Skoleforvaltningsplan 2 (Gældende for årene )

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skoleforvaltningsplan 2 (Gældende for årene 2008-2010)"

Transkript

1 Skoleforvaltningsplan 2 (Gældende for årene )

2 2 Indledning I foråret 2006 blev den første skoleforvaltningsplan udarbejdet. Som led i skolevæsenets kvalitetssikring udarbejdes der hvert andet år en ny skoleforvaltningsplan. Skoleforvaltningsplanen giver ikke et fuldt billede af, hvad der foregår i Skoleforvaltningen, men den beskriver, hvilke særlige indsatsområder og fokusområder Skoleforvaltningen vil koncentrere sig om i den kommende planperiode. Hvor Skoleforvaltningsplan 1 indeholdt en detaljeret beskrivelse af hver enkelt indsats, vil denne skoleforvaltningsplan indeholde korte beskrivelser af afdelingernes indsatser under fælles indsatsområder og afdelingernes fokusområder. De enkelte afdelinger i Skoleforvaltningen har sideløbende udarbejdet mere detaljerede beskrivelser af disse indsatser med angivelse af formål, handlinger, succeskriterier og evalueringstiltag. Skoleforvaltningsplan 1 havde bl.a. til formål at medvirke til at styre Skoleforvaltningens ydelser i retning af skolernes behov i forbindelse med skolevæsenets implementering af Fælles Skolebeskrivelse - Aalborg Kommunes bud på, hvad det vil sige at drive god skole. Skoleforvaltningsplan 2 har et bredere sigte, da den stadig med udgangspunkt i Fælles Skolebeskrivelse skal dække hele Skoleforvaltningens virksomhed. Skoleforvaltningsplan 2 skal bl.a. sikre implementeringen af nationale tiltag og Aalborg Kommunes overordnede politikker, hvoraf Børne- og Ungepolitikken er primær for Skoleforvaltningen. Formålet med skoleforvaltningsplanen er: at sikre, at visionen for Skole- og Kulturforvaltningen fungerer som ramme for Skoleforvaltningens arbejde at sikre sammenhæng mellem indsatser på tværs i Skole- og Kulturforvaltningen at sikre sammenhæng mellem indsatser på tværs i Skoleforvaltningen at være et styringsredskab for Skoleforvaltningen at være et udviklingsværktøj for Skoleforvaltningen at synliggøre Skoleforvaltningens indsatsområder. Indhold i Skoleforvaltningsplan 2 Skoleforvaltningsplan 2 er opbygget således, at rammerne for Skoleforvaltningens indsatser indledningsvis er beskrevet. Rammerne er sammenhængen i skolevæsenet, visionen for Skole- og Kulturforvaltningen, formålet for Skoleforvaltningen, organiseringen af skolevæsenet samt 6 fælles indsatsområder. Desuden er der en status i forhold til indsatserne i Skoleforvaltningsplan 1. Herefter beskrives for hver afdeling i Skoleforvaltningen: Afdelingens arbejdsområde Afdelingens formål Afdelingens indsatser under de 6 fælles indsatsområder Afdelingens egne fokusområder Afsluttende beskrives det, hvordan der fremtidigt arbejdes med Skoleforvaltningsplan 2.

3 3 Sammenhæng i Aalborg Kommunale Skolevæsen Nedenstående model (den fælles mentale model) har Fælles Skolebeskrivelse som centralt skolepolitisk omdrejningspunkt og illustrerer de elementer og faktorer, der i indbyrdes samspil og påvirkning er retningsgivende i Aalborg Kommunale Skolevæsen. Sammenhæng i Aalborg Kommunale Skolevæsen Modellen illustrerer bl.a., hvordan skoleforvaltningsplanens indhold afspejler indholdet i Fælles Skolebeskrivelse, der er omdrejningspunktet i skolevæsenet. Fælles Skolebeskrivelse samler gennem sine temaer de elementer, der har betydning for Skoleforvaltningens ydelser: udefrakommende tiltag som f.eks. ny lovgivning og andre tiltag fra Undervisningsministeriet overordnede politikker i Aalborg Kommune som f.eks. Børne- og Ungepolitikken skoleforvaltningens driftsopgaver kvalitetsrapporterne erfaringerne fra Fælles Skoleudvikling skolernes skoleplaner. Skoleforvaltningsplan Overordnede kommunale politikker Fælles Skoleudvikling Fælles Skolebeskrivelse Driftsopgaver Kvalitetsrapporter Skole/virksomhedsplaner Skoleforvaltningsplan 2 skal sikre sammenhæng mellem de krav, der stilles til skolerne gennem de i modellen illustrerede elementer, og de ydelser, Skoleforvaltningen tilbyder skolerne.

4 4 Vision for Skole- og Kulturforvaltningen For at skabe helhed og sammenhæng mellem de overordnede rammer for den samlede Skole- og Kulturforvaltning og indholdet i skoleforvaltningsplanen tages der udgangspunkt i den vision og de visionspejlemærker, der som en del af projekt Helhed i forvaltningen i fremtiden er gældende for Skole- og Kulturforvaltningen. Visionen for Skole- og Kulturforvaltningen er følgende: Skole- og Kulturforvaltningen arbejder for det lærende, det levende og det nydende menneske i nutidens og fremtidens samfund. De fire visionspejlemærker: Politikerne skaber billeder på fremtiden og beslutter kursen Samspillet med borgerne er vores udgangspunkt og vejen til succes Lederne viser vej og skaber helhed og synergi i Skole- og Kulturforvaltningen Medarbejderne er drivkraften, der skaber forvaltningens resultater Formål for Skoleforvaltningen På baggrund af Skole- og Kulturforvaltningens vision og visionspejlemærker er der udarbejdet et formål for Skoleforvaltningen. Formålet for Skoleforvaltningen er pædagogisk-udviklingsmæssigt og økonomisk-administrativt at inspirere og styrke forvaltningens decentrale enheder at føre tilsyn med driften i forvaltningens decentrale enheder at servicere brugere og borgere at sikre det politiske niveau rådgivning, sparring og udmøntning af beslutninger. for herigennem at opnå en kvalitet i Skoleforvaltningens ydelser, som giver børnene og de unge mulighed for at udvikle sig til selvstændige og livsduelige mennesker, der aktivt kan indgå i et demokratisk samfund i stadig forandring.

