i april/maj I dette notat sammenfattes de overordnede pointer fra de 8 interview.

Transkript

1 Notat Evaluering af Alle elever skal lære at lære mere Dette notat vedrører første fase af evalueringen af Alle elever skal lære at lære mere. Denne fase af evalueringen består af interview på i alt 8 skoler med deltagelse af skoleledelsesrepræsentanter og Lokale Impact Coaches (LIC ere). Interviewene blev gennemført i april/maj I dette notat sammenfattes de overordnede pointer fra de 8 interview. Overordnet formål med evalueringen Samlet set skal evalueringen både give indsigt i implementeringen af projektet og dets virkninger og foreløbige resultater. Evalueringen skal dermed både give mulighed for at imødekomme et summativt behov for at vurdere om indsatsen har rykket ved de nøglemål, der er opstillet for projektet, og samtidig skal evalueringen kunne levere formativ viden til de fire kommuner. Den første fase af evalueringen har alene et formativt formål. Dato Ref. smj 1/11 Evalueringsdesignet består af to metodeelementer: Datamateriale fra spørgeskemaer bestående af før- eftermålinger blandt ledere, lærere og elever. En interviewundersøgelse på otte skoler bestående af interview med ledere, Impact Coaches, elever og lærere Interviewundersøgelsen på skolerne gennemføres i to runder. Første runde gennemføres i april/maj 2016, og der er her tale om ét gruppeinterview med deltagelse af skoleledelse og lokale Impact Coaches på hver af de otte skoler. Interviewene sætter fokus på følgende spørgsmål: Hvilke udfordringer er identificeret på skolen i forbindelse med arbejdet med data? Hvordan har skoleledelse og LIC ere oplevet arbejdet med de lokale handleplaner? Hvordan oplever skoleledelse og LIC ere de redskaber og den kompetenceudvikling der er stillet til rådighed af Visible Learning Plus? Hvordan har LIC erne indtil videre fungeret på skolerne og hvilke opgaver varetager de? Østbanegade 55, København Ø T E eva@eva.dk F H

2 Anden interviewrunde gennemføres i foråret På hver af de 8 skoler gennemføres i 2017 i alt fem interview: Et fokusgruppeinterview med lærere To gruppeinterview med elever Et gruppeinterview med skolens Impact Coaches Et interview med skoleledelsen Udvælgelse af skoler De otte skoler er udvalgt af EVA i et samarbejde med projektets styregruppe samt AP Møllerfonden. Følgende kriterier er indgået i udvælgelsen: Der indgår to skoler fra hver kommune Der indgår mindst en specialskole, da det har vist sig, at der er særlige betingelser for implementering af projektet på specialskolerne. De skoler, der allerede følges tæt som led i den interne evaluering, indgår ikke i evalueringen Der er en spredning i forhold til skolestørrelse det skal dog bemærkes, at der er mange store skoler blandt skolerne i de fire kommuner Der er en spredning i forhold til elevgrundlag: Dvs. at der indgår skoler med en relativt høj andel af elever, som er indvandrere eller efterkommere efter indvandrere samt skoler med relativt lavt karaktergennemsnit i bundne prøvefag i 9.klasse 2/11 Disse kriterier skal samlet set sikre variation mellem de skoler, der indgår i undersøgelsen. Der er gennemført interview på følgende otte skoler: Heldagsskolen Fuglsanggård Trongårdsskolen Buddinge Skole Vadgård skolen Høsterkøb Skole Sjælsøskolen Dyssegårdsskolen Skovshovedskole Foreløbige erfaringer med Alle elever skal lære at lære mere på otte skoler. A. Overordnet vurdering Overordnet set vurderes projektets formål og indhold positivt på de otte skoler. Ledere og LIC ere oplever, at arbejdet med synlig læring er relevant og spændende. Det er en gennemgående vurdering blandt skoleledere og impact coaches på de otte skoler, at projektet taler ind i centrale fokusområder og indsatser på skolerne. Projektet er ved at blive omsat og oversat til praksis på skolerne men skolerne befinder sig forskellige steder i denne proces. Fælles for de otte skoler, hvor der er gennemført interview er, at de oplever, at det er meget vigtigt, at projektet vinkles og omsættes, så det bliver meningsfuldt på skolen. En skoleleder siger:

