Et mere nuanceret syn på HbA 1C -niveauet efterlyses
|
|
- Rebecca Christiansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Debat Et mere nuanceret syn på HbA 1C -niveauet efterlyses Af Henrik Keller Biografi Henrik Keller er speciallæge i almen medicin og praktiserende læge i Kastrup. Forfatters adresse Skottegården 3, 2770 Kastrup. henrik_keller@mail.dk I Månedsskriftet nr. 9, 2012, var der to artikler skrevet af hhv. Knut Borch-Johnsen og Jette Kolding Kristensen & Thomas Drivsholm vedr. de nye diagnostiske kriterier for diabetes. Fremover stilles diagnosen ikke på blodsukkermåling, men på en HbA 1C -koncentration større end 6,5% (48 mmol/l). De to artikler beskrev fint og instruktivt de nye kriterier, men det forekom mig, at de var lige lovligt ensidige og positive. Man må forvente, at emner i et videnskabeligt tidsskrift belyses så objektivt som muligt. Efter læsning af artiklerne får man det indtryk, at jo mere HbA 1C - niveauet sænkes jo bedre. Sådan forholder det sig imidlertid ikke. Emnet er bl.a. behandlet i sidste udgave af Diabetologia (1). Det er faktisk særdeles omdiskuteret, om det er gavnligt at sænke HBA 1C - niveauet til 6,5%. Ganske vist har flere studier vist, at antallet af mikrovaskulære komplikationer falder ved stram diabetesregulering. Enkelte har også vist gavnlig effekt på antallet af hjertedødsfald. Især fremhæves ofte UKPDS, men det er et gammelt studie startet i 1977 (før HbA 1C var»opfundet«), hvor den øvrige behandling var meget dårligere end i dag. Den intensivt behandlede gruppe nåede slet ikke ned på et HbA 1C -niveau på 6,5%, men kun 7,0%. Siden har ADVANCE og VADT vist, at der ingen gevinst er mht. samlet mortalitet ved et lavt HbA 1C -niveau. I VADT var kontrolgruppen endda særdeles dårligt reguleret med et HbA 1C -niveau omkring 8,5%. I den intensivt behandlede gruppe sås øget risiko for hypoglykæmi og vægtøgning. ACCORD-studiet blev stoppet før tiden, idet der var overdødelighed i den intensivt behandlede gruppe. Man mener, at årsagen var øget forekomst af hypoglykæmiudløste arytmier, men det vides ikke med sikkerhed. Man anbefaler derfor nu, at hjertesyge diabetikere skal reguleres knap så stramt. 799
2 Debat Der er således flere studier, der antyder, at forholdet mellem HbA 1C - niveau og mortalitet ikke er lineært, men J- eller U-formet. Der er dog også studier, der viser lineær sammenhæng. Studier, der viser J- eller U- formet sammenhæng, er bl.a.: Atherosclerosis Risk in Communities (2): Her er J-formet sammenhæng vist hos ikkediabetikere. Dvs. årsagen kan ikke tilskrives diabetes eller behandling. Noget tilsvarende fandtes i ADDITION-studiet. National Health and Nutrition Examination Survey (3): U-formet sammenhæng mellem HbA 1C -niveau og mortalitet. I et studie baseret på den engelske General Practice Research Database (4) undersøgtes mortaliteten hos intensivt behandlede diabetikere. Laveste mortalitet fandtes ved et HbA 1C -niveau på 7,5%. Greenfield et al (5) fandt, at et HbA 1C -niveau på 6,5% gav øget mortalitet ved komorbiditet. I to nyere studier (6, 7) viste aggressiv diabetesbehandling ingen effekt på mortalitet. I et studie (7) sås lavt HbA 1C -niveau associeret med lavere kardiovaskulær sygdom, men uændret mortalitet og signifikant øget risiko for hypoglykæmi. På Läkartidningens Diabetessymposium (Malmö, 2011) var et af budskaberne, at der reelt var dårlig evidens for, at et HbA 1C -niveau på 6,5% eller lavere er anbefalelsesværdigt for diabetikere. Jeg er enig i, at det er en fordel, at HbA 1C -niveauet benyttes til diagnostik, idet det er en enkel procedure og et mere stabilt mål, men det er mig en gåde, at man har valgt et så lavt niveau. Det er diskutabelt, om 6,5% er en rimelig grænse, og der er enighed om, at en del patienter slet ikke kan tåle at komme så langt ned. Vi kan altså opleve den paradoksale situation at skulle fortælle en patient, at han/hun har diabetes, men i øvrigt ikke bør komme længere ned i blodsukker. En mere rimelig grænse havde efter min mening været 7,0% (eller evt. 7,5%). Det er mig også en gåde, at man ikke har bevaret de gamle diagnosekriterier, idet vi, som Kristensen & Drivsholm rigtigt anfører, får problemer med IGT og IGF. Der er nemlig ikke den samme evidens mht. risiko for diabetes