20 01 MARKEDS RAPPORT ARBEJDS. Dansk Arbejdsgiverforening

Transkript

1 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Dansk Arbejdsgiverforening

2 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Dansk Arbejdsgiverforening ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Sammenfatning OVERBLIK ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Tal og diagrammer Arbejdsmarkedsrapport 2001 samt de 2 pjecer (indeholdt i hovedrapporten) kan bestilles samlet eller enkeltvis hos: DA Forlag Vester Voldgade København V Fax Tlf Arbejdsmarkedsrapport 2001 samt de 2 pjecer kan også ses på DA's hjemmeside: under Analyser, Rapporter m.v.

3 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT September 2001 Dansk Arbejdsgiverforening

4

5 20 01 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT 1 2 Sammenfatning... Udfordringer for arbejdsmarkedet... Arbejdskraftbevægelser... side side side Når arbejdspladsen forlades... side 75 4 Kan det betale sig at arbejde... side 97 5 Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet... side Arbejdsmarkedet i tal og diagrammer... side 171 Litteraturliste... side 221

6

7 Forord Forudsætningen for fremgang i den private sektor og dermed fundamentet for det danske velfærdssamfund er en stor og velkvalificeret arbejdsstyrke. De seneste årtiers stadige vækst i befolkningen i den erhvervsaktive alder vil imidlertid blive afløst af et fald i de kommende årtier. Dermed øges risikoen for arbejdskraftmangel med lønpres og tab af konkurrenceevne til følge, og det kan føre til tab af private arbejdspladser og i sidste ende til tab af velfærd. Problemet skærpes af de stadige udvidelser af den offentlige beskæftigelse. Udviklingen i befolkningen vil i sig selv lægge et betydeligt pres opad på de offentlige serviceudgifter i de kommende årtier. Arbejdsmarkedsrapport 2001 analyserer samspillet mellem arbejdsgiverne, lønmodtagerne og det offentlige forsørgelsessystem. Fokus er henholdsvis på arbejdskraftens bevægelser mellem arbejdspladser og mellem beskæftigelse og offentlig forsørgelse. Analyserne tegner tilsammen et billede af de aktuelle udfordringer, vi står overfor, og peger samtidig på, hvor det er muligt at sætte ind. Rapporten indeholder desuden analyser af mænds og kvinders aflønning på arbejdsmarkedet. Analyserne dokumenterer, at det danske arbejdsmarked i vid udstrækning er kønsopdelt, og gør samtidig op med myten om ulige løn mellem mænd og kvinder. Dansk Arbejdsgiverforening håber, at rapporten vil inspirere og kvalificere den kommende tids arbejdsmarkedspolitiske debat. Niels Fog Formand for Dansk Arbejdsgiverforening

8

9 20 01 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Sammenfatning Arbejdsmarkedet under pres... side 2 Risiko for markant offentlig jobvækst... side 4 Indvandring - muligheder og udfordringer... side 5 Højt kvalificerede danskere udvandrer... side 7 Arbejdskraftens mobilitet... side 9 Når arbejdspladsen forlades... side 11 Hvad fastholder personer i ledighed... side 14 Mænd og kvinder vælger forskelligt... side 17

10 Færre i erhvervsaktive aldre......presser arbejdsstyrken Arbejdsmarkedet under pres Arbejdsmarkedet står over for store udfordringer. I de kommende årtier vil der blive væsentligt flere i de aldersgrupper, som andre forsørger, og færre i de erhvervsaktive aldre. Konsekvensen kan blive lavere vækst, faldende beskæftigelse og højere skatter. Med det nuværende mønster for deltagelse på arbejdsmarkedet vil arbejdsstyrken falde med personer frem til 2040, jf. figur 1. Figur 1 Befolkning og arbejdsstyrke personer Arbejdsstyrken Ikke i arbejdsstyrken ANM.: Det er antaget, at de aldersfordelte erhvervsfrekvenser forbliver uændrede i forhold til i dag. KILDE: Danmarks Statistik, ADAM s databank, DREAM og egne beregninger. Et fald i arbejdsstyrken vil føre til mangel på arbejdskraft og tiltagende lønpres. På længere sigt er konsekvensen et betydeligt tab af private arbejdspladser. Udsigt til færre private job Selv i et optimistisk scenario med markant aftagende vækst i den offentlige beskæftigelse og en ledighed, der falder en smule fra det nuværende lave niveau, vil den private beskæftigelse falde med personer frem til 2040, jf. tabel 1. 2

11 Tabel 1 Et fremtidsscenario for arbejdsmarkedet Ændring, personer Beskæftigede heraf offentligt 35 - heraf privat -185 Ledige -25 I alt i arbejdsstyrken -175 I alt uden for arbejdsstyrken heraf år 55 - heraf 0-14 år og over 64 år 410 KILDE: ADAM s databank, DREAM og egne beregninger. Massiv vækst i forsørgerbyrden Samtidig bliver der væsentligt flere uden for arbejdsstyrken flere danskere vil i 2040 være uden for arbejdsstyrken. Det er primært en konsekvens af flere ældre, men også i de erhvervsaktive aldre vil der være flere uden for arbejdsstyrken. Derfor vil den samlede forsørgerbyrde stige. I 2000 skulle 100 beskæftigede forsørge 90 personer uden for arbejdsstyrken. I 2040 vil 100 beskæftigede skulle forsørge 110 personer. Denne udvikling vil gøre det nødvendigt at øge skatten markant. Hvis de offentlige serviceydelser og indkomstoverførsler fastholdes på det nuværende niveau, vil indkomstskatten selv i et optimistisk scenario skulle øges med næsten 6 pct. point. Et højere skattetryk vil gøre det endnu vanskeligere at udvikle produktion og beskæftigelse. Kursskifte nødvendigt Den udvikling kan kun vendes, hvis befolkningen arbejder mere. Flere skal deltage aktivt på arbejdsmarkedet, og den enkelte skal arbejde flere timer. 3

12 Det skal kunne betale sig at arbejde De kommende års største udfordring er derfor at indrette love og institutioner, der omgiver arbejdsmarkedet sådan, at det for alle kan betale sig at arbejde mere. Arbejdsmarkedsrapport 2001 supplerer i den forbindelse øvrige års Arbejdsmarkedsrapporter med analyser af følgende emner: Perspektiverne for udviklingen i den offentlige beskæftigelse Indvandring og udvandring Arbejdskraftens mobilitet Økonomiske incitamenter til at arbejde Herudover indeholder rapporten en analyse af kvinder og mænd på arbejdsmarkedet. Flere ældre øger efterspørgslen efter offentlig service Risiko for markant offentlig jobvækst Når der bliver flere ældre, vil efterspørgslen efter offentlig service som f.eks. hjemmehjælp, sygehuse og plejehjem stige. Med uændrede servicestandarder vil befolkningsudviklingen øge den offentlige serviceefterspørgsel med 10 pct. frem til I dette scenario er det antaget, at den offentlige sektor kan imødekomme den øgede efterspørgsel efter serviceydelser med 5 pct. ekstra medarbejdere. Serviceproduktionen per medarbejder er forudsat at stige blandt andet ved at erstatte arbejdskraft med køb af varer og tjenester fra den private sektor. Hidtil ingen demografisk begrundelse for udgiftsvækst Skal denne forudsætning holde, kræver det imidlertid, at der træffes væsentligt andre beslutninger om udviklingen i den offentlige sektor end i de seneste 20 år. Selv om befolkningsudviklingen siden 1980 skulle have tilsagt et stort set uændret træk på de offentlige serviceydelser, er serviceudgifterne vokset med 30 pct., jf. figur 2. 4

