Evaluering af hele uddannelser

Transkript

1 4. UDGAVE Evaluering af hele uddannelser Retningslinje for redegørelse og proces

2 Indhold 1. Baggrund Evaluering af hele uddannelser Evalueringens genstandsfelt Eksternt panel Interviews Ressourcer Forberedende møder med repræsentanter fra uddannelsen Dokumentation Redegørelse Interview med repræsentanter fra uddannelsen Evalueringsrapport Faser i evalueringsprocessen Ansvar og opfølgning De konkrete spørgsmål til grunduddannelser Vidensgrundlag Mål for læringsudbytte sikring af uddannelsens struktur og planlægning Tilrettelæggelse og gennemførelse Kvalitetssikring og udvikling De konkrete spørgsmål til kompetencegivende videreuddannelser Relevans Vidensgrundlag Mål for læringsudbytte sikring af uddannelsens struktur og planlægning Tilrettelæggelse og gennemførelse Kvalitetssikring og udvikling Disposition for redegørelsen Helhedsvurdering og handleplan Oversigt over processen... 23

3 1. Baggrund University College Lillebælt (herefter UCL) sikrer jævnlige helhedsvurderinger af uddannelseskvaliteten i hele uddannelser med inddragelse af relevante eksterne perspektiver. Mens alle UCL s uddannelser løbende evaluerer enkelte moduler/semestre og fag med fokus på de studerendes oplevelse og vurdering, sikrer evalueringer af hele uddannelser kvalitetsvurdering og udvikling af uddannelsens samlede mål, indhold og tilrettelæggelse. Evalueringer af hele uddannelser gennemføres på alle UCL s uddannelser hvert sjette år og kan omfatte flere uddannelsesudbud. Oversigt over turnus kan tilgås her. Evalueringsrapporten og helhedsvurderingen indgår i beretningsprocessen, hvor det er muligt. Efter UCL s institutionsakkreditering erstatter evalueringer af hele uddannelser de tidligere uddannelsesakkrediteringer. Oversigten nedenfor viser, hvordan UCL s koncept for evaluering af hele uddannelser i kombination med det løbende kvalitetsarbejde sikrer ekstern vurdering af de kvalitetsområder, der hidtil er blevet dækket i uddannelsesakkrediteringer Evaluering af hele uddannelser 2.1 Evalueringens genstandsfelt Evalueringen skal undersøge kvaliteten på fire af fem hovedområder. Det betyder, at uddannelserne skal leve op til områdernes overordnede kriterier. Uddannelserne opstiller deres dokumentation ud fra spørgsmålene til områderne i vejledningen til uddannelsesakkreditering. Spørgsmålene er tilpasset UCL s kvalitetssystem. De konkrete spørgsmål til uddannelsen fremgår af denne vejledning. Grunduddannelser skal redegøre for Videngrundlag, Mål for læringsudbytte, Tilrettelæggelse og Kvalitetssikring jf. afsnit 3 Kompetencegivende videreuddannelser skal redegøre for Relevans, Videngrundlag, Mål for læringsudbytte, Tilrettelæggelse og Kvalitetssikring jf. afsnit 4. De overordnede krav til evalueringens fem områder er beskrevet herunder: Relevans (indgår for kompetencegivende videreuddannelser) Institutionen indgår i en løbende dialog med aftagerne og andre relevante interessenter med henblik på fortsat at sikre uddannelsens relevans på arbejdsmarkedet. Vidensgrundlag Uddannelsen er tilknyttet et relevant fagligt miljø, hvor underviserne samlet set lever op til de krav til kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen. Uddannelsen er baseret på ny viden og tilrettelægges af undervisere, der deltager i eller har aktiv kontakt med relevante forsknings- eller udviklingsmiljøer. 1. UCLs kvalitetssystem side 3

4 De studerende har kontakt til det relevante videngrundlag, fx gennem inddragelse i aktiviteter relateret hertil. Mål for læringsudbytte Uddannelsens mål for læringsudbytte lever op til den relevante typebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser 2. Der er sammenhæng mellem uddannelsens struktur, læringsmål og adgangsgrundlag set i forhold til målene for læringsudbytte. Tilrettelæggelse og gennemførelse Uddannelsen er tilrettelagt, så den studerende kan opnå uddannelsens mål for læringsudbytte inden for uddannelsens normerede studietid og med en samlet arbejdsbelastning svarende til uddannelsens omfang i ECTS-point. Undervisningen på uddannelsen er pædagogisk kvalificeret. Kvalitetssikring og udvikling Der gennemføres løbende kvalitetssikring og udvikling af uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse, herunder indsamling, analyse og anvendelse af relevant information og de studerendes evaluering af undervisningen. Dele af uddannelsen, der gennemføres uden for institutionen, herunder praktik, kliniske forløb og uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, omfattes. Uddannelsens fysiske faciliteter og materielle ressourcer er relevante for at realisere målene for læringsudbytte. 2.2 Eksternt panel Et panel bestående af eksterne faglige eksperter på hvert deres felt foretager vurderingen af udbuddets uddannelsesfaglige kvalitet. Panelet skal sammensættes af: Ekstern leder fra samme uddannelse En repræsentant fra aftagerpanelet En repræsentant fra uddannelsens censorkorps En uddannelsesfaglig medarbejder fra samme vicedirektørområde Ekstern studerende fra samme uddannelse Uddannelseschefen udpeger deltagere til panelet, hvis habilitet ikke må kunne anfægtes. Uddannelseschef undersøger om deltagere kan påtage sig opgaven. Listen over deltagere godkendes af vicedirektøren og sendes til kontaktpersonen i K og E. K og E forestår herefter den løbende kontakt med deltagerne i panelet herunder aftale om honorar og praktiske aftaler samt godkendelse af de valgte moduler. Panelets samlede opgave består i at godkende udbuddets valg af cases 2. Hvis uddannelsen er omfattet af en national studieordning er dette krav indfriet. side 4

