Træneren som talentudvikler

Transkript

1 Træneren som talentudvikler

2 Træneren som talentudvikler 2 Alt forskning og praksis viser det samme: Som træner har du kæmpe betydning for, hvor langt de unge atleter kommer med deres sport. Hvad du gør, og hvordan du gør det som træner, har alt sammen indflydelse på kulturen i klubben og i gruppen og på atleternes sportslige og personlige udvikling. Du står derfor med et stort ansvar som træner, og derfor er det vigtigt at kende til, hvordan du kan påvirke miljøet og atleterne i den rigtige retning. Udover din betydning som træner, så viser det sig også, at de atleter som klarer sig bedst, både i form af at blive professionelle, men også til at lave overgangen ud af sporten, hvis de ikke klarer cuttet, er dem som har gode life- skills og mentale strategier. I dette materiale vil du derfor blive præsenteret for en tilgang til det at være træner, som vil gøre, at du både kan påvirke den samlede kultur, udvikle den enkelte atlet optimalt, arbejde med teamudvikling og lave mentaltræning i praksis. Så kan du skabe de bedste forudsætninger for dine atleters mentale og sociale udvikling og optimere dig selv som talentudvikler. Mange af tingene gør du allerede i forvejen, men har måske ikke decideret beskrevet det for dig selv. Derudover så skulle der gerne være noget inspiration til at have med de atleter eller problemstillinger at gøre, hvor du lige nu føler, at du kunne få mere ud af dem. Det materialet kommer til at gennemgå er: 1. Dit fundament som træner I første afsnit skal du klarlægge dine egne værdier, formål, mål og strategier og sociale netværk. 2. Dig som kulturel leder Hvordan du kan være med til at forme den samlede kultur i miljøet igennem dine handlinger som træner både i og uden for træning og konkurrence. 3. Coaching i praksis Spørgeteknikker og metoder til at træne atleternes refleksion, problemløsningsevne og forståelse for deres sport. 4. Udvikling af den enkelte atlet Hvordan du med konkrete værktøjer og samtaler kan optimere udviklingen af hver enkelt af dine atleter. 5. Udvikling af teamet Her bliver du præsenteret for tilgange og værktøjer til at arbejde med en gruppe af atleter, hvad end det er et team, som skal præstere sammen eller en træningsgruppe, som skal få det bedste ud af hinanden i træning. 6. Træning af mental styrke Det sværeste tidspunkt for atleterne er når tingene ikke kører, som de havde forventet. Det kræver mental styrke, og hvordan du kan træne den, får du nogle værktøjer til. 7. Træning af fysisk intensitet At kunne få dine atleter til at presse sig max fysisk i både træning og konkurrence vil optimere både træningsudbyttet og præstationen, det får du konkrete redskaber til.

3 8. Træning af fokus Unge atleter er ikke altid lige fokuserede, hvilket kan gå ud over træningskvaliteten eller præstationen. Du får konkrete metoder til at træne atleternes fokus. 9. Træning af momentum I alle sportsgrene kan atleter opleve positiv eller negativ momentum. Du får konkrete måder til at træne atleterne i at bryde negativ momentum og vinde positiv momentum samt holde det. 10. Træning af kommunikation Kommunikation er essentielt i både holdsport og individuel sport. Igennem kommunikation kan vi gøre hinanden utrolig meget bedre og få benyttet de ressourcer vi har omkring os optimalt. Det er vigtigt at pointere, at der er mange flere temaer som kunne blive præsenteret i dette materiale. Ligeså vel som at hvert tema indeholder nok kød til en hel bog for sig selv. Det er dog meningen at dette materiale skal fungere som supplement til din træneruddannelse og erfaring. Som inspiration til nye måder at gøre tingene på samt give forståelse for, hvorfor det der allerede virker for dig, giver mening. God fornøjelse Forfatter Nicklas Pyrdol. Cand. Scient Idræt med speciale i Sportspsykologi. Nicklas er sportspsykologisk konsulent, stifter af SportsMentality og del af Team Danmarks netværk af sportspsykologiske konsulenter. Han er derudover tilknyttet 6 kommuner i Syddanmark som sportspsykologisk konsulent. Nicklas arbejder fuld tid med samtaler, workshops og undervisning, hvor han giver unge atleter, professionelle sportsfolk, trænere, forældre og erhvervsfolk de redskaber de skal bruge til at få det bedste ud af sig selv og andre. Han har arbejdet med undervisning og forskning på Syddansk Universitet og siddet i bestyrelsen i Dansk Idrætspsykologisk Forum. 3 Materialet er udarbejdet i samarbejde med og med støtte fra Eliteidræt Esbjerg.

4 Baggrund. Talent HUSET Materialet du skal til at læse, er udarbejdet med udgangspunkt i Team Danmarks samlede værdisæt for talentudvikling i Danmark. Dette værdisæt blev udarbejdet med det formål, at skabe et ideologisk fundament for den danske model, som forbund, klubber, ledere og trænere kan læne sig op af. HUSET er dannet på baggrund af solid videnskabelig forskning, mange års erfaring og en tilpasning til det danske samfund som helhed. 4 HUSET står for Helhed, Udvikling, Samarbejde, Engagement, Trivsel. Helhed betyder, at der er fokus på det samlede miljø omkring talenterne. At der er fokus på at stærke og sammenhængende kulturer, hvor talenterne kan udvikle sig som hele menneske, dvs. både sportsligt, menneskeligt, socialt og bogligt. Udvikling betyder, at der er fokus på at talenternes langsigtede udvikling. At talenterne identificeres, udvælgelse og anerkendelse sker på baggrund af deres indsats og evne til at tilegne sig færdigheder, mere end deres ungdomsresultater samt, at talenterne får mere og mere ansvar for deres egen udvikling i takt med, at deres alder og niveau stiger. Samarbejde betyder, at der er fokus på talenterne og nøglepersonerne omkring arbejder sammen. At alle arbejder med et fælles mål og en afstemt metode igennem vidensdeling, sparring og åbenhed. Engagement betyder, at trænerens engagement er afgørende for talenternes udvikling og fastholdelse. At trænere engagerer sig i samarbejdet med talenterne og andre nøglepersoner, og at træneren engagerer sig i sin egen udvikling som menneske og fagperson.

5 5 Trivsel betyder, at der er fokus på at talenterne skal opleve glæden ved livet som atlet og samtidig have evnen til at håndtere modgang. At talenterne bliver tilpas udfordret og stimuleret både i og udenfor sporten og støttes i deres overgang fra ungdom til senior. De tanker og opgaver, du bliver præsenteret for vil derfor stemme overens med de værdier, som er fundamentet for talentudviklingen i dansk idræt.