13 Figur 2 Offentlig service Indeks 1981= Faktisk udvikling Vækst som følge af befolkningsudviklingen KILDE: DREAM. I perioden er antallet af offentligt ansatte steget med Jo større offentlig jobvækst des mere skal arbejdsstyrken øges for at undgå faldende privat beskæftigelse og stigende skattetryk. Initiativer, der styrker arbejdsudbuddet og den private beskæftigelse, bliver i højere grad end tidligere en forudsætning for, at den offentlige service i fremtiden kan tilpasses de demografiske behov uden store stigninger i skattetrykket. Indvandring øger arbejdsstyrken... Indvandring muligheder og udfordringer I de sidste tyve år har indvandrere bidraget med halvdelen af væksten i arbejdsstyrken. Uden dette bidrag ville arbejdsstyrken i dag være personer lavere, jf. figur 3. 5

14 Figur 3 Indvandring og arbejdsstyrke Ændringer fra 1981 til 2000, personer Indvandrere Øvrig befolkning Vækst i arbejdsstyrken Vækst i antallet af personer uden for arbejdsstyrken 0 KILDE: Danmarks Statistik (Statistikbanken) og specialkørsel fra Danmarks Statistik....men også antallet af offentligt forsørgede Indvandring har derfor på kort sigt mindsket risikoen for arbejdskraftmangel. Indvandrere har imidlertid samtidig og i højere grad end den øvrige befolkning bidraget til væksten i antallet af personer uden for arbejdsstyrken. I de kommende år vil indvandring også kunne yde et bidrag til udviklingen i arbejdsstyrken og dermed til vækst og beskæftigelse. Med indvandreres nuværende tilknytning til arbejdsstyrken og træk på offentlige ydelser, vil øget indvandring imidlertid ikke mindske forsørgerbyrden tværtimod. De skatteindtægter, der følger af, at flere deltager på arbejdsmarkedet, vil ikke være i stand til at opveje forøgelsen af de offentlige udgifter. Derfor skal indvandreres erhvervsfrekvens øges Det er derfor nødvendigt at øge erhvervsdeltagelsen blandt indvandrere. Det kan blandt andet ske ved en bedre integrationsindsats over for de mange indvandrere, der ved ankomsten til Danmark mangler forudsætninger for at deltage på det danske arbejdsmarked. Det er samtidig en forudsætning, at det for alle rent økonomisk kan betale sig at være aktiv på arbejdsmarkedet. 6

15 Højt kvalificerede danskere udvandrer Det er arbejdsmarkedets kernetropper, der udvandrer Danske statsborgere, der udvandrer fra Danmark, er i modsætning til indvandrere kendetegnet ved en tæt tilknytning til arbejdsmarkedet. Næsten 80 pct. af danske statsborgere i den erhvervsaktive alder, der forlod Danmark i 1999, indgik i arbejdsstyrken, året før de udvandrede. Udvandrere er mere veluddannede end indvandrere Samtidig er udvandrere væsentligt højere uddannet end både indvandrere og den øvrige befolkning. Næsten halvdelen af alle udvandrere havde i 1999 afsluttet en videregående uddannelse sammenlignet med knap 25 pct. i den øvrige befolkning, jf. figur 4. Figur 4 Udvandreres uddannelsesbaggrund årige danske statsborgere Grundskole Erhvervsfaglig uddannelse Gymnasiale Videregående uddannelse Udvandrere 1999 Hele befolkningen ANM.: Figuren omfatter varige udvandringer, dvs. udvandringer der ikke modsvares af genindvandring inden for et år. KILDE: Danmarks Statistik (Statistikbanken) og specialkørsel fra Danmarks Statistik. Udvandring af kvalificeret arbejdskraft er ikke i sig selv et problem. Det er en naturlig udvikling i takt med et øget internationalt samkvem. Sker der ikke en tilsvarende indvandring af veluddannede enten i form af danske statsborgere, som genindvandrer, eller veluddannede udenlandske statsborgere bliver resultatet imidlertid et fald i udbuddet af kvalificeret arbejdskraft. 7

16 Mange kommer tilbage, men en del bliver væk I løbet af de seneste 20 år er danske statsborgere i de erhvervsaktive aldre udvandret, mens er genindvandret. Alt i alt et tab på personer, jf. figur 5. Figur 5 Danskeres ind- og udvandring personer, årige danske statsborgere Nettoindvandring Indvandring Udvandring KILDE: Danmarks Statistik og specialkørsel fra Danmarks Statistik. Opvejes ikke af indvandring fra lande, der ligner Danmark Ind- og udvandring af statsborgere fra industrialiserede lande i Europa, Nordamerika og Oceanien har i samme periode øget befolkningen med personer. Danmark har med andre ord et indvandringsunderskud på personer i forhold til de lande, der minder om Danmark, hvad angår uddannelsesniveau og erhvervsdeltagelse. I de seneste år er nettoudvandringen af danske statsborgere taget til, mens indvandringen fra andre vestlige lande har været faldende. Hvis ikke udvandringen af kvalificerede medarbejdere opvejes af en tilsvarende indvandring, vil det gradvist reducere udbuddet af kvalificeret arbejdskraft. Det er derfor afgørende, at flere udlændinge med gode arbejdsmarkedsforudsætninger finder det let og attraktivt at komme til landet for at arbejde og bo. 8

17 Over ansættelser hvert år Arbejdskraftens mobilitet Hvert år bliver mange nye medarbejdere ansat på danske arbejdspladser samtidig med, at mange medarbejdere forlader deres arbejdsplads. Antallet af ansættelser og ophør på arbejdspladserne er således langt større, end udviklingen i den samlede beskæftigelse umiddelbart viser, jf. tabel 2. Tabel 2 Mobilitet og udvikling i beskæftigelsen 1998 Personer Pct. af beskæftigede Ansættelser Ophør Vækst i beskæftigelse KILDE: Danmarks Statistik (IDA-databasen) og egne beregninger. Høj mobilitet giver ledige jobmuligheder Set i et internationalt perspektiv er mobiliteten på det danske arbejdsmarked høj. De mange jobåbninger gør, at der også for ledige hele tiden er mange jobs at søge. I 1998 ansatte virksomhederne godt personer, der kom fra ledighed. Den høje mobilitet er ikke ensbetydende med, at lønmodtagerne føler sig mindre trygge i deres job. Der er tværtimod tegn på det modsatte. Alligevel stor tryghed i ansættelsen 90 pct. af danske lønmodtagere giver udtryk for, at de har stor tryghed i deres ansættelse. Det er væsentligt flere end i andre europæiske lande. I EU som helhed er andelen 67 pct. Alderen har stor betydning for mobiliteten. Sandsynligheden for, at en medarbejder på 25 år forlader arbejdspladsen i løbet af et år, er 45 pct. Det tilsvarende tal for medarbejdere på 55 år er kun 15 pct., jf. figur 6. 9