5 tage stilling til behov for evt. supplerende materialer. udvælge temaer og spørgsmål til drøftelse med repræsentanter fra udbuddet. give samlet vurdering af udbuddets uddannelsesfaglige kvalitet på de udvalgte kvalitetskriterier samt give anbefalinger til udbuddets fremadrettede arbejde. 2.3 Interviews Panelet udvælger med udgangspunkt i redegørelse, dokumentation og evt. supplerende materialer temaer og spørgsmål til drøftelse med repræsentanter fra uddannelsen. Panelet interviewer ved besøg på uddannelsen ledere fra udbuddet. K og E indkalder til forberedende møde og interview. Endvidere indgår studerende fra uddannelsen ved besøget. Udbuddet skal udpege studerende ud fra nærmere aftalte kriterier ex fødselsdato eller lignende. Det tilstræbes, at der deltager 4-6 studerende ved interview. K og E tager herefter kontakt til de studerende og aftaler forberedende møde og interview. På kompetencegivende videreuddannelser er aftaler om interviews en særlig udfordring, som der må søges bedst mulig løsning på. Evt. ved placering af besøgsdag i forbindelse med studieaktiviteter på uddannelsen. Panelet skal ligeledes interviewe ca. seks undervisere og udvælgelsen skal ske, så gruppen bedst muligt repræsentere uddannelsens kerneområder/fag, evt. specialiseringer, valgmoduler. K og E indkalder til forberedende møde og interview. På grunduddannelser skal der også gennemføres interview med praktikansvarlig. K og E indkalder til forberedende møde og interview. 2.4 Ressourcer Udbuddet afholder omkostninger til honorar samt transport til deltagerne i det eksterne panel samt forplejning på besøgsdagen. Desuden dækker udbuddet timer til egne medarbejdere, der er direkte involveret udarbejdelse af redegørelse, forberedende møde og interview. K og E afholder timer til konsulenternes medvirken i processen. 2.5 Forberedende møder med repræsentanter fra uddannelsen K og E tilrettelægger forberedende møder med repræsentanterne fra udbuddet. Ud fra redegørelsen vil konsulenten udarbejde en række spørgsmål, som drøftes med repræsentanterne. K og E står for tilrettelæggelsen af møderne og afvikling af disse. Det anbefales, at en leder deltager som observatør ved alle møderne. 2.6 Dokumentation Vurderingen af udbuddets uddannelsesfaglige kvalitet bygger på en redegørelse og interview med repræsentanter fra uddannelsen under besøg på udbudsstedet. Vurderingen samles i en evalueringsrapport, som udbuddet bearbejder med henblik på at lave handleplan for det fremadrettede arbejde. side 5

6 2.6.1 Redegørelse Formålet med redegørelsen er, at udbuddet gennem den løbende tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af uddannelsens elementer dokumenterer kvaliteten i uddannelsen. Redegørelsen skal således i korte tekster beskrive den eksisterende praksis og udvælge relevant dokumentation herfor. Redegørelsen udarbejdes ud fra spørgsmål i vejledning jf. afsnit 3 og afsnit 4. Redegørelsen disponeres jf. afsnit 5. Redegørelsen skal indeholde konkret udvalgte moduler, der fungerer som cases for uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse. De valgte moduler skal godkendes af det eksterne panel. Redegørelsens afsnit produceres i samarbejde mellem udbuddet og K og E på arbejdsmøder. Arbejdsfordeling aftales på 1. møde mellem uddannelseschef og K&E. Datagrundlag står K og E for at fremskaffe, men udbuddet står for at fremskaffe øvrig dokumentation. Det endelige ansvar på redigering af redegørelse, korrekturlæsning og bilag påhviler K og E. En typisk redegørelse har omfang på ca. 25 sider og bilag et omfang på ca stk. Dokumentation skal være bilag og ikke links til nettet. Bilagsnummerering skal være fortløbende inden for afsnit ex. afsnit 2 bilag nr. 24 og præcis titel svarende til det, der står på filnavn og dokumenttitel som Bilag 2.24 xxxx Interview med repræsentanter fra uddannelsen Det eksterne panel kommer på besøg på udbuddet og formålet hermed er at validere og uddybe uddannelsens skriftlige redegørelse. Panelet foretager en række interviews med henholdsvis ledere, uddannelsesfaglige medarbejdere, praktik/klinikkoordinatorer og studerende. Interviews er typisk placeret mellem og hvert interview tager ca. en time. Et typisk program for besøgsdagen vil være: Formøde mellem panel og K og E om organisering af dagen Interview med ledere Interview med praktikkoordinator Frokost Interview med undervisere Interview med studerende Interview med ledere (Opfølgning) Efterbehandling af interviews (panel og K og E) K og E står for tilrettelæggelsen af dagen og for afvikling af besøget og interviews. side 6

