RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Sammenfatning

Transkript

1 ARBEJDS 2 1 MARKEDS RAPPORT Sammenfatning

2 2 1 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Sammenfatning Arbejdsmarkedet under pres... side 2 Risiko for markant offentlig jobvækst... side 4 Indvandring - muligheder og udfordringer... side 5 Højt kvalificerede danskere udvandrer... side 7 Arbejdskraftens mobilitet... side 9 Når arbejdspladsen forlades... side 11 Hvad fastholder personer i ledighed... side 14 Mænd og kvinder vælger forskelligt... side 17

3 Færre i erhvervsaktive aldre......presser arbejdsstyrken Arbejdsmarkedet under pres Arbejdsmarkedet står over for store udfordringer. I de kommende årtier vil der blive væsentligt flere i de aldersgrupper, som andre forsørger, og færre i de erhvervsaktive aldre. Konsekvensen kan blive lavere vækst, faldende beskæftigelse og højere skatter. Med det nuværende mønster for deltagelse på arbejdsmarkedet vil arbejdsstyrken falde med 175. personer frem til 24, jf. figur 1. Figur 1 Befolkning og arbejdsstyrke 1. personer 3. Arbejdsstyrken Ikke i arbejdsstyrken ANM.: Det er antaget, at de aldersfordelte erhvervsfrekvenser forbliver uændrede i forhold til i dag. KILDE: Danmarks Statistik, ADAM s databank, DREAM og egne beregninger. Et fald i arbejdsstyrken vil føre til mangel på arbejdskraft og tiltagende lønpres. På længere sigt er konsekvensen et betydeligt tab af private arbejdspladser. Udsigt til 185. færre private job Selv i et optimistisk scenario med markant aftagende vækst i den offentlige beskæftigelse og en ledighed, der falder en smule fra det nuværende lave niveau, vil den private beskæftigelse falde med 185. personer frem til 24, jf. tabel 1. 2

4 Tabel 1 Et fremtidsscenario for arbejdsmarkedet Ændring, 1. personer 2-24 Beskæftigede heraf offentligt 35 - heraf privat -185 Ledige -25 I alt i arbejdsstyrken -175 I alt uden for arbejdsstyrken heraf år 55 - heraf -14 år og over 64 år 41 KILDE: ADAM s databank, DREAM og egne beregninger. Massiv vækst i forsørgerbyrden Samtidig bliver der væsentligt flere uden for arbejdsstyrken flere danskere vil i 24 være uden for arbejdsstyrken. Det er primært en konsekvens af flere ældre, men også i de erhvervsaktive aldre vil der være flere uden for arbejdsstyrken. Derfor vil den samlede forsørgerbyrde stige. I 2 skulle 1 beskæftigede forsørge 9 personer uden for arbejdsstyrken. I 24 vil 1 beskæftigede skulle forsørge 11 personer. Denne udvikling vil gøre det nødvendigt at øge skatten markant. Hvis de offentlige serviceydelser og indkomstoverførsler fastholdes på det nuværende niveau, vil indkomstskatten selv i et optimistisk scenario skulle øges med næsten 6 pct. point. Et højere skattetryk vil gøre det endnu vanskeligere at udvikle produktion og beskæftigelse. Kursskifte nødvendigt Den udvikling kan kun vendes, hvis befolkningen arbejder mere. Flere skal deltage aktivt på arbejdsmarkedet, og den enkelte skal arbejde flere timer. 3