18 Figur 6 Alderens betydning for mobiliteten 1998, pct Ansættelse Ophør Alder ANM.: Alderen er opgjort i KILDE: Danmarks Statistik (IDA-databasen) og egne beregninger. Alder ingen betydning ved indskrænkning Når en virksomhed reducerer medarbejderstaben, har alderen ingen betydning for, hvem der forlader arbejdspladsen. For alle aldersgrupper er ophøret, i tilfælde af at en virksomhed indskrænker medarbejderstaben, ca. 15 pct. point højere end ophør fra arbejdspladser, der har uændret beskæftigelse, jf. figur 7. Figur 7 Når virksomheden indskrænker 1998, ophørsrate i pct Ophør på arbejdspladser der indskrænker Ophør på arbejdspladser med uændret beskæftigelse Forskel Alder KILDE: Danmarks Statistik (IDA-databasen) og egne beregninger. Når medarbejderne fylder 60 år, øges ophørsraten markant, fordi mange lønmodtagere får mulighed for at gå på efterløn. 10

19 75 pct. forlader arbejdspladsen til fordel for et andet job Når arbejdspladsen forlades Når medarbejdere forlader arbejdspladsen, sker det oftest til fordel for et andet job. I 1998 forlod medarbejdere deres arbejdsplads. Af disse var 75 pct. i beskæftigelse et andet sted året efter. Fire ud af ti fandt job i en anden branche. Derimod er den geografiske mobilitet beskeden. 95 pct. blev i samme amt. Hver tiende bliver ledig Afgangen fra beskæftigelse kan være forbundet med en kortere eller længere ledighedsperiode. Det var tilfældet for 10 pct. af de lønmodtagere, der forlod deres job i 1998, jf. figur 8. Figur 8 Efter at arbejdspladsen er forladt et overblik Beskæftiget Farvel til arbejdspladsen Beskæftiget pct. Uddannelse pct. Ledig mv pct. Varigt forsørget pct. Andet pct Beskæftiget pct. Uddannelse pct. Korterevarende ledig mv pct. Langtidsledig mv pct. Varigt forsørget pct. Andet pct. ANM.: Varig forsørget omfatter efterløn, førtidspension og folkepension. KILDE: Danmarks Statistik (IDA-databasen og forløbsregisteret) og egne beregninger. Ledighed indebærer risiko for fastlåsning i offentlig forsørgelse De fleste, der bliver berørt af ledighed, finder hurtigt et job igen. For andre kan ledighed imidlertid være første skridt på en vej, der fører længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Hver tiende lønmodtager, der forlod jobbet i 1998, var ledig året efter. To år efter var godt halvdelen af denne gruppe tilbage i beskæftigelse, mens den anden halvdel fortsat var ledige eller på anden vis offentligt forsørgede. 11

20 Risikoen for at blive langvarigt ledig, når medarbejdere har forladt arbejdspladsen, er lille. Kun godt 2 pct. af alle, der forlod et job i 1998, er efterfølgende blevet langvarigt ledige. Men kommer medarbejdere først i berøring med de offentlige ydelsessystemer, er risikoen for at hænge fast stor. Hver fjerde af dem, der blev ledige efter jobophør i 1998, er blevet langvarigt ledige. Risikoen for, at ældre lønmodtagere bliver ledige, er ikke større end ledighedsrisikoen for andre. Der er tværtimod en lidt lavere ledighedsrisiko for ældre på arbejdsmarkedet, jf. figur 9. Figur 9 Risiko for at blive ledig 4 Andel af beskæftigede i 1998, som var ledige året efter, pct år år år år år 0 KILDE: Danmarks Statistik (IDA-databasen) og egne beregninger. Derimod betyder efterlønsordningen, at beskæftigede får en markant anden adfærd fra det 60. år gik på efterløn I 1998 forlod lønmodtagere deres job for at gå på efterløn. Disse ophør er næsten udelukkende udtryk for et frivilligt valg. Knap 80 pct. af alle efterlønsmodtagere har selv valgt at gå på efterløn, jf. figur

21 Figur 10 Tilbagetrækning: Nødvendighed eller valg? , pct. Eget valg Nødt til at gå Både og Efterløn Førtidspension 0 KILDE: Socialforskningsinstituttet (1997) og egne beregninger. Det frie valg understreges af, at den hyppigste begrundelse for at gå på efterløn er ønsket om at få mere tid til andre ting. Modsat følte godt 80 pct. af førtidspensionisterne sig nødsaget til at gå. Der er ikke særlig stor forskel på andelen af medarbejdere i de forskellige brancher, som går på efterløn, hvorimod andelen, der går på førtidspension, varierer relativt meget, jf. figur 11. Figur 11 Varigt forsørget og branche Beskæftigede i 1998, som var på førtidspension/efterløn året efter, i pct. af beskæftigede Førtidspension Efterløn Handel Transport mv. Bygge og anlæg Rest. og hotel Fremstilling Landbrug Privat i alt Offentlige erhverv 0,5 0,4 0,3 0,2 0, ANM.: Antallet af personer, der går på efterløn, er i pct. af beskæftigede i alderen år. Førtidspension er derimod i pct. af alle beskæftigede. KILDE: Danmarks Statistik (IDA-databasen) og egne beregninger. 13

22 Mange på førtidspension fra den offentlige sektor Forskellen på de private brancher og offentlige erhverv er særlig markant, også selv om man tager højde for den forskellige alderssammensætning i brancherne. Var tilgangen til førtidspension fra den offentlige sektor på samme niveau som i den private sektor, ville tilgangen til førtidspension hvert år kunne reduceres med personer. Manglende økonomisk tilskyndelse til arbejde... Hvad fastholder personer i ledighed Det er veldokumenteret, at mange ledige a-kassemedlemmer mangler økonomisk tilskyndelse til at arbejde. Problemet er særligt stort i Danmark, der har verdens højeste dagpengedækning i den lave ende af lønskalaen. Ingen andre lande tilbyder 90 pct. af den hidtidige løn i 4 år. Det øger risikoen for, at ledige forbliver offentligt forsørgede i stedet for at vende tilbage til beskæftigelse....er også et problem for kontanthjælpsmodtagere Kontanthjælpssystemet har ikke i samme omfang været genstand for opmærksomhed. Selv om ydelsen som udgangspunkt er lavere, kan der imidlertid være betydelige incitamentsproblemer. Det skyldes ikke mindst omfanget af tilskud, som systemet giver mulighed for, ud over den almindelige kontanthjælp. I 1999 fik personer kontanthjælp hele året. Heraf fik tre ud af fem tilskud. Tilskuddet udgjorde i gennemsnit kr., men nogle fik over kr. Når tilskuddene regnes med, fik 7 pct. af modtagerne af langvarig kontanthjælp udbetalt mindst lige så meget som en beskæftiget på mindsteløn, jf. figur