7 2.6.3 Evalueringsrapport På baggrund af redegørelse og interview sammenfatter det eksterne panel en samlet vurdering af den uddannelsesfaglige kvalitet for hele uddannelsen. Desuden afgiver panelet vurdering og anbefalinger til hvert af kriterierne. Evalueringsrapporten kommer til høring på udbuddet inden endelig udformning. K og E står udfærdigelsen af evalueringsrapporten i samarbejde med det eksterne panel og forestår processen frem til endelige godkendt evalueringsrapport. 2.7 Faser i evalueringsprocessen Planlægning Den konkrete planlægning af processen sker i samarbejde mellem uddannelseschef og K og E i semestret forud for gennemførelse, så processen kan indgå i udbuddets ressourceallokering og skemalægning for perioden. K og E indkalder til møder og øvrige aktiviteter i outlook. Godkendelse af afsluttende faser for evalueringen I planlægningen tilsigtes en samlet planlægning for beretningsproces, helhedsvurdering og drøftelse heraf med medarbejdere, studerende, uddannelsesudvalg og præsentation i bestyrelsen tilrettelagt så det bliver så hensigtsmæssigt som muligt for uddannelsen. Godkendelse af paneldeltagere Udbuddet udpeger medlemmer til panelet, og kontakter disse for forhåndstilsagn. Vicedirektøren for området godkender medlemmerne til panelet. Besked herom sendes til K og E. Godkendelse af cases Udbuddet skal udpege 3 moduler, der skal indgå som cases i redegørelsen. Cases skal svare til cirka 20 % af uddannelsen. Valg af cases skal godkendes af panelet og K og E står herfor. Produktion af redegørelse Redegørelse for udbuddets kvalitet produceres i samarbejde mellem uddannelsen og K og E. Arbejdsfordeling aftales på det første møde mellem de direkte involverede. Udvælgelse af temaer Panelet udvælger på baggrund det tilsendte materiale temaer og spørgsmål til drøftelse med repræsentanter fra uddannelsen. Spørgsmål sendes til K og E forud for besøget med henblik på tilrettelæggelse af mødet. Spørgsmål tilgår ikke uddannelsen forud for interviews. Tilrettelæggelse af forberedende møde og besøg af panel Ledere, uddannelsesfaglige medarbejdere og studerende deltager i et forberedende møde forud for panelbesøget. Mødernes varighed er ca. en time pr. gruppe. K og E udarbejder på baggrund af redegørelsen en række spørgsmål til de forskellige områder, som K og E forventer, at deltagerne vil skulle svare på. K og E står for møde indkaldelse og anbefaler lederne at deltage i alle møderne som observatører. Panelets interview med deltagerne forløber i møder på ca. en times varighed. Interviewrunder samles på en dag. K og E står for indkaldelse, aftaler og alle praktiske forhold, herunder bestilling af forplejning, lokalereservation. K og E står som mødeledere, side 7

8 ordstyrer og referent samt står for opsamling af konklusioner med panelet. Alle interviews optages til internt brug for evalueringsrapporten. Optagelser tilintetgøres herefter. Evalueringsrapport På baggrund af redegørelsen og interviews udarbejder K og E i samarbejde med panelet en evalueringsrapport, der indeholder samlet vurdering af uddannelsens kvalitet, delkonklusioner for hvert kriterium samt anbefalinger til udbuddets fremadrettede arbejde. Evalueringsrapporten godkendes af panelet inden fremsendelse til udbuddet. Høringsfase og endelig evalueringsrapport K og E sender evalueringsrapporten til høring på udbuddet, der afgiver et høringssvar med evt. indsigelser eller tilføjelser til rapporten. Høringssvar indgår i panelets overvejelser i forhold til den endelige rapport. K og E fremsender svaret til panelet. Herefter vurderer panelet høringssvaret og endelig evalueringsrapport udarbejdes. Skabelon for høringssvar Opfølgning og handleplan Uddannelseschefen udarbejder på baggrund af evalueringsrapporten en helhedsvurdering af kvaliteten med forslag til eventuelle forbedrende handletiltag. Helhedsvurderingen forelægges til godkendelse hos uddannelsesområdets vicedirektør og præsenteres herefter for uddannelsens uddannelsesudvalg med henblik på dialog og yderligere kvalificering af de fremsatte vurderinger. For kompetencegivende uddannelser vil der være tale om præsentation i det uddannelsesudvalg som uddannelsen er tilknyttet via grunduddannelserne og i Advisory Board. Link til helhedsvurdering Offentliggørelse Uddannelseschefen sender evalueringsrapport og endelig handleplan til K og E, som får materialet offentliggjort på ucl.dk. Præsentation i bestyrelse De uddannelser, der i løbet af et år har været igennem en evaluering, indgår i en turnus for præsentation af uddannelseskvalitet for UCL s bestyrelse. Detaljeret oversigt over de overordnede aktiviteter findes i afsnit Ansvar og opfølgning Vicedirektør er ansvarlig for, at: Godkende deltagerne til det eksterne panel Godkende redegørelse inden fremsendelse til panelet Godkende plan for beretning, helhedsvurdering og handleplan Opfølge og godkende helhedsvurdering og handleplan. Præsentere resultaterne i bestyrelsen. Uddannelseschefen er ansvarlig for, at: Udpege deltagere til det eksterne panel og få dem godkendt hos vicedirektør side 8

