Notat fra workshop For lærere i Thisted Kommune den 1. nov kl på Vorupør Museum.
|
|
- Per Pedersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat fra workshop For lærere i Thisted Kommune den 1. nov kl på Vorupør Museum. Deltagere Helle Hanstholm Skole Anders Vestervig Skole Jonna Hanstholm Friskole Charlotte Hannæs Skolen Klaus Sønderhå-Hørsted Friskole Mads Sønderhå-Hørsted Friskole Mette Sønderhå-Hørsted Friskole Mette Tilsted Skole Carsten Tilsted Skole Kristian Tilsted Skole Poul Tingstrup Skole Gitte Tingstrup Skole Tage Østre Skole Søren Thisted Kommune Bo Nationalpark Thy Formålet med workshoppen var at få viden om målgruppens (lærernes) ønsker og barrierer i forhold til at bruge naturen og nationalparken som læringsmiljø. Den opnåede viden skal bruges til at forme et projekt, som har til at formål at udvikle undervisningsforløb, som udnytter de lokale læringsmiljøer til at understøtte elevernes læring i forhold til folkeskolens Fællesmål. Med andre ord skal eleverne lære pensum i en lokal kontekst, som giver mening for eleven. Se invitation til skoler i bilag 1. Workshopprogram 1. Velkomst, opvarmning og kaffe 2. Baggrund for at igangsætte skoleprojektet 3. Vi skal tale samme sprog - begrebsdefinition 4. Hvordan og hvor meget bruger I naturen og skoletjenestetilbuddene på nuværende tidspunkt? 5. Fordele, muligheder og barrierer ved at bruge naturen som undervisningsrum 6. Dagens resultater - Evaluering 7. Smag på lokale retter, som de blev fremstillet i gamle dage 2. Baggrund for projektet Skoleelever er en prioriteret målgruppe for nationalparken, og målet med formidlingen i NPT er, at målgrupperne får et kendskab til naturen og kulturhistorien, men også en forståelse, som flytter den enkelte mod ønsket om at bevare og beskytte. Idéen til at lave en større skoleindsats har ulmet et stykke tid i Børnegruppen, som er en af Formidlingsnetværk Nationalpark Thys arbejdsgrupper. Formidlingsnetværkets styregruppe besluttede i august 2012, at påbegynde arbejdet med forberede et skoleprojekt, som skulle igangsættes i I Bekendtgørelse om Nationalpark Thy står der, at nationalparken skal styrke forskning, undervisning, naturvejledning og formidling af de natur- og kulturhistoriske og friluftsmæssige
2 værdier Endvidere står der i 3 undervisning styrkes gennem etablering af faciliteter og undervisningstilbud. En af de største fordele er, at eleverne får kendskab til deres lokale natur og kulturhistorie, mens de arbejder med folkeskolens faglige mål. Nationalparken og naturen i Thy byder på et utal af muligheder for at arbejde med mange af skolens fag i et miljø, hvor eleverne bogstaveligt talt kan røre ved emnet. Mange undersøgelser og analyser viser endvidere, at der er mange fordele ved at flytte undervisningen uden for klasseværelset. Nogle af fordelene er, at ved at bruge det, som eleverne bogstaveligt talt står i, rører ved eller ser på, bliver undervisningen relevant og virkelighedsnær. Man bruger mange flere sanser til at lagre læringen, når man står midt i emnet. 3. Vi skal tale samme sprog - begrebsdefinition Vi er i en verden og et fagområde, som anvender mange forskellige begreber og termer, og for at undgå misforståelser er det vigtigt, at man i en gruppe forstår begreberne ens. Desuden er det vigtigt, at der er fælles forståelse af de begreber, som anvendes i projektbeskrivelsen og i kommende ansøgninger om midler. Med dette udgangspunkt gennemførtes en øvelse med henblik på at sikre muligheden for at få en fælles forståelse af begreberne. Deltagerne blev opdelt i små grupper, som skulle definere en række begreber indenfor ca. 20 minutter. Når et begreb er defineret, tager man fat på et nyt. Lærernes bud på definering er indskrevet nedenfor. Workshoparrangørernes bud på definering taget fra forskellige websider er skrevet med kursiv. Uformelt læringsmiljø - Betegnelsen uformelle læringsmiljøer dækker over at indlæring kan foregå på fx teknikog naturvidenskabscentre, virksomheder, ekskursioner ud i naturen mv. Den har altså en geografisk dimension. - Ikke klasseværelset - Fx frikvarter, uden lærerskabte rammer. Usystematisk - Det sted hvor tingene bare opstår et sted hvor alle sanser er i brug afgrænsning. Formel læring - Formel læring foregår i det formelle uddannelsessystem med centralt fastsat indhold og meritangivelse. - Intentionel.
