Evalueringsrapport Professionsbachelor i offentlig administration

Transkript

1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Evalueringsrapport Professionsbachelor i offentlig administration April 2017

2 Evalueringsrapport Professionsbachelor i offentlig administration Indhold 1. Vurderinger og anbefalinger Kriterium 1: Videngrundlag Kriterium 2: Mål for læringsudbytte Kriterium 3: Tilrettelæggelse og gennemførelse Kriterium 4: Kvalitetssikring og udvikling Høring og høringssvar Evalueringspanelet Om uddannelsen Grundoplysninger om udbuddet Uddannelsens mål for læringsudbytte Uddannelsens opbygning Om evaluering af hele uddannelser Evalueringens genstandsfelt Vurderingsgrundlaget Redegørelsen Panelets møde med uddannelsen Evalueringsrapporten og opfølgning Kriterierne for evalueringen Kriterium 1: Videngrundlag Fagligt miljø Prioriteringer af videnaktiviteter De studerende kontakt med videngrundlaget Kriterium 2: Mål for læringsudbytte sikring af uddannelsens struktur og planlægning Mål for læringsudbytte Sammenhæng mellem uddannelsens struktur, læringsmål, og adgangsgrundlag set i forhold til målene for læringsudbytte Kriterium 3: Tilrettelæggelse og gennemførelse Tilrettelæggelse som et fuldtidsstudium Gennemførelse og frafald Kvalitet i undervisningens gennemførelse Udlandsophold Undervisningen på uddannelsen er pædagogisk kvalificeret Klinisk undervisning / praktik Kriterium 4: Kvalitetssikring og udvikling Studenterevalueringer Faciliteter Praktik undervisning Ophold uden for uddannelen... 26

3 Evalueringsrapport Professionsbachelor i offentlig administration 8. Høringssvar fra uddannelsen Dokumentation fremlagt... 28

4 1. Vurderinger og anbefalinger Det er panelets vurdering, at University College Lillebælts (herefter UCL) udbud af uddannelse til professionsbachelor i offentlig administration samlet set på de fire kriterier, har en uddannelsesfaglig kvalitet. Det fremadrettede perspektiv med en række planlagte initiativer gør, at uddannelsen har signaler om forbedring af den uddannelsesfaglige kvalitet, og der er planlagt gode tiltag for at rette op på kvaliteten i uddannelsen. Det foreliggende materiale bærer præg af en fragmenteret tilrettelæggelse, og der er relevante tiltag i retning af men endnu ikke dokumentation for - systematisk opfølgning på blandt andet kvalitetssikring af uddannelsen. Panelet har opstillet en række af anbefalinger til styrkelse af den uddannelsesfaglige kvalitet på de fire kriterier. 1.1 Kriterium 1: Videngrundlag Panelets vurderer, at uddannelsen er baseret på ny viden, og de fastansatte undervisere samlet set er kvalificerede til at undervise på uddannelsen. Underviserne er tilknyttet vidensaktiviteter, der gør, at uddannelsen er baseret på et relevant videngrundlag. Alle fastansatte undervisere er involveret i tilrettelæggelsen af undervisningen. Antallet af undervisere er lille i forhold til de fagområder, der skal dækkes, og uddannelsen gør derfor også brug af eksterne timelærere. Mange af de faste undervisere er forholdsvis nyansatte, hvorfor fokus på praksis i den valgte prioritering af vidensaktiviteter forekommer relevant. Det er panelets vurdering, at de studerende generelt har adgang til det faglige miljø på uddannelsen og til de aktiviteter, der knytter hertil. Panelet har dog en opmærksomhed på, at det kan forekomme tilfældigt, hvordan de studerende har adgang til et nyt teoretisk videngrundlag. Her har panelet en særlig opmærksomhed på den anvendte litteratur i de litteraturlister, der er fremlagt via cases. Panelet anbefaler, at også eksterne timelæreres kvalifikationer og vidensaktiviteter dokumenteres. En anden anbefaling er, at der i de fremadrettede vidensaktiviteter og særligt i forhold til videnaktiviteter om praksis og professionen fokuseres på videnfelter, der kan styrke undervisernes viden om professionsbachelorers opgaver og professionsidentitet i praksis. Sluttelig anbefaler panelet, at uddannelsen foretager en revision af læringsplaner med henblik på opdatering af litteraturlister til det seneste nye. 1.2 Kriterium 2: Mål for læringsudbytte Panelet har ikke forholdt sig til uddannelsens struktur og læringsmål, da disse for de obligatoriske fags vedkommende er fastsat i national studieordning. Panelet vurderer, at de lokale udbud af valgmoduler er varieret i forhold til læringsmål for uddannelsen. Panelet vurderer også, at uddannelsen bygger videre på adgangsgrundlaget til uddannelsen, og der stilles en række studiestøttende muligheder til rådighed for de studerende. 4

