Mål- og indholdsbeskrivelse SFO SKØRPING SFO

Transkript

1 Mål- og indholdsbeskrivelse SFO SKØRPING SFO

2 Indledning Byrådet blev pr. 1. august 2009 forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet SFO. Offentliggørelse af mål- og indholdsbeskrivelser for SFO skal give borgerne mulighed for at få indblik i den enkelte kommunes prioriteringer og serviceniveau i forhold til skolefritidsordninger. Formålet med beskrivelserne er desuden at fremme, at skolefritidsordningerne inddrages i opfyldelsen af folkeskolens formål. Rebild Byråd behandlede og godkendte på sit møde den 27. august 2009 Retningslinjer for udarbejdelse af mål- og indholdsbeskrivelser i SFO i Rebild Kommune. Med retningslinjerne blev der fastlagt et overordnet formål og et fælles læringsbegreb for SFO erne i Rebild Kommune. Desuden blev det vedtaget en generel skabelon til brug ved udarbejdelse af mål- og indholdsbeskrivelser på den enkelte SFO. Skabelonen sætter rammen for beskrivelsernes indhold og sikrer derved sammenhængen til Rebild Kommunes Sammenhængende Børnepolitik, Skolepolitik, skolernes elevplansarbejde og læreplansarbejdet i kommunens daginstitutioner. Kompetencen til at udarbejde de konkrete mål- og indholdsbeskrivelser har Byrådet delegeret til skolebestyrelserne. Mål- og indholdsbeskrivelserne udarbejdes/revideres med to års mellemrum i forbindelse med udarbejdelsen af skolernes kontrakter. De reviderede mål- og indholdsbeskrivelser fremlægges til godkendelse i Børne- og Ungdomsudvalget som en del af skolernes kontrakter. Herværende mål- og indholdsbeskrivelse for Skørping SFO er således sammensat af en fælles kommunal del og en lokal del. Mål- og indholdsbeskrivelsen er godkendt af Børne- og Ungdomsudvalget sammen med skolens kontrakt , og vil blive evalueret i forbindelse med kvalitetsrapport for skoleområdet vedr. skoleåret 2010/11. Indhold Indledning... 2 Oversigt over SFO er i Rebild Kommune... 3 Overordnet formål med SFO... 4 Læringsbegrebet i SFO... 5 Mål- og indholdsbeskrivelse for Skørping SFO

3 Oversigt over SFO er i Rebild Kommune I Rebild Kommune findes der to typer SFO, der begge er omfattet af Retningslinjer for udarbejdelse af mål- og indholdsbeskrivelser i SFO i Rebild Kommune : USFO: Udvidet skolefritidsordning for 3 år 3. klasse SFO: Skolefritidsordning for børn i klasse Hertil kommer Skibstedskolens SFO, der er en specialsfo for Skibstedskoleelever fra klasse. Af listen herunder fremgår, hvilken type SFO der er på de enkelte skoler. Skolens navn SFO ens navn USFO SFO Bavnebakkeskolen Kernehuset SFO Blenstrup skole Valhalla USFO Bælum-Solbjerg Bælum SFO SFO skole Hellum skole Hellum USFO USFO Karensmindeskolen Søhulen SFO Kirketerpskolen Krudtuglen USFO Sortebakkeskolen Spilloppen SFO Skørping skole Skørping SFO SFO Suldrup skole Myretuen SFO Sønderup skole Regnbuen USFO Terndrup skole Tumleren SFO Øster Hornum skole Fritteren SFO Skibstedsskolen (specialskole) SFO Special-SFO ( kl.) 3