3 - Formel læring er karakteriseret ved at være struktureret, og den foregår med et bevidst mål om at lære - Den foregår på formelle uddannelsesinstitutioner. - Klare mål med undervisningen - Undervisning efter bog-system - Tager af sted med et klart defineret og planlagt formål - Lærerskabte rammer med henblik på undervisning. Ikke-formel læring - Ikke-formel læring er struktureret og foregår som oftest med en bevidst hensigt om at lære noget. - Den er intentionel. - Ikke en del af det formelle, nationale uddannelsessystem. - Også træner- og instruktøruddannelser i den frivillige sektor udgør eksempler på ikkeformel læring. - Noget man ikke havde forestillet sig at lære - Pludseligt opstået viden kropslige oplevelser noget der ikke er planlagt - Spontan - Mere praktisk undervisning Uformel læring - Uformel læring er karakteriseret ved at være tilfældig og ustruktureret. Den er som oftest ikke intentionel, dvs. at den foregår 'bag om ryggen' på os. - Uformel læring finder sted i gråzoner i arbejdslivet, fritidslivet - og i uddannelsesinstitutionerne. Det, der læres i frikvartererne, er ikke en del af pensum, men præger den enkeltes erfaringer og kapaciteter. - er lig med ikke formel læring Udeskole - Skole i naturen og andre steder udenfor klassen - Undervisning udendørs - Udeskole er en skoleform, hvor lærere og elever regelmæssigt flytter undervisningen ud i naturen og de nære omgivelser f.eks. en dag om ugen, året rundt. Undervisningsrum - Undervisningsrum er rum, som er nødvendige for undervisning, fx klasselokaler, eller som naturligt knytter sig til undervisning, fx biblioteksrum, spiserum, grupperum, specialklasser og gymnastiksale. - Der hvor undervisningen praktiseres - Det rum, hvor der foregår undervisning ude eller inde i klassen. Det kan være det rum, som den enkelte lærer skaber. Formidler - person, institution el.lign. der formidler fx viden eller erfaring - naturvejleder, lærer, museumsfolk - Vidensperson lærer Naturvejleder En naturvejleder kan: give deltagerne direkte oplevelser i naturen. formidle helheder, hvor natur og kulturmiljø formidles som produkter af naturgrundlag, naturlige processer samt menneskets påvirkning af naturen.
4 give muligheder for at opnå erfaringer og viden om naturgrundlag samt samfundets forvaltning af natur, miljø og kulturmiljø. - Orakel der ved alt om naturen - Formidler natur-viden eller kendskab. Konklusion Konklusionen på øvelsen er, at der ikke altid en ensartet opfattelse af, hvad begreberne betyder. Man bruger i hvert fald ikke de samme skrevne ord til at beskrive begrebernes betydning. Fremadrettet skal det tilstræbes, at vi opnår en bedre fælles forståelse af begreberne og termerne, fordi det giver mulighed for at nuancere samtaler og undervisningsforløb m.v. 4. Hvordan og hvor meget bruger I naturen og skoletjenestetilbuddene på nuværende tidspunkt? Deltagerne blev bedt om at skrive svar på en post-it og sætte den på et flip-over ark. Formålet var, at vi på en hurtig, aktiv og overskuelig måde kunne få statistisk viden om deltagernes brug af udearealer og de uformelle udbydere. Deltagernes svar er oplistet nedenfor. 1. Hvor mange gange årligt bruger du et af de eksisterende skoletjenestetilbud fra museerne, Naturstyrelsen, kommunen osv.? Antal gange svar 0 gange årligt 2 1 gange årligt 2 2 gange årligt 1 3 gange årligt 3 5 gange årligt 1 7 (5-10 gange) gange årligt 1 2. Hvor mange lektioner om året (gennemsnitlig) gennemfører du undervisning udendørs? (hvor lærer har angivet anden enhed end lektioner har arrangører omregnet til lektioner) 10, 11, 15, 18, 23, 30, 30, 60, 60, 70 og 200 lektioner 3. Er tendensen, at du gennemfører undervisningen ude: - i højere grad: 6 - samme niveau: 4 - i mindre grad: 1