5 5 Organisering af Skolevæsenet Aalborg Kommunale Skolevæsen er organisatorisk opbygget på følgende måde: Skoleforvaltningen er opbygget af 5 afdelinger: Administration og Økonomi, Pædagogik og Udvikling, PPR, Den Musiske Skole og Ungdomsskolen. Cheferne i de 5 afdelinger refererer til skolechefen. Cheferne i Pædagogik og Udvikling er områdechefer for de 5 skoleområder, skolerne er organiseret i. Under PPR hører kommunens 6 specialskoler og Hospitalsundervisningen. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) er en kontraktstyret enhed, der ligeledes er tilknyttet Skoleforvaltningen. På grund den særlige status som kontraktstyret er UU uafhængig af Skoleforvaltningen. Skolechef Adm. og Økonomi Pædagogik og Udvikling PPR Musisk skole Nordøst Vest/Nordvest Sydvest Centrum Øst Sydøst 6 specialskoler Ungdomsskole 50 folkeskoler med tilhørende DUS ordning

6 6 Status i forhold til Skoleforvaltningsplan 1 I Skoleforvaltningsplan 1 blev der igangsat 21 indsatser, der dækkede alle temaer i Fælles Skolebeskrivelse. Herunder følger en opfølgning på og statusbeskrivelse af, hvad der siden udarbejdelsen af Skoleforvaltningsplan 1 den 1. april 2006 er sket med disse indsatser. Tema 1: Faglighed Iværksættelse af øget læseindsats Et handlepunkt udledt af kvalitetsrapporten har igangsat et arbejde omkring udarbejdelse af en fælles læsepolitik for Aalborg Kommune. Sideløbende bliver der i øjeblikket uddannet læsevejledere på alle kommunens skoler. Læsevejlederne får til opgave at fungere som ressourcepersoner og inspirere, vejlede og koordinere den enkelte skoles samlede læseindsats. Læsevejlederne forventes at fungere på kommunens skoler fra skoleåret 2009/10. Projektet omkring iværksættelse af øget læseindsats er ikke igangsat som beskrevet, da der ikke som forudsat er kommet en udmelding fra Undervisningsministeriet. Tema 2: Personlig og social udvikling Udarbejdelse af inspirationsmateriale vedrørende elevgruppers udvikling og sociale liv Elevplaner, indholdsplan for DUS og det tilhørende uddannelsesforløb for DUS-medarbejdere understøtter formålet med inspirationsmaterialet at understøtte skolerne i at arbejde bevidst og målrettet med elevernes personlige udvikling og sociale liv. Implementeringen af ovenstående tiltag erstatter det planlagte inspirationsmateriale. Gennemførelse af Projekt Arbejdsro Projekt Arbejdsro er gennemført. De deltagende skoler har evalueret deres projekt, og der er ud fra disse udarbejdet en samlet evalueringsrapport med anbefalinger. Samtidig er der udarbejdet et inspirationsmateriale nyhedsmagasinet Sådan gør vi nr. 3, januar der er udsendt til alle lærere og pædagoger i kommunen.

7 7 Tema 3: Undervisningens organisering Formidling af modeller for undervisningsplaner for enkeltelever eller elevgrupper I 2006 blev det besluttet, at alle elever skal have en elevplan. Derfor er det implementeringen af denne beslutning, der er arbejdet med under dette punkt. Der er i samarbejde med Lærerforeningen udarbejdet mål og rammer for anvendelse af elevplaner i Aalborg Kommune. Der er udarbejdet en guide til arbejdet med elevplaner på den enkelte skole samt elektroniske skabeloner i SkoleIntra. Tema 4: Evaluering Kurser i anvendelsen af udvalgte evalueringsmodeller og metoder Der er udarbejdet et hæfte, der beskriver fagkonsulenternes tilbud om afholdelse af workshops omkring evaluering. Hæftet er udsendt til alle skoler. Der har været rekvireret nogle få kurser, som er gennemført af fagkonsulenterne. Tema 5: Trivsel Udarbejdelse af materialer til brug for trivselsarbejdet Undervisningsmiljøvurderingen er blevet sammenkoblet med mobbehandlingsplanerne, således at resultaterne af undervisningsmiljøvurderingen fra 2008 anvendes som grundlag for udarbejdelsen af nye mobbehandlingsplaner på skolerne. Der er ikke udarbejdet et samlet materiale for alle trivselsfremmende handlinger på skolerne. Der er på 5 skoler i kommunen igangsat et trivselsprojekt, som i løbet af skoleåret 2008/09 skal oparbejde erfaringer med trivselsarbejdet. Disse erfaringer skal bl.a. anvendes til udarbejdelse af inspirationsmateriale til kommunens øvrige skoler. Fra skoleåret 2008/09 ansættes trivselspersoner på alle skoler. Vidensdeling ved skoleskift På baggrund af samtaler med skoleledere i Aalborg Kommune er der udarbejdet en skriftlig redegørelse med krav, opmærksomhedspunkter og ideer til tiltag, der skal lette og kvalificere elevers overgang fra én skole til en anden. Redegørelsen er udsendt til kommunens skoler. Tema 6: Sundhed Koordinering af sundhedsindsatsen Den tværfaglige sundhedsgruppe blev nedsat som planlagt, men på grund af arbejdet med kommunens sundhedspolitik er der dannet en ny sundhedsgruppe, der dækker alle forvaltningsgrene, og som bl.a. har til opgave at koordinere sundhedsindsatsen i forvaltningen og implementere sundhedspolitikken på skolerne. Der er i øjeblikket planer om at igangsætte et pilotprojekt Motion på dagsordenen på 10 skoler i kommunen for efterfølgende at udbrede de bedste erfaringer til kommunens øvrige skoler. Sundhed- og Bæredygtig Udvikling har oprettet en pulje til støtte af etablering/forbedring af udsalgssteder af skolemad eller drikkesystemer. Der er tildelt til 33 skoler. Tema 7: Informationsteknologi Udførelse af Serviceeftersyn af pædagogisk it I samarbejde med 6-byerne er der frembragt en del værktøjer med spørgsmål, som kan bruges til at danne indtryk af kvaliteten af skolernes indsats mht. pædagogisk it. Tidsplanen er skredet, og der har derfor endnu ikke været besøg på skolerne. Skoleledelse og it I samarbejde med de øvrige 6-byer er der udviklet råmateriale til kurser omkring de tre områder: Kommunikation og vidensdeling, It i undervisningen og Love, regler og god praksis vedr. it. Kurserne er endnu ikke gennemført, og det økonomiske grundlag for kurserne er endnu ikke afklaret. Etablering af it-vejlederuddannelse Kurset Pædagogisk it-vejleder er udviklet og kører løbende. Ultimo december 2007 var der uddannet it-vejledere på 9 skoler og yderligere 18 var i gang med uddannelsen. 5 gennemførte ikke uddannelsen. Der skal for at overholde målene uddannes ca. 30 vejledere de kommende år.