5 1.3 Kriterium 3: Tilrettelæggelse og gennemførelse Panelet konstaterer, at antallet af studerende, der bruger over 35 timer pr. uge er lavt, og uddannelsen har en udfordring med at øge studieintensiteten for alle studerende og deres tidsforbrug på studieaktiviteter. Det er positivt, at frafald er mindsket i forhold til den seneste opgørelse, samt at gennemførelse inden for normeret tid er øget. Der er uddannelsesmæssig kvalitet i gennemførelsen af undervisningen, men panelet skønner, at sammenhæng mellem de faglige områder i modulerne er fragmenterede, og der synes at være forskel på den fremlagte dokumentation og den praksis, der oplyses at udfolde sig på modul 3. I vurderingen er også inddraget bilag med evalueringer fra de fremlagte moduler. På det foreliggende grundlag har de studerende ikke dokumenteret fornøden kontakt med et relevant teoretisk videngrundlag. Panelet vurderer generelt, at der mangler en præcisering af professionsidentiteten for uddannelsen og særligt for de studerende, så de har viden om, hvad de skal lære og hvad det skal bruges til, så de kan opbygge en professionsidentitet. Panelet vurderer, at der er mulig for studerende at deltage på studie- og praktikophold i udlandet, men der mangler informationer om det. De faste undervisere er pædagogisk kvalificerede. Der savnes dog dokumentation for den pædagogiske kvalificering af undervisningen og sammenhæng mellem fagområderne i modulerne. Endvidere savnes dokumentation for pædagogiske overvejelser og refleksioner omkring undervisningen. Der mangler systematisk opfølgning på de studerendes læring i praktikken. Praktikkens placering i uddannelsen vanskeliggør muligheder for, at de studerende kan bruge deres viden og erfaringer fra praktikken i uddannelsen. Panelet er også opmærksomt på, at manglen på praktikpladser kan gøre, at der gås på kompromis med kvaliteten. Panelet anbefaler, at der med udgangspunkt i de studerendes forskellige baggrund og ballast fra evt. tidligere uddannelser arbejdes hen mod større differentiering i undervisning og opgaver. Dermed kan bedre sikres, at alle oplever tilstrækkelig grad af udfordring og opnår læring, samt at studieintensiteten kan øges. Det er en anbefaling, at studieaktiviteterne på modulerne integreres i et sammenhængende læringsforløb, så udbytte af projektarbejde, studiebesøg mv. indgår og evalueres. Endvidere, at studieintensitet og studieaktiviteter tydeliggøres på de enkelte moduler, hvilket også vil accentuere den studerendes læringsudbytte. Panelet anbefaler, at den planlagte undersøgelse af årsager til frafald gennemføres samt, at de modulansvarlige undervisere laver systematisk opfølgning på frafaldstruede studerende på de enkelte hold. En anbefaling er, at der udarbejdes konkrete spørgsmål til alle evalueringer, der systematisk følger op på læringsudbytte, tilrettelæggelse og gennemførelse samt, at der på baggrund af resultater udarbejdes meget konkrete handleplaner, der kan laves ledelsesmæssig opfølgning på. Anbefalingen skal ses i forlængelse af vurdering af kvaliteten i undervisningen og i sammenhæng med konklusion om de studenterrettede evalueringer (pkt ). Panelet anbefaler også, at uddannelsen udarbejder en tydelig profil af en identitet for en professionsbachelor i offentlig administration. En professionsidentitet vil give de studerende, undervisere og praktiksteder en tydeligere fornemmelse af, hvad der skal bruges tid på, og hvad målet er. 5

6 I forbindelse med udlandsophold anbefaler panelet, at informationer om muligheder systematiseres og planlægges, så de studerende får information om muligheder for studieophold og studieture i så god tid, at de kan planlægge i forhold til det. Endvidere anbefaler panelet, at muligheder for merit tydeliggøres for studerende. En anbefaling er også, at uddannelsen sikrer eksterne underviseres pædagogiske kvalifikationer på samme måde, som det faglige grundlag er dokumenteret i bilag over gæstelærere. Panelet anbefaler, at der sker opfølgning på de hold af studerende, der ikke har fået den nye introduktion inden de skal i praktik samt, at uddannelsen udarbejder målrettet materiale til markedsføring af uddannelsen til forskelige kategorier af praktiksteder for at råde bod på mangel på praktiksteder og for at reducere usikkerhed og manglende viden om uddannelsen på praktikstederne. Sluttelig anbefaler panelet, at de studerende opfordres til at opsøge praksis tidligere for at inddrage viden herfra i uddannelsens teoretiske forløb. 1.4 Kriterium 4: Kvalitetssikring og udvikling Panelet vurderer, at der finder evalueringer sted efter hvert modul, hvor modulmøder står centralt. Det er dog ikke helt klart om der også finder evaluering sted mellem hold og underviser ligesom det heller ikke er helt klart, hvilke data der indsamles eller hvordan analyse af resultater finder sted. De eksisterende faciliteter er relevante. Der sker løbende evaluering af praktikundervisning og der er systematik i analyse og efterfølgende handleplan, hvilket fremgår af bilag ligesom ophold uden for uddannelsen er sikret gennem eksisterende kvalitetssystemer. Panelet anbefaler, at uddannelsen udarbejder en spørgeguide til indsamling af viden til brug i evaluering, så indsamlingen bliver systematisk og fokuserer på læringsudbytte og læringsstile i højere grad end på tilfredshed. Endvidere anbefaler panelet, at uddannelsen anvender en fælles systematik omkring opfølgning på evalueringer og sikrer, at der sker en tilbagemelding til holdet. Det kan virke tilfældigt om repræsentanterne fra holdet får meldt tilbage. Panelet opfordrer også uddannelsen til at overveje en evalueringsform, hvor alle studerende kan komme direkte til orde. Det bemærkes herved, at der sædvanligvis i denne sammenhæng indgår et moment af anonymitet for de studerende. Sluttelig anbefaler panelet, at evaluering af praktikken også indeholder spørgsmål om, hvilken viden og færdigheder den studerende har gjort brug af i praktikken for at få øget kendskab til kobling mellem teori og praksis. 2. Høring og høringssvar Rapporten har været til høring på uddannelsen og på baggrund af høringssvar (se afsnit 8) har panelet følgende tilbagemelding: Høringssvaret af 19. april 2017 fra UCL giver panelet anledning til følgende bemærkninger: Panelet tager høringssvaret til efterretning for så vidt angår praktikpladser. 6

7 Endvidere finder panelet opfølgningsmodellen vedrørende frafaldstruede studerende tilfredsstillende. Panelet er opmærksom på, at kun 2 studerende mødte op til mødet den 23. marts, og det fremkomne i den forbindelse skal naturligvis forstås med forbehold herfor. Panelets tidligere bemærkninger vedrørende modul 3 fastholdes, idet panelet samtidig har noterer sig og med tilfredshed bifalder - de tiltag UCL har anført til fremadrettet styrkelse af jura. Endelig kan panelet konstatere, at der hersker nogen uklarhed omkring timelærer/ gæstelærer begrebet, jf. herunder tidligere bemærkninger. Panelet anbefaler, at anvendelsen heraf i undervisningen præciseres. 3. Evalueringspanelet Rapporten her er udarbejdet af Kvalitet og Evaluering, UCL i samarbejde med et eksternt panel bestående af: Uddannelseskoordinator Maiken Seiferheld, Odense kommune Censorformand Martin Nors Hansen Lektor Mie Thulesen, UCL Studerende Jonas Hurtigkarl, UC Syd. Studieleder Britt Malkiel Nielsen, UC Syd var udpeget til panelet, men måtte udgå på grund af sygdom. Det var på grund af det korte varsel ikke muligt at få anden studieleder til at indgå i opgaven. Martin Nors Hansen har fungeret som formand for panelet. Panelet er sammensat, så medlemmerne har et indgående kendskab til uddannelsens fagområder, uddannelsestilrettelæggelse og gennemførelse samt forholdene på arbejdsmarkedet. Panelets medlemmer er udpeget af lederne på uddannelsen i samarbejde med Kvalitet og Evaluering og godkendt af vicedirektøren for området. 4. Om uddannelsen Uddannelsen til professionsbachelor i offentlig administration giver mulighed for at arbejde inden for flere dele af det offentlige, administrative arbejdsfelt. Den studerende lærer at løse administrative drifts-, planlægnings- og udviklingsopgaver på tværs af professioner og inden for de rammer, der gælder for en politisk styret organisation. får desuden indsigt i den offentlige sektors opbygning, finansiering og kompleksitet, og lærer at bruge relevante teorier og metoder, lige som den studerende opnår en grundlæggende forståelse for embedsmandens professionelle rolle. Uddannelsen indeholder obligatoriske og valgfrie emner, et halvt års praktik samt et bachelorprojekt. På det fælles grundforløb beskæftiger den studerende sig med følgende fagområder: Administration Borger og demokrati Politik og policy Kvalitet og innovation. 7

