Projekt e-læring 20. januar 2012

Transkript

1 Om Projekt e-læring Stig Pedersen Projektleder på projektet Baggrund VUC erne har igennem hele sin historie tilrettelagt undervisning til gavn for de dårligst uddannede og ikke mindst til de, som har brug for en chance mere. Vi har igennem årene udviklet en række tilbud, som både skal fastholde og få flere i gang med uddannelse. I den række af udviklingsprojekter indskriver et stort anlagt projekt i Region Hovedstaden sig. Projekt e-læring går i al sin enkelthed ud på at producere 42 e-læringsforløb, som har karakter af egentlige undervisningsforløb. Vi vil med projektet udvikle e-læring fra afgrænsede produkter til omfattende koncepter. I samarbejdet indgår 8 gymnasiale skoler fra Region Hovedstaden (3 gymnasier og 5 VUC er 1 ). De 8 skoler har tilsammen udpeget 42 lærere 2, som skal stå for udarbejdelse af de 42 forløb dækkende en bred vifte af gymnasiale fag + AVU dansk D/DSA, Matematik G-D og naturfag. Projektvisionen er at mindske frafald og få flere i gang. Det går som bekendt ikke godt med 95% målsætningen: i alderen står uden arbejde og uddannelse 3. Så fokus er i høj grad på de unge fra uddannelsesfremmede miljøer - en gruppe af unge vi har svært ved at nå med de tilbud vi kan tilbyde i dag. Der skal med andre ord nye tiltag til både indholdsmæssigt og strukturelt. Projekt e-læring skal i løbet af projektperioden afprøve og udvikle: et nyt e-læringskoncept e-læring til skoler i Regionen en e-lærings pædagogik undervisningsdifferentiering med specielt fokus på sprog, faglig læsning, læringsstile mv. lærerkompetencer i brug af net-medieret undervisning Erfaringerne med e-læring er efterhånden udbredte, specielt på VUC erne hvor forskellige former for fleksibel tilrettelæggelse er vokset. Med KVUC som eksempel har flex en i 2010 et omfang svarende til ca. 18 procent det samlede antal årskursister og i årsværk ca Ganske betragteligt. Vi har i en årrække udviklet materiale og undervisningsformer med succes. Projekt e-læring tager sit afsæt i bl.a. disse erfaringer. 1 De 8 skoler er: Brøndby Gymnasium, Ryseensten Gymnasium, Ørestaden Gymnasium, VUC Nordsjælland, VUC Lyngby, VUC Vestegnen, VUF og KVUC 2 Efterfølgende vil der fra de 8 skoler yderlige blive efteruddannet 100 lærere med udgangspunkt i de 42 læreres erfaringer og kurser. 3 Nye tal og analyser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (november 2011) dokumenterer, at mere end hver tiende dansker mellem år hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse. 1

2 Projektet er støttet af Region Hovedstaden og UVM med hhv. 5 og 1 million. Dertil kommer skolernes egen finansiering på ca. 9,5 million. Projektets organisering Projektet er startet op i august i år og afsluttes i sommeren De første måneder har været en hektisk proces med ansættelser, præcisering af arbejdsopgaver og især: hvordan skal de konkrete produkter formes og hvilke pædagogiske/didaktiske ideer skal medtænkes? Derudover har vi arbejdet på at få en fælles platform for de 8 deltagende skoler på plads. Så man kan med Peter Plys ord sige at vi lærer vejen at kende når vi går. Og det er netop ideen bag dette projekt. Det vender jeg tilbage til. Første skridt var at sammensætte et team bestående af KVUC s sædvanlige e-learningleder, en projektleder og 3 nyansatte multimediekonsulenter, som har erfaringer med udarbejdelse af film, animation, lyd, billede mv. Sammen med de 42 lærere skal dette team over de to næste år udvikle hele undervisningsforløb til de involverede fag. Når projektet slutter i 2013 vil der være udviklet digitale forløb svarende til % af lærerplanernes krav i involverede fag. En vigtig del af projekt ideen er at udarbejdelse af de 42 undervisningsforløb tilrettelægges forskudt i syv faser over de to år projektet kører. I efteråret 2011 udarbejdes de første seks produkter, hvorefter de næste fag går i gang. Men nu med de foregående erfaringer i baghånden. Videndelingen bliver afgørende for projektets udvikling og succes! Afgørende, men samtidig vanskeligt. Så i den forbindelse er der allerede i projektansøgning tænkt en række overordnede processer ind. Først og fremmest skal der afholdes en række seminarer for de 42 lærere, som skal sikre videndeling af erfaringer med e-læring og udviklingen af det konkrete materiale. Det første seminar blev afholdt i september med 3 dage, hvor bl.a. Dansk evidenscenter var involveret i planlægningen. De resterende seminarer har vi efterfølgende valgt at tilrettelægge selv. Der vil undervejs i processen være tæt kontakt mellem projektledelse og de involverede lærere (sammensat med to fra samme fag). De to lærere tilrettelægger to forløb, men med mindst et halv år imellem forløb et og to. Med denne form er der god mulighed for både at få evalueret første forløb inden forløb nummer to, samtidig med at erfaringer fra de andre fag kommer i spil. Sommer 2012 har alle fagpar produceret deres første forløb. 2