8 8 Tema 8: Børn med særlige behov Understøttelse af udviklingen på skolernes kompetencecentre Der blev i juni 2007 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om skolernes kompetencecentre. For at styrke kvaliteten i kompetencecentrenes arbejde har PPR intensiveret rådgivningen i brugen af it-rygsæk som kompenserende specialpædagogisk bistand. Desuden indførte PPR i starten af 2007 en inkluderingspulje, hvor specialundervisningsressourcen til kompetencecentrene udmeldes som en pulje. Den overordnede tankegang med inkluderingspuljen er, at skolerne ved at tilrettelægge en tidlig, fleksibel og kvalificeret indsats, herunder foretage ændringer i normalundervisningen ud fra den enkelte elevs behov, vil kunne mindske antallet af elever, der tages ud af deres normalklasse. På denne måde øges både skolernes rummelighed og elevernes inkludering i normalundervisningen. Tema 9: Tosprogede Udvikling af redskaber til sprogbeskrivelse og individuelle undervisningsplaner for dansk som andetsprog Der er udviklet og afprøvet redskaber til evaluering af tosprogede elevers andetsprogsudvikling. Redskaberne er afprøvet på skolerne og revideret. I øjeblikket arbejder skolerne som planlagt med implementering af brugen af

9 9 redskaberne. Statusskemaerne til beskrivelse af tosprogede børn i DUS er revideret. Skemaerne afprøves i øjeblikket i et antal DUS-ordninger. Fra skoleåret 2008/09 er brug af det reviderede skema obligatorisk. Iværksættelse af uddannelsesvirksomhed for nøglepersoner på skolerne Gennem 3 år har ca. 85 nøglepersoner fra modtageklasser og skolernes kompetencecentre gennemført UCN's grunduddannelse i dansk som andetsprog. Desuden har ca. 25 tosprogede lærere og børnehaveklasseledere gennemført et særligt 3-årigt uddannelsesforløb. Tema 10: DUS - skolens fritidsdel Implementering af indholdsplan for DUS Der er gennemført intro-samtaler om DUS Indholdsplan med alle DUS-ordninger i Aalborg Kommune. Sammenskrivningen af de 37 samtaler i tidligere Aalborg Kommune er i form af et arbejds- og inspirationshæfte udsendt til skolerne. Der er gennemført uddannelsesforløb for alle DUS-medarbejdere i tidligere Aalborg Kommune. I løbet af foråret 2008 er der blevet gennemført uddannelsesforløb for DUS-medarbejdere fra de tidligere Sejlflod, Nibe og Hals Kommuner. Tema 11: Forældrene Den gode klasse Projekt Forældremøde Projektet er gennemført eller i gang på 27 skoler i kommunen. Der er foretaget en evaluering af projektet. Som en videreudvikling af projektet planlægges der i øjeblikket et indskolingsprojekt. Der er en mindre medfinansiering fra PPR, men projektet finansieres primært af de deltagende skoler. Implementering af forældreportalen i SkoleIntra Der afholdes stadig kurser/workshops i brug af ForældreIntra, og flere og flere tager det aktivt i brug. Enkelte skoler fik ikke anskaffet modulet ForældreIntra sammen med den oprindelige anskaffelse af SkoleIntra, men de er nu ved at påbegynde brugen af ForældreIntra. Der er gennemført en undersøgelse af brugen af ForældreIntra, som bearbejdes i løbet af foråret Tema 12: Medarbejdere Udarbejdelse af materiale og tiltag til skolernes uddannelsesplanlægning Uddannelsespolitikken er færdiggjort. Det er beskrevet, hvilken bistand skolerne kan få fra Skoleforvaltningen i forbindelse med arbejdet med uddannelsespolitik og uddannelsesplanlægning. Da skoleplanen er udskudt til 1. januar 2009, er der endnu ikke udarbejdet lokale uddannelsespolitikker. Tema 13: Ledelsen Skoleledelse i Aalborg Kommune Processen omkring revurdering af ledelsesbegrebet i skolevæsenet er i gang. Der er nedsat en arbejdsgruppe, som løbende planlægger og forestår gennemførelsen af processen. Alle skoleledelser har arbejdet med og beskrevet egen teamledelse, og processen omkring udvikling af teamledelserne er stadig i gang. Tema 14: Fysiske rammer Revision af investeringsplan vedrørende fleksible læringsmiljøer I foråret 2007 blev kapaciteten i alle nye skolebygninger i kommunen registreret. Efterfølgende er alle bygninger fra det tidligere Nibe, Sejlflod og Hals Kommuner gennemgået af arkitekter og planlagt ombygget efter principperne for fleksible læringsmiljøer. Udgifterne til disse ombygninger vil i løbet af foråret 2008 blive en del af investeringsplanen for fleksible læringsmiljøer. Der arbejdes stadig med udarbejdelsen af fleksible læringsmiljøer på specialskolerne i kommunen. Udarbejdelse af inspirationsmateriale om fleksible læringsmiljøer I 2006 blev inspirationshæftet omkring fleksible læringsmiljøer udarbejdet og udsendt til alle skoler. Efterfølgende er inspirationshæftet uddelt i de byggeudvalg, der løbende er blevet nedsat. Tema 15: Administration Skoleforvaltningsplan 1 indeholdt ikke temaet Administration, hvorfor der ikke er en status på dette tema. I Fælles Skolebeskrivelse 2, der bliver gældende fra skoleåret 2008/09, er Administration blevet et nyt tema 15. Tema 15 er ligeledes med i Skoleforvaltningsplan 2.

10 10 Fælles indsatsområder i Skoleforvaltningen I Skoleforvaltningsplan 1 havde hver afdeling udvalgt egne indsatsområder. I denne skoleforvaltningsplan er der udvalgt fælles indsatsområder, der gælder på tværs af den samlede Skoleforvaltning med indsatser i de enkelte afdelinger. Afdelingernes bidrag inden for de fælles indsatsområder vil blive koordineret, så der er fokus på, at der specielt på disse områder samarbejdes på tværs i Skoleforvaltningen, i Skole- og Kulturforvaltningen og på tværs af forvaltninger i Aalborg Kommune. De fælles indsatsområder er udvalgt blandt temaerne i Fælles Skolebeskrivelse. Der er for årene udvalgt 6 indsatsområder med temaoverskrifterne: Faglighed, Trivsel, Sundhed, Børn med særlige behov, Tosprogede og Administration. Baggrunden for udvælgelsen af netop disse temaer er beskrevet herunder. Tema 1: Faglighed Fagene som en af vejene til at opfylde folkeskolens formål er til stadighed genstand for forældres og lokal- og landspolitikeres opmærksomhed. Derfor er det bl.a. en opgave for Skoleforvaltningen at følge op på politiske initiativer på området. Undervisningsministeriet og de centrale organisationer har lagt op til at styrke undervisningen i fagene gennem en intensiveret efter- og videreuddannelse i visse fagområder, og ministeriet har taget initiativer vedrørende undervisning i læsning. Derfor gøres der i disse år en særlig videreuddannelsesmæssig indsats på disse områder, samtidig med at faglige vejlederfunktioner etableres, og der arbejdes med strategier til videreudvikling af læseundervisningen i hele folkeskolen. Tema 5: Trivsel Der har den seneste tid i Skoleforvaltningen været særligt fokus på elever, som viser tegn på manglende trivsel, og på elever, som har bekymrende fravær fra undervisningen. Indsatsen på dette område har bl.a. betydet, at der i øjeblikket i samarbejde med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen arbejdes med en ny organisering af hele trivselsindsatsen, og at der fra skoleåret 2008/09 ansættes trivselspersoner på alle skoler. Koordinering og forbedring