3 Jo mere vi kan se meningen her på stedet og vinkle det til os, jo bedre fungerer det. Jeg tror på, at det skal omsættes til vores virkelighed. Det handler om hvilket læringssyn man i forvejen står på. Der er nogle værdier i det her vi godt kan lide. Der er meget af det vi kan genkende. Det er systematikken, der er det nye i det. Der er modstand og kritik af projektet blandt lærerne på nogen af de otte skoler. En skoleleder konstaterer, at modstanden ikke har været voldsom eller uhåndterlig. Hun mener, at årsagen er, at projektet hænger godt sammen med skolernes fokus på målstyret undervisning. Dette synspunkt går igen på flere skoler. En del af lærerne er positivt stemt, fordi de oplever, at projektet giver gode redskaber til det arbejde, der i forvejen er i gang. På nogle skoler opleves det som en udfordring at oversætte projektet og gøre det meningsfuldt. En forklaring er, at skolerne skal implementere et koncept som de oplever, er udviklet i en anden kontekst. En skoleleder forklarer om denne udfordring: Det er tænkt i en anden kontekst, hvilket udfordrer vores skole. Vi prøver at finde noget som passer til vores, samtidig med at vi skal være tro mod et koncept. Det skal passe til vores hverdag i skolen her. Og det kræver at man går analytisk til værks og får bearbejdet det ordentlig. Fordi det er et andet skolesystem. Det er en anden måde vi arbejder på. Og så tænker jeg, at der er mange af værktøjerne og modellerne vi sagtens kan bruge. En anden skoleleder har en tilsvarende vurdering: 3/11 Vi har prøvet at plukke ting ud så det blev vores eget, så det ikke føltes så topstyret, som det måske er. Det her koncept er meget topstyret også på en lidt udansk måde, og det har der været reaktioner på. Men omvendt når det bliver pillet fra hinanden, så kan man godt enes om, at det er det rigtige fokus at sætte. Det er en pudsig ting, at det er det mest topstyrede projekt vi har været med i. Men heldigvis giver de lokalt råderum til at sætte tempo og vælge antallet af indsatser. Fordi de erkender og italesætter, at skolerne er forskellige og forskellige steder og har mulighed for noget forskelligt. Det fremgår af interviewene på de otte skoler, at projektet i høj grad spiller sammen med og skal fungere i samspil med andre indsatser på skolerne. På nogle skoler er projektelementerne velkendte. Det gælder fx arbejdet med impact cycles som LIC ere og ledelse oplever minder om aktionslæring. På andre skoler er de samme elementer helt nye. Det betyder, at det på disse skoler opleves som en større opgave at implementere disse projektelementer. B. Vurderinger af de enkelte projektaktiviteter I dette afsnit sammenfattes ledere og LIC eres vurderinger af en række centrale projektaktiviteter på baggrund af interview på de otte skoler. Det drejer sig om Foundation Day, om de seminarer/workshops der har været afholdt for LIC ere og ledere, om arbejdet med at producere egne data/egen dokumentation, om effektstørrelsesberegninger, om Visible Learning Into Action seminarerne og om arbejdet med impact cycles. Det er værd at bemærke, at en del af de otte skoler vurderer, at de har manglet et samlet overblik over den første del af projektforløbet. De efterlyser viden om og indsigt i progressionen og sammenhængen mellem de forskellige elementer. Konkret har de oplevet

4 at deltage i seminarer/workhops uden at kende det præcise formål med dagen. En LIC er siger: Hvordan vejen så ud, det vidste man ikke. En skoleleder oplever, at der er blevet efterlyst en projektplan med mål og delmål. En anden skoleleder vurderer at det handler om at man har holdt konceptet tæt til kroppen. Foundation Day En række af de otte skoler har en negativ vurdering af Foundation Day, og de oplever, at de måtte investere en del arbejde i at komme videre efter en ikke særlig konstruktiv start på projektet. En skoleleder forklarer: Man var uforberedt da man kom og vi havde ikke fået så meget at vide på forhånd om hvad vi skulle. Da man gik, vidste man ikke rigtig hvad det var man havde været med til, men man havde siddet med en helt dag og hørt en helt masse. LIC ere og ledere på skoler hvor James Nottingham deltog i Foundation Day har en mere positiv vurdering. Seminarer/workshops for LIC ere Der er forskellige vurderinger af de seminarer/workshops, der er afholdt for LIC erne. En del af LIC erne og lederne på de otte skoler vurderer seminarerne positivt. De oplever, at der har været en kurve af stigende kvalitet, fordi seminarerne er blevet grundigt evalueret og tilpasset