MATERIALE TIL MØDE I CENTERBESTYRELSEN. 21. møde i Centerbestyrelsen. Beslutningspunkt

Transkript

1 Skov & Landskab Centerbestyrelsen /PHH MATERIALE TIL MØDE I CENTERBESTYRELSEN Mødenr. og dato september 2008 Dagsordenspunkt 2 Godkendelse af referat samt opfølgning fra det 21. møde i Centerbestyrelsen Type Beslutningspunkt Sagsfremstilling Udkast til referat blev udsendt til Centerbestyrelsen den 27. juni Der er efterfølgende indkommet følgende kommentar, som er medtaget i bilag 2a: 28. juni fra Jens Kr. Poulsen: Til referatet haves en enkelt rettelse til punkt 6: Det skrevne: Jens Kr. Poulsen fandt, at 7 % til uforudsete udgifter er for lavt, tallet er snarere 10 %. Han spurgte videre til betalingen for en række af de nævnte elementer: byggeret, afvanding af tag, ovenlys og overfladematerialer mv., samt til betalingen af husleje og af vedligeholdelse. Rettes til: Jens Kr. Poulsen fandt, at 7 % til uforudsete udgifter er for lavt på projketforslagsniveau, tallet bør være 10 %. Han spurgte videre til betalingen for "byggeret", samt til betalingen af husleje og for vedligeholdelse. Han anbefalede at man i projekteringen har fokus på emner som afvanding af tag, ovenlys og overfladematerialer. Indstilling Bilag Det indstilles, at Centerbestyrelsen godkender det udsendte referat og tager opfølgningslisten til efterretning. 2a: Udkast til referat af det 21. møde i Centerbestyrelsen 2b: Opfølgningsliste Skov & Landskab CB-møde nr. 22, bilag 2a /PHH UDKAST Referat af 21. møde i Centerbestyrelsen for Skov & Landskab den 19. juni 2008, kl i Hørsholm

2 Dagsorden 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat samt opfølgning fra det 20. møde i Centerbestyrelsen 3. Mål og prioriteringer i Budgetopfølgning samt S&L s bevillingssituation 5. Skov & Landskabs deltagelse i universitetssamarbejde 6. Status for nybyggeriet på Rolighedsvej 7. Arbejdet i de Rådgivende Udvalg 8. Orientering og meddelelser 9. Næste møde 10. Eventuelt Deltagere Fra Centerbestyrelsen: Adm. dir., forstkandidat Nils Wilhjelm (formand) Vicedirektør Agnete Thomsen (næstformand) Kontorchef Kirsten Vintersborg Afdelingsleder Jens Kr. Poulsen Stadsgartner Lars Østerbye Adm. dir. Carsten With Thygesen Prodekan Torben Greve (observatør) Lektor Lone Søderkvist Kristensen Uddannelses- og erhvervsvejleder Arne Hebbelstrup Studerende Benedicte Isabella Pedersen Studerende Kristina Duehart Studerende Steen Himmer Øvrige: Direktør Niels Elers Koch Sekretariatschef Henrik Paaby Specialkonsulent Poul Hjorth Hansen Fraværende: Direktør Jan Eriksen Kontorchef Lene Holm Seniorkonsulent Lars Eskild Jensen (observatør) Kontorfuldmægtig Jette L. Ljunggren Studerende Christian Mørk Hansen Orenæs Skov- og Naturstyrelsen By- og Landskabsstyrelsen Stiftelsen Sorø Akademi Herning Kommune HedeDanmark a/s Det Biovidenskabelige Fakultet Skov & Landskab Skov & Landskab Skov & Landskab Skov & Landskab Skov & Landskab Skov & Landskab Skov & Landskab Skov & Landskab (referent) Friluftsrådet Odense Kommune Udenrigsministeriet, Danida Skov & Landskab Skov & Landskab 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Bilag 1: Dagsorden Formanden bød velkommen til mødet og rettede en særlig velkomst til adm. dir. Carsten With Thygesen fra HedeDanmark a/s og til Kristina Duehart, der er valgt som repræsentant for de studerende i stedet for Benedicte Isabella Pedersen. Formanden takkede Benedicte Isabella Pedersen for indsatsen i de seneste to år og ønskede held og lykke fremover. Den udsendte dagsorden blev godkendt.

3 2. Godkendelse af referat samt opfølgning fra det 20. møde i Centerbestyrelsen Bilag 2a: Udkast til referat af det 20. møde i Centerbestyrelsen Bilag 2b: Opfølgningsliste Der var indkommet en skriftlig kommentar fra Agnete Thomsen til referatet fra sidste møde, som var medtaget i det udsendte materiale. Der var ikke yderligere kommentarer, og referatet blev herefter godkendt. Niels Elers Koch oplyste, at alle punkter på opfølgningslisten vil blive behandlet på dagens møde. 3. Mål og prioriteringer i 2009 Bilag 3a: Plan for Centerbestyrelsens behandling af Udviklingsmål samt Arbejdsprogram 2009 Bilag 3b: Udkast til Udviklingsmål Niels Elers Koch oplyste, at udviklingsmålene er et første udkast, som ledelsen har udarbejdet på baggrund af Strategi samt oplægget fra LIFE og KU. Det er vigtigt at få bestyrelsens tilbagemelding på de valgte emner og prioriteringer, således at dette kan indgå i det videre arbejde med teksten inden fremsendelsen af 1. udkast til LIFE den 1. september. Det vil være muligt at ændre mål og milepæle også efter denne dato, og emnet tages op igen på det kommende bestyrelsesmøde den 23. september. Agnete Thomsen udtrykte generel tilfredshed med indholdet og med opstillingen, men opfordrede til en præcisering af planerne for myndighedsbetjeningen i mål S07. Jens Kr. Poulsen var ligeledes positiv og fandt det nyttigt, at bestyrelsen får mulighed for at kommentere målene på et tidligt tidspunkt. Han fandt, at mål S07 om myndighedsarbejdet virker lidt tomt, og han advarede mod, at centrets aktiviteter på klimaområdet bliver for brede i mål S02, samt at klimaindholdet i mål S08 virker lidt søgt klimaspørgsmålet kunne passende gøres til genstand for en bredere debat i Centerbestyrelsen. Endelig påpegede han i relation til mål S03 om biomasseproduktion, at logistikken vedrørende produktion og planlægning er et vigtigt element, hvor der bør fokuseres på samarbejde med svenskerne. Carsten With Thygesen var enig i de foregående bemærkninger og pegede på, at biomasse også bør ses i sammenhæng med grundvand og vandressourcer, ikke mindst i det åbne land. Milepælene for LIFE-målene (side 6-7 i bilag 3b) bør konkretiseres, fx vedrørende optag og frafald, således at det bliver muligt at vurdere målopfyldelsen. Torben Greve anførte, at netop emner som optag og frafald kan være vanskelige at kvantificere i denne sammenhæng. Kirsten Vintersborg fandt, at det var en god og spændende præsentation af udviklingsmålene. I relation til mål S02 om klimatilpasning foreslog hun, at man også ser på forebyggelsesmulighederne ved at nedbringe CO 2, og til mål S09 om øget synlighed af centret foreslog hun, at disse bestræbelser ikke blot rettes mod den grønne sektor, men også til planlæggere. Agnete Thomsen var enig i en bredere tilgang til klimatilpasninger og fandt det interessant at fokusere på skovenes rolle i afløseren for Kyoto-aftalen. Hun pegede samtidig på, at også monitering og opgørelse af kulstofbindingen i skovene er en af centrets styrkepositioner, som bør fremgå af teksten. Lars Østerbye roste oplægget og foreslog, at man i omtalen af klimatilpasning også inddrager nedbørsproblematikken, som bl.a. stiller nye krav byens grønne områder og til kloakering og vandrensning. Planerne om en ny uddannelse på have-/parkområdet er omtalt under mål L09 om nye uddannelser, men de bør også inddrages i mål S05 om udvikling af landskabsarkitektuddannelsen. Jens Kr. Poulsen havde med interesse læst om den nye tværfakultære kandidatuddannelse i Natur- og Miljøforvaltning i mål S06, og han bad om, at bestyrelsen får nærmere