11 11 af trivselsindsatsen vil fortsat de kommende år være fælles indsatsområde i Skoleforvaltningen. Tema 6: Sundhed I 2007 blev der vedtaget en sundhedspolitik gældende for Aalborg Kommune. Der arbejdes i øjeblikket med implementering af politikken. Implementeringen af Sundhedspolitikken har afstedkommet igangsættelse af aktiviteter både centralt i forvaltningen og decentralt på skoler og i DUS ordninger. Arbejdet med sundhedspolitikken involverer samarbejde med Sundhed og Bæredygtig Udvikling og på tværs i Skole- og Kulturforvaltningen og vil de kommende år fortsat være et vigtigt indsatsområde. Tema 8: Børn med særlige behov Der er i folkeskolen vedvarende fokus på, hvilke elever der skal kunne inkluderes i normalundervisningen, og hvordan man inkluderer elever med særlige behov. Der er en stadig stigende difference mellem antallet af elever, der kræver specialpædagogisk bistand, og antallet af pladser i specialklasser og på specialskoler. På den baggrund er det vigtigt at se på visitationen til netop specialklasserne og -skolerne. Målet er at realisere skolen for alle elever på den måde, der er bedst for den enkelte elev uanset dennes behov. Som følge af ændringer i Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, er PPR s arbejdsopgaver på småbørnsområdet øget. Der samarbejdes med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen om implementeringen af aftalen om det fremtidige samarbejde på småbørnsområdet. Med fokus på specielt ovennævnte områder er Børn med særlige behov udvalgt som fælles indsatsområde i Skoleforvaltningen. Tema 9: Tosprogede Flere undersøgelser viser, at tosprogede elevers læsefærdigheder er markant dårligere end etsprogede danske elevers. F.eks. forlader ca. halvdelen af de tosprogede elever skolen uden funktionelle læsekompetencer, og tosprogede har langt større frafald på ungdomsuddannelserne. Forbedring af tosprogede elevers skoleresultater er derfor et vigtigt udviklingsområde for Skoleforvaltningen.

12 12 I Aalborg arbejdes der efter en tokulturel model, hvor der er afsat ressourcer til tosprogede lærere og pædagoger. For at sikre optimalt udbytte af de investerede ressourcer i den praktiske hverdag i skolen, er konstant optimering af den tokulturelle model i fokus nu og i de kommende år. En ny bekendtgørelse på området betyder desuden, at dansk som andetsprog skal indtænkes som dimension i undervisningen i alle fag, hvilket sammen med ovenstående fakta har betydet, at tosprogede er udvalgt som fælles indsatsområde i Skoleforvaltningen. 15 vedrørende administration. Temaet beskriver skolernes administrative og økonomiske aspekter, således at begrebet at holde skole bliver belyst i sin fulde bredde. Som konsekvens heraf er dette tema udvalgt som fælles indsatsområde i Skoleforvaltningen. Samtidig med de fælles indsatsområder arbejder hver afdeling med egne fokusområder. De konkrete indsatser og fokusområder er beskrevet i de følgende afsnit om de enkelte afdelinger. Tema 15: Administration Fælles Skolebeskrivelse er blevet suppleret med beskrivelser af et nyt tema

13 13 Administration og Økonomi Administration og Økonomi varetager den overordnede økonomi for skolesektoren. Der udarbejdes budgetter og regnskaber såvel for forvaltningen som for de decentrale enheder. Der gennemføres løbende opfølgning, ligesom der udarbejdes analyser, nøgletal, statistikker m.v. Administration og Økonomi varetager den overordnede administration af skolevæsenet, herunder opgaver som elevadministration, elevtransport, administration af DUS, normeringsstyring, mellemkommunale aftaler m.v. Formål for Administration og Økonomi forvaltningens decentrale enheder skal opleve en kompetent rådgiver og sparringspartner, der kan støtte enhederne i deres opgaveløsning afdelingen arbejder for at sikre og føre tilsyn med, at de decentrale enheder kender og følger administrative regler borgerne skal opleve, at de får en kompetent og uvildig rådgivning og vejledning, der gør dem i stand til at benytte de tilbud og valgmuligheder, kommunen stiller til rådighed kommunens leverandører skal opleve en kompetent, uvildig og smidig samarbejdspartner afdelingen vil sikre, at myndighedsopgaver løses i henhold til lovgivning og byrådsbeslutninger interne samarbejdspartnere såvel i egen forvaltning som i andre forvaltninger skal opleve en kompetent og samarbejdsvillig partner, der vil arbejde for den bedst mulige løsning for den samlede kommune afdelingen vil arbejde for at leve op til intentionerne i Helhed i forvaltningen det er målet, at udmeldte frister for sagsbehandling på de forskellige serviceområder overholdes alle i afdelingen vil arbejde for et godt socialt og fagligt miljø det skal være attraktivt at arbejde i afdelingen, så der altid kan tiltrækkes kvalificerede medarbejdere. Fælles indsatsområder Tema 15. Administration videreudvikle styringsmodeller for de decentrale enheder. Styringsmodellerne skal hjælpe til at forenkle budgetstyringen videreudvikle de digitale informationssystemer, således der altid findes relevant digital vejledning til de decentrale enheder udbyde kurser, der skal være med til at udvikle de decentrale enheders kompetencer på det administrative og økonomiske område udvikle afdelingens bidrag til forvaltningens samlede ledelsesinformation. Afdelingens fokusområder hvert år at lave kurser for skoleledelser i økonomi, personalejura og forvaltningsjura kurser for skolesekretærer: Spotkurser, værktøjskurser introduktionsforløb for nye skolesekretærer arbejde aktivt for at bidrage til at udvikle skolesekretærernes netværk afholde seminar for skolesekretærerne hvert andet år administrativt introduktionsforløb til nye DUS-ledere videreudvikle afdelingens kontakt til DUS-ledere tilsynsbesøg på samtlige skoler (inklusiv DUS) i løbet af en 2-årig periode etablere kørselskontor indføre Elektronisk Sagsbehandlingssystem i skolesektoren.