6 Kapitel 1: Dit fundament Hvorfor skal du bruge tid og energi på noget, som kun handler om dig, hvem du er og din motivation? Fordi når du er træner, så er det dig som menneske, som atleterne bliver påvirket af. Dine værdier, holdninger, måde at være på osv. Alle teorier, strategier og teknikker vil derfor komme til udtryk på en helt særlig måde for hver enkelt træner, og jo skarpere du er på dig selv, jo mere indsigt vil du også have i hvordan du påvirker dine atleter. Derudover er det ligeså vigtigt, at du er motiveret, som at dine atleter er motiverede. Dit fundament er bygget op af 4 forskellige komponenter: Dine værdier, dine formål, dine, mål og dine strategier. Uden om dit fundament er så dit sociale fundament, som er de mennesker, du har omkring dig. 6 Atleter Ledelse Strategier Mål Atleters forældre Formål Kollegaer Værdier Venner/ Familie Forbund/organisationer Dine værdier Kernen af dit fundament er dine værdier. Du lever allerede efter nogle værdier, men at gøre dem tydelige og bevidste kan gøre det nemmere for dig at leve op til dem, især når du bliver udfordret. Dine værdier finder du ved at stille dig selv spørgsmålet: Hvordan vil jeg være som træner? At leve efter svaret på det spørgsmål vil gøre, at du i enhver situation kan være sikker på, at du som det mindste har været tro mod dig selv og derfor gjort det du synes var det bedste at gøre. Der findes uendelig mange teorier og holdninger og i rigtig mange tilfælde vil du stå i en

7 konflikt med dig selv eller en anden, og i de situationer vil dine værdier være det, du kan falde tilbage på. Svaret skal du selv finde, men her er lidt inspiration. Den støttende træner En træner, som er kendetegnet ved at være støttende fortæller dem omkring sig, at han/hun tror på dem, at det er okay at fejle og at det vigtigste er, at de forsøger sig og gør deres bedste. Den støttende træner lytter, når dem omkring ham/hende er frustrerede og modløse og gør en indsats for at give trøst og fornyet tro på tingene. Nøgleordene for den støttende træner er: Støtte Opbakning Den udviklingsorienterede træner En træner, som er kendetegnet ved at være udviklingsorienteret går op i tålmodighed og læring. Han/hun ser ungdomsatleter og deres forældre som nogle, der er på en rejse, der varer mange år og som først slutter længe efter træneren har sluppet taget. Træneren lægger derfor vægt på, at dem omkring sig hele tiden skal lære mere og blive bedre, ikke nødvendigvis være den bedste nu og her. Nøgleordene for den udviklingsorienterede træner er: Udvikling Læring Motivation Langsigtet fokus Tålmodighed Den faglige træner En træner, som er kendetegnet ved at være kompetent går op i sin faglighed. Han/hun søger inspiration, ny viden og ideer fra både kollegaer, uddannelser og andre relevante steder. Den kompetente træner bruger tid på at planlægge, forberede og evaluere samtaler, træninger og konkurrencer for at give det bedste til dem omkring sig. Nøgleordene for den kompetente træner er: Refleksion Nysgerrighed Forberedelse Evaluering 7

8 Den helhedsorienterede træner En træner, som er helhedsorienteret tænker på dem omkring sig som hele mennesker. Det vil sige, at træneren er bevidst om, at hvert enkelt menneske har mange forskellige arenaer i deres liv, som skal passe sammen, at alle har hver deres styrker og svagheder, målsætninger og udfordringer og den helhedsorienterede træner gør en indsats for at hjælpe hver enkelt med at få det hele til at hænge sammen bedst muligt. Nøgleordene for den helhedsorienterede træner er: Forståelse Respekt Life- skills Den positive træner En træner, som er kendetegnet ved positivitet tror på, at mennesker har det bedst og kommer længst ved at blive mødt af noget positivt. Træneren lægger derfor vægt på at rose, når noget bliver gjort rigtigt og være konstruktiv og positiv, når noget kan forbedres. Træneren vil gerne skabe en positiv stemning og energi. Nøgleordene for den positive træner er: Positivitet Glæde Anerkendelse Ros Den autoritære træner En træner, som er kendetegnet ved at være autoritær går op i at være en person, som viser vejen og stiller krav til de mennesker omkring sig. Træneren deler ud af sin viden og erfaring og fortæller dem omkring sig om hvilke valgmuligheder og konsekvenser der er. Træneren vil gerne få noget frem i de mennesker omkring sig, som de mennesker ikke kan få ud igennem deres helt egen refleksion. Nøgleordene for den autoritære træner er: Autoritet Tydelighed Krav Forventninger Dette er kun til inspiration, da der er mange flere ord og tilgange til trænergerningen. Få trænere er kun kendetegnet ved at være en slags træner. De fleste varierer fra situation til situation og atlet til atlet. Men dine værdier er grundstenen i hvordan du vil være som træner, det er nøglen til at kunne være tro mod dig selv og være stolt af dig selv som træner. Der er fordele og ulemper ved alt, så det handler ikke om at finde det universelt perfekte, men det, som du mener, er bedst for dig og dem omkring dig. At tænke over, hvilken træner du vil være, er første skridt i retning af at få fastlagt din trænerfilosofi. Din trænerfilosofi er din tilgang til at arbejde med udvikling og toppræstationer inden for sport, og det er langt fra ligegyldigt, hvordan du gør det. Forestil dig de trænere, som du har mødt, arbejdet med eller selv haft. Nogle er/var utrolig inspirerende, motiverende, kompetente, mens andre kan suge al motivation ud af deres atleter eller direkte skade deres udvikling og præstation. Tænk dig derfor om: Hvilken slags træner vil du være? Hvad vil du være stolt af? Og hvad vil være bedst for atleterne? 8

9 9 Dit formål Dine værdier er dit udgangspunkt for alle de valg, du træffer som træner. Selvom du ikke før har klarlagt dem, så er det dem, som er kommet til udtryk, når du har planlagt træningen, instrueret, været med til kampe og turneringer osv. Ud over dine værdier er der en anden vigtig faktor, når du skal være den bedste træner, du kan være; dit formål. Dit formål finder du ved at svare på spørgsmålet: Hvorfor er jeg træner? Brug lige 10 sekunder på at tænke over svaret på det spørgsmål. Hvad dukker op? Fordi jeg elsker at arbejde med udvikling? Fordi jeg ikke gider andet? Fordi jeg synes, det er fedt at gøre andre bedre? Fordi jeg gerne vil blive succesfuld og tror på, at jeg kan blive det som træner? Fordi jeg gerne vil skabe en verdensmester? Når du har fundet et svar, så spørg hvorfor? til det svar. Hvorfor elsker du at arbejde med udvikling? Hvorfor er trænergerningen det eneste du gider? Hvorfor synes du det er fedt at gøre andre bedre? Hvorfor vil du gerne være succesfuld? Hvorfor vil du gerne skabe en verdensmester? Når du har spurgt hvorfor nok gange, kommer du til sidst frem til kernen af dit formål og derfor også kernen af din motivation for at være træner. Og ligesom dine atleters motivation er altafgørende for, at de kan blive i sporten lang tid og opfylde deres fulde potentiale, så er det ligeså afgørende, at du som træner har greb om din motivation. Din motivation er nemlig essentiel for, at du leverer det bedste af dig selv til atleterne, og at du kan blive ved med at lægge tilstrækkelig tid og energi i din trænergerning igennem mange år. Hvorfor har jeg valgt at leve det liv jeg gør? Fordi Hvorfor? Hvorfor? Hvorfor? Når dit formål er klart for dig, så sæt det op imod dine værdier. Er der sammenhæng? Passer de sammen? Hvis de ikke gør, så overvej hvad det betyder for dig lige nu og vil betyde for dig fremadrettet. Dine målsætninger Når du er skarp på dine værdier og dit formål, så har du fået greb om kernen af dig selv som træner. Det vil gøre dig endnu mere autentisk og troværdig og gøre det nemmere for dine