4 orientering herom. Niels Elers Koch svarede, at emnet er opprioriteret efter at Biologisk Institut på KU har fremlagt planer om at udbyde en lignende uddannelse, og det er nu hensigten at koordinere disse aktiviteter, og at inddrage andre institutter og fakulteter, således at Københavns Universitet kan tilbyde en ny uddannelse, som også vil være konkurrencedygtig i forhold til en evt. lignende uddannelse på Aarhus Universitet. Torben Greve tilføjede, at der forventes en snarlig afklaring, når dekanerne på KU er tilbage fra en ekskursion. Lone Søderkvist Kristensen anførte i relation til mål S05 om udvikling af landskabsarkitektuddannelsen med en ny profil i bydesign, at landskabsplanlægningen er et vigtigt styrkeområde for centret, og det er derfor vigtigt, at man finder en hensigtsmæssig grænseflade herfra i forhold til de nye aktiviteter vedrørende byplanlægning. Niels Elers Koch så en mulig udvikling, hvor Natur- og Miljøforvaltning kunne blive rammen om et bredt uddannelsestilbud, hvor Landskabsforvaltning og evt. Skovbrug kan indgå som specialiserede linjer. Jens Kr. Poulsen fandt det vigtigt, at Centerbestyrelsen holdes løbende orienteret om den videre udvikling af disse planer, hvilket Formanden gav tilsagn om. Niels Elers Koch lovede, at emnet vil komme på dagsordenen på næste møde, når de interne spørgsmål på KU er afklaret, og han så det samtidig som en interessant øvelse vedrørende principperne for det interne samarbejde på KU og herunder udveksling af ydelser mellem fakulteterne. I relation til mål S09 om øget synlighed af centret foreslog Carsten With Thygesen, at man ikke kun anfører kvantitative milepæle for væksten, men også angiver, hvilke emneområder indsatsen er rettet mod. Formanden var enig heri, men han gjorde samtidig opmærksom på, at den økonomiske frihed til selv at vælge disse områder er begrænset. Henrik Paaby tilføjede, at mål og milepæle i udviklingsmålene generelt formuleres på et overordnet niveau, som efterfølgende udmøntes mere detaljeret i arbejdsprogrammet. Agnete Thomsen støttede opfordringen om tydeliggørelse af emneområderne. I relation til mål L06 og L07 om internationalisering opfordrede Jens Kr. Poulsen til, at man også skaber incitamenter til, at de danske studerende tager en del af uddannelsen på udenlandske universiteter, hvilket Niels Elers Koch var enig i. Formanden takkede for bidragene til det videre arbejde med udviklingsmålene og bemyndigede direktøren til at arbejde videre med teksten og fremsende udkast til LIFE pr. 1. september. 4. Budgetopfølgning samt S&L s bevillingssituation Bilag 4a: Status for Skov & Landskabs økonomiske situation Bilag 4b: Notat om Skov & Landskabs lave basisbevillingsandel og konsekvenserne heraf Bilag 4c: Oversigt over nye kontrakter indgået i 2008 Henrik Paaby orienterede om arbejdet med at sammenkoble centrets økonomisystem med Københavns Universitets økonomisystem. Begge systemer er baseret på produktet Oracle Financials, men centret har en række særlige tillægsmoduler, som har vist sig særdeles ressourcekrævende at indpasse. Det var hans vurdering, at man nu er 99 % gennem øvelsen, men der er stadig væsentlige elementer, fx åbningsbalancen, som ikke er på plads. Niels Elers Koch anførte som eksempel på et tillægsmodul, at Skov & Landskab er det eneste universitetsinstitut, som anvender timeregistrering, hvilket bevirker, at centret kan opnå større omkostningsdækning fra EU. Henrik Paaby oplyste, at kvartalsrapporten på grund af de omtalte problemer afviger fra den sædvanlige form. Han oplyste endvidere, at der er kommet kontrakt på nogle store projekter, og den økonomiske situation er forbedret i forhold til budgettet, således at der nu forventes et årsresultat omkring 1-2 mio. kr.

5 Formanden fandt dette tilfredsstillende, om end der stadig er et negativt resultat for Skovskolen. Henrik Paaby svarede, at dette til dels skyldes regnskabstekniske forhold i 2008 vedrørende taxametertilskuddet til SLing-uddannelsen, og at dette vil blive bedre i Agnete Thomsen var ligeledes tilfreds med den generelle udvikling og herunder de store nye kontrakter, men der er fortsat behov for at fastholde fokus på Skovskolens omstillingsaktiviteter. Agnete Thomsen spurgte, om der var kommet afklaring på det principielle spørgsmål vedrørende pris- og løntalsreguleringen af bevillingen, som var indbragt for Rektorsekretariatet, hvilket Niels Elers Koch oplyste ikke var tilfældet, men han lovede at rykke for svar. I relation til bemærkningerne om lønregulering bad Formanden om, at der udarbejdes et notat, som belyser lønudviklingen siden 2002 for de forskellige medarbejderkategorier, hvilket Henrik Paaby gav tilsagn om vil foreligge til næste møde. Formanden kommenterede det udsendte notat (bilag 4b) om centrets lave bevillingsandel, som i særlig grad sætter rammer for centrets aktivitetsniveau på grund af kravet til medfinansiering i de fleste projekter. Der er derfor behov for at fastlægge en strategi for forøgelse af basisbevillingen. Niels Elers Koch var glad for, at bestyrelsen fokuserer på problemstillingen, og han oplyste, at centret udover problemerne med medfinansiering af forskningsprojekter har vanskeligt ved at imødekomme den stigende interesse for bl.a. nye kurser og uddannelser. Carsten With Thygesen fandt, at notatet på samme tid var interessant og foruroligende læsning. Han mente ikke, at man kan ændre situationen på helt kort sigt, men inden for de nærmeste 1-3 år skal centret positionere sig til at udnytte den medvind, som udviklingen inden for grøn og bæredygtig udvikling vil tilføre de fleste af centrets arbejdsområder. Formanden var enig i dette perspektiv, som han også har drøftet under sine møder med Rektor og med Formanden for KU s bestyrelse. Agnete Thomsen var enig i synspunktet om, at den grønne profil vil være en afgørende faktor for prioriteringerne i de kommende år. Jens Kr. Poulsen stillede spørgsmålet, om der er noget nyt i notatet, og hvad man kan gøre for at forbedre den nuværende situation? Niels Elers Koch pegede på, at bl.a. institutsammenligningerne i figur 1 og 2 samt udviklingen i undervisningsandelen for sektorforskerne i figur 6 er nye sammenstillinger, og han mente, at det er vigtigt at fremlægge disse oplysninger på et tidspunkt, hvor både fakultetet og universitetet skal træffe nogle vigtige beslutninger på det økonomiske område inden for det næste halve år. Jens Kr. Poulsen undrede sig over årsagen til de anførte forskelle og Skov & Landskabs særlige placering i institutsammenligningerne, ligesom han fandt det vanskeligt at forstå fakultetets baggrund for disse prioriteringer. Niels Elers Koch svarede, at sigtet ikke bør være en total udjævning mellem institutterne, idet der for hvert institut kan være særlige forudsætninger, som influerer på prioriteringen. Formanden fandt, at disse synspunkter også bør afspejles i notatet. Agnete Thomsen spurgte, hvorvidt problemerne skyldes, at centret sigter for bredt og ikke i tilstrækkelig grad fokuserer indsatsen? Formanden tilføjede, at Dekanen ved en tidligere lejlighed har givet udtryk for et sådant synspunkt. Carsten With Thygesen mente, at centret generelt bør fokusere på områder, hvor erhvervslivet kan aktiveres, fx de store aktører inden for bioenergi, snarere end på de mindre faglige specialer. Niels Elers Koch svarede, at der i Strategi er anført, hvilke områder centret prioriterer i de kommende år, og her er bioenergi medtaget. Centret har i denne sammenhæng gode kontakter til både Novozymes og DONG, men det kræver medfinansiering at gennemføre disse samarbejdsprojekter. Samtidig påpegede han, at det inden for de mindre fagspecialer er nødvendigt at have mindst én person, som kan opsamle og formidle viden, eksempelvis på

