Udviklingen af folkeskolen i Silkeborg Kommune

Transkript

1 Udviklingen af folkeskolen i Silkeborg Kommune Skolestruktur Skoleafdelingen 27

2 Forord Silkeborg Kommune arbejder i øjeblikket med en grundig analyse af skolestrukturen, en analyse som i 26 blev besluttet i forbindelse med budgetforliget. Formålet er at give politikerne det bedste grundlag for at kunne beslutte eventuelle ændringer i skolestrukturen. Børne- og Ungeudvalget ønsker at højne kvaliteten i folkeskolen i Silkeborg Kommune. Det kan ske ved enten at tilføre området flere ressourcer eller ved at bruge de eksisterende ressourcer på en anden måde. Analysen skal således sikre, at ressourcerne bliver brugt bedst muligt. Der er flere gode grunde til at vurdere, om skolestrukturen er hensigtsmæssig i forhold til at sikre den bedst mulige kvalitet i folkeskolen. Elevtallet varierer fra det ene skoleår til det andet, der har lige været en kommunesammenlægning med betydning for skoleområdet, og muligheden for frit skolevalg gør, at flere fravælger distriktsskolen. Elevtallet på skolerne i Silkeborg Kommune er ikke stabilt. Det ændrer sig fra år til år på grund af f.eks. fraflytning og især tilflytning. Silkeborg Kommune er en populær kommune at bosætte sig i, og befolkningsprognoserne fortæller, at tendensen fortsætter. Men der er imidlertid afgørende forskelle i befolkningsudviklingen i de forskellige områder i kommunen. Endvidere kan der også være et behov for at vurdere, hvorvidt der af historiske eller andre årsager er uhensigtsmæssigheder i skoledistriktsgrænserne. Derfor er det vigtigt løbende at vurdere skolestrukturen. Sammenlægningen af Gjern, Kjellerup, Silkeborg og Them Kommuner har gjort det nødvendigt at vurdere mulige strukturelle forskelle på skoleområdet i de tidligere kommuner. Det kan f.eks. være placeringen af 7. klasserne, og om skoledistrikterne og specialområdet er bygget hensigtsmæssigt op, bl.a. fordi Silkeborg Kommune den 1. januar 27 overtog flere opgaver fra de tidligere amter. Kommunen skal have et fælles skolevæsen dog under hensyntagen til lokal forskellighed. En arbejdsgruppe har desuden udarbejdet forslag til en skolepolitik for Silkeborg Kommune. Skolepolitikken stiller især skarpt på pædagogiske og faglige tiltag og overvejelser for fremtidens skole i Silkeborg Kommune. Både skolepolitikken og skolestrukturen skal bidrage til mere kvalitet. Med venlig hilsen Ella Porskær Formand for Børne- og Ungeudvalget/ Frederik Grønfeldt Skolechef 1

3 Beskrivelse af processen Arbejdet med skolestrukturen i Silkeborg Kommune startede den 27. februar 27 på et fællesmøde med Børne- og Ungeudvalget, alle skolebestyrelserne og Skoleafdelingen. Her blev der præsenteret et forslag til processen for arbejdet med skolestrukturen samt mulige temaer og fokusområder. Fællesmødet var starten på Fase 1 i processen, hvor skoler og lokalområder blev opfordret til at komme med anbefalinger og kommentarer til temaer i skolestrukturdebatten samt med forslag til selve processen for arbejdet. 27 skoler og to lokalråd kom med forslag til mulige temaer til skolestrukturdebatten. Der blev herefter udpeget 13 hovedtemaer. En arbejdsgruppe med skoleledere, repræsentanter fra faglige organisationer samt repræsentanter fra Skoleafdelingen blev samtidig etableret. Gruppen skulle bearbejde temaerne og hjælpe skolechefen med debatoplæg til den politiske behandling. I Fase 2 har arbejdsgruppen samlet det indkomne materiale fra skolerne og lokalområderne og præsenteret det på et temamøde med Strategiudvalget (skoleledere og skolebestyrelsesformænd). På temamødet blev 7 temaer drøftet: 1) fællesledelse, 2) placering af 7. klasse, 3) specialområdet, 4) 1. klassecenter, 5) fase 3-skoler, 6) helhedsskoler og 7) tosprogede. De resterende temaer, som skolerne og lokalområderne pegede på, fx dannelsen af faglige netværk og et forstærket samarbejde i lokalområdet, hører under skolepolitikken og bliver behandlet i den forbindelse. I Fase 2 var det også muligt for alle interesserede at deltage i debatten om den fremtidige skolestruktur i Silkeborg Kommune på en særlig debatside på Silkeborg Kommunes hjemmeside. Tidsplanen for arbejdet med skolestrukturen samt relevant materiale har også været offentligt tilgængeligt på hjemmesiden. I Fase 3 har arbejdsgruppen færdigbehandlet temaerne og lavet forslag til debatoplæg, som forelægges koordineringsudvalget (et fælles organ for skolebestyrelserne) og skolechefen. I Fase 4 skal Børne- og Ungeudvalget behandle oplægget til en ny skolestruktur. Den 1. oktober er der temamøde i Byrådet, hvor Børne- og Ungeudvalget præsenterer 2 eller flere forslag til ny skolestruktur. Disse forslag sendes herefter til høring. Der åbnes endvidere for en bred debat for alle interesserede på Silkeborg Kommunes hjemmeside. I Fase 5 sker den endelige politiske behandling af oplægget til en ny skolestruktur. Tidsplan Fase 1: 27. februar 2. maj 27 Fase 2: 2. maj 15. juni 27 Fase 3: 15. juni 15. september 27 Fase 4: 15. september 15. november 27 Fase 5: 15. november 31. december 27 2

4 Vigtige datoer i arbejdet med skolestrukturen 27. februar 27: Fællesmøde med Børne- og Ungeudvalg, alle skolebestyrelser og Skoleafdelingen. Opstart af skolestrukturdebat. 26. marts 27: Møde for alle skolebestyrelser om drøftelse af oplæg til skolestruktur. 12. juni 27: Drøftelse af indkommet materiale på temamøde med Børne- og Ungeudvalget, skoleledere og skolebestyrelser. 3. august 27: Skolechefen orienterede Koordinationsudvalget om proces og indhold i modellerne til ny skolestruktur. 1. oktober 27: Temamøde i Byrådet, hvor Børne- og Ungeudvalget præsenterer tre modeller til ny skolestruktur. 17. december 27 (eller senere): Byrådet vedtager forslag til ny skolestruktur. Hvis Byrådets beslutning om ny skolestruktur ikke indeholder eventuelle skolenedlæggelser, kan ændringer tidligst træde i kraft pr. 1. august 28. Der bør dog i hvert enkelt tilfælde vurderes det mest hensigtsmæssige tidspunkt for ændringernes ikrafttræden. I tilfælde af, at Byrådets beslutning om en ny skolestruktur indeholder en eller flere skolenedlæggelser igangsættes følgende: Ultimo december 27: der igangsættes en 8 ugers høringsperiode af forslaget om skolenedlæggelser. Primo marts 28: frist for fremsættelse af indsigelse m.v. mod forslag om skolenedlæggelse. Marts/april 28: Byrådet vedtager endeligt forslag om ny skolestruktur. 1. august 29: Eventuelle skolenedlæggelser kan tidligst træde i kraft fra 1. august 29. Anbefalinger fra arbejdsgruppen Arbejdsgruppen, der har bearbejdet temaer i arbejdet med skolestrukturen, har udarbejdet en række anbefalinger. Se arbejdsgruppens anbefalinger i medfølgende bilag. 3