14 14 Pædagogik og Udvikling obligatoriske fag aktiviteter, der understøtter anden undervisning. Aktiviteterne omfatter bl.a. emnerne miljø, biologi, geografi, historie og færdsel. Skolernes Dramacenter har til formål at støtte og fremme dramaaktiviteter i tværfaglige sammenhænge og dermed fremme den praktisk-musiske dimension. Pædagogisk it-team (PITT) har til formål at inspirere, udvikle og støtte brugen af it til pædagogiske formål på skolerne i Aalborg. Pædagogik og Udvikling har bl.a. til opgave at være et serviceorgan for skolernes ledelse og pædagogiske personale. Pædagogik og Udvikling inspirerer og vejleder i relation til den daglige undervisning, fritidstilbud og folkeskolens krav og intentioner. En væsentlig opgave er at understøtte den pædagogiske udvikling på folkeskolerne i Aalborg Kommune. Det pædagogiske udviklingsarbejde er organiseret under betegnelsen Fælles Skoleudvikling. Skolevæsenets overordnede politikker udarbejdes og implementeres af Pædagogik og Udvikling. Desuden foregår kvalitetssikring af folkeskolerne, udarbejdelse af prognoser, ledelsesinformation, analyser og indberetninger i afdelingen. SSP- og trivselsarbejdet er ligeledes placeret i Pædagogik og Udvikling. Pædagogik og Udvikling står for introduktion af nye lærere og skoleledere samt planlægning og koordinering af dele af efter- og videreuddannelsen for ledere, lærere og pædagoger. Afdelingen bistår skolerne med organisationsudvikling og arbejder med skolernes arbejds- og undervisningsmiljø. Derudover er der til afdelingen knyttet en række tjenester, der står til rådighed for skolerne: Pædagogisk MedieCenter varetager bl.a. administration, planlægning og ledelse af alle opgaver, der vedrører kommunens fælles, sammenhængende skolebibliotekssystem. Skoletjenesten tilbyder inden for de Formål for Pædagogik og Udvikling Formålet for Pædagogik og Udvikling er med udgangspunkt i Skoleforvaltningens formål at fremme kvalitet og udvikling i undervisnings- og skolefritidstilbud til støtte for elevernes læring og udvikling. Fælles indsatsområder Tema 1. Faglighed understøtte skolernes arbejde med læsning. Tema 5. Trivsel dropout fremme trivsel, reducere fravær og kvalificere/intensivere indsatsen for truede børn og unge, bl.a. gennem ansættelse af trivselspersoner på kommunens skoler. Tema 6. Sundhed implementering af Aalborg Kommunes Sundhedspolitik. Tema 15. Administration udvikle afdelingens bidrag til forvaltningens samlede ledelsesinformation. Afdelingens fokusområder skolernes anvendelse af SkoleIntra it-kompetenceudvikling hos decentrale medarbejdere information, kommunikation og opgavefordeling i afdelingen implementering af Børne- og Ungepolitikken udvikling inden for det pædagogiske område analysere/drøfte konsulentopgaver analysere/drøfte løsningen af områdeopgaven set fra ledelses- og medarbejderside.

15 15 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) PPR er en tværfaglig organisation, der giver råd og vejledning omkring børn og unge med særlige behov. Det indebærer blandt andet, at PPR etablerer den nødvendige specialundervisning, støtte til tosprogede børn og støtte i skolefritidsordninger (DUS). I arbejdet med børn og unge samarbejder PPR bl.a. med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Ved PPR er der ansat psykologer, socialrådgivere, skolekonsulenter, ergoterapeuter, tale/hørepædagoger samt AKT-lærere og pædagoger til særlige opgaver som f.eks. arbejde med børn med adfærds-, kontakt- og trivselsproblemer og legetek. Til varetagelse af administrative opgaver er der ansat sekretærer. Det er PPR s opgave i samarbejde med forældrene og de professionelle omkring børnene at søge at nå til en forståelse af pædagogiske og psykologiske problemstillinger omkring børn i forskellige former for vanskeligheder foretage en pædagogisk-psykologisk vurdering af problemstillingen bl.a. set i relation til børns sociale kontekst på skoler og institutioner rådgive og vejlede børn, forældre, skoler/dus og evt. andre institutioner, herunder eventuelt formidle kontakt til andre instanser, der kan være til hjælp. Formål for PPR at PPR er den organisation i Aalborg Kommune, hvor børn, forældre og fagfolk naturligt søger råd om almen- og specialpædagogiske og psykologiske problemstillinger at PPR stedse er en væsentlig aktør for udviklingen af det samlede skolevæsen som et vækstforum for alle børn uanset behov at PPR sammen med skolerne udvikler pædagogiske metoder og indsatser, der bevirker, at langt flere børn vil kunne tilbydes et optimalt og målrettet undervisningstilbud på egen distriktsskole at PPR aktivt via en række forskellige eksisterende indsatser og nye projekter medvirker til at realisere skolen for alle at PPR tager initiativer, agerer og rådgiver ud fra, at alle børn med særlige behov bør tilbydes relevante og optimale udviklingsmuligheder at PPR tager initiativer, agerer og rådgiver ud fra, at alle tosprogede børn, der endnu ikke mestrer det danske sprog, bør tilbydes relevante og optimale udviklingsmuligheder at PPR er en synlig aktør på småbørnsområdet. Fælles indsatsområder Tema 8. Børn med særlige behov visitation til specialpædagogisk og socialpædagogisk bistand øge inkludering bl.a. gennem afprøvning af PALS- og LP-modellen på udvalgte skoler. Tema 9. Tosprogede tokulturelle klasser Øgning af kvaliteten i de tokulturelle klasser, når det gælder organisering, visitation, kurser og fyraftensmøder samt udvikling af metoder til brug i undervisningen og skole-hjem-samarbejdet i tokulturelle klasser. Udvikling af principper og procedurer for tilrettelæggelsen af undervisningen. Afdelingens fokusområder småbørnsområdet harmonisering af aftaler vedr. førskolebørn mellem PPR og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen kompenserende specialundervisning for voksne den 3-årige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