4 Overordnet formål med SFO Skolefritidsordninger er som en del af skolens virksomhed omfattet af folkeskolens formålsparagraf: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Byrådet i Rebild Kommune har besluttet at supplere formålsparagraffen med et overordnet formål for SFO i Rebild Kommune: En skolefritidsordning, i daglig tale SFO, skal forstås som en del af skolens virke. Målet er at forankre samarbejdet mellem undervisningsdelen og fritidsdelen i en helhed. Dette gøres ved at sikre: at det tværgående personalesamarbejde udmønter sig i en helhedsvurdering af det enkelte barn ved en koordineret indsats, for at udvikle barnets samlede kompetencer. at forældresamarbejdet er et fællesanliggende baseret på åbenhed og tillid at børn, der har behov for en ekstra indsats, sikres en sammenhæng, der tager udgangspunkt i barnets særlige behov. hensigtsmæssige rammer for overgangene mellem dagtilbud, SFO og skole hensigtsmæssige rammer for at barnet kan videreføre elementer fra undervisningen til SFO en og omvendt. Lederen af SFO en er en del af skolens ledelsesteam og refererer til skolelederen, der har det overordnede ledelsesansvar for SFO en. SFOlederen har det daglige ansvar for SFO ens drift, herunder ansvar for det pædagogiske arbejde, personaleledelsen og administrationen af SFO ens budget. 4

5 Læringsbegrebet i SFO Børn udvikler sig og lærer i aktivt samspil med omverdenen, hvorved de tilegner sig viden, færdigheder, normer, holdninger, sociale adfærds- og handlemåder. Læringen sker, når barnet erkender og opnår nye erfaringer, som bygges på allerede erhvervede. Barnet bruger sine sanser og krop, imiterer og gentager i læreprocessen. Barnet lærer i uformelle og formelle sammenhænge. Den formelle læring er kendetegnet ved at være bevidst pædagogisk tilrettelagt, hvor den uformelle læring er indlejret i legen i samværet med andre og i samspil med det omgivende. Det er altafgørende, at SFO danner udviklende rammer for læring, og tilbyder passende udfordringer i forhold til børnenes kompetencer og potentiale. Desuden har det pædagogiske personale en særlig forpligtigelse til at reflektere over deres position som rollemodeller. De voksne skal være motiverede og engagerede, og være bevidste om at skabe positive og anerkendende relationer til børnene. Med disse forudsætninger er målet at skabe så optimale læreprocesser som muligt, hvor både voksne og børn kan være involverede, fokuserede og koncentrerede. 5

6 Mål- og indholdsbeskrivelse for Skørping Sfo 1. Skole og SFO s fælles værdigrundlag Skørping Skoles virksomhed og opgavevaretagelse sker inden for rammerne af Folkeskoleloven med tilhørende bekendtgørelser, centrale kundskabs- og færdighedsområder samt Undervisningsministeriets Fælles Mål for de enkelte fag. Det vigtigste på Skørping Skole er: Den enkelte elevs alsidige personlige udvikling Derfor er det vigtigt: Derfor er det vigtigt: Derfor er det vigtigt: At eleverne udvikler en positiv selvopfattelse og bliver i stand til at indgå konstruktivt i sociale sammenhænge At eleverne tilbydes en alsidig og fagligt udfordrende undervisning At forberede eleverne til demokrati. Det er vores mål: At udvikle hver enkelt elevs selvværd. At alle elever oplever tryghed. At alle elever føler sig set og hørt hver dag. At alle elever udfordres socialt Det er vores mål: At undervisningen tilrettelægges således, at den enkelte elev møder udfordring på forskellige måder, således at elevernes nysgerrighed og lyst til at lære styrkes og bevares Det er vores mål: At elever, lærere og forældre udvikler ansvarlighed og gensidig respekt. At give eleverne mulighed for at få erfaringer med demokratiske processer 6

7 PROFILEN FOR SKØRPING SFO BARNETS TRIVSEL I CENTRUM Tryghed Anerkendelse Alsidighed Udeliv Barnet er tilknyttet en fløj. Barnet har faste kontaktpers oner. Forudsigeli ghed i hverdagen. Etablering af venskaber. Aldersinteg ration Samarbejd e mellem fløjene. Barnet bliver set og hørt. Barnets selvværd styrkes. Vi er nærværend e og lyttende voksne. Respekt for hinanden. Hensyn til fællesskabet og den enkelte. Barnets initiativer er i fokus. Barnet tilbydes forskellige aktiviteter. Den frie leg prioriteres. Fokus på kreative og sociale aktiviteter. Barnet kommer ud og oplever naturen. Barnet får brugt sin krop og sanser. Fokus på inspirerend e og attraktive ydre fysiske rammer. Tilknytning til en kendt gruppe børn og voksne sikrer genkendelighe d i hverdagen: De voksnes nære kendskab til det enkelte barn er væsentligt for at støtte den enkeltes udvikling og trivsel. Ved at lytte til og respektere det enkelte barn, skabes rammer for at kunne indgå i sociale sammenhæng e, løse konflikter osv. SFO er børnenes fritid. Efter en lang skoledag er der brug for selv at vælge mellem fri leg eller aktiviteter, som tilgodeser børnenes forskellige behov. At være ude giver plads, stimulerer bevægelse og fantasi, og giver plads til børnenes egne initiativer og fordybelse. 7