5 Modeller til ny skolestruktur i Silkeborg Kommune Udgangspunktet for modellerne til ny skolestruktur er Befolkningsprognosen for Silkeborg Kommune , samt Skoleprognosen for Silkeborg Kommune 26/7 218/19. Beregningerne tyder på en betydelig vækst i antallet af elever i de kommende år. Udvikling i elevtallet /7 7/8 8/9 9/1 1/11 11/12 12/13 13/14 Der er tre modeller til ny skolestruktur i Silkeborg Kommune. Der er endvidere modeller til organisering af 1. klasse, mulighed for etablering af skoler for. 3. klasse, samt opgørelse over behovet for udbygning af skolerne. Modellerne til ny skolestruktur er udarbejdet ud fra et mål om at højne kvaliteten i folkeskolen. Dette gøres dels ved at optimere den økonomiske side af skoledriften, dels ved at sikre og udvikle de faglige miljøer på skolerne. Med modellerne optimeres skoledriften blandt andet ved, at der kommer et højere elevtal i klasserne, og at skolebygningerne udnyttes bedre. Store skoler med store klasser giver normalt en lavere gennemsnitsudgift pr. elev. 4

6 Når der lukkes skoler, vil der være en række faste udgifter til bygningsdriften som bortfalder, og bygningsudgifterne på de skoler, der modtager eleverne, vil kun i begrænset omfang stige. En skole skal vedligeholdes, have lys og varme næsten uanset hvor mange elever, der går på den. Ved skolenedlæggelser vil der desuden være færre udgifter til skoleledelse, administration m.m. På store skoler med relativt mange elever i klasserne vil der normalt være en større fleksibilitet i hverdagen end på mindre skoler med små klasser. En fleksibilitet, der kan udnyttes i den daglige tilrettelæggelse af fordelingen af lærertimer, så lærertimerne kan anvendes, hvor behovet er størst. På mindre skoler med små klasser kan det ofte være vanskeligt at få hverdagen til at hænge sammen, når lovens minimumstimetal skal overholdes. Der er foretaget vurdering af samtlige skoler i kommunen med hensyn til muligheden for eventuelt at lukke skolen og flytte eleverne til andre skoler. I modellerne er der blandt andet peget på muligheden for at lukke flere mindre skoler. Hvis der peges på andre små og mindre skoler, vil det i næsten alle tilfælde medføre betydelige anlægsudgifter på de modtagende skoler. Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i de forventede elevtal i skoleåret 28/9. Under de enkelte modeller er der ikke medregnet eventuelle merudgifter til befordring af elever ved eventuelle skolelukninger. Det skal dog bemærkes, at den samlede merudgift i model 3 er skønnet til under 9. kr. De økonomiske konsekvenser af de enkelte modeller skal ses som en samlet helhed. Gennemgående temaer i alle modeller Grundskoler slutter efter 6. klasse Forslaget om at afslutte grundskoler efter 6. klasse skal primært begrundes i opdelingen af folkeskolen i faser. Fase 1,. 3. klasse; fase 2, klasse; fase 3, klasse. Denne faseopdeling er ministerielt fastlagt og er dermed ikke unik for Silkeborg Kommune. Fagopdeling, trinmål m.m. er knyttet til denne opdeling. Forslaget om flytning af 7. klasserne til overbygningsskolerne er derfor primært begrundet i et undervisningsmæssigt hensyn og bør derfor ikke ses som en økonomisk optimering. Specialklasse på Fårvang Skole og Ans Skole samles på en af skolerne Formålet med en samling af specialklasserne er at skabe et tilstrækkeligt elevgrundlag og dermed sikre det faglige miljø ved en samling af kompetencerne. Organisatorisk flytning af Karolinelundskolen fra Fårvang Skole til Silkeborg Ungdomsskole Silkeborg Ungdomsskole har et tilbud til den samme målgruppe på Højmarkskolen. Ved en organisatorisk samling af Karolinelundskolen og Højmarkskolen styrkes muligheden for at udvikle tilbuddene og det faglige miljø. 5

7 Ingen 9. klasse på Silkeborg Ungdomsskole Silkeborg Ungdomsskole har haft et tilbud om undervisning i 9. klasse rettet mod elever, der havde brug for at komme et andet sted hen end deres distriktsskole, f.eks. også elever der midt i året gik ud fra en efterskole. I dag er der frit skolevalg. Alle elever har derfor mulighed for at søge en anden skole end distriktsskolen også i 9. klasse. Silkeborg Kommune vil derfor kunne imødekomme elevernes ønske om at gå i en anden skole end distriktsskolen uden tilbuddet om 9. klasse på Silkeborg Ungdomsskole. Modtagelsesklasserne flyttes fra Nordre Skole til Langsøskolen Med en flytning af modtagelsesklasserne til en større skole end Nordre Skole, nemlig Langsøskolen med få 2-sprogede elever, vil der blive bedre mulighed for at arbejde med integrationsforløb i de almindelige klasser. Model 1 besparelse 35. kr. Grundskoler slutter efter fase 1 og 2 (. 6. klasse). Specialklasserne på Fårvang Skole og Ans Skole samles på en af skolerne, samt organisatorisk flytning af Karolinelundskolen fra Fårvang Skole til Silkeborg Ungdomsskole. Ingen 9. klasse på Silkeborg Ungdomsskole. Modtagelsesklasserne flyttes fra Nordre Skole til Langsøskolen. Begrundelse for model 1: Begrundelserne for denne model er beskrevet i ovenstående. Model 2 besparelse 9.9. kr. Grundskoler slutter efter fase 1 og 2 (. 6. klasse). Specialklasserne på Fårvang Skole og Ans Skole samles på en af skolerne, samt organisatorisk flytning af Karolinelundskolen fra Fårvang Skole til Silkeborg Ungdomsskole. Ingen 9. klasse på Silkeborg Ungdomsskole. Modtagelsesklasserne flyttes fra Nordre Skole til Langsøskolen. Nordre Skole nedlægges og eleverne flyttes til Nørrevangskolen, samt flytning af eliteidræts-klasserne til Langsøskolen. Kragelund Skole nedlægges og eleverne flyttes til Funder Skole. Linå Skole nedlægges og eleverne flyttes til Sejs Skole og Voel Skole. Voel Skole får overbygning og bliver overbygningsskole for Sorring Skole. Begrundelse model 2 Lukning af Nordre Skole Nordre Skole har haft og vil få et vigende elevtal, og der er forholdsvis få elever i de enkelte klasser. Cirka halvdelen af eleverne i Nordre Skoles distrikt vælger en anden skole. Nordre Skole elever vil kunne rummes på Nørrevangskolen uden væsentlige bygningsændringer. En følge af, at Nordre Skole lukkes, er at eliteidræts-klasserne flyttes. Det forventes, at Langsøskolen har bygningskapaciteten til at rumme eliteidræts-klasserne. 6