3 Undervejs samler vi op på flere fronter. Projektledelsen og e-læringskonsulenter er selvfølgelig en central del af videnopsamling og videnoverførsel. Desuden har vi koblet en forskergruppe fra Århus Universitet fra It og Læring som sparringspartnere. De vil undervejs følge processen - både den faglige udvikling af produkterne, men også i forhold til den pædagogiske udvikling. Desværre er der ikke afsat penge til en egentlig følgeforskning. Men det arbejder vi selvfølgelig ihærdigt på at finde. Derudover har vi en aftale med Danmarks Evalueringsinstitut som undervejs vil indsamle spørgeskemaer fra de deltagende lærere til en samlet slutevaluering i foråret Til yderlig inspiration er der sammensat en følgegruppe, som består af repræsentanter fra UVM, Professionshøjskolerne, GL, Uddannelsesforbundet og Universiteterne. Denne gruppe af interesserede specialister, skal generelt følge projektet og inspirere os til den videre færd. Især vil vi gerne have deres input til udformning af et godt efteruddannelsesforløb i e-læring for AVU-lærere og gymnasielærere. Ledelsesmæssigt styres projektet i det daglige i et samarbejde mellem KVUC s udviklingschef, e- learningleder og projektleder. Mere overordnet har projektledelsen jævnlige møder med styregruppen bestående af ledelsesrepræsentanter fra de 8 deltagende skoler. Endelig er det planen at afholde møder med repræsentanter fra Region Hovedstaden. Didaktiske og pædagogiske overvejelser. Grundlæggende vil vi arbejde på at udvikle en pædagogiske ramme for e-læring og videre herfra en kompetencestrategi for lærere i undervisningssektoren specielt AVU og gymnasiet/hf. Men hvad er egentlig det specielle ved e-læringen pædagogisk set? Eller måske mere præcist: hvordan påvirker net-medieret digital undervisning den didaktiske/pædagogiske praksis? Kravene til de 42 færdige undervisningsforløb er: 1. at de skal dække væsentlige kerneområder i fagene 2. at de hele vejen igennem medtænker differentiering og læringsstile med det sigte at gøre det lettere for svage kursister at få mod på en uddannelse. Projektets form og størrelse bringer mange aspekter i spil. Jeg vil i det følgende fokusere på læsning af digitale tekster Vi har brugt en del tid på at undersøge hvordan digital læsning kan hjælpes. Svage læsere bliver nemt afsporet især i den digitale verden. Så i gennemtænkte e-læringsforløb kan vi indføre mange tiltag med oplæsning, animationer, billede kontra tekst osv., som vil kunne hjælpe den enkelte igennem. Og frem for alt er den måske vigtigste egenskab ved forløbene, at man altid kan stoppe op, gå tilbage og se/lytte igen. Efterhånden er der en del forskning omkring den digitale læsning. Den såkaldte eye-tracking giver en helt umiddelbar forståelse af hvordan læseren fokuserer på skærmen (se fx Ligeledes er der viden om hvordan den svage kontra gode læser behandler en digital tekst. Gennemgående fortaber den svage læser sig i links og muligheder, mens den gode læser prioriterer. Det har som konsekvens, at det ikke oplagt er en god idé altid at have mange animation, links, faktabokse mv. Stoffet skal med andre ord være prioriteret kombineret med stram styring. 3