8 De valgfrie emner tilrettelægges inden for følgende områder: Beskæftigelsesindsats Human ressource (HR) Skatte- og afgiftssystemet Uddannelses- og erhvervsvejledning Velfærd Økonomi. Uddannelsen giver adgang til titlen professionsbachelor i offentlig administration. Den engelske betegnelse er Bachelor of Public Administration. Antal udbudssteder: Uddannelsen udbydes syv steder Danmark. (Esbjerg, København, Odense, Viborg, Aalborg, Aarhus og Næstved) (Kilde: ug.dk) 5. Grundoplysninger om udbuddet Administrationsbacheloruddannelsen er pr flyttet sammen med UCLs otte andre uddannelser på fælles Campus på Niels Bohrs Alle 1, 5230 Odense M. Foruden dagstudiet udbydes uddannelsen også som net-baseret uddannelse. Denne evaluering vedrører dog kun dagstudiet. Administrationsbacheloruddannelsen er organisatorisk en del af de Pædagogiske- og Samfundsfaglige Uddannelser i UCL, som også dækker Læreruddannelsen, Pædagoguddannelsen og Socialrådgiveruddannelsen. Udbudssprog: Uddannelsen udbydes på dansk. Dog udbydes et valgmodul på engelsk. Hovedområde: Det samfundsfaglige område. 5.1 Uddannelsens mål for læringsudbytte Redegørelsen er baseret på Bekendtgørelse nr. 912 af 04/07/2013 om uddannelse til professionsbachelor i offentlig administration. Her af fremgår: Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor i offentlig administration skal opnå i uddannelsen. Viden Den uddannede har 1) viden om anvendt teori og metode inden for det offentlige administrative område, 2) viden om den offentlige sektors opbygning, finansiering og kompleksitet, 3) viden om den samfundsmæssige, retlige og institutionelle baggrund for velfærdssamfundet og den offentlige sektor, 4) viden om administrationsbachelorers videngrundlag og samspil med andre professioner i tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge og 5) forståelse af embedsmandens professionelle rolle. Færdigheder Den uddannede kan 1) vurdere konkrete administrative problemstillinger samt begrunde og formidle relevante løsningsmodeller til relevante målgrupper, 2) vurdere og optimere processer i opgavevaretagelsen i den offentlige sektor, 8

9 3) vurdere, formidle, dokumentere og kvalitetssikre drifts- og udviklingsopgaver i den offentlige administration, 4) agere inden for relevant lovgivning og forvaltningspraksis, 5) foretage og formidle begrundede valg af analyse- og løsningsmodeller på baggrund af relevant forsknings- og udviklingsbaseret viden og dokumenterede erfaringer og 6) initiere og gennemføre administrative opgaver i en politisk styret organisation. Kompetencer Den uddannede kan 1) optimere opgaveløsningen i den offentlige sektors administration, herunder agere innovativt i håndteringen af komplekse og udviklingsorienterede opgaver i feltet mellem borger, forvaltning og politiker, 2) selvstændigt og professionelt koordinere tværprofessionelt og projektorganiseret samarbejde, 3) identificere, vurdere og anvende relevante teorier og metoder med henblik på opgaveløsningen og udviklingen heraf og 4) identificere og vurdere egne læringsbehov i arbejdsmæssige sammenhænge for at kunne tilføre den nødvendige viden for opgavens løsning. 5.2 Uddannelsens opbygning Uddannelsen udgør 210 ECTS-point fordelt hen over 3½ år og består af følgende elementer: Grundforløb med obligatoriske moduler Specialiseringsdel med valgfrie moduler Praktik Bachelorprojekt Alle moduler er af 10 ugers varighed svarende til 15 ECTS-point dog er modul 13 er på 10 ECTS-point og ca. 7 ugers varighed og modul 14 er bachelorprojektmodulet på 20 ECTSpoint og af ca. 13 ugers varighed. (Kilde: ucl.dk) 9

10 6. Om evaluering af hele uddannelser Alle UCLs uddannelser evaluerer løbende de enkelte moduler/semestre og fag med afsæt i de studerendes oplevelser og vurdering. Alle udbud af uddannelser, herunder diplom- og akademiuddannelser, evalueres mindst hvert sjette år. En uddannelse med flere udbud kan dog evalueres i samme proces. Evaluering af hele uddannelser sikrer således jævnlige helhedsvurderinger af uddannelseskvaliteten med inddragelse af relevante eksterne perspektiver. Formålet er at sikre, at uddannelserne fortsat har en høj uddannelsesfaglig kvalitet. En evaluering munder ud i en helhedsvurdering af kvaliteten. Evalueringsresultaterne skal bruges til at justere og udvikle uddannelserne. 6.1 Evalueringens genstandsfelt Evalueringen skal undersøge kvaliteten på fire af fem hovedområder. Det betyder, at uddannelserne skal dokumentere, at de lever op til områdernes overordnede kriterier. Uddannelserne opstiller deres dokumentation ud fra spørgsmålene til områderne i vejledningen til uddannelsesakkreditering. Spørgsmålene er tilpasset UCLs kvalitetssystem. Grunduddannelser skal redegøre for Videngrundlag, Mål for læringsudbytte, Tilrettelæggelse samt Kvalitetssikring og udvikling. De overordnede krav til evalueringens fire områder er beskrevet herunder: Videngrundlag Uddannelsen er tilknyttet et relevant fagligt miljø, hvor underviserne samlet set lever op til de krav til kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen. Uddannelsen er baseret på ny viden og tilrettelægges af undervisere, der deltager i eller har aktiv kontakt med relevante forsknings- eller udviklingsmiljøer. De studerende har kontakt til det relevante videngrundlag, fx gennem inddragelse i aktiviteter relateret hertil. Mål for læringsudbytte Uddannelsens mål for læringsudbytte lever op til den relevante typebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser 1. Der er sammenhæng mellem uddannelsens struktur, læringsmål og adgangsgrundlag set i forhold til målene for læringsudbytte. Tilrettelæggelse og gennemførelse Uddannelsen er tilrettelagt, så den studerende kan opnå uddannelsens mål for læringsudbytte inden for uddannelsens normerede studietid og med en samlet arbejdsbelastning svarende til uddannelsens omfang i ECTS-point. Undervisningen på uddannelsen er pædagogisk kvalificeret. 1. Hvis uddannelsen er omfattet af en national studieordning er dette krav indfriet. 10