5 Det skal kunne betale sig at arbejde De kommende års største udfordring er derfor at indrette love og institutioner, der omgiver arbejdsmarkedet sådan, at det for alle kan betale sig at arbejde mere. Arbejdsmarkedsrapport 21 supplerer i den forbindelse øvrige års Arbejdsmarkedsrapporter med analyser af følgende emner: Perspektiverne for udviklingen i den offentlige beskæftigelse Indvandring og udvandring Arbejdskraftens mobilitet Økonomiske incitamenter til at arbejde Herudover indeholder rapporten en analyse af kvinder og mænd på arbejdsmarkedet. Flere ældre øger efterspørgslen efter offentlig service Risiko for markant offentlig jobvækst Når der bliver flere ældre, vil efterspørgslen efter offentlig service som f.eks. hjemmehjælp, sygehuse og plejehjem stige. Med uændrede servicestandarder vil befolkningsudviklingen øge den offentlige serviceefterspørgsel med 1 pct. frem til 24. I dette scenario er det antaget, at den offentlige sektor kan imødekomme den øgede efterspørgsel efter serviceydelser med 5 pct. ekstra medarbejdere. Serviceproduktionen per medarbejder er forudsat at stige blandt andet ved at erstatte arbejdskraft med køb af varer og tjenester fra den private sektor. Hidtil ingen demografisk begrundelse for udgiftsvækst Skal denne forudsætning holde, kræver det imidlertid, at der træffes væsentligt andre beslutninger om udviklingen i den offentlige sektor end i de seneste 2 år. Selv om befolkningsudviklingen siden 198 skulle have tilsagt et stort set uændret træk på de offentlige serviceydelser, er serviceudgifterne vokset med 3 pct., jf. figur 2. 4

6 Figur 2 Offentlig service Indeks 1981= Faktisk udvikling Vækst som følge af befolkningsudviklingen KILDE: DREAM. I perioden er antallet af offentligt ansatte steget med 12.. Jo større offentlig jobvækst des mere skal arbejdsstyrken øges for at undgå faldende privat beskæftigelse og stigende skattetryk. Initiativer, der styrker arbejdsudbuddet og den private beskæftigelse, bliver i højere grad end tidligere en forudsætning for, at den offentlige service i fremtiden kan tilpasses de demografiske behov uden store stigninger i skattetrykket. Indvandring øger arbejdsstyrken... Indvandring muligheder og udfordringer I de sidste tyve år har indvandrere bidraget med halvdelen af væksten i arbejdsstyrken. Uden dette bidrag ville arbejdsstyrken i dag være 6. personer lavere, jf. figur 3. 5

7 Figur 3 Indvandring og arbejdsstyrke Ændringer fra 1981 til 2, 1. personer Indvandrere Øvrig befolkning Vækst i arbejdsstyrken Vækst i antallet af personer uden for arbejdsstyrken KILDE: Danmarks Statistik (Statistikbanken) og specialkørsel fra Danmarks Statistik....men også antallet af offentligt forsørgede Indvandring har derfor på kort sigt mindsket risikoen for arbejdskraftmangel. Indvandrere har imidlertid samtidig og i højere grad end den øvrige befolkning bidraget til væksten i antallet af personer uden for arbejdsstyrken. I de kommende år vil indvandring også kunne yde et bidrag til udviklingen i arbejdsstyrken og dermed til vækst og beskæftigelse. Med indvandreres nuværende tilknytning til arbejdsstyrken og træk på offentlige ydelser, vil øget indvandring imidlertid ikke mindske forsørgerbyrden tværtimod. De skatteindtægter, der følger af, at flere deltager på arbejdsmarkedet, vil ikke være i stand til at opveje forøgelsen af de offentlige udgifter. Derfor skal indvandreres erhvervsfrekvens øges Det er derfor nødvendigt at øge erhvervsdeltagelsen blandt indvandrere. Det kan blandt andet ske ved en bedre integrationsindsats over for de mange indvandrere, der ved ankomsten til Danmark mangler forudsætninger for at deltage på det danske arbejdsmarked. Det er samtidig en forudsætning, at det for alle rent økonomisk kan betale sig at være aktiv på arbejdsmarkedet. 6