8 Nordre Skole står overfor en stor renovering, hvis skolen skal kunne opfylde kravene til en moderne folkeskole. Disse forhold gør, at der kan opnås en relativ stor økonomisk besparelse ved en lukning af Nordre både driftsmæssigt og på sigt også anlægsmæssigt. Lukning af Kragelund Skole Kragelund Skole er en lille skole med små klasser, og dermed også relativ dyr vurderet ud fra gennemsnitsudgiften pr. elev. Flytningen af eleverne vil måske fremrykke behovet for en udbygning af Funder Skole med ca. 2-3 år. Dette kan dog undgås, hvis den nordlige del af Kragelund Skoles distrikt flyttes til Vinderslev Skole. I modellen er alle elever flyttet til Funder Skole. Linå Skole nedlægges og eleverne flyttes til Sejs Skole og Voel Skole, Voel Skole får overbygning og bliver overbygningsskole for Sorring Skole Linå Skole er en lille skole med små klasser, og dermed også relativ dyr vurderet ud fra gennemsnitsudgiften pr. elev. Eleverne kan rummes på Voel Skole ved en fremrykning af udbygningen og på Sejs Skole. Voel Skole udbygges til at blive overbygningsskole. Dermed tilgodeses et behov for en overbygningsskole med en mere central placering end Fårvang Skole. Det medfører, at Voel Skoles overbygning ikke længere skal gå på Fårvang Skole, men bliver på egen skole. Voel Skole vil endvidere fungere som overbygning for Sorring Skole, der ligeledes ikke længere vil have Fårvang Skole som overbygning. Model 3 besparelse kr. Grundskoler slutter efter fase 1 og 2 (. 6. klasse). Specialklasserne på Fårvang Skole og Ans Skole samles på en af skolerne, samt organisatorisk flytning af Karolinelundskolen fra Fårvang Skole til Silkeborg Ungdomsskole. Ingen 9. klasse på Silkeborg Ungdomsskole. Modtagelsesklasserne flyttes fra Nordre Skole til Langsøskolen. Nordre Skole nedlægges og eleverne flyttes til Nørrevangskolen, samt flytning af eliteidræts-klasserne fra Nordre Skole til Langsøskolen. Kragelund Skole nedlægges og eleverne flyttes til Funder Skole. Gjern Skole nedlægges og eleverne flyttes til Fårvang Skole. Linå Skole nedlægges og eleverne flyttes til Sejs Skole og Voel Skole. Voel Skole får overbygning og bliver overbygningsskole for Sorring Skole. Resenbro Skole nedlægges og eleverne flyttes til Voel Skole/Langsøskolen. Begrundelse model 3 Lukning af Nordre Skole Nordre Skole har haft og vil få et vigende elevtal, og der er forholdsvis få elever i de enkelte klasser. Cirka halvdelen af eleverne i Nordre Skoles distrikt vælger en anden skole. Nordre Skole skoles elever vil kunne rummes på Nørrevang Skolen uden væsentlige bygningsændringer. En følge af, at Nordre Skole lukkes, er at eliteidræts-klasserne flyttes. Det forventes, at Langsøskolen har bygningskapaciteten til at rumme eliteidræts-klasserne. 7

9 Nordre Skole står overfor en stor renovering, hvis skolen skal kunne opfylde kravene til en moderne folkeskole. Disse forhold gør, at der kan opnås en relativt stor økonomisk besparelse ved en lukning af Nordre både driftsmæssigt og på sigt også anlægsmæssigt. Lukning af Kragelund Skole Kragelund Skole er en lille skole med små klasser, og dermed også relativt dyr vurderet ud fra gennemsnitsudgiften pr. elev. Flytningen af eleverne vil måske fremrykke behovet for en udbygning af Funder Skole med ca. 2-3 år. Dette kan dog undgås, hvis den nordlige del af Kragelund Skoles distrikt flyttes til Vinderslev Skole. I modellen er alle elever flyttet til Funder Skole. Lukning af Gjern Skole Gjern Skole er en relativt lille skole, med relativt få elever i klasserne. Fårvang Skole forventes at blive en skole med 2 meget små spor. Elevtallene vil på sigt svinge omkring 3 elever pr. årgang. For at sikre en mere hensigtsmæssig klassestørrelse på Fårvang Skole er det nødvendig at tilføre flere elever. En mulighed er at tilføre Gjern Skoles elever til Fårvang Skole. Fårvang Skole har bygningskapaciteten til at rumme eleverne. Det er ikke muligt at flytte Fårvang Skoles elever til Gjern uden en betydelig anlægsomkostning. Linå Skole nedlægges og eleverne flyttes til Sejs Skole og Voel Skole, Voel Skole får overbygning og bliver overbygningsskole for Sorring Skole, og Resenbro Skole lukkes og eleverne flyttes til Voel Skole/Langsøskolen Linå Skole er en lille skole med små klasser, og dermed også relativt dyr vurderet ud fra gennemsnitsudgiften pr. elev. Eleverne kan rummes på Voel Skole ved en fremrykning af udbygningen og på Sejs Skole. Det skal bemærkes, at en lukning af Linå Skole med flytning af eleverne til henholdsvis Sejs Skole og Voel Skole isoleret set vil give en betydelig besparelse. Resenbro Skole er en relativt lille skole, med relativt få elever i klasserne. På sigt forventes det, at Resenbro Skole vil blive en meget lille skole omkring 1 elever. Voel Skole udbygges til overbygningsskole. Dermed tilgodeses et behov for en overbygningsskole med en mere central placering end Fårvang Skole. Det medfører, at Voel Skoles overbygning ikke længere skal gå på Fårvang Skole, men bliver på egen skole. Voel Skole vil endvidere fungere som overbygning for Sorring Skole, der ligeledes ikke længere vil have Fårvang Skole som overbygning. Modellen gør Voel Skole til en 3-sporet skole i fase 1 og 2, og kræver derfor en betydelig anlægsudgift. Det skal bemærkes, at der ved en lukning af Resenbro Skole og en flytning af eleverne til Langsøskolen kan opnås en betydelig besparelse. Ved en sådan ændring er der ikke umiddelbart bygningskapacitet til at rumme eliteidrætsklasserne og modtagelsesklasserne på Langsøskolen. 8