23 Figur 12 Nettodækning ved kontanthjælp inkl. tilskud Pct. af modtagere af langvarig kontanthjælp, < >100 Nettodækningsgrad, pct. ANM.: Nettodækningen viser kontanthjælpsmodtagernes disponible indkomst inklusive tilskud i forhold til den disponible indkomst ved fuldtidsbeskæftigelse til mindsteløn på industriens område. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Halvdelen får over 80 pct. af mindstelønnen. Her er der ikke taget højde for offentlig støtte til bolig og børnepasning samt sparede udgifter til transport, tøj, a-kasse og faglig organisation. Det vil indebære, at tilskyndelsen til at arbejde falder yderligere. Problemer er størst for enlige forsørgere......og for gifte kontanthjælpsmodtagere En enlig kontanthjælpsmodtager med et barn i vuggestue vil kun øge sin disponibel indkomst med 400 kr. om måneden ved at tage et arbejde til en månedsløn på kr. svarende til mindstelønnen. Der er næsten ingen gevinst ved at finde et job til mindsteløn for et ægtepar, hvis begge får kontanthjælp. Uanset om kun den ene eller begge får arbejde, er familiens disponible indkomst stort set uændret sammenlignet med den situation, hvor begge får kontanthjælp, jf. tabel 3. 15

24 Tabel 3 Disponibel indkomst for ægtepar med 1 barn Familiens månedlige indkomst efter skat, kr., 1999 Begge får kontanthjælp Den ene i arbejde til mindsteløn Begge i arbejde til mindsteløn Kontanthjælp/løn Tilskud Friplads Boligsikring Transportudgifter, netto Disponibel indkomst, i alt ANM.: Det er antaget, at hver kontanthjælpsmodtager får satsen som forsørger samt tilskud på kr. om året. Niveauet for tilskud svarer til, hvad en samlevende kontanthjælpsmodtager med børn i gennemsnit får i tilskud. KILDE: Egne beregninger. Kun job med en månedsløn over kan betale sig Den ene ægtefælle skal tjene kr. før skat om måneden, før familien får 500 kr. ekstra udbetalt. Det vil sige et job, der giver det dobbelte af mindstelønnen. Problemet er særligt stort blandt indvandrere, idet næsten 60 pct. af kontanthjælpsmodtagere med indvandrerbaggrund er gift, mens det kun er tilfældet for 10 pct. af øvrige kontanthjælpsmodtagere, jf. figur

25 Figur 13 Kontanthjælpsmodtageres ægteskabelige status Andel i gruppen, der er gift/samlevende, pct., 1999 Modtagere af langvarig kontanthjælp Alle, år Gifte danskere Gifte indvandrere Samlevende danskere Samlevende indvandrere ANM.: Modtagere af langvarig kontanthjælp er i Økonomiministeriets undersøgelse afgrænset til at have modtaget kontanthjælp i mere end fem ud af seks år i perioden KILDE: Økonomiministeriet (2001). 4 ud af 10 kontanthjælpsmodtagere med indvandrerbaggrund er fanget i den fælde, at det kun ved høje indkomster kan betale sig at arbejde, fordi ægtefællen også er på kontanthjælp. Mænd og kvinder vælger forskelligt Selvom kvinder i dag deltager på arbejdsmarkedet i næsten samme grad som mænd, er der fortsat store forskelle. Ikke alene i valg af uddannelse og job mv., men også mænds og kvinders adfærd på arbejdsmarkedet er forskellig. Mænd og kvinder vælger forskelligt Mænd og kvinder vælger vidt forskellige uddannelsesretninger, og billedet har kun ændret sig lidt de seneste 20 år. Kvinder dominerer fortsat inden for bl.a. sundheds- og pædagogiske uddannelser, mens mænd i højere grad gennemfører uddannelser inden for håndværk og teknik, jf. figur

26 Figur 14 Mande- og kvindefag Mænd Kvinder ,6 EUD: Sundhed 95,4 16,1 VU: Sundhed 83,9 28,1 VU: Pædagog 71,9 32,2 VU: Humanistisk, kunst mv. 67,8 33,9 EUD: Service, HK 66,1 47,5 Ikke kompetencegivende uddannelse 52,5 50,2 Erhvervsgymnasial uddannelse 49,8 58,4 VU: Natur, levnedsmiddel mv. 41,6 60,5 VU: Samfundsvidenskab 39,5 72,4 EUD: Jordbrug mv. 27,6 82,3 VU: Teknik og transport 17,7 85,4 EUD: Industri 14,6 89,3 EUD: Transport 10,7 91,6 VU: Forsvar og politi 8,4 96,8 EUD: Bygge og anlæg 3, Pct. ANM.: Befolkningen år. VU er videregående uddannelser, EUD er erhvervsfaglige uddannelser. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. De store forskelle gentager sig i forhold til brancher og arbejdsfunktioner. Knap 4 ud af 10 af alle mænd og kvinder skulle skifte arbejdsfunktion for, at andelen af kvinder ville være den samme inden for alle hovedarbejdsfunktioner. Kvinder har lavere erhvervserfaring end mænd Der er også store forskelle på kvinders og mænds tilknytning til arbejdsmarkedet. Kvinder arbejder i gennemsnit færre timer end mænd samtidig med, at kvinder er mere fraværende fra arbejdsmarkedet både i form af barselsorlov og anden orlov og som følge af en højere ledighed. Derfor har mænd større erfaring på arbejdsmarkedet end kvinder. I 1998 var den gennemsnitlige erhvervserfaring 16 pct. lavere for kvinder end for mænd, jf. tabel 4. 18

27 Tabel 4 Mænd har længst erhvervserfaring 1998 Mænd Kvinder Forskel Fuldtidsår, gennemsnit Pct år 6,3 4, år 13,7 12, år 21,1 19, år 28,6 22,2 22 Alle 18,0 15,2 16 ANM.: Antal år i fuldtidsbeskæftigelse er beregnet ud fra lønmodtagerenes indbetalinger til ATP. KILDE: Danmarks Statistik (IDA-databasen og andre registre) og egne beregninger. Mænd og kvinder prioriterer forskelligt Hertil kommer, at kvinder og mænd prioriterer forskelligt. Eksempelvis prioriter mænd løn højere end kvinder, der til gengæld lægger mere vægt på andre forhold som bl.a. tryghed i ansættelsen. Et andet udtryk for forskellig prioritering er omfanget af overarbejde. Mænd arbejder generelt mere over end kvinder. På den private del af arbejdsmarkedet arbejder mænd i gennemsnit 1½ time mere over om ugen end kvinder. Forskellen mellem mænd og kvinder er størst for overordnede funktionærer og ufaglærte arbejdere, men også for funktionærer i øvrigt er forskellen næsten 2 timer, jf. figur 15. Figur 15 Overarbejde i den private sektor 4 Gennemsnitlig antal timer om ugen, 1998 Mænd Kvinder Overordn. funkt. Ledende funkt. Funktio. i øvrigt Faglærte Ufaglærte 0 KILDE: Bonke & Meilbak (1999) og egne beregninger. 19