5 5. Fordele, muligheder og barrierer ved at bruge naturen som undervisningsrum Der blev gennemført en gruppediskussion med udgangspunkt i seks spørgsmål, for at få deltagernes ærlige meninger og holdninger frem i forhold til de enkelte spørgsmål. Hvad er lærernes motiver, og hvad ser de som barrierer? 1. Hvorfor gør I brug af alternative undervisere i form af naturvejledere, museumsformidlere og lign.? - Fordi de ofte har stor viden om et specifikt emne/område, som klassen arbejder med. - Eleverne møder et nyt ansigt, som måske kan nå ind til dem på en anden måde end deres daglige lærer. - Det giver ny inspiration til elever og lærere (og måske forældre) - De er stedkendte og kan i nogle tilfælde få adgang til steder, som normalt ikke er åbne for andre. - De har ofte adgang til grej, som skolen ikke har. - Der er mulighed for flere typer af aktiviteter/forløb. - Der er en ekstra person (ekstra ressource) - Mulighed for specifik sparring omkring faglighed (nogle kan afvikle aktiviteter for lærere som fx teambuilding) 2. Hvilke fordele er der ved at undervisningen foregår udendørs? Hvorfor gør I det? - Man har mulighed for at røre ved emnet det som undervisningen handler om. - Mulighed for at bruge mange forskellige sanser. - Der er en anden social sammenhæng end i klasselokalet og andre muligheder for at arbejde sammen. - Nogle oplever, at det udsætter skoletræthed (især hos drenge) - Det styrker tilhørsforholdet til naturen eleverne lærer at færdes i naturen. - Der er højere til loftet nogle børn kan nemmere rummes. - Træner de motoriske evner man bruger kroppen mere. - Elever kan lære at bruge ketcher og andre redskaber i en relevant sammenhæng. - Det er sundere at være ude fremfor i et lukket klasseværelse. - Der er mange elementer i naturen, som kan vække nysgerrigheden. - Det er ofte positivt for indlæringsevnen og stemningen i klassen, at man skifter undervisningsmiljø. - Den større viden man får om det lokale, giver en større lokalt tilhørsforhold og stolthed. - Man værner mere om naturen, når man kender den. - Det giver direkte(relevante) oplevelser mulighed for situeret læring og ejerskabsfølelse. - Læreren kan opleve/opdage nye sider af eleverne Det kan være relationsskabende. 3. Hvad ønsker I af et besøg i et uformelt læringsmiljø? Defineret som værende væk fra skolens område. Fagfagligt/fagpraktisk? - Der skal være specialviden om specifikt emne, hvis man gør brug af en formidler/naturvejleder. - Det er Konkret man kan røre ved det det er praktisk orienteret, og man får huskeknager at hænge viden op på. - Man får en oplevelse - måske overraskelser nye/andre input - Det kan skærpe sanserne man bruger mange sanser. - Kan skabe større sammenhæng i undervisningen, at bruge virkelige emner og redskaber osv. kan lave faglige forløb, som giver en helhedsforståelse. - Det underbygger og styrker opfyldelse af de faglige mål for faget. Lavpraktisk? - Der skal være mulighed for at komme frem til stedet. Der skal være nemme transportmuligheder, som er til at betale.
6 - Vigtigt at aktiviteter/besøgslokalitetet skal være ved busruter - Man skal kunne komme i tørvejr, på toilet og få drikkevand. - Ledelsen skal give lov til at tage timer ud til at komme af sted. - Ofte skal man helst være to lærere. - Kan være en god idé at medbringe førstehjælpsudstyr, og sørge for at være steder, hvor der er mobildækning. 4. Hvilke barrierer er der for at undervise udendørs? - Børn med diagnoser kan have brug for struktur, som er svær at planlægge/opretholde. (Men det kan også være en fordel for at være ude for samme målgruppe) - Der kan være usikkerhed i forhold til manglende faglighed hos læreren, men også i forhold til formidleren/naturvejlederen, som kun kan formidle det han ved, og ikke det, som han ikke ved. - Kan være usikkerhed i forhold til manglende faglighed. - Det kan være et stort ansvar at tage børn med ud i naturen. - Der er behov for at kunne planlægge et længere forløb, hvorfor der er behov for fleksibilitet i skoleskemaet. - Forældre kan være hæmsko. De kan synes, at det er synd for børnene, hvis det er dårligt vejr, de skal tidligt op for at nå bussen eller hvis de ikke har den rigtige påklædning eller ikke har en cykel osv. - Økonomi til transport. - Vaner det er nemmest at gøre som vi plejer (at blive inde i det trygge klasseværelse) - Piger er sommetider ikke så parate til de udendørs udfordringer. 