10 Eksempel på Fase 1 skole (Kragelund Skole) besparelse 99. kr. Kragelund Skole (. 3. klasse) Fase 2 og 3 går til Funder Skole Begrundelse Som et eksempel på muligheden for at etablere fase 1 skoler (. 3. klasse) er der foretaget en økonomisk konsekvensberegning på en ændring af Kragelund Skole til en fase 1 skole. Begrundelsen for en eventuel etablering af fase 1-skoler skal ses ud fra ønsket om at bevare nærheden til skolen for de mindste elever. Omvendt er der en række klare ulemper i forhold til sikring af det faglige miljø m.m. På sigt kan det endvidere vurderes, om det kan være hensigtsmæssigt at etablere en slags børnehus med daginstitution og skole under samme tag og med en høj grad af faglig og ledelsesmæssig sammenknytning. 1. klasse 1 center i folkeskoleregi (evt. på Nordre Skole) 1 center i ungdomsskoleregi og minimum 1 klasse i folkeskoleregi 1 center + 1. klasse på Kjellerup Skole, Fårvang Skole, Balleskolen og Dybkærskolen (ingen ændringer i forhold til nuværende struktur) Begrundelse Med hensyn til begrundelsen henvises til arbejdsgruppens anbefalinger, der er vedlagt som bilag. Behov for udbygning Behov for udbygning uden ændringer i den nuværende skolestruktur Skole Udbygningen bør være klar fra Frisholm Skole skoleåret 28/9 Funder Skole skoleåret 21/11 Gjessø Skole skoleåret 29/1 Sorring Skole skoleåret 28/9 Virklund Skole skoleåret 211/12 Voel Skole skoleåret 29/1 Buskelundområdet skoleåret 21/11 9

11 Behov for udbygning ved ændringer i skolestrukturen Skole Model 1 Model 2 Model 3 Funder Skole skoleåret 21/11 skoleåret 28/9 1) skoleåret 28/9 1) Voel Skole skoleåret 29/1 skoleåret 28/9 skoleåret 28/9 Langsøskolen 2) 2) 2) 1) 2) Ved en distriktsændring kan behovet for udbygning udskydes til skoleåret 21/11. Langsøskolen har umiddelbart plads til Modtagerklasserne og Eliteidrætsklasserne, men elevtallene er meget tæt på at udløse 2 spor, som gør at de ikke har plads. Bilag 1: Embedsmandsgruppens anbefalinger for 7 fokusområder Bilag 2: Konsekvensbeskrivelser for alle skoler Bilag 3: Kort over nuværende skoledistrikter i Silkeborg Kommune 1

12 Anbefalinger fra arbejdsgruppen Arbejdsgruppen, der har bearbejdet temaer i arbejdet med skolestrukturen, har følgende anbefalinger: Vi anbefalinger, at 7. klasse placeres på skoler med overbygning. 7 skoler i Silkeborg Kommune har i skoleåret 27/8 et skoletilbud fra børnehaveklasse til og med 7. klasse. Vi anbefaler ikke, at etablere rene indskolingsskoler (. 3. klasse evt. i samarbejde med lokal børnehave). Vi anbefaler ikke, at etablere rene fase 3-skoler (7. 9. klasse). Vi anbefaler ikke fælles ledelse af flere skoler samt distriktsledelse. Vi anbefaler, at tosprogede elever går på egen distriktsskole eller benytter sig af muligheden for frit skolevalg. Vi anbefaler samtidig, at modtagelsesklasserne på Nordre Skole bliver flyttet til enten Langsøskolen eller Vestre Skole. Vi anbefaler, at etablere ét 1. klassescenter (Ungdomsskolen), to minicentre i tæt samarbejde med ungdomsuddannelser (Balleskolen og Dybkærskolen) og to minicentre, der dækker et geografisk område (Kjellerup Skole og Fårvang Skole). Anbefalingen svarer til organiseringen i skoleåret 27/8. 11

13 Tema: Placering af 7. klasser Anbefaling ANBEFALINGER 7. klasse placeres i fase 3 på skoler med overbygning. Lovgrundlag Folkeskolelovens 4 stk. 2 afs. 3. Skoleforløbets faser Ministeriet deler undervisningen fra årgang op i 3 faser: klassetrin klassetrin klassetrin Fagrækken inden for de 3 faser viser, at der er et markant skifte efter 6. klassetrin, og minimumstimetallet gøres op efter hver fase, henholdsvis for humanistiske fag, naturfag, praktisk/musiske fag og klassens tid. Det er ligeledes opgjort, i hvilke fag, der skal undervises i de 3 faser. Fra 7. klasse skal der således undervises i følgende nye fag: tysk/fransk (selvstændigt forløb fra klassetrin). geografi (selvstændigt forløb fra klassetrin). biologi (selvstændigt forløb fra klassetrin). fysik/kemi (selvstændigt forløb fra klassetrin). I disse fag har der ikke været undervist i i de 2 første faser. Kvalitet Det markante skifte i fagrækken mellem de 2 første faser og fase 3 gør det fagligt naturligt at lade et eventuelt skoleskifte foregå efter 6. klassetrin og ikke, som nogle skoler i dag har det, efter 7. klasse. Fastholdelse af et skifte efter 7. klasse er mere kultur- og skolehistorisk betinget end fagligt betinget. Indretning af de faglokaler/faglige miljøer inden for de 4 fag, der udelukkende er fagrækkesat i fase 3, er forbundet med store investeringer, hvis en faglig undervisning, der lever op til Fælles Mål, skal kunne understøttes. Det kan være vanskeligt for mindre 1-sporede skoler - med et begrænset antal lærere - at 12

14 opretholde et tilstrækkeligt fagligt kvalificeret personale til de rene fase 3 fag, når der blot er tale om et enkelt år. Planlægning af et samlet fagligt undervisningsforløb tilgodeses ikke optimalt ved et skifte efter 7. klasse, hvor eleven både skifter faglærer og skole. Fælles Mål arbejder med trinmål og slutmål. Her arbejdes med trin, der gør et skoleskifte naturligt, hvis det foregår efter 6. klasse. I hovedfag som dansk og matematik er der således opstillet trinmål efter 6. klasse og efter 9. klasse. Økonomi På udvalgte modeller er der beregnet ressourceforbrug på selve normalundervisningen. Disse beregninger viser et mindre forbrug med 7. klasserne placeret efter anbefalingen. Se tema-ark for uddybende information om emnet. 13