28 Sammenligning af gennemsnitslønninger misvisende De store forskelle mellem mænd og kvinder betyder, at spørgsmålet om eventuelle lønforskelle ikke kan vurderes ved at sammenligne summariske gennemsnitslønninger for henholdsvis mænd og kvinder. For meningsfyldt at sammenligne mænds og kvinders løn, er det nødvendigt at tage hensyn til forskelle i karakteristika. Selv de mest avancerede metoder kan ikke fuldt ud fange alle de forhold, der spiller ind ved fastsættelsen af den enkeltes løn. Dertil kommer, at ikke alle faktorer måles i de statistiske registre. Der findes eksempelvis ikke mål for samarbejdsevne, effektivitet og engagement. Målbare faktorer forklarer størstedelen af lønforskellen På trods af de metodiske vanskeligheder ved at sammenligne lønninger kan umiddelbart målbare faktorer forklare langt størstedelen af forskellen mellem mænds og kvinders gennemsnitlige timeløn på DA-området. For mandlige og kvindelige arbejdere er den umiddelbare forskel på gennemsnitslønnen godt 15 pct. Heraf kan forskelle i uddannelse, job, branche, erfaring og andre målbare faktorer forklare over 12 pct. point af forskellen, jf. tabel 5. Tabel 5 Forklaring af lønforskel Forskel mellem mænds og kvinders løn, pct. Arbejdere Funktionærer Forskel på gennemsnitsløn 15,4 25,7 Forklaringsbidrag: Forskelle i uddannelse, jobfunktion, brancher, erfaring mv. 12,2 18,6 Forskelle i overtid - 2,2 Forskelle i sygefravær 0,2 0,6 Andet f.eks. adfærd?? ANM.: Da registrene ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om overtid og sygefravær, er det nødvendigt at korrigere særskilt for disse faktorer. KILDE: Danmarks Statistik (IDA-databasen og andre registre), Bonke & Meilbak (1999) og egne beregninger. 20

29 På funktionærområdet er den umiddelbare lønforskel knap 26 pct., hvoraf forskelle i uddannelse, job mv. kan forklare knap 19 pct. point. Her skal der imidlertid også tages højde for, at overarbejde og sygefravær ikke registreres for mange funktionærer. Mænds og kvinders forskellige mønstre i overarbejde og sygefravær betyder, at mænds timeløn i gennemsnit overvurderes med knap 3 pct. point. Langt hovedparten af lønforskellen kan således også for funktionærer ses som et resultat af forskellige valg og forskellig adfærd på arbejdsmarkedet. Lønforskel mindst hos yngre generationer Lønforskellene er mindre for yngre generationer end for ældre og kan i højere grad forklares ved forskellige udannelsesvalg, jobvalg mv. For unge vægter formelle kvalifikationer og målbare karakteristika således mere end for ældre medarbejdere, hvor lønningerne i højere grad er påvirket af uformelle personlige og vanskeligt målbare karakteristika. 21

30

31 20 01 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT 1 Udfordringer for arbejdsmarkedet Indledning og sammenfatning... side 24 Arbejdsstyrke og forsørgerbyrde... side 26 Hvordan styrkes arbejdsstyrken... side 34 Scenarier for den offentlige beskæftigelse... side 36 Ind- og udvandring og arbejdsmarkedet... side 40 Appendiks Ind- og udvandringer - data... side 51

32 1.1 Indledning og sammenfatning Udsigt til lavere beskæftigelse og stigende forsørgerbyrde Med det nuværende mønster for deltagelse på arbejdsmarkedet vil arbejdsstyrken frem til 2040 falde med personer og den samlede beskæftigelse med ca personer. Samtidig bliver der over flere uden for arbejdsstyrken, heraf de fleste pensionister. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i befolkningen bidrog indtil for få år siden positivt til den økonomiske vækst. Med faldende arbejdsstyrke og beskæftigelse er der udsigt til lavere økonomisk vækst fremover. Fortsætter tendensen til kortere arbejdstid og faldende erhvervsdeltagelse, eller stiger ledigheden fra det nuværende historisk lave niveau, bliver væksten endnu lavere. Fald i privat beskæftigelse på personer Når arbejdsstyrken falder, forværres vilkårene for produktion og beskæftigelse i de private erhverv. Fortsætter væksten i den offentlige beskæftigelse, forværres rekrutteringsgrundlaget yderligere for de private virksomheder. Dermed forstærkes de negative virkninger af den faldende arbejdsstyrke. Ved faldende arbejdsstyrke og blot en moderat stigning i den offentlige beskæftigelse kan faldet i den private beskæftigelse blive over personer i løbet af de næste 40 år. Uholdbar vækst i den offentlige beskæftigelse Hvis den offentlige service skal fastholdes i de kommende årtier, hvor der bliver mange flere ældre, må en moderat stigning i den offentlige beskæftigelse forventes. De seneste års udgiftspolitik har imidlertid været kendetegnet ved en kraftig stigning i dækningsgraderne over for den enkelte borger. Fortsætter denne udvikling kan væksten i den offentlige beskæftigelse og som konsekvens heraf faldet i den private beskæftigelse blive endnu større. Udviklingen på arbejdsmarkedet er afgørende for størrelsen af skattetrykket. Med faldende privat beskæftigelse, stigende offentlig beskæftigelse og flere uden for arbejdsstyrken på offentlige overførsler kommer der et kraftigt opadgående pres på skattetrykket. Et højere skattetryk vil gøre det endnu vanskeligere at udvikle produktion og beskæftigelse. 24