8 Højt kvalificerede danskere udvandrer Det er arbejdsmarkedets kernetropper, der udvandrer Danske statsborgere, der udvandrer fra Danmark, er i modsætning til indvandrere kendetegnet ved en tæt tilknytning til arbejdsmarkedet. Næsten 8 pct. af danske statsborgere i den erhvervsaktive alder, der forlod Danmark i 1999, indgik i arbejdsstyrken, året før de udvandrede. Udvandrere er mere veluddannede end indvandrere Samtidig er udvandrere væsentligt højere uddannet end både indvandrere og den øvrige befolkning. Næsten halvdelen af alle udvandrere havde i 1999 afsluttet en videregående uddannelse sammenlignet med knap 25 pct. i den øvrige befolkning, jf. figur 4. Figur 4 Udvandreres uddannelsesbaggrund årige danske statsborgere Grundskole Erhvervsfaglig uddannelse Gymnasiale Videregående uddannelse Udvandrere 1999 Hele befolkningen ANM.: Figuren omfatter varige udvandringer, dvs. udvandringer der ikke modsvares af genindvandring inden for et år. KILDE: Danmarks Statistik (Statistikbanken) og specialkørsel fra Danmarks Statistik. Udvandring af kvalificeret arbejdskraft er ikke i sig selv et problem. Det er en naturlig udvikling i takt med et øget internationalt samkvem. Sker der ikke en tilsvarende indvandring af veluddannede enten i form af danske statsborgere, som genindvandrer, eller veluddannede udenlandske statsborgere bliver resultatet imidlertid et fald i udbuddet af kvalificeret arbejdskraft. 7

9 Mange kommer tilbage, men en del bliver væk I løbet af de seneste 2 år er 325. danske statsborgere i de erhvervsaktive aldre udvandret, mens er genindvandret. Alt i alt et tab på 4. personer, jf. figur 5. Figur 5 Danskeres ind- og udvandring 1. personer, årige danske statsborgere Nettoindvandring Indvandring Udvandring KILDE: Danmarks Statistik og specialkørsel fra Danmarks Statistik. Opvejes ikke af indvandring fra lande, der ligner Danmark Ind- og udvandring af statsborgere fra industrialiserede lande i Europa, Nordamerika og Oceanien har i samme periode øget befolkningen med 26. personer. Danmark har med andre ord et indvandringsunderskud på 14. personer i forhold til de lande, der minder om Danmark, hvad angår uddannelsesniveau og erhvervsdeltagelse. I de seneste år er nettoudvandringen af danske statsborgere taget til, mens indvandringen fra andre vestlige lande har været faldende. Hvis ikke udvandringen af kvalificerede medarbejdere opvejes af en tilsvarende indvandring, vil det gradvist reducere udbuddet af kvalificeret arbejdskraft. Det er derfor afgørende, at flere udlændinge med gode arbejdsmarkedsforudsætninger finder det let og attraktivt at komme til landet for at arbejde og bo. 8

10 Over 7. ansættelser hvert år Arbejdskraftens mobilitet Hvert år bliver mange nye medarbejdere ansat på danske arbejdspladser samtidig med, at mange medarbejdere forlader deres arbejdsplads. Antallet af ansættelser og ophør på arbejdspladserne er således langt større, end udviklingen i den samlede beskæftigelse umiddelbart viser, jf. tabel 2. Tabel 2 Mobilitet og udvikling i beskæftigelsen 1998 Personer Pct. af beskæftigede Ansættelser Ophør Vækst i beskæftigelse 4. 2 KILDE: Danmarks Statistik (IDA-databasen) og egne beregninger. Høj mobilitet giver ledige jobmuligheder Set i et internationalt perspektiv er mobiliteten på det danske arbejdsmarked høj. De mange jobåbninger gør, at der også for ledige hele tiden er mange jobs at søge. I 1998 ansatte virksomhederne godt 7. personer, der kom fra ledighed. Den høje mobilitet er ikke ensbetydende med, at lønmodtagerne føler sig mindre trygge i deres job. Der er tværtimod tegn på det modsatte. Alligevel stor tryghed i ansættelsen 9 pct. af danske lønmodtagere giver udtryk for, at de har stor tryghed i deres ansættelse. Det er væsentligt flere end i andre europæiske lande. I EU som helhed er andelen 67 pct. Alderen har stor betydning for mobiliteten. Sandsynligheden for, at en medarbejder på 25 år forlader arbejdspladsen i løbet af et år, er 45 pct. Det tilsvarende tal for medarbejdere på 55 år er kun 15 pct., jf. figur 6. 9