15 ANBEFALINGER Tema: Fase 1 skoler / indskolingsskoler for.-3. klasse Anbefaling Rene indskolingsskoler anbefales ikke. Det vurderes at give problemer m.h.t. lærerrekruttering. Der kan dog åbnes mulighed for lokale løsninger som alternativ til skolelukninger i tyndt befolkede områder. Lovgrundlag Bekendtgørelse om Lov om folkeskolen 24 a og 25 om forhold på små skoler Som bl.a. omhandler, at en folkeskole med eventuel skolefritidsordning og et dagtilbud har fælles leder og fælles bestyrelse. Kort beskrivelse Der oprettes rene indskolingsskoler ( 3. klasse) i landdistrikterne evt. i samarbejde med den/de lokale børnehaver. Kapacitet. Nuværende og fremtidigt behov Kommunen har hidtil prioriteret at have velfungerende to-sporede skoler generelt, samt et nærhedsprincip, som udmønter sig i bevarelsen af en del små skoler (ede og fra. til 6. klasse). Organisatoriske forhold Bekendtgørelse om fælles ledelse for flere folkeskoler Jf. 24, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 73 af 21. juli 2, som ændret ved lov nr. 3 af 3. april 23. Bekendtgørelse om fælles ledelse for folkeskoler og kommunale dagtilbud i landdistrikter m.v. (Samdrevne institutioner) I medfør af 24 a i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 87 af 21. oktober 23 og efter aftale med socialministeren. 14

16 Kvalitet En fase 1 skole vil generelt ikke være et dynamisk pædagogisk undervisningsmiljø, og en fase 1 skole vil have svært ved at tiltrække kvalificerede lærere. I nogle lokalområder, vil en fase 1 skole i samdrift med den/de lokaler børnehave - dog kunne vise sig at være det rigtige tilbud lige netop der. Økonomi Det kan være vanskeligt at udtale sig generelt om, hvorvidt der vil være en besparelseseffekt af distriktsledelse og fælles skoleledelse. Under alle omstændigheder vil der skulle laves konkrete beregninger ud fra et konkret forslag. Det væsentlige økonomiske incitament vil på sigt være fleksibiliteten, udnyttelsesgraden og stordriftsfordelene i samdriften mellem skole og daginstitution. Se tema-ark for uddybende information om emnet. 15

17 Tema: Fase 3 skoler Anbefaling ANBEFALINGER Fase 3 skoler kan ikke anbefales på nuværende tidspunkt, da der vil være behov for en udviklingsproces forud, for at sikre den pædagogisk kvalitet og et attraktivt læringsmiljø. Ideen med fase-3- skoler kan godt på et senere tidspunkt tænkes som et element i en fremtidig organisering af skolevæsnet. Kort beskrivelse Der oprettes rene overbygningsskoler (7.-9. klasse) Se tema-ark for uddybende information om emnet. 16

18 ANBEFALINGER Tema: Fælles ledelse af skoler Anbefaling Fælles ledelse af skoler: Fælles ledelse af skoler anbefales ikke. Det anbefales, at hver skole med selvstændig skolebestyrelse skal have egen selvstændig ledelse. Distriktsledelse: Distriktsledelse defineres som fælles ledelse af skole, klub og evt. dagsinstitution. Opstår der lokalt et behov for distriktsledelse, anbefaler udvalget, at dette tages op til overvejelse. Lovgrundlag Se tema-ark for uddybende information. Kort beskrivelse Med henblik på at sikre en hensigtsmæssig skolestruktur, er der mulighed for, at to eller flere skoler kan få en fælles skoleledelse og eventuel fælles skolebestyrelse. Endvidere er det også en mulighed, at en folkeskole med eventuel fritidsordning og et dagtilbud kan have fælles leder og fælles bestyrelse (distriktsledelse). Kapacitet. Nuværende og fremtidigt behov Den nuværende kapacitet er på sigt for lille. Elevtallet vokser, men det vokser ikke generelt, således falder elevtallet samlet i bykernen, medens det vokser i flere andre områder af kommunen, hvor udstykning er prioriteret. Kommunen har hidtil prioriteret at have velfungerende to-sporede skoler generelt, samt et nærhedsprincip, som udmønter sig i bevarelsen af en del små skoler (ede og fra. til 6. klasse). Organisatoriske forhold Organisatorisk bør skoledistrikterne arrangeres, så alle skoler uanset størrelse har et bæredygtigt grundlag. Et bæredygtigt grundlag vil sige, at skolens distrikt forsyner skolen med et elevantal der giver klassestørrelser, der afføder et elevtimetal, der mindst svarer til minimumstimetallet og som derved også giver en rimelig dynamik mellem eleverne. 17

19 Kvalitet Det er vigtigt, at en ny skolestruktur medvirker til at sikre at skolerne er veldrevne, dynamiske og udviklingsorienterede på alle måder, - at eleverne får en god og tidssvarende uddannelse og do fritidstilbud, og at de fysiske rammer er i orden. Der skal være overskuelighed for eleverne, og skolen skal også kan fungere udenfor skoletid som samlingssted for området (lokalcenter, aftenskole m.m.). For eleverne skal der sikres mulighed for dynamik i de sociale relationer = mulighed for mange gode kammerater og en tilsvarende dynamik i forhold til lærere. Der skal være gode rammer for en kvalificeret pædagogisk ledelse, personaleledelse og udviklingsledelse samtidig med en effektiv driftsledelse. I denne sammenhæng er det vigtigt at have fokus på både kvalifikationer og størrelsen af ledelsesspandet. For de ansatte er det god kvalitet at arbejdsmiljøet fagligt og socialt er i orden, - at der er mulighed for en professionel og personlig udvikling. Økonomi Det kan være vanskeligt at udtale sig generelt om, hvorvidt der vil være en besparelseseffekt af distriktsledelse og fælles skoleledelse. Under alle omstændigheder vil der skulle laves konkrete beregninger ud fra et konkret forslag. Det væsentlige økonomiske incitament vil på sigt være fleksibiliteten, udnyttelsesgraden og stordriftsfordelene. Se tema-ark for uddybende information om emnet. 18

20 ANBEFALINGER Tema: Tosprogede elever integration Anbefaling Det anbefales at tosprogede elever går på egen distriktsskole eller benytter sig af muligheden for frit skolevalg Det anbefales at modtagelsesklasserne flyttes fra Nordre Skole til enten Langsøskolen eller Vestre Skole Begrundelse Da der ikke forskningsmæssigt kan vises sammenhæng mellem kvaliteten af tosprogedes integration i folkeskolen og spredning af eleverne, anbefales det at følge forældrenes ønske ved skoleplacering. Med en flytning af modtagelsesklasserne til en større skole med få tosprogede elever vil der blive bedre mulighed for at arbejde med integrationsforløb af de tosprogede i skolens almindelige klasser. Der udarbejdes et tillæg til integrationspolitikken, der beskriver, hvordan folkeskolen vil løfte integrationsopgaven. Kapacitet Langsøskolen vil kunne rumme modtagelsesklasserne i eksisterende lokaler. Se tema-ark for uddybende information om emnet. 19