11 Kvalitetssikring og - udvikling Der gennemføres løbende kvalitetssikring og udvikling af uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse, herunder indsamling, analyse og anvendelse af relevant information og de studerendes evaluering af undervisningen. Dele af uddannelsen, der gennemføres uden for institutionen, herunder praktik, kliniske forløb og uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, omfattes. Uddannelsens fysiske faciliteter og materielle ressourcer er relevante for at realisere målene for læringsudbytte. 6.2 Vurderingsgrundlaget Redegørelsen Uddannelsen har udarbejdet en redegørelse af professionsbacheloruddannelsen i offentlig administration med bilag, som grundlag for mødet med det eksterne ekspertpanel Panelets møde med uddannelsen Mødet med panelet fandt sted den 23. marts 2017, hvor panelet mødtes med ledere og uddannelseskonsulent, praktikkoordinator, fem uddannelsesfaglige medarbejdere samt to studerende fra uddannelsen. De uddannelsesfaglige medarbejdere var udvalgt, så de repræsenterede en faglig bredde i uddannelsens fagområder. Der var udvalgt tyve studerende efter fødselsdato og heraf var der tilsagn fra fem, men der var på selve dagen afbud fra to og en dukkede ikke op. Mødernes varighed var ca. en time, hvor panelet havde lejlighed til at stille spørgsmål og drøfte indhold i redegørelsen med repræsentanterne fra uddannelsen Evalueringsrapporten og opfølgning Denne evalueringsrapport er udarbejdet på baggrund af den skriftlige redegørelse, mødet med repræsentanterne og panelets opsamling fra mødet. Uddannelsen har eftersendt fire bilag, der ligeledes indgår. Rapporten er godkendt af panelet og har været til høring på uddannelsen inden den endelige udformning. Rapporten danner grundlag for en helhedsvurdering af uddannelsen med justeringer og forslag til udviklingstiltag på uddannelsen. Helhedsvurderingen skal efterfølgende godkendes af vicedirektøren for området, som også præsenterer resultaterne for UCL s bestyrelse. 11

12 7. Kriterierne for evalueringen 7.1 Kriterium 1: Videngrundlag Uddannelsen er baseret på det videngrundlag, der følger af reglerne for uddannelsen. Uddybning: a) Uddannelsen er tilknyttet et relevant fagligt miljø, hvor underviserne samlet set lever op til krav til kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen. b) Uddannelsen er baseret på ny viden og tilrettelægges af undervisere, der deltager i eller har aktiv kontakt med relevante forsknings- og udviklingsmiljøer. c) De studerende har kontakt til det relevante videngrundlag, fx gennem inddragelse i aktiviteter relateret hertil. Panelets vurdering og anbefaling Panelets vurderer, at uddannelsen er baseret på ny viden, og de fastansatte undervisere samlet set er kvalificerede til at undervise på uddannelsen. Underviserne er tilknyttet vidensaktiviteter, der gør, at uddannelsen er baseret på et relevant videngrundlag. Alle fastansatte undervisere er involveret i tilrettelæggelsen af undervisningen. Antallet af undervisere er lille i forhold til de fagområder, der skal dækkes og uddannelsen gør derfor også brug af eksterne timelærere. Mange af de faste undervisere er forholdsvis nyansatte, hvorfor fokus på praksis i den valgte prioritering af vidensaktiviteter forekommer relevant. Det er panelets vurdering, at de studerende generelt har adgang til det faglige miljø på uddannelsen og de aktiviteter, der knytter hertil. Panelet har dog en opmærksomhed på, at det kan forekomme tilfældigt, hvordan de studerende har adgang til et nyt teoretiske videngrundlag. Her har panelet en særlig opmærksomhed på den anvendte litteratur i de litteraturlister, der er fremlagt via cases. Litteraturlisterne afspejler ældre litteratur, hvilket kan være berettiget ved udvalgte klassikere, men det bringer tvivl om, hvorvidt litteraturen er den nyeste og mest relevante i forhold til fagområderne. Panelet anbefaler, at også eksterne timelæreres kvalifikationer og vidensaktiviteter dokumenteres. En anden anbefaling er, at der i de fremadrettede vidensaktiviteter og særligt i forhold til videnaktiviteter om praksis og professionen fokuseres på videnfelter, der kan styrke undervisernes viden om professionsbachelorers opgaver og professionsidentitet i praksis. Sluttelig anbefaler panelet, at uddannelsen foretager en revision af læringsplaner med henblik på opdatering af litteraturlister til det seneste nye. Den samlede vurdering er baseret på vurdering af følgende forhold: Fagligt miljø a. Hvilket fagligt miljø er udbuddet/uddannelsen tilknyttet? Uddannelsen har gennem redegørelsen dokumenteret de videnaktiviteter, som underviserne har deltaget i og herunder en række udviklingsaktiviteter i samarbejde med kommuner, oplæg på konference og produktion af artikler og rapporter. Aktiviteterne knytter sig til de centrale vidensområder i uddannelsen. 12