11 Figur 6 Alderens betydning for mobiliteten 1998, pct Ansættelse Ophør Alder ANM.: Alderen er opgjort i KILDE: Danmarks Statistik (IDA-databasen) og egne beregninger. Alder ingen betydning ved indskrænkning Når en virksomhed reducerer medarbejderstaben, har alderen ingen betydning for, hvem der forlader arbejdspladsen. For alle aldersgrupper er ophøret, i tilfælde af at en virksomhed indskrænker medarbejderstaben, ca. 15 pct. point højere end ophør fra arbejdspladser, der har uændret beskæftigelse, jf. figur 7. Figur 7 Når virksomheden indskrænker 1998, ophørsrate i pct. 8 8 Ophør på arbejdspladser der indskrænker Ophør på arbejdspladser med uændret beskæftigelse 4 2 Forskel Alder KILDE: Danmarks Statistik (IDA-databasen) og egne beregninger. Når medarbejderne fylder 6 år, øges ophørsraten markant, fordi mange lønmodtagere får mulighed for at gå på efterløn. 1

12 75 pct. forlader arbejdspladsen til fordel for et andet job Når arbejdspladsen forlades Når medarbejdere forlader arbejdspladsen, sker det oftest til fordel for et andet job. I 1998 forlod 676. medarbejdere deres arbejdsplads. Af disse var 75 pct. i beskæftigelse et andet sted året efter. Fire ud af ti fandt job i en anden branche. Derimod er den geografiske mobilitet beskeden. 95 pct. blev i samme amt. Hver tiende bliver ledig Afgangen fra beskæftigelse kan være forbundet med en kortere eller længere ledighedsperiode. Det var tilfældet for 1 pct. af de lønmodtagere, der forlod deres job i 1998, jf. figur 8. Figur 8 Efter at arbejdspladsen er forladt et overblik Beskæftiget Farvel til arbejdspladsen Beskæftiget pct. Uddannelse pct. Ledig mv pct. Varigt forsørget 3. 4 pct. Andet pct. 2 Beskæftiget pct. Uddannelse 1. 1pct. Korterevarende ledig mv pct. Langtidsledig mv pct. Varigt forsørget 1. 2 pct. Andet 3. 4 pct. ANM.: Varig forsørget omfatter efterløn, førtidspension og folkepension. KILDE: Danmarks Statistik (IDA-databasen og forløbsregisteret) og egne beregninger. Ledighed indebærer risiko for fastlåsning i offentlig forsørgelse De fleste, der bliver berørt af ledighed, finder hurtigt et job igen. For andre kan ledighed imidlertid være første skridt på en vej, der fører længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Hver tiende lønmodtager, der forlod jobbet i 1998, var ledig året efter. To år efter var godt halvdelen af denne gruppe tilbage i beskæftigelse, mens den anden halvdel fortsat var ledige eller på anden vis offentligt forsørgede. 11

13 Risikoen for at blive langvarigt ledig, når medarbejdere har forladt arbejdspladsen, er lille. Kun godt 2 pct. af alle, der forlod et job i 1998, er efterfølgende blevet langvarigt ledige. Men kommer medarbejdere først i berøring med de offentlige ydelsessystemer, er risikoen for at hænge fast stor. Hver fjerde af dem, der blev ledige efter jobophør i 1998, er blevet langvarigt ledige. Risikoen for, at ældre lønmodtagere bliver ledige, er ikke større end ledighedsrisikoen for andre. Der er tværtimod en lidt lavere ledighedsrisiko for ældre på arbejdsmarkedet, jf. figur 9. Figur 9 Risiko for at blive ledig 4 Andel af beskæftigede i 1998, som var ledige året efter, pct år år 3-49 år 5-59 år 6-66 år KILDE: Danmarks Statistik (IDA-databasen) og egne beregninger. Derimod betyder efterlønsordningen, at beskæftigede får en markant anden adfærd fra det 6. år 15. gik på efterløn I 1998 forlod 15. lønmodtagere deres job for at gå på efterløn. Disse ophør er næsten udelukkende udtryk for et frivilligt valg. Knap 8 pct. af alle efterlønsmodtagere har selv valgt at gå på efterløn, jf. figur 1. 12