6 skadedyrsområdet. Niels Elers Koch var enig i betydningen af erhvervssamarbejdet, som bl.a. kommer til udtryk i, at ca. 10 % af centrets omsætning hidrører fra private, og han anså det ikke for muligt at komme meget højere fra denne finansieringskilde. Lars Østerbye pegede på, at centret dækker meget bredt i sektorerne, og at man bør spille med, hvis der er store aktører, som kan have gavn af centrets ydelser. Det vil være et forkert signal at nedprioritere sådanne emner. Formanden mente, at centrets arbejdsområder fremover skal anskues i en international sammenhæng, og at prioriteringerne bør ske på dette grundlag. Henrik Paaby mindede om, at man allerede ved nedskæringsøvelsen havde fokuseret på færre indsatsområder, men at hensynet til kontinuitet og stabilitet i forskningen også kræver nogle langsigtede prioriteringer. Torben Greve anførte, at Skov & Landskab efter fakultetdirektionens opfattelse er et meget aktivt og veldrevet center, og han opfordrede til, at man ser fremad og fokuserer på de indstillinger i notatet, som kan danne grundlag for diskussionen mellem fakultet og centret den 27. oktober. Henrik Paaby tilføjede, at notatet ikke er rettet mod fakultetsdirektionen, men at man har søgt at imødekomme bestyrelsens ønske ved at give en historisk forklaring på centrets nuværende situation. Arne Hebbelstrup var under læsningen nået til den opfattelse, at det forekom ham, at S&L ikke var behandlet retfærdigt, og at udviklingsmulighederne er afhængige af forbedringer i basisfinansieringen, som allerede befinder sig ved smertegrænsen. Jens Kr. Poulsen spurgte til de bedre økonomiske vilkår for deltagelse i undervisningen, som de øvrige sektorforskningsinstitutter har opnået efter fusionen med de andre universiteter, hvortil Niels Elers Koch svarede, at bl.a. DJF og DMU på Aarhus Universitet både har fået udviklingspenge (25 mio. kr.) og indtægter i forbindelse med, at de tidligere sektorforskere inddrages i undervisningen på universitetet. Agnete Thomsen mente, at det vil styrke notatet, såfremt man tydeliggør strategien for at løse de omtalte problemer. Selvom det ikke umiddelbart synes muligt at få flere penge fra det private erhvervsliv, kan det være nyttigt at udbygge samarbejdet på anden vis, fx gennem adjungerede professorer, etc. Formanden bad om, at der tilføjes et afsnit rettet mod fremtiden, som beskriver strategi og muligheder for at forbedre centrets økonomiske situation. Carsten With Thygesen fandt, at der er brug for nogle flagskibe i forhold til erhvervslivet, som positionerer centret også i forhold til LIFE og KU. Formanden konkluderede diskussionen vedrørende notatet i bilag 4b og bad direktøren om at arbejde videre med notatet i lyset af de faldne bemærkninger, således at et nyt udkast kan udsendes sammen med mødereferatet for yderligere kommentarer inden fremsendelsen til fakultetsdirektionen inden sommerferien. I relation til kontraktoversigten i bilag 4c udtrykte Formanden tilfredshed med de nye kontrakter, som bidrager til at forbedre situationen, når midlerne fra Udenrigsministeriet konkurrenceudsættes. Agnete Thomsen fandt det særligt bemærkelsesværdigt, at centret (afdeling 2) havde åbnet for en ny finansieringsmulighed gennem kontrakten med Rockefeller Foundation. Niels Elers Koch tilføjede, at også kontrakten med Novozymes er interessant derved, at midlerne gives uden særlige betingelser ud over, at firmaet har en måned til at vurdere patenterbarheden af resultaterne. 5. Skov & Landskabs deltagelse i universitetssamarbejde Bilag 5a: Skov & Landskabs deltagelse i universitetssamarbejde Niels Elers Koch oplyste, at notatet er udarbejdet som svar på bestyrelsens ønske om at blive orienteret om samarbejdet med andre dele af den danske universitetsverden, dels på

