Matematik og Perspektiv
|
|
- Tove Jakobsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Matematik og Perspektiv Et tværfagligt åben skole samarbejde mellem Højelse Skole og Køge Billedskole Januar-februar 2014 Af Udviklingskonsulent, Trine Louise Lehmann Åben Skole er et aktuelt begreb, som er blevet til med den nye skolereform. Skolereformen lægger op til, at folkeskolerne i højere grad åbner sig op i mod det omkringliggende samfund og samarbejder med relevante aktører eksempelvis foreninger, kulturinstitutioner og virksomheder. En egentlig standard for hvad der skal til før et samarbejde kan kaldes et åben skole samarbejde findes ikke. Derfor er der ekstra stort behov for, at der indsamles og deles erfaringer på kryds og tværs, så skoler og partnere kan blive mere skarpe på, hvad åben skole skal og kan bidrage med i folkeskolen. I efteråret 2013 tog Køge Billedskoles leder Kit Kjærbye kontakt til Højelse Skole med en idé om at udvikle et tværfagligt undervisningsforløb om perspektivtegning i fagene billedkunst og matematik. Forløbet blev udviklet og afviklet i januar og februar 2014 i tæt samarbejde mellem billedskole og skole. Afdelingsleder Ebbe Sørensen fra Højelse Skole havde i udgangspunktet en særlig tradition for at arbejde med kreative fag i undervisningen. Vi arbejder efter parolen: Ingen faglighed uden kreativitet ingen kreativitet uden faglighed. Vi har en særlig stærk musiktradition, og vi kan se det bidrager til, at eleverne udstråler en anden form for glæde og selvsikkerhed. Billedkunst har vi ikke dyrket så meget, derfor var billedskolens forslag om samarbejde interessant. Læringsmål Mellem de to ledere blev indgået en aftale om projektets formål og læringsmål. Herefter blev indsendt en ansøgning til Køge Kommunes Kulturafdeling, som bevilgede penge til projektet. Formål: Eleverne i 6.a på Højelse Skole skal udvikle deres kompetencer inden for rumlig gengivelse ved hjælp af perspektiv- og iagttagelsestegning. Formålet er med en mere eksperimenterende og kunstnerisk indfaldsvinkel at udvikle og motivere elevernes iagttagelse og gengivelse af rummelige former, så de både styrker deres matematiske forståelse af den rummelige matematik og styrker deres tegnefærdigheder. Projektets læringsmål. Eleverne skal blive bedre til at skabe perspektiv i deres tegninger blive bedre til at tegne størrelsesforhold i forhold til afstande få en klarere fornemmelse for at gengive rummelighed blive mere bevidste om, hvorfor de tegnemæssige værktøjer virker blive bevidste om sammenhængen mellem størrelse og afstand og er i stand til at kunne udtrykke det blive mere motiverede for at tegne blive mere motiverede for matematikkens rummelige discipliner 1
2 Fleksibilitet giver muligheder På det første møde mellem billedkunstneren og matematiklæreren blev det planlagt i detaljer, hvordan forløbet skulle tilrettelægges. Med et stramt skoleskema for 6.a og for lærerne, var det en udfordring at finde blokke af timer til sammenhængende undervisning. Det var derfor helt afgørende, at afdelingslederen sad med ved bordet og tilkendegav, at lærerne blot skulle planlægge forløbet, og han derefter ville få skemaerne til at gå op. Afdelingslederens rolle i praksis var i høj grad at legitimere projektet og sikre, at det var praktisk muligt at udføre. Faglige forventninger Både billedkunstneren Veo Friis, skolens matematiklærer Christina Hagedorn og afdelingsleder Ebbe Sørensen havde ved projektets start høje forventninger til, hvordan de to fag billedkunst og matematik kunne berige hinanden. Konkret havde Christina forventninger om at få omsat matematikken til noget kreativt. Hun så muligheder i, at eleverne rent faktisk kom til at opleve, at matematikken kunne anvendes i praksis. Veos forventninger var i høj grad, at eleverne ville blive bedre til at iagttage, opleve og gengive rum, og hun håbede, at de matematiske metoder kunne supplere de billedkunstneriske metoder. Ebbes