Status på samarbejdet mellem undervisning og SFO

Transkript

1 Indledning "Den fælles udvikling til livet" fra Rudersdal Kommune beskriver dels rammer og mål for samarbejdet mellem undervisningsdelen og fritidsdelen i kommunens skoler, dels kerneområder som arbejdet i SFO skal bygge på. Denne mål og indholdsbeskrivelse for Nærum Skole tager sit udgangspunkt i de to elementer i "Den fælles udvikling til livet". Mål- og indholdsbeskrivelsens afsnit om samarbejde mellem undervisning og SFO bygger på arbejdet i et udvalg med undervisere i indskolingen, kontaktpædagoger i SFO og de ledelsesansvarlige for hhv. indskoling og SFO. Afsnittet om arbejdet i SFO er blevet til på baggrund af en pædagogisk lørdag for medarbejderne i SFO. Status på samarbejdet mellem undervisning og SFO Samarbejdet mellem undervisnings- og fritidsdel er på Nærum Skole kendetegnet ved stor velvilje og gensidig respekt. Hver klasse har sin egen kontaktpædagog fra SFO, der deltager 5 timer ugl. i børnenes undervisning i 1. og 2. klasse, 12 timer ugl. i børnehaveklasserne. Der er mulighed for en fleksibel udnyttelse af timerne efter aftale mellem kontaktpædagogen og lærerne. Der afholdes møder hver uge mellem lærere/børnehaveklasseledere og kontaktpædagogerne på de enkelte klassetrin. Kontaktpædagogerne deltager i planlægningsdagen i juni sammen med lærerne. Her afstemmes forventninger til det kommende skoleår og laves aftaler. Det tilstræbes at SFOs kontaktpædagoger deltager i undervisningen, så opgaver og kompetencer hænger bedst muligt sammen. F.eks. udnyttes kontaktpædagogernes kompetencer indenfor billedkunst, fysisk aktivitet og observationer. Fælles skole/hjemsamarbejde. Kontaktpædagogerne i 1. og 2. klasse deltager i mindst en af to årlige skole/hjemsamtaler og et af forældremøderne. Desuden inviteres kontaktpædagogerne til sociale arrangementer i klassen. I børnehaveklasserne deltager kontaktpædagogen i alle skole/hjemsamtaler og arrangementer i klassen. Indskolingens julearrangement for børn og forældre er et fælles arrangement for SFO og undervisning. 1

2 Fysiske rammer, materialer og faciliteter. Der er lokalefællesskab mellem børnehaveklasser og SFO. Der afholdes jævnligt møder om fælles indretning og udvikling af lokalerne. Der er mulighed for fælles indkøb, som benyttes i en vis udstrækning. SFO udnytter skolens øvrige lokaler, m.m. i det omfang der er brug for det. Skolens idrætsarealer og sportshal er til SFO s rådighed hver dag fra til 17. Træning, hjemmearbejde. I SFO er der mulighed for at arbejde med skoleopgaver. Initiativet kan komme fra børnene selv, forældre eller lærere. Børnenes kontaktpædagog informerer børn, forældre og lærere om muligheden. Overgange og samarbejde med andre dagtilbud. Der er etableret et fast samarbejde med områdets børnehaver, Vedbæk Skole og Trørødskolen. Samarbejdet sikrer en kvalificeret overlevering af børn, indsigt i institutionernes hverdag og koordinering af og gensidig inspiration vedr. skolernes arrangementer for kommende børnehaveklassebørn. I forbindelse med skolestart for kommende børn i 0. kl har vi to arrangementer. Dels et åbent-husarrangement i januar/februar. Dels en mini skole-/sfodag en lørdag i juni. Derudover besøger mange børnehaver skolen i foråret. Kontaktpædagoger i SFO og lærere på klassetrinnet afholder et overleveringsmøde med medarbejderne i Miniklubben, når børnene fra 2. klasse forlader SFO. Inden de kommende 3. klasser forlader SFO på Nærum Skole, tager de på besøg i Miniklubben sammen med deres kontaktpædagoger. Ved skiftet fra 0. til 1. klasse afholdes et overleveringsmøde mellem børnehaveklasseleder, børnehaveklasseassistent, kommende lærere og kontaktpædagoger i 1. klasse. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Børnefællesskabet Børnefællesskabet er udgangspunktet for arbejdet i SFO og skal forstås som et søsterbegreb til det lærende fællesskab som det er defineret som udgangspunktet for princippet om undervisningsdifferentiering i Rudersdal Kommune. Børnene skal opleve sig som værdifulde deltagere, medspillere og skabere i et socialt og kulturelt fællesskab og lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der opstår i samværet med andre. I SFO planlægges der aktiviteter for børnegrupper men også for det enkelte barn. Man skal være opmærksom på, hvilke aktiviteter det enkelte barn vælger og fravælger, og hvis det skønnes nødvendigt tilrettelægges lege og aktiviteter, så der er umiddelbare udviklingsmuligheder for det enkelte barn. 2