13 En underviser er pt. i gang med ph.d. studium, og de fleste undervisere er tilknyttet videreuddannelsen, hvor de også underviser praktikere. Ved mødet fortæller lederne, at uddannelsen ved rekruttering af undervisere er opmærksomme på, at undervisergruppen er mangfoldig og har høj grad af professionsfaglighed. Uddannelsens strategi er at ansætte såvel specialister inden for særlige videnområder ex. jura, som generalister. Det har dog endnu ikke været muligt at ansætte administrationsbachelorer, hvilket primært skyldes, at uddannelsen forsat er ny. Lederne oplyser, at alle undervisere har indsigt i professionen gennem bl.a. vejledning af studerende i praktik og deltagelse i midtvejsevalueringer ude på praktikstederne. Endvidere er uddannelsen aktiv i forhold til at tage aktuelle og relevante begivenheder ind i undervisning. Som eksempel nævnes det kommende kommunalvalg. Uddannelsen gør også brug af undervisere fra Erhvervsakademiet og socialrådgiveruddannelsen indenfor specifikke fagområder bl.a. økonomi. Dette skyldes primært, at uddannelsen er lille og ikke selv har undervisere inden for alle områder. Desuden er der gæsteundervisere inde på alle moduler, og præsenterer aktuelle temaer. Underviserne fortæller ved mødet, at de deler viden om fagområderne ved modulplanlægningsmøderne, så de har indsigt i hinandens områder. b. Hvor stor en andel af underviserne deltager i videnaktiviteter, som er relevante for udbuddet? Af redegørelsen fremgår, at tre undervisere deltager i projekter, der bringer relevant viden tilbage til uddannelsen og/eller underviser på videreuddannelsen. En underviser deltager i vidensaktiviteter i tilknytning til sin ph.d. studium. c. Er der undervisere, som samlet set ikke lever op til kravet om et kvalifikationsniveau over bachelorniveau. Alle fastansatte undervisere er uddannet på kandidatniveau og er således kvalificerede til at undervise på uddannelsen. Der er fremlagt dokumentation for gæstelærerne faglige kvalifikationer og samlet set lever de op til kvalifikationsniveauet. Der er ikke fremlagt dokumentation for timelærernes kvalifikationer. Panelets vurderer, at uddannelsen er baseret på ny viden. Alle fastansatte undervisere er kvalificerede til at undervise på uddannelsen. Panelet anbefaler, at også eksterne timelæreres kvalifikationer og deltagelse i vidensaktiviteter dokumenteres Prioriteringer af videnaktiviteter a. Hvilke prioriteringer og sammenhænge ligger bag udbuddets/uddannelsens arbejde med at tilvejebringe uddannelsens videngrundlag? Uddannelseschefen har fremlagt vurdering af, at uddannelsen fremadrettet vil satse på videnaktiviteter inden for internationalisering og praksistilknytning. Begrundelserne herfor er, at internationalisering er et centralt videnområde i offentlig administration ligesom uddannelsen ønsker at styrke undervisernes viden om professionen og praksis. b. Hvilke undervisere har ansvaret for udbuddets/uddannelsens tilrettelæggelse og hvilken kontakt har de hver især med uddannelsens faglige miljø som er relevant for udbuddet/uddannelsen? Der er tilknyttet syv fastansatte undervisere til uddannelsen, som alle har tovholderfunktioner for tilrettelæggelse og planlægning af konkrete moduler. 13

14 Herud over er der tilknyttet timelærere fra Erhvervsakademiet Lillebælt ligesom uddannelsen på alle moduler gør brug af gæstelærere. Tilrettelæggelsen af uddannelsen varetages af fastsatte undervisere, der har kontakt til relevante videnmiljøer gennem udviklingsprojekter med praksis, gennem kontakt med praktiksteder samt undervisning på videreuddannelser. Panelet vurderer, at underviserne er tilknyttet vidensaktiviteter, der gør, at uddannelsen er baseret på relevant videngrundlag. Alle fastansatte undervisere er involveret i tilrettelæggelsen af undervisningen. Mange af de fastansatte undervisere er forholdsvis nyansatte og teamet er lille i forhold til de fagområder, der skal dækkes. Den valgte prioritering af vidensaktiviteter forekommer således relevant. Panelet anbefaler, at der i de fremadrettede vidensaktiviteter og særligt i forhold til videnaktiviteter om praksis og professionen fokuseres på videnfelter, der kan styrke undervisernes viden om professionsbachelorers opgaver i praksis og om professionsidentiteten. Lige nu forekommer denne del i væsentlig grad at være baseret på gæstelærernes videngrundlag De studerende kontakt med videngrundlaget Hvordan har de studerende kontakt til det faglige miljø, der er tilknyttet udbuddet/uddannelsen, og de aktiviteter, der knytter sig til det faglige miljø? De studerendes adgang til videngrundlaget sker primært gennem undervisningen. Adgang til professionsviden sker primært gennem undervisere, men også gennem projektarbejde og indsamling af empiri fra praksis. Bacheloropgaverne udformes oftest i samarbejde med praksisfeltet. De studerende har opfattelsen af, at de har adgang til den viden, de har brug for. Dog har de svært ved at identificere kernen i deres fremtidige profession. Studerende har i samarbejde med deres undervisere mulighed for at deltage i udviklingsprojekter i samarbejde med offentlige forvaltninger. Som ex nævner underviserne ved mødet et projekt om dagpengemodtagere under 30 år i en større kommune. Et lille antal studerende har mulighed for at deltage direkte i forskningsprojekter i tilknytning til underviserens ph.d. projekt. Der er også muligheder for at deltage i centralt udbudte projekter gennem UCL. Panelets vurderer, at de studerende har adgang til det faglige miljø på uddannelsen og de aktiviteter, der knytter hertil. Panelet har en opmærksomhed på, at det kan forekomme tilfældigt, hvordan de studerende har adgang til det teoretiske videngrundlag. Her har panelet en særlig opmærksomhed på den anvendte litteratur i de litteraturlister, der er fremlagt via cases. Litteraturlister afspejler ældre litteratur, hvilket kan være berettiget ved udvalgte klassikere, men det bringer tvivl om, hvorvidt litteraturen er den nyeste og mest relevante i forhold til områderne, hvilket kan vanskeliggøre de studerendes muligheder for at opnå læringsudbyttet for uddannelsen. Panelet har bekymring specifikt i litteraturvalg for jura i modul 3. Uddannelsen har oplyst, at de foreliggende modulbeskrivelser for modul 3 var gældende for efteråret 2016 og der i foråret 2017 er sket opdatering. De supplerende oplysninger synes dog på væsentlige punkter at tage sigte på litteratur, der fremtræder anvendt på modul 1, men ikke fremgår af det fremlagte litteraturvalg for modul 3. Panelet anbefaler, at uddannelsen foretager en revision af alle læringsplaner med henblik på at opdatere litteraturlister til de seneste nye udgivelser. 14