7 KU og LIFE og dels i forhold til andre universiteter. Notatet viser, at centret har et højt aktivitetsniveau i så henseende. Lars Østerbye spurgte til samarbejdet med de to danske arkitektskoler, hvortil Niels Elers Koch svarede, at der er nogle konkrete samarbejdsaktiviteter, men at omfanget stadig er begrænset. Formanden oplyste i øvrigt, at Niels Elers Koch er blevet udnævnt til æresdoktor ved Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), hvilket han anså for en velfortjent påskønnelse af en stor indsats i det nordiske og øvrige internationale samarbejde. Udnævnelsen medfører ikke nye arbejdsmæssige forpligtelser ud over et par forelæsninger om året. 6. Status for nybyggeriet på Rolighedsvej Bilag 6a: Tidsplan for byggeriet Bilag 6b: Budget for byggeriet Bilag 6c: Tegning af etagerne og tværsnit af bygningen Formanden oplyste, at Finansudvalget nu har godkendt aktstykket om byggeriet, hvorved arbejdet kan igangsættes i henhold til beskrivelsen i det udsendte materiale. Niels Elers Koch tilføjede, at der har været en række forsinkelser i processen, men at dette om ikke andet har åbnet mulighed for en bedre indpasning i den helhedsplan for hele Frederiksberg Campus, som netop er færdiggjort. Agnete Thomsen gratulerede med resultatet. Hun spurgte samtidig til mulighederne for teamarbejde inden for de viste fysiske rammer, hvortil Niels Elers Koch svarede, at der vil komme et antal mødesteder i grupperum og ved tekøknerne rundt omkring i den nye bygning, men at det også har vist sig, at medarbejderne generelt foretrækker enkeltpersonskontorer. Som svar på spørgsmål fra Lars Østerbye oplyste han videre, at der samlet vil være ca. 20 mødesteder i den nye bygning. Jens Kr. Poulsen fandt, at 7 % til uforudsete udgifter er for lavt på projektforslagsniveau, tallet bør være 10 %. Han spurgte videre til betalingen for byggeret, samt til betalingen af husleje og for vedligeholdelse. Han anbefalede, at man i projekteringen har fokus på emner som afvanding af tag, ovenlys og overfladematerialer. Niels Elers Koch svarede, at Universitets- og Bygningsstyrelsen har monopol, og de fastsætter dermed priser for grundkøb. Skov & Landskab skal betale husleje, men som følge af de opnåede bevillinger bliver dette udgiftsneutralt, således at centret ikke anvender basismidler hertil. Der er endvidere fortsat forhandlinger om, at værdistigningen på fondsdelen af bygningen i Hørsholm kommer nybyggeriet til gode. Formanden anbefalede, at der inddrages en privat byggerådgiver til at bistå med styringen af den samlede byggeproces, hvilket Niels Elers Koch var enig i. Benedicte Isabella Pedersen spurgte, om der kommer en kantine i den nye bygning, hvortil Niels Elers Koch svarede, at der ikke er midler til at drive en egentlig kantine. Der forventes en frokoststueordning i lighed med den nuværende i Hørsholm, og ellers anvendelse af kantinen på LIFE. Steen Himmer oplyste, at de studerende ser frem til de nye lokaler, og han spurgte i denne sammenhæng til forholdene for de specialestuderende. Niels Elers Koch svarede, at forholdene for disse også vil blive forbedret fra 2010, bl.a. via en donation fra Heilmann Fonden. 7. Arbejdet i de Rådgivende Udvalg Bilag 7a: Status for arbejdet i de Rådgivende Udvalg Centerbestyrelsen tog det udsendte materiale til efterretning. 8. Orientering og meddelelser

8 Bilag 8a: Centerberetning 2007 I tilknytning til det udsendte materiale oplyste Niels Elers Koch, at besøget af Rektor Ralf Hemmingsen den 29/5 var forløbet godt, og at de korte oplæg fra centrets medarbejdere havde affødt gode spørgsmål. Rektor havde specifikt udtrykt tilfredshed med Centerbestyrelsen og dens formand. Centerbestyrelsen tog i øvrigt orienteringerne til efterretning. 9. Næste møde Næste møde afholdes den 23. september, kl. 12:30-15 med efterfølgende ekskursion til den 24. september kl. 15. Der var tilslutning til forslaget om, at ekskursionen tilrettelægges i samarbejde med Carsten With Thygesen, og direktøren blev bemyndiget til at arbejde videre med programmet. 10. Eventuelt Der var ingen bemærkninger til dette punkt. Formanden takkede for en aktiv mødedeltagelse og ønskede medlemmerne en god sommerferie. Opfølgningsliste: Kursiveret tekst: Opfølgning er sket. Udgår i næste liste. Nr. Tekst Status pr / Ad 4: Beskrivelse af mødefora med andre universiteter Behandlet på møde nr / Ad 4: Notat om centrets muligheder for at stabilisere den Behandlet på møde nr økonomiske situation samt om konsekvenserne af den lave basisbevilling 20/ Ad 5: Budgetopfølgning indgår fremover som fast dagsordenspunkt Behandlet på møde nr / Ad 6: Omtalen i Centerberetningen af ph.d.-arbejdet udbygges Behandlet på møde nr / Ad 3: Oplæg til drøftelse af centrets aktiviteter på klimaområdet Behandles på møde nr / Ad 3: Orientering om planerne for Natur- og Miljøforvaltning Behandles på møde nr / Ad 4: Notat om lønudviklingen siden 2002 for de enkelte Behandles på møde nr medarbejderkategorier 21/ 4 Ad 4: Nyt udkast til bilag 4b udsendes til bestyrelsen Udsendes med referatet Skov & Landskab Centerbestyrelsen CB-møde nr. 22, bilag 2b /PHH Opfølgningsliste fra tidligere møder i Centerbestyrelsen for Skov & Landskab Nedenstående skema viser de ikke-afsluttede opfølgningspunkter fra tidligere møder.

9 Nr. Tekst Status pr /1 Ad 3: Oplæg til drøftelse af centrets aktiviteter på klimaområdet Behandles på møde nr /2 Ad 3: Orientering om planerne for Natur- og Miljøforvaltning Behandles under pkt. 7 21/3 Ad 4: Notat om lønudviklingen siden 2002 for de enkelte medarbejderkategorier Behandles under pkt. 5 21/4 Ad 4: Nyt udkast til bilag 4b udsendes til bestyrelsen Udsendt 27/6 sammen med mødereferatet

10 Skov & Landskab Centerbestyrelsen /PHH MATERIALE TIL MØDE I CENTERBESTYRELSEN Mødenr. og dato september 2008 Dagsordenspunkt 3 Mål og prioriteringer i 2009 Type Beslutningspunkt Sagsfremstilling I henhold til vedtægten godkender Centerbestyrelsen de årlige arbejdsprogrammer og herunder udviklingsmål inden for de overordnede strategiske rammer fastlagt af KU og LIFE. Planerne for udarbejdelsen af udviklingsmål og arbejdsprogram blev forelagt på det seneste møde, hvor Centerbestyrelsen endvidere kommenterede det første udkast til Udviklingsmål Arbejdet pågår planmæssigt, og status for aktiviteterne er som følger: Udviklingsmål : Lederteamet har gennemgået og tilrettet teksten i lyset af bl.a. bestyrelsens bemærkninger. Udkastet er fremsendt til LIFE den 1. september 2008, hvor det bl.a. indgår i overvejelserne om en ny Strategi for LIFE Udkastet er fremsendt til Miljøministeriet den 4. september 2008 med henblik på den årlige ajourføring af temaerne for S&L s forskningsbaserede myndighedsbetjening, og det vil herefter indgå i dialogen på de bilaterale planlægningsmøder med de enkelte styrelser. Arbejdsprogram 2009: Bestyrelsen har fastlagt, at godkendelsen af arbejdsprogrammet skal ske på et overordnet niveau baseret på udviklingsmålene suppleret med et estimat på fordelingen af budgettallene på de strategiske hovedområder, hvilket vil blive forelagt på næste møde. Til orientering vedlægges den foreløbig tekst til AP09. Professoratsplanlægning 2008: LIFE gennemførte i 2006 et grundigt arbejde om professoratsplanlægning, hvortil også S&L bidrog, og bestyrelsen er tidligere blevet orienteret herom. Fakultetsdirektionen besluttede samtidig at indføre en rullende 2-års planlægning, og som led i dette arbejde har S&L udarbejdet en ajourført beskrivelse af