16 16 Den Musiske Skole Den Musiske Skole er en institution under Aalborg Skolevæsen med en selvstændig bestyrelse. Den Musiske Skole tilbyder undervisning inden for musik, drama og billedkunst for børn og unge i Aalborg Kommune. Den Musiske Skole tilbyder musikundervisning i alle fag og på alle skoler. Undervisningen omfatter musikalsk legestue, sang, spil og bevægelse, instrumental forskole samt instrumentalundervisning og sammenspil. Elever fra 2. klasse og opefter tilbydes undervisning i billedkunst og drama. Billedkunstundervisningen omfatter tegning, maling, grafik, collage, skulptur og billedanalyse. Dramaundervisningen omfatter bl.a. mime, masker, teatersport, små rollespil, dans og musik. Udover undervisningen på kommunens folkeskoler tilbyder Den Musiske Skole en bred vifte af centrale tilbud til videregående elever. Formål for Den Musiske Skole Den Musiske Skole arbejder for at skolen indtager en central plads, når det gælder børnenes og de unges møde med musik, billedkunst og drama at sætte eleverne i centrum at formidle undervisning på højt fagligt og pædagogisk niveau at samarbejdet med hjemmene præges af et levende og udviklende samspil omkring eleverne og deres undervisning at tilrettelæggelsen af aktiviteterne foregår i et brugerorienteret samarbejdsmiljø, hvor man er åben over for forældrenes, skolernes og lokalområdernes ønsker at være sig sin rolle som både skole og serviceorgan bevidst at være omstillings- og tilpasningsparat i forhold til tidens behov og krav. bredt perspektiv. At igangsætte konkrete initiativer centralt og decentralt til at understøtte talentudviklingen. At videreføre og udbygge vores meget brede tilbud til børnehaver o.lign. At igangsætte samarbejdsprojekter med DUSordningerne Stor fælles oplevelse: At styrke samarbejdet på tværs af faggrænserne i Den Musiske Skole og at fremskaffe det økonomiske grundlag for at kunne løfte en sådan opgave En fælles kulturskole i Aalborg: Vi skal gennem samarbejde med andre kulturinstitutioner sikre, at børne- og ungekulturen i Aalborg styrkes. Gennem et øget samarbejde med bl.a. Aalborg Musikskole skal uhensigtsmæssige snitflader udviskes. Afdelingens fokusområder Organisationsudvikling: At fastholde og udbygge den organisationsudvikling, der er igangsat, dels i ledelsen, dels i forhold til medarbejderne og samarbejdspartnerne. Fortsat at arbejde målrettet inden for de givne økonomiske ressourcer, således at de opstillede organisatoriske mål kan nås. Fælles indsatsområder Tema 1. Faglighed Kvalitet: At arbejde målrettet mod en fælles forståelse af talentpleje i et meget

17 17 Ungdomsskolen Aalborg Ungdomsskole udøver sin driftsmæssige virksomhed på grundlag af en politisk vedtaget toårig virksomhedsplan. Den almene ungdomsskole og ungdomsklubberne omfatter ungdomsklubber, juniorklubber, miniklubber og ungdomsskolehold. Under den almene ungdomsskole findes endvidere tværgående centrale tiltag som eksempelvis knallertskole, adventurelinje samt diverse sundhedstiltag. Ungdomsskolens ungdomshuse er tværgående muligheder for de unge med udgangspunkt i de unges kultur og ungdomsliv. Skolen i Enggårdsgade (SiE) er et skoletilbud til unge, som ønsker at tage klasse på en skole, som kombinerer teoretisk undervisning med værkstedsundervisning. I samme bygningskompleks har Ungdomsskolen endvidere heltidsundervisning, som er et skoletilbud til unge fra klasse henvist af PPR. Ungdomsskolen koordinerer desuden indsatsen for årige unge med anden etnisk baggrund. Omdrejningspunktet for denne indsats er Afdelingen for tosprogede unge. Herudover dækker indsatsen unge, som deltager i undervisning på forskellige skoler og ungdomsuddannelser i Aalborg. Aalborg Ungdomsskolens målsætninger ungdomsskolen skal i al sin virksomhed dyrke visionen og stræbe efter optimal kvalitet ungdomsskolen skal styrke og udvikle unges personlige, sociale og faglige kompetencer ungdomsskolen skal gennem aktiv inddragelse medvirke til at give unge en forståelse af demokrati og medbestemmelse ungdomsskolen skal være lokalt forankret og forebyggende i forhold til aktuelle problemstillinger på ungeområdet ungdomsskolen skal udfordre og udvikle unge til at indgå i forpligtende fællesskaber ungdomsskolen skal styrke det interne samarbejde med henblik på at sikre en sammenhængende organisation ungdomsskolen skal understøtte og udvikle innovative rum og processer ungdomsskolen skal give unge rum og mulighed for at være aktive kulturproducenter og give de unge erfaringer med kulturlivet ungdomsskolen skal være aktiv og udfarende omkring etablering af tværgående netværk med henblik på at sikre en optimal løsning af opgaverne på ungeområdet. Fælles indsatsområder Tema 1. Faglighed udarbejdelse af strategisk oplæg omkring ungdomsskolens aktive og kvalitative medvirken til at opnå målsætningen om, at 95% af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse i Tema 6. Sundhed med det formål at optimere ungdomsskolens indsats over for overvægtige unge udarbejdes der et sammenhængende strategioplæg, som angiver, hvilke tiltag ungdomsskolen tager på området. Tema 8. Børn med særlige behov den overordnede netværkspolitik for Ungdomsskolen suppleres med en afdelingsbaseret handle/mødeplan, som forelægges i Ungdomsskolens ledergruppe en gang årligt med henblik på koordinering og sparring. Tema 9. Tosprogede der udarbejdes et for planperioden gældende strateginotat, som skal sikre en optimering af integration gennem den almene ungdomsskole, klubber og ungdomshuse i samspil med Afdelingen for tosprogede unge. Afdelingens fokusområder med henblik på at inkludere unge i fremtidens demokratiske fællesskab afvikler Ungdomsskolen arrangementerne Unge På Tinge i forlængelse af Aalborg Kommunes Børne- og Ungepolitik har Ungdomsskolen vedtaget følgende 5 politikområder: Inkludering Omverdensforståelse Miljø & Bæredygtighed Sundhed & Trivsel Netværk, Nærhed & Nærvær.

18 18 Center for Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) UU-Aalborg er organisatorisk en kontraktstyret enhed under Skole- og Kulturforvaltningen. Kontraktstyringen betyder i praksis, at ansvaret for Ungdommens Uddannelsesvejledning er placeret hos centerlederen i UU-Aalborg. Centerlederen refererer til skolechefen. I loven omhandlende vejledning om valg af uddannelse og erhverv er det centralt, at vejledningen skal være uafhængig af sektor- og institutionsinteresser. UU-Aalborg er et vejledningscenter for alle unge mellem 12 og 25 år i Aalborg, Rebild og Læsø kommuner. Der er ansat vejledere, som tilbyder vejledning om uddannelse og erhverv. Vejledningen tager udgangspunkt i den enkelte unges egne ønsker, behov og kompetencer. UU-Aalborgs arbejde er underlagt alle sædvanlige regelsæt, kontroller og tilsyn, som i øvrigt gælder i Skole- og Kulturforvaltningen, herunder ledelsestilsyn, tilsyn fra Intern Revision og tilsyn fra kommunens eksterne revision. UU- Aalborg kan indgå samarbejdsaftaler med såvel kommunale som eksterne samarbejdsparter om vejledningsrelateret samarbejde. Formål for Center for Ungdommens Uddannelsesvejledning at tilbyde vejledning til forskellige målgrupper efter deres behov at sikre en uafhængig, professionel og brugerrettet vejledning at give tilbud om vejledning så tæt på den vejledningssøgende som muligt at etablere vejledning i samarbejde med og i tilknytning til det lokale arbejdsmarked og lokale uddannelsestilbud at sikre en løbende kvalitetsvurdering og kvalitetsudvikling i vejledningsindsatsen at sikre et synligt, lettilgængeligt, overskueligt og sammenhængende vejledningssystem.