3 Legen er en væsentlig handlings- og udtryksform for børn, og gennem legen sker en stor del af børns læring. Gennem legen øver børnene sig på egen kunnen, følelser og grænser. De reflekterer, afprøver, forhandler og opnår færdigheder. De indgår i samspil med andre børn og voksne, hvor de lærer at tage et medansvar for sig selv og andre. Leg er både børnenes egen leg og leg, der kan være inspireret af og sat i gang af eller styret af voksne. Det er en vigtig overvejelse i SFO på hvilken måde, der gives rum til børneinitierede aktiviteter, og det er vigtigt, at der kontinuerligt skabes rammer og mulighed for leg. Det er også af stor betydning, at der gives det enkelte barn og den enkelte børnegruppe mulighed for medbestemmelse og medindflydelse på indhold og tilrettelæggelse af aktiviteter i SFO. Arbejdet i SFO Arbejdet i SFO i Rudersdal skal have særlig fokus på 6 kerneområder: Barnets alsidige udvikling. Sprog og udtryksformer. Natur, klima og miljø. Kulturelle udtryksformer. Krop og bevægelse. Fritidsliv. I det efterfølgende er der eksempler på, hvordan det ser ud når vi arbejder indenfor de seks kerneområder. Eksemplerne er ment som en mulighed for at se bag om de ting, man som forældre eller gæst vil se, hvis man kommer i vores åbningstid. Barnets alsidige udvikling. Vi arbejder ud fra tre forskellige forudsætninger: Barnets lyst til at lære. Mulighed for at lære på forskellige måder. Mulighed for at lære sammen med andre. Vi - skaber en SFO, hvor barnet får mulighed for at lære på forskellige måder. - skaber mulighed for at barnet kan opsøge og engagere sig i forskellige alsidige aktiviteter. - giver barnet mulighed for at lære sammen med andre. - støtter barnet i at indgå i og bidrage positivt til forskellige sociale fællesskaber. - giver barnets mulighed for at oppebære en personlig integritet og frihed til at vælge samtidig med at de forpligtende aspekter af fællesskaberne er velbegrundede og forståelige for barnet. 3