8 2. Beskrivelse af det pædagogiske indhold Beskrivelsen af det pædagogiske indhold i kommunens SFO er tager afsæt i temaerne fra daginstitutionernes læreplaner og er samlet under overskrifterne: 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Barnets leg 3. Sprog og krop som udtryksformer 4. Mødet med kultur og natur 1. Barnets alsidige personlige udvikling Det overordnede mål for SFO ens pædagogiske praksis er at skabe rammerne for at det enkelte barn kan udvikle sine personlige og sociale kompetencer i fællesskaber og gennem relationer til andre. Barnets selvværd styrkes gennem samvær med andre børn og anerkendende voksne, og barnets selvtillid styrkes når det får mulighed for passende udfordringer. I SFO en skal barnet udvikle sin evne til at vise empati, at behandle andre ordentligt, at acceptere forskelligheder, at acceptere og forstå andres grænser, at kunne lytte til andre og håndtere konflikter. Alt dette er muligt for barnet at udvikle når det får mulighed for at lege eller deltage i aktiviteter alene eller sammen med deres venner. Barnet skal i dagligdagen opleve at det har indflydelse på leg og aktiviteters indhold, så det kan udvikle en større forståelse for fællesskab, ansvar og demokrati. I Rebild Kommunes SFO er er barnets alsidige personlige udvikling omdrejningspunktet for arbejdet med de tre temaer: Barnets leg, sprog og krop som udtryksformer, samt mødet med kultur og natur. A. Barnets alsidige personlige udvikling, og hvordan barnet sikres medindflydelse på leg og aktiviteter. For at varetage barnets alsidige personlige udvikling er hvert barn tilknyttet en kontaktperson. Denne har til opgave at observere og indsamle viden om barnet og koordinere indsatsen til brug for barnets videreudvikling. Set i 8

9 relation til dette har vi i år sat ekstra fokus på børns venskaber/relationer For at inddrage børnenes medindflydelse, bliver der i 3.kl. fløjen holdt børnemøde, mens der på de andre 3 fløje holdes samlinger hver dag, når børnene kommer fra skole. Ud over praktiske oplysninger, m.m. fra personalet er dette også her børnene har mulighed for at komme med forslag om fremtidige aktiviteter, lige som vi her har fokus på børns autonomi/selvstændighed ved bl.a. at give dem ansvar for at give beskeder fra hjemmet. I SFO en har vi fokus på at forbedre og opretholde de gode fysiske rammer vi har, så de både understøtter de mangeartede aktivitetstilbud, som vi udbyder, men også tilgodeser børnenes egen leg. B: Passende udfordringer. Med et godt kendskab og indsigt i det enkelte barn, kan vi skabe udfordringer, miljøer og rammer, ud fra det enkelte barns interesser og kompetencer. I Skørping SFO vil barnet kunne deltage i mange forskellige former for processer, og derved udvikles den enkeltes udtryksformer. Barnet bliver udfordret i processen, idet kravene og materialerne indrettes efter den nuværende formåen og langsomt gøres mere udfordrende i forhold til det enkelte barns nærmeste udviklingszone (NUZO) C: Positiv og anerkendende tilgang i samværet med barnet. Vi er i Skørping SFO bevidste om vores indbyrdes afhængighed af ægte anerkendelse, som giver det enkelte barn oplevelsen af at være noget 9