og et HbA 1C -niveau på 6,0-6,5% som for de»gamle«igt og IGF. Dog vil en del med IGT muligvis fremover blive diagnosticeret som diabetikere, idet postprandial glukose bidrager relativt mere til HbA 1C - niveauet ved lave koncentrationer af HbA 1C (8). Jeg synes, at de konstant sænkede grænser for sygdom (f.eks. mht. diabetes, kolesterol, blodtryk) burde udløse mere debat. Vi kommer til at sygeliggøre mange, og vi skal huske mottoet»primo nil nocere«. Jo mere vi sænker grænser og behandlingsmål, jo større er risikoen for skader og bivirkninger, og jo mindre er gevinsten. Samtidig bliver det kostbart, hvis ofte meget dyre behandlinger skal sættes i værk. Et HbA 1C -niveau på 6,5% svarer til et gennemsnitligt blodsukker på 7,7%. Jeg er overbevist om, at det vil øge antallet af diabetikere i forhold til de gamle kriterier: Fasteglukose over 7,0%. Ikkefasteglukose over 11%. Månedsskrift for almen praksis oktober
3 Litteratur 1. Rutter MK. Low HbA1C and mortality: causation and confounding. Diabetologia 2012;55: Selvin E et al. Glycated hemoglobin, diabetes and cardiovascular risk in nondiabetic adults. N Engl J Med 2010;362: Carson AP et al. Low hemoglobin A1C and risk of all-cause mortality among US adults without diabetes. Circ Cardiovasc Qual Outcomes 2010;3: Currie CJ et al. Survival as a function of HbA1C in people with type 2 diabetes: a retrospective cohort study. Lancet 2010;375: Greenfield S et al. Comorbidity affects the relationship between glycemic control and cardiovascular outcomes in diabetes: a cohort study. Ann Int Med 2009;151: Duckworth W et al. Glucose control and vascular complications in veterans with type 2 diabetes. N Eng J Med 2009;360: Turnbull FM et al. Intensive glucose control and macrovascular outcomes in type 2 diabetes. Diabetologia 2009;52: Ceriello A. The glucose triad and its role in comprehensive glycaemic control: Current status, future management. Int J Clin Pract 2010;64: Svar til Henrik Keller fra Jette Kolding Kristensen og Thomas Drivsholm Tak til praktiserende læge Henriks Keller for hans kommentarer til vores artikel»hba 1C som nyt diagnosekriterium for diabetes hvordan bruges det i praksis?«, i Månedsskriftet, nr. 9, Henrik Keller anerkender, at HbA1C-niveauet med fordel kan anvendes som diagnostisk redskab, men sætter spørgsmålstegn ved, om 6,5% er en rimelig grænse. Dette er da også noget, der er blevet debatteret både nationalt og internationalt igennem flere år. Den svære kunst er netop på den ene side at identificere så mange som muligt, hvor intervention i form af nonfarmakologisk og farmakologisk behandling kan gøre en forskel i forhold til morbiditet og mortalitet, og på den anden side ikke unødigt sygeliggøre en masse mennesker. Baggrunden for valget bliver belyst i artiklen»nye diagnostiske kriterier for diabetes: hvorfor?«. Realiteten er, at man internationalt igennem flere år har anbefalet denne grænse, og vi har i Danmark ikke på nuværende tidspunkt evidens for, at grænsen bør sættes anderledes. Fremtidig forskning kan forhåbentlig bidrage til mere viden på dette område. Vores artikel omhandler anvendelsen af HbA 1C -niveauet som diagnostisk redskab og belyser ikke behandlingsmålene for HbA 1C - niveauet. Tidligere behandlingsvejledninger anbefalede behandlingsmål for HbA 1C -koncentrationen på < 6,1% for alle (1). Som Henrik Keller ganske rigtigt påpeger, tror man ikke længere, at det for alle patienter er gavnligt med et så lavt et HbA 1C -niveau. Hvilket er helt på linje med den behandlingsvejledning, der i 2011 blev publiceret i et samarbejde mellem DSAM og DES (2), og som forfattergruppen er helt enig i. Her er anbefalingen at være proaktiv i forhold til opsporing af diabetes, således 801