forventninger gik i høj grad på det kreative. Jeg drømmer om, at eleverne kan udtrykke sig bagefter, at de kan se, at de kan bruge det at tegne og iagttage til noget. Erfaringer fra forløbet Forløbet blev tilrettelagt med tanke på, at et intenst forløb med fem undervisningsblokke over en tre-ugers periode ville give eleverne et godt fundament, som ville sætte spor. Forud for forløbet havde Christina undervist eleverne i de nødvendige matematiske færdigheder. Forløbets opbygning Forud for projektet Indledende møde på ledelsesniveau Projektbeskrivelse udarbejdes definition af læringsmål, formål Fundraising ansøgning til kommunen om støtte til projektet Opstartsmøde ml. skole, billedskole ledelsesniveau. Overordnet planlægning af forløb og undervisningsdage. Opstartsmøde ml. billedkunstner og lærere samt afdelingsleder. Detaljeret planlægning af undervisningsforløb. Herunder rundvisning i lokaler. Afvikling af forløbet Dag 1 kl Undervisning i Køge Billedskoles lokaler Dag 2 kl Undervisning på Højelse skole Dag 3 kl Undervisning på Højelse skole Dag 4 kl Museumsbesøg og undervisning KØS Dag 5 kl Undervisning på Højelse skole Lærere udvælger billeder til udstilling Udstilling på KØS Museum for kunst i det offentlige rum Udstilling på Højelse skole Efter forløbet Lærerne mødes til evaluering Afrapportering og regnskab Det har været et ambitiøst forløb fyldt med faglighed og god kemi, og det har været spændende, godt, hårdt og intenst, fortæller Veo efter projektforløbet er afsluttet. Hun er særligt glad for at se, at eleverne udviklede sig og fik nye færdigheder inden for disciplinen perspektivtegning. Eleverne fremhæver undervisningen uden for skole og særligt besøget på museet KØS museum for kunst i det offentlige rum, som det mest spændende. Her oplevede de, at de kunne se noget af det, som de havde lært i undervisningen. 2
3 Nogle fortæller, at de havde svært ved at huske fra gang til gang, når der f.eks. gik en uge imellem undervisningen, mens andre fortæller, at det lange forløb har gjort, at de bedre husker, det de har lært. Eleverne efterspørger dog generelt mere variation i undervisningen. Det kunne være sjovt, hvis man lavede perspektiv-leg eller noget. Jeg fik ondt i hånden af at tegne så meget, siger Daniel fra. 6.a. Klassens matematiklærer var også glad for forløbet, og hun blev inspireret til at anvende kreative processer i matematikundervisningen. Nye roller og relationer Når en gæstelærer træder ind i klassen bliver klassens almindelige strukturer og roller ændret. Veo påtog sig som gæstelærer en lederrolle i forhold til at tilrettelægge og afvikle undervisningsforløbet. I klassen var det hende, som forestod undervisningen, mens klassens faste matematiklærer Christina supplerede ad hoc med matematisk og pædagogisk faglighed. Christina fungerede fint som et fagligt og socialt bindeled. Hun satte andre ord på svære begreber og byggede bro mellem forløbet og den almindelige klasseundervisning. Som hun fortæller, Det er mig, der kender eleverne, og jeg skal bidrage til at Veo lykkes med undervisningen. Både Veo og Christina påpegede efterfølgende, at den korte forberedelsestid var årsag til, at ledelsesrollen naturligt blev placeret hos Veo. De havde håbet på mere samarbejde omkring afviklingen af undervisningen og ikke mindst en mere tydelig integration mellem fagene. Eleverne var dog enige om, at det tilførte undervisningen noget godt, at der kom en lærer udefra. Klassens sociale strukturer De sociale strukturer i klassen udfordrede løbende, og mellem timerne måtte Veo og Christina følge op på udfordringer i forhold klassen og de enkelte elever. Jeg har haft god brug for al min pædagogiske erfaring, fortæller Veo, og jeg kunne have haft god gavn af, at være klædt bedre på i forhold til klassens og elevernes særlige udfordringer. Heldigvis fungerede dialogen rigtigt godt mellem os lærere, så udfordringerne blev løst løbende. Både Veo og Christina