5. Hvilke barrierer er der for at bruge alternative undervisere i form af naturvejledere, museumsformidlere og lign.? - Økonomi til formidler og transport. - Booking af besøg - skal passe ind i udbyderens plan. - Der mangler kendskab til tilbud (Der er ingen udbudskatalog) - Der mangler samarbejde og organisering udbyderne i mellem, som giver mulighed vælge et andet tilbud, hvis førstevalget ikke er muligt (Der er ønske om at nationalparken kan koordinere forespørgsler fra skoler) - Det er svært at overskue hvem der koster hvad. - Nogle formidlere (ud fra et eksempel med et museum) må gerne være bedre til at formidle til børn og unge. 6. Kan udeskole bidrage til at inklusion lykkedes bedre? - JA, for en stor dels vedkommende. Mange vanskelige børn trives bedre ved at være aktive og under åben himmel. Struktur og planlægning er vigtig. - Nogle har gode erfaringer i forbindelse med sprogklasser. - Der kan være gode sociale effekter i at være sammen ude. - Bogligt svage elever kan være stærke i de udendørs discipliner. - Den faglige inklusion fungerer, men nogle (diagnose) børn er ikke parate. Inklusion skal tage hensyn til barnets behov. 7. Øvrige ønsker - Laboratorie/værkstedsfaciliteter er ønskeligt (gerne i et Nationalparkcenter) som også kan bruges af andre målgrupper fra små klasser til forskere. - Lejrskolefaciliteter (overnatning) - Flere undervisningsmaterialer og undervisningsforløb samt emner, man kan arbejde med i klassen. - Mere viden om hvor man kan finde egnede biotoper og besøgssteder i forhold til specifikke emner/fag fx markeret på kort. - Lærerkurser også hvor lærerne udvikler undervisningsmateriale (Oplagt at frikøbe lokale lærere til at udvikle sammen med naturvejledere og formidlere) - Der mangler et sted/forum til at dele viden og undervisningsforløb. - Kan være en god idé med en gulerod (fx betalt transport), så det er nemmere at tage skridtet ud i naturen.
7 - En skoletjeneste på nettet (undervisningsportal). Temakasser, fx Sandkassen, kan udlånes i Nationalparkcenteret. 6. Evaluering Evalueringen blev gennemført som en øvelse, hvor man skulle placeres sig på en skala(i form af et stykke reb lagt på gulvet) alt efter hvor enig man var i udsagnet. Formålet var at afdække om deltagerne var positive i forhold til projektet og evt. ønskede at deltage yderligere samt om de havde fået noget brugbart ud af deres deltagelse. 1. Tror du, at projektet som det er skitseret vil kunne understøtte dig i at bruge naturen/nationalparken som undervisningsrum? Var man meget enig stillede man sig til venstre på rebet, for at markere, at man er meget enig og til højre, hvis man er uenig. Alle var positive over for projektet. 2. Vil du gerne involveres yderligere i projektplanlægningsfasen? Var man positivt stemt, stillede man sig til venstre på rebet, for at markere, at man er meget positiv og til højre, hvis man er mindre positiv. En del var positive over for at deltage yderligere.
8 3. Kunne du tænke dig at deltage i et projekt og være med til at udvikle undervisningsforløb i naturen/nationalpark Thy. Var man positivt stemt, stillede man sig til venstre på rebet, for at markere, at man er meget positiv og til højre, hvis man er mindre positiv. Alle var positive over for at medvirke til at udvikle forløb. 4. Har du fået noget med dig hjem? Kan du se en værdi af din deltagelse? Var man positivt stemt stillede man sig til venstre på rebet, for at markere, at man er meget positiv og til højre, hvis man er mindre positiv. Alle kunne se en værdi i at have deltaget i workshoppen. Deltagerne opfordres til efterfølgende at maile forslag og tanker til arrangørerne. Processen i projektplanlægningsfasen 5. dec Foreløbig projektbeskrivelse skal behandles i formidlingsnetværkets styregruppe. 17. dec Foreløbig projektbeskrivelse skal behandles i nationalparkens bestyrelse. 1. marts 2013 skal projektbeskrivelsen være færdig. Vi håber at workshopdeltagerne på en eller anden måde har mulighed for at bidrage med input til projektbeskrivelsen. Det kan fx være ved at gennemlæse beskrivelsen og kommentere på den, eller ved at vi spørger direkte ind til om forskellige løsningsforslag eller processer er ønskelige eller realiserbare. Vi har på nuværende tidspunkt i projektudviklingsfasen ikke mulighed for at godtgøre forbrugt tid.