9 Allokere de aftalte ressourcer til evaluering af uddannelsen Tilrettelægge evalueringsproces i samarbejde med K og E Tilrettelægge beretningsproces, helhedsvurdering og handleplan i samarbejde med K og E Opfølge og udarbejde helhedsvurdering og handleplan Gennemføre proces for beretning, helhedsvurdering og handleplan Sende evalueringsrapport og endelig handleplan til K og E. K og E er ansvarlig for, at: Tilrettelægge evalueringsproces i samarbejde med uddannelseschef Tilrettelægge beretningsproces, helhedsvurdering og handleplan i samarbejde med uddannelseschef Gennemføre processen jf. tidsplan Udfærdige endelig redegørelse og evalueringsrapport Gennemføre evaluering af processen for evaluering af hele uddannelsen. Offentliggøre evalueringsrapport og endelig handleplan 3. De konkrete spørgsmål til grunduddannelser Herunder følger de konkrete kriterier eller spørgsmål, som uddannelsen skal besvare i redegørelsen. Spørgsmålene er baseret på Akkrediteringsinstitutionens kriterier til uddannelsesakkreditering. UCL har foretaget præciseringer og forenklinger, der passer til uddannelserne og deres kvalitetsarbejde. Først kommer der et spørgsmål, og derefter følger en vejledning til den konkrete besvarelse. 3.1 Vidensgrundlag Fagligt miljø Spørgsmål a: Hvilket fagligt miljø er udbuddet/uddannelsen tilknyttet? Det faglige miljø forstås her som summen af undervisernes viden tilegnelse, -udvikling og kvalifikationer. Vejledning: Beskriv kort, hvis der for uddannelsen gælder særlige forhold. Ellers henvises til Sikring af uddannelsens vidensgrundlag skema 1. Der kan desuden kort redegøres for ny viden indhentet via eksamen, praktikbesøg, efteruddannelse, undervisernes egen faglige a jour-føring, rekruttering af nye medarbejdere mv. Uddannelsessvar Spørgsmål b: Hvor stor en andel af underviserne deltager i vidensaktiviteter, som er relevant for udbuddet? Vejledning: Forklar kort hvis der er undervisere, som flere år i træk ikke har deltaget i side 9

10 vidensaktiviteter, jf. Sikring af uddannelsens vidensgrundlag - skema 1. Uddannelsens svar Spørgsmål c. Er der undervisere, som samlet set ikke lever op til kravet om et kvalifikationsniveau et niveau over bachelorniveauet? Hver underviser skal samlet set have et kvalifikationsniveau, der er højere end afgangsniveauet for uddannelsen. Ved kvalifikationsniveau forstås ud over pædagogisk kompetence, dokumenteret teoretisk, faglig samt erhvervs- eller professionsmæssig kompetence. Vejledning: Forklar, hvis der på listen over medarbejdere (datapakke) er personer, som ikke lever op til kravet. Uddannelsens svar Dokumentation Videngrundlag skema 1 Prioritering af vidensaktiviteter Spørgsmål a: Hvilke prioriteringer og sammenhænge ligger bag jeres arbejde med at tilvejebringe uddannelsens videngrundlag? Vejledning: Uddyb vurdering af behov for fremtidige vidensaktiviteter. Eller henvis til dokumentet "Sikring af prioritering af vidensaktiviteter - skema 2. Uddannelsens svar Spørgsmål b: Hvilke undervisere har ansvar for udbuddets/uddannelsens tilrettelæggelse, og hvilken kontakt har de hver især med uddannelsens faglige miljø, som er relevant for udbuddet/uddannelsen? Vejledning: Forklar kort, hvordan de undervisere eller ledere, der træffer beslutninger om studieaktiviteternes indhold, er med i vidensaktiviteter. Henvis eventuelt til sikring af uddannelsens vidensgrundlag skema 2. Uddannelsens svar Dokumentation Videngrundlag skema 2 De studerendes kontakt til vidensgrundlaget Spørgsmål: Hvordan har de studerende kontakt til det faglige miljø, der er tilknyttet udbuddet/uddannelsen, og de aktiviteter, der er knyttet til det faglige miljø? side 10