10 værdifuldt i sig selv. Gennem lege og aktiviteter opfordrer vi børnene til at hjælpe og støtte hinanden. Herved skabes der grobund for succesrige oplevelser, hvor følelsen af at kunne gøre noget for andre, samt oplevelsen af at være betydningsfuld i og med fællesskabet, er essentiel. Ligeledes er vi voksne bevidste om vores rolle i samværet med barnet og søger med jævne mellemrum at lave en analyse af vores relation til det enkelte barn. 2. Barnets leg I legen kan barnet eksperimentere, det kan ræssonere, bruge sin nysgerrighed og prøve sig selv af. Legen støtter og udvikler barnets tænkning, barnets sprog og fantasi, barnets kreativitet, social indstilling og følelser. I SFO en skal der være rammer og plads til den frie leg. Der skal være plads til udfoldelse gennem vilde lege, men også mulighed for ro og fordybelse. D: Muligheder for leg Vi har i SFO en fokus på gode fysiske rammer og et varieret aktivitetsudbud, da omverdenen og de ting vi mestrer, har indflydelse på de valg vi træffer, samt tilgodeser vores interesser og forskelligheder. I Skørping SFO vil barnet kunne deltage i mange forskellige former for processer, og derved udvikles den enkeltes udtryksformer. Barnet bliver udfordret i processen, idet kravene og materialerne indrettes efter den nuværende formåen og langsomt gøres mere udfordrende i forhold til det enkelte barns nærmeste udviklingszone. I Skørping SFO er vi bevidste om, at børns frie leg (for barnet) ikke har noget formål i sig selv, andet end selve nydelsen af det at lege. Vi er dog bevidste 10

11 om, at den sociale og personlige læring, der ligger implicit i legen, er af væsentlig karakter, da den er svær at opnå i strukturerede aktiviteter. Derfor vægter vi, at børnene får rammer til at lege den frie leg. I Skørping SFO bliver barnets initiativer taget alvorligt og behandlet ud fra tidspunktets umiddelbare mulighed. Dette betyder, bl.a. at vi prøver at imødekomme barnet og dets initiativer, f.eks. ved hjælp af en ændring i aktiviteten/legen eller ved at overdrage barnet nogle anvendelige rekvisitter/redskaber. 3. Sprog og krop som udtryksformer Barnets kreativitet stimuleres i leg med rim og remser, i historielæsning og ved at skrive tal og bogstaver. Men under sprog hører også et kendskab til dialogen og dens betydning for konflikthåndtering, tonelejets betydning for kommunikationen og af kunne aflæse kropssprog. Barnet skal have mulighed for at danne sig erfaringer med forskellige former for fysisk udfoldelse gennem leg og bevægelsesaktiviteter. De voksne er rollemodeller som inspirerer barnet til at bevæge sig og leve sundt. E: Sprog som udtryksform og sprogkultur. Børnene stimuleres hele tiden sprogligt, I skole, i SFO, hjemme. I en SFO er det især de konkrete oplevelser, som stimulerer og udvider børnenes sprog. Børnene rører ved tingene, de er kropslige aktive, de bruger deres sanser i naturen og socialiseres sproglig i samvær med både børn og voksne. Som konkrete oplevelser kan nævnes vores rollespil og kreative værksteder, som blandt andet er med til at udvikle de nonverbale udtryksformer, hvorimod vores konflikthåndtering og billeddokumentation opfordrer mere til den verbale dialog. Vores inddeling af SFO en i aldersintegrerede fløje, ser vi også som et aktivt, da vi oplever de yngre børn suge til sig af de ældre børns ordforråd (på godt og ondt ) 11

