Regionplantillæg nr. 106 med VVM-redegørelse

Transkript

1 Regionplantillæg nr. 106 med VVM-redegørelse I/S Anderstrup Skørping kommune T E K N I K O G M I L J Ø Maj 2004

2 Registerblad Titel : Udgiver : Regionplantillæg nr. 106 med VVM-redegørelse I/S Anderstrup, Skørping Kommune Nordjyllands Amt Virksomhedskontoret Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Journal nr Dato: 11. maj Teknik og Miljø 2004

3 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Forord Dette regionplantillæg med VVM-redegørelse er udarbejdet i samarbejde mellem Nordjyllands Amt, I/S Anderstrup repræsenteret af Aalborg Amts Landboforening. Tillægget til regionplanen, samt vurdering af redegørelsen er udarbejdet af Nordjyllands Amt og er at finde i et særskilt kapitel først i rapporten (del 1). Herefter følger VVM-redegørelsen, som er udarbejdet af Aalborg Amts Landboforening på I/S Anderstrups foranledning (del 2). Nordjyllands Amt blev i marts 2002 anmodet om at tilvejebringe det plangrundlag, der skal ligge til grund for at udvide en eksisterende kvægproduktion på I/S Anderstrup. Udvidelsen vil bringe årsproduktionen op på 293 DE (dyreenheder). Når et projekt udvider en husdyrproduktion op til mere end 250 DE skal det forelægges såvel amtsrådet som kommunalbestyrelsen. Der skal som hovedregel foreligge et tillæg til regionplanen og en miljøgodkendelse. Grundlaget for regionplantillægget skal bl.a. være en særlig VVMredegørelse en Vurdering af virksomhedens Virkning på Miljøet. Projektet har i maj juni 2002 været fremlagt i en indledende, offentlig høring. I den anledning kom der ingen bemærkninger til projektet. Amtsrådet vedtog den 11. november 2003 at et forslag til regionplantillæg skulle offentliggøres i en 8 uger lang debatperiode. Liste F fandt den stigende ammoniakfordampning uacceptabel. Debatperiodens 8 uger udløb 21. januar I samme periode var Miljøcenter Nordjyllands forslag til miljøgodkendelse offentliggjort. I debatperioden kom der bemærkninger til forslaget fra Skov- og Naturstyrelsen. Bemærkningerne er taget med i amtsrådets endelige behandling af regionplantillægget. Som følge af de indkomne bemærkninger fra Skov- og Naturstyrelsen er der foretaget en række tilføjelser til regionplantillægget. Der er således Teknik og Miljø

4 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug indsat et ekstra kortbilag, der viser anlæggets placering i forhold til de nærmeste internationale naturbeskyttelsesområder. Nærmeste internationale naturbeskyttelsesområder er Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø (EF-habitatområde nr. 20 og EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 3 og 4) og Lille Vildmose (EF-habitatområde nr. 18 og EFfuglebeskyttelsesområde nr. 7) samt slutrecipienten Mariager Fjord (Habitatområde nr. 14 og Fuglebeskyttelsesområde nr. 15). Udpegningsgrundlaget for disse områder fremgår af et ekstra bilag. Der er desuden tilføjet en supplerende vurdering af projektets konsekvenser for de nævnte områder. Derudover er der indsat et bilag, der viser for hvilke punkter ammoniakdepositionen fra anlægget er beregnet. Amtet har vurderet, at ændringerne ikke har en sådan karakter, at regionplantillægget skal fremlægges i en ny 8-ugers høringsperiode som forslag. Tillæg nr. 106 til regionplanen for Nordjyllands Amt er vedtaget af amtsrådet den 11. maj Teknik og Miljø 2004

5 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Indhold Side Del 1 Forord...3 Tillæg nr. 106 til Regionplan Retningslinie...7 Redegørelse...7 Områdets status i Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt - med amtets vurdering af VVM-redegørelsen...9 Landskab...9 Økologiske forbindelser...9 Beskyttede naturtyper...9 Forhold til habitatdirektivet og flora og fauna i øvrigt...10 Drikkevand/grundvand...12 Samlet vurdering i forhold til grundvandsressourcen...12 Afværgeforanstaltninger...13 Overfladevand...14 Kumulativ effekt...15 Kommentarer til projektet...17 Klagevejledning...19 Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4a: Bilag 4b-d: Grundvandsforhold Naturforhold Husdyrtryk Internationale beskyttelsesområder Udpegningsgrundlag for habitatsområder Del 2 VVM-redegørelse Teknik og Miljø

6 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 6 Teknik og Miljø 2004

7 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Tillæg nr. 106 til Regionplan 2001 Retningslinie I Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt indsættes som supplerende retningslinie: På landbrugsejendommen I/S Anderstrup, Lyngbyvej 2, 9520 Skørping (matr. nr. 4a Lyngby By, Lyngby m.fl.) kan kvægproduktionen udvides, så den svarer til 293 DE (dyreenheder). De for produktionsudvidelsen nødvendige bygningsanlæg vil kunne etableres. Redegørelse Retningslinien er en tilføjelse til Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt. Retningslinien har hjemmel i planloven. Den tilknyttede VVM-redegørelse er udarbejdet efter reglerne i samlebekendtgørelsen Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni De, for projektet nødvendige bygningsanlæg, herunder en opførelse af ny stald, kan etableres som beskrevet i projektet. Projektet er i øvrigt omfattet af bestemmelser i byggeloven og zoneloven, hvor kommunen er myndighed. Retningslinjen er ikke til hinder for, at der senere kan foretages ændringer eller udvidelser på ejendommen. Hvis der skal ske ændringer i forhold til det projekt, som er behandlet i denne redegørelse, skal det forelægges Nordjyllands Amt, som vil screene det konkrete projekt for en eventuel VVM-pligt. Husdyrbrug med en kapacitet på mere end 250 DE er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om særligt forurenende virksomheder. Skørping Kommune kan meddele miljøgodkendelse af det ønskede produktionsanlæg, når det sker i overensstemmelse med dette regionplantillægs retningslinier og VVM-redegørelse. Teknik og Miljø