oplevede, at forløbet havde en positiv effekt på klassens trivsel generelt. Veo havde godt øje for, hvordan de sociale strukturer kunne udfordres positiv gennem undervisningen. Og børnene fortæller, at de oplevede et godt sammenhold i klassen. Flere fortæller med stolthed, at de har fået ros for deres tegninger. Fagligt udbytte Eleverne satte efter projektforløbet selv ord på, hvad de synes, de havde lært. Det er blevet nemmere at lave tegninger i rum Jeg tænker mere over rum Vi har lært om horisontlinjer og perspektiv i billeder Jeg ser anderledes på omgivelserne og oplever mere rumlighed Vi er blevet vænnet til at bruge vinkler, frø- og fugleperspektiv til at skabe rum i tegninger Det er blevet sjovere at lave billeder Jeg er blevet mere interesseret i at tegne Elevernes beskrivelser af deres faglige udbytte ligger meget tæt op af de formulerede læringsmål, og Christina er ikke i tvivl om, at læringsmålene er blevet indfriet for begge fag. Det er sjovt, spændende og noget helt andet, end vi er vant til, fortæller de. 3
4 Udviklingsperspektiver Projektet Matematik og Perspektiv er blevet båret af stor velvilje og interesse for at samarbejde mellem billeskolen og skolen. Det store engagement har fået ting til at lykkes, og både billedkunstner, lærere og elever har været glade for forløbet. Erfaringerne har dog også vist, at hvis tværfagligheden og integrationen mellem fag, lærere og institutioner helt skal lykkes kræves rigtig god tid til forberedelse. Jeg kan sagtens forstille mig mere formaliserede samarbejder mellem skolen og eksterne aktører. Jeg ville gerne have, at kunstnere indgik i billedkunstundervisningen, musikere i musikundervisningen osv. Det ville dog kræve ekstra økonomi, fortæller Ebbe Sørensen. Christina er enig Det er en sjælden og dyr luksus at lave denne her type forløb. Man kunne lave lignende forløb med andre fag. Man skal bare huske at sætte tid og penge af til møder mellem de implicerede før forløbet, hvis man vil have mere samarbejde og integration mellem fagene Den helt store gevinst ved projektet Perspektiv og Matematik har været, at relationen mellem billedskolen og folkeskolen er blevet etableret. Projektet har givet nogle gode erfaringer at bygge videre på, og siden projektets afslutning er der blevet udviklet og gennemført yderligere tværfaglige forløb på skolen. Derudover har billedskolen haft held med at oprette to betalingshold på skolen, hvor der ikke tidligere var basis for fritidsundervisning. Køge Billedskoles leder Kit Kjærbye er meget begejstret for udviklingen og er ikke mindst overbevist om, at billedskolerne er nødt til at komme mere ud på skolerne både ift. samarbejdsprojekter, men også ift. at udvikle fritidsundervisning. Som hun siger: Projektet Matematik og Perspektiv er et godt eksempel på, at der med målsætningen om åben skole åbnes op for nye samarbejdsmuligheder, som med tiden kan udvikle og gavne både skolerne og kulturskolerne. Og Ebbe supplerer, Projektet her er et godt eksempel på nogle af de gode tanker, der er i skolereformen. Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts og foreningsliv, kunst og kulturskoler og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder, og skolebestyrelsen kan fastsætte principper for samarbejdet. 1, stk. 4 i Lov om ændring af folkeskoleloven 4
5 Opmærksomhedspunkter Generelle forudsætninger Fleksibilitet ift. skemalægning Ledelsesopbakning Afklaring i forhold til ekstra økonomi Afklaring ift. juridiske spørgsmål tavshedspligt, børneattester m.v. Afklaring ift. overenskomstmæssige spørgsmål aflønning af kunstnere o.lign. Før Afsæt god tid til at definere formål og læringsmål samt tilrettelæggelse af projektforløb sammen med de involverede lærere, kunstnere m.v., så alle får ejerskab til projektet og samtidig er klar over hvilket udbytte, der tilstræbes. Overvej hvordan læringsmålene nås. Skal effekterne kunne mærkes eller måles? Skal der opstilles øvrige