11 Vejledning: Opstil kort i punktform de muligheder de studerendes har for deltagelse i vidensaktiviteter. Bachelor/afgangsprojektet skal være et punkt. Uddannelsens svar 3.2 Mål for læringsudbytte sikring af uddannelsens struktur og planlægning Mål for læringsudbytte Spørgsmål: Hvordan understøtter uddannelsens struktur den faglige sammenhæng for de studerende, så det er muligt for dem at nå uddannelsens samlede mål for læringsudbytte? Vejledning: Forklar, hvordan den lokale studieordning hænger sammen med læringsmålene? Kort beskrivelse af principper for tilrettelæggelse og oversigt over modul/semesteropbygning med kobling til læringsmål i studieordning (kompetencemål) fremlægges. Eksisterende beskrivelser i studieordningen kan eventuelt bruges. Sammenhæng mellem uddannelsens struktur, læringsmål og adgangsgrundlag set i forhold til målene for læringsudbytte Spørgsmål: Hvad er uddannelsens adgangsgrundlag, og hvordan bygger uddannelsen videre på det faglige niveau, som de studerende har opnået gennem deres adgangsgivende uddannelse? Vejledning: 1) Redegør kort for uddannelsens overvejelser om fagligt niveau og didaktik i undervisningens start med henblik på både at bygge videre på de studerendes adgangsniveau og udviklingen af de studerende som studerende. 2) Forklar desuden de anvendte overvejelser om sammenhæng/progression gennem studiets uddannelseselementer 3) Forklar kort de væsentligste studiestøttende tiltag. side 11

12 Studiestøttende til tag har eventuelt overlap med oversigt over fem vigtigste indsatser mod frafald i kriterium Tilrettelæggelse og gennemførelse Tilrettelæggelse som et fuldtidsstudium Spørgsmål: Hvordan er uddannelsen tilrettelagt som et fuldtidsstudium inden for normeringen for de studerende? Hvordan er studieaktiviteten fordelt på forskellige aktivitetstyper igennem hele uddannelsen? Vejledning: Beskriv kort med henvisning til modul- eller semesterbeskrivelser og studieaktivitetsmodellen, hvordan uddannelsen er tilrettelagt, så studiet er tilrettelagt som et fuldtidsstudium. Henvis eventuelt til beskrivelse af uddannelsen ud fra studieaktivitetsmodellen på ucl.dk. Og model i indledning jf. afsnit 5. Beskrivelse af uddannelsen ud fra studieaktivitetsmodellen på ucl.dk. Gennemførelse og frafald Spørgsmål. Hvilke forhold kan forklare de problemer, som tallene for frafald og/eller gennemførelse eventuelt indikerer? Hvilke strategier har institutionen, og hvilke tiltag er der iværksat, for at afhjælpe problemet på uddannelsen? Vejledning: Hvis enten uddannelsens frafald er højt, gennemførelsen efter normeret tid er lav eller andelen af fortsat indskrevne er høj, så: 1) fremlægger uddannelsen en analyse af frafaldsårsager 2) beskriver uddannelsen de fem væsentligste tiltag for at mindske frafald/øge gennemførelse. Højt frafald forstås som frafald efter 2. semester på mere end fastsatte kriterier jf. fælles mål. Lav gennemførelse forstås som en gennemførelse på under 60 % (jf. fælles mål for 2015 i kvalitetshåndbogen 2.3). Høj andel af fortsat indskrevne er efter uddannelsens egen vurdering. Uddannelsen kan se sine frafaldsdata i de årlige datagrundlag fra Ledelsessekretariatet eller på data.ucl.dk. side 12

13 Analyser i fra uddannelsesberetninger de sidste år. Oversigt over fem vigtigste indsatser mod frafald i kriterium 2.3. Kvalitet i undervisningens gennemførelse Spørgsmål a: Er uddannelseselementerne tilrettelagt, så undervisnings- og arbejdsformer understøtter, at de studerende kan nå uddannelsens læringsmål? Spørgsmål b: Har det faglige indhold en hensigtsmæssig brede, dybde og relevans i forhold til uddannelsens sigte? Vejledning: Panelet skal kunne vurdere uddannelsens kvalitet i den daglige praksis både planlægning og gennemførelse af uddannelseselementerne. Det sker ud fra stikprøver i form af cases. Panelet vurderer opfyldelsen af spørgsmålene ud fra dokumentationen Hver case beskrives for sig og prosatekst skal understøttes af henvisninger til bilag Uddannelsen vedlægger som dokumentation: Beskrivelse af uddannelseselementerne i forhold til læringsmål og ECTS. Undervisningsplaner Materialeoversigter Beskrivelser af undervisnings- og arbejdsformer, jf. studieaktivitetsmodellen Nyeste evalueringer af elementerne Opfølgning på evalueringer Dokumentationen består af eksisterende beskrivelser. Udlandsophold Spørgsmål: Hvilke dele af uddannelsen kan gennemføres i udlandet inden for uddannelsens normerede studietid? Vejledning: Der henvises til uddannelsens materiale, der beskriver de studerendes mulighed for udlandsophold. Uddannelsens beskrivelse til de studerende om mulighed for udlandsophold. Undervisningen på uddannelsen er pædagogisk kvalificeret side 13