10 atleter at vide, hvad du forventer af dem, og hvor de har dig. Det næste skridt er nu at blive skarp på, hvad du gerne vil opnå som træner. Hvad dine mål er. Din tanke er helt sikkert, at dine atleter skal have klare mål for sig selv. Og hvorfor? Fordi skarpe målsætninger gør det nemmere at lave en konkret plan, at analysere styrker og forbedringspunkter og at evaluere og justere processen undervejs. Så det overordnede spørgsmål du skal finde svar på lige nu er: 10 Hvad vil jeg opnå som træner? For at gøre det mere konkret, så kan du gå igennem denne proces. Processen er opbygget på baggrund af SMARTE- modellen, som siger, at hvis mål skal være mest effektive som rettesnor for ens planlægning, så skal de være: Specifikke Målbare Accepterede Realistiske Tidsbestemte Evaluering De skal være konkrete Man skal kunne vurdere fremgangen og hvornår målet er nået De skal være godkendte af alle der er involverede Det skal være muligt at nå dem inden for den givne tid Der skal være en klar deadline Man skal løbende evaluere og justere målene

11 11 Mål Hvad vil jeg opnå? Evaluering Hvordan måler jeg min fremgang løbende? Tid Hvornår skal målet være nået? Delmål Hvilke delmål er der på vejen? Hvordan ved du når hver af dem er nået? Hvornår skal hver af dem være nået? Støtte Hvilke mennesker kan hjælpe mig med at nå mine mål? Hvordan kan de bedst hjælpe dig? Udfordringer Hvem og hvad kan gøre det svært for dig at nå dine mål? Hvordan vil du håndtere dem/det? Opgave Find et stykke papir frem eller åbn computeren og kør målsætningsprocessen igennem. Gør det også for alle delmålene, så du har deadline for dem og får et overblik over, hvad du først skal gå efter og fokusere på. Strategier Nu ved du, hvad du gerne vil opnå som træner, hvorfor du overhovedet er træner og går efter de mål du gør og hvordan du vil være som træner. Nu mangler vi så kun 1 ting, dine strategier. Hvad du vil gøre for at få det absolut bedste ud af dine atleter og udvikle dem til de bedste mennesker og sportsfolk du kan. De strategier du har brugt indtil videre, har du oparbejdet og finpudset gennem mange års erfaring og den uddannelsesbaggrund du har. De strategier skal vi se nærmere på i resten af kompendiet.

12 Dit sociale netværk No man is an island. Du er ikke et isoleret menneske, som er upåvirket af de mennesker omkring dig. Tværtimod, så har det stor betydning for din motivation, og hvad du bidrager med til miljøet og atleterne, hvordan du din sociale verden kører. Derfor skal du også være bevidst omkring, hvordan du påvirkes, og hvordan du får det bedste ud af dine sociale relationer. Hvad end det er dine ledere, de eksperter du har tilknyttet dine atleter som assisterer dig, atleternes forældre eller atleterne selv, så er der få konkrete metoder til at give jeres samarbejde så gode muligheder som muligt for at fungere. Fælles mål Hvis dem du skal samarbejde med har de samme mål som dig, så er det meget nemmere at være enige om, hvad der skal gøres og hvordan det skal gøres. At have en fælles vision vil altså gøre, at I vil have større forståelse og sikre, at I går i samme retning. De fælles mål du kan have med dit sociale netværk skal så afstemmes hele vejen rundt. Hvis de mål, atleten selv har, forældrene har, klubben har, forbundet har og ressourcepersonerne omkring dig har, stemmer overens med dine mål, så vil det gøre hele samarbejdet meget nemmere. Rolleafklaring Ligeså vigtigt som at have fælles mål, er det at vide, hvem der gør hvad. Rolleafklaringen med forældrene omkring hvem der kommunikerer under træning og kamp. Med lederne omkring hvem der udtager, rykker op og ned, kommunikerer med skole/forældre/forbund. Med ressourcepersonerne omkring hvordan de skal passe deres job, hvem de skal fokusere på og hvordan tilbagemeldingen skal være. Hvis rollerne er gjort tydelige vil det skabe mindre forvirring og færre misforståelser, hvilket i sidste ende vil komme alle til gavn. Forståelse Alle har forskellige rammer at arbejde under og forskellige synspunkter. Forældrene vil altid prioritere deres eget barn over alle andre, lederne har ikke den samme tid og det samme overblik over, hvad der sker med hver enkelt atlet, og forbundet skal tænke på deres egne resultater for at få størst mulig støtte. Og til sidst er der din familie og dine venner, som gerne vil se dig og have din opmærksomhed. For at få det optimale ud af dit samarbejde med dem alle kræver det, at du prøver at få en forståelse for, hvorfor de har de holdninger og meninger de har og prøver at møde dem på det. Det kan være, du skal være lidt mere informativ, acceptere nogle andre holdninger eller håndtere en uhensigtsmæssig adfærd. I alle tilfælde vil det gøre det nemmere for dig at samarbejde, hvis du forsøger at få en så stor forståelse som muligt for, hvorfor de andre har det, som de har det, og gør som de gør. 12 Opgave Lav en liste over de mennesker, som er omkring dig. Skriv ned hvilke mål, du ønsker, I skal arbejde for sammen. Skriv ned, hvad du vil give, for at I når målet. Skriv ned, hvad du ønsker fra dem, for at I når målet. Du er den vigtigste person i dine atleters sportslige udvikling. Du er den vigtigste person i ledelsens vision, fordi du skal eksekvere den på gulvet. Du er den vigtigste lynafleder og kilde

13 til information for forældrene, fordi de gerne vil se deres barn få opfyldt sine drømme. Du er tovholderen for den fælles indsats med de andre trænere og ressourcepersoner og du er den vigtigste over for din familie og venner, i at give dem den kærlighed, støtte og tilstedeværelse de ønsker. Fordi du er så vigtig for alle dem, så er du også den vigtigste for dig selv. Hvis du er tro mod dig selv, lever op til din værdier og formål, styrer mod dine mål, og gør hvad du kan, for at det sker i fælles front med dem omkring dig, så vil du helt sikkert både have det bedre og skabe bedre resultater for dig selv, klubben og ikke mindst atleterne. 13