12 F: Mulighed for fysisk udfoldelse. Vi ved, at masser af leg og fysisk aktivitet har stor betydning for vores fælles oplevelse af hinanden. Som Platon siger: Man lærer et menneske bedre at kende gennem en times leg, end ved samtaler gennem et år. Derved kommer barnets samværskompetencer helt naturligt i fokus. Og vi ser, at gennem nonverbal samvær, kan de ordknappe børn, få succes og styrket deres relationer Vi er bevidste om, hvad fysisk aktivitet og frisk luft gør for barnets velvære og sundhed. Knogler og muskler styrkes, der udvikles naturlig træthed og sult, og samtidigt styrkes barnets immunforsvar, så det rent faktisk har færre sygedage. Ligeledes er vi opmærksom på at motorikkens indvirkning på evnen til indlæring. Derfor er et af vores fokusområder også UDELIV og vi bruger i vid grad de muligheder vi har i vores nærmiljø, så som vores dejlige udfordrende legeplads, skoven, naturbasen, gymnastiksalen m.m. 4. Mødet med kultur og natur Barnet lærer at mestre forskellige udtryksformer ved at eksperimentere med forskellige materialer og medier. Barnet inspireres gennem forskellige musikgenre og udtryksformer, gennem mad, kunst, teater, drama, rollelege, kendskab til andre kulturer og traditioner. Barnet skal have mulighed for at udvikle sit kendskab til og sin respekt for naturen, dyr og planter. Barnet inspireres gennem eksperimenter, fantasi, kreativitet og kendskab til det lokale miljø. 12

13 G: Kultur gennem oplevelser og aktiviteter. I SFO en har vi valgt at lægge hovedvægten på de kulturelle oplevelser der kan foregå i nærmiljøet. Vi har bl.a. tradition for madlavning over bål. Dette foregår hele året rundt og symboliserer også årstiderne, da maden der bliver lavet er årstidsbestemt. Der bliver bl.a. lavet både julefrokost og påskemad over bål. Vi arbejder også med forskellige håndværk. F.eks. maler vi, arbejder med ler, ostevoks, sliber sten og kokosnøddeskaller (bl.a til perler) og træ. Mange af disse aktiviteter foregår ude i vores Snittehus. I gennem hele dette skoleår arbejdes der, i en af fløjene, i dybden med et indianeremne Vi har gennem snakken omkring udfyldelsen af denne blok fundet frem til at vi gerne vil have lidt mere fokus på vores danske traditioner, så som jul, fastelavn og påske, så det ikke blot handler om f.eks. julemusik og fremstilling af gaver og pynt, men også information om hvad der ligger bag. H: Naturen gennem oplevelser og aktiviteter. I Skørping SFO er det vores erfaring, at udebørn har en bedre motorik. Det at opholde sig i naturen stimulerer sanserne og øger barnets velbefindende. Vi er desuden opmærksomme på, hvad attraktive og inspirerende udearealer betyder for barnets lyst til at være ude, hvilket betyder, at vi prioriterer vores uderum højt. Konkret betyder dette, at vi ud over at fokusere på barnets egen lyst og 13

14 impulsivitet, samtidig er bevidste om den strukturerede aktivitets indflydelse på pædagogiske muligheder, som for eksempel relationsarbejdet. Eksempler her på kan være bålhygge, snitteværksted, fodbold, natursjov (udegruppe) og rollespil. Udegruppens aktiviteter planlægges og gennemføres efter årets gang. Det er af stor betydning at aktiviteter og legen har sin omdrejningspunkt i stedet og i årstiden. Dette giver nemlig mening og autentiske naturoplevelser og det umiddelbare kald der ligger i naturen, skaber glæde, forundring og begejstring hos barnet. 3. Dokumentation og evaluering Pædagogisk dokumentation: Dokumentation er vigtigt værktøj for at sikre det kvalificerede pædagogiske arbejde. Det gælder i forhold til den interne dokumentation, som fx kan være i form af iagttagelser, refleksioner og evaluering. Men det gælder også den eksterne dokumentation til børn, forældre, samarbejdspartnere og andre interessenter. Dokumentationen kan have mange former. Der er den mundtlige, som fx finder sted i den daglige dialog med forældrene, i forbindelse med forældresamtaler og forældremøder, i forbindelse med evalueringer på personalemøder eller gennem vejledning af studerende i praktik. Der er den skriftlige, som fx sker gennem elevplaner, orienteringsskrivelser, aktivitetskalender eller artikler på skolens hjemmeside. Endelig er der også den visuelle dokumentation, som fx er fotos, video, udstillinger osv. Oftest er det SFO ens personale som dokumenterer den pædagogiske praksis, men dokumentation er også noget barnet selv kan bidrage til gennem tegninger, skulpturer, billeder, historier osv. Når barnet selv bidrager, bliver dokumentationen nærværende og betydningsfuld for barnet. A: Ekstern dokumentation i praksis, herunder hvordan børnenes egne produktioner benyttes som dokumentation. Ekstern dokumentation foregår i SFO en på mange måder: Den daglige dialog der sker, når børnene hentes Udstillinger og ferniseringer af børnenes produkter, hvor forældre inviteres 14