14 Spørgsmål: Hvordan er undervisningen på uddannelsen pædagogisk kvalificeret, og hvad er uddannelsens praksis for løbende pædagogisk opkvalificering af underviserne? Vejledning: 1) Redegør kort for uddannelsens eventuelle pædagogisk-didaktiske grundideer 2) Opstil en oversigt over de vigtigste pædagogisk-didaktiske udviklingsaktiviteter de sidste tre år. 3) Forklar kort overvejelser om didaktiske kompetencer ved rekruttering. Vær opmærksom på eksterne undervisere og timelærere i denne sammenhæng. Uddannelsens svar Eventuelle fælles grunddokumenter om pædagogisk-didaktiske grundideer Oversigt over pædagogisk-didaktiske udviklingsaktiviteter kan eventuelt samles i et bilag. Adjunktprogram Klinisk undervisning/praktik Spørgsmål: Hvordan supplerer de studerendes læring både på og uden for institutionen gensidigt hinanden? Vejledning: 1) Redegør overordnet for, hvordan viden og erfaringer fra den teoribaserede og den praksisbaserede undervisning forventes at supplere hinanden og tilsammen understøtte den studerendes læringsudbytte. 2) Giv et eksempel fra en konkret praktikperiode/klinisk undervisningsforløb. 3) Perspektiver eventuelt med resultater fra evaluering af praktik/ klinisk undervisning. Beskrivelse til studerende i studieordning 3.4 Kvalitetssikring og udvikling Studenterevalueringer side 14

15 Spørgsmål: Hvordan og hvor ofte gennemføres studenterevaluering af undervisningen? Vejledning: Forklar kort, at de fire studenterrettede evalueringer: modulevalueringer, Stud_Puls, evaluering af praktik/ klinisk undervisning og evaluering af udlandsophold, jf. UCL s kvalitetssystem. Henvis til uddannelsens evalueringspraksis, hvor den lokale implementering er beskrevet. Hvordan anvendes den indsamlede information og resultaterne af de studerendes evaluering af undervisningen? Vejledning: Henvis til opfølgningsprocesser beskrevet i uddannelsens evalueringspraksis. Hvordan indgår underviserne? Hvordan indgår uddannelseschefen? Hvordan får de studerende besked om resultater og opfølgning? Evalueringspraksis og dokumenter Faciliteter Spørgsmål: Hvordan sikrer institutionen, at de fysiske faciliteter og materielle ressourcer er tilstrækkelige? Vejledning: Forklar, hvordan der samarbejdes på campus også med de studerende om læringsmiljø. Beskriv desuden hvis uddannelsen har særlige faciliteter. Praktik/ klinisk undervisning Spørgsmål: Hvordan kvalitetssikrer uddannelsen praktikken eller de kliniske forløb? Vejledning: Henvis til beskrivelse af de studerendes evaluering og opfølgning i uddannelsens evalueringspraksis. Hvordan er uddannelsen i dialog med praktikstederne/ de kliniske uddannelsessteder? side 15

16 Evalueringspraksis og dokumenter. Ophold udenfor uddannelsen Spørgsmål: Hvordan kvalitetssikrer uddannelsen de dele, der ikke foregår på institutionen? Vejledning: Forklar eventuelt nationalt samarbejde om mulighed for at tage dele af uddannelsen på andre professionshøjskoler. Forklar hvordan uddannelsen udvælger samarbejdspartnere i udlandet, hvordan de studerendes læringsudbytte afprøves, og hvordan evalueringer af udlandsophold anvendes til at sikre udgående mobilitet. 4. De konkrete spørgsmål til kompetencegivende videreuddannelser 4.1 Relevans Spørgsmål a: Hvilke aftagere og andre relevante interessenter indgår uddannelsen i løbende dialog om relevansen af uddannelsens indhold? Vejledning: Beskriv: 1) hvilke formelle og uformelle netværk, som uddannelsens medarbejdere har med aftagere og forklar hvilke emner, der typisk drøftes. 2) hvordan de studerendes modulevalueringer anvendes til løbende evaluering af relevansen af modulernes indhold. 3) hvordan områdets aftagerpanel inddrages i drøftelser om uddannelsernes relevans Uddannelsens svar Dokumentation 1) Henvis eventuelt til områdets dokument om evalueringspraksis 2) Henvis eventuelt til vejledningen til aftagerpanelets arbejde side 16

17 4.2 Vidensgrundlag Link til Vejledning og skema 1 Fagligt miljø Spørgsmål a: Hvilket fagligt miljø er udbuddet/uddannelsen tilknyttet? Det faglige miljø forstås her som summen af undervisernes viden tilegnelse, -udvikling og kvalifikationer. Vejledning: Beskriv, hvordan undervisere rekrutteres evt. internt i UCL med hensyn til specifik viden inden for de udbudte moduler. Ellers henvises til sikring af uddannelsens vidensgrundlag, som gælder for alle uddannelsens fastansatte undervisere. Beskriv eventuelt kort hvis der for uddannelsen gælder yderligere særlige forhold. Der kan desuden kort redegøres for ny viden indhentet via eksamen, efteruddannelse, undervisernes egen faglige a jour-føring eller rekruttering af nye faste medarbejdere mv. Skema 1 Spørgsmål b: Hvor stor en andel af underviserne deltager i vidensaktiviteter, som er relevant for udbuddet? Vejledning: Forklar kort, hvis der er fastansatte undervisere på uddannelsen, som flere år i træk ikke har deltaget i vidensaktiviteter, jf. Sikring af uddannelsens vidensgrundlag. Skema 1 Spørgsmål c. Er der undervisere, som samlet set ikke lever op til kravet om et kvalifikationsniveau et niveau over bachelorniveauet? Hver underviser skal samlet set have et kvalifikationsniveau, der er højere end afgangsniveauet for uddannelsen. Ved kvalifikationsniveau forstås ud over pædagogisk kompetence, dokumenteret teoretisk, faglig samt erhvervs- eller professionsmæssig kompetence. Vejledning: Forklar hvis der på listen over medarbejdere (datapakke) er personer, som ikke lever op til kravet. side 17