14 Figur 1 Tilbagetrækning: Nødvendighed eller valg? , pct. Eget valg Nødt til at gå Både og Efterløn Førtidspension KILDE: Socialforskningsinstituttet (1997) og egne beregninger. Det frie valg understreges af, at den hyppigste begrundelse for at gå på efterløn er ønsket om at få mere tid til andre ting. Modsat følte godt 8 pct. af førtidspensionisterne sig nødsaget til at gå. Der er ikke særlig stor forskel på andelen af medarbejdere i de forskellige brancher, som går på efterløn, hvorimod andelen, der går på førtidspension, varierer relativt meget, jf. figur 11. Figur 11 Varigt forsørget og branche Beskæftigede i 1998, som var på førtidspension/efterløn året efter, i pct. af beskæftigede Førtidspension Efterløn Handel Transport mv. Bygge og anlæg Rest. og hotel Fremstilling Landbrug Privat i alt Offentlige erhverv,5,4,3,2, ANM.: Antallet af personer, der går på efterløn, er i pct. af beskæftigede i alderen 5-66 år. Førtidspension er derimod i pct. af alle beskæftigede. KILDE: Danmarks Statistik (IDA-databasen) og egne beregninger. 13

15 Mange på førtidspension fra den offentlige sektor Forskellen på de private brancher og offentlige erhverv er særlig markant, også selv om man tager højde for den forskellige alderssammensætning i brancherne. Var tilgangen til førtidspension fra den offentlige sektor på samme niveau som i den private sektor, ville tilgangen til førtidspension hvert år kunne reduceres med 1. personer. Manglende økonomisk tilskyndelse til arbejde... Hvad fastholder personer i ledighed Det er veldokumenteret, at mange ledige a-kassemedlemmer mangler økonomisk tilskyndelse til at arbejde. Problemet er særligt stort i Danmark, der har verdens højeste dagpengedækning i den lave ende af lønskalaen. Ingen andre lande tilbyder 9 pct. af den hidtidige løn i 4 år. Det øger risikoen for, at ledige forbliver offentligt forsørgede i stedet for at vende tilbage til beskæftigelse....er også et problem for kontanthjælpsmodtagere Kontanthjælpssystemet har ikke i samme omfang været genstand for opmærksomhed. Selv om ydelsen som udgangspunkt er lavere, kan der imidlertid være betydelige incitamentsproblemer. Det skyldes ikke mindst omfanget af tilskud, som systemet giver mulighed for, ud over den almindelige kontanthjælp. I 1999 fik 95. personer kontanthjælp hele året. Heraf fik tre ud af fem tilskud. Tilskuddet udgjorde i gennemsnit 13. kr., men nogle fik over 4. kr. Når tilskuddene regnes med, fik 7 pct. af modtagerne af langvarig kontanthjælp udbetalt mindst lige så meget som en beskæftiget på mindsteløn, jf. figur

16 Figur 12 Nettodækning ved kontanthjælp inkl. tilskud Pct. af modtagere af langvarig kontanthjælp, < >1 Nettodækningsgrad, pct. ANM.: Nettodækningen viser kontanthjælpsmodtagernes disponible indkomst inklusive tilskud i forhold til den disponible indkomst ved fuldtidsbeskæftigelse til mindsteløn på industriens område. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Halvdelen får over 8 pct. af mindstelønnen. Her er der ikke taget højde for offentlig støtte til bolig og børnepasning samt sparede udgifter til transport, tøj, a-kasse og faglig organisation. Det vil indebære, at tilskyndelsen til at arbejde falder yderligere. Problemer er størst for enlige forsørgere......og for gifte kontanthjælpsmodtagere En enlig kontanthjælpsmodtager med et barn i vuggestue vil kun øge sin disponibel indkomst med 4 kr. om måneden ved at tage et arbejde til en månedsløn på 13. kr. svarende til mindstelønnen. Der er næsten ingen gevinst ved at finde et job til mindsteløn for et ægtepar, hvis begge får kontanthjælp. Uanset om kun den ene eller begge får arbejde, er familiens disponible indkomst stort set uændret sammenlignet med den situation, hvor begge får kontanthjælp, jf. tabel 3. 15

