Udviklingsprojekter om ny skriftlighed i de gymnasiale uddannelser

Transkript

1 Udviklingsprojekter om ny skriftlighed i de gymnasiale uddannelser Netværksmøde 7. april 2010 Bente Kristiansen og Signe Skov Skrivekonsulenter Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet

2 Dagens program Velkommen og præsentation Oplæg skrivedidaktik Pause Workshop I Frokost Oplæg dokumentation og evaluering Workshop II Pause Opsamling og tak for i dag

3 Præsentation 1. Deltagerne: Navn, fag, institution, projekt (titel) 2. Projekterne: Mål og status d.d.

4 Vores arbejde på KU Kurser/workshops Opgaveorienterede: Specialeworkshop, BA-opgaven, produkt- og formidlingsopgaven og lign. Redskabsorienterede: Studieteknik, kommaer, eksamenslæsning og lign. Individuel vejledning Elektroniske resurser Sprogtest Specialeblog Hjemmeside med materialer, links, litteratur vedr. akademisk opgaveskrivning Udviklingsarbejder Erfaringsopsamling vedr. studerendes skriveproblemer Materialer til undervisere og studerende om opgaveskrivning Skrivning i fagene-projekt Udviklingsprojekter vedr. skrivekompetencer i de gymnasiale uddannelser Find os på

5 Skrivekonsulenterne ved Studie- og Karrierevejledningen Formål: - videndeling og kvalificering - opsamling af tværgående erfaringer og konklusioner - anbefalinger til videre udviklingslinjer vedr. elevernes studieforberedende skrivning

6 Skrivekonsulenterne ved Studie- og Karrierevejledningen Konkrete udgangspunkter Fokusområder i skolernes egne udviklingsprojekter Eksisterende undersøgelser, projekter, evalueringer Bekendtgørelsernes formuleringer Vores faglighed og erfaring som aftagere

7 Skrivekonsulenterne ved Studie- og Karrierevejledningen Projekterne fokuserer meget forskelligt: Ny skriftlighed i matematik, i samfundsfag, i biologi, i naturgeografi Skrivekompetence på tværs af fag Elektroniske mødeværktøjer Progressionsplaner Sproglig stilladsering Skrivecamps Nye opgavetyper, nye genrer Kompetencemål Skriveværksteder Formativ evaluering Faglige og didaktiske udforinger i arbejdet med skriftlighed

8 Skrivekonsulenterne ved Studie- og Karrierevejledningen Men der er fælles omdrejningspunkter Tilrettelæggelse af undervisning: Skriveværksteder (på stedet, elektroniske, ) Stilladsering (nye opgavetyper, udvidet tekstbegreb) Formativ evaluering Skriveproces og faglig læring Faglige og pædagogiske diskussioner: Flerfaglighed/ enkeltfaglighed Fælles sprog Progression Kompetencemål Skrivekompetence

9 Videnssamfundet Videnssamfundet: viden som produktivkraft. Viden er ikke kun noget man har viden er noget man skaber og forholder sig til (akademisk dyd).

10 Studieforberedende skrivekompetencer Eleverne har derfor brug for at kunne håndtere viden, bl.a. for at kunne forholde sig til praksis. Det forudsætter indsigt i hvordan fagene producerer viden dvs. hvilke teorier, metoder og argumentationsmåder man arbejder med inden for de 3 fakulteter. Og det skal eleverne kunne skrive om!

11 Skrivekonsulenterne ved Studie- og Karrierevejledningen Det videre forløb Netværksmøder i marts/april 2010 Midtvejsseminar oktober 2010 Implementeringsseminar marts/april 2011 Ad hoc møder efter behov Diskussionsliste/malingliste Afsluttende konference/rapport oktober 2011

12 Skrivedidaktisk model Rammer og vilkår Aktiviteter Mål Tegn på læring Evaluering (

13 En studerendes arbejde med sin problemformulering Hvordan og hvornår startede din interesse i spørgsmålet? I 2006 Hvorfor er det relevant at undersøge spørgsmålet nærmere? Hvem er det relevant for? Det er ofte et spørgsmål med de studerendes opgaver. Jeg skriver principielt for vejleder og censor. Har du nogle bestemte pointer du gerne vil argumentere for undervejs og til slut i din opgave? Ja, det russiske sprogs kontaktmangfoldighed. Hvilke værker, tekster, cases og/eller anden empiri vil det være relevant at analysere i undersøgelsen af dit spørgsmål? Et korpus på over 300 fremmedord i russisk.