19 19 Det videre arbejde med skoleforvaltningsplanen Nu hvor Skoleforvaltningsplan 2 er udarbejdet, starter implementeringen af planen. I den to-årige periode, hvor denne forvaltningsplan er gældende, arbejder afdelingerne med både de fælles indsatsområder for Skoleforvaltningen og afdelingernes egne fokusområder. Indsatser under både de fælles indsatsområder og afdelingernes fokusområder, der i overskriftsform er beskrevet i skoleforvaltningsplanen, beskrives i de enkelte afdelinger, så formål, handlinger og plan for evaluering er beskrevet for hver enkelt indsats. Hver afdeling er ansvarlig for gennemførelsen af egne planlagte indsatser, men det sikres samtidig, at indsatserne under de fælles indsatsområder koordineres på tværs, både internt i Skoleforvaltningen og i forhold til samarbejdspartnere som Kultur og Fritid og andre forvaltninger i Aalborg Kommune. Selvom Skoleforvaltningsplan 2 vil blive styrende for Skoleforvaltningens virksomhed de kommende år, er det vigtigt at være opmærksom på, at folkeskolen hele tiden er i forandring, og at der løbende foretages nationale og lokale politiske tiltag omkring folkeskolen, der kræver handling i Skoleforvaltningen. Derfor vil skoleforvaltningsplanen være dynamisk, og der vil løbende ske ændringer i de beskrevne indsatser. Samtidig vil nye indsatser komme til. Disse ændringer vil ikke blive beskrevet løbende i denne skoleforvaltningsplan, men vil indgå i statusbeskrivelsen i Skoleforvaltningsplan 3, der bliver udarbejdet i 2010.

20 Skole- og Kulturforvaltningen Godthåbsgade Nørresundby Tlf Fax daks.dk skole-kultur@aalborg.dk 2008

Indledning. Formålet med Skoleafdelingens virksomhedsplan er:

Indledning. Formålet med Skoleafdelingens virksomhedsplan er: 1 Indledning I foråret 2006 blev den første virksomhedsplan for Skoleafdelingen udarbejdet. Som led i skolevæsenets kvalitetssikring arbejdes der løbende på virksomhedsplanen. Virksomhedsplanen for Skoleafdelingen

Læs mere

Organisationsstruktur i Aalborg Skolevæsen

Organisationsstruktur i Aalborg Skolevæsen Skoleforvaltningen Oktober 2006 Organisationsstruktur i Aalborg Skolevæsen Aalborg Skolevæsen bliver efter kommunesammenlægningen landets 3. største. Det er stadig intentionen, at skolevæsenet skal være

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Fælles Skolebeskrivelse

Fælles Skolebeskrivelse Mellervangskolen Fælles Skolebeskrivelse "Fælles Skolebeskrivelse" er opsamlingen på de seneste års erfaringer fra handleplaner, udviklingsarbejder og rummelighedsindsatsen. Skolebeskrivelsen gør det klart,

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået. Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

PPR s udviklingsstrategi - kommissorium

PPR s udviklingsstrategi - kommissorium PPR s udviklings - kommissorium Baggrund Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en tværfagligt sammensat organisation bestående af psykologer, talepædagoger, konsulenter, fysio-/ergoterapeuter, socialrådgivere

Læs mere

Udviklingsaftale for Dagtilbudsområdet

Udviklingsaftale for Dagtilbudsområdet Dagtilbudsområdet Udviklingsaftale 2014-2015 Center for Dagtilbud og Kultur Udviklingsaftale for Dagtilbudsområdet 2014-2015 1 Side 2 / 6 Indledning Denne udviklingsaftale er indgået mellem Chefen for

Læs mere

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af trivsel

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af trivsel Punkt 5. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af trivsel 2017-058284 Skoleforvaltningen indstiller, at orienteres, drøfter og tilkendegiver i hvilket omfang, konklusionerne skal indgå i det videre arbejde

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Skolestrategi juni 2014

Skolestrategi juni 2014 Børne- og Kulturforvaltningen Næstved Kommune Skolestrategi 2011 - juni 2014 Indledning Skolestrategien skal tydeliggøre sammenhæng, helhed og retning for skolevæsenets udvikling i Næstved kommune frem

Læs mere

Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen.

Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen. Punkt 9. Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen. 2014-12345. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalget, orientering om de centrale udviklingspuljer Fælles Skoleudvikling

Læs mere

Fælles Skoleudvikling

Fælles Skoleudvikling Fælles Skoleudvikling 2007 2 Fælles Skoleudvikling Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Illustrationer: Henning Aardestrup Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Trykt på svanemærket papir Redaktion: Funktions-

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at

Læs mere

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Resultatkontrakt for Næsby Skole Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Glostrup Kommune. Mødeaktivitet for 48 lærere (6 møder á 1 time) (team med opstart i år 1): 288 timer á 256 kr.

Glostrup Kommune. Mødeaktivitet for 48 lærere (6 møder á 1 time) (team med opstart i år 1): 288 timer á 256 kr. Glostrup Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Rådhusparken 1 2600 Glostrup Tlf.: 43 23 64 93 Fax: 43 23 65 39 Ansøgningsskema vedr. udviklings- og forsøgsarbejder på skoleområdet (hovedansøgningsfrist

Læs mere

Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version

Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version 21.11.2011 1. Indledning Indeværende handleplan er den indledende skitse omkring ungeindsatsen med særligt fokus på tematikker opsat på mål og målopfyldelse.