11 Indstilling professoraterne på centret. S&L s besvarelse vedlægges til orientering. Det indstilles, at Centerbestyrelsen godkender: at direktøren bemyndiges til at arbejde videre med udviklingsmål og arbejdsprogram i henhold til planen, således at et endeligt udkast kan forelægges til godkendelse på næste bestyrelsesmøde. Bilag 3a: Udkast til Udviklingsmål b: Udkast til Arbejdsprogram c: Professoratsdækning og professoratsplanlægning Skov & Landskab KU-LIFE Udkast til: Udviklingsmål for Skov & Landskab I. Måloversigt CB-møde nr. 22, bilag 3a /PHH/NEK Bidrag til opfyldelse af 8 udvalgte KU-mål Ref. Mål Specifikation K01 Forskningsproduktion KU vil fastholde et højt niveau i forskningsproduktionen pr. VIPårsværk i form af artikler i peer- og ikke peer-reviewede tidsskrifter, bøger og antologier K02 Tiltrækning af eksterne forskningsmidler KU vil ud fra gennemsnitttet af øge de samlede eksterne forskningsindtægter med 10 % inden udgangen af 2010 K03 Optag Med udgangspunkt i at fastholde et optagelsestal, der svarer til den procentvise andel af en ungdomsårgang, er det forventningen, at KU i 2010 vil øge sit optag på bacheloruddannelserne med ca. 400 studerende K04 Iværksætteri KU vil øge antallet af ECTS-givende iværksætterkurser til 16 i 2010 K05 Efter- og videreuddannelse KU vil øge antallet af betalende studerende på deltids- og heltidsuddannelserne i 2010 med 10 % til ca studerende. KU vil øge deltagerbetalingen på heltids- og deltidsuddannelserne i 2010 med 20 % til i alt 30,8 mio. kr. K06 Deltagelse i den offentlige debat KU vil ud fra det nuværende udgangspunkt øge antallet af omtaler i den skrevne presse registreret i Infomedia og Lexis Nexis samt registreringer i CURIS med 5 % i 2010 K07 Samarbejde med erhvervslivet KU vil fra udgangspunktet i 2008 øge antallet af samarbejdsaftaler med 10 % i aftaleperioden. Endvidere at øge antallet af solgte licenser samt indtjeningen ved salg af licenser med 10 % i aftaleperioden K08 Forskningsbaseret myndighedsbetjening Det er KU s mål, at kontrakterne med hhv. Fødevaremin. Familieog Forbrugermin. og Miljømin., fornyes som 4-årige rullende aftaler med årlig justering efter nærmere aftalte resultatkrav Bidrag til opfyldelse af LIFE-mål LIFE-målene er ikke formuleret som egentlige mål, men som inspirationslister dækkende uddannelse og HR samt et spørgsmål vedrørende investeringer. LIFE-målene vil dels blive besvaret konkret og dels indarbejdet i S&L-målene. Nedenstående liste viser de emner, som er anført på inspirationslisterne Inspirationsliste, uddannelse Optag Frafald Gennemførelse

12 Internationalisering Kvalitetssikring Nye uddannelser Samarbejde med erhvervslivet Inspirationsliste, HR Rekruttering Kompetenceudvikling Medarbejdertilfredshed Internationalisering Løn Ledelse Fravær/sygdom SU Ferie Personaleomsætning Tidsbegrænset ansættelse Fraværssamtaler Investeringer S&L s udviklingsmål S01 S02 S03 S04 S05 S06 Øget international publicering i tidsskrifter med fagfællebedømmelse Øget forskning inden for klimatilpasning Styrket forskning i bæredygtig biomasseproduktion til bioenergi Konsolidering af de internationale uddannelser på skov- og naturområdet Udvikling af landskabsarkitektuddannelsen til en nationalt og internationalt førende uddannelse i Landskabsarkitektur & Bydesign Ny tværfakultær kandidatuddannelse i Naturog Miljøforvaltning S&L vil i overensstemmelse med KU s generelle målsætning øge publiceringen i internationale tidsskrifter med fagfællebedømmelse med 5 % årligt i de kommende år i forhold til år Videnskabsministeriet forventes i 2008 at fastlægge nye retningslinjer for universiteternes opgørelse af denne indikator, og S&L vil i 2009 justere de interne procedurer i overensstemmelse med KU/LIFE s retningslinjer De forventede ændringer i klimaet vil påvirke en række centrale forhold i vores økosystemer og landskaber lokalt såvel som globalt. S&L vil derfor styrke forskningen i klimasikring af skove, habitater, landskaber og byer For at imødekomme en forventet efterspørgsel på biomasse til energi er der behov for at udvikle nye bæredygtige dyrkningssystemer og udnyttelsesformer såvel i det etablerede skovbrug som uden for skovgærdet. En bæredygtig arealudnyttelse for ejendomme, regioner og lande forudsætter også forskningsbaseret viden om indflydelse på de æstetiske forhold, planlægningsmæssige og driftsøkonomiske aspekter samt logistikløsninger til en ændret og øget biomasseproduktion. Afhængigt af artsvalg, målrettet forædling og dyrkningsmetode vil biomassen have en forskellig struktur og funktion i forhold til anvendelse inden for materialer, kemikalier og energi Forstkandidatuddannelsen er nu fuldt internationaliseret. Den udgør i dag rygraden i den internationale Erasmus Mundus uddannelse SUFONAMA og sammen med Agricultural Development også SUTROFOR. Det er afgørende for S&L, at denne udvikling konsolideres og udbygges i de kommende år. Dette kræver en succesfuld udvikling af de eksisterende uddannelser, og at der vindes mindst én Erasmus Mundus II inden for perioden Landskabsarkitektuddannelsens profil fastholdes samtidigt med at nye initiativer som Bydesign og en ny Have- og parkingeniør uddannelse udvikles. Bacheloruddannelsens nye profil i Bydesign skal markedsføres samtidig med at nye kurser udvikles og udbydes. Internationaliseringen af kandidatuddannelsen fortsætter og forberedelser for at udbyde en specialisering i Byplanlægning i 2010 går i gang S&L planlægger at stille sig i spidsen for skabelsen af ny tværfakultær (LIFE + NAT + FARMA + JUR) kandidatuddannelse i Natur- og Miljøforvaltning, der vil integrere kandidatuddannelserne i landskabsforvaltning og evt. skovbrug samt specialiseringerne i Natur og Miljø under kandidatuddannelsen i biologi og evt. Systems and Sustainability og Environmental Science under kandidatuddannelsen i agronomi