4 I traditionelle lærebøger anstrenger forfatteren/forlaget sig for at skabe god sammenhæng ved fx at forbinde forskellige dele af teksten ved brug af overgange og opsummeringer mv. Netop denne sammenhæng er ofte fraværende, når det gælder den digitale verden med links og forskellige relationer mellem tekster, billeder osv. Den digitale læser må organisere sin egen læsning og udvælgelse/brug af materialet. Man kan sige, at det voksende antal tekster og muligheder kræver nye kompetencer. Problem for den svage læser er fx - hvor finder jeg lige præcis det jeg har brug for? - Går jeg glip af noget? - Hvad er det egentlig jeg søger efter? - Genrer og strukturer er mere flydende - Bruger meget tid på at registrere detaljer - Ingen tradition og oplæring i at tage noter og strege under i digital form. - Kvalitetssikring er ofte helt overladt til læseren - Webtekster virker ofte mere fragmenterede og sværere at skimme Desuden ved man, at den svage læser ret hurtigt fravælger websider med meget tekst og med få billeder. Men efter sigende er nettet og den digitale verden kommet for at blive, så brug må trænes! Og hvordan gør man så det? Det gør man bl.a. ved at indrette de digitale læreprocesser, så de i sig selv følger læringsprocessen. Lidt abstrakt måske, men en konkret fremgangsmåde kunne være at undersøge, hvordan den gode læser orientere sig: - de bevæger sig tilsyneladende mindre rundt i materialet - viden om, hvor de kom fra og hvor de skal hen - bruger mere tid på planlægge og formulerer opgaver for sig selv - tjekker om de er på rette spor. Det betyder at - vi skal skabe forkundskaber fx i form af gode introduktionstekster - inkludere arbejdsformer med mulighed for at aktivt selv at skabe og arbejde med sammenhæng - opgaverne skal selvfølgelig være klart formulerede - i de digitale læringsmiljøer skal der naturligt være en overvågning af egne aktiviteter (man skal spørge sig selv, hvad er det egentlig jeg læser? Hvad betyder det? Og hvor er jeg i en større sammenhæng?) - der skal arbejdes konsekvent med læsestrategier og studieteknikker som en integreret del af faget - ensartethed i den digitale undervisningsverden Der er også store fordele ved brug af digitale tekster. Det kan være sjovt og engagerende samtidig med at der altid er noget interessant at finde. Det kan være billeder, andre tekster mv. Læringsmæssigt er der heller ingen tvivl om, at præsentation af et emne fra flere sider (differentiering) åbner flere døre til forståelse. Begrebet læringsstile er på den ene side lidt forkætret forskningsmæssigt, men på den anden side det bedste vi har, når det gælder at forklare, hvad it også kan. 4

5 Desuden vil mange have dårlige erfaringer med det at gå i skole, men ikke når det gælder brug af computere. I uddannelsessammenhæng er it en fantastisk ressource, men som vi på mange måder mangler at forstå rækkevidden af. Og især hvordan det helt præcist fremmer og støtter læringen! Udfordringer og det videre forløb Projektets bærende ide er primært gennem to år at udvikle digitale undervisningsforløb, som i en spiral tager afsæt fra forløb til forløb. Vi forventer, at de sidst udviklede forløb er bedre end de første. Men for at nå dette mål, så skal vi på den ene side styre en ret stram og tætpakket produktion af digitale undervisningsforløb og på den anden side holde gryden i kog i forhold til at tænke nyt. Endvidere skal produkterne testes og afprøves i den virkelige undervisning. Det vil selvfølgelig blive gjort af de lærere, som har udviklet materialet, men derudover er der i projektets konstruktion tænkt i større baner. Udover de 42 kernelærere, kommer der i løbet af foråret 2012 en ny gruppe af lærere til. Denne gruppe kommer til at bestå af ca. 100 lærere, som både skal afprøve de færdige undervisningsforløb og gennemføre en efteruddannelse i e-læring. En efteruddannelse som vi også er i gang med at tilrettelægge. Det nærmere indhold må jeg vende tilbage til en anden gang. 5