14 Kapitel 2: Træneren som kulturel leder Kultur. Et ord som fylder mere og mere i den danske sportsverden. I mange år var der fuld fokus på individet. Dem, som troede på at talenter havde nogle genetiske fordele gik meget op i talentspotting. At finde de rigtige hurtigst muligt og så fokusere på dem. Senere kom der fokus på, hvor meget træning og hvilken slags træning, der skulle til for at udvikle ung atleter til verdensstjerner. Og nu, med Kristoffer Henriksens forskning i succesfulde talentudviklingsmiljøer, er der kommet et stigende fokus på kulturen og relationerne i miljøerne omkring de unge sportsfolk, så man kan skabe de bedste forudsætninger for, at så mange som muligt klarer sig godt videre fra ungdom til senior og/eller videre ud i erhvervslivet. Talentudviklingskulturen I alle klubber og træningsgrupper er der en kultur. Det er dog de færreste som er bevidste om, hvad deres kultur er kendetegnet ved, og endnu færre arbejder på et bevidst plan med, at skabe den kultur de ønsker. Men det kan have store fordele målrettet at skabe nogle normer og værdier, som understøtter talentudvikling. På den måde vil du som træner vide, at fundamentet for at opnå det du, klubben og atleterne gerne vil, er i orden og du kan så koncentrere dig mere om at give atleterne, det ekstra de har brug for. Ser vi på de miljøer som gør det rigtig godt med at udvikle talenter til verdensklasse atleter, så er der nogle ting, som går igen på tværs af sportsgrene, så forskellige, som for eksempel fodbold og kajak. 1) Langsigtet fokus I en talentudviklingskultur er der et langsigtet fokus bedst karakteriseret ved, at man tænker: Hvordan kan vi bedst sørge for, at atleterne kan tage skridtet op i verdenstoppen når de kommer i 20 erne? i stedet for: Hvordan kan vi bedst sørge for, at atleterne bliver de bedste i deres årgang i år i Danmark?. Den egenskab som atleterne får ud af dette er, at de også udvikler et langsigtet fokus. Det vil sige, at de er tålmodige og bliver ved med at have øje for, hvordan de kan blive bedre, også når de møder modgang. 2) Gøre hinanden bedre I en talentudviklingskultur er der fokus på, at man skal gøre hinanden bedre. Det kan både være ved at give hinanden feedback, at kigge efter hvad de andre gør, dele viden og erfaringer eller have venskabelig intern konkurrence for at presse hinanden til at yde noget ekstra. Der er altså hele tiden fokus på Hvordan kan vi gøre hinanden bedre?. Det, som atleterne udvikler i den kultur, er evnen til at søge sparring og give sparring, det vil sige at de lærer at udnytte de menneskelige ressourcer, de har omkring sig, hvilket vil løfte alle atleter og hele miljøet. 3) Individuel udvikling Udover at have fokus på at gøre hinanden bedre, så er der også fokus på, at hver enkelt atlet har sin egen udviklingsvej. Det betyder, at alle har deres styrker og svagheder, som de skal arbejde på, ting de skal være særlig opmærksomme på, og måder man skal tackle dem på som træner og klub. I en talentudviklingskultur har man derfor hele tiden tanken Vi skal hjælpe hver enkelt atlet på den måde, der passer bedst til ham/hende lige nu. Med et individuelt fokus vil atleterne lære at kunne analysere egne styrker, svagheder og udviklingspunkter og derfor blive mere selvstændige og målrettede i deres udvikling. 14

15 4) Helhedssyn Vejen fra ung atlet til senior elite tager mange år, og der er indbygget naturlige udfordringer ved at skulle igennem puberteten, danne sin egen identitet, frigøre sig fra sine forældre og gå fra folkeskole til en ungdomsuddannelse med større og større krav til selvansvar og arbejdsmængde. I en talentudviklingskultur har man fokus på at hjælpe de unge atleter med at udvikle sig som mennesker og elever, fordi hvis der ikke er styr på livet uden for sporten, øger det risikoen for, at det bliver for hårdt for dem at klare det hele, og derfor kan det ende med at de dropper ud eller ikke får opfyldt deres fulde potentiale. Så i en talentudviklingskultur tænker man: Hvordan kan vi hjælpe atleterne med at have så godt styr på livet udenfor sporten som muligt?. Med atleter, som har fokus på at have styr på livet uden for sporten, vil de være gode til at planlægge og prioritere deres tid, kommunikere med deres forældre og lærere samt håndtere udfordringer og konflikter. De fire faktorer er essentielle i et talentudviklingsmiljø for at skabe så gode forudsætninger som muligt atleterne. De normer og værdier, som ligger bag de fire, vil skabe atleter, som hele tiden fokuserer på at blive bedre og ikke på at være den bedste. Kulturmaskinen For dig som træner handler det nu om, at kunne påvirke miljøet til at være kendetegnet af de fire faktorer. Som træner har du den magt, fordi atleterne, så vidt som muligt, vil styre deres handlinger i retning af at leve op til det du udstråler. Igen med inspiration fra Kristoffer Henriksen kan du derfor bruge modellen Kulturmaskinen som dit værktøj til at finde ud af, hvordan du kan skabe den ønskede kultur. Nedenfor er der lavet eksempler på atlet- adfærd og træner- adfærd, som er kendetegnet ved de egenskaber, som er til stede i succesfulde talentudviklingsmiljøer. Eksemplerne tager udgangspunkt i de måder, hvorpå du som træner kan fremelske, styrke og vedligeholde de normer, som vil styrke dit miljø. 1) Evaluering: Det du ofte spørger ind til vil blive forstærket 2) Belønning: Det du belønner ved ros, tildeling af spilletid eller opmærksomhed vil blive forstærket 3) Tid: Det du bruger tid på at snakke om eller lære dine atleter vil blive forstærket 15 Egenskab Atlet adfærd Træner adfærd Langsigtet fokus Bruger tid på at forbedre sine svagheder Opmuntrer til at forsøge de svære ting Støtter og vejleder når tingene ikke lykkedes Belønner indsats med spilletid/opmærksomhed