15 7.2 Kriterium 2: Mål for læringsudbytte sikring af uddannelsens struktur og planlægning Der er sammenhæng mellem uddannelsens indhold og målene for læringsudbytte. Uddybning: a) Uddannelsens mål for læringsudbytte lever op til den relevante typebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser b) Der er sammenhæng mellem uddannelsens struktur, læringsmål og adgangsgrundlag set i forhold til målene for læringsudbytte. Panelets vurdering Panelet har ikke forholdt sig til uddannelsens struktur og læringsmål, da disse for de obligatoriske fags vedkommende er fastsat i national studieordning. Panelet vurderer, at de lokale udbud af valgmoduler er varieret i forhold til læringsmål for uddannelsen. Panelet vurderer også, at uddannelsen bygger videre på adgangsgrundlaget til uddannelsen, og der stilles en række studiestøttende muligheder til rådighed for de studerende. Den samlede vurdering er baseret på vurdering af følgende forhold: Mål for læringsudbytte Hvordan understøtter uddannelsens struktur den faglige sammenhæng for de studerende, så det er muligt for dem at nå uddannelsens samlede mål for læringsudbytte? Som der fremgår af redegørelsen er læringsudbytter på de obligatoriske moduler fastsat i national studieordning, mens udbuddets ni valgmoduler er bekrevet i studieplan for udbuddet. Studerende kan også søge og gennemføre valgmoduler på andre udbud. Lederne fremfører, at læringsudbytter på moduler sikres ved, at modulbeskrivelserne løbende udvikles, og studerende har viden om blandt andet læringsmål, litteratur 14 dage inden modulstart. Lederne fortæller, at der arbejdes med bedre introduktion af studerende inden opstart. Lederne oplyser, at det kræver en høj grad af koordinering og planlægning af tilrettelæggelse af studieaktiviteter, når der planlægges moduler frem for fag, hvorfor der gives tid til dette for underviserne. Underviserne fortæller, at de deltager i modulplanlægningsmøder, som studiekoordinatoren indkalder til. Undervisergruppen er lille og alle er involveret på mange moduler, hvorfor det kan være en udfordring at finde tid til møder, som nogle gange foregår som frokostmøder. Underviserne oplever, at de bruger meget tid på at lave fælles læringsplaner. De studerende oplever, at de har viden om læringsmål for moduler og at underviserne præsenterer læringsplaner, studieaktiviteter og forventninger ved opstart af moduler og undervejs i forløbet. De studerende oplever også, at de når målene og de kan det stof, som de skal kunne. Panelet har ikke forholdt sig særskilt til uddannelsens struktur og læringsmål, da disse for de obligatoriske fags vedkommende er fastsat i national studieordning. Der er lokale udbud af valgmoduler og udbuddet her er varieret i forhold til læringsmål for uddannelsen. 15

16 7.2.2 Sammenhæng mellem uddannelsens struktur, læringsmål, og adgangsgrundlag set i forhold til målene for læringsudbytte Hvad er uddannelsens adgangsgrundlag, og hvordan bygger uddannelsen videre på det faglige niveau, som de studerende har opnået gennem deres adgangsgivende uddannelse? Adgangsgrundlaget til uddannelsen er på kvote 1 en gymnasial eksamen med engelsk c- niveau og matematik c-niveau eller erhvervsøkonomi c- niveau eller virksomhedsøkonomi b- niveau eller på kvote 2 en gymnasial eksamen, relevant erhvervsuddannelse, godkendt udenlandsk eksamen med samme krav til fag som under kvote 1 eller kontoruddannelse med speciale. Kvote 2 ansøgning behandles individuelt og vurderes på ud fra helhedsvurdering. Optagelse kan også ske på baggrund af individuel realkompetencevurdering. Fordeling af uddannelsens optag har gennem de seneste 3 år været fordelt med 50 % på kvote 1 og 50 % på kvote 2. I 2016 var grænsekvotient på 3,7 for optagelse. Redegørelsen beskriver, at studerende, der optages, har meget forskellige formelle og uformelle kompetencer og forskellige læringsstile samt at ikke alle studerende kommer fra uddannelsesvante miljøer. Udbuddet har tilrettelagt uddannelsen, så der i begyndelsen af studiet er meget undervisning i basisviden, og der sker progression hen over studiet med øget sværhedsgrader i de stillede opgaver og i krav til litteratur. En del studerende kommer med forventning om, at det er underviseren, der har ansvar for deres læring, hvorfor modul 1 er tilrettelagt, så det understøtter den studerendes udvikling fra elev til studerende. Lederne understreger ved mødet, at de på uddannelsen arbejder med tidligt på studiet at få identificeret, hvis der er studerende, der har brug for støtte for at kunne følge med. Der er på modul 2 indført prøve med tilstedevær, og på baggrund heraf vurderes behov for evt. støtte ligesom der gives feedback til den studerende på prøven ud fra vurdering af evt. sproglige problemer, evne til at tænke abstract blandt andet. Undervisere fortæller, at de studerende arbejder i studiegrupper og underviserne understøtter udvikling fra elev til studerende gennem facilitering studiegrupper og tydelig markering af, hvem der har ansvaret for læring. Underviserne støtter også de studerende i at indgå i læringsrelationer med andre studerende. Der er feedback på alle individuelle og gruppeopgaver, og der gøres her brug af forskellige metoder hertil. Undervisning er planlagt med differentiering, så der også er opgaver og udfordringer til studerende, der hurtigt tilegner sig stoffet. Her ud over er der på uddannelsen tilrettelagt forskellige studiestøttende tiltag. Der tilbydes studievejledning ligesom, der tilbydes sps-støtte til studerende, der har brug for specialpædagogisk støtte for at gennemføre studiet. Panelet vurderer, at uddannelsen bygger videre på adgangsgrundlaget til uddannelsen. Der stilles en række studiestøttende muligheder til rådighed for de studerende. 7.3 Kriterium 3: Tilrettelæggelse og gennemførelse Tilrettelæggelsen og den praktiske gennemførelse af uddannelsen understøtter opnåelsen af målene for læringsudbytte Uddybning: a) Uddannelsen er tilrettelagt, så den studerende kan opnå uddannelsens mål for læringsudbytte inden for uddannelsens normerede studietid og med en samlet arbejdsbelastning svarende til uddannelsens omfang i ECTS-point. b) Undervisningen på uddannelsen er pædagogisk kvalificeret. c) Uddannelsen er tilrettelagt, så det er muligt at gennemføre én eller flere dele af uddannelsen eller udbuddet i udlandet inden for uddannelsens normerede 16