8 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Det er en forudsætning for udvidelsen af kvægproduktionen, at udvaskningen af næringsstoffer fra ejendommens udbringningsarealer overholder disse kriterier: Udvaskningen af kvælstof fra udbringningsarealerne, der alle ligger i opland til Limfjorden og Mariager Fjord, må max. være 58 kg N pr ha pr år. Udvaskningen af kvælstof fra udbringningsarealet i indvindingsopland til I/S Blenstrup Vandværk og for udbringningsarealet i område med særlige drikkevandsinteresser (se kortbilag 1) må ikke overstige 50 mg nitrat pr l fra rodzonen. Der skal være en fosforbalance på 0 kg P pr. ha pr. år for bedriften som helhed, dvs. balance mellem tilført fosfor (gødning) og fraført fosfor (afgrøder) således, at der ikke sker en ophobning af fosfor i jordmiljøet og udvaskning til vandmiljøet. Amtet vurderer, at ansøger vil kunne dokumentere, at de fastsatte tilladelige udvaskninger af næringsstoffer overholdes ved at gennemføre modelberegninger f.eks. hvert år for det valgte sædskifte. Beregningsprogrammet SimIIIb 1 vil kunne benyttes. I miljøgodkendelsen skal de ovenfor anførte forudsætninger indbygges i øvrigt som aftalt med Skørping Kommune. 1 SimIIIb: se rapport nr 32 fra Danmarks JordbrugsForskning: Empirisk model til beregning af kvælstofudvaskning fra rodzonen, september Teknik og Miljø 2004

9 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Områdets status i Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt - med amtets vurdering af VVM-redegørelsen Landskab Kvægbrugets stalde, gødningslager og hovedparten af arealerne ligger i områder, der i regionplanen er udpeget som jordbrugsområde. Mindre arealer ligger i naturområde omkring Skibsted Å (regionplankort nr. 1, hovedstruktur). Økologiske forbindelser Dele af kvægbrugets arealer, både omdriftsjord, braklagt omdriftsjord og vedvarende græsningsarealer ligger i områder, der i regionplanen er udpeget som økologiske forbindelser. Skibsted Ådal og arealer mellem Skibsted Ådal, Svanfolk Bakker og Kongerslev er udpeget som hhv. lavbunds og tørbunds-forbindelser. (regionplankort nr. 7). Målet med udpegning af økologiske forbindelser er sikring af spredningsmuligheder for planter og dyr. Udpegede arealer rummer enten i forvejen en del natur eller udgør arealer, hvor bedre sammenhæng mellem natur ønskes. Det vurderes ikke at udvidelsen af kvægbruget indebærer indgreb eller driftsændringer på udbringnings- og græsningsarealer til skade for arealernes funktion som økologiske forbindelser. Kvægbruget kan med fortsat afgræsning og høslet bidrage til opretholdelse af ønsket tilstand af arealer indenfor de økologiske forbindelser. Beskyttede naturtyper Kvægbruget er besigtiget og konstateret at omfatte beskyttede naturtyper, hhv. kulturenge, naturenge og overdrev, alle beliggende i Skibsted Ådal. Der sker ikke udbringning af husdyrgødning på de beskyttede naturtyper, der enten anvendes til vedvarende græsning eller ligger brak. Naturmæssig optimal anvendelse af bedriftens beskyttede naturtyper er vedvarende græsning uden gødskning. Til denne anvendelse kan opnås økonomisk støtte gennem MVJ-aftale. Teknik og Miljø

10 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Ved sagens behandling er vurderet tilstand og sårbarhed af beskyttede naturtyper på og ved kvægbruget. Umiddelbart omkring stalde og gødningslagre på Lyngbyvej 3 er der ingen beskyttede naturtyper. Nærmest er sammenhængende enge, moser og overdrev ved Skibsted Å ca. 800 m mod vest og syd. Længere borte er der større eller sammenhængende naturarealer i Skibsted Ådalen og Svanfolk Bakker. Udbringningsarealerne grænser på et par korte strækninger, ca. 200 m, op til beskyttede vandløb. Området indenfor de nærmeste par kilometer fra kvægbrugets stalde og gødningslager rummer kun ganske lidt skov, alle mindre nåletræsplantager uden kendte biologiske kvaliteter. Terrænforhold og beliggenhed af udbringningsarealerne vurderes ikke at udgøre særskilt risiko for overfladeafstrømning af udbragt gødning eller stærkt næringsbelastet vand til skade for vandløb og arealer med beskyttede naturtyper. Fortsættelse af markdrift med omlægning, gødskning, behandling med plantebeskyttelsesmidler, dræning, o.a. forskriftsmæssige jordbrugsaktiviteter på kvægbrugets marker vurderes ikke at forringe tilstand af tilgrænsende arealer med beskyttede naturtyper. Ammoniakfordampningen fra stalde og gødningslager efter udvidelsen er beregnet til 2456 kg N/år. Ammoniakfordampningen fra udbringningsarealerne falder i kraft af øget nedfældning. Som følge af relativt store afstande mellem stalde/gødningslager og nærmeste beskyttede naturtyper er kvægbrugets bidrag til ammoniakbelastning af disse beskeden. Efter udvidelsen belaster ammoniak fra stalde og gødningslager således natureng og mose i afstande af ca. 900 m med ca. 0,3 kg N/ha/år. Nærmestliggende enge, moser og overdrev er besigtiget og vurderet ikke sårbare for ammoniakdeposition i den nævnte størrelsesorden. Baggrundsbelastningen i Skørping kommune er ifølge DMU 22,0 kg N/ha/år. På denne baggrund vurderes udvidelsen ikke at forringe tilstanden af beskyttede naturtyper og skove på og omkring kvægbruget. Forhold til habitatdirektivet og flora og fauna i øvrigt Ingen af kvægbrugets arealer ligger indenfor eller umiddelbart op til områder udpeget som NATURA 2000-områder. Nærmeste NATURA områder er Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø (EFhabitatområde nr. 20 og EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 3 og 4) og Lille Vildmose (EF-habitatområde nr. 18 og EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 7) hhv. 6,4 km og 5,7 km fra stalde og gødningslager. Nogle få hektar af kvægbrugets udbringningsarealer ligger i oplandet til Korup Å, der afvander til NATURA 2000-område Mariager Fjord (EF-habitatområde nr. 14 og EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15). Resten af kvægbrugets arealer ligger i Skibsted og Lindenborg vandløbsoplande, der afvander til Langerak i Limfjorden, der ikke er NATURA 2000-område. Bilag 4.a. Udpegningsgrundlag for EF-habitatområderne nr. 20 (Rold Skov), nr.18 (Lille Vildmose) og nr. 14 (Mariager Fjord) fremgår af bilag 4.b. Da kvægbruget ikke omfatter arealer indenfor NATURA 2000-områder 10 Teknik og Miljø 2004