21 Tema: Specialklasser Anbefaling ANBEFALINGER Anslået må det anbefales at der minimum er tre specialklasser i en specialklasserække. Herved sikres der tilstrækkelig lærerressourcer til at faglig kompetence kan fastholdes og udvikles. Den øvre grænse for specialklasserækkernes størrelse afhænger tilsvarende af flere faktorer: klassernes målgruppe, sammenhængen til almenskolen og elevernes transporttid til skolen. Der er i dag to selvstændige specialskoler i Silkeborg (Dybkær specialskole og Ulvedal). Nørskovlund er i praksis en specialskole, da den fysisk er placeret 5-7 km fra Ans. Disse to enheder vurderes at kunne modtage elever der har behov for et specialpædagogisk tilbud over hele skoledagen og således ikke kan profitere af integration i dele af almenskolens tilbud. Nørrevangskolen har i dag en specialklasserække for børn med generelle indlæringsvanskeligheder (E-fløjen). En del af eleverne i disse klasser har erfaringsmæssigt haft behov for specialtilbud over hele skoledagen, hvorfor det kan være en fordel med en placering i specialskoleregi. Der anbefales følgende fordeling af specialklasser: - en samling af specialklasserne på Fårvang skole og Ans skole i et fælles tilbud. For nogle elever vil det medføre øget transporttid, hvilket skal modsvares af den faglige styrkelse der herved kan ske for eleverne i et større tilbud - samling af Dybkær specialskole (Dybkær- og Lemmingafdeling) og udvalgte dele E- fløjens elever hvor det dog nøje skal vurderes, hvilke børn man ikke ser mulighed for at integrere i dele af almenskolen. Det kan i samme anledning overvejes om der er elever i Efløjen som med fordel kan integreres i andre skoler - Ulvedalsskolen normeres til 24 elever. Ulvedalsskolen tilbyder specialundervisning og familiebehandling i et helhedstilbud. Tilbuddet er normeret til 18 børn og ellevantallet har været passende for gammel Silkeborg kommune. Tilbuddet er så specielt og målrettet at det ikke kan fordeles på flere skoler. For at kunne leve op til folkeskolelovens krav om at kunne levere hele fagrækken for alle elever bør skolen i stedet være normeret til 24 elever. Det må anbefales at tilbuddet bevares og det forventes at efterspørgslen vil stige tilsvarende til de 24 elever efter kommunesammenlægningen. - Nørskovlund er en afdeling under Ans skole, beliggende i selvstændige lokaler 5-7 km fra Ans. Skolen modtager børn med autismespektrumsforstyrrelser uanset funktionsniveau. Det anbefales at skolen på Nørskovlund forbeholdes elever med autismespektrumsforstyrrelse i en grad der umuliggør integration i almenskolen. Det kan overvejes at etablere fælles ledelse af Nørskovlund og Langsøskolen. Langsøskolen modtager elever i samme målgruppe, men der kan således ske en nuancering i tilbuddene: Nørskovlund forbeholdes elever der ikke kan profitere af integration i en almen skole, og Langsøskolen modtager elever der i et vist omfang kan profitere af en tilknytning til almenskolen, hvilket kan skabe en mindre forskydning mellem de to skoler. Langsøskolen modtager endvidere elever med opmærksomhedsforstyrrelse, og der vil være mulighed for forskydninger der kan skabe plads til (få) flere af disse elever på Langsøsko- 2

22 len. Specialklasserækken på Ans skole modtager samme målgrupper, og det vurderes at de to tilbud har passende dimension (med en samling af specialklasserne på Ans og Fårvang). - specialklasserækken på Thorning bevares, og forbeholdes elever med generelle indlæringsvanskeligheder der har udbytte af muligheden for en vis form for integration med almenskolen. Thorning har traditionelt modtaget børn fra flere andre kommuner og det er et åbent spørgsmål om efterspørgslen fortsætter. Imidlertid vil tilbuddet i Thorning kunne modsvare behovet i en væsentlig del af Silkeborg kommunes nordlige del og der kan tænkes en gradvis justering af tilbuddet størrelse i sammenhæng med Nørrevangssskolens tilbud til samme målgruppe - specialklasserækken i Bryrup bevares. Her er der 3 specialklasser under udvikling. Tilbuddet dækker en geografisk del af kommunen som ikke har andre tilbud, og er placeret så der er mulighed for salg af pladser til nabokommunen (Skanderborg, Horsens og Ikast/Brande). - SE klasserne i Kjellerup bevares og udvides eventuelt med elever der førhen visiteredes til ekstern skole i specialregi (for børn med sociale/emotionelle vanskeligheder) - Karolinelundskolen placeres under ungdomsskolen. Skolen har indtil nu hørt under Fårvang skole, og modtager elever med skolemæssige vanskeligheder tilsvarende eleverne på Højmarksskolen (under Ungdomsskolen). Skolen modtager 15 elever (8-1 klasse) og har grundet sin størrelse vanskeligheder med at tilbyde hele fagrækken, som loven foreskriver. Placering under ungdomsskolen fritager skolen fra denne forpligtelse. Da målgruppen er den samme som Højmarksskolen kan der i stedet opnås fælles faglig standard. - Læseklasserne på Balleskolen og ungdomsskolen bevares. Læseklasserne på Balleskolen udvikles til korterevarende kursusforløb for elever og deres lærere i hjemskolen. Balleskolens LÆS 3 klasse og Ungdomsskolens læseklasse samles på samme skole. Lovgrundlag Folkeskoleloven: I selve loven er der ikke klare beskrivelser om specialklasser. Der henvises derfor til: Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Vejledning om folkeskolens indsats over for elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Kort beskrivelse Etablering, drift og justeringer af de specialpædagogiske tilbud i Silkeborg kommune tager udgangspunkt i Silkeborg kommunes overordnede værdier: dialog, dynamik, kvalitet og sammenhæng. Børn med behov for specialpædagogisk bistand tilbydes sammenhængende skoleforløb, hvor der med udgangspunkt i den enkelte elevs egne forudsætninger kan fastholdes progression i elevens læring og udvikling. Det indebærer: - tilbud sammentænkt for hele skoleforløb indenfor indskoling, mellemskole og overbygning - specialtilbud inden for folkeskolens rammer, og med mulighed for udfoldelse i normalsko- 21