4 Debat at diagnosen stilles på et tidligt tidspunkt i sygdomsudviklingen. Følgerne efter længere tids hyperglykæmi fjernes ikke med efterfølgende intensiv glukoseregulering (3). I den proaktive behandling er behandlingsmålet en HbA 1C - koncentration 48 mmol/mol (6,5%) hos personer med relativt lave udgangsniveauer af HbA 1C -niveauet (HbA 1C -koncentration < 70 mmol/mol (8,5%)). Reduktion af hyperglykæmi medvirker til at forhale progressionen af vaskulære komplikationer, og i denne sygdomsfase er risikoen for en negativ effekt på prognosen lille. Fastholdelse af en HbA 1C -koncentration 48 mmol/mol (6,5%) vil oftest blive tiltagende vanskelig i takt med sygdomsprogressionen, og der må da sættes individuelle realistisk opnåelige mål for behandlingen under hensyntagen til fordele og ulemper hos den enkelte patient. En mindre gruppe af patienter kan dog livslangt opretholde dette behandlingsmål. Intensiv reduktion af HbA 1C -niveauet hos dysregulerede patienter med bestående makrovaskulære komplikationer er associeret med en risiko for øget mortalitet (4). Her er anbefalingen, at behandlingsmålet er en HbA 1C - koncentration < 58 mmol/mol (7,5%), og aggressiv medikamentel behandling af hyperglykæmien med flere lægemidler frarådes (1). Således er behandlingsmålende i dag langt mere individualiserede i forhold til sygdomsvarighed, patientens tilstand og eventuelle følgesygdomme, end tilfældet var tidligere. Litteratur 1. Type 2-diabetes i almen praksis. En evidensbaseret vejledning. DSAM, Snorgaard O et al. Farmakologisk behandling af type 2 diabetes mål og algoritmer. Institut for Rationel Farmakoterapi, The Diabetes Control and Complications Trial/Epidemiology of Diabetes Interventions and Complications(DCCT/EDIC) Study Research Group. Intensive diabetes treatment and cardiovascular disease in patients with type 1 diabetes. N Engl J Med 2005;353: The Action to Control Cardiovascular Risk in Diabetes Study Group. Effects of intensive glucose lowering in type 2 diabetes. N Engl J Med 2008;358: Svar til Henrik Keller fra Knut Borch-Johnsen Månedsskrift for almen praksis oktober Tak til Henrik Keller for kommentarerne til min artikel Månedsskrift for r Almen Praksis:»Nye diagnostiske kriterier for diabetes: hvorfor?«jeg beklager, hvis min artikel kunne opfattes som et ensidigt partsindlæg. Jeg var af redaktionen blevet bedt om at skrive et indlæg, der belyste baggrunden for den beslutning, der allerede er truffet først i WHO og senere af Sundhedsstyrelsen i Danmark om anvendelse af HbA 1C som diagnostisk test for diabetes. Artiklens omfang tillod ikke en kritisk gennemgang af alle argumenter pro et contra. På dette punkt henvistes den interesserede læser derfor til de to langt mere detaljerede artikler udarbejdet af hhv. den internationale ekspertkomite [1] og WHO [2].
5 Hvorfor er skæringspunktet 6,5% blevet valgt? I kommentaren stiller Henrik Keller spørgsmål ved, hvorfor skæringspunkt på 6,5% er valgt for diagnosen diabetes. Som det fremgik af min artikel [3], så viste analyser af sammenhængen mellem HbA 1C -niveau og tilstedeværelse af specifikke tegn på diabetisk øjensygdom (moderat nonproliferativ diabetisk retinopati), at skæringspunktet ligger lige omkring et HbA 1C -niveau på 6,5 [4]. Netop sammenhængen mellem glukoseniveau og denne diabetesspecifikke mikrovaskulære komplikation har historisk været anvendt af WHO til at fastsætte det diagnostiske skæringspunkt for diabetes. Det var således fremkosten af nye data på dette område der bidrog til at sænke grænsen for fasteplasmaglukose fra 7,8 til 7,0 mmol/l i 1999 [5]. Er diagnosekriterium og behandlingsmål identiske? Det er vigtigt at bemærke, at det, som WHO og senere Sundhedsstyrelsen har taget stilling, til alene er, hvilket niveau for HbA 1C der skal danne grundlag for diagnosen diabetes. Hverken WHO eller Sundhedsstyrelsen har lagt sig fast på 6,5% som behandlingsmål for diabetes. Både nationalt og internationalt er der enighed om, at behandlingsmål skal individualiseres ud fra patientens tilstand, sygdomsvarighed og eventuelle følgesygdomme. Som Henrik Keller påpeger, har flere studier peget på, at sænkning af HbA 1C til mellem 6,5 og 7,0 hos patienter med type 2-diabetes ikke reducerer dødeligheden af hjerte-kredsløbs-sygdom [6-8]. I ACCORD-studiet [6] rejstes mistanken om en direkte negativ effekt af stram metabolisk regulering, idet der påvistes en øget dødelighed hos den intensivt behandlede gruppe. Studiets prædefinerede primære endepunkt var dog baseret på et kombineret vaskulært endepunkt (nonfatalt akut myokardieinfarkt, nonfatalt stroke eller fatal kardiovaskulær event). For dette primære endepunkt var eventraten 6,9% i den intensivt behandlede gruppe og 7,2% i kontrolgruppen (p = 0,16). I to andre studier, ADVANCE og VADT, var der ikke nogen