33 Behov for flere på arbejdsmarkedet i længere tid Kan indvandring øge arbejdsstyrken? Mange veluddannede udvandrer Hvis udviklingen skal vendes, skal flere deltage på arbejdsmarkedet og i længere tid. Øgede erhvervsfrekvenser for unge, som er lang tid om at påbegynde og færdiggøre en uddannelse, senere tilbagetrækningsalder for de mange ældre, som frivilligt forlader arbejdsmarkedet og bedre muligheder og incitamenter for den enkelte til at arbejde vil kunne styrke det effektive arbejdsudbud væsentligt. Endelig kan indvandring øge arbejdsstyrken. Det er i givet fald afgørende, at nye indvandrere i langt højere grad end hidtil får hurtigt fat i arbejdsmarkedet. Med det nuværende mønster for erhvervsdeltagelse bidrager indvandringen ikke til at mindske det samlede forsørgebyrdeproblem tværtimod. Samtidig med at nye indvandrere ikke i tilstrækkeligt omfang får fat i arbejdsmarkedet, udvandrer stadig flere med tæt tilknytning til arbejdsmarkedet og stærke uddannelseskompetencer. Blandt danske statsborgere, som udvandrede i 1999, indgik næsten 80 pct. i arbejdsstyrken året før udvandring, og knap halvdelen havde afsluttet en videregående uddannelse. I befolkningen som helhed har kun ca. en ud af fire en videregående uddannelse. En del af udviklingen er en naturlig følge af øget internationalisering og er derfor uproblematisk. I de senere år har der imidlertid været en stigende nettoudvandring af veluddannet kernearbejdskraft til andre industrialiserede lande. Fortsætter denne udvikling, og bliver den ikke modsvaret af øget indvandring af kvalificerede medarbejdere med lyst til at bo og arbejde i Danmark, kan udviklingen i arbejdsstyrken blive endnu mere ugunstig. 25

34 1.2 Arbejdsstyrke og forsørgerbyrde Flere ældre og færre erhvervsaktive I de kommende årtier vil ændringer i befolkningssammensætningen stille arbejdsmarkedet over for nye udfordringer. Befolkningen vil også vokse fremover, men hvor befolkningsvæksten tidligere skyldtes både flere i de erhvervsaktive aldre og flere ældre, vil der fremover blive flere ældre og færre i de erhvervsaktive aldre. Med det nuværende mønster for deltagelse på arbejdsmarkedet vil udviklingen betyde faldende arbejdsstyrke, lavere beskæftigelse og stigende forsørgerbyrde. Fra 1970 til 1990 voksede arbejdsstyrken med over 15 pct., men faldt i midten af 1990 erne kraftigt. Vedvarende fald i arbejdsstyrken Efter i de seneste år at have stabiliseret sig er der de kommende årtier udsigt til et vedvarende arbejdsstyrkefald på i alt 6-7 pct. Især efter 2020 vil faldet blive stort, jf. figur 1.1. Figur 1.1 Befolkning og arbejdsstyrke 120 Indeks 1970=100 Arbejdsstyrke Befolkning Befolkning i f.t. arbejdsstyrke ANM.: Frem til 2000 omfatter opgørelserne årige, som derefter er kædet sammen med de tilsvarende ændringer blandt årige. KILDE: Danmarks Statistik, ADAM s databank, DREAM-fremskrivning og egne beregninger. 26

35 Mens 1990 ernes fald i arbejdsstyrken skyldtes faldende erhvervsfrekvenser og øget udbredelse af orlov og efterløn mv., skyldes det forestående fald i arbejdsstyrken alene forskydninger i befolkningens sammensætning. Fortsætter de senere års tendens til faldende erhvervsfrekvenser, kan faldet blive større. Omvendt vil udviklingen blive mindre ugunstig, hvis erhvervsfrekvensen styrkes, jf. boks 1.1. Boks 1.1 Befolknings- og arbejdsstyrkefremskrivninger Den anvendte befolkningsfremskrivning er udarbejdet i Danmarks Statistik til brug for den økonomiske model DREAM. Fremskrivningen har tidligere været brugt som grundlag for vurderinger af udviklingen på arbejdsmarkedet mv., jf. bl.a. Finansministeriet (2001) og DA (2000). Arbejdstyrkefremskrivningen er baseret på befolkningsfremskrivningen kombineret med opgørelser fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Der er anvendt en teknisk forudsætning om uændrede køns- og aldersfordelte erhvervsfrekvenser på et-årsintervaller, opgjort særskilt for indvandrere og den øvrige befolkning. Som undtagelse forudsættes den igangværende udfasning af overgangsydelse dog at slå i ud i stigende erhvervsfrekvenser blandt årige, mens nedsættelsen af pensionsaldren fra 67 til 65 år fra år 2004 vil indebære fuld arbejdsmarkedstilbagetrækning blandt 65- og 66-årige. Ændringer i erhvervsfrekvenserne herudover f.eks. som følge af øget eller reduceret tilgang til efterlønsordningen vil betyde, at fremskrivningen over- henholdsvis undervurderer den faktiske udvikling i arbejdsstyrken. Der anvendes i kapitlet desuden fremskrivninger af udviklingen i beskæftigelse, ledighed og BFI, som er baseret på modelberegninger på den generelle ligevægtsmodel DREAM, jf. Pedersen og Trier (2000). I en række sammenhænge er visse af modellens variable omregnet, så de kan sammenlignes med historiske opgørelser baseret på nationalregnskabsdefinitioner. Det gælder bl.a. beskæftigelsesudviklingen, hvor DREAM-modellens fremskrivning af den samlede beskæftigelsesindsats opgjort i timer er omregnet til personbaserede beskæftigelsesmål. Faldet i arbejdsstyrken vil påvirke den samlede beskæftigelse. 27

36 Fald i arbejdsstyrken kan koste arbejdspladser I løbet af de kommende 40 år er der udsigt til et fald i arbejdsstyrken på over personer og et fald i den samlede beskæftigelse på ca personer, jf. tabel 1.1. Tabel 1.1 Befolknings- og arbejdsmarkedstendenser Ændring, personer Børn Ældre Erhvervsaktive aldre I arbejdsstyrken: Beskæftigede Ledige Ikke i arbejdsstyrken Forsørgerbyrde 0,97 0,88 1,1 ANM.: Fra omfatter børn 0-14-årige, derefter 0-16-årige. Ældre omfatter over 65-årige. Frem til omfatter arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed et mindre antal årige, som derefter forudsættes uden for arbejdsstyrken, jf. boks 1. Ved forsørgerbyrde forstås her antal personer uden for arbejdsstyrken i f.t. antal personer i arbejdsstyrken i 1970, 2000 og Niveauet for den beregnede forsørgerbyrde er i modsætning til ændringerne en smule afhængigt af det konkrete valg af arbejdsstyrkeafgrænsning. KILDE: Som figur 1.1. Forsørgerbyrden stiger Samtidig bliver der i fremtiden væsentlig flere især ældre - uden for arbejdsstyrken, og arbejdsstyrken falder. Derfor vil den samlede forsørgerbyrde stige. Færre erhvervsaktive skal ud over sig selv forsørge flere uden for arbejdsmarkedet. I 1970 var næsten lige så mange i arbejdsstyrken som udenfor. I 1990 var der for hver 100 personer i arbejdsstyrken knap 80, som ikke var erhvervsaktive. Om 40 år vil dette tal være steget, så der i gennemsnit for hver 100 erhvervsaktive direkte eller indirekte skal skabes et indkomstgrundlag for 110 ikke-erhvervsaktive personer. Arbejdsmarkedet og økonomisk vækst Udsigt til lavere vækst og velstand Med faldende arbejdsstyrke og beskæftigelse forværres mulighederne for økonomisk vækst og velstand. Den forholdsvis høje økonomiske vækst i 1970 erne blev således bl.a. understøttet af vækst i arbejdsstyrken. Væksten i 28