13 S07 S08 S09 S10 S11 S12 Skov & Landskab vil bidrage bedst muligt til en forskningsbaseret miljø-, klima- og bistandspolitik Øget fokus på natur, biodiversitet og klimaændringer i skovovervågningen Øget synlighed af Skov & Landskab i forhold til de faglige miljøer Udvikling af ny interaktiv hjemmeside S&L vil stimulere innovationskulturen og øge samarbejdet med erhvervslivet Kompetenceopbygning og omstilling forud for omlægningen af UM s resultatkontrakt med S&L S13 Kompetenceudvikling målretning og opfølgning S14 Enkel og effektiv administration S&L vil opretholde et fagligt velforankret og forudseende myndighedsberedskab, der kan danne grundlag for en aktuel, relevant, pålidelig og brugbar forskningsbaseret myndighedsbetjening af høj kvalitet. Kvaliteten i rådgivningen skal sikres gennem en tæt kobling mellem forskning og formidling, mens relevans og aktualitet sikres ved en tæt kontakt mellem de relevante medarbejdere i centret og i de pågældende ministerier. Emner for særlige rådgivningsindsatser udpeges ved årlige bilaterale møder mellem S&L og de berørte ministeriers styrelser. S&L s skovovervågning vil have et øget fokus på skovens betydning for biodiversiteten og sikringen heraf. Det omfatter bl.a. integrering med overvågningen af skovnaturtyper under Natura 2000, øget fokus på genetisk diversitet og levering af relevante indikatorer nationalt og internationalt. S&L skal desuden levere dokumentation for skovenes bidrag til Danmarks opfyldelse af Kyoto-målene vedr. CO 2 -reduktioner. Synligheden i forhold til centerets interressenter øges bl.a. via artikler i fagtidsskrifter og samarbejde om faglige arrangementer. Desuden skal S&L være mere synlig i den faglige debat, bl.a. i form af læserbreve og kronikker i dagspressen. Befolkningens kendskab til S&L fastholdes via omtaler i medierne 1-2 gange om ugen i gennemsnit. Journalister skal have centrets ekspertdatabase på nethinden, når det drejer sig om skov, landskab og planlægning samt miljøbistand inden for disse områder. Skov & Landskab etablerer en ny, mere overskuelig og interaktiv hjemmeside for bedre at kunne håndtere bl.a. faglig formidling, internationalisering og markedsføring af uddannelser. Formidlingen af forskningsresultater styrkes ved at rykke hjemmesidens fokus mod faglig formidling inkl. faglige arrangementer. Mulighederne for dialog udnyttes mere effektivt, og søgefunktionen optimeres yderligere. S&L s internationale formidling og synlighed styrkes med en selvstændig hjemmeside på engelsk. Målet er at etablere en kreativ innovationskultur, samtidig med at centret bevarer sin troværdighed og integritet. Det skal bl.a. vise sig ved antallet af kommercielle overdragelser og anmeldelser af ny IPR. S&L vil også sikre kapaciteten til at løse mindre udviklingsprojekter og ad hoc-opgaver, der fortsat er efterspurgt blandt både store og små virksomheder. Forskning og kapacitetsopbygningen inden for udviklings- og miljøbistand er endnu et vækstområde på S&L. I er der hjemtaget betydelige midler fra forskningsråd og private fonde til området. Alligevel står S&L overfor betydelige udfordringer på mellemlang sigt på dette område, fordi UM har tilkendegivet, at resultatkontrakterne med en række centre, herunder S&L er under afvikling. Der skal derfor gennemføres en relativt hurtig og strategisk vigtig kompetenceopbygning og omstilling blandt medarbejderne på dette område, således at alternative finansieringskilder kan sikres til at forsætte den succes, som indsatsen hidtil har været. Vedligehold af medarbejdernes viden og kompetencer (humankapitalen) er en afgørende betingelse for at klare sig i konkurrencen om forskningsmidler og i konkurrencen om at tiltrække studerende. Skov & Landskab har i udviklet værktøjer til systematisk kortlægning af kompetencer og kompetenceudviklings-behov via udviklingssamtaler i faggrupper/opgavefællesskaber i samspil med individuelle samtaler. Der er behov for at sikre, at den strategiske kompetenceudvikling prioriteres (opfølgning) og målrettes i forhold til centrets strategiske satsninger. De administrative arbejdsgange, som centret har mulighed for at påvirke, søges tilrettelagt efter LEAN-principperne:

14 Kundeorientering, flow (fjerne flaskehalse), standardiseringer og synlighed. Sekretariatet starter projekt op i efteråret 2008.

15 II. Foreløbig specifikation af udviklingsmålene Bidrag til opfyldelse af 8 udvalgte KU-mål Ref. Mål S&L-bidrag K01 Forskningsproduktion (Mål nr. 1 i KU s udviklingskontrakt) KU vil fastholde et højt niveau i forskningsproduktionen pr. VIPårsværk i form af artikler i peerog ikke peer-reviewede tidsskrifter, bøger og antologier. S&L har i de seneste år opprioriteret indsatsen omkring fagfællebedømte artikler, og denne indsats forventes fortsat i de kommende år. Den øvrige del af forskningsproduktionen søges fastholdt omkring det nuværende (høje) niveau. Videnskabsministeriet forventes i 2008 at fastlægge nye retningslinjer for universiteternes opgørelse af denne indikator, og S&L vil i 2009 justere de interne procedurer i overensstemmelse med KU/LIFE s retningslinjer. S&L s mål for antal fagfællebedømte artikler i 2008, 2009 og 2010 er: Niveau ultimo 2008: 79 Milepæl ultimo 2009: 86 Milepæl ultimo 2010: 94 K02 K03 K04 Tiltrækning af eksterne forskningsmidler (Mål nr. 3 i KU s udviklingskontrakt) KU vil ud fra gennemsnitttet af øge de samlede eksterne forskningsindtægter med 10 % inden udgangen af Optag (Mål nr. 5 i KU s udviklingskontrakt) Med udgangspunkt i at fastholde et optagelsestal, der svarer til den procentvise andel af en ungdomsårgang, er det forventningen, at KU i 2010 vil øge sit optag på bacheloruddannelserne med ca. 400 studerende. Iværksætteri (Mål nr. 9 i KU s udviklingskontrakt) KU vil øge antallet af ECTSgivende iværksætterkurser til 16 i S&L har siden centrets dannelse i 2004 haft en samlet ekstern finansieringsgrad på % (inkl. taxameter fra UVM, IV o. lign.). De eksterne forskningsmidlers andel af den samlede omsætning (finansieringsgrad) udgjorde % i samme periode. Centret forventer at fastholde dette niveau i perioden , og samtidig vil S&L arbejde systematisk med at øge den gennemsnitlige bevillingsstørrelse samt deres forskningspotentiale. S&L s mål for tiltrækning af eksterne forskningsmidler i 2008, 2009 og 2010 er: Niveau ultimo 2008: 50 mio. kr. Milepæl ultimo 2009: 50 mio. kr. (2008-priser) Milepæl ultimo 2010: 50 mio. kr. (2008-priser) S&L bidrager til to bacheloruddannelser: Landskabsarkitektur & Bydesign og Naturressourcer. Centret har et stort netværk i den grønne sektor og en aktiv informationsaktivitet. S&L vil fremme optaget på LIFE s grønne uddannelser ved systematisk at sikre deres synlighed, når det er relevant i den øvrige informationsaktivitet. I 2008 har S&L igen afholdt konkurrencen Design din by for unge som led i markedsføringen af bacheloruddannlsen i landskabsarkitektur & bydesign i samarbejde med KOM på LIFE. Gentages evt. i Desuden er der produceret to korte reklamefilm, der ligger på YouTube, sendes rundt via Facebook og vises i tog på Kystbanen. Markedsføringen af uddannelsen til skov- og landskabsingeniør er bl.a. styrket med ansættelsen af ny markedsføringsansvarlig på Skovskolen. Den nye hjemmeside, der vil være i luften fra 2009 vil i højere grad have fokus på markedsføring af uddannelser, også i forhold til internationale studerende. Desuden bidrager S&L generelt til KOM s markedsføring med detailkendskab til de uddannelser, S&L er involveret i. Aktiviteterne indgår desuden i S&L s strategiske indsatsområder 14 (Indsats på markedsføring af uddannelser) og 16 (Nye uddannelser på vej). S&L planlægger at bidrage med ovenstående aktiviteter i 2008, 2009 og 2010 for at fastholde optagelsestallet for Landskabsarkitektur & Bydesign til følgende niveauer: Niveau ultimo 2008: 45 Milepæl ultimo 2009: 70 Milepæl ultimo 2010: 75 S&L planlægger at udvikle et ECTS-givende iværksætterkursus, som kan tilbydes både ved diplomingeniøruddannelsen i Nødebo og ved kandidatuddannelserne på Frederiksberg. Aktiviteterne indgår desuden i S&L s strategiske indsatsområde 30 (Indsatser for at udvikle en innovationskultur). S&L planlægger at bidrage med følgende aktiviteter i 2008, 2009 og 2010 for at øge iværksætteritiltag:

16 K05 K06 K07 Efter- og videreuddannelse (Mål nr. 13 i KU s udviklingskontrakt) KU vil øge antallet af betalende studerende på deltids- og heltidsuddannelserne i 2010 med 10 % til ca studerende. KU vil øge deltagerbetalingen på heltids- og deltidsuddannelserne i 2010 med 20 % til i alt 30,8 mio. kr. Deltagelse i den offentlige debat (Mål nr. 14 i KU s udviklingskontrakt) KU vil ud fra det nuværende udgangspunkt øge antallet af omtaler i den skrevne presse registreret i Infomedia og Lexis Nexis samt registreringer i CURIS med 5 % i Samarbejde med erhvervslivet (Mål nr. 15 i KU s udviklingskontrakt) KU vil fra udgangspunktet i 2008 øge antallet af samarbejdsaftaler med 10 % i aftaleperioden. Endvidere at øge antallet af solgte licenser samt indtjeningen ved salg af licenser med 10 % i aftaleperioden Niveau ultimo 2008: 1 Milepæl ultimo 2009: 1 Milepæl ultimo 2010: 1 S&L er ansvarlig for to efteruddannelser, hvori der indgår betaling: Parkdiplomuddannelsen i regi af Undervisningsministeriet og Master i landdistriktsudvikling og landskabsforvaltning i regi af Videnskabsministeriet. De samlede indtægter udgjorde i 2007 henholdsvis kr. og kr. Begge efteruddannelser markedsføres intensivt sammen med de øvrige uddannelsesinstitutioner, som bidrager til undervisningen, og LIFE har netop gennemført en annoncekampagne for Parkdiplomuddannelsen. Hvis der kommer et kommende øget taxametertilskud og en tilsvarende reduktion i deltagerbetalingen, så vil det vil øge interessen for efteruddannelserne. Herudover er der planer om at tilbyde særligt markedsrelevante kurser ved et samarbejde mellem Skovskolen og uddannelserne på Rolighedsvej. Desuden har S&L en stor indtægtsdækket virksomhed med faglige arrangementer. Vil bl.a. blive videreudviklet gennem øget samarbejde med de grønne sektorer, flere skræddersyede arrangementer og nye typer arrangementer. Aktiviteterne indgår desuden i S&L s strategiske indsatsområder 24 (Stabil tilgang af kursister) og 14 (Indsats på markedsføring af uddannelser). S&L planlægger at bidrage med følgende aktiviteter i 2008, 2009 og 2010 for at øge antallet af betalende studerende på heltids- og deltidsuddannelserne: Niveau ultimo 2008: 24 Milepæl ultimo 2009: 29 Milepæl ultimo 2010: 34 S&L prioriterer kontakt til pressen højt og følger løbende resultaterne gennem Infomedia. I 2007 var antallet af omtaler heri 316, og det er målet, at dette tal øges med ca. 5 % årligt i de kommende år. Ambitionen er at fastholde synligheden i forhold til befolkningen og øge synligheden i forhold til de grønne sektorer, bl.a. ved at deltage mere i debatten i dags- og fagpressen. Aktiviteterne indgår desuden i S&L s strategiske indsatsområde 23 (Synlighed i sektorerne og i offentligheden). S&L planlægger at bidrage med følgende aktiviteter i 2008, 2009 og 2010 for at øge antallet af omtaler i den skrevne presse: Niveau ultimo 2008: 332 Milepæl ultimo 2009: 348 Milepæl ultimo 2010: 366 S&L planlægger at bidrage med følgende aktiviteter i 2008, 2009 og 2010 for at øge antallet af samarbejdsaftaler: S&L har haft en vækst i antallet af erhvervs-ph.d. er. S&L vil arbejde for at fastholde omsætningen og niveauet, hvad gælder antallet patenter og licensaftaler, dvs. minimum 1 om året. Aktiviteterne indgår desuden i S&L s strategiske indsatsområde 30 (Indsatser for at udvikle en innovationskultur). Der fastsættes ikke milepæle for de enkelte år. K08 Forskningsbaseret myndighedsbetjening (Mål nr. 16 i KU s udviklingskontrakt) Det er KU s mål, at kontrakterne med hhv. Fødevaremin. Familieog Forbrugermin. og Miljømin., fornyes som 4-årige rullende aftaler med årlig justering efter nærmere aftalte resultatkrav. S&L/LIFE har ultimo 2007 indgået kontrakter med Miljøministeriet (MIM) og Udenrigsministeriet (UM) for henholdsvis en 4- og en 3- årig periode. Endvidere indgås tillægskontrakter og ad hockontrakter om myndighedsbetjening for Miljøministeriet, Klima- og Energiministeriet samt flere. Kontrakten med MIM er en rullende aftale med årlig opgørelse og justering, mens UM-kontrakten er 3-årig med årlige resultatopgørelser. Aktiviteterne indgår desuden i S&L s strategiske indsatsområder 19 (Kompetencer og videnberedskab i forhold til Miljøministeriet), 21 (Kompetencer og videnberedskab i forhold til Udenrigsministeriet) og 22 (Service til og dialog med ministerierne) S&L har som mål at forny/forlænge/opfylde kontraktmål vedr. følgende kontrakter i 2008, 2009 og 2010:

17 Niveau ultimo 2008: Årlig genforhandling og fornyelse af kontrakten med MIM Milepæl ultimo 2009: Årlig genforhandling og fornyelse af kontrakten med MIM Milepæl ultimo 2010: Årlig genforhandling og fornyelse af kontrakten med MIM og forhandling med UM om Bidrag til opfyldelse af LIFE-mål Ref. Mål S&L-bidrag L01 L02 L03 L04 L05 L06 L07 L08 Inspirationsliste, uddannelse Optag Med hvilke tiltag vil S&L bidrage til at øge optaget på LIFE s bacheloruddannelser? Optag Med hvilke tiltag vil S&L bidrage til at forøge optaget af kandidatstuderende med en bacheloreksamen taget uden for LIFE? Frafald Med hvilke tiltag vil S&L bidrage til at formindske frafaldet på bacheloruddannelserne? Gennemførelse Med hvilke tiltag vil S&L bidrage til at de bachelorstuderende hurtigere gennemfører deres studium? Gennemførelse Med hvilke tiltag vil S&L bidrage til at de kandidatstuderende gennemfører deres studium inden for normeret tid? Internationalisering Hvor stor en del af S&L s kandidatkurser udbydes på engelsk? Internationalisering Hvad er S&L s planer mht. anvendelse af e-learning? Kvalitetssikring Hvad er S&L s planer mht. kvalitetssikring? S&L vil fremme optaget af nye studerende i Landskabsarkitektur og Bydesign ved at gennemføre en årlig konkurrence for unge samt aktivt inddrage de studerende i at virke som ambassadører for sin uddannelse S&L har et stort netværk i den grønne sektor og en aktiv informationsaktivitet. S&L vil fremme optaget på LIFE s grønne uddannelser ved systematisk at sikre deres synlighed når relevant i den øvrige informationsaktivitet S&L vil øge informationsindsatsen i forhold til de tekniske skoler og studerende på de kortere videregående uddannelser S&L vil aktivt arbejde for en øget rekruttering af udenlandske studerende samt arkitektstuderende til kandidatuddannelsen i Landskabsarkitektur S&L vil i regi af sine EM-uddannelser levere en selvstændig markedsføring herhjemme og i udlandet i samarbejde med LIFE- U og S S&L vil arbejde for at skabe et kreativt og stimulerende studiemiljø på Campus Frederiksberg og ved Skovskolen i Nødebo S&L vil forsætte det tætte samarbejde med Foreningen af Naturressourcestuderende for gennem information og fælles aktiviteter at opbygge en studieidentitet, der mindsker rodløshed og øge fastholdelsen S&L vil fremme gennemførelsen af bacheloruddannelsen i Landskabsarkitektur og Bydesign ved et godt samarbejde med praktikværter og en aktiv opfølgning på bachelorpraktikken i det 3. studieår S&L vil forsætte det tætte samarbejde med Foreningen af Naturressourcestuderende for gennem information og aktiviteter at øge motivationen for at nå hurtigt videre til kandidatstudiet S&L vil indføre en fælles årsafslutning for studerende på landskabsarkitektuddannelsen S&L vil øge fokus på kvalitet i vejledningen, særligt omkring specialet, og vil sammen med LIFE arbejde for mere fleksibilitet omkring re-eksamener, kursustilmeldinger etc. Forst kandidaten, SUTROFOR, SUFONAMA Kandidat i Landskabsforvaltning udbydes på engelsk, på nær enkelte kurser der er meget stærkt relateret til dansk planpraksis. Disse udbydes på dansk efter aftale med LIFEs direktion. Samtlige kurser på kandidatuddannelsen i Landskabsarkitektur udbydes på engelsk fra 2008 S&L arbejder systematisk med en langsom udbredelse af e- learning på sine internationale uddannelser Hvis LIFE sikrer mulighed for, at udenlandske studerende kan tage enkeltfag pr e-learning LIFE og fx gå til en LIFE eksamen overvåget af et lokalt samarbejdsuniversitet, så vil S&L starte initiativer om Masters og enkeltfagsstudier på området. S&L har et veludviklet internt kvalitetssikringssystem af publikationer og ansøgninger, der bygger på fagfællekritik samt teknisk bistand til korrektur og layout. Siden fusionen pr. 1/ har der imidlertid ikke været samme ledelsesmæssige fokus på det som tidligere, idet det er delegeret til forskningscheferne.

18 L09 L10 Nye uddannelser Hvad er S&L s planer mht. nye uddannelsesaktiviteter? Samarbejde med erhvervslivet Hvad er S&L s planer mht. samarbejde med erhvervslivet? Inspirationsliste, HR Kvalitetssikringssystemet vil i perioden blive revitaliseret, idet delegeringen beholdes. Bedre opfølgning og organisation af systemet med kursusevalueringer [KJNI] S&L planlægger at stille sig i spidsen for skabelsen af ny tværfakultær (LIFE + NAT + FARMA + JUR) kandidatuddannelse i Natur- og Miljøforvaltning, der vil integrere kandidatuddannelserne i landskabsforvaltning og evt. skovbrug samt specialiseringerne i Natur og Miljø under kandidatuddannelsen i biologi og evt. Systems and Sustainability og Environmental Science under kandidatuddannelsen i agronomi. S&L vil i foråret 2009 opstarte arbejdet med Erasmus Mundus II ansøgninger i første omgang baseret på SUTROFOR, derefter en baseret på SUFONAMA. Andre overvejes også S&L vil i efteråret 2009 udbyde mellemlang videregående uddannelse på parkområdet enten som en selvstændig uddannelse eller som et tema på SLING-uddannelsen S&L har haft en vækst i antallet af erhvervs-ph.d. er S&L vil arbejde for at fastholde omsætningen og niveauet i antallet nye patenter og licensaftaler S&L vil etablere nye partnerskabsaftaler med brancheorganisationer, virksomheder og offentlige forvaltninger inden for skov, park og landskab L11 L12 L13 L14 L15 L16 Rekruttering Eks. forbedre mulighederne for rekruttering på XX måde og evt. inden for XX område Eks. særligt mål inden for internationalisering Eks. særligt mål for kvinder eller andre minoriteter Kompetenceudvikling Eks. Opgradere XX medarbejdergruppes kompetencer Eks. holde GRUS for samtlige faggrupper Fak.dir. har besluttet, at det skal være obligatorisk at afrapportere på MUS. Medarbejdertilfredshed Eks. gennemføre MTU Eks. opfølgningspunkter fra en allerede gennemført MTU Internationalisering Eks. Øge ph.d. mobilitet Eks. Forbedre rekruttering af internationale kandidater Løn Eks. forbedre lønforhandlingsprocessen og/eller den efterfølgende information til medarbejderne om resultatet Ledelse Eks. Uddanne XX faggruppe/studie/projektleder e Eks. større gennemsigtighed i ledergruppens beslutninger Eks. fokus på samarbejdet i ledergruppen S&L vil fortsat arbejde for at være en attraktiv arbejdsplads for danske såvel som udenlandske forskere og lærerkræfter. S&L vil fremme integration af udenlandske medarbejdere i det danske samfund samt virke for ligeværdige karrieremuligheder for mænd og kvinder En sammenfatning af centrets mål for kompetenceudvikling samt en status for afdelingernes opfølgning på udviklingssamtaler (GRUS og MUS) udarbejdes. Et enkelt system til lagring og opfølgning af udviklingsplaner og informationer om kompetencer overvejes implementeret. Fortsat opfølgning på handlingsplaner i medfør af MTU 2007 Gentagelse af MTU i 2010 S&L vil bl.a. på basis af sine internationale uddannelser forsat tiltrække internationalt anerkendte forskere som Visiting Scholars Lønforhandlingsprocessen er i de sidste år gennemført efter en enkelt og effektiv skabelon og til medarbejdere og lederes tilfredshed. Processen fastholdes derfor i sin form. Ledergruppen har i 2008 gennemført en 360 graders analyse i samarbejde med en ekstern konsulent. Resultaterne af analysen skal bl.a. bruges til at styrke ledergruppens samarbejde / arbejdsdeling ved at fokusere på de enkelte lederes stærke sider og muligheder for at udnytte disse stærke sider til fælles gavn. Udmøntningen heraf vil tage sin form i udviklingsperioden. L17 Fravær/sygdom Det gennemsnitlige antal sygedage pr. år ved Skov & Landskab er