15 Fotografier fra dagligdagen, der hænges op eller ruller på skærmen som dias Skoleintra Bl.a. månedsbrev, hvor hver fløj både evaluerer på måneden der gik og samtidigt ser frem på den nye måned Den eksterne dokumentation har til formål at inddrage eksterne parter primært vores brugere (forældre) og hermed skabe en fælles forståelse af dagligdagen i SFO. Den eksterne dokumentation er her ud over med til at skabe refleksion over det pædagogiske arbejde der foregår Evaluering af den pædagogiske praksis: Systematisk evaluering bidrager til udviklingen af arbejdet med det enkelte barn, og er med til at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Evalueringen finder fx sted i forbindelse med forberedelse til forældresamtaler, som opfølgning på aktiviteter og som værktøj til den faglige udvikling af SFO ens medarbejdere. Evalueringen systematiseres gennem konkrete evalueringsmodeller, som bidrager til en fastholdelse af fokus på de konkrete pædagogiske mål. Den enkelte SFO vælger selv hvilke værktøjer som benyttes i forbindelse med evalueringer af det enkelte barn eller evaluering af konkrete aktiviteter og indsatsområder. B: Evalueringsværkstøjer Ud over den evaluering der implicit ligger i LP modellen, arbejdes der i SFO med venskabstræet som evalueringsværktøj. Dette værktøj har bl.a. til formål, igennem samtaler med børnene, at afdække og skematisere hvert enkelte barns sociale relationer. På sigt revurderes skemaerne og vil hermed give et billede af barnets sociale relationers udvikling. Evaluering af konkrete aktiviteter og indsatsområder sker igennem personalemøder og fløjmøder, samt FUS (Fløj Udviklings Samtaler) hvor også teamarbejdet i fløjene (med baggrund i GRUS materialet fra Kulissen) 15

16 bearbejdes. Vi arbejder p.t. hen på at få lavet fælles evalueringsredskaber for hele SFO en men har ikke været i stand til det på nuværende tidspunkt, da vi gerne vil have at de ligger i tråd med LP modellen (og mål og indholdsbeskrivelserne) som vi først er ved at folde ud nu. 4. Samarbejdet med skoledelen A. Det tværfaglige samarbejde omkring det enkelte barn i henhold til Rebild Kommunes sammenhængende børnepolitik. Der arbejder 9 pædagoger (kontaktpersoner) i skoledelen. De har 8 timer i hver sin klasse. (0.-1. og 2. klasserne) Pædagogen tilknyttet 3.klasserne i Sfo samarbejder kun via møder med de respektive lærere, og eksterne samarbejdspartnere om fælles børn. Kontaktpersonerne er tilknyttet årgangsteamet på skolen og er med til hvert andet møde (altså hver 14. dag i 2 timer) hvor de ud over planlægning af skoletiden også gennemgår børnene Derudover afholdes der 4 indskolingsmøder om Året, hvor der bl.a. drøftes pæd/lærer samarbejde, holdes oplæg om fælles interesseområder og laves overordnet planlægning. Kontaktpersonen laver handleplaner for klassen og om nødvendigt, på det enkelte barn. Planerne fremlægges for kollegaerne til fløjmødet, husmødet og/eller personalemødet. Desuden informeres over klasseloggen, hvis der er specielle ting alle skal være opmærksomme på. Der skal være harmoni mellem handleplanerne i Sfo og elevplanerne i skolen. Heri ligger også opgaven at lave handleplaner/aftaler med lærerne om hvem der tager sig af hvilke indsatser (fagligt /socialt) Kontaktpersonen sørger for overlevering af handleplanerne ved overgang mellem fløjene. 16