9 Bilag 1. Invitation til lærere i Thisted Kommune Du inviteres hermed til at deltage i en workshop om hvordan skolerne i højere grad kan udnytte naturen og nationalparken som undervisningsrum. Workshoppen foregår den 1. november fra kl til senest på Vorupør Museum, Vesterhavsgade 21, 7700 Thisted. Nationalpark Thy og de uformelle læringsmiljøer i Thy har brug for din hjælp til at blive bedre til at understøtte jeres undervisning. Formålet med workshoppen er at få viden om dine og kollegers ønsker og barrierer i forhold til at bruge naturen og nationalparken som undervisningsrum. Den opnåede viden skal bruges til at forme et større fælles Thy projekt, som har til at formål at udvikle undervisningsforløb, der udnytter de lokale og uformelle læringsmiljøer til at understøtte elevernes læring i forhold til folkeskolens Fællesmål. Med andre ord skal eleverne lære pensum i en lokal kontekst, som giver mening for eleven. Formålet med workshoppen er således ikke at klæde deltagerne på med viden, men ved at deltage i workshoppen får du mulighed for at påvirke det kommende undervisningsprojekt. Workshoppen og undervisningsprojektet er initieret af Formidlingsnetværk Nationalpark Thy og Thisted Kommune. Workshoppen vil blive modereret af Bo Immersen, projektleder ved Nationalpark Thy og Søren Kragh, Naturvejleder ved Thisted Kommune samt Tage Leegaard, NTS koordinator i Thisted Kommune og lærer ved Hanstholm Skole. Under workshoppen bliver der serveret kaffe og brød samt hjemmelavede lækkerier fra nationalparken, så vi er sikre på, at du ikke går sulten hjem. Tilmelding og målgruppe Workshoppen er for lærere i Thisted Kommune. Der er plads til ti lærere, og tilmelding sker efter først til mølle princippet til Bo Immersen på bobim@danmarksnationalparker.dk senest den 29. okt. kl. 10. Venlig hilsen Bo Immersen, Søren Krag og Tage Leegaard
UdeUndervisningsnetværk i Nationalpark Thy
UdeUndervisningsnetværk i Nationalpark Thy Niels Ejbye-Ernst, VIA UC og Bo Immersen, Nationalpark Thy Efter en projektperiode på tre år med mange forskellige aktiviteter står netværket omkring Nationalpark
Læs mereVelkommen til Udeskole i praksis. Hanstholm den 4. august
Velkommen til Udeskole i praksis Hanstholm den 4. august 2016 1 Lidt om Nationalpark Thy Klasseværelset -Er sat i verden for at gøre det nemt at flytte undervisningen ud i nationalparken, og gøre det nemt
Læs mereVelkommen til temadag udeskole i praksis. Hanstholm den 8. nov. 2016
Velkommen til temadag udeskole i praksis Hanstholm den 8. nov. 2016 1 Målet med dagen er at du: Udeskole Får konkrete værktøjer til at flytte undervisningen ud i virkeligheden i hhv. fagene dansk, historie,
Læs mereNationalpark Thy Klasseværelset Evaluering
2016 Nationalpark Thy Klasseværelset Evaluering Christina Pedersen, praktikant, Bo Bredal Immersen, Projektleder, Nationalparkfond Thy 14-12-2016 Indhold Baggrund for Nationalpark Thy Klasseværelset...
Læs mereNationalpark Thy Klasseværelset - Et stærkt samarbejde om skolers brug af Nationalpark Thy som emne og som undervisningsrum.
Nationalpark Thy Klasseværelset - Et stærkt samarbejde om skolers brug af Nationalpark Thy som emne og som undervisningsrum. Vision...1 Formål...1 Hvorfor flytte undervisningen ud?...2 Baggrund for projektet...3
Læs mereVelkommen til Naturfagsdag. Hanstholm den 1. april
Velkommen til Naturfagsdag Hanstholm den 1. april 2016 1 Målet med dagen er at I får: Viden om hvordan Naturfagsstrategien sætter rammer for naturfagsundervisningen i Thisted Kommune. Viden om landskabsdannelsen
Læs mereLedelse, støtte og implementering af udeskole
Ledelse, støtte og implementering af udeskole Boks start Peter Bentsen, SDCC Sundhedsfremme & Niels Ejbye-Ernst, VIAUC (2017) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af Udeskole Boks slut I de kommende
Læs mereLærere rustes til at flytte undervisningen ud i Nationalpark Thy.
Lærere rustes til at flytte undervisningen ud i Nationalpark Thy. Den 4. august 2016 deltog 15 lærere og formidlere i lærerkurset Udeskole i praksis. Museumscenter Hanstholm dannede rammerne for kurset
Læs mereODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
ODENSE 2. - 3. APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe. Den er for
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereMARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
18. 19. MARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE- SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe.