37 arbejdsstyrken blev holdt oppe af et stigende antal personer i de erhvervsaktive aldre og af stigende erhvervsfrekvenser, ikke mindst blandt kvinder. I slutningen af 1980 erne ophørte stigningen i erhvervsfrekvensen og blev i begyndelsen af 1990 erne afløst af et kraftigt fald, især som følge af øget tilgang til permanente og midlertidige tilbagetrækningsordninger. Alle arbejdsmarkedets vækstbidrag bliver negative Både i 1980 erne og 1990 erne bidrog vækst i befolkningen imidlertid positivt til arbejdsstyrke, beskæftigelse og produktion. I de kommende årtier vil også befolkningsudviklingens vækstbidrag blive negativt i stedet for positivt, jf. tabel 1.2. Tabel 1.2 Bidrag til økonomisk vækst Gennemsnitlig årlig vækst, pct BFI 2,2 1,9 1,4 1,3 Heraf bidrag fra: Arbejdsstyrke 0,9 0,0-0,1-0,2 erhvervsfrekvens 0,4-0,3-0,2-0,1 befolkningudv. 0,5 0,3 0,1-0,2 Arbejdstid -0,8-0,3-0,1 0,0 Ledighed -0,5 0,3 0,0 0,0 Timeproduktivitet 2,6 2,0 1,5 1,4 BFI pr. indbygger 1,9 1,7 1,3 1,2 ANM.: Afrundinger kan betyde at delbidrag ikke summer. Det negative vækstbidrag fra erhvervsfrekvensen skyldes primært aldersforskydninger, jf. boks 1.1. Forskydninger mellem sektorer med forskellig kapitalintensitet bevirker et mindre fald i den beregnede timeproduktivitet i fremskrivningsperioden. En årlig vækstrate på 1½ pct. i timeproduktiviteten svarer i øvrigt til forudsætningerne i Finansministeriets seneste fremskrivning, jf. Finansministeriet (2001). KILDE: Som figur 1.1. Samlet set er der i de kommende årtier udsigt til lavere økonomisk vækst end tidligere. Endvidere trækker en række usikkerhedsfaktorer i retning af, at den fremtidige vækst kan blive endnu lavere. Det gælder ikke mindst udviklingen i erhvervsfrekvensen, den gennemsnitlige arbejdstid og ledigheden, jf. boks 1.2 samt udviklingen i den offentlige beskæftigelse og nettoindvandringen, jf. afsnit 1.4 og afsnit

38 Boks 1.2 Vækstbidrag fra arbejdsmarkedet usikkerhed Siden slutningen af 1980 erne er de alders- og kønsfordelte erhvervsfrekvenser faldet. Hvis denne udvikling fortsætter, vil det negative vækstbidrag kunne blive større. Omvendt vil udviklingen blive mindre ugunstig, hvis erhvervsfrekvensen styrkes. Den gennemsnitlige arbejdstid er faldet vedvarende de sidste 30 år som følge af kortere ugentlig arbejdstid og længere ferie. Det er i opgørelsen forudsat, at denne tendens ophører. Når arbejdstiden bidrager svagt negativt til den økonomiske vækst fra , skyldes det dels allerede aftalte ferieforlængelser, som udmøntes i disse år, dels at befolkningens alderssammensætning ændrer sig på en måde, som erfaringsmæssigt vil trække i retning af et vist fald i den gennemsnitlige arbejdstid. Hvis arbejdstiden reduceres yderligere, bliver væksten endnu lavere. Herudover vil ændringer i udbredelsen af deltidsarbejde påvirke den gennemsnitlige arbejdstid. I fremskrivningen forudsættes ledigheden målt som andel af arbejdsstyrken at falde svagt fra godt 6 pct. til knap 6 pct. af arbejdsstyrken. Hvis ledigheden igen stiger fra det nuværende historisk lave niveau, vil den økonomiske vækst alt andet lige blive lavere. Pres på produktiviteten Det vil formentlig også i fremtiden blive sværere at opretholde en produktivitetsudvikling som hidtil. Det skyldes for det første, at de nye generationer, som kommer ind på arbejdsmarkedet, ikke længere vil være væsentligt bedre uddannet end de ældre generationer, som forlader arbejdsmarkedet. For det andet udgør den offentlige sektor en stigende andel af økonomien, hvilket vil trække i retning af en lavere gennemsnitlig produktivitetsudvikling. Endelig vil en eventuel øget erhvervsdeltagelse, som skyldes, at flere med helbredsproblemer og nedsat erhvervsevne kommer på arbejdsmarkedet og som forudsat af f.eks. Finansministeriet (2001) ikke kunne bidrage til vækst og produktion på linie med ordinært beskæftigede, jf. afsnit

39 Offentlig og privat beskæftigelse Arbejdsmarkedet vil i de kommende årtier ikke alene blive påvirket af demografiske forskydninger og faldende arbejdsstyrke. Udviklingen i den offentlige beskæftigelse vil ligesom de sidste 30 år være afgørende for vækstmulighederne i de private erhverv. Offentlig beskæftigelse fortrænger private arbejdspladser I de sidste 30 år har fremgangen i den samlede beskæftigelse fundet sted i den offentlige sektor. Periodens samlede beskæftigelsesvækst på godt personer dækker over mere end flere offentligt ansatte, mens beskæftigelsen i de private erhverv er faldet med næsten , jf. tabel 1.3. Tabel 1.3 Beskæftigelsestendenser Ændring, personer Beskæftigelse i alt heraf offentlig heraf privat KILDE: Som figur 1.1. I fremskrivningen forudsættes en forholdsvis moderat vækst i den offentlige beskæftigelse på i alt knap personer frem til Dobbelt pres på den private beskæftigelse For en given arbejdsstyrke og ledighed indebærer øget offentlig beskæftigelse et tilsvarende fald i den private beskæftigelse, jf. DA (1998). Set i forhold til at arbejdsstyrken i løbet af de næste 40 år kan falde med over personer, er en offentlig beskæftigelsesvækst på ca personer derfor betydelig. Med både faldende arbejdsstyrke og stigende offentlig beskæftigelse vil det private arbejdsmarked komme under dobbelt pres. Det er forklaringen på det forventede kraftige fald i den private beskæftigelse på over personer frem til