17 B. Skole og SFO s samarbejde om skole-hjemsamarbejdet Kontaktpersonen deltager i forældremøde, samt skole/hjem samtaler Derudover holdes om nødvendigt fælles møder med eksterne samarbejdspartnere Pædagogen er vikar mens læreren udfærdiger elevplaner Kontaktperson er ud over at være bindeled mellem Sfo og skole, også bindeleddet mellem hjemmet og SFO. Den personlige kontakt vægtes. Her ud over anvendes skoleintra og telefonopkald Forældrekontakt sker der foruden ved fælles arrangementer som markedsdag, ferniseringer, kaffe m.m. C. Lektiestøtte Lektiestøtte foregår ikke som et formaliseret tilbud men vil kunne foregå når rammerne, her under personale normering, er til stede. Det er samtidig ud fra barnets initiativ at der laves lektier. Til gengæld støtter vi op om læringen i det daglige*, bl.a. ved at vi giver flere timer i skoledelen end de udmeldte, samt er bevidste om at vi i samværet med barnet støtter det også i dets faglige læring. Vi har pædagoger med kurser i Skolen i skoven m.m. som selvfølgeligt også bliver medtænkt i vores daglige virke. *Madlavning: børnene skal regne portioner ud. Læser opskriften med hjælp fra pæd. Indianeremne: Ark med opgaver Forskellige spil 17

18 D: Andre områder eller aktiviteter, hvor der er samarbejde mellem skole og SFO (emneuger, projekter etc.). Mange timer hvor pædagogen deltager foregår som aktiviteten Udeskolen. Denne aktivitet, hvor alle fag er indeholdt, foregår i naturen omkring skolen Ud over ovennævnte er fastelavn et fællesarrangement der strækker sig over hele dagen. I den enkelte klasse og i klasseteam ene aftales der også arrangementer/emner/ture der strækker sig ud over dagen. 5. Samarbejde med dagtilbud A: Samarbejdet med dagtilbud. Samarbejdet foregår mellem Skørping Skole/SFO og børnehaverne, Vaskebjørnen, Skovbørnehaven, Enghaven og Troldehaven Skolen/SFO og børnehaverne lægger stor vægt på et tæt og åbent samarbejde. Det er en stor omvæltning for mange børn at skulle starte i skole/sfo, og vi kan som fagfolk være med til at ruste børnene til denne nye udfordring. Ved at arbejde tæt sammen kan vi give børnene mulighed for at lære skolen at kende over tid. Vi kan lave fælles arrangementer, hvor hovedformålet er at skabe tryghed for de kommende skolebørn. Det er vigtigt, at børnene på forhånd kender skolen/sfo, området og de voksne, de skal være sammen med, allerede inden de starter i skole/sfo. 18

19 B: Overgang fra dagtilbud til SFO. Der foregår feriekoordinering mellem børnehaverne og SFO i både sommerferien og påskeferien. Denne foregår altid i SFO ens lokaliteter, hvorved mange af de børn der starter op på Skørping skole, har oplevet området under trygge forhold. (få børn, barnet oplever børnehavens voksne arbejde tæt og ligeværdigt sammen med SFO personalet.) Derudover afholdes der i samarbejde med skolen flere fælles arrangementer, så som: Informationsmøde vedrørende skoleparathed for forældre til kommende skolebørn i november. Flere Åbent hus arrangementer for alle kommende skolebørn og deres børnehavepædagoger i foråret. Åbent hus arrangement for kommende skolebørn og forældre i foråret. C: Det tværfaglige samarbejde omkring det enkelte barn i henhold til Rebild Kommunes sammenhængende børnepolitik. Overlevering af kommende skolebørn.: Pædagoger fra børnehaverne overleverer mundtligt og/eller skriftligt (med forældrenes tilladelse) de nye skolebørn til børnehaveklasseledere og pædagoger fra SFO. Denne overlevering foregår i børnehaverne i april måned. Datoerne er som alle de andre datoer i skole/sfo/børnehavesamarbejdet meldt ud allerede i juni året før. 19