14 Den videnskabelige arbejdsproces består af: 1. Undersøgelsesprocessen hvor man undersøger en faglig relevant problemstilling ved hjælp af relevante teorier og metoder og 2. Kommunikationsprocessen hvor man overbeviser fagfæller om holdbarheden af sine resultater ved at følge bestemte normer for videnskabelig retorik. (efter Leif Becker Jensen (2004): Fra patos til logos. Roskilde Universitetsforlag).

15 Mål: Vores skrivekompetencebegreb At skrive på universitetet hvad kræver det? Basiskompetence (fra retskrivning til tekststruktur) Diskurskompetence (arbejds- og tænkemåder - akademiske og fagspecifikke) Tekstkompetence (genrekonventioner - akademiske og fagspecifikke) Proceskompetence (håndtere deadlines, planlægge skriveprocessen, udnytte varierende skrivestrategier, modtage/bruge feedback mv.) (efter bl.a. Dysthe, Olga m.fl. (red.) (2006): Forskningsveiledning på master- og doktorgradsnivå. Oslo, Abstrakt forlag. Og Krogh, Ellen (red.) (2009): Videnskabsretorik og skrivedidaktik. Rapport om et forsknings- og udviklingsprojekt med deltagelse af Avedøre Gymnasium og Hf, Kongsholm Gymnasium og Hf samt Syddansk Universitet.

16 Skrivedidaktisk model, eksempel 2. Rammer og vilkår: Faglige, pædagogiske, institutionelle, juridiske mv. rammer, forståelser og vilkår. 3. Aktiviteter Konkrete pædagogiske aktiviteter. 1. Mål: Fx Skrivekompetence i betydningen af 4. Tegn på læring 5. Evaluering

17 Rammer og vilkår: Vores faglige tilgang En sociokulturel tilgang kort sagt: Skrivning er en situeret, kommunikativ sproghandling. Genrer anskues som flydende størrelser knyttet til tid og sted Fagenes arbejds- og tænkemåder i fokus. Hvorfor skal en opgave være sådan. Progression som et spørgsmål om øget kompleksitet i arbejds- og tænkemåder. En kognitiv tilgang kort sagt: Skrivning er en individuel, kognitiv proces Genrer anskues som stabile størrelser: den akademiske genre. Genren i fokus (modeller, formater, skabeloner) Hvad skal der være i en opgave. Progression som et spørgsmål om at træne delfærdigheder af den akademiske tekst.

18 Aktiviteter: Vores aktiviteter Skrivning i fagene Fokus på skriveproces og vejledning undervejs Dannelse af skrivegrupper og brug af peerfeedback Skrivning på tværs af fagene

19 Skrivning i og på tværs af fagene I What is the purpose of academic citation? 1. The purpose of academic citation is to show how our work fits into the context you are working in. The purpose of academic citation isn't to show off, copy or intimidate. 2. The purpose of academic citation is to make it clear to the reader where a writer's original contributions begin and end, and where he or she has incorporated the ideas of others. The purpose of citation isn't to just show off or intimidate by overwhelming the reader with sheer quantity of sources that aren't pertinent to your thesis/argument. (bearbejdet efter European Association for the Teaching of Academic Writing Discussions, februar 2010)

20 Skrivning i og på tværs af fagene II On a separate issue, what do list members think of footnotes? 1. My experience (with teaching writing in different disciplines at postgraduate level and editing for authors in different disciplines) is that the use of footnotes or not is extremely discipline-sensitive. - Historians do it. - Scientists, even soft or applied ones, don't. - I haven't done anything in literary criticism in many years, but in the old days, lit crit genres also made use of footnotes. 2. Personally, I think they are extremely annoying and distracting. If the comment is not worth putting in the actual text, why bother? (bearbejdet efter European Association for the Teaching of Academic Writing Discussions, februar 2010)

21 Den videnskabelige arbejdsproces består af: 1. Undersøgelsesprocessen hvor man undersøger en faglig relevant problemstilling ved hjælp af relevante teorier og metoder og 2. Kommunikationsprocessen hvor man overbeviser fagfæller om holdbarheden af sine resultater ved at følge bestemte normer for videnskabelig retorik. (efter Leif Becker Jensen (2004): Fra patos til logos. Roskilde Universitetsforlag).