17 studietid d) Dele af uddannelsen, der gennemføres uden for institutionen, herunder praktik, kliniske forløb og uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, indgår som integrerede dele af uddannelsen, således at de studerendes læring på institutionen og på dele, der gennemføres uden for institutionen, supplerer hinanden. Panelets vurdering og anbefaling Panelet konstaterer, at antallet af studerende, der bruger over 35 timer pr. uge er lavt, og uddannelsen har en udfordring med at øge studieintensiteten for alle studerende. Det er positivt, at frafald er mindsket i forhold til den seneste opgørelse samt at gennemførelse inden for normeret tid er øget. Der er uddannelsesmæssig kvalitet i gennemførelsen af undervisningen, men panelet skønner, at sammenhæng mellem de faglige områder i modulerne er fragmenterede og der synes, at være forskel på den fremlagte dokumentation og den praksis, der oplyses at udfolde sig på modul 3. I vurdering er også inddraget bilag med evalueringer fra de fremlagte moduler. På det foreliggende grundlag har de studerende ikke kontakt med et relevant teoretisk videngrundlag. Panelet vurderer generelt, at der mangler en præcisering af professionsidentiteten for uddannelsen og særligt for de studerende, så de har viden om, hvad de skal lære og hvad det skal bruges til, så de kan opbygge en professionsidentitet. Panelet vurderer, at det er muligt for studerende at deltage på studie- og praktikophold i udlandet, men de mangler informationer om det. De faste undervisere er pædagogisk kvalificerede. Der savnes dog dokumentation for den pædagogiske kvalificering af undervisningen og sammenhæng mellem fagområderne i modulerne. Endvidere savnes dokumentation for pædagogiske overvejelser og refleksioner omkring undervisningen. Der mangler systematisk opfølgning på de studerendes læring i praktikken. Praktikkens placering i uddannelsen vanskeliggør muligheder for, at de studerende kan bruge deres viden og erfaringer fra praktik i uddannelsen. Panelet er også opmærksomt på, at manglen på praktikpladser kan gøre, at der gås på kompromis med kvaliteten. Panelet anbefaler, at der med udgangspunkt i de studerendes forskellige baggrund og ballast fra evt. tidligere uddannelser arbejdes hen mod større differentiering i undervisning og opgaver. Dermed kan bedre sikres, at alle oplever tilstrækkelig grad af udfordring og opnår læring og studieintensiteten kan øges. Det er en anbefaling, at studieaktiviteterne på modulerne integreres i et sammenhængende læringsforløb, så udbytte af projektarbejde, studiebesøg mv. indgår og evalueres. Endvidere, at studieintensitet og studieaktiviteter tydeliggøres på de enkelte moduler, hvilket også vil accentuere den studerendes læringsudbytte. Panelet anbefaler, at den planlagte undersøgelse af årsager til frafald gennemføres samt, at de modulansvarlige undervisere laver systematisk opfølgning på frafaldstuede studerende på de enkelte hold. En anbefaling er, at der udarbejdes konkrete spørgsmål til alle evalueringer, der systematisk følger op på læringsudbytte, tilrettelæggelse og gennemførelse samt der på baggrund af resultater udarbejdes meget konkrete handleplaner, der kan laves ledelsesmæssig opfølgning på. Anbefalingen skal ses i forlængelse af vurdering af kvaliteten i undervisningen og i sammenhæng med konklusion om de studenterrettede evalueringer (pkt ). Panelet anbefaler også, at uddannelsen udarbejder en tydelig profil af en fagidentitet for en professionsbachelor i offentlig administration. En professionsidentitet vil give de 17

18 studerende, undervisere og praktiksteder en tydeligere fornemmelse af, hvad der skal bruges tid på og hvad målet er. I forbindelse med de udlandsophold anbefaler panelet, at informationer om muligheder systematiseres og planlægges, så de studerende får information om muligheder for studieophold og studieture i så god tid, at de kan planlægge i forhold til det. Endvidere anbefaler panelet, at muligheder for merit tydeliggøres for studerende. En anbefaling er også, at uddannelsen sikrer eksterne underviseres pædagogiske kvalifikationer på samme måde som det faglige grundlag er dokumenteret i bilag over gæstelærere. Panelet anbefaler, at der sker opfølgning på de hold af studerende, der ikke har fået den nye introduktion inden de skal i praktik og at uddannelsen udarbejder målrettet materiale til markedsføring af uddannelsen til forskelige kategorier af praktiksteder for at råd bod på mangel på praktiksteder og for at reducere usikkerhed og manglende viden om uddannelsen på praktikstederne. Sluttelig anbefaler panelet, at de studerende opfordres til at opsøge praksis tidligere for at inddrage viden herfra i uddannelsens teoretiske forløb. Den samlede vurdering er baseret på vurdering af følgende forhold: Tilrettelæggelse som et fuldtidsstudium a. Hvordan er uddannelsen tilrettelagt som et fuldtidsstudium inden for normeringen for studerende Hvordan er studieaktiviteten fordelt på forskellige aktivitetstyper igennem uddannelsen? Uddannelsen er tilrettelagt som et fuldtidsstudie svarende til 210 ECTS-point fordelt på 13 moduler over 3½ år. Studieaktiviteter på modulerne fremgår af læringsplaner for hvert modul. Der er flest underviserinitierede aktiviteter på de første moduler, mens uddannelsen forventer, at de studerende arbejder mere selvstændigt senere på uddannelsen. Af redegørelsen fremgår, at der fra 2016 er tildelt flere timer til grundmodulerne for at øge studieintensitet og for at imødekomme de studerendes forskellige forudsætninger for at indgå på studiet. Der er mødepligt i praktikken og ved trivselsundersøgelser, som alle studerende gennemfører to gange i løbet af studiet. Evaluering af moduler er skemalagte for at øge svarprocenten. Det fremgår af møde med underviserne, at der er planlagt forskellige typer af studieaktiviteter på alle moduler, hvoraf projektarbejde er én form. Af bilagsmaterialet fremgår dog, at det kun er 31 % af de studerende, der har besvaret undersøgelsen, der bruger over 35 timer pr. uge på studiet. I redegørelsen er nævnt, at uddannelsen vil i gang med at undersøge årsagerne hertil. Panelet vurderer, at antallet af studerende, der bruger over 35 timer pr. uge er lavt, og uddannelsen har en udfordring med at øge studieintensiteten for alle studerende. Panelet anbefaler, at der med udgangspunkt i de studerendes forskellige baggrund og ballast fra evt. tidligere uddannelser arbejdes hen mod større differentiering i undervisning og opgaver. Dermed kan bedre sikres, at alle oplever tilstrækkelig grad af udfordring og opnår læring. Endelig er det en anbefaling, at studieaktiviteterne på modulerne integreres i et sammenhængende læringsforløb, så udbytte af projektarbejde, studiebesøg mv. indgår og evalueres. Endvidere, at studieintensitet og studieaktiviteter tydeliggøres på de enkelte moduler, hvilket også vil accentuere den studerendes læringsudbytte. 18