undervejs. Deltagerne oplever dermed, at der er sket en løbende udvikling. En LIC er forklarer: 4/11 De sidste par kursusgange har været rigtig gode i forhold til at vi har kunnet gå hjem med noget vi har kunnet bruge og som vi synes har givet mening. Vi har fået et hæfte hvor der står det samme som der bliver sagt, som vi kan tage med hjem og bruge. Så vi har sammen med ledelsesteamet kunne tilrettelægge et program på vores møder for resten af vores kollegaer. Der er dog også en række kritikpunkter blandt LIC erne på de otte skoler, som dels handler om et behov for mere dybdeforståelse, om arbejdsformerne og om tempoet. Nogle LIC ere efterspørger mere dybdeforståelse af de centrale begreber og teorierne bag. De oplever med andre ord at gennemgangen og oplæggene i nogle tilfælde har været overfladiske. De oplever, at der har været for lidt fokus på aktive arbejds- og læringsformer. Nogle LIC ere oplever at tempoet har været for højt. En LIC er uddyber: Det er som om, at de skal af med for meget, og den tid man selv har til at arbejde med det, den er meget kort. Man får ikke meget tid til at arbejde med det selv. På en skole peger LIC erne på, at dagene især er gode, når de kan tage hjem med nye coaching- og samtaleværktøjer. Det efterlyser de mere af, fremfor det de kalder informationsvideregivelse De er præget af for stor informationsmængde efter min mening. Jeg er gået derfra nogen gange med en følelse af, at det her kan ikke lade sig gøre. De er generelt fyldt med for meget.

5 Det fremgår af interviewene på de otte skoler, at det er forskelligt hvilke seminarer ledelsen har deltaget i. På nogle skoler opleves det som problem, at ledelsen ikke har deltaget i de samme seminarer og workshops som LIC erne: De deciderede LIC-dage har vi ikke deltaget i. Det har vi så i vores refleksion fundet ud af, at det er en udfordring, så der sadler vi nok om, eller det har vi gjort, sådan at vi tog med ud. Vi fandt ud af, at LIC erne fik noget at vide et sted, og vi fik noget at vide et andet sted, så skulle vi bruge unødig meget energi på at forventningsafstemme. På en anden skole har LIC erne samme vurdering: Det kan være et problem: Den her struktur med at vi har været alene afsted på noget, og så har hele ledelsen været med på noget. Det har gjort det vanskeligt engang i mellem fordi at nogle fra ledelsen kan godt føle sig lidt hægtet af. At producere egne data/egen dokumentation De fleste af de otte skoler har suppleret de data, der blev stillet til rådighed i forbindelse med baselinemålingen med kvalitative data. Flere skoler har arbejdet med elevinterview - ofte optaget på video. Nogle steder er elevernes besvarelser blevet registeret på en måde, så det er muligt at efterprøve på et senere tidspunkt, om der er sket en udvikling i den måde eleverne taler om deres egen læring. Interviewene har givet indsigt i elevernes forståelse af læring og en skoleledelsesrepræsentant forklarer 5/11 Vi lærte at bevidsthed om læring er potentielt stigende med klassetrin, vi lærte, at i indskolingen har eleverne stort fokus på hvad de skulle lære i dag, hvor i tredje klasse kunne vi se de blev mere bevidste om læring. Så det blev et opmærksomhedspunkt for os hvordan kan man facilitere denne her bevidsthed om læring i de tidligere klassetrin? De kvalitative data opleves meget nyttige på de otte skoler. Der er tale om lærerig processer for LIC ere og ledelse, når de får indblik i elevernes perspektiver på deres egen læring. På flere skoler giver interviewpersonerne tillige udtryk for, at de har lært meget om metoderne, og om hvordan de fremover kan producere dokumentation. Dataindsamlingens omfang og systematik varierer. På en skole er en gruppe elever fra alle klasser blevet interviewet. På den pågældende skole fortsætter dataindsamlingen i foråret 2016, ved at der udvælges elever tilfældigt på alle årgange. Data opsamles systematisk, så teamet kan undersøge, om der sker en ændring. Der er tale om en meget grundig proces på denne skole, på andre skoler har arbejdet et mindre omfang. Alle skoler har udarbejdet handleplaner på baggrund af den dataindsamling, som de har gennemført. På nogle skoler er handleplanen et væsentligt dokument, som giver en retning for arbejdet, men på andre skoler har handleplanen endnu ikke fået en central betydning.