Læs mereDIALOG OM KROP OG GRÆNSER
SKOLE/HJEM DIALOG OM KROP OG GRÆNSER DILEMMAKORT MÅLGRUPPE: Forældre i 6.-7. klasse OM AKTIVTETEN Denne aktivitet til skole/hjemsamarbejdet handler om krop, grænser og relationer. Den er udviklet som en
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereSamlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang. Børn og Unge April Side 1 af 5
Samlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang Børn og Unge April 2017 Side 1 af 5 1. Introduktion Digital dannelse i 4. klasse og Trivselsseminar for 8. årgang er to
Læs mereVelkommen til Nationalpark Thy Danmarks største vildmark og første nationalpark. Udeskolenet Vorupør, 19. april 2016
Velkommen til Nationalpark Thy Danmarks største vildmark og første nationalpark. Udeskolenet Vorupør, 19. april 2016 Forventningsafstemning Hensigten er give jer viden om: 1. Hvad en dansk nationalpark
Læs mereEn god skolestart Maj 2017 www.hoejvangskolen.horsens.dk Højvangskolen, Højvangsalle 20, 8700 Horsens, tlf.: 7629 4040, mail: hojvangskolen@horsens.dk EN GOD SKOLESTART Børn fødes med et væld af ressourcer
Læs mereLøbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige
Læs mereFRILUFTSLIV PÅ SKEMAET. Potentialet ved mere friluftsliv i skolen
FRILUFTSLIV PÅ SKEMAET Potentialet ved mere friluftsliv i skolen SÆT FRILUFTSLIV PÅ SKOLESKEMAET Friluftsrådet mener, at alle børn og unge har ret til friluftsoplevelser i naturen og, at der er et stort
Læs mereVærtskab i Nationalpark Thy - Vi bygger oven på de første to kurser
Vision Vi har en vision om at alle nationalparkens interessenter, herunder frivillige værter med personlig kontakt til gæster i nationalparken arbejder bevidst med værtskab. 1 Værtskab i Nationalpark Thy
Læs mereTEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE
TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE Den 1. august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Reformen lægger bl.a. op til en længere og mere varieret skoledag, fokus på læringsmål frem for undervisningsmål, bevægelse
Læs mereVelkommen til Værtskab i Nationalpark Thy
Velkommen til Værtskab i Nationalpark Thy Værtskabskurset bygger oven på de to første basiskurser, som handler om hvad nationalparken er, hvad der er i den, og hvordan vi kan færdes i den. Værtskabskurset
Læs mereProjektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne
Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesignet tager udgangspunkt i pilotfasens slutrapport af 21/5-2012 og anbefalingerne heri. Områdets afgrænsning Vi fastholder
Læs mereSOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU
GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs mereFormidlingsnetværk Nationalpark Thy Netværk og klynger
Formidlingsnetværk Nationalpark Thy Netværk og klynger I første projektperiode 2011-2013 blev formidlingsnetværket etableret, og der blev udviklet et bredt udvalg af formidlingstilbud til en række af nationalparkens
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Langsø Friskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Langsø Friskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 791027 Skolens navn: Langsø Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Karin Hyldebrandt 2. Angivelse
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereForældresamarbejde. Den 23. januar 2014
Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb
Læs mereAntimobbestrategi. Antimobbestrategien skal ses i sammenhæng med skolens Værdiregelsæt og Børns Ret.
Antimobbestrategi Hvad er mobning? Mobning er gentagende udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn bliver
Læs mereHandlinger formuleret på seks workshops
Handlinger formuleret på seks workshops Forklarende tekst: I venstre kolonne ses det nummer som refererer til hver indsats(se link på siden Politikkens indhold for info om indsatserne). I højre kolonne
Læs mereAvnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læs mereNatur og naturfænomener i dagtilbud
Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.
Læs meremindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling
Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges
Læs mereFag, fællesskab og frisk luft
Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereUd med indskolingen -oplæg om udeskole
Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Hvordan defineres udeskole Hvad kræver det af lærerne og pædagogerne Hvordan arbejder vi med udeskole Eksempler/billeder fra egen praksis En lille ide øvelse Forskellige
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012
Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger
Læs mereDen digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært)
Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Målgruppe: Fag: Fælles mål: Undervisningsmateriale: Materialet omhandler: 6. klasse Historie (primært) Dansk (sekundært) Forløbet er tilrettelagt
Læs mereBILAG 02. Afprøvning af uvforløb
BILAG 02. Afprøvning af uvforløb 2476 med skoleklasser Dato Forløb/emne Skoleklasse NPTK kontakt Sted Antal 21. maj 2014 NST 4. kl. Nors Skole Bo Isbjerg 24 26. juni 2014 En dag i NPT Hele Nors Skole Bo
Læs mereUndervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus
Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...