reduktion i den kardiovaskulære eventrate forbundet med intensiv glukoseregulation, men der var heller ingen øget risiko forbundet med intensiv behandling [7, 8]. En nylig metaanalyse baseret på 12 randomiserede studier [9] viste, at risikoratioen for intensiv behandling sammenlignet med konventionel behandling var 1,02 for all cause mortality (95% sikkerheds-interval: 0,91-1,13) og 1,11 (0,92-1,35) for kardiovaskulær dødelighed. Der er med andre ord ikke i metaanalyser påvist en signifikant øget risiko forbundet med intensiv behandling, men det er indlysende, at selv disse insignifikante fund peger på behovet for yderligere studier på området. I ADDITION-studiet (som ikke indgår i metaanalysen) var risikoen for kardiovaskulære events 17% lavere (p = 0,12 ) i den intensivt behandlede gruppe end i gruppen, der fik standardbehandling [10]. Et punkt, der ofte overses i debatten om positive og negative effekter af stram metabolisk regulering, er, at patienter med diabetes 803
6 Debat (uanset om det er type 1 eller type 2) har en betydelig risiko for udvikling af mikrovaskulære komplikationer fra øjne, nyrer og nervebaner. Både for diabetisk retinopati og for diabetisk nyresygdom er det klar dokumenteret i gentagne undersøgelser at en reduktion af HbA 1C reducerer risikoen for udvikling af disse potentielt invaliderende komplikationer til diabetes. Dette forhold skal tages med i overvejelserne, når behandlingsmål for den enkelte patient fastsættes. Samlet betyder dette, at sænkning af HbA 1C næppe bidrager til reduktion af risikoen for udvikling af hjerte-kredsløbs-sygdom, hvorfor der her skal fokuseres på andre midler til risikoreduktion (blodtryk, lipider, rygning, fysisk aktivitet og kost), mens en sænkning af HbA 1C reducerer risikoen for udvikling af mikrovaskulære komplikationer. Afgørende er det dog at slå fast med 7-tommer-søm, at et diagnostisk skæringspunkt ikke er det samme som et behandlingsmål inden for diabetes. Burde glukose være fastholdt som diagnostisk kriterium? Henrik Keller peger på, at ved at skifte til HbA1C som diagnostisk test har vi mistet muligheden for at identificere risikogrupperne IFG og IGT. Dette er korrekt. Ekspertgruppens oprindelige anbefaling indeholdt afgrænsning af en»at risk kategori«baseret på HbA1C [1], men WHO valgte at afstå fra at anvende denne del af anbefalingen. Det skal dog bemærkes, at gruppen med isoleret IFG ikke har nogen væsentlig øget risiko for udvikling af hjerte-kredsløbs-sygdom [11]. Desuden vil langt under 50% af alle med IFG eller IGT nogensinde udvikle diabetes. Af samme grund anbefalede ekspertgruppen, at begrebet»prædiabetes«blev slettet af vokabulariet, og at en fremtidig risikovurdering blev baseret på flere risikofaktorer inkl. køn, alder, etnicitet, fedmegrad og fysisk aktivitet frem for en rent glukosebaseret risikovurdering. Månedsskrift for almen praksis oktober 2012 Vil brug af HbA 1c som diagnostisk test øge diabetesprævalensen? Det korte svar er nej. Globalt vil prævalensen være uændret, men i enkelte populationer vil den stige lidt, andre falde lidt [12]. Dette gælder dog kun, hvis man alene baserer diagnosen på HbA 1C -måling. Hvis man i stedet anvendte kombinationen af HbA 1C, fasteplasmaglukose og en OGTT som diagnostisk test, ville antallet af personer med diabetes stige med %. Dette ville være til gavn for producenter af lægemidler til behandling af diabetes og for diabetesforeningernes medlemstal, men det er langtfra sikkert, det ville være til fordel for patienterne eller samfundet. Målet for WHO og Sundhedsstyrelsen har været at identificere den test, der enklest diagnosticerer de personer, der har størst risiko for udvikling af komplikationer. Det er i dette valg, at loddet faldt ud til fordel for HbA 1C både i ekspertkomiteens, WHO s og Sundhedsstyrelsens analyse. 804