19 7.3.2 Gennemførelse og frafald I redegørelsen er fremlagt dokumentation for frafald af studerende på uddannelsen samt gennemførelse på normeret tid. Af talmaterialet fremgår, at der er sket fald i frafald af studerende i studieåret 2015/16 og at gennemførelsen på normeret studietid er øget for optag i Frafald efter 2. semester 2013/ / /16 Procent 17 % 17 % 11 % Antal (Kilde: SIS) Gennemførelse på normeret tid 2011/ / /14 Procent 45 % 35 % 65 % Antal (Kilde: SIS) Der er i UCL lavet registrering af årsager til frafald, men der vises ikke nogen entydige tendens. Uddannelsen har redegjort for en række studiestøttende tiltag af faglig, social og individuel karakter, som er i værksat for at forebygge frafald. Der er fremlagt dokumentation for forebyggende indsatser. Ved besøget fortæller uddannelseslederen, at der fremadrettet skal arbejdes tættere sammen med De studerendes råd for at forebygge frafald, og der ligeledes er ansat studentervejledere, som også skal forebygge frafald. De studerende fortæller ved mødet, at de har gået på hold med tre, der stoppede på grund af optagelse på 1. prioriterede uddannelse, barsel og sygdom. Den ene studerende er ansat som studentervejleder og fortæller om, hvordan de arbejder med at skabe kontakt til studerende ex via besøg på hold, facebooksider. Det primære mål er at skabe motivation og vejlede. De studerende har opfattelse af, at ordning kom i stand, fordi underviserne ikke fik fulgt op på de studerende, der overvejede at stoppe. Panelet vurderer, at det er positivt, at frafald er mindsket i forhold til den seneste opgørelse samt at gennemførelse inden for normeret tid er øget. Panelet anbefaler, at den planlagte undersøgelse af årsager til frafald gennemføres samt, at de modulansvarlige undervisere laver systematisk opfølgning på frafaldstuede studerende på de enkelte hold Kvalitet i undervisningens gennemførelse a. Er uddannelseselementerne tilrettelagt, så undervisnings- og arbejdsformer understøtter, at de studerende kan nå uddannelsens læringsmål? b. Har det faglige indhold en hensigtsmæssig brede, dybde og relevans i forhold til uddannelsens sigte? Uddannelsen har udvalgt nedenstående cases som dokumentation for kvaliteten i uddannelsen og udvælgelsen er efterfølgende godkendt af panelet. 19

20 Modul 3: Retlige og organisatoriske rammer for offentlig administration (Obligatorisk modul) Modulet retter sig mod det juridiske grundlag og den organisatoriske kontekst for administrationsbachelorens opgaveløsning. Modulet skal sætte den studerende i stand til at identificere og vurdere juridiske problemstillinger. Modulet vægter konkret sagsbehandling i kommuner, regioner og stat. Modul 6: Styring og udvikling i den offentlige sektor (Obligatorisk modul) Modulet retter dig mod metodiske tilgange til håndtering af styring og udvikling i den offentlige sektor. Modulet er funderet i to spor nemlig Styring og organisation og Udvikling og innovation. Modul 9-2: Human ressource management (Valg modul) Modulet kvalificerer den studerende til at varetage komplekse og udviklingsorienterende funktioner inden for Human Resource Management på et administrationsfagligt, praksisnært, teoretisk og metodisk grundlag primært indenfor den offentlige sektor. Uddannelsen har fremlagt dokumentation for læringsplaner, litteraturlister, modulprøver samt evalueringer og handleplaner for modul 3 og modul 9-2. Ved besøget blev der fokuseret på modul 3. Panelet har en særlig bekymring for det juridiske indhold og ikke mindst - den anvendte litteratur vedrørende hjemmelsmæssige aspekter af forvaltningsmyndigheders afgørelsesvirksomhed i forhold til, om den studerende kan nå læringsmålene. Ved mødet med lederne oplyses, at der har været udskiftning i lærerkollegiet, hvilket også har haft betydning for det faglige indhold i modulerne. Den fremsendte dokumentation for modul 3 er fra efteråret Der er ny modulbeskrivelse for nuværende forløb, som efter aftale fremsendes efterfølgende. Underviserne oplyser ved mødet, at der indgår bl.a. undervisning i hjemmelsretten på modul 3. De studerende fortæller ved mødet, at de har arbejdet med jura og hjemmelsret i konkrete cases og har haft litteratur om sagsbehandling, persondatalov og lighedsprincipper ligesom de har været ude i praksis bl.a. i retten. De studerende henviser til, at de har haft jura på modul 3 og lidt på modul 6, men ellers ikke så meget. Adspurgt dokumenterer de studerende kun fragmentarisk kendskab til hjemmelsbegrebet i relation til forvaltningsmyndigheder. Undervisnings- og arbejdsformer er beskrevet af undervisere og studerende som varierede med undervisning af faste undervisere og gæstelærere, besøg i praksis og projektarbejde. Underviserne kommer med mange eksempler på, hvordan praksis inddrages i modulerne generelt. Dette sker gennem inddragelse af gæstelærere for at få professionsviden ind i undervisningen. I forhold til specifikke videnområder ex digitaliseringsprojekter i en kommune og i forhold til professionen, hvor færdiguddannede kommer og fortæller om deres job. Desuden gør underviserne brug af projektarbejdsformen til at få de studerende til at gå ud, studere praksis og indsamle empiri. Det fremgår af mødet med de studerende, at de her midtvejs i studiet har opnået viden om, hvad en professionsbachelor beskæftiger sig med og skal kunne. Den ene har siden studiestart været målrettet mod at blive studievejleder og har fokuseret på dette ved valg af valgmoduler. De er ikke helt sikre på, at deres medstuderende er helt så afklarede. Mange har valgt uddannelsen, fordi den er så bred og mange vil gerne arbejde med HR, men har svært ved helt at definere kernefagligheden i professionen. Panelet vurderer, at der er uddannelsesmæssig kvalitet i gennemførelsen af undervisningen, men skønner, at sammenhæng mellem de faglige områder i modulerne er 20