Læs mereProjektforslag. 10. klassecenter Lundbæk
Projektforslag 10. klassecenter Lundbæk Baggrund Med baggrund i aftalen fra Folkeskole til faglært byder Nordjyllands Landbrugsskole ind på opførelse og drift af et nyt 10. klassestilbud. Vestligt placeret
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereEvaluering: Læring for alle Favrskov Kommune Marts 2014 Håkon Grunnet
Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune 2013-15 27. Marts 2014 Håkon Grunnet Kurser. Surveys udsendelser mv. Hold nr. Datoer kursus. Udsendelse spm.-skema: udsendt 1. gang (a) Rykker Udsendelse spm.
Læs merePartnerskabet mellem folkeskolen og eksterne læringsmiljøer Amager Fælled Skole Helle Divad Naturcenter Amager Strand Aska Ono Bjerresø
Partnerskabet mellem folkeskolen og eksterne læringsmiljøer Amager Fælled Skole Helle Divad Naturcenter Amager Strand Aska Ono Bjerresø De eksterne læringstilbud kan: Bidrage til at eleverne forløser deres
Læs mereSF Ungdom GUIDE TIL DET GODE SKOLEBESØG
GUIDE TIL DET GODE SKOLEBESØG INDEN I TAGER AF STED, SÅ HUSK: Undersøg, hvornår der er pause op uddannelsesstedet, og hvornår I kan regne med, at der er mange mennesker at tale med. Ring evt. til skolen
Læs mereSundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup.
Indholdsfortegnelse Sundhedsvisioner for børn og unge i Mejrup.....side 2 Handleplan Mejrup Skole Kost..side 3 Handleplan Mejrup Skole Bevægelse..side 4 Handleplan Mejrup Skole Naturen side 5 Handleplan
Læs mereHvad er trivsel Ved trivsel forstår vi at eleverne befinder sig godt, udvikler sig positivt og generelt har et godt og positivt livsmod.
Antimobbe-strategi Formål I værdigrundlaget for Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole står der blandt andet: Det er vigtigt, at eleven gennem sit ophold på skolen styrker sit livsmod. For at skabe størst
Læs mereSpørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.
Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.
Læs mereFoto: Museum Vestsjælland
Målgruppe: Modtagelsesklasser (mellemtrinnet) Din historie - min historie - vores historie Fagområder: Dansk som andet sprog, historie Kort beskrivelse: Din historie - min historie - vores historie er
Læs merePÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR DAGINSTITUTIONER
SKABELON PÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR DAGINSTITUTIONER Byggeri - en særlig mulighed for nytænkning af den pædagogiske praksis Når en daginstitution skal udvides eller ombygges, opstår der en særlig mulighed
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereMIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6
MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 Sfomarievang@slagelse.dk Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og
Læs mereEn skole som har gjort det trygt for min datter at gå i skole.
Høffdingsvej 14, 2500 Valby telefon 38790140 11/1-2019 Hvad siger forældrene? Super forstående skole hvor undervisningen tilpasses hver enkelt elev. Endelig en skole hvor min datter føler sig værdsat og
Læs mereStrategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.
Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.
Læs mereArtikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:
Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser REAKTIONER OG KONSEKVENSER LEKTION #3 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Digitale Sexkrænkelser Reaktioner og konsekvenser
Læs mereKROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER
KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereAnalyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring
Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis
Læs mereRoskilde Kommunes foreningskurser. Kurser for foreningsledere 2015-16. Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget. www.roskilde.dk
Roskilde Kommunes foreningskurser Kurser for foreningsledere 2015-16 Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget www.roskilde.dk 2 Velkommen til alle frivillige i Roskilde Kommune Roskilde kommune er nu klar
Læs mereNetværks- WORKSHOP. 20. november Sinatur Hotel Storebælt Østerøvej 121, 5800 Nyborg
Netværks- WORKSHOP 20. november 2018 Sinatur Hotel Storebælt Østerøvej 121, 5800 Nyborg MASTERCLASS#1 Sæt Skolen i Bevægelse (Dansk Skoleidræt) inviterer til netværksworkshop for bevægelsesvejledere og
Læs mereUdviklingsplan/indsatsområder 2017/18
Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereVarme om. vinteren. Lærervejledning
Varme om vinteren Lærervejledning Kære børnehaveklasseleder Denne vejledning er tiltænkt som en støtte til dig, der har ansvaret for 0. klassernes deltagelse i undervisningsforløbet Varme om vinteren,
Læs mereSpørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole
Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.