6 En skole fortæller, at de først reagerede negativt på handleplanens høje detaljeringsgrad men de er senere blevet glade for den og har brugt den meget: Den var meget deltaljeret og vi tænkte det kan vi slet ikke nå. Men efterhånden som vi drøftede planen og tolkede hvad der står og hvad vi kan trække ud af den, så synes vi det var en god plan og vi endte med at bruge den. Arbejdet med effektstørrelsesberegninger Der er en del uklarhed omkring arbejdet med effektstørrelsesberegninger på de otte skoler. Metoden er blevet præsenteret men opleves som vanskelig. Enkelte skoler har haft fokus på at afprøve metoden enten ud fra de nationale test eller på baggrund af færdighedstest i matematik eller læsetest i dansk. Andre skoler har indtil videre sat dette arbejde i bero. De har brug for mere præcis vejledning i, hvordan dette arbejde skal finde sted. En skoleleder konstaterer: Det er importeret fra en engelsk kontekst, hvor man har et curriculum, hvor der er udviklet standardiserede test til. Det har vi ikke, de standardiserede test vi har, er adaptive og det er svært at lave effektstørrelsesberegninger på. Flere interview personer vurderer dog, at det er godt at blive udfordret på, om man kan finde nye måder at måle elevernes progression - mere systematisk. Indtil videre er skolerne dog afventende i forhold til hvordan dette skal foregå. 6/11 Visible Learning Into Action seminarer Disse seminarer vurderes positivt af interviewpersonerne på de fleste af de otte skoler. LIC erne var på forhånd blevet informeret om dagens indhold og formål, og de kunne derfor forberede og klæde kollegerne på til opgaven. De vurderer, at der var formuleret et konkret formål med dagen. Det var positivt fra kollegaerne hele vejen rundt. De følte at de fik stort udbytte af dagen og meget konkret. Det er vores indtryk at folk har styr på det og ved hvad de skal. En LIC er med pædagogbaggrund konstaterer tilsvarende, at dette seminar gav mening for pædagogerne på skolen, og det var en fordel at hæfterne var tilgængelige før kurset. På en del af de otte skoler er der erfaringer med at arbejde med aktionslæring, og disse erfaringer betyder, at arbejdet blev oplevet som velkendt og tilgængeligt. Arbejdet med Impact cycles Arbejdet med impact cycles opleves som sagt som en form for aktionslæring og dermed som en arbejdsform, som en del af skolerne allerede har gode erfaringer med. Der er dog også skoler, hvor lærerne ikke oplever, at de er blevet klædt godt nok på til arbejdet med impact cycles, og hvor LIC erne ikke vurderer, at de ved tilstrækkeligt om metoden til at kunne støtte lærerne i arbejdet.