7 Litteratur 1. Nathan DM, Balkau B, Bonora E et al. International expert committee report on the role of the A1C assay in the diagnosis of diabetes. Diabetes Care 2009;32: World Health Organization. Use of glycated haemoglobin (HbA1c) in the diagnosis of diabetes mellitus abbreviated report of a WHO consultation. Geneve: World Health Organization, Borch-Johnsen K. Nye diagnostiske kriterier for diabetes: hvorfor? Månedsskr Alm Praks 2012;90: Colagiuri S, Lee CMY, Wong TY et al. Glycemic thresholds for diabetes-specific 1 retinopathy: implications for diagnostic criteria for diabetes. Diabetes Care 2011:34; Alberti KG, Zimmet PZ. Definition, diagnosis and classification of diabetes mellitus and its complications. Part 1: diagnosis and classification of diabetes mellitus provisional report of a WHO consultation. Diabet Med 1998;15: The action to control cardiovascular risk in diabetes study group (ACCORD). Effect of intensive glucose lowering in type 2 diabetes, N Engl J Med 2008;358: The Advance Collaborative Group. Intensive blood glucose control and vascular outcomes in patients with type 2 diabetes, N Engl J Med 2008;358: Duckworth W, Abraira C, Moritz T et al. Glucose control and vascular complications in veterans with type 2 diabetes. N Eng J Med 2009;360: Hemmingsen B, Lund SS, Gluud C et al. Intensive glycaemic control for patients with type 2 diabetes: systematic review with meta-analysis and trial sequential analysis of randomised clinical trials. Br Med J 2011;343:d Griffin SJ, Borch-Johnsen K, Davies M et al. Cardiovascular outcomes in the ADDITION-Europe study: a five-year cluster-randomised controlled trial of multifactorial therapy in individuals with screen-detected type 2 diabetes. Lancet 2011;378: DECODE-Study (Writing Committee: Tuomilehto J, Borch-Johnsen K, Balkau B, Qiao Q). Glucose tolerance and mortality. Comparison of the WHO and ADA diagnostic criteria. Lancet 1999;354: Christensen DL, Witte DR, Kaduka L et al. Moving to an A1C-based diagnosis of diabetes has a different impact on prevalence in different ethnic groups. Diabetes Care 2010;33:
Hvorfor dør de mindst syge?
Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko
Læs mereVEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM
Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere
Læs merePrædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?
Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Marit Eika Jørgensen Overlæge, Professor Steno Diabetes Center Copenhagen Marit.eika.joergensen@regionh.dk Diabetesforeningen
Læs mereMålet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?
Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende
Læs mereType-2 2 diabetes mellitus Metabolisk syndrom d e b u t d i a g n o s e k o m p l i k død DFU 16.04.2009 Preben Holme Metabolisk syndrom Metabolisk syndrom Taljemål l > 102 cm for mændm > 88 cm for kvinder
Læs mereDet 6. M i diabetes. Prioritering af behandlingsindsatsen hos patienter med type 2-diabetes. Art nr. 11445
Vi er nået til det 6. M i diabetes, som bl.a. fortæller os om, hvilken rækkefølge vi skal vælge i vores vejledning. > Det er svært at begrænse sine råd, når vi vejleder vores patienter fx i forhold til
Læs mereTorsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen
Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:
Læs mereLOW CARB DIÆT OG DIABETES
LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer
Læs mereDiabetes i praksis. Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen
Diabetes i praksis Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen Diabetesforeningen En af Danmarks største patientforeninger: Ca. 90.000 medlemmer Flere end 1.200 frivillige Medlemmer: Personer med
Læs mereHbA 1c som nyt diagnosekriterium for diabetes
Diabetes HbA 1c som nyt diagnosekriterium for diabetes Hvordan bruges det i praksis? Af Jette Kolding Kristensen og Thomas Drivsholm Biografi Jette Kolding Kristensen er praktiserende læge, ph.d. og lektor
Læs mereHbA1c som nyt diagnosekriterium for diabetes - hvord Månedsskrift for praktisk lægegerning Sep 2012; 90: Side 681-681
HbA1c som nyt diagnosekriterium for diabetes - hvord Månedsskrift for praktisk lægegerning Sep 2012; 90: Side 681-681 Månedsskriftet Artikel, af Jette Kolding Kristensen, Thomas Drivsholm. Jette Kolding
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereFact om type 1 diabetes
Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.
Læs mereGeriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG
Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død
Læs mereDigitalt understøttede varme hænder flytter sundhed hos diabetikere og overvægtige. Af praktiserende læge Carl J. Brandt, Ph.D.