16 Evaluerer konkurrencer med henblik på at tage læring med derfra Evaluerer indsats og proces uanset resultatet 16 Sætter procesmål sammen med holdet/atleten Gøre hinanden bedre Bruger kroppen og hovedet på andre tidspunkter end kun den trænerstyrede træning Giver hinanden konstruktiv feedback under træning Spørger ind til hvordan det går med evt. andre sportsgrene eller interesser Opmuntrer til og spørger ind til, hvornår atleten leger med sin sport Lærer atleterne at give hinanden feedback Sætter dem til at give hinanden feedback før, under og efter øvelser Roser atleterne når de giver hinanden konstruktiv feedback Individuel udvikling Giver hinanden gode råd uden for træningstiden Kommunikerer konstruktivt under konkurrence Har konkrete fokuspunkter for hver træning Opfordrer atleter til at søge sparring ved hinanden Fremhæver atleter, som har særlige styrker eller specifik viden Lærer atleterne at kommunikere i forbindelse med konkurrence Giver ansvar til atleterne at de skal kommunikere Roser atleter, som kommunikerer konstruktivt Laver udviklingsmål med hver enkelt atlet Præsenterer hele træningen og giver atleterne tid til at reflektere over fokuspunkter Spørger ind til atleternes individuelle fokuspunkter Opfordrer til selvtræning

17 Selvtræner for at forbedre specifikke fokuspunkter Spørger ind til selvtræning og roser dem, som selvtræner 17 Helhedssyn Søger ekspertbistand til specifikke udviklingsområder Bruger tid på andre glæder end sporten Sørger for at hjælpe med at faciliteter og udstyr er tilgængeligt Opfordrer til samarbejde med fysisk træner, behandler etc. Samarbejder med ressourcepersoner Spørger ind til arbejdet med ressourcepersoner Opfordrer til at bruge tid på andre glæder Spørger ind til atletens andre interesser end sporten Passer lektier og er aktivt deltagende i skolen efter bedste evne Opfordrer til at lave lektier i god tid og lærer dem at planlægge deres hverdag Spørger ind til hvordan det går med skolen Giver fri fra træning, hvis skolen presser Spørger ind til atleten Kommunikerer åbent og ærligt om udfordringer Lærer atleterne at spørge ind til hinanden Opfordrer atleterne til at spørge ind til hinanden Opgave Skriv ned, hvilke ting du kunne gøre mere af, for at fremelske en talentudviklingskultur i det miljø eller i den trænings- gruppe, som du står for.

18 Kapitel 3. Coaching i praksis Formålet med træning er, at udvikle atleterne. De skal lære noget nyt, kunne bruge noget eksisterende viden i nye kontekster eller kunne gøre noget med højere kvalitet. Men ligesom at der er stor forskel på udbyttet af en undervisningstime i skolen, så er der også stor forskel på udbyttet af en træning. Coaching er en måde at maksimere udbyttet på, så det, du gerne vil have atleterne forbedrer, rent faktisk bliver forbedret og samtidig sidder bedre fast og kan anvendes, når det skal. At coache er, at starte en proces, hvor den person man coacher lærer noget, uden man fortæller dem, hvad de skal vide. Så i stedet for at fortælle atleten hvad han/hun skal gøre, så stiller man spørgsmål og lader dem prøve at finde svaret selv, eller man lader atleterne løse nogle problemstillinger sammen. Men hvorfor overhovedet bruge tid på coaching? Du står jo derude, og kan se, hvad atleterne skal forbedre, og hvordan de skal forbedre det, så hvorfor skal du ikke bare sige det til dem? Fordi kommunikation og læring er mere komplekst end et Excel ark, hvor man kan give et input til en formel, og så kommer der præcis det output man havde ønsket. For ord der kommer ud af din mund bliver ikke til lige præcis til det billede i hovedet på atleten. Det transformeres ikke om til et skema for handlinger, så han/hun kan gøre præcis, hvad du havde i hovedet. Og hvorfor ikke? Fordi ord betyder noget forskelligt for os alle sammen, og derfor er det ikke sådan, at det, du som træner siger, er præcis hvad atleten tænker og slet ikke, hvad de gør. En gang imellem lykkedes knivskarp instruktion, men så har spilleren bare lært at lytte til, hvad du siger og kopiere det. Hvad så når atleten skal blive bedre end, hvad du kan forklare? Eller stå i konkurrencen i en kompleks situation og kunne løse problemet på egen hånd, hvor alt teknisk, taktisk, fysisk, mentalt og socialt skal sættes sammen? Derfor er coaching en anderledes tilgang til udvikling. En tilgang, som er bygget på den grundlæggende tanke, at hvis atleten selv skal analysere og reflektere over teknik, spilsituationer, reaktionsmønstre mm. så vil det give en større indsigt og forståelse end, hvis træneren bare slynger ord ud. Atleten vil nemmere kunne huske det, fordi det er hans/hendes egen hjerne, som har formet svaret og vigtigst af alt, så vil atletens evne til at kunne løse konkrete problemstillinger i konkurrence blive trænet. Tiden er godt givet ud Coaching tager længere tid end instruktion. At fortælle atleten hvad der sker og hvad de skal gøre anderledes kan gøres meget hurtigt, men at gå ind i dialogen med dem, spørge dem, lade dem tænke, diskutere det de kommer frem til, og nogle gange lade dem prøve noget af, som man godt ved ikke er optimalt, tager længere tid. Men det er et en bjørnetjeneste, at man instruerer i stedet for at coache, fordi det tager tid. For det handler om at have maksimalt læringsudbytte og hvis coachingen tager 20% mere tid, men udbyttet er 50% større, så er det godt givet ud. Og coaching kan gøres kort og effektivt. Der findes tykke bøger om coaching og spørgsmålstyper og man kan dygtiggøre sig og gå i dybden som træner på mange måder, men i virkeligheden så handler det bare om 3 simple ting: Analyse, problemløsning, fokuseret erfaring. 1) Analyse At lære af en situation, hvad end det er noget teknisk eller taktisk, er at kunne analysere, hvad der skete. Hvad der gjorde at tingene endte ud, som de gjorde. Kan atleterne analysere en situation, vil de have nemmere ved at forstå hvilke handlinger, som fører til hvilke konsekvenser, og derfor også kunne være bedre til at finde de bedste løsninger. 18

19 19 2) Problemløsning Sport er et problemløsning. Der opstår hele tiden nye situationer som atleten skal forholde sig til og løse på bedst mulig måde. Det kræver altså, at atleten kan forholde sig til rigtig mange faktorer og på et splitsekund kunne træffe den bedste beslutning. Den problemløsningsproces skal være så skarp at den foregår stort set intuitivt, for at det går så hurtigt som muligt. Derfor skal det trænes. 3) Fokuseret erfaring Det er svært at lære sport ved bare at tænke det. Det skal ind i kroppen. Man skal have oplevet, hvad der sker, så man har en situation, man kan analysere. Det kræver derfor, at atleten kan rette fokus ind på noget bestemt, som hjælper dem med at løse situationen bedst muligt og derefter kunne analysere gevinster og udfordringer ved netop det fokus i netop den situation. De tre punkter kan derfor koges ned til en kort og effektiv proces, som lader atleten analysere, problemløse og finde et fokus. Refleksionskassen som værktøj Når atleterne har været i gang med en øvelse i 5-10 minutter, har de dannet sig en masse oplevelser og erfaringer. For at de suger mest mulig læring ud af det, så skal de igennem en form for bearbejdningsproces, som hviler på de 3 step. Til det kan værktøjet RefleksionsKassen bruges. Fortid Først skal situationen analyseres. Atleterne bliver spurgt ind til hvad der skete. De skal altså bare beskrive et hændelsesforløb. Dette er for at træne dem i at kunne zoome ind på det essentielle. Fokus er, at få atleten til at beskrive de vigtigste ting ved hændelsen, så det er tydeligt for dem. Derefter bliver de spurgt ind til hvorfor det skete? Dette er for at træne dem i at kunne analysere, hvad der fører til hvad. Fokus er, at spørge ind til mulige årsager på forskellige måder.