7 Det er gennemgående i interviewene på de otte skoler, at LIC ere og ledelse oplever, at lærere og pædagoger har taget positivt mod denne opgave, men der er dog også enkelte udfordringer. En af udfordringerne er knyttet til pædagogernes forudsætninger. Særligt på en af skolerne peger LIC erne på, at det opleves som vanskeligt af pædagogerne. For nogen er skriftlighed en udfordring og det skaber en vis utryghed. Det er derfor en central opgave for LIC ere og ledelse at skabe tryghed og få alle i gang med opgaven. Også på andre skoler er der lærere og pædagoger, som er utrygge ved opgaven, eller som har svært ved at overskue hvordan de kan finde tilstrækkelig tid. LIC ere og ledelse ser det i den sammenhæng som deres opgave at tale opgaven lidt ned. lærerne opfordres til at komme i gang og til at acceptere at det i første omgang måske bliver impact light. Det vigtigste er i første omgang at få erfaringer med metoden Det er forskelligt hvordan arbejdet er sat i gang på de otte skoler. Mens nogle skoler med det samme har tilrettelagt en meget præcis og struktureret proces med indlagte pitstops undervejs, er andre skoler endnu ikke nået dertil eller de har ikke fuldt overblik over hvordan processen skal forløbe. Det er ligeledes meget forskelligt, hvordan læringsmakkerne er sammensat på skolerne. Nogle steder læringsmakkerne fra samme team. Andre steder er de sammensat på tværs af trin. 7/11 C. Centrale elementer i implementeringen på skolerne I dette afsnit sættes fokus på tre centrale elementer i implementeringen indtil videre. Det drejer sig dels om, hvordan ledere og LIC erne har gennemført videndeling med lærere og pædagoger på skolerne om synlig læring, hvilken rolle LIC erne indtil videre har spillet på skolerne og desuden om brugen af sparringsmuligheder med andre skoler i kommunen. Videndeling om projektet på skolerne Videndeling med kolleger har været et centralt element i implementeringen på skolerne. Det er dog forskelligt, hvordan der er blevet arbejdet med dette på de otte skoler. Flere skole fortæller, at de ikke har en klar strategi for videndeling. De har løbende orienteret lærere og pædagoger, men de har selv været forvirrede og har ikke sat yderligere processer i gang blandt lærere og pædagoger på skolen. I og med at vi har været i dokumenteringsfase og ikke selv har vidst hvad vi skulle, så har det været svært for resten af vores kolleger at finde ud af hvad det var. Andre skoler har lavet en klar model for, hvordan viden skal spredes på skolen og hvordan lærerne skal tilegne sig og arbejde med den nye viden. En skole har afholdt det de kalder læringsmøder en gang om måneden, hvor de har haft synlig læring på dagsordenen. De har desuden sammensat læringsgrupper på tværs af teams med ca. 8 lærere i hver. På læringsmøderne har LIC erne lavet oplæg, og der har været tid til drøftelser i læringsgrupperne. Det opleves af ledelse og LIC ere som et positivt forløb, hvor der har været tid til fælles refleksion og dialog. På de seneste møder har der været afsat tid til, at lærerne kunne påbegynde arbejdet med impact cycles.

8 Der er også skoler, som finder det vanskeligt at komme i gang med arbejdet. De oplever tidspres og mangel på samarbejde internt på skolen, og de efterlyser en mere realistisk tidsplan, som er tilpasset deres særlige vilkår. Fx har teamet på en skole ikke haft tid til at mødes og dermed heller ikke til at påbegynde arbejdet med at implementere projektet. Der er i dette tilfælde tale om en organisation, som er så presset, at det er vanskeligt reelt at gå ind i udviklingsopgaven. På denne skole er der ikke erfaringer med målstyret undervisning og ledelse og LIC ere oplever opgaven som vanskelig. LIC ernes rolle på skolerne Der er forskel på, hvilke overvejelser der er indgået i skoleledernes overvejelser over udpegningen af LIC ere på de otte skoler. Nogen skoler har valgt at LIC erne ikke allerede skulle have en vejlederfunktion. Begrundelsen er her fx, at man ønsker at engagere flere lærere, at smide en luns til nogle dygtige lærere eller at man ønsker at fremhæve lærere med særlig interesse for og forståelse af synlig læring. På en skole lægger en LIC er fx vægt på, at han gerne vil være en legekammerat, en som kollegerne kan afprøve nye metoder med og eksperimentere. Han vil gøre arbejdet sjovt og spændende og vil ikke fungere som kontrollant. Andre skoler vil gerne have LIC ere, som i forvejen har en vejlederfunktion. Ledelsen vurderer her, at det er vigtigt at udpege personer som tør tage mellemlederkasketten på. Vejlederne ser sig på denne skole som bindeled mellem konceptet, ledelsen og praksis på skolerne. 8/11 En del af LIC erne er stadig afventende i forhold til hvad rollen indebærer. Flere LIC ere lægger vægt på, at det er væsentligt selv at få mulighed for at afprøve centrale metoder og redskaber, før de kan coache deres kolleger: At man får lov til at lege med det hele på lovlig vis og kunne gå videre med det og vejlede og komme med gode råd til kolleger. At man er frontrunner på noget og så kan fortælle videre. Det er det jeg tænker, at det bliver den legende, eksperimenterende rolle med nogle kollegaer. Kommunale netværk/muligheder for sparring Det er forskelligt hvordan de kommunale netværk, som støtter op om synlig læring, er organiseret. Det går igen i interviewene på skolerne, at LIC ere og ledere er glade for mulighederne for at sparre med andre skoler. De vurderer, at der er væsentlig læring i den form for dialog. En af kommunerne har etableret netværk, hvor skolerne er parret tre og tre, og dette forum vurderes at være meget brugbart. Skolerne fremhæver en pit-stop dag, hvor alle skoler i kommunen havde en stand og fortalte om deres arbejde med synlig læring. På denne dag fik LIC ere og ledere konkrete og gode ideer med hjem. En LIC er fortæller: Det var en god dag, fordi man så de her små konkrete ting, man kunne tage med hjem og implementere hvis man ville. Så den dag har været en af de bedste dage, der har haft noget med det her at gøre, fordi man så de gode eksempler man kunne tage med tilbage til sine kolleger.