Læs mere

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Fælles Skolebeskrivelse

Fælles Skolebeskrivelse Filstedvejens Skole Fælles Skolebeskrivelse "Fælles Skolebeskrivelse" er opsamlingen på de seneste års erfaringer fra handleplaner, udviklingsarbejder og rummelighedsindsatsen. Skolebeskrivelsen gør det

Læs mere

Indstilling. Ny plan for fritids- og. ungdomsskoleområdet. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016

Indstilling. Ny plan for fritids- og. ungdomsskoleområdet. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016 Ny plan for fritids- og ungdomsskoleområdet Planen for fritids- og ungdomsskoleområdet giver retningen for en videreudvikling

Læs mere

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af kompetenceudvikling

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af kompetenceudvikling Punkt 3. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af kompetenceudvikling 2017-058284 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaet og tilkendegiver i hvilket omfang handlemuligheder

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

PPR Aalborgs organisering og opgaver

PPR Aalborgs organisering og opgaver Click here to enter text. PPR Aalborgs organsiering og opgaver 12. september 2013 Sagsnr./Dok.nr. 2013-32826 / 2013-285150 PPR Aalborgs organisering og opgaver PPR Aalborg er en tværfaglig organisation,

Læs mere

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Terndrup Skole og SFO

Terndrup Skole og SFO Kontrakt 2013-14 Terndrup Skole og SFO Terndrup Halvej 1 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.

Læs mere

Serviceudgifter Skoler 2.163,2-234, , ,8-218, ,8-17,6 Administration 36,8-0,5 36,3 38,1-0,4 37,7-1,4

Serviceudgifter Skoler 2.163,2-234, , ,8-218, ,8-17,6 Administration 36,8-0,5 36,3 38,1-0,4 37,7-1,4 Drifts- og anlægsregnskab for - sektoropdelt Beløb i mio. kr. Drift Regnskab Korrigeret Afvigelse Udgift Indtægt Netto Udgift Indtægt Netto Netto Skoler 2.163,2-234,0 1.929,2 2.164,8-218,0 1.946,8-17,6

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal

Læs mere

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 1. Mål for grundskoleindsatsen i 2011: 97 % af eleverne fra grundskolen eller 10 klasse bliver tilmeldt og påbegynder en ungdomsuddannelse

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Sprogcenter

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Sprogcenter Den digit@le Digitaliseringsstrategi Vejle 2011-2015 Sprogcenter Ungdomsskolen CSV Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Mission... 2 3. Vision... 2 4. Fokusområder... 2 4.1 Helhed... 2 4.2 Udvikling...

Læs mere

Kvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :

Kvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at : kolens navn: Dybkær pecialskole Pædagogiske processer: kolens værdigrundlag/målsætning: Vision og mål Kvalitetsrapport $ kolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Dybkær pecialskole giver et individuelt

Læs mere

Skolepolitik

Skolepolitik Trivsel Rammer Læring Ansvar Børn og Ungdom April 2008 Indhold Indledning... 3 Trivsel... 6 Læring... 8 Ansvar... 9 Rammer... 10 Fra politik til handling... 11 Bilag: Idékatalog... 12 2 Indledning Rebild

Læs mere

Den sammenhængende Ungeindsats i Aalborg Kommune pr. 1. august 2019

Den sammenhængende Ungeindsats i Aalborg Kommune pr. 1. august 2019 Den sammenhængende Ungeindsats i Aalborg Kommune pr. 1. august 2019 Nedenfor beskrives kort baggrund, formål, målgruppe, nye indsatser og organisering af den sammenhængende ungeindsats i Aalborg Kommune.

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Regeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion

Regeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion Regeringen og kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion Regeringen og har i Aftalen om kommunernes økonomi for 2013 aftalt, at der skal ske en årlig afrapportering af status

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE

BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE 1 BØRN OG UNGE ORGANISATIONSESKRIVELSE INDHOLD Børn og Unge - Helt grundlæggende... 4 Sådan er Børn og Unge opbygget... 5 Tæt på de tre centre... 7 Det politiske perspektiv...

Læs mere

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er: Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem

Læs mere

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Skolen skal udvikle kompetencer hos børnene, som sætter dem i stand til at håndtere

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Workshop Behovstilpassede ydelser skoler og PPR. Ressourcer og ydelser

Workshop Behovstilpassede ydelser skoler og PPR. Ressourcer og ydelser Workshop Behovstilpassede ydelser skoler og PPR Ressourcer og ydelser Workshoppens indhold 1. Faktaboks 2. Et historisk rids 3. Aktuel praksis omkring Gensidige forventningsafstemninger 4. Konkrete eksempler

Læs mere

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Oplæg d. 03. 01. 2012 Kontrakt 2013-14 Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger

Læs mere

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere

Læs mere

Grundlag for udarbejdelse af kvalitetsrapport. - i Mariagerfjord kommune

Grundlag for udarbejdelse af kvalitetsrapport. - i Mariagerfjord kommune Grundlag for udarbejdelse af kvalitetsrapport - i Mariagerfjord kommune Organisation vedr. udarbejdelse af kvalitetsrapporten kommunalbestyrelsen Skolechef og skole-fagenheden kvalitetsgruppen Organisationen

Læs mere

VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER

VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE 26. SEPTEMBER 2018 Notatet omhandler: Notatet er udarbejdet

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde

Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde Børne- og Ungdomsforvaltningen Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde for skoler, KKFO, klynger, fritidsklubber, fritidstilbud, institutioner i klynger. FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen

Læs mere

Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010

Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 Driftsresultaterne er opdelt i forskellige typer af resultater: Bruger- og borgerresultater Medarbejderresultater Samfundsresultater Resultater i forhold

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og

Læs mere

Vejen til. Fremtidens skole. i Skanderborg Kommune

Vejen til. Fremtidens skole. i Skanderborg Kommune Vejen til Fremtidens skole i Skanderborg Kommune Forord Indledning Politiske visioner Indsa Sammenhængende børnepolitik Vejen til fremtidens skole i Skanderborg Kommune tager udgangspunkt i den politiske

Læs mere

GRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016

GRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016 SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET

Læs mere

Redegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde

Redegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde Børne- og Ungdomsforvaltningen Ledelsessekretariatet NOTAT 10. marts 2006 Redegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde den 9. december 2005 vedrørende Den selvstændige skole Grupperne 1.

Læs mere

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning Punkt 4. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning 2018-019018 Skoleforvaltningen indstiller, at orienteres, drøfter og tilkendegiver i hvilket omfang, konklusionerne skal indgå i

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser for Klub Dragør

Mål- og indholdsbeskrivelser for Klub Dragør Mål- og indholdsbeskrivelser for Klub Dragør Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den XX.XX.XXXX 1 Indhold 1. Lovgivning og politik...3 1.1 Lokalpolitiske beslutninger...4 2. Struktur og rammer for Klub Dragør...5

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status

Læs mere

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund Punkt 3. Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund 2016-008853 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender,

Læs mere

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

UDKAST. Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri. Indgået dato

UDKAST. Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri. Indgået dato UDKAST Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri Indgået dato Indhold i partnerskabsaftalen: 1. Aftalens parter... 3 2. Formål... 3 3. Visioner for partnerskabet...

Læs mere

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard

Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard 26. marts 2013 1 Norddjurs Familieundervisning Det overordnede formål med Norddjurs Familieundervisning er - i et aktivt samarbejde med forældre og skole

Læs mere