20 20 Fremtid Når det er analyseret, hvad der skete, og hvorfor situationen skete som den gjorde, så vendes blikket fremad ved at spørge dem, så hvad vil være optimalt der sker i den situation? Hvad vil vi gerne gøre? Og hvorfor? Så trænes atleterne i at skulle reflektere over, hvordan de løser problemet bedst muligt. Fokus er, at spørge ind til hvad målet er, hvad vi gerne vil have til at ske, og hvordan vi så kan ændre, det vi lige gjorde, så det lykkedes. Fokus Efter problemløsningen skal det koges ned til 1 simpelt fokuspunkt, som atleterne har nemt ved at huske og ved hvad betyder. Så atleterne skal nu spørges, hvad de skal have fokus på for at kunne løse problemet bedst muligt, og hvorfor det fokus vil få dem til at gøre det. På den måde trænes de i at kunne finde et ord, som gør det nemt for dem at koge en situation ned til noget, de kan rette deres tanker mod. Peters baghånd i tennis skal forbedres. Han skal føre armen igennem og aktivere håndleddet i slutningen. Lige nu bremser han bevægelsen og håndleddet er for stift. Metode Eksempler Effekt Verbal instruktion Visuel instruktion Coaching Før armen igennem Brug håndleddet til sidst Træk igennem Samme instruktioner som før, men du viser Peter, hvordan det skal se ud Hvad sker der med bolden Peter? Hvad tænker du, at der gør det? Hvad vil du gerne have der kommer til at ske? Hvad tænker du, at du skal ændre ved dit slag, for at det sker? For hvad vil det gøre? Så hvad vil du have fokus på? Hvad vil det gøre ved dit slag? Peter prøver at gøre det du siger. Effekten er afhængig af, hvordan han forstår de ord du bruger og hans evne til at omsætte det til bevægelser. Peter prøver at gøre det du siger og har vist. Effekten afhænger af om han kan kopiere dine bevægelser. Peter skal analysere hvad der sker, lære at forstå slaget, kunne visualisere hvordan krop, ketcher og bold påvirker hinanden og finde den bedste løsning. Han skal derudover selv finde et fokuspunkt, som vil få ham til at lykkedes med det. Opgave Skriv ned på et papir en klassisk teknisk øvelse, en klassisk taktisk øvelse og en klassisk fysisk øvelse. Skriv nu ned hvilke spørgsmål du kunne stille i fortid, fremtid og fokus i stedet for din normale instruktion.

21 Kapitel 4. Udvikling af den enkelte atlet Som talentudvikler er det vigtigste fokus at give opmærksomhed til hver enkelt atlet. Alle studier viser, at unge atleter udvikler sig både fysisk og mentalt i meget forskellige faser og tempoer, og derfor er det først i en sen alder, at vi kan afskrive nogen eller være 100% sikre på, hvem der bliver senior elite. For at en atlet udvikler sig mest effektivt, skal han/hun udfordres optimalt, og fordi der er så stor variation i udvikling, så vil du derfor også skulle variere, hvordan du udfordrer den enkelte. Dine vigtigste værktøjer for at udfordre den enkelte atlet optimalt er: VærdiAfklaring, UdviklingsPlanen, TræningsDagbogen og UdviklingsSamtalen,. Disse 4 værktøjer vil vi gennemgå i dette kapitel, så du har muligheden for at arbejde systematisk med den enkelte atlets udvikling. VærdiAfklaring Inden for de sidste 5-10 år er der kommet et større og større fokus på værdier. Grunden til dette er, at både teori og praksis viser, at der er for mange ting inden for sportens verden, som vi ikke kan kontrollere eller forudsige, og jo mere vi har fokus på resultater, jo sværere får vi ved at præstere. At have fokus på sine værdier tager derfor magten tilbage, til den eneste ting vi kan kontrollere: De valg vi træffer, og derfor hvilket menneske vi er. Kan du som træner hjælpe dine atleter med at identificere og leve efter, ud fra deres værdier, så vil du få atleter med et højere selvværd og større motivation. I en værdiafklaring handler det om at få atleten til at definere de ord, som han/hun vil have skal kendetegne ham/hende. Selve ordene er dog ikke så vigtige, men hvilke handlinger, som ligger bag ordene, og at både ord og handlinger betyder noget helt særligt for atleten. For at gøre det overskueligt kan du bruge dette værdiskema. 21 Handlinger uden for sporten Handlinger i forbindelse med træning Handlinger i forbindelse med konkurrence Værdi 1 Værdi 2 Værdi 3 Har atleten styr på sine værdier, og hvordan han/hun kan leve op til dem i de tre domæner, så vil de udvikle et stærkere følelse af at have en identitet, som gør dem stolte af at være dem. Derudover, så vil det også give nogle konkrete fokuspunkter i pressede situationer, som vil gøre det nemmere for dem at håndtere modgang. Det vil kunne gøre, at de præsterer bedre. UdviklingsPlanen Da der er rigtig mange ting, der kan arbejdes på, så kan det være svært at have et overblik, både for dig og atleten. UdviklingsPlanen skal gøre det visuelt og overskueligt, hvad atleten skal arbejde på, hvornår og hvorfor. UdviklingsPlanen er baseret på målsætningsværktøjet Målhierarkiet, men sat op med flere faktorer, så alt er taget med i betragtningerne, men stadig er simpelt nok til at atleterne kan bruge det. UdviklingsPlanen gælder kun for 1 sæson af gangen, da det er svært at forudsige længere ud i fremtiden end det.