11 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug vurderes ammoniakfordampning og tab af gødningsstoffer til vandmiljøet at være de relevante og potentielle påvirkninger af naturtyper og arter i NATURA 2000-områder. Ammoniakfordampningen fra kvægbruget vurderes umiddelbart på grund af stor afstand at have marginale og ikke målbare effekter på naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for nærmeste NATURA områder. Konsekvenser af tab af gødningsstoffer fra udbringningsarealer til NATU- RA 2000-området i fjorden er nærmere beskrevet i afsnittet Overfladevand. Udpegningsgrundlaget for den marine del af NATURA området i Mariager Fjord omfatter naturtyperne mudder- og sandflader blottet ved ebbe (1140), større lavvandede bugter og vige (1160), enårig vegetation på stenede strandvolde (1210), vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand (1310) og strandenge (1130). Udpegningsgrundlaget vurderes tillige at omfatte sporadisk eller tilfældig tilstedeværelse af arterne spættet sæl og odder. Da kvægbrugets tab af gødningsstoffer til vandmiljøet er beregnet at falde ved udvidelsen, forringes tilstand eller levevilkår for de nævnte naturtyper og arter ikke. Samlet vurderes udvidelsen af kvægbruget derfor ikke at modvirke målsætning om gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter i NATURA 2000-områder. En række dyr omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på egnen omkring kvægbruget. På baggrund af Faglig rapport nr. 322 fra DMU samt amtets øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at det kan være damflagermus, vandflagermus, dværgflagermus, langøret flagermus, sydflagermus, brunflagermus, odder, markfirben, stor vandsalamander, spidssnudet frø og bæklampret. Udvidelsen vurderes at have en overvejende gavnlig, eller som minimum neutral effekt for de nævnte arter. Afgræsning med ungkreaturer bidrager til at opretholde en større artsdiversitet på kvægbrugets vedvarende græsningsarealer. For de nævnte arter af flagermus gør det sig gældende både ved opretholdelse af åbne fourageringsarealer og en øget mængde insekter tilknyttet kvæget. Det samme gør sig gældende for padderne, som er knyttet til de åbne enge og insektliv i Skibsted ådal. Herved opstår der yderligere en øget føderessource for odderen, som kan være yderst vigtig, specielt om foråret. Kvægbrugets afgræsning af overdrev har en gavnlig effekt på en eventuel bestand af markfirben, idet der ved slitage dannes bare pletter, som har en vigtig funktion som solbadningspletter. Endelig vurderes at udvidelsen ikke at indebærer driftsmæssige ændringer på arealer langs vandløb, til skade for bæklampret. På og umiddelbart op til kvægbrugets arealer er amtet ikke bekendt med forekomster af planter og dyr omfattet af artsfredning eller optaget på nationale eller regionale rødlister. Udvidelsen vurderes ikke at forringe levevilkår for ovennævnte arter. Teknik og Miljø

12 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Forhold til administrationsgrundlag og regionplan Med afsæt i amtsrådets administrationsgrundlag for VVM-pligtige udvidelser af husdyrbrug giver udvidelsen af kvægbruget ikke anledning til fastsættelse af specielle retningslinjer for naturbeskyttelse. Drikkevand/grundvand Regionplanen - generelt Amtsrådets mål for sikring og beskyttelse af grundvand til drikkevandsformål er fastsat i regionplanens kapitel 6.1. Generelt gælder, at en forebyggende indsats har høj prioritet. I vigtige og sårbare grundvandsområder vil en videregående beskyttelse være nødvendig. I regionplanen opdeles grundvandsforekomsterne i 3 hovedtyper: - områder med begrænset drikkevandsinteresse, - områder med drikkevandsinteresse og - områder med særlig drikkevandsinteresse. Denne opdeling er den overordnede ramme for beskyttelse af drikkevandsforsyningen. Og rettet mod drikkevandsforsyningen udpeges derfor også indvindingsoplande til de almene vandværker, der skal indgå i den fremtidige drikkevandsforsyning. I Regionplan 2001 er inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande foretaget en kortlægning af nitratfølsomt grundvand. Nitratfølsomt grundvand udpeges, hvor der er kendte nitratproblemer, eller hvor den geologiske beskyttelse i forhold til de betydende grundvandsmagasiner er ringe. I regionplanen er det fastsat, at hensynet til beskyttelse af grundvandet prioriteres højere end arealanvendelse med potentiel forureningsrisiko over for grundvandet (herunder f.eks. landbrugsdrift) i disse områder: - områder med særlige drikkevandsinteresser, - indvindingsoplande til almene vandværker og - områder med nitratfølsomt grundvand. Amtsrådet har den 9. april 2002 i et administrationsgrundlag vedtaget konkrete, retningsgivende kriterier for den acceptable udvaskning af overskydende gødning mv. fra driften af landbrugsarealer i disse områder. Disse kriterier lægges til grund for vurderingen af forelagte VVMredegørelser. Med mindre særlige forhold af geologisk art (naturlig beskyttelse) gør sig gældende, vil det som udgangspunkt skulle dokumenteres, at udvaskningen fra rodzonen målt som nitrat hidrørende fra landbrugsdriften højst er 50 mg NO3/l som gennemsnit for de pågældende arealer. Efter individuel vurdering vil der kunne fastsættes skærpede (eller slækkede) kriterier for acceptabel udvaskning. Samlet vurdering i forhold til grundvandsressourcen Hovedparten af I/S Anderstrups udbringningsarealer ligger i område med 12 Teknik og Miljø 2004