succeskriterier, og hvilke metoder skal anvendes? Overvej hvilke perspektiver der er efter projektets afslutning eventuel forankring Afklar ved tværfaglige projekter fagenes snitflader og vægt i forløbet Afklar rollerne hvordan skal undervisningen forløbe? Hvilken rolle skal hhv. kunstneren, læreren have? Skal både gæstelærer og lærer være til stede under hele forløbet? Afklar hvordan forløbet integreres løbende i den daglige undervisning eventuel forberedende undervisning forud for forløbet samt opfølgende undervisning efter forløbet m.v. Tal sammen om klassen og eleverne. Hvordan er klassens sociale strukturer? Har nogle af børnene særlige behov - socialt eller fagligt? I hvilket omfang kan/skal projektet bidrage til at løse disse udfordringer? Under Skab gode relationer mellem gæstelærer og eleverne lær navne (navneskilte), del forventninger med hinanden forud for forløbet Gør løbende status med eleverne. Efterlad huller i planen, så elevernes kan være med til at skabe forløbet Løbende opsamling af dokumentation i forhold til eventuelt opstillede effektmål/succeskriterier Efter Følg op sammen med eleverne. Hvad har fungeret godt? Hvad har fungeret mindre godt? Opfølgning på kvalitative eller kvantitative effektmål eller succeskriterier Perspektiver med projektet eventuel forankring 5
Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen
Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og
Læs mereDet åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer
Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...
Læs mereDEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN
JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig
Læs mereLovgrundlag om den åbne skole
Lovgrundlag om den åbne skole 3, stk. 4: Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur- og folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler,
Læs mereSkolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder
Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse
Læs mereDen åbne skole. En ny folkeskole
Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,
Læs mereSamarbejdsprojekt mellem Gladsaxe Musik- og Billedskole og Mørkhøj Skole. Konstruktion af musikinstrumenter på 3. klasse årgang.
Samarbejdsprojekt mellem Gladsaxe Musik- og Billedskole og Mørkhøj Skole Konstruktion af musikinstrumenter på 3. klasse årgang Skoleåret 2013/14 Udarbejdet af Henrik Lilleholt Smidt Juni 2014 1 Indhold
Læs mereSamarbejdsprojekt mellem Gladsaxe Musik- og Billedskole og Mørkhøj Skole. En forestilling fra grunden med 5. x. Skoleåret 2013/14
Samarbejdsprojekt mellem Gladsaxe Musik- og Billedskole og Mørkhøj Skole En forestilling fra grunden med 5. x Skoleåret 2013/14 Udarbejdet af Henrik Lilleholt Smidt Juni 2014 1 Indhold Baggrund... 3 En
Læs merePotentielle trædesten på vejen mod den nye folkeskole i Dragør
Potentielle trædesten på vejen mod den nye folkeskole i Dragør Oplæg til temadag for Kommunalbestyrelsen i Dragør 24. februar 2014 Trædesten kan føre en sikkert gennem ujævnt eller sumpet terræn. De kan
Læs mereDen åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune
Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til
Læs mereVejledning og inspiration til skolebestyrelsen
Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereDialog om folkeskolen i Halsnæs
Dialog om folkeskolen i Halsnæs 7 politiske løsningsforslag til behandling i marts 2017 Indhold D- Opgavemængde 3 D.2.A Krav om samarbejdsaftaler 4 D.3.A Krav om kompetencesamtaler bortfalder 5 D.4.A Krav
Læs mereROSKILDE VEJLEDNING. Uddannelseinstitutioner
ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Uddannelseinstitutioner Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan uddannelsesinstitutionerne
Læs mereROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet
ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Erhvervslivet Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan virksomhederne gøre?