Læs mereProjektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi
Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi I idéfasen udarbejdes en projektindstilling. Alle felter så udfyldes, men det vil ofte være af overordnet karakter. Den uddybende projektbeskrivelse
Læs mereUngdomscenter KnudmosenKlik her for at angive tekst.
Ungdomscenter KnudmosenKlik her for at angive tekst. HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance.
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mereNOTAT undervisning i hjemmet
NOTAT undervisning i hjemmet 1 Indledning Som hjemmeunderviser hører man under Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v., og man skal naturligvis sørge for, at ens undervisning, uanset
Læs merePædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag
Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs mereSvinget. Svinget Klinkby. 6 tomme ældreboliger. Lemvig Kommune v. projektleder Godt Hverdagsliv - Pernille Nørbye
Svinget Tilbud til borgere med demens og deres pårørende Svinget Klinkby Lemvig Kommune v. projektleder Godt Hverdagsliv - Pernille Nørbye 1 Svinget som blev indviet d. 3. maj i år, består af seks ombyggede
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereNy Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!
Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.
Læs mereEvaluering af Sund Uddannelse
Evaluering af Sund Uddannelse Martin Sandberg Buch, Projektchef, VIVE Temamøde om bevægelse i Folkeskolen onsdag d. 6.september Formål og datagrundlag Er interventionen implementeret som planlagt? Hvilke
Læs mereStorskoven STU
Storskoven 42 13 15 81 STU SÆRLIGT TILRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE STU på Storskoven Målet for Storskovens skoles STU forløb er klart: At give den unge en tilknytning til arbejdsmarkedet, og at indgå aktivt
Læs mereEt tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde
T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.
Læs mere2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE
2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE Indholdsfortegnelse Indledning Pædagogikken i vuggestue og børnehave Mål Pædagogisk begrundelse Handlinger Dokumentation/evaluering
Læs mereSpørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
Afdeling: Malurt Udfyldt af gruppe: Græsrødder Dato: 20-2-2106 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.
Læs mereJo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)
København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser AT FORTÆLLE OM DET OG BEDE OM HJÆLP LEKTION #4 Et undervisningsmateriale udviklet af Digitale Sexkrænkelser At fortælle om det og bede om hjælp INTRODUKTION 3 FORMÅL 3 LÆRINGSMÅL
Læs mereOM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet
OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet I denne folder kan du læse om, hvad det vil sige at være mentor i Lær for Livet. Vi håber, at folderen besvarer dine spørgsmål, og at den giver dig lyst til at melde dig
Læs mereVelkommen til Nationalparkskolen
Velkommen til Nationalparkskolen Målet med introduktionskurset(basiskursus 1) er, at du får: kendskab til Nationalpark Thys organisation, lovgivningen bag og planerne for udvikling i nationalparken. kendskab
Læs mere2. Kommunikation og information
2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger
Læs mereNyt fra Formidlingsnetværk Nationalpark Thy
#2 Nyhedsbrev: 25. juni 2014 Nyt fra Formidlingsnetværk Nyhedsbrevet indeholder informationer om aktuelle formidlingsindsatser og samarbejder om formidling i Nationalpark Thy. I denne udgave kan du læse
Læs mereAntimobbestrategi. Målsætninger. Begreber
Antimobbestrategi Formål Hvad er formålet med jeres antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er, at skolen forebygger og reducerer mobning (digitalt og på skolen) i videst mulige omfang og
Læs mereeleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder
Inno-elev SÅDAN KOMMER DU I GANG! Drejebog til undervisningsforløb i innovative arbejdsmetoder Projektleder: Annie Bekke Kjær Faglig projektleder: Alan Proschowsky Inno-Agent: Lene Gundersen Inno-Agent:
Læs mereHvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler
Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med
Læs mere3. klasse. Arbejdsmarkedet
3. klasse Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Forskellige jobtyper på arbejdsmarkedet Forberede besøg på en arbejdsplads Besøg på en arbejdsplads Evaluering
Læs mereHVAD er UDESKOLE, og hvorfor er det så vigtigt idag. UdeskoleNet Ribe 1. Oktober 2014
HVAD er UDESKOLE, og hvorfor er det så vigtigt idag UdeskoleNet Ribe 1. Oktober 2014 Hvem? Karen Barfod Lektor på læreruddannelsen og HF i Nørre Nissum PhD studerende TEACHOUT Formand for UdeskoleNet Udeskole
Læs merePrincipper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole
Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole Principper Vi mødes i de forskellige fora, når det er relevant og efter behov. Som udgangspunkt afholder vi forældremøde og skole-hjemsamtale
Læs mere