13 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug drikkevandsinteresser. 19,6 ha af udbringningsarealet ligger dog i område med særlige drikkevandsinteresser. Et forpagtet areal på 13 ha ligger i indvindingsopland til I/S Blenstrup Vandværk. Indvindingsoplandet er ligeledes udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde og område med drikkevandsinteresser. Af amtsrådet beslutning den 9. april 2002 fremgår det: - at for arealer i indvindingsopland og områder med særlige drikkevandsinteresser er den vejledende grænseværdi på højest 60 mg/l nitrat i gennemsnit i det vand, der forlader rodzonen (kan dog fraviges i visse tilfælde). I nitratfølsomme indvindingsområder, hvor boringerne viser et højt indhold af nitrat eller hvor drikkevandets indhold af nitrat har en stigende tendens, er grænseværdien højest 50 mg nitrat pr. liter i det vand, der forlader rodzonen. Samtidig må udvidelsen ikke give anledning til en merbelastning på dyrkede arealer i forhold til den tidligere anvendelse, - at for arealer i område med drikkevandsinteresser fastsættes der ingen særlige begrænsninger ud over de begrænsninger, der i forvejen må følge af lovgivningen, dog kan der være særlige forhold, der indikerer yderligere overvejelser. Da ansøger ikke har udarbejdet en beskrivelse af den naturlige beskyttelse og vandindvindingen i området, er der ikke dette grundlag til at vurdere påvirkningen af grundvandet i området, herunder blandt andet, hvor sårbart grundvandsmagasinet er i forhold til nedtrængning af nitrat og om grundvandsmagasinet allerede er påvirket af nitrat. Da indvindingsoplandet til I/S Blenstrup Vandværk er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde i Regionplan 2001, forventes grundvandsmagasinet at være sårbart overfor nedtrængning af nitrat. Af udvaskningsberegningerne fremgår det, at udvaskningen for arealerne i indvindingsopland, der er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde og for område med særlige drikkevandsinteresser i gennemsnit er henholdsvis 50 og 47 mg nitrat pr. liter fra rodzonen. For de øvrige arealer i område med drikkevandsinteresser er udvaskningen fra rodzonen i gennemsnit 66 mg nitrat pr. l. På baggrund af grundvandsinteresseområderne, der er udpeget i Regionplan 2001, udvaskningsberegninger og administrationsgrundlaget fra den 9. april 2002 stilles der krav til driften af den ansøgte udvidelse, så udvaskningen af nitrat fra arealer i indvindingsopland, der er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde og fra arealer i området med særlige drikkevandsinteresser, i gennemsnit ikke må overstige 50 mg/l. Der er ikke grundlag for at stille vilkår til driften af udbringningsarealerne i område med drikkevandsinteresser. Afværgeforanstaltninger Der stilles krav til afværgeforanstaltninger til den ansøgte udvidelse, så nitratudvaskningen fra arealerne i indvindingsopland der er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde og fra arealerne i området med særlige Teknik og Miljø

14 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug drikkevandsinteresser, i gennemsnit ikke må overstige 50 mg/l. Det er således en forudsætning for regionplantillægget, at der i Skørping Kommunes miljøgodkendelse optages vilkår om: - Ansøger skal løbende kunne dokumentere, at nitratudvaskningen fra rodzonen fra arealer i indvindingsopland der er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde, og fra arealer i område med særlig drikkevandsinteresse, i gennemsnit ikke overstiger 50 mg nitrat pr. liter. Dokumentationen for udvaskningen fra rodzonen skal første gang udarbejdes på baggrund af og samtidig med mark- og gødningsplan for førstkommende dyrkningsår efter endelig godkendelse. Herefter skal ny beregning foretages og indsendes til kommunen, hver gang der sker ændringer i mark- og gødningsplanen. - Ved beregning af udvaskningen fra rodzonen skal beregningsprogrammet SimIIIb benyttes. Programmet er udarbejdet på grundlag af Danmarks Jordbrugsforskningsrapport nr. 32: Empirisk model til beregning af kvælstofudvaskning fra rodzonen, september Såfremt der fremkommer en nyere og bedre beregningsmodel skal denne, på kommunens foranledning, benyttes. Overfladevand Udbringningsarealerne ligger hovedsagelig i oplandene til Tustrup Bæk, Skibsted Å og Agerbæk, som er tilløb til Skibsted Å. Både Tustrup Bæk og Skibsted Å er tilløb til Lindenborg Å, som udmunder i Langerak i Limfjorden. En lille del af udbringningsarealerne ligger i oplandet til Viffertsholm Å, som er en del af Korup Å-systemet, der udmunder i Mariager Fjord. Tustrup Bæk er i regionplanen målsat som Yngel- og opvækstvand for laksefisk (B1) med forureningsgrad I-II. Ved tilsyn i 1995 var målsætningen ikke opfyldt. Lindenborg Å er nedstrøms arealerne målsat som Opholds- og opvækstvand for laksefisk (B2) med forureningsgrad II. Målsætningen i Lindenborg Å er kun delvis opfyldt nedstrøms arealerne. Nedstrøms arealerne er Skibsted Å i regionplanen målsat enten som en kombination af Yngel- og opvækstvand for laksefisk og Opholds- og opvækstvand for laksefisk (B1/B2), som Opholds- og opvækstvand for laksefisk (B2) eller som en kombination af Opholds- og opvækstvand for laksefisk og Karpefiskevand (B2/B3) - alle med forureningsgrad II. Ved tilsyn i 1995 var målsætningen ikke opfyldt. Agerbæk er i regionplanen målsat som Yngel- og opvækstvand for laksefisk (B1) med forureningsgrad II. Ved tilsyn i 1995 var målsætningen opfyldt. Viffertsholm Å er i regionplanen målsat som Yngel- og opvækstvand for laksefisk (B1) med forureningsgrad II. Der er ikke ført tilsyn med vandløbets forureningsgrad. Korup Å er nedstrøms arealerne målsat som Opholds- og opvækstvand for laksefisk (B2) med forureningsgrad II. Ved tilsyn i 1996 var målsætningen ikke opfyldt. Ved Skibsted Å skråner en del af udbringningsarealerne med en hældning på omkring 10 % ned mod vandløbet. Imellem de skrånende arealer og vandløbet ligger der imidlertid en smal zone af overdrev, eng eller areal til afgræsning uden udbringning af husdyrgødning og med vedvarende plantedække. Det vurderes, at denne zone udgør en tilstrækkelig 14 Teknik og Miljø 2004