23 leregi. Dette med mulighed for deltagelse i folkeskolens almene undervisning, aktiviteter og sociale miljø - høj faglig kvalitet i alle specialtilbud. En kvalitet der baseres på nyeste viden om specialundervisning/pædagogik og de udviklingsbehov eleverne har, og en kvalitet der til enhver tid som minimum - lever op til folkeskolelovens krav - dynamisk kontinuerlig faglig udvikling og uddannelse af det pædagogiske personale - en praksis baseret på tæt dialog med elever og forældre om den enkelte elevs læring og udvikling - specialskoletilbud for elever med behov for en specialpædagogisk tilgang i al undervisning, aktivitet og i det sociale miljø - udstrakt brug af vidensdeling på tværs af skoler og specialtilbud - PPR som koordinator i vidensdeling, forskningstilknytning og udvikling af kvaliteten I en fremtidig dimensionering af specialpædagogiske tilbud i Silkeborg kommune bør følgende faktorer indtænkes: - skolens/klassernes dækningsgrundlag geografisk. Det er uhensigtsmæssigt med lange transporttider for den enkelte elev dels af hensyn til eleven og dels på grund af det uhensigtsmæssige i at ressourcer anvendes på transport frem for specialundervisning - af hensyn til det enkelte specialtilbuds faglige tyngde er der behov for tilbud af en passende størrelse, således at der sikres et fagligt miljø, hvor hele folkeskolens fagrække kan tilbydes, og hvor der er et tilstrækkeligt fagligt miljø til fastholdelse og fortsat udvikling af den pædagogiske praksis Kvalitet Sikring af kvalitet i specialundervisningen bør ske gennem evalueringsmodeller, der er meningsfulde for praktikeren (lærere og skoleledelser) og forældre. Evalueringer, der har fokus på udvikling af praksisformer og mindre på dokumentation. PPR tildeles særlig rolle som videns- og koordineringsforum for udviklingen af den faglige kvalitet Tættere tilknytning til forskningsmiljøer (Forskningen ud på skolerne ud i praksisfeltet) som bidrag til vidensudvikling. Sikring af faglige miljøer hvor specialpædagogisk kompetence kan udfordres, vidensdele og benchmarke. Rotationsordninger mellem medarbejdere i specialklasser internt og mellem specialklasser og almenskole. Behov for mere fleksible muligheder for at lærere vejleder hinanden på kryds og tværs af specialklasser/almenskolen. Etablering af tværkommunale udviklingsforløb for alle specialklasser. Der tænkes her i vidensdeling og fælles uddannelsesforløb/kurser/temadage og personalenetværk. Økonomi Behov for fleksible økonomimodeller Behov for at udfordre ressourcetildelingsmodeller der understøtter problem/fejlfinding. Økonomiske tildelingsmodeller der understøtter udviklingen af den rummelige/inkluderende folkeskole og samtidig sikrer at specialpædagogikkens kvalitet fastholdes og udvikles. 22

24 Andet relevant Udvikling af gode læringsmiljøer i alle skoler med lys, plads, gode udfoldelsesmuligheder og fysiske rammer, der understøtter læreprocesser og trivsel: Overskudsskoler vil kunne rumme flere børn med specielle behov. Læringsmiljøer som er gode for elever og lærere. Organisere og understøtte lærernes uddannelse til teamsamarbejde og klasseledelse. Se tema-ark for uddybende information om emnet. 23

25 ANBEFALINGER Tema: 1. klasse Anbefaling Silkeborg kommune har med ønsket om at give et tilbud, der hviler på mangfoldighed samt dokumenterede forældre- og elevønsker, følgende tilbud: - et 1.-klassecenter - et antal minicentre (beliggende på folkeskoler) i tæt udvikling med ungdomsuddannelser (Handelsskolen og Teknisk skole) - et antal minicentre (beliggende på folkeskoler), der dækker et specifikt geografisk behov. Hensigten med ovenstående er at skabe en fleksibel model, der har et tæt samarbejde gennem 1.- klasse-udvalget Der blev dog fra nogle af arbejdsgruppens medlemmer udtrykt en vis bekymring over usikkerheden ved at så vigtige områder som samarbejdet med Handelsskolen og Teknisk skole var henlagt til to folkeskoler (Balle og Dybkær), idet tilbudene grundet manglende interesse et enkelt år kunne betyde, at de forsvandt for efterfølgende års elever. Der blev tilsvarende fra disse medlemmer givet udtryk for at elever i 1.-klasse burde kunne fragte sig til et center i Silkeborg, således at det ikke fandtes relevant at opretholde 1.-klasse på skolerne i Kjellerup og Fårvang. Der kunne overvejes etablering af et center 2, så konkurrenceforholdet var bibeholdt Lovgrundlag (Se bilag aftale om 1. klasse) - Folkeskoleloven - Aftale om 1. klasse af 2. juni 26 Kort beskrivelse 1. klasse tilbudet i Silkeborg Kommune henvender sig til en bred gruppe af unge. Det kan både være fagligt svage unge, og unge der er fagligt velfunderede men ikke parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Desuden skal 1. klasse kunne optage unge, der af forskellige grunde falder fra ungdomsuddannelserne. 1. klasse skal således matche de unges behov for tid og rum for modning personlige udfordringer, der udvikler ansvar og selvstændighed yderligere faglig kvalificering øgede valgkompetencer øget afklaring i forhold til uddannelsesvalg 24

26 1. klasses rolle i den enkeltes uddannelsesforløb er, at være starten i forhold til Ungdomsuddannelserne og ikke en afslutning på et folkeskoleforløb. Kapacitet. Nuværende og fremtidigt behov. Det er arbejdsgruppens opfattelse at ca. ¼ af en årgang fortsat vil benytte sig af det kommunale tilbud. I indeværende skoleår er der 349 elever, der benytter sig af muligheden for at gå i 1. klasse. I skoleprognosen (udlev. på budgetmødet 18/4-7) for Silkeborg Kommune lægges der op til ca. 27 elever på 1. klassetrin i de følgende år svarende til 12 klasser. Ungdomsskolen, det nuværende 1. klasse-center kan i fremtiden huse 6 7 klasser i de eksisterende rammer. De øvrige 1. klasser kan med fordel forblive som enheder på nogle af kommunens øvrige skoler med reference til den skoleledelse, der er der. Der er i dag stærke tilbud på alle de skoler, der tilbyder 1. klasse. Placeringen af 1. klasse i et center giver: - Med baggrund i et stort elevgrundlag muligheden for, at lave individuelle forløb herunder brobygning, praktik o. lign. uden at det får konsekvenser for de tilbageværende elevers undervisning. - Større mulighed for fleksibilitet i forhold til de fremtidige prøver, såvel i forhold til helsom halvårlige prøver og i forhold til rent faktisk at kunne tilbyde prøver i den samlede fagrække. - et intensiveret samarbejde med en ungdomsuddannelsespartner (Handelsskolen, Teknisk Skole, gymnasiet og HF) - Et udfordrende ungdomsmiljø Placeringen af 1. klasse i enheder på eksisterende folkeskoler som i dag giver mulighed for: - et tilbud under trygge forhold i nærmiljøet (Kjellerup, Faarvang) - et intensiveret samarbejde med en ungdomsuddannelsespartner (Handelsskolen / Balleskolen, Teknisk skole / Dybkærskolen,) - Fleksibilitet i de fysiske rammer (stigende og faldende elevtal kan reguleres uden at skulle bygge til på Ungdomsskolen) - Konkurrencemomentet bibeholdes indenfor kommunen. Organisatoriske forhold I skoleåret 7/8 oprettes 1. klasse på følgende skoler: Balle 26 elever, Fårvang 3 elever, Kjellerup 28 elever, Dybkær 18 elever, Ungdomsskolen 153 elever. 25