17 Tabel 3 Disponibel indkomst for ægtepar med 1 barn Familiens månedlige indkomst efter skat, kr., 1999 Begge får kontanthjælp Den ene i arbejde til mindsteløn Begge i arbejde til mindsteløn Kontanthjælp/løn Tilskud Friplads Boligsikring Transportudgifter, netto Disponibel indkomst, i alt ANM.: Det er antaget, at hver kontanthjælpsmodtager får satsen som forsørger samt tilskud på 4. kr. om året. Niveauet for tilskud svarer til, hvad en samlevende kontanthjælpsmodtager med børn i gennemsnit får i tilskud. KILDE: Egne beregninger. Kun job med en månedsløn over 26. kan betale sig Den ene ægtefælle skal tjene 26. kr. før skat om måneden, før familien får 5 kr. ekstra udbetalt. Det vil sige et job, der giver det dobbelte af mindstelønnen. Problemet er særligt stort blandt indvandrere, idet næsten 6 pct. af kontanthjælpsmodtagere med indvandrerbaggrund er gift, mens det kun er tilfældet for 1 pct. af øvrige kontanthjælpsmodtagere, jf. figur

18 Figur 13 Kontanthjælpsmodtageres ægteskabelige status Andel i gruppen, der er gift/samlevende, pct., 1999 Modtagere af langvarig kontanthjælp Alle, år Gifte danskere Gifte indvandrere Samlevende danskere Samlevende indvandrere ANM.: Modtagere af langvarig kontanthjælp er i Økonomiministeriets undersøgelse afgrænset til at have modtaget kontanthjælp i mere end fem ud af seks år i perioden KILDE: Økonomiministeriet (21). 4 ud af 1 kontanthjælpsmodtagere med indvandrerbaggrund er fanget i den fælde, at det kun ved høje indkomster kan betale sig at arbejde, fordi ægtefællen også er på kontanthjælp. Mænd og kvinder vælger forskelligt Selvom kvinder i dag deltager på arbejdsmarkedet i næsten samme grad som mænd, er der fortsat store forskelle. Ikke alene i valg af uddannelse og job mv., men også mænds og kvinders adfærd på arbejdsmarkedet er forskellig. Mænd og kvinder vælger forskelligt Mænd og kvinder vælger vidt forskellige uddannelsesretninger, og billedet har kun ændret sig lidt de seneste 2 år. Kvinder dominerer fortsat inden for bl.a. sundheds- og pædagogiske uddannelser, mens mænd i højere grad gennemfører uddannelser inden for håndværk og teknik, jf. figur

19 Figur 14 Mande- og kvindefag Mænd Kvinder 2 4,6 EUD: Sundhed 95,4 16,1 VU: Sundhed 83,9 28,1 VU: Pædagog 71,9 32,2 VU: Humanistisk, kunst mv. 67,8 33,9 EUD: Service, HK 66,1 47,5 Ikke kompetencegivende uddannelse 52,5 5,2 Erhvervsgymnasial uddannelse 49,8 58,4 VU: Natur, levnedsmiddel mv. 41,6 6,5 VU: Samfundsvidenskab 39,5 72,4 EUD: Jordbrug mv. 27,6 82,3 VU: Teknik og transport 17,7 85,4 EUD: Industri 14,6 89,3 EUD: Transport 1,7 91,6 VU: Forsvar og politi 8,4 96,8 EUD: Bygge og anlæg 3, Pct. ANM.: Befolkningen år. VU er videregående uddannelser, EUD er erhvervsfaglige uddannelser. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. De store forskelle gentager sig i forhold til brancher og arbejdsfunktioner. Knap 4 ud af 1 af alle mænd og kvinder skulle skifte arbejdsfunktion for, at andelen af kvinder ville være den samme inden for alle hovedarbejdsfunktioner. Kvinder har lavere erhvervserfaring end mænd Der er også store forskelle på kvinders og mænds tilknytning til arbejdsmarkedet. Kvinder arbejder i gennemsnit færre timer end mænd samtidig med, at kvinder er mere fraværende fra arbejdsmarkedet både i form af barselsorlov og anden orlov og som følge af en højere ledighed. Derfor har mænd større erfaring på arbejdsmarkedet end kvinder. I 1998 var den gennemsnitlige erhvervserfaring 16 pct. lavere for kvinder end for mænd, jf. tabel 4. 18