22 22 Hvordan Sæsonmål Hvorfor Mål Mål Delmål Delmål Delmål Delmål Teknisk Taktisk Fysisk Mentalt Socialt Livsstil Fokus 1 Fokus 1 Fokus 1 Fokus 1 Fokus 1 Fokus 1 Fokus 2 Fokus 2 Fokus 2 Fokus 2 Fokus 2 Fokus 2 Fokus 3 Fokus 3 Fokus 3 Fokus 3 Fokus 3 Fokus 3

23 Som UdviklingsPlanen illustrerer får du synliggjort de mål som atleten har for sæsonen, og hvordan de mål bliver opnået, men vigtigst af alt, så får du oversat resultater og præstationer til udviklingsmål. Grunden til at det er vigtigt er, at det vil målrette atletens udvikling og gøre, at de kan have en mere fokuseret forbedring. Men det stopper ikke her. Til hvert enkelt udviklingsmål skal der selvfølgelig også være en plan. Så til hvert fokus skal der spørges Hvordan kan jeg forbedre det?. Her kan det være særligt vigtigt at du opfordrer atleten til at søge sparring ved ressourcepersonerne omkring atleten (fysisk træner, diætist, fysioterapeut, sportspsykologisk konsulent). Det kan virke som et stort stykke arbejde at skulle lave sådan en udviklingsplan for hver enkelt atlet, men du kan gøre det nemt for dig selv ved at udlevere en skabelon som atleterne skal udfylde selv og så tage en enkelt UdviklingsSamtale med dem, hvor I får styr på det hele. Når alt er afklaret, så har du atleter, som ved præcis hvad de skal arbejde på og hvordan, hvilket betyder, at det bliver meget nemmere i det daglige at få dem til at tage ansvar og for dig at følge op på tingene, fordi det er konkrete ting du kan spørge ind til og evaluere. TræningsDagbogen TræningsDagbogen er din måde at sikre dig, at hver enkelt atlet får det optimale ud af hver enkelt træning. Lige meget hvad du gør, så kan du ikke tilrettelægge en træning for en gruppe af atleter, som rammer alle sammen optimalt. Du kan dog sikre udviklingen ved at hver enkelt atlet har sine egne udviklingsmål stående i træningsdagbogen og derfor kan vælge sit fokus inden hver øvelse. I praksis vil du derfor kunne præsentere træningen inden den går i gang, øvelse for øvelse og derefter bede atleterne bruge 3 minutter på at skrive ned i deres træningsdagbog hvad de vil arbejde på i de enkelte øvelser og hvad de konkret vil have fokus på, for at forbedre det de vil arbejde på. UdviklingsSamtalen UdviklingsPlanen og TræningsDagbogen skal gøre dit arbejde som træner meget nemmere. De skal sikre, at hver eneste atlet kan differentiere træningen så den passer perfekt til dem, og så når du har de små korte samtaler eller giver feedback under træningen, så har I noget konkret at snakke om. UdviklingsPlanen skal dog udarbejdes og en gang imellem tages op til evaluering sammen med atleten, så I er sikre på I stadig er enige om hvad der skal ske. Det gøres bedst igennem en UdviklingsSamtale. Da du har mange atleter, som skal igennem, så vil det hjælpe hvis der er en klar struktur på samtalen. Den struktur får du her: Varighed fra start til slut: 30 minutter Frekvens: Minimum 1 pr. halvår 23 Kontrakt Status Mål Plan Evaluering

24 UdviklingsSamtalen har 4 faser. Køres disse igennem er du sikker på, at I har fået noget konstruktivt ud af det. Kontrakt: 3 minutter Du indleder med at forklare, at I har 30 minutter til samtalen, at formålet er, at I skal evaluere på hvordan udviklingen går, evt. justere eller lave nye mål og få afklaret planen for det næste stykke tid. Status: 8 min Formålet med status er at få afklaret, hvordan atleten oplever sin udvikling i forhold til de udviklingsmål, I har sat op sammen. Det du konkret kan spørge ind til er, hvad der fungerer godt for atleten lige nu, og hvad atleten gerne vil forbedre færdighedsmæssigt eller ved noget omkring ham/hende (træningssetuppet, skole, forældre). Start med at spørge atleten, og kom så på banen bagefter med, hvordan du ser tingene. Mål: 8 min Formålet med målsætningerne er, at få sat konkrete udviklingsmål op for den næste periode, så atleten har noget at styre efter. Det du konkret kan spørge ind til er, hvad atleten gerne vil have fokus på. Spørg først ind og byd derefter ind selv bagefter. Plan: 8 minutter Formålet med planlægningen er, at du får givet atleten konkrete metoder til at nå sine udviklingsmål på. Det du konkret kan spørge ind til er, hvilke øvelser der er bedst og hvem der kan hjælpe med at give feedback og sparring. Start ud med spørgsmål og giv så dit synspunkt bagefter. Evaluering: 3 minutter Formålet med evaluering er, at få afklaret hvordan atleten synes samtalen har været. Både hvad der har fungeret og hvad der kunne optimeres. Dette vil sikre en god afrunding og at atleten føler sig hørt. Det vigtigste fokuspunkt for dig under hele samtalen er: SPØRG OG LYT. Det er vigtigt at det bliver en samtale mellem dig og atleten, så I føler det er et samarbejde og I forstår hinanden. Det vil gøre det meget nemmere når I skal følge op på tingene i den daglige proces. At udvikle den enkelte atlet kræver, at alle har deres egne målsætninger og fokuspunkter, som passer til deres niveau, styrker og svagheder. Ved at hver atlet har en klar UdviklingsPlan og en TræningsDagbog, som er søsat sammen med dig, så vil atleterne blive mere selvkørende og selv- evaluerende, hvilket giver dig mere tid og rum til at koncentrere dig om kulturen, træningsindholdet og coachingen. Så når den enkelte atlet skal udvikles så husk: Snak med dem så ofte som muligt og giv dem hele tiden konkrete, realistiske dog udfordrende fokuspunkter. 24 Opgave Lav en plan for et årshjul med udviklingssamtaler og en skabelon for, hvordan struktur og indhold skal være.