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereForslag til. Åben Skole Strategi for Køge Kommune
Forslag til Åben Skole Strategi for Køge Kommune 2018-2021 Skoleafdelingen og Kultur- og Idrætsafdelingen Juni 2018 Indhold Indhold... 2 Hvorfor en Åben Skole strategi?... 3 Om strategien... 3 Definition
Læs mereUnderstøttende undervisning. En ny folkeskole
Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,
Læs mereSkolereform & skolebestyrelse
Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereSAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE
SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE lægger op til et tværprofessionelt samarbejde mellem folkeskole og musikskole. Samarbejdet mellem folkeskolelærer og musikskolelærer går sjældent af sig selv. Det
Læs mereInspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune
Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune Skolereformen & Den Åbne Skole Med den nye skolereform er der taget hul på en ny æra
Læs mereEgebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler
Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger
Læs mereSamarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform
Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs mereDrøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Kulturskolen
Punkt 3. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Kulturskolen 2017-058284 Skoleforvaltningen indstiller, at orienteres, drøfter og tilkendegiver i hvilket omfang, konklusionerne skal indgå i det videre
Læs mereSkolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015
Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereFælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole
Fælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole Baggrund Fælles Måls opbygning Målorienteret undervisning: Om arbejdet med læringsmål Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen skal
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereEvaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014
Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-
Læs mereROSKILDE VEJLEDNING. Skoler og kulturinstitutioner
ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Skoler og kulturinstitutioner Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvordan samarbejde? 6 Eksempler på aktivitetstyper 7 Hvad med
Læs mereForventningsafstemning i centrum
Forventningsafstemning i centrum Kommunen spiller en afgørende rolle i skole-foreningssamarbejdet og er med til at etablere det første møde mellem skole og foreninger. Der bliver lagt klare rammer for,
Læs mereStatus på partnerskaber, samarbejder og indsatser vedrørende den åbne skole i Aarhus Børn og Unge udvalget Rasmus Bak-Møller, Dennis Møller Hansen
Status på partnerskaber, samarbejder og indsatser vedrørende den åbne skole i Aarhus Til Kopi til Børn og Unge udvalget Rasmus Bak-Møller, Dennis Møller Hansen 1. Baggrund I dette notat beskrives status
Læs mereFra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut
Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Program for workshoppen Introduktion til undersøgelsen Resultater fra EVA
Læs mereFor det første, så skal man se den nye folkeskoleopbygning og begrebet den åbne skole, som lidt af et paradigmeskifte.
Analyse af mulighederne og udfordringerne for samarbejde imellem folkeskoler, fritidsordninger og billardklubber, henset til den nye folkeskolelov og den åbne skole. Hvordan kan man i DDBU regi udnytte
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs merePrincip for Undervisningens organisering
Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,
Læs mereREVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:
REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: Næstved Kommune Kultur og Borgerservice Projekttitel: Åben
Læs mereSå er vi ved at være i mål..!
Så er vi ved at være i mål..! Vi er nu på den anden side af en vinter, hvor tanker og ambitioner for at leve op til intensionerne bag skolereformen, er gået over i et forår med hektisk aktivitet for at
Læs mereBørne- og Kulturudvalget
Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 4. juni 2014 Mødetidspunkt: 8:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: Ungdomsskolen, Lundbækvej 5, 2665 Vallensbæk Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereDen åbne skole. Overordnede mål og rammer
Den åbne skole Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 4 Mål... 4 Organisering:... 5
Læs mereBilag 3 Høringssvar vedrørende kommunal rammeaftale om konfirmationsforberedelse
Bilag 3 Høringssvar vedrørende kommunal rammeaftale om konfirmationsforberedelse Afsender af høringssvar Indhold i høringssvar Forvaltningens svar Skole 1 Avedøre Skole på Avedøre Skole mener ikke, at
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereSkoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf.
Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4 Folkeskolerne i Danmark slog den 1. august 2014 dørene op til første skoledag i den nye folkeskolereforms tegn. Ambitionerne for
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereHolmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:
Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereDen åbne skole. v. Specialkonsulent Hong Quang Ha. Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen
Den åbne skole v. Specialkonsulent Hong Quang Ha Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 5 Disposition Kort om Ressourcecenter
Læs merePrincipper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Læs mereEvaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune
Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune
Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereÅben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015
Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles
Læs mereSom tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:
Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,
Læs mereDannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014
Dannelse og kompetencer to sider af samme sag Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse Søge at gribe så meget som muligt af verdenen og forbinde det så tæt som muligt med sig selv (Humbolt om dannelse
Læs mereÅben skole. en kortlægning af skolernes samarbejde med omverdenen
Åben skole en kortlægning af skolernes samarbejde med omverdenen INDHOLD Åben skole 1 Resumé 4 2 Karakteristik af åben skole-forløb i skoleåret 2017/18 10 2.1 Hvem samarbejder skolerne med? 10 2.2 Hvilke
Læs mereb) at formuleringen kunst- og kulturskoler for at undgå fejltolkninger udgår af lovteksten
København, 17. september 2013 Til Undervisningsministeriet Høringssvar - folkeskolereform Høringssvar fra Danske Musik- og kulturskoleledere, DMKL: Lov om ændring af folkeskoleloven, lov om ungdomsskoler
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Læs mereSAMARBEJDER OG PARTNERSKABER MELLEM SKOLER, KOMMUNER, KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER
SAMARBEJDER OG PARTNERSKABER MELLEM SKOLER, KOMMUNER, KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre eksterne læringsmiljøer
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs merePartnerskabet mellem folkeskolen og eksterne læringsmiljøer Amager Fælled Skole Helle Divad Naturcenter Amager Strand Aska Ono Bjerresø
Partnerskabet mellem folkeskolen og eksterne læringsmiljøer Amager Fælled Skole Helle Divad Naturcenter Amager Strand Aska Ono Bjerresø De eksterne læringstilbud kan: Bidrage til at eleverne forløser deres
Læs mereNotat. Partnerskab mellem folkeskoler, ungdomsskolen og musikskolen. Udarbejdet af: Fagsekretariat Undervisning. Dato: 8. januar 2014. Sagsnummer.
Notat Partnerskab mellem folkeskoler, ungdomsskolen og musikskolen Udarbejdet af: Fagsekretariat Undervisning Dato: 8. januar 2014 Sagsnummer.: 17.00.00-G01-1-13 1. Om den åbne skole Intentionen med den
Læs mereTEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE
TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE Den 1. august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Reformen lægger bl.a. op til en længere og mere varieret skoledag, fokus på læringsmål frem for undervisningsmål, bevægelse
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)
Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereHanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære
Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade
Læs mereFRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER
FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HVORFOR ARBEJDE MED DEN INTERNATIONALE DIMENSION? Kunne kommunikere på fremmedsprog Anvende teknologi interaktivt i kommunikationen Kunne sætte sig i andres
Læs mereStavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan
Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan 2014-17 Stavnsholtskolens vision Alle elever på Stavnsholtskolen udvikler sig i ambitiøse faglige læringsmiljøer. Eleverne håndterer og respekterer
Læs mereDe forberedende uddannelsestilbud. Workshop Ungdomsskoleforeningen KL Uddannelsestræf 22. November 2017
De forberedende uddannelsestilbud Workshop Ungdomsskoleforeningen KL Uddannelsestræf 22. November 2017 Ungdomsskolen set i relation til FGU Verdens bedste lovgivning (kan/skal) Målgruppe 14-18 år men egentlig
Læs merePå KØS kommer eleverne bag om kunsten
På KØS kommer eleverne bag om kunsten I et nyt samarbejde med Nørrebroskoler møder eleverne både kunsten i byrummet og på museet, hvor de kommer bag om kunstværkerne og skaber deres egne værker. Det foregår
Læs mereUd fra status at fortsætte 2013/2014 med fokus på diverse områder for at bevæge os med små skridt men styrkede fælles skridt frem mod 2014/2015.
Læringsledelse Overordnet for Læringsledelse: At løfte skolen inden for de tre hovedområder: 1. at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, 2. at mindske betydningen af social baggrund i
Læs mereNy skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner
Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner Det følgende oplæg er Skole og Forældres tanker om, hvordan en ny skoledag kan se ud, efter implementeringen af skolereformen. Indholdsfortegnelse
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereElevernes evaluering af linjefagsundervisningen for skoleåret 2017/18
Elevernes evaluering af linjefagsundervisningen for skoleåret 2017/18 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Metode... 3 1.2.1 Dataindsamling... 3 2. Analyse af spørgeskemaundersøgelsen...
Læs mereKulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune
Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske
Læs mereKorsvejens Skoles Vision
Korsvejens Skoles Vision Det er Korsvejens skole ønsker at tænke som en samlet institution anerkende og respekterer medarbejderes opgaver og kompetencer ligeværdigt alle skolens børn udvikler deres faglige,
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs merePartnerskabsaftale mellem Janus og Varde Kommune
Partnerskabsaftale mellem Janus og Varde Kommune Indledning: Aftalen er udarbejdet for at skabe klare forventninger og forpligtende samarbejder mellem Janus Bygningen (JB) og Varde Kommune (VK). Partnerskabsaftalen
Læs mereAftalepartierne er enige om, at det gøres obligatorisk for alle elever at vælge mindst et toårigt praktisk/musisk valgfag i 7.-8.
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om styrket praksisfaglighed i folkeskolen
Læs merePræsentation. Thomas Petersen Udviklingskonsulent skoleområdet Solrød Kommune
Velkommen Præsentation Thomas Petersen Udviklingskonsulent skoleområdet Solrød Kommune Lærer 10 år Skolebestyrelsesmedlem 5 år. Ungdomsskoleleder Erhvervsleder Chef og underviser i læring.dk Teamsamarbejde
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs merePartnerskab om Folkeskolen. Kort og godt
Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Kommuneforlaget A/S 1. udgave, 1. oplag 2009 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design:
Læs mereEUD/EUX-linjen alt er muligt! - et samarbejde mellem Vestre Skole, Mercantec, Social- og Sundhedsskolen og Asmildkloster Landbrugsskole
EUD/EUX-linjen alt er muligt! - et samarbejde mellem Vestre Skole, Mercantec, Social- og Sundhedsskolen og Asmildkloster Landbrugsskole EUD/EUX-linjen - et toårigt forløb EUD-linjen er en kobling mellem
Læs mereKvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013
Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående
Læs mereIndeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.
Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereDialogkort om skolens forældresamarbejde
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Dialogkort om skolens forældresamarbejde Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet af Professionshøjskolen
Læs mereFaktaoplysninger. Pædagogisk leder Sjelborg Børnehave. Navn Mie Rasmussen Lisbeth Klemmensen. Billede
1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Indsatsområder 2015... 4 Digital Læring Indsatsområde 2014-2016... 5 Eget indsatsområde: Kreative udtryksformer (april 2015 april 2016)... 8 2 Faktaoplysninger
Læs mereSamarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole
Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole Det siger Folkeskole- og Haderslevreformen Med folkeskolereformen forpligtes kommunerne til at sikre et samarbejde mellem folkeskolerne og det lokale
Læs mereNotat Til: Kunstrådet Kopi til: Fra:
Notat Til: Kunstrådet Kopi til: Fra: Oplæg til handleplan Forslag til handleplaner for Kunstrådet i 2012 2013 Billedskole / Kulturskole / Kreativ skole Som et supplement til Musikskolen foreslår Kunstrådet,
Læs mereFRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG
FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG Efterskoler deltager på Frivillig Fredag FRIVILLIG FREDAG OG EFTERSKOLERNE Hvert år, den sidste fredag i september fejres Frivillig Fredag, Danmarks nationale Frivillighedsdag
Læs mereKolding Kommune
Talentstrategi på Kulturområdet Kolding Kommune 2019-2022 Et aktivt og variereret kulturudbud er en politisk ambition og en væsentlig forudsætning for at skabe det gode liv og en attraktiv kommune. Det
Læs mere