20 Tabel 4 Mænd har længst erhvervserfaring 1998 Mænd Kvinder Forskel Fuldtidsår, gennemsnit Pct år 6,3 4, år 13,7 12, år 21,1 19, år 28,6 22,2 22 Alle 18, 15,2 16 ANM.: Antal år i fuldtidsbeskæftigelse er beregnet ud fra lønmodtagerenes indbetalinger til ATP. KILDE: Danmarks Statistik (IDA-databasen og andre registre) og egne beregninger. Mænd og kvinder prioriterer forskelligt Hertil kommer, at kvinder og mænd prioriterer forskelligt. Eksempelvis prioriter mænd løn højere end kvinder, der til gengæld lægger mere vægt på andre forhold som bl.a. tryghed i ansættelsen. Et andet udtryk for forskellig prioritering er omfanget af overarbejde. Mænd arbejder generelt mere over end kvinder. På den private del af arbejdsmarkedet arbejder mænd i gennemsnit 1½ time mere over om ugen end kvinder. Forskellen mellem mænd og kvinder er størst for overordnede funktionærer og ufaglærte arbejdere, men også for funktionærer i øvrigt er forskellen næsten 2 timer, jf. figur 15. Figur 15 Overarbejde i den private sektor 4 Gennemsnitlig antal timer om ugen, 1998 Mænd Kvinder Overordn. funkt. Ledende funkt. Funktio. i øvrigt Faglærte Ufaglærte KILDE: Bonke & Meilbak (1999) og egne beregninger. 19

21 Sammenligning af gennemsnitslønninger misvisende De store forskelle mellem mænd og kvinder betyder, at spørgsmålet om eventuelle lønforskelle ikke kan vurderes ved at sammenligne summariske gennemsnitslønninger for henholdsvis mænd og kvinder. For meningsfyldt at sammenligne mænds og kvinders løn, er det nødvendigt at tage hensyn til forskelle i karakteristika. Selv de mest avancerede metoder kan ikke fuldt ud fange alle de forhold, der spiller ind ved fastsættelsen af den enkeltes løn. Dertil kommer, at ikke alle faktorer måles i de statistiske registre. Der findes eksempelvis ikke mål for samarbejdsevne, effektivitet og engagement. Målbare faktorer forklarer størstedelen af lønforskellen På trods af de metodiske vanskeligheder ved at sammenligne lønninger kan umiddelbart målbare faktorer forklare langt størstedelen af forskellen mellem mænds og kvinders gennemsnitlige timeløn på DA-området. For mandlige og kvindelige arbejdere er den umiddelbare forskel på gennemsnitslønnen godt 15 pct. Heraf kan forskelle i uddannelse, job, branche, erfaring og andre målbare faktorer forklare over 12 pct. point af forskellen, jf. tabel 5. Tabel 5 Forklaring af lønforskel Forskel mellem mænds og kvinders løn, pct. Arbejdere Funktionærer Forskel på gennemsnitsløn 15,4 25,7 Forklaringsbidrag: Forskelle i uddannelse, jobfunktion, brancher, erfaring mv. 12,2 18,6 Forskelle i overtid - 2,2 Forskelle i sygefravær,2,6 Andet f.eks. adfærd?? ANM.: Da registrene ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om overtid og sygefravær, er det nødvendigt at korrigere særskilt for disse faktorer. KILDE: Danmarks Statistik (IDA-databasen og andre registre), Bonke & Meilbak (1999) og egne beregninger. 2

22 På funktionærområdet er den umiddelbare lønforskel knap 26 pct., hvoraf forskelle i uddannelse, job mv. kan forklare knap 19 pct. point. Her skal der imidlertid også tages højde for, at overarbejde og sygefravær ikke registreres for mange funktionærer. Mænds og kvinders forskellige mønstre i overarbejde og sygefravær betyder, at mænds timeløn i gennemsnit overvurderes med knap 3 pct. point. Langt hovedparten af lønforskellen kan således også for funktionærer ses som et resultat af forskellige valg og forskellig adfærd på arbejdsmarkedet. Lønforskel mindst hos yngre generationer Lønforskellene er mindre for yngre generationer end for ældre og kan i højere grad forklares ved forskellige udannelsesvalg, jobvalg mv. For unge vægter formelle kvalifikationer og målbare karakteristika således mere end for ældre medarbejdere, hvor lønningerne i højere grad er påvirket af uformelle personlige og vanskeligt målbare karakteristika. 21

23

24