22 Workshop 1 2. Rammer og vilkår: Hvilke faglige, pædagogiske, institutionelle, juridiske mv. rammer og forståelser arbejder I ud fra? Hvordan hænger de sammen med jeres Mål? 3. Aktiviteter Hvilke konkrete Aktiviteter arbejder I med? Hvordan hænger jeres Aktiviteter sammen med Mål og Rammer/vilkår? 4. Tegn på læring 1. Mål: Hvad vil skrivekompetence sige i jeres projekt? 5. Evaluering

23 Workshop 1 To grupper bestående af hhv. to og tre projekter. Hvad er Mål, Rammer/vilkår og Aktiviteter i de enkelte projekter?

24 Skrivedidaktisk model Rammer og vilkår Aktiviteter Mål Tegn på læring Evaluering

25 Formelle krav til dokumentation Offentlig adgang til resultater i database (EMU): - projektrapport - resumé (max 20 linjer) - evt. materiale udviklet i projektet - evt. løbende information om projektet Fri kopieringsret (dvs. pas på persondatalov, tredjemands ophavsret samt etik i forhold til elevtekster)

26 UVM s intentioner At identificere og udbrede god praksis gennem Videndeling Efteruddannelse

27 Evaluering kan sigte mod bl.a.: Effektmåling/udbytte Afrapportering af erfaringer (eksempler på god praksis/ casestudier)

28 Praksis beskrevet og analyseret Beskrivelse af faktuelle oplysninger (mål, rammer/vilkår, aktiviteter, tegn på læring) Analyse af relationerne mellem disse.

29 Praksis evalueret Er målet nået: - hvilke tegn på læring vil vise at målet er nået? - hvorfor førte netop denne aktivitet til at netop dette mål blev opfyldt (eller ikke opfyldt)?

30 Hvor kan man se tegn på læring? Elevtekster Vejledningssamtaler Elektroniske diskussioner Feedback-processer Selvevaluering: - spørgeskemaer, åbne/lukkede spørgsmål - fokusgrupper

31 Afrapportering af praksis Dokumentation: - beskriv rammer, vilkår, forforståelser etc. - beskriv/begrund mål - angiv kriterier for mål-opfyldelse (de forventede tegn) - beskriv/begrund aktiviteter - dokumentér aktiviteter (fx opgavetyper gerne i bilag) Evaluering: - dokumentér tegn på læring (de faktiske konkrete tegn) - angiv mulige forklaringer på at målene blev nået/ikke nået evt. med inddragelse af rammer/vilkår som forklaringsfaktor Anbefalinger: Den gode praksis, dvs. eksperimentet/udviklingsprojektet dokumenteret og hensigtsmæssige/uhensigtsmæssige elementer evalueret.

32 Workshop 2: Evaluering 1. Tag jeres plancher fra workshop 1 2. Udfyld nu de to nederste bokse i modellen: Tegn på læring: Hvordan kan øget skrivekompetence (og jeres specifikke mål) ses når projektet er slut? Evaluering: Hvordan er relationen mellem Tegn på læring og Aktiviteter (og de øvrige bokse )?

33 Workshop 2 2. Rammer og vilkår: Hvilke faglige, pædagogiske, institutionelle, juridiske mv. rammer og forståelser arbejder I ud fra? Hvordan hænger de sammen med jeres Mål? 3. Aktiviteter Hvilke konkrete Aktiviteter arbejder I med? Hvordan hænger jeres Aktiviteter sammen med Mål og Rammer/vilkår? 4. Tegn på læring Hvordan kan Målene ses når projektet er slut? 1. Mål: Hvad vil skrivekompetence sige i jeres projekt? 5. Evaluering Hvordan er relationen mellem Tegn på læring og Aktiviteter (og de øvrige bokse )?