Digitalt understøttede varme hænder flytter sundhed hos diabetikere og overvægtige Af praktiserende læge Carl J. Brandt, Ph.D. oktober 2018 esundhed i form af et digitalt dialogværktøj (LIVA) til understøttelse
Læs mereEnsomhed og hjertesygdom
Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.
Læs mereSiemens Healthcare Diagnostics Inc. Dato: 23. april 2013. Vigtig information om DCA HbA1c reagenskit, varenummer 6162000.
Dato: 23. april 2013 Vigtig information om DCA HbA1c reagenskit, varenummer 6162000. Siemens Healthcare Diagnostics er glade for at kunne introducere en ny anvendelse af Hæmoglobin A1c reagenset til DCA
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mereKliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
Læs mere1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom
Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle
Læs mereForebyggelse og sundhedsfremme Diabetes. Adm. direktør Henrik Nedergaard
Forebyggelse og sundhedsfremme Diabetes Adm. direktør Henrik Nedergaard Diabetesforeningen En af Danmarks største patientforeninger: Ca. 90.000 medlemmer Ca. 1.200/5.000 frivillige Både type 1, type 1½
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereFarmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka
Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Ole Snorgaard, overlæge Endokrinologisk Afd. Hvidovre Hospital Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset
Læs mereEt bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center
Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer
Læs mereType 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)
Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD
Læs mereDansk Selskab for Klinisk Ernæring
Dansk Selskab for Klinisk Ernæring Dansk Selskab for Dysfagi NKR: Øvre dysfagi (synkebesvær) - Opsporing, - Udredning - Udvalgte indsatser DSKE3105@outlook.dk outlook Forkerte datoer Forkerte e-mail forsinket
Læs mereEPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM
EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias
Læs mereScreening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer
Læs mereGestationel diabetes
Diabetes Gestationel diabetes Af Jette Kolding Kristensen & Per Ovesen Gestationel diabetes ses hos 3% af alle gravide, og med nye anbefalede kriterier vil andelen stige til 8%. Disse svangre har øget
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereDU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN.
ARTIKLER MED RESULTATER BASERET PÅ INTER99-DATA. DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN. DIABETES, PRÆDIABETES OG GENER Resumé af artikel af Glümer C., Jørgensen T. og Borch-Johnsen
Læs mereEn tablet daglig mod forhøjet risiko
En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge
Læs mereFysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker
Fysioterapi virker Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes Fysisk træning sænker blodsukkerniveauet og kan reducere behovet for antidiabetika hos patienter med type 2-diabetes. Træningen bør forestås
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?
Læs mereKost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Læs mereFodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital
Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Seminar om boldspil og sundhed, d. 2. februar 2010 1 HYPERTENSION Vigtigste modificerbare
Læs mereType 2-diabetes og diabetisk retinopati
623 Type 2-diabetes og diabetisk retinopati Jette Kolding Kristensen & Toke Bek Blindhed og synshandikap som følge af diabetes kan oftest forebygges ved god regulering og screening for retinopati. I artiklen
Læs mereHJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015
HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng
Læs mereBetydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes
Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Delstudie III Et randomiseret kontrolleret forsøg Ph.d. afhandling Lisbeth Kirstine Rosenbek Minet, fysioterapeut, cand.
Læs mere13 års forskel i Ålborg
MÆNDS SUNDHED Program Nanna Ahlmark: Mænd i København: peer-til-peer som metode til at mindske ulighed i sundhed. Dag Ellingsen: Men Only et norsk projekt om mænd i rehabilitering. Annette Pedersen: Tidlig
Læs mereAnnex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler
Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige på tidspunktet for Kommissionens afgørelse. Efter Kommissionens afgørelse
Læs mereDEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk
DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation
Læs mereKomorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Læs mereNY OVERENSKOMST 2018
NY OVERENSKOMST 2018 Flere patienter/komplicerede patienter Høj kvalitet Ny honorering Forløbsydelsen T2 Re-tænke organisation/struktur for kronikere Fokus på personalet Personalet bliver også behandlere
Læs mereRapport nr. 6 Fotoscreening for diabetisk retinopati
Rapport nr. 6 Fotoscreening for diabetisk retinopati s. 2: Forside s. 3: Gruppe af eksperter (kilder) s. 4: Problemstilling s. 5: Undersøgelse s. 6: Kvalitetssikring s. 8: Økonomi Fotoscreening for diabetisk
Læs mereKliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.
Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december
Læs mereKort fortalt. Fysisk aktivitet og type 2-diabetes
Kort fortalt Fysisk aktivitet og type 2-diabetes Fysisk aktivitet og type 2-diabetes HØJT BLODSUKKER (HYPERGLYKÆMI) Hvis dit blodsukker er højt ( 15 mmol/l), før du vil dyrke fysisk aktivitet, men du føler
Læs mereHvornår er FreeStyle Libre Flash efter sundhedslovgivningen et behandlingsredskab?
Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 Ankestyrelsen E-mail: ast@ast.dk Dato: 25. januar 2017 Enhed: Sagsbeh.: Sagsnr.: Dok. nr.: Til Ankestyrelsen Ankestyrelsen har ved henvendelse
Læs mereRationel farmakoterpi
Rationel farmakoterpi Palle Mark Christensen praktiserende læge, Lægerne Lærkevej, Otterup Lægemiddelkonsulent i Region Syddanmark Speciallæge i almen medicin og klinisk farmakologi, ph.d. Program 09.00-09.45
Læs mereHvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?
Klaus Johansen RATIONEL FARMAKOTERAPI 1105 Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Man kan fremover ikke nøjes med at meddele patienten, at kolesteroltallet er for højt, udskrive en
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereDIABETES - Projektoplæg
DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt
Læs mereDiabetic Nephropathy
Diabetic Nephropathy Steno Diabetes Center The magnitude of the problem 2010 2030 Total number of people with diabetes (age 20-79) Prevalence of diabetes (age 20-79) 285 million 438 million 6.6 % 7.8 %
Læs mereAktiviteter Hvad står der i kalenderen? Historie Diabetes. Tema HbA1c fremtidens diagnostiske test ved Diabetes
Vitenskapelig artikkel Vitenskapelig artikkel Siemens Hovedkontor Internationalt Siemens Healthcare Hovedkontor Internationalt Siemens AG Wittelsbacherplatz 2 D-80333 Munich Germany Siemens AG Healthcare
Læs mereDiabetes Impact Study
Diabetes Impact Study Pressemøde den 20. august 2015 Henrik Nedergaard Adm. direktør Baggrund 306.624 registreret med diabetes i Danmark (år 2011) Seneste økonomital er fra 2006 - beregnet på tal fra 2001
Læs mereManuel behandling for patienter med hofteartrose
Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og
Læs mereHjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital
Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereObservation af smerter hos patienter med demens
Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel
Læs mereHVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?
HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk
Læs mereFælles databaseret, national konsensus på diabetesområdet
Fælles databaseret, national konsensus på diabetesområdet Professor Peter Rossing, formand for Dansk Voksen Diabetes Database Peter Rossing 1 Historie Optur 2004-2005 Opstart af NIP-diabetes, formandskab
Læs mereDysreguleret diabetes - skal kosten ændres?
Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret
Læs mereDiabetes og hjertesygdom - en og samme sygdom? Lene Rørholm Pedersen, læge og ph.d.
Diabetes og hjertesygdom - en og samme sygdom? Lene Rørholm Pedersen, læge og ph.d. Effects of exercise and weight loss on insulin resistance, low-grade inflammation, dyslipidaemia and abdominal obesity
Læs mereInden udgangen af 2009 kan I få følgende svar, når I har bestilt HbA1c :
HbA1 c Inden udgangen af 2009 kan I få følgende svar, når I har bestilt HbA1c : Hæmoglobin A1c;Hb(B) = 7,0 % Hæmoglobin A1c (IFCC); Hb(B) = 53 mmol/mol Glucose, middel (fra HbA1c); P = 8,5 mmol/l Dette
Læs mereÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital
ÆLDRE OG KRÆFT Introduktion Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc University of Southern Denmark Odense University Hospital HISTORISK UDVIKLING AF ÆLDRE OG KRÆFT National Cancer Institute and
Læs mereEpidemiology of Headache
Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,
Læs mereMultisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?
Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver
Læs mereKritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence
Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm
Læs mereFormulering af anbefalinger
KLINISKE RETNINGSLINJER KRÆFT Vejledning Formulering af anbefalinger Version 1.1 0 Hvem Anbefalingen formuleres af den enkelte DMCG/retningslinjegruppe, evt. med sparring fra kvalitetskonsulent i Retningslinjesekretariatet.
Læs mereKostvejledning for borgere med særlig behov
Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...
Læs mereHjemmeblodtryksmåling i almen praksis
Hjemmeblodtryksmåling i almen praksis 2. udgave 2007 Hjemmeblodtryksmåling i almen praksis Denne 2. udgave er revideret af professor, ph.d., praktiserende læge Bo Christensen. Koordinator for DSAM s kliniske
Læs mereHåndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
Læs mereStepped care. Allan Jones - PSYDOC
Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på
Læs mereHvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Læs mereFOREBYGGELSESKONSULTATIONEN MERE END ET KM EFTERSYN?