4 Det viser sig bl.a. ved at -vi er engagerede og autentiske voksne. -vi har kontaktpædagoger for hver klasse. De har et tæt kendskab til det enkelte barns trivsel og er opmærksomme på hvilke aktiviteter, der skal sættes i gang for at alle børn udfordres med udgangspunkt i barnets formåen og behov. -vi skaber rammer for gode oplevelser, både i små og store fællesskaber. Vi har plads til den stille leg i en lille gruppe, men skaber også oplevelser, der viser det samlede fællesskab i Nærum Skoles SFO. -vi er lyttende og imødekommende overfor børnenes ideer. vi skaber overraskelser og er impulsive for at tænde nysgerrigheden. -vi er katalysatorer, for at børnene selv udvikler forståelse for andres reaktioner og lærer at forholde sig til, hvad det enkelte barn selv kunne have gjort anderledes. Nogle gange hjælper det, at de voksne spiller konflikten for børnene, så de kan se den udefra. Det ender ofte med et godt grin. -vi ser forskelligheden blandt børnene som en force. Alle har ret til egne meninger og eget udtryk. Vi har et "ord" på Nærum SFO, der siger at "Man kan tænde et bål på mange måder". Det betyder at ingen, barn som voksen, har definitionsretten til at gøre tingene på den rigtige måde. Vi er alle forskellige og gør tingene forskelligt, uanset om det drejer sig om at save, tegne, spille fodbold, løse konflikter eller andet. -vi inddrager børnene i vores aktiviteter og gør dem medansvarlige. -vi laver handleplaner for børn eller børnegrupper i vanskeligheder. -vi beder ofte børnene hjælpe hinanden, når nålen skal trådes, når mælken skal åbnes, når saven driller. -vi holder børnemøder ugentligt med hver klasse, nogle gange også med mindre grupper, hvor vi sætter fokus på individuelle og fælles udfordringer. -vi sætter tydelige rammer og normer for respektfuld adfærd. -vi er fordomsfri, imødekommende og rummelige overfor de mange forskellige familieforhold, religioner, etniske tilhørsforhold vi møder på Nærum Skole. -børnene har stor frihed til selv at vælge, hvad de vil udfylde deres SFOtid med ud fra de rammer medarbejderne sætter. 4

5 På næste side er fotoeksempler fra børnenes alsidige udvikling Det er godt at ha venner Der leges familie -og veninder Hygge med te på Legepladsen Det vigtigste i hulebygning er samarbejde og fantasi 5

6 Sprog og udtryksformer Vi - sætter fokus på børns sproglige og begrebsmæssige udvikling. - lægger vægt på samtale, dialog, fortælling, læsning og oplæsning. - lærer børnene, at sproget har forskellige anvendelsesformer og betydninger. - lærer børnene, at der er forskellige måder at kommunikere på. Det viser sig bl.a. ved at -vi skaber rum til at føre samtaler med det enkelte barn eller i mindre grupper om emner, der optager børnene - sommerferieoplevelser, bedsteforældre, kæledyr, FC Barcelona osv. -vi tilskynder større børn til at læse højt for mindre, ofte i vores læse hjørne, hvor medarbejderne også læser historier. Typisk sidst på dagen hvor der er den fornødne ro. -samtalen er værktøjet til at løse konflikter. -Nærum Skole har en årlig "Trivselsuge", som SFO også er en del af. Her sætter vi fokus på omgangsformer. Fotoeksempler fra Sprog og udtryksformer Opslag fra trivselsugen Sproget bruges flittigt, når fodboldkort byttes Der slappes af sidst på dagen Fordybelse i vores læsehjørnet 6

7 Natur, klima og miljø Vi - giver børnene mulighed for at gå på opdagelse i naturen. - lærer børnene at tage hensyn til og vise respekt for miljøet. - giver børnene mulighed for at udforske naturfaglige fænomener. - medvirker til at børnene får en indsigt i dyr og planters livsvilkår. Det viser sig bl.a. ved at -børnene nysgerrigt udforsker dyr og planter på vores store legeplads. -vi skaber mulighed for at børnene fordyber sig nysgerrigt i, hvad der sker, når man blander vand og solbær, kan en papirbåd flyde i en vandpyt og hvor længe, hvilken papirflyver flyver længst, og hvorfor, hvorfor flyver en drage osv. -vi har et stort akvarium med mange forskellige fisk. -børnene hjælper til med at samle affald på Legepladsen. -vi taler med børnene om, hvad det vil sige at passe godt på natur og klima og vores fælles ansvar. Fotoeksempler fra Natur, Klima og Miljø Det er vanskeligt at lave hule i blæsevejr Vi har honningblomster på Legepladsen 7

8 En af sneglene hedder Petra Hov, der er kommet en unge! Kulturelle udtryksformer. Vi - giver børnene mulighed for at opleve glæde gennem multikulturelle oplevelser og udtryksformer. - giver børnene mulighed for at udtrykke sig kreativt på forskellige måder, med billeder, musik, dans, sang, drama m.m. - gør børnene fortrolige med dansk kultur og historie og giver dem forståelse for andre lande og kulturer. -viderebringer traditioner. Det viser sig bl.a. ved at -vi har en uge, hvor