15 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug beskyttelse for vandløbet mod eventuel udskylning af husdyrgødning eller erosion fra de højereliggende udbringningsarealer. Driften af ejendommen vurderes på den baggrund ikke at forringe muligheden for målopfyldelse gennem diffus organisk belastning af vandløbet. Limfjorden har ved udløbet af Lindenborg Å og Romdrup Å basismålsætning med områder fri for muslingeskrab tættest på kysten. Mariager Fjord har ved udløbet fra Korup å skærpet målsætning med badevand og er en del af internationalt beskyttelsesområde (EF- Habitatområde nr. 14, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 15 og Ramsarområde nr. 11). Tilstanden i både Limfjorden og Mariager Fjord opfylder i dag ikke målsætningen pga. for store tilførsler af næringsstofferne kvælstof og fosfor. De store tilledninger medfører dårlige miljøforhold i fjorden, bl.a. er der meget ringe sigt som følge af stor produktion af planktonalger med risiko for iltsvind til følge. Det vides endnu ikke, hvor meget belastningen af både Limfjorden og Mariager Fjord skal reduceres, før målsætningen kan opfyldes. Der stilles dog krav om, at kvælstofudvaskningen fra udbringningsarealerne ikke må øges og at der skal være fosforbalance, dvs. den tilførte mængde fosfor skal modsvare den fraførte. Beregninger viser, at den arealvægtede kvælstofudvaskning fra rodzonen gennemsnitlig ligger på 62 kg N/ha i før-situationen og 58 kg N/ha i efter-situationen. Den beregnede udvaskning er mindre i efter-situationen for både arealerne i Limfjordsoplandet og arealerne i oplandet til Mariager Fjord. Den samlede kvælstofbelastning af Limfjorden og Mariager Fjord fra virksomheden og aftalearealer falder lidt fra ca. 2,8 ton N/år før til ca. 2,7 ton N/år efter udvidelsen. Belastningen fra virksomheden svarer til, at arealbidraget til vandløb falder fra godt 18 kg N/ha til godt 17 kg N/ha. Den samlede kvælstoftilførsel til Limfjorden via Lindenborg Å er gennemsnitlig på 712 ton N/år, heraf kan de 530 ton N/år henføres til landbrugsdriften i oplandet. Overgødskningen af udbringningsarealerne med fosfor som den forekommer i den nuværende drift reduceres med 5 kg P/ha fra 4 kg P/ha til -1 kg P/ha. Dette svarer til en gødskning, der knap nok modsvarer planternes fraførsel. Kumulativ effekt Kortet på omstående side viser en illustration af husdyrtrykket i området omkring I/S Anderstrup. Kortet er udarbejdet på basis af det centrale husdyrregister samt gældende harmonikrav. Det bemærkes, at der er visse usikkerheder vedrørende data fra det centrale husdyrregister, idet disse ikke er ajourført i ønskeligt omfang. Således er den løbende strukturtilpasning i landbruget (afvikling/udvikling i Teknik og Miljø

16 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug husdyrholdet) usikkert oplyst. For så vidt angår ammoniakfordampningen, vurderes udvidelsen ikke i kumulation med bidrag fra andre af amtet kendte kilder til ammoniakfordampning at øge den samlede luftbårne N-belastning i området. Denne vurdering er foretaget ud fra oplysninger fra det centrale husdyrregister, viden om aktuelle projekter i området samt en konkret vurdering (besigtigelse) af områdets naturtyper. Indtil specifikke kriterier er fastsat i regionplanen vil det imidlertid med det nuværende videngrundlag ikke være muligt at vurdere en kumulativ (dvs. ophobende) effekt af projektets udledning af næringsstoffer i forhold til Limfjorden og grundvandet. Det må ventes, at der i regionplanen sættes specifikke mål for den acceptable udledning af næringsstoffer i et givet område til den pågældende recipient for området. Indtil sådanne mål foreligger, vil det af amtsrådet i april 2002 vedtagne administrationsgrundlag danne rammerne for det enkelte projekts udledning af næringsstoffer. 16 Teknik og Miljø 2004

17 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Kommentarer til projektet I idéfasen Der er ikke kommet bemærkninger til projektet i idéfasen. I debatfasen Skov- og Naturstyrelsen har bemærket, at regionplantillægget mangler oplysninger om planens forhold til internationale habitatområder herunder en beskrivelse af for hvilke arter og naturtyper nærliggende habitatområder er udpeget. Styrelsen savner endvidere et oversigtligt kortmateriale, hvor stalde, lager og udbringningsarealer tydeligt er angivet. Amtets bemærkninger til indkomne indsigelser Som følge af de indkomne bemærkninger fra Skov- og Naturstyrelsen er der foretaget en række tilføjelser til regionplantillægget. Der er således indsat et ekstra kortbilag der viser anlæggets placering i forhold til de nærmeste internationale naturbeskyttelsesområder. Nærmeste internationale naturbeskyttelsesområder er Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø (EF-habitatområde nr. 20 og EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 3 og 4) og Lille Vildmose (EF-habitatområde nr. 18 og EFfuglebeskyttelsesområde nr. 7) samt slutrecipienten Mariager Fjord (Habitatområde nr. 14 og Fuglebeskyttelsesområde nr. 15). Udpegningsgrundlaget for disse områder fremgår af et ekstra bilag. Der er desuden tilføjet en supplerende vurdering af projektets konsekvenser for de nævnte områder. De supplerende kortbilag vurderes endvidere at opfylde behovet for oversigtligt kortmateriale. Amtet har vurderet, at ændringerne ikke har en sådan karakter, at regionplantillægget skal fremlægges i en ny 8-ugers høringsperiode som forslag. Teknik og Miljø