18 Skema 1 og 2 samt indledende skema med uddannelsesfaglige medarbejdere se disposition afsnit 5 Prioritering af vidensaktiviteter Link til skema 2 Spørgsmål a: Hvilke prioriteringer og sammenhænge ligger bag jeres arbejde med at tilvejebringe uddannelsens videngrundlag? Vejledning: Forklar, hvordan fx iagttagelser af udviklingen i professions efteruddannelsesbehov påvirker behov for fremtidige vidensaktiviteter. Eller henvis eventuelt til de relevante uddannelsers dokument til "sikring af prioritering af vidensaktiviteter skema 1. Skema 2 Spørgsmål b: Hvilke undervisere har ansvar for udbuddets/uddannelsens tilrettelæggelse, og hvilken kontakt har de hver især med forsknings- eller udviklingsmiljøer, som er relevante for udbuddet/uddannelsen? Vejledning: Forklar kort, hvordan fx den modulansvarlige, der træffer beslutninger om modulernes indhold, er med i vidensaktiviteter. Henvis eventuelt til sikring af uddannelsens vidensgrundlag skema 1 og oversigt i indledning. Dokumentation Skema 2 De studerendes kontakt til vidensgrundlaget Spørgsmål: Hvordan har de studerende kontakt til det faglige miljø, der er tilknyttet udbuddet/uddannelsen, og de aktiviteter, der er knyttet til det faglige miljø? Vejledning: de studerende møder forskningsviden i kraft af undervisernes deltagelse i relevante vidensaktiviteter indenfor forskning (se eventuelt vejledningen til Sikring af uddannelsens vidensgrundlag skema 1). Det er kun kontakt til forskningsviden, der er relevant. Da de studerende ER tilknyttet professionen og her møder professions- og udviklingsviden. side 18

19 Som udgangspunkt ingen dokumentation. 4.3 Mål for læringsudbytte sikring af uddannelsens struktur og planlægning Sammenhæng mellem uddannelsens struktur, læringsmål og adgangsgrundlag set i forhold til målene for læringsudbytte Spørgsmål: Hvad er uddannelsens adgangsgrundlag? Hvordan bygger uddannelsen videre på det faglige niveau, som de studerende har opnået gennem deres adgangsgivende uddannelse? Vejledning: Redegør kort for 1) uddannelsens overvejelser om fagligt niveau og didaktik i undervisningens start med henblik på både at bygge videre på de studerendes adgangsniveau og udviklingen af de studerende som studerende. 2) de væsentligste studiestøttende tiltag. 4.4 Tilrettelæggelse og gennemførelse Kvalitet i undervisningens gennemførelse Spørgsmål a: Er uddannelseselementerne tilrettelagt, så undervisnings- og arbejdsformer understøtter, at de studerende kan nå uddannelsens læringsmål? Spørgsmål b: Har det faglige indhold en hensigtsmæssig brede, dybde og relevans i forhold til uddannelsens sigte? Vejledning: Panelet skal kunne vurdere uddannelsens kvalitet i den daglige praksis både planlægning og gennemførelse af uddannelseselementerne. Det sker ud fra stikprøver gennem de valgte cases. Panelet vurderer opfyldelsen af spørgsmålene ud fra side 19

20 dokumentationen. Hver case beskrives for sig og prosatekst skal understøtte henvisninger til bilag Dokumentation Uddannelsen vedlægger som dokumentation: Beskrivelse af uddannelseselementerne i forhold til læringsmål og ECTS. Undervisningsplaner Materialeoversigter Beskrivelser af undervisnings- og arbejdsformer, jf. studieaktivitetsmodellen Nyeste evalueringer af elementerne Opfølgning på evalueringer Dokumentationen består af eksisterende beskrivelser. Undervisningen på uddannelsen er pædagogisk kvalificeret Spørgsmål: Hvordan er undervisningen på uddannelsen pædagogisk kvalificeret, og hvad er uddannelsens praksis for løbende pædagogisk opkvalificering af underviserne? Vejledning: 1) Redegør kort for uddannelsens eventuelle pædagogisk-didaktiske grundideer 2) Opstil en oversigt over de vigtigste pædagogisk-didaktiske udviklingsaktiviteter de sidste tre år 3) Forklar kort overvejelser om didaktiske kompetencer ved rekruttering.(vær opmærksom på eksterne undervisere og timelærer) Uddannelsens svar Dokumentation Eventuelle fælles grunddokumenter om pædagogisk-didaktiske grundideer. Oversigt over pædagogisk-didaktiske udviklingsaktiviteter kan eventuelt samles i et bilag. Adjunktprogram 4.5 Kvalitetssikring og udvikling Studenterevalueringer side 20