25 Kapitel 5. Udvikling af teamet Atleter træner og konkurrerer i teams. Selv individuelle atleter er en del af et team med deres træningskammerater og/eller det team omkring dem af ressourcepersoner, der hjælper dem frem. Kan du som træner udvikle på dit team, kan du opnå ekstra udbytte både under træning, konkurrence og i kulturen som helhed. Derfor vil dette kapitel præsentere dig for en tilgang til teamudvikling baseret på TeamUdviklingsSamtalen, værdiafklaring, UdviklingsPlan, rolleafklaring og TeamCoaching. Hvad er et team? Et team er en gruppe af mennesker, som har et fælles mål de arbejder sammen om at nå. Nøgleordet her er FÆLLES. For at et team kan være velfungerende er det essentielt, at det er teamet som helhed, der vedtager værdier, mål, strategier og roller. Det er altså noget, som de skal gøre sammen. Og hvordan gør de så det? Her bruges TeamUdviklingsSamtalen (TUS) Formålet med TeamUdviklingsSamtalen er, at skabe en koordineret forståelse imellem alle teammedlemmer, så de har nemmere ved at arbejde optimalt sammen. Der er 4 regler i en TeamUdviklingsSamtale: 1) Den bliver styret af en dirigent. 2) Alle har ret og pligt til at tale 3) Alle har ret og pligt til at lytte 4) Der er altid en kontrakt og en evaluering Dirigenten Forestil dig en dirigent, som står foran orkestret. Han sætter dem i gang, så de spiller og hjælper dem til at spille i det rigtige tempo og på det rigtige tidspunkt. Sådan er din rolle også under en TUS. Du skal have teamet til at spille sammen ved at kommunikere. Det gør du ved at stille dem spørgsmål, få dem til at snakke sammen og komme med feedback til hinanden. Alt sammen uden at du selv kommer med dine holdninger. Har du brug for at komme med dine holdninger, så kan du godt det, men gør det så sjældent som muligt, så det ikke bliver dig, der dikterer indholdet. Gør du det, så er det ikke udvikling af teamet. Så er det prædiken. Den anden opgave du har er, at sørge for at alle taler og alle lytter. Måden du gør det på er ved at du fordeler tale- og lyttetid. Så ingen skal række hånden op, men ingen må snakke uden at få lov. Så alle har til opgave at lytte 100% indtil de bliver spurgt af dig. Kontrakten Kontrakten for en TUS indeholder, hvad målet er, og hvordan tidsplanen ser ud. Kontrakten skal teamet lave sammen med dig, så det er teamets mål og behov, der bliver sat i fokus. Gør målet for TUSen så specifikt som muligt og vær realistisk omkring tiden. Det er tidskrævende at høre mange mennesker og lade alle komme til orde før der bliver truffet beslutninger. Varighed og frekvens Ligesom med UdviklingsSamtalerne med de enkelte atleter, så kræver en TUS noget tid. Den tid er dog godt givet ud fordi den skaber bedre forudsætninger for den daglige træning og præstationer. Anbefalingen er derfor, at afholde TUS hver anden måned på 1 time. Struktur Strukturen for en TUS er ligesom strukturen for en UdviklingsSamtale 25

26 26 Kontrakt Status Mål Plan Evaluering Kontrakt: 5 min Målet med dagens TUS og tidsplanen kan du have lavet på forhånd eller du kan starte ud med at teamet skal afklare det. Status: 15 min Formålet med status er, at alle får givet deres holdning til hvordan tingene går lige nu. Hvad de oplever der fungerer og kan optimeres i forhold til temaet der snakkes om. Mål: 15 min Formålet med målsætningerne er, at få sat konkrete mål op for den næste periode, så alle ved hvad de arbejder hen imod og er motiverede for det. Plan: 20 minutter Formålet med planlægningen er, at der bliver givet konkrete arbejdsopgaver til hvert enkelt teammedlem, og at samtlige er afklaret med og har accepteret deres opgave. Evaluering: 5 min Formålet med evalueringen er, at få afklaret hvordan samtalen har været, hvad der har fungeret, og hvad der kan optimeres til næste gang. De emner som I kan tage op på en TUS skal være nogle, som vil udvikle teamets forståelse for hinanden og skabe et bedre samarbejde og sammenhold. De vigtigste emner er værdiafklaring, UdviklingsPlan og rolleafklaring. Værdiafklaring At lave en værdiafklaring med et team er en stærk måde at styre kulturen på. Værdiafklaringen foregår på samme måde som med en individuel atlet. De ord som teamet vil have skal kendetegne dem skal omdannes til konkrete handlinger, så alle ved præcis, hvordan de lever op til værdierne og derfor får skabt den teamidentitet, som vil hjælpe dem til at få det bedste ud af hinanden.

27 Handlinger uden for sporten Handlinger i forbindelse med træning Handlinger i forbindelse med konkurrence Værdi 1 Værdi 2 Værdi 3 27 I praksis kan du gøre det på denne måde: 1. Bed alle skrive 1 ord ned på et stykke papir, som vil motivere dem virkelig meget, hvis det var 1 ord som beskrev teamet. 2. Saml alle ordene på tavlen 3. Del gruppen i 6 og bed hver gruppe vælge 1 ord. 4. Saml de ord på tavlen og forhandl indtil der er 3 ord, som er vedtaget. 5. Del gruppen i 4 og bed dem definere 3 handlinger for hver værdi i hver af konteksterne 6. Saml alle handlinger på tavlen og hør alles holdninger til hinanden og forhandl indtil værdisættet med handlinger er vedtaget UdviklingsPlanen Udover at have et fælles værdisæt, så teamet kan skabe og fastholde en stærk identitet, så var en fælles målsætning nøglen til at skabe et team. Igen kan vi tage udgangspunkt i UdviklingsPlanen i arbejdet med den individuelle atlet. Hvordan Sæsonmål Hvorfor Mål Mål Delmål Delmål Delmål Delmål Teknisk Taktisk Fysisk Mentalt Socialt Livsstil Fokus 1 Fokus 1 Fokus 1 Fokus 1 Fokus 1 Fokus 1 Fokus 2 Fokus 2 Fokus 2 Fokus 2 Fokus 2 Fokus 2 Fokus 3 Fokus 3 Fokus 3 Fokus 3 Fokus 3 Fokus 3

28 I praksis kan du gøre det på denne måde: 1. 2 minutter snak i grupper af 3 omkring sæsonmålet. 2. Derefter præsenterer alle deres forslag til sæsonmål, og du hører alles holdninger til hinandens forslag. Efter 10 minutters forhandling skærer du igennem og træffer en beslutning, som du mener tilgodeser flest. 3. Derefter stiller du dem spørgsmålet Hvordan opnår vi sæsonmålet? og beder dem diskutere det i 3 minutter 2 og Så samler du alle forslag oppe på tavlen og hører alles holdninger 5. Efter 10 minutter skærer du igennem og stiller de delmål op, som du hører flest er enige om og tilføjer eventuelt nogle som for dig er helt åbenlyse 6. Nu deler du gruppen op i 4 og beder dem finde 2 ting holdet skal forbedre teknisk, taktisk, fysisk, mentalt, socialt og livsstilsmæssigt for at opnå deres mål 7. Du samler alle forslagene oppe på tavlen Rolleafklaring I forbindelse med at udvikle teamets identitet omkring et fælles værdisæt og en fælles UdviklingsPlan, så vil en rolleafklaring kunne styrke teamets mulighed for at samarbejde og holde sammen. En vigtig faktor i at skabe et sammenhold er, at teamet kender og erkender hinandens styrker, og hvordan de kan blive brugt. På den måde kan de bruges hinandens kompetencer og skabe den berømte synergi hvor = 5. En TUS kan derfor bruges på at skabe en rolleafklaring igennem en proces, som kaldes AbilitySpotting. I den proces skal man identificere og italesætte hinandens styrker og hvordan de styrker kan bruges i forskellige kontekster. Til det kan du bruge dette skema 28 Styrker uden for sporten Rolle uden for sporten Styrker i forbindelse med træning Rolle i forbindelse med træning Styrker i forbindelse med konkurrence Rolle i forbindelse med konkurrence Atlet 1 Atlet 2 Atlet 3 Atlet 4 Atlet 5