FOREBYGGELSESKONSULTATIONEN MERE END ET 50.000 KM EFTERSYN? Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d 2011 Risikovurdering Motivation Risikokommunikation Behandlingsplan Risikovurdering Værktøj
Læs mereFysioterapi i behandlingen af type-2 diabetes. f y s i o t e r a p i virker
f y s i o t e r a p i virker Fysioterapi i behandlingen af type-2 diabetes Træningen bør forestås af fysioterapeuter, da der ud over diabetiske symptomer skal håndteres muskuloskeletale problemer, neuropati,
Læs mereKommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.
Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. 1. Det anføres, at OR for maorier vs. ikke-maorier er 3.81.
Læs merePrioriteringskoncept version 1.0, April 2014
Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014 Konceptets formål Som udgangspunkt for prioritering af databasen skal foreligge en beskrivelse, som nuancerer volumen og alvorlighed og betydning af databasen.
Læs mereGuidelines. Lederkursus, Middelfart 27. april 2012
Guidelines Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus, Middelfart
Læs mereTeleCare Nords afslutningskonference d. 18 november 2015 Lisa Korsbakke Emtekær Hæsum
Source: www.project-read.com TeleCare Nords afslutningskonference d. 18 november 2015 Lisa Korsbakke Emtekær Hæsum 22/11/2015 1 Hvad er health literacy? Health literacy på dansk Hvorfor er health literacy
Læs mereNethindens gule plet (macula)
Nethindens gule plet (macula) Øjets opbygning C De små blodårer (kapillærer) FIGUR Nethinden Type diabetes (ungdomsdiabetes) en alvorlig risiko for synet f Jakob Grauslund Læge, ph.d.-studerende Odense
Læs mereAN-2011-2621 Markedsføring, udsagn om lægemiddels egenskaber, indikationsområde. Michael Clan (formand), Lars Almblom, Strange Beck og Kim Dalhoff
Ankenævnet AN-2011-2621 Markedsføring, udsagn om lægemiddels egenskaber, indikationsområde Ankenævnets sagsnr.: AN-2011-2621 Afgørelsesdato: 31. januar 2012 Ankenævn: Klageemne: Michael Clan (formand),
Læs mereFup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse
Læs mereVidenskabelige konklusioner
Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ophævelse af suspenderingen og ændring af markedsføringstilladelserne for lægemidler indeholdende aprotinin fremlagt af EMA 8 Videnskabelige konklusioner
Læs mereGuidelines for. type 2-diabetes. En fælles behandlingsvejledning med enslydende kliniske behandlingsmål
Guidelines for type 2-diabetes En fælles behandlingsvejledning med enslydende kliniske behandlingsmål indhold Forord... 3 Farmakologisk behandling af type 2-diabates... 4 Insulinbehandling af patienter
Læs mereU-TURN forskningsprojektet Resultater og læringer
U-TURN forskningsprojektet Resultater og læringer Mathias Ried-Larsen, Postdoc. & Mette Yun Johansen, Ph.d. stud. Center for Fysisk Aktivitet, Rigshospitalet, Danmark Hjerteforeningens Sundhedskonference
Læs mereDe fysiske grænser for dig og din medicinske patient
De fysiske grænser for dig og din medicinske patient Leif Skive - Korsika 2013 Motion/Sport med DIABETES MELLITUS? kan man det? Vigtigt i rådgivningssituationen Hjælper motion på Type 1 diabetes? Forholdsregler
Læs mereVed undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:
Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences
Læs mereKulhydrattælling og Type 2 Diabetes
Steno Diabetes Center Copenhagen Afdelingen for mad og Ernæring Kulhydrattælling og Type 2 Diabetes 28.10.17 Anne Grynnerup Skouboe Klinisk diætist 1 Steno Diabetes Center Copenhagen Slide no 2 Dagens
Læs mereRIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH
RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes Baggrund og formål I Danmark udgør type 2-diabetes 80-85 % af de
Læs merePALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens
PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Læs mereUdarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Læs mereProjekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer
Velfærdsløftet er lige om hjørnet København den 23. oktober 2013 Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer PLATFORM Fondsgiver UNIK Partnerskabet Teknologi
Læs mereDato 18-06-2015. Retningslinjen forventes udgivet primo juli 2015.
Dato 18-06-2015 Sagsnr. 4-1013-41/2 ANWS anws@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for udvalgte sundhedsfaglige indsatser ved rehabilitering til patienter med type 2 diabetes
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs mereSkal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?
Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Hvad syntes I? Udviklingen af en kræftknude Tumor fører til død Tumor giver symptomer Tumorstørrelse Tumor kan detekteres Tid Tumorstørrelse
Læs mere