40 Moderat skøn for offentlig beskæftigelsesvækst Flere ældre øger behovet for offentlig service I forhold til den historiske udvikling er en samlet vækst i den offentlige beskæftigelse på knap personer over en 40-årig periode forholdsvis beskeden. Alene siden 1993 er den offentlige beskæftigelse vokset med over personer. Skønnet for den offentlige beskæftigelse afspejler bl.a., at efterspørgslen på omsorgsydelser som hjemmehjælp, sygehuse og plejehjem, som traditionelt leveres af offentlige institutioner, forventes at vokse i takt med, at der bliver flere ældre. Hvis serviceservicestandarderne for den enkelte borger fastholdes, vil den offentlige service stige med i alt ca. 10 pct. fra 2000 til 2040, alene som følge af befolkningsforskydninger, jf. afsnit 1.4. Fremskrivningen er samtidig baseret på en forudsætning om, at det gennem effektiviseringer i den offentlige opgaveløsning vil være muligt at opnå serviceforbedringer. Effektiviseringerne afspejles bl.a. i, at en større del af den offentlige service forudsættes leveret af private producenter gennem offentlige varekøb, jf. Pedersen og Trier (2000). Til sammenligning forventes i Finansministeriets seneste lange fremskrivning en offentlig beskæftigelsesvækst på personer frem til 2010 og yderligere frem til 2035, jf. Finansministeriet (2001). Arbejdsmarked, offentlig forsørgelse og skattetryk Arbejdsstyrkens størrelse, udviklingen i den samlede beskæftigelse og dens fordeling på offentlige og private erhverv er af afgørende betydning for udviklingen i skattetrykket og dermed mulighederne for at styrke incitamenterne til produktion og beskæftigelse i Danmark. Beskæftigelse og offentlig forsørgelse bestemmer skattetryk Skattetrykket er steget de sidste 30 år Udviklingen i det samlede skattetryk er således i høj grad forbundet med udviklingen i forholdet mellem det samlede antal offentligt forsørgede og offentligt ansatte på den ene side og den private beskæftigelse på den anden side ( forsørgelsesbrøken ), jf. også Finansministeriet (1996). Siden 1970 er skattetrykket steget fra under 40 pct. af BNP til knap 50 pct. Stort set parallelt hermed er antallet af offentligt forsørgede og offentligt ansatte i forhold til den private beskæftigelse fordoblet, jf. figur

41 Figur Forsørgerbyrde og skattetryk Skattetryk, venstre akse; Off. forsørgede og off. beskæftigede som andel af privat beskæftigelse, højre akse Skattetryk Forsørgerbrøken 1,8 1,5 1, ,9 0,6 0, ANM.: Skattetrykket er her opgjort som provenuet fra skatter og afgifter fratrukket saldoen på de offentlige finanser og målt i forhold til BNP. Skattetrykket opgjort i forhold til BNP undervurderer både niveau og vækst i det reelle skattetryk, jf. Dansk Industri (2001). KILDE: ADAM, DREAM og egne beregninger. Bedømt ud fra den simple historiske sammenhæng mellem forsørgelsesbrøken og skattetrykket vil udviklingen i den offentlige forsørgelse i kombination med faldende privat beskæftigelse frem til 2040 lægge et opadgående pres på det samlede skattetryk på i størrelsesordenen 5-8 pct. point, jf. også boks 1.3. Boks 1.3 Arbejdsmarked, forsørgerbyrde og skattetryk En beregning på DREAM-modellen, hvor de offentlige skatter tilpasses, så der løbende er balance på de offentlige budgetter, viser, at vil det være nødvendigt med en stigning i det gennemsnitlige indkomstskattetryk på 5,7 pct. point frem til år 2040, jf. Pedersen og Trier (2000). Tilsvarende har Finansministeriet beregnet, at det i et forløb, hvor det ikke lykkes at øge arbejdsstyrken med personer for at imødegå det demografisk betingede fald i arbejdsstyrken, vil være nødvendigt med en stigning i kommuneskatten på godt 6 pct. enheder, jf. Finansministeriet (2001). 33

42 1.3 Hvordan styrkes arbejdsstyrken Antallet af personer i de befolkningsgrupper, som i dag har en beskeden eller slet ingen arbejdsmarkedstilknytning, vil i de kommende årtier stige. Samtidig vil der blive færre i de befolknings- og aldersgrupper, der i dag har en forholdsvis tæt tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. afsnit 1.2. Effekterne af denne udvikling, som vil øge den samlede forsørgerbyrde, kan kun afbødes gennem et øget arbejdsudbud og bedre muligheder for vækst og beskæftigelse i private virksomheder. Uændret forsørgerbyrde: flere i arbejdsstyrken Hvis forholdet mellem arbejdsstyrken og den del af befolkningen, som står uden for arbejdsmarkedet, skal fastholdes på niveauet fra 2000, skal arbejdsstyrken frem til år 2040 øges med mere end personer i forhold til et forløb med uændret erhvervstilknytning, jf. figur 1.3. Figur 1.3 Krav til arbejdsstyrken 1000 personer, ændring i f.t Krav til arbejdsstyrken ved uændret forsørgerbyrde Arbejdsstyrkefremskrivning ANM.: Figuren viser ændringerne i arbejdsstyrken samt den vækst i arbejdsstyrken som er nødvendig, hvis forholdet mellem antallet af personer i hhv. uden for arbejdsstyrken skal forblive på niveauet for KILDE: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger. Øgede erhvervsfrekvenser en mulighed Et forløb, hvor de demografiske forskydninger alene imødegås ved, at flere personer indgår i arbejdsstyrken frem for at stå udenfor, stiller krav om ændringer i mønstret for befolkningens erhvervsfrekvenser. 34

43 Specielt i befolkningsgrupper med gode forudsætninger for at komme ud eller blive længere tid på arbejdsmarkedet vil ændringer i erhvervsfrekvensen kunne få et hurtigt gennemslag på beskæftigelse og produktion. Personer i disse grupper omfatter bl.a. unge, som er lang tid om at påbegynde, gennemføre og afslutte en uddannelse og personer, hvis midlertidige eller permanente tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er baseret på frivillige valg, f.eks. personer på orlov og efterløn. Herudover kan flere personer med nedsat erhvervsevne og sociale problemer formentlig også få bedre fat i arbejdsmarkedet end i dag, og der kan gøres mere for, at færre fastlåses i særlige socialpolitiske foranstaltninger. Jo større kvalifikationsmæssige, helbredsmæssige og sociale problemer der kendetegner målgrupperne for en sådan indsats i udgangspunktet, des vanskeligere er det at knytte dem til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår. En socialpolitisk indsats med skånejobs, nedsat arbejdstid og offentligt støttede fleksjobs har vanskeligere vilkår for at styrke det effektive arbejdsbud end en indsats over for arbejdsmarkedets kernegrupper. Også andre forhold påvirker det effektive arbejdsudbud Det samlede arbejdsudbud og beskæftigelsesmulighederne i de private erhverv kan imidlertid også påvirkes ad andre veje, jf. figur 1.4. Figur 1.4 Arbejdsudbud, vækst og beskæftigelse Befolkningens arbejdsmarkedstilknytning Arbejdstid Samlet arbejdsudbud Privat beskæftigelse Vækst Offentlig beskæftigelse Ind- og udvandring 35