9 Det blev oplevet som nemt at anvende disse eksempler, fordi de formidles af lokale skoler. En LIC er tilføjer, at det betød at han tænkte: Hvis de kan så kan vi også. Disse eksempler kommer tættere på end de australske eller new zealandske eksempler som skolerne ellers er blevet præsenteret for. En skoleleder forklarer om denne oplevelse: Der er en kæmpe forskel på det du ser fra australske og new zealandske skoler. Det er altid interviews med elever, der meget tydeligt og klart kan fortælle, hvad den her læring betyder for dem. De er yderst velformulerede og trænede. Vi er slet ikke så langt i processen og vi har ikke nogle børn og unge som siger: Jeg skal lære det her fordi Det er de ikke trænede i, endnu Der er forskelle på, hvordan formidlingen af projektet sker til lederne. I en af kommunerne er der et netværk for faglige ledere med LIC-ansvar. I en anden kommune bliver information og viden i stedet delt i skoleledernetværket. Sidstnævnte model skaber en udfordring i forhold til inddragelse af de faglige ledere af arbejdet med synlig læring. Denne opgave varetages nemlig ikke altid af skolederen men af et andet medlem af skoleledelsen. En afdelingsleder på en af de otte skoler peger på denne udfordring: Det er en grundlæggende udfordring vi har. Fordi der er så mange informationer, hvor det giver mening at vi er fælles om det. Nogle gang er det ikke skolelederen, der sidder og er tovholder. 9/11 D. Centrale udfordringer Interviewene på de otte skoler peger på nogle væsentlige udfordringer i projektet, som det er værd at overveje. Pædagogerne oplever, at de bliver overset i programmet På en del af de otte skoler er det blevet oplevet som en særlig opgave at omsætte og oversætte projektet til pædagogernes arbejdsområder. Interviewpersonerne oplever et behov for at udvikle konceptet yderligere, hvis det skal fungere for pædagogerne. På flere skoler er der en oplevelse af, at pædagogerne er blevet lidt glemt. De pædagoger, der varetager en LIC-funktion og som er blevet interviewet, giver udtryk for at arbejdet med synlig læring er meget brugbart også i pædagogernes arbejde, men de oplever ikke at have fået tilstrækkelig støtte til omsættelsesarbejdet undervejs i projektet. Der er rigtig mange ting, som vi selv skal oversætte. Vi skal selv finde ud af hvordan det er i forhold til den måde vi arbejder på. Man kunne godt have forsøgt at binde det bedre sammen med praksis. Hvordan er det vi arbejder med børn som pædagoger? Og så ville det klæde konceptet meget, at der kom nogen eksempler på, at her har vi arbejdet med læringsstrategier og det har pædagogerne stået for noget konkret. Det er forskelligt om skolerne har LIC ere med pædagogbaggrund. Det opleves som vigtigt på skolerne, at der også er en pædagog, der varetager denne funktion. Det er nødvendigt for det særlige oversættelsesarbejde, som det kræver, når konceptet skal an-

10 vendes i forhold til det pædagogiske arbejde. Flere af de skoler, som ikke har en LIC er med pædagog baggrund vurderer, at det ville have været en fordel. I en af kommunerne har LIC erne taget initiativ til et kommunalt netværk for pædagog LIC ere. De vurderer at der er et særligt behov for erfaringsudveksling på dette område. Muligheder og udfordringer i mødet mellem synlig læring og specialpædagogik Der er gennemført interview på en enkelt specialskole. LIC ere og ledelse vurderer, at projektet er meget relevant og styrker et fokus på læring og progression på skolen. Men de peger også på, at synlig læring ikke altid er anvendeligt i en specialpædagogisk sammenhæng, og dermed vurderer de, at der opstår nogle særlige muligheder og udfordringer i mødet mellem synlig