, institutionens/dagplejens fødselsdag. At børnene har lyst til at deltage i drama/synge forestillinger i institutionen. At børnene er i stand til at fordybe sig i kreative aktiviteter, samt nerkender de andre børns udtryksformer positivt. Tiltag og evaluering udarbejdes afdelingsvist 14

15 Sammenhæng Vi ønsker i Brabrand dagtilbud at skabe et miljø, hvor sundhed og trivsel er en af grundstenene i det pædagogiske arbejde. Vi vil skabe et miljø, hvor børn og voksne har fokus på sunde kostvaner og fysisk aktivitet. Børnenes basale behov skal være dækket for at de føler velvære og dermed er i stand til at udvikle sig. Vi tilstræber i dagtilbuddet at alle børn oplever bevægelsesglæde og derigennem kan skabe sociale relationer, selvværd og bevidsthed om egen mestring. Vi ønsker at støtte børnene i at skabe forståelse for sammenhængen mellem kost, krop og bevægelse. Vi tager afsæt i børnenes udviklingstrin og støtter børnene i det nye, det er ved at lære/øve. Mål Vi ønsker at udvikle børns bevægelsesglæde. Vi ønsker at støtte de motorisk svage børns muligheder for at udvikle sig. At børn bliver så selvhjulpne som muligt. At børn i barndommen får lagt grundstenen til sund og aktiv livsstil. Tegn Børnene hopper, danser, springer og bygger videre på de aktiviteter, vi voksne sætter i gang. Børnene udtrykker, at de er glade for at udfolde sig. At de børn som før holdt sig tilbage kommer med. Tackler nye ting. Børnene tager selv tøj af og på. Børnene fortæller om hvad de lige har lært. Glade og forventningsfulde børn, som spørger, hvornår skal vi lege. AT BØRN VÆLGER DET AKTIVE LIV FREMFOR DET PASSIVE. Tiltag og evaluering udarbejdes afdelingsvist 15

16 Sammenhæng Børn fødes som sociale individer, der helt fra fødslen søger kommunikation og kontakt med verden omkring sig. Hvad barnet bringer med sig i de sociale sammenhænge og relationer, det indgår i og ikke mindst, hvordan det bliver mødt, er afgørende for barnets muligheder for at udvikle evnen til socialt samspil. Børn har brug for at være og føle sig som en betydningsfuld del af fællesskabet i den kontekst de befinder sig i. Det er gennem deltagelse i fællesskabet, barnet får mulighed for at afstemme egne handlemuligheder med gældende normer for samvær, opførsel og deltagelse, samt får oplevelsen af at påvirke de sociale processer, der er i spil i en given kontekst Mål At børnene lærer at være aktører med en social acceptabel adfærd At børnene indgår i et forpligtende og inkluderende fællesskab med andre Tegn At børnene udviser acceptabel verbal og fysisk adfærd. At børnene i grupper håndterer krav eller anmodninger på hensyns fulde måder. At børnene udviser omsorg og tager hensyn til andre. Evner at sætte sig i andres sted og udsætte egne behov. At børnene tager relevante initiativer i forholdet til fællesskabet At de går i dialog med andre. At børnene udviser glæde og respekt i fællesskabet. At børnene udvikler gode legerelationer med et eller flere børn. Tiltag Positive praksis fortællinger om børnenes hverdag Status/udviklings samtaler Fotodokumentation Evaluering udarbejdes afdelingvist 16

17 Sammenhæng Vi ønsker at give børnene et grundlæggende sprog, som kan give dem en god start på vejen til skolen og senere til uddannelse og job, samt skabe grundlag for at understøtte målsætningen om at 95% af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Mål At støtte og stimulere børnenes sprogtilegnelse. At gøre børnene nysgerrige på skriftsprog. Tegn At barnet har glæde og lyst til at bruge sproget som kommunikations form i sociale relationer. At forældrene tager del i og samarbejder med personalet, omkring deres barns sprogtilegnelse. At alle børnene forstår og handler efter en sproglig vejledning. At børnene har lyst og vilje til at bruge og dermed udvikle sproget. At børnene i forbindelse med sprogscreeningen opnår frit skolevalg. At børnene kan holde rigtigt på blyant og pensel. At børnene ved hvor kroppens forskellige dele sidder og kan benævne dem. At barnet forstår sammenhængen mellem billede og ord. At barnet eksperimenterer med skriftsprog, vil gerne skrive sit eget navn. At barnet selv kommer med bøger og spørger Vil du læse den for mig?. At der leges med rim og remser samt vrøvleord og tekster. Tiltag Der er sprogvejledning til rådighed for alle personalegrupper og intromøde for de nye medarbejdere. Statusudviklings-samtaler og introsamtale med alle nye forældre. Målrettet læsning for vores børn med dansk som andet sprog. I forhold til Investering i børns fremtid. Sprogkonsulenterne holder 4 møder årligt for sprogpædagoger og sprogve- 17

18 jleder samt pædagogiske ledere i dagtilbuddet, hvor dagsorden er status, vidensdeling og ny inspiration. Endvidere udarbejdes lokale tiltag afdelingsvist. Evalueringsplan Vi vil på pædagogmøder og personalemøder evaluere sprogarbejdet og vores ind-sats. Evaluering i forhold til sprogscreenings og sprogvurderings resultater. Vi bruger TRAS skema, som sproglig handleplan, foruden det øvrige handleplansarbejde. 18