27 Udvalget ser fortsat perspektiv i, at der er et 1. klasse-center samt 1.-klasser på nogle af kommunens øvrige skoler og at skolerne indbyrdes forpligtes til et mere formelt samarbejde. Der udarbejdes tydelige beskrivelser af de enkelte tilbud. Der tages højde for, at kommunens samlede tilbud opfylder kravene i 1. klasse-aftalen. I forhold til den nye aftale om 1. klasse er der en væsentlig problemstilling i forbindelse med den enkelte elevs/unges mulighed for at aflægge prøver. Hvordan sikrer vi som kommune, at de unge kan komme til prøve i de fag de ønsker? Kvalitet er at - tilbyde et lærerigt, inspirerende og forpligtende læringsmiljø, der provokerer/motiverer de unge til, at tage ansvar for eget liv. - at være et fleksibelt tilbud, der matcher de unges behov at 1. klasse er basis for et godt samarbejde med UU-vejledernetværket, således at et - eventuelt frafald bevidst vendes til et positivt tilvalg for den enkelte i sit videre uddannelsesforløb. På den anden side kræver det - flere ressourcer til en stadigt svagere målgruppe i form af hjælp fra PPR eller/samt socialrådgiver, så frafaldet minimeres. Frafald betyder i praksis overgang til konkret arbejde, praktikplads, præsentationsforløb til ungdomsuddannelserne eller teknisk skole (januaroptag). - At kommunens 1. klassetilbud skal være attraktivt og have en kvalitet, vi kan stå ved og være stolte af. Det kommunale 1. klassetilbud skal frem i lyset og profilere sig på samme niveau som privatskoler og efterskoler. Økonomi Fastholdelse af lærerressourcer på skolen er nødvendig af hensyn til de elever, der ikke er i brobygning og som fortsat har krav på undervisning. Derudover er det en nødvendighed at sikre tid til opfølgning på de enkelte elevers brobygningsforløb. Såfremt det overvejes at etablere et center 2 kan der være tale om en større etableringsudgift. Se tema-ark for uddybende information om emnet. 26

28 Bilag 2 Konsekvensbeskrivelser for alle skoler 27

29 Ans Skole Teglgade Ans By Tlf Pr. 5. september 27: Antal elever: 452 Antal klasser: 18 Antal spec.kl.: 1 2 spor 1 specialklasser 2 spor 1 specialklasser (eller Fårvang Skole) 2 spor 1 specialklasser (eller Fårvang Skole) 2 spor 1 specialklasser (eller Fårvang Skole) Udvikling i elevtallet for Ans Skole Ans skole /7 7/8 8/9 9/1 1/11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 28

30 Balleskolen Balle Kirkevej Silkeborg Tlf Pr. 5. september 27: Antal elever: 751 Antal klasser: 31 Antal spec.kl.: klasse 3 spor 3 læseklasser. 1. klasse 3 spor 3 læseklasser. 1. klasse 3 spor 3 læseklasser. 1. klasse 3 spor 3 læseklasser Udvikling i elevtallet for Balleskolen Balleskolen /7 7/8 8/9 9/1 1/11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 29

31 Bryrup Skole Skolevej Bryrup Tlf Pr. 5. september 27: Antal elever: 369 Antal klasser: 18 Antal spec.kl.: 3 2 spor 3 specialklasser 2 spor 3 specialklasser 2 spor 3 specialklasser 2 spor 3 specialklasser Udvikling i elevtallet for Bryrup Skole Bryrup Skole /7 7/8 8/9 9/1 1/11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 3

32 Buskelundskolen Buskelundtoften 5 86 Silkeborg Tlf Pr. 5. september 27: Antal elever: 444 Antal klasser: 19 2 spor 2 spor 2 spor 2 spor Udvikling i elevtallet for Buskelundskolen Buskelundskolen /7 7/8 8/9 9/1 1/11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 31

33 Dybkær Specialskole Arendalsvej Silkeborg Tlf Pr. 5. september 27: Antal elever: 12 Antal klasser: klasse. 1. klasse. 1. klasse. 1. klasse Udvikling i elevtallet for Dybkær Specialskole Dybkær Specialskole /7 7/8 8/9 9/1 1/11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 32

34 Dybkærskolen Arendalsvej Silkeborg Tlf Pr. 5. september 27: Antal elever: 327 Antal klasser: spor Overbygningsskole for: Gødvadskolen 1-2 spor Overbygningsskole for: Gødvadskolen 1-2 spor Overbygningsskole for: Gødvadskolen 1-2 spor Overbygningsskole for: Gødvadskolen Udvikling i elevtallet for Dybkærskolen Dybkærskolen /7 7/8 8/9 9/1 1/11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 33

35 Frisholm Skole Frisholmvej Them Tlf Pr. 5. september 27: Antal elever: 442 Antal klasser: spor Overbygningsskole for: Gjessø Skole 2-3 spor Overbygningsskole for: Gjessø Skole Uden 7. klasse Med 7. klasse 2-3 spor Overbygningsskole for: Gjessø Skole 2-3 spor Overbygningsskole for: Gjessø Skole Udvikling i elevtallet for Frisholm Skole Frisholm Skole 6/7 7/8 8/9 9/1 1/11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 34

36 Funder Skole Funder Skolevej 3 86 Silkeborg Tlf Pr. 5. september 27: Antal elever: 355 Antal klasser: spor Overbygningsskole for: Kragelund Skole 1-2 spor Overbygningsskole for: Kragelund Skole 2-3 spor Modtager alle elever fra Kragelund Skoles distrikt 2-3 spor Modtager alle elever fra Kragelund Skoles distrikt Udvikling i elevtallet for Funder Skole Funder Skole /7 7/8 8/9 9/1 1/11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 35

37 Fårvang Skole Thorsøvej Fårvang Tlf Pr. 5. september 27: Antal elever: 389 Antal klasser: 21 Antal spec.kl.: klasse 1-3 spor 2 specialklasser Overbygningsskole for: Grauballe Skole, Gjern Skole, Sorring Skole og Voel Skole. 1. klasse 1-3 spor 2 specialklasser (eller Ans Skole) Overbygningsskole for: Grauballe Skole, Gjern Skole, Sorring Skole og Voel Skole 6 5 Uden 7. klasse Med 7. klasse. 1. klasse 2-3 spor 2 specialklasser (eller Ans Skole) Overbygningsskole for: Grauballe Skole og Gjern Skole. 1. klasse 2-3 spor 2 specialklasser (eller Ans Skole) Modtager alle elever fra Gjern Skole Overbygningsskole for: Grauballe Skole Udvikling i elevtallet for Fårvang Skole Fårvang Skole /7 7/8 8/9 9/1 1/11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 36

38 Gjern Skole Søndergade Gjern Tlf Pr. 5. september 27: Antal elever: 153 Antal klasser: klasse Overbygningen fortsætter på: Fårvang Skole. 6. klasse Overbygningen fortsætter på: Fårvang Skole Med 7. klasse Uden 7. klasse. 6. klasse Overbygningen fortsætter på: Fårvang Skole Udvikling i elevtallet for Gjern Skole Gjern Skole Gjern Skole nedlægges og eleverne går på Fårvang Skole /7 7/8 8/9 9/1 1/11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 37