21 Spørgsmål: Hvordan og hvor ofte gennemføres studenterevaluering af undervisningen? Vejledning: Forklar kort, at de fire studenterrettede evalueringer: modulevalueringer, Stud_Puls, evaluering af praktik/ klinisk undervisning og evaluering af udlandsophold, jf. UCL s kvalitetssystem. Henvis til uddannelsens evalueringspraksis, hvor den lokale implementering er beskrevet. Hvordan anvendes den indsamlede information og resultaterne af de studerendes evaluering af undervisningen? Vejledning: Henvis til opfølgningsprocesser beskrevet i uddannelsens evalueringspraksis. Hvordan indgår underviserne? Hvordan indgår uddannelseschefen? Hvordan får de studerende besked om resultater og opfølgning? Evalueringspraksis og dokumenter Faciliteter Spørgsmål: Hvordan sikrer institutionen, at de fysiske faciliteter og materielle ressourcer er tilstrækkelige? Vejledning: Forklar, hvordan der samarbejdes på campus også med de studerende om læringsmiljø. Beskriv desuden hvis uddannelsen har særlige faciliteter. 5. Disposition for redegørelsen Generelle gode råd i udformning af den skriftlige redegørelse: Brug begreber konsekvent i alle beskrivelser (ex. modulansvarlig, semesterkoordinator) Undgå tillægsord (ex brede erfaringer, stor viden). Vær konkret i stedet. Skriv i nutid, da redegørelsen dokumentere praksis og ikke, hvad uddannelsen har tanker om at gøre. side 21

22 Om uddannelsen Beskrivelse af uddannelsen på ug.dk Grundoplysninger om udbuddet Udbudssted, Sprog, Hovedområde Antal udbudssteder i Danmark Optag, frafald og gennemførelse gennem de seneste 3 år Gennemsnit for kvote 1 og 2 Uddannelsens mål for læringsudbytte Navn og nummer på lovbekendtgørelse, der søges på Viden, færdigheder og kompetencer fra bekendtgørelse Uddannelsens opbygning ECTS-point og modulopbygning- gerne som oversigt eller illustration Studieaktiviteter Oversigt der viser fordeling af studieaktiviteter på hvert modul Semester/modul K1 K2 K3 K4 I alt Uddannelsesfaglige medarbejdere Navn Stilling Formelle kompetencer Funktion på udbuddet Kriterierne for evaluering af grunduddannelser (afsnit 3) Kriterium 1: Videngrundlag Kriterium 2: Mål for læringsudbytte sikring af uddannelsens struktur og planlægning Kriterium 3: Tilrettelæggelse og gennemførelse side 22

23 Kriterium 4: Kvalitetssikring og udvikling Kriterier for evaluering af kompetencegivende videreuddannelser (afsnit 4) Kriterium 1: Relevans Kriterium 2: Videngrundlag Kriterium 3: Mål for læringsudbytte sikring af uddannelsens struktur og planlægning Kriterium 4: Tilrettelæggelse og gennemførelse Kriterium 5: Kvalitetssikring og udvikling Bilagsoversigt Afsnit Bilagsnummer Bilagstitel = filnavn og titel på dokument 6. Helhedsvurdering og handleplan Link til helhedsvurdering og handleplan 7. Oversigt over processen Tid Aktivitet Ansvar Marts eller september Introduktions- og planlægningsmøde afholdt mellem uddannelseschef og K og E Arbejdsmøder, forberedende møde og interviews booket i outlook med involverede parter Godkendt liste over paneldeltagere sendt til K og E. Undervisere og studerende udvalgt til interviews Data-grundlag indhentet og sendt til uddannelseschef Kontakt til panel med praktiske aftaler, honorar mv. Kontakt til studerende K g E K og E Uddannelseschef K og E K og E K og E side 23

24 August eller Februar 1. arbejdsmøde introduktion, aftaler og overblik 2. arbejdsmøde kriterium 1 3. arbejdsmøde kriterium 2 4. arbejdsmøde kriterium 3 5. arbejdsmøde kriterium 4 6. arbejdsmøde kriterium 5 7. arbejdsmøde gennemgang af redegørelse i 1 udkast. Forår Efterår Redegørelse sendt til godkendelse hos vicedirektør Redegørelse sendt til panel Panel kan bede om supplerende materiale Forberedende møde med panel Forberedende møde med ledere, undervisere og studerende Eksternt panel gennemfører interview med ledere, undervisere, praktikkoordinator, studerende og ledere Evalueringsrapport udarbejdet og godkendt af panel Evalueringsrapport til høring på uddannelse Endelig godkendelse af evalueringsrapport hos panel Endelig evalueringsrapport sendt til uddannelse Proces for helhedsvurdering og handleplan tilrettelægges om foråret, så det sker synkront med beretningsproces Proces for helhedsvurdering og handleplan tilrettelægges i særskilt proces uddannelseschef K og E K og E K og E K og E K og E K og E Uddannelseschef K og E K og E Uddannelseschef og K og E Uddannelseschef og K og E side 24

25 Helhedsvurdering og handleplan præsenteret i bestyrelsen Evalueringsrapport, helhedsvurdering inkl. handleplan offentliggjort Beretning, helhedsvurdering og handleplan arkiveret Vicedirektør Uddannelseschef og K og E Uddannelseschef side 25

26 Kvalitet og Evaluering Kontakt Hanne Kallesøe Mail: Mobil: Ulrich Storgaard Andersen Mail: Mobil: Vestre Engvej 51 C Vejle Telefon ucl.dk