læring og specialpædagogikken. En LIC er forklarer: Usynlig læring er meget brugbart hos os. Der er nogle af de børn, der kommer hos os, som har været ude på skolerne, som stejler på det at skulle sidde ned og lære, som ikke er klar til at se deres egne lærerprocesser. De skulle gerne komme derhen ad, men til start er de ikke altid der, hvor de kan det. LIC ere og ledelse peger dermed på, at nogle gange skal eleverne have succesoplevelser før ideer om synlig læring kan introduceres og de konkrete redskaber kan anvendes. LIC ere og ledelse vurderer, at der skal sorteres, når viden fra seminarer og workshops skal anvendes på skolen. Det er ikke alt der kan overføres til skolens praksis. Derfor efterspørger de muligheder for sparring med andre specialskoler, så dette område kan udvikles yderligere. 10/11 Sproglige udfordringer På flere skoler peger LIC ere og ledelse på sproglige udfordringer. Det handler dels om begreber som de oplever oversættes forskelligt og dermed skaber forvirring, og dels om at det for nogle lærere og pædagoger er væsentligt sværere at tilegne sig ny viden på et andet sprog end dansk. Endelig er der nogle der peger på at det skaber en unødvendig distance, når så mange begreber er på engelsk. De mener at impact cycle lige så godt kunne benævnes aktionslæring. På en skole har man af samme grund valgt at benævne LIC erne læringsvejledere. Behov for eksempler og materialer som er tættere på praksis Det går igen i interviewene på de otte skoler, at der efterlyses flere konkrete eksempler og gerne eksempler fra danske skoler. Ledere og LIC ere vurderer, at det har en betydning, at de eksempler, der anvendes, stammer fra eller let kan relateres til en dansk skolevirkelighed. På en skole har teamet prioriteret arbejdet med at udvikle egne materialer til brug på skolen. De vurderer, at materialerne fra Visible Learning Plus har skabt negative reaktioner blandt lærerne. De har oplevet, at medarbejdere har stejlet over den instruerende og belærende tone, som de vurderer, karakteriserer materialet. Skolelederen konstaterer: Det virker meget bastant. Så skal du gøre sådan og sådan og når du har gjort det, så kan du måle elevernes effekt. Der skal man sikre sig, at man har den professionelle

11 drøftelse i et team. At man drøfter, hvornår kan jeg bruge det, hvordan og hvad er begrænsningerne ved at bruge det? Det skal vores LIC-team forholde sig til. LIC-teamet har på den baggrund valgt at udvikle materialer, som i højere grad bygger på konkrete eksempler fra skolen. Fx små videofilm med konkrete feedbacksituationer med elever og lærere fra skolen. De har også lavet plancher der kan bruges til teamrefleksioner Jeg tror også, at den succes, som jeg oplever det har her på skolen skyldes at vi har trukket det ned fra et teoretisk plan til mere eksemplificerede, så lærerne kan se i praksis, hvordan man kan bruge det. På en anden skole oplever en LIC er tilsvarende, at der er nogle udfordringer i det materiale som skolerne skal arbejde med. På skolen taler man om synlig læring som en kulturændring, men materialet opleves som et fast koncept: Vi prøver at italesætte det som en kulturændring hos lærerne, eleverne og ledelsen, at der skal samarbejdes omkring det og man skal være fælles om det. Men på alt det materiale vi får, der kan man mærke, at det er koncept. I dag skal vi igennem denne her mappe, som er fortrykt, og det virker ikke som om, den er plukket, så øvelserne passer til det vi skal. På materialemængden og måden det er oversat på, kan man virkelig mærke, at det er et koncept. Man kan godt blive ærgerlig over, at nogle tager lidt afstand, fordi det ikke er gennemarbejdet nok. 11/11