18 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 18 Teknik og Miljø 2004

19 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Klagevejledning Regionplantillægget vil ligge på amtets hjemmeside på internettet ( Regionplan / Vedtagne regionplantillæg ). Der vil ske en offentliggørelse af forslaget i den lokale ugepresse. Særlige adressater, herunder ansøger, kommune m.fl. vil få tilsendt en trykt version. Herudover vil tillægget kunne rekvireres i fotokopi hos Nordjyllands Amt. Det nu vedtagne endelige regionplantillæg, vil, efter reglerne i planloven 58, kunne påklages med hensyn til retlige forhold i regionplantillægget. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder om den er blevet til på en korrekt, lovlig måde. Der kan derimod ikke klages over planens hensigtsmæssighed. Med godkendelsen af regionplantillægget meddeler amtsrådet VVMgodkendelse til produktionsudvidelsen efter 8 i bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 ( samlebekendtgørelsen ). Klage over regionplantillægget og VVM-godkendelsen skal ske til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K, evt. nkn@nkn.dk. En klage skal modtages i nævnet senest 4 uger fra datoen for offentliggørelsen. Det er en betingelse for Naturklagenævnets behandling af en eventuel klage, at der indbetales et gebyr på 500 kr. Naturklagenævnet sender en opkrævning på 500 kr. til den, som har indsendt klagen og nævnet begynder ikke at behandle en klage, før gebyret er modtaget. Gebyret tilbagebetales, hvis klager får helt eller delvist medhold i klagen. Vejledning om gebyrordningen kan ses på Naturklagenævnets hjemmeside Teknik og Miljø

20

21

22 I/S Anderstrup, Lyngbyvej 2, 9520 Skørping. Udbingningsarealer Ej udbringning Husdyrtrykket Kort: Bilag: Udf. af: Dato: Rev.: 1316 IV SV 3 AMH/dlg Jour. nr.: DGU nr.: UTM: UTM: Mål: E: N: 1: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

23

24 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjo rd 1095 Havlampret (Petromyzon marinus) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1103 Stavsild (Alosa fallax) 1355 Odder (Lutra lutra) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) 1903 Mygblomst (Liparis loeselii) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1130 Flodmundinger 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 *Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit ) *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter 2190 Fugtige klitlavninger 2250 *Kystklitter med enebær 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter *Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 9190 Stilkegeskove og krat på mager sur bund 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Natura2000. Udpegningsgrundlag for habitatsområder. Jour. nr. Kort: Mål: Udf. af: Dato: CHR/BCA Bilag: Rev.: 4b Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

25 18 Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1318 Damflagermus (Myotis dasycneme) *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit ) *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter 2250 *Kystklitter med enebær 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7110 * Aktive højmoser Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv 7220 *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9120 Bøgeskove på morbund med kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 9190 Stilkegeskove og krat på mager sur bund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Natura2000. Udpegningsgrundlag for habitatsområder. Jour. nr. Kort: Mål: Udf. af: Dato: CHR/dlg Bilag: Rev.: 4c Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

26 20 Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 1014 Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior) 1081 Bred vandkalv (Dytiscus latissimus) 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1318 Damflagermus (Myotis dasycneme) 1355 Odder (Lutra lutra) 1386 Grøn buxbaumia (Buxbaumia viridis) 1393 Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus) 1902 Fruesko (Cypripedium calceolus ) Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer) Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7110 * Aktive højmoser Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7220 *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9150 Bøgeskove på kalkbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 9190 Stilkegeskove og krat på mager sur bund 91D0 91E0 * Skovbevoksede tørvemoser *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Natura2000. Udpegningsgrundlag for habitatsområder. Jour. nr. Kort: Mål: Udf. af: Dato: CHR/dlg Bilag: Rev.: 4d Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

27 Del 2 VVM-redegørelse

28 Forord Denne rapport er fremkommet i tæt samarbejde mellem Nordjyllands Amt og I/S Anderstrup. I/S Anderstrup er repræsenteret af Jens Ole D. Nielsen, Aalborg Amts Landboforening. 1

29 Indholdsfortegnelse VVM-redegørelse Ikke-teknisk resumé Arealkrav og Harmoniregler Husdyrgødningsbekendtgørelsens harmoniregler Landbrugslovens arealkrav Bedriftens miljøforhold Grundvand Overfladevand Natur Landskab og vejtransport Naboforhold Andre forhold alternativet og alternative løsninger...13 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Kort over transportveje 1: Bilag 2: Kort over naboafstande Bilag 3: Situationsplan 2

30 VVM-redegørelse 1. Ikke-teknisk resumé Gården Anderstrup drives af en familievirksomhed (I/S Anderstrup), bestående af Christian og Niels Erik Haahr Jensen samt Erik Pallesen. I/S Anderstrup har søgt Nordjyllands Amt og Skørping kommune om tilladelse til at udvide husdyrproduktionen. Ejendommens nuværende husdyrhold består af 130 årskøer med 160 stk. årsopdræt og 10 stk. ungtyre. Husdyrholdet opgøres til 209 DE efter gældende regler. Efter udvidelsen til 180 årskøer og 235 stk. årsopdræt vil husdyrholdet være på 293 DE. I forbindelse med udvidelsen er det nødvendigt at opføre nye bygninger. Den nye bygning ønskes placeret umiddelbart nord for den eksisterende ungdyrstald. Denne placering af bygningen er betinget af, at der opnås dispensation fra kommunen, fra reglerne i husdyrbekendtgørelsen angående afstand til naboskel, da der bebygges indtil 6 m fra skel. Ovennævnte placering af bygning er hensigtsmæssig i forhold til de daglige arbejdsrutiner, dvs. fodring og flytning af dyr m.m. Nitratudvaskningen falder en smule efter udvidelsen i forhold til før situationen, på de arealer, der ligger over drikkevandsinteresseområder. Nitratudvaskningen falder på de arealer, der ligger over indvindingsoplande samt arealer der ligger over arealer med særlige drikkevandsinteresser. Udvidelsen resulterer samlet set i en mindre belastning af grundvandet. Alle udbringningsarealer på bedriften ligger over områder med drikkevandsinteresser. Fra den udvidede produktion vil mængden af tilført fosfor til markerne være lidt mindre end den mængde, som afgrøderne bortfører. Dette skyldes dels et større areal, samt at ny viden gør det muligt at reducere tilførslen af fosfor via foderet. Ifølge beregninger udført af fodringskonsulent tilknyttet I/S Anderstrup, er det problemfrit at reducere fosfortilførslen med 18 % i forhold til nuværende niveau. Fosforunderskuddet efter udvidelsen er på 1 kg P/ha. 2. Beskrivelse af bedriften og produktionen 2.1 Placering og udformning Anderstrup ligger ca. 350 m nordøst for Lyngby by (landzone by) i Skørping kommune. Den nærmeste nabo (Lyngbyvej 4) ligger ca. 90 m fra ejendommen. Den næst nærmeste beboelse (Lyngbyvej 1) ligger ca. 100 m fra ejendommen. Lyngbyvej 1 ejes af I/S Anderstrup. Ejendommen ligger i et åbent storbakket, landbrugspræget landskab. Enkelte af ejendommens jorder ligger i Skibsted Ådal. Disse engarealer benyttes til vedvarende græs, eller ligger som brak. Der vil ikke blive tilført husdyrgødning til disse arealer. Til ejendommen hører 78,5 ha, hvoraf 69,6 ha kan anvendes som udspredningsareal. Desuden ejes en anden ejendom, Langmosevej 15, 9520 Skørping på 39,7 ha. hvoraf 37,9 ha kan anvendes som udspredningsareal. I foråret 2003 er der købt endnu en ejendom, Hadsundvej 63, 9575 Terndrup. Ejendommen er på 20,7 ha, hvoraf 13,9 ha kan anvendes som udspredningsareal. Hertil kommer yderligere 13,1 ha forpagtet udspred- 3

31 ningsareal. Der er endvidere lavet aftale om overførsel af husdyrgødning svarende til 28,3 ha. Det samlede areal til udbringning af husdyrgødning udgør således 162,8 ha. Et mindre areal på bedriften er karakteriseret som beskyttet natur. Der tilføres ikke husdyrgødning til disse arealer, hvorfor de ikke indgår i harmoniarealet. De 13,1 ha forpagtet jord er beliggende initratfølsomt indvindingsopland til Blenstrup Vandværk. En del af arealet (ca. 19 ha) hvorpå der er lavet aftale om overførsel af husdyrgødning er udpeget som drikkevandsområde med særlig interesse, resten af de 28,3 ha er udpeget som drikkevandsinteresseområde. På disse arealer tilføres der en reduceret mængde husdyrgødning. Udbringning af husdyrgødning foretages primært med nedfældningsudstyr, eller alternativt med slæbeslangeudstyr. Udbringningsmetode er valgt for at give den bedste udnyttelse af husdyrgødningen, samt for at minimere gener for naboer. For udbringningsarealerne er der udarbejdet en beregning af udvaskningen af nitrat. Der er foretaget en beregning af fosforbalance og der er udarbejdet en ammoniakfordampningsberegning. Beregningerne er opdelt på det ejede, det lejede, samt arealer med drikkevandsinteresser. Endvidere er der på udvalgte arealer lavet en ammoniak depositionsberegning. 2.2 Husdyrhold og produktion Besætningen på ejendommen er 130 årskøer med 160 stk. årsopdræt samt ca. 10 stk ungtyre. Den ansøgte udvidelse vil betyde en udvidelse af besætningen til 180 årskøer samt ca. 235 stk årsopdræt. 2.3 Forbrug og afkast Stof- og energimængder, der tilføres ejendommen for at opretholde produktionen, har betydning for de reststoffer og øvrige miljøbelastninger, som produktionsanlægget påfører omgivelserne. I skemaet ses en oversigt over de væsentligste elementer, der indgår i anlæggets ressourceregnskab. Forbrug Afkast Vand Energi Foderstoffer Handelsgødning Kemikalier Medicin Såsæd Pesticider Skema 2.1: Anlæggets forbrug og afkast. Forbrug Vand Husdyrgødning Ammoniakfordampning Kemikalier Affald Spildevand Vejtransport Støj Lugt 4

32 Der er egen vandboring på ejendommen, som forsyner både beboelse og besætning. Vandforbruget er anslået til 5800 m3. Det forventes at vandforbruget vil medføre et øget vandforbrug til i alt 8200 m3. Privat vandbrug er anslået til 170 m3. Vaskevandet fra vask af malkeanlægget genbruges til vask af malkestald og opsamlingsplads. Energi Der forventes ikke den store stigning i energiforbruget. Til opvarmning af velfærdsbygning samt beboelse er der installeret varmegenvindingsanlæg der opsamler varmen fra mælken før den bliver nedkølet, samt opsamler jordvarme fra 800 m jordslanger som er udlagt i jorden. Staldene er med naturlig ventilation og med meget ovenlys, hvilket minimerer energiforbruget til ventilation samt belysning. Strømforbruget årligt er ca Kwh. og forventes ikke at stige. Energiforbruget til maskiner forventes at blive uændret. Foderstoffer Hidtil er der indkøbt ca. 750 tons færdigfoder pr. år. Resten af foderet produceres på ejendommen. Der indkøbes desuden er del halm til strøelse samt foder. Indkøbet af færdigfoder forventes at stige til ca. 900 tons pr. år. Handelsgødning Forbruget af handelsgødning er lavt, som følge af udbringning af husdyrgødning, hvorfra kvælstofindholdet udnyttes bedst muligt. Forbruget forventes at falde en smule til ca 13 ton/år, svarende til 3300 kg N. Forbruget i indeværende sæson er planlagt til 4000 kg N i indkøbt handelsgødning. Medicin Der benyttes kun medicin der er ordineret af dyrlægen. Besætningen på I/S Anderstrup er meget højtydende (12500 kg mælk pr ko). Denne høje ydelse giver mulighed for salg af avlsmateriale til andre besætninger. En del af gårdens aktivitet er embryontransplantation. Denne proces kræver en del medicinering. Dette foretages af dyrlæge. Pesticider Da der ikke ændres væsentligt på sædskiftet, forventes der ikke et større forbrug af pesticider på ejendommen. Der anvendes en lavdoserings strategi i sprøjteplanlægningen ved bekæmpelse af ukrudt, svampesygdomme og skadedyr. Det anvendte sædskifte/afgrødevalg bevirker at pesticidforbruget er forholdsvis lavt. Der sprøjtes ikke tæt på naturlige vandløb, moser og andre følsomme naturtyper. Disse arealer benyttes enten til vedvarende græs eller ligger som brak, hvor der ikke benyttes pesticider. Afkast Der arbejdes løbende med tiltag for begrænsning af kvælstof til omgivelserne. Eksempelvis er der ved valg af staldsystem i vidt omfang taget hensyn til ønsket om at reducere ammoniakfordampningen fra stalden. Den største del af gyllen nedfældes og den resterende del udbringes med slæbeslanger. Gylleopbevaring og -udbringning Opbevaringsanlægget består af en gylletank på 5000 m3. Hertil kommer en kapacitet på ca. 800 m3 fra kanalerne i staldene. Ud fra gældende normer forventes den samlede producerede mængde at blive på 5808 m3 gylle og 355 tons dybstrøelse. Til tanken ledes desuden ca m3 rengøringsvand 5

33 og 350 m3 afløbsvand fra ensilageplads. Den samlede opsamlede mængde bliver hermed 7258 m3. Med en opbevaringskapacitet på 5800 m3 bliver opbevaringskapaciteten efter udvidelsen 9,6 mdr. Dybstrøelsen opbevares i stald og i kortere perioder i overdækket markstak. Ved placering af markstakke i marken tages der hensyn til de områder der er udpeget som beskyttet natur, således at dybstrøelsen ikke placeres i nærheden af disse områder. Stakkene placeres også på steder, hvor der ikke er risiko for overfladeafstrømning bort fra området. Da disse stakke overdækkes med plastik forventes der ikke ammoniakfordampning herfra. Den årlige produktion af gylle fra den nuværende produktion er på kg N. Efter udvidelsen til 293 DE vil den årlige husdyrproduktion være på kg N. Den årlige N produktion er beregnet udfra den forventede mælkeproduktion. Den forventede produktion er væsentlig større end normproduktion, hvorfor der også er beregnet en større N produktion. Fosforoverskuddet er beregnet til 3,9 kg P/ha i før situationen. Efter udvidelsen vil der være et underskud på 1 kg P/ha. Gyllen udbringes af maskinstation. Dette sikrer at der altid kan bruges den nyeste teknik, hvorved der opnås en god nyttevirkning. Ammoniakfordampning Ammoniakfordampning forekommer fra flere kilder på ejendommen. Der vil være en lille fordampning fra gylletanken. Denne vil dog være meget begrænset, da der altid er et naturligt flydelag på beholderen. En anden kilde til fordampning er udbringning af gylle. Da den største mængde gylle nedfældes og resten udbringes med slæbeslanger i vækstsæsonen vil fordampningen også her være minimal. Den største kilde til ammoniakfordampning er staldsystemet. Der er naturlig ventilation i staldene, suppleret med enkelte ventilatorer. Staldsystemet er sengebåse med fast gulv. Der er skrabeanlæg der leder gyllen til spalteareal, hvorefter det ledes til gyllebeholder. Det faste gulv i staldene er belagt med asfalt. De nyeste forsøg udført med denne type gulv, viser at ammoniakfordampningen kan formindskes i forhold til et traditionel spaltegulv I afsnittet om Natur er der udarbejdet beregninger på ammoniakfordampningen, og betydningen af denne på omgivelserne er beskrevet.. I ammoniakfordampningsberegningen er der regnet med ammoniakfordampning som fra et spaltegulv. Kemikalier Olie og kemikalieprodukter opbevares i henhold til gældende lovgivning. Der er kun små mængder olie- og kemikalierester fra ejendommens drift. Disse afleveres til foderstofforretning eller kommunalt afleveringsordning. Affald Døde dyr afhentes af DAKA efter behov. Kadavere anbringes på støbt plads indtil afhentning. Farligt affald som kemikalier og lignende afleveres til foderstofforretning eller kommunal affaldsplads. Spildevand Spildevand og vaskevand fra staldene føres til gyllebeholder hvilket er i overensstemmelse med gældende lovgivning. ( 20 stk. 2 i Husdyr- 6

34 gødningsbekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002) Spildevand fra beboelsen føres til septiktank med nedsivning. Vejtransport Art Nuværende Transporter/år Udvidet Transporter/år Levende dyr Foder Markafgrøder (12-30 t/læs) Olie m.v Gylle 300 Skema 2.2: Transporten for ejendommen ad offentlig vej. 350 Støj Den største støjkilde på ejendommen er kørsel med maskiner i forbindelse med daglig udfodring af grovfoder. Dette foregår i dagtimerne. Andre støjkilder er vacuum pumpe til malkeanlæg, gyllepumpe og ventilatorer. Transporten på ejendommen er i nogen grad sæsonbestemt i forbindelse med forårsarbejde i marken, samt bjærgning af grovfoder. Til og frakørsel sker overvejende på asfalterede arealer. Krav om støjgrænser stilles i kommunens miljøgodkendelse. Lugt Den primære lugtkilde, er lugten fra produktionen, der spredes via staldenes ventilationssystem. Periodiske lugtgener kan forekomme, når der pumpes gylle til og fra gylletanken, og når der spredes gylle på markerne. De periodiske lugtkilder betragtes som minimale, men lugten fra staldsystemet skal overholde visse krav som stilles i Miljøgodkendelsen. 7

35 3. Arealkrav og Harmoniregler 3.1 Husdyrgødningsbekendtgørelsens harmoniregler I følge husdyrgødningsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002) må den samlede mængde af husdyrgødning på bedriften højest være 2,3 DE pr. ha. pr. år svarende til et harmoniareal på 127,4 ha. For at kunne tilføre 2,3 DE pr. ha stilles der særlige krav til andel af grønne marker m.m. Der medregnes ikke arealer som ikke må tilføres gødning i henhold til anden lovgivning. Til ejendommen er der 134,5 ha udbringningsareal, samt aftale om overførsel af husdyrgødning på 28,3 ha. Der er i alt 162,8 ha udbringningsareal til rådighed. Harmonikravet er derfor opfyldt. 3.2 Landbrugslovens arealkrav Arealkravet er et krav til andel af egen jord for ejendomme med husdyrhold jævnfør bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav (bekendtgørelse nr. 128 af 22. februar 2000). Arealkravet stilles ud fra det beregnede harmoniareal. For produktioner, der overstiger 250 DE pr. år, skal arealkravet for de første 120 DE være 25% af harmoniarealet, for intervallet fra 121 til 250 DE er arealkravet 60% af det beregnede harmoniareal, og for produktionen over 250 DE er arealkravet 100% af det beregnede harmoniareal. Arealkravet for ejendommen er minimum 65,7 ha ejet jord. Da der til Lyngbyvej 2 er et udspredningsareal på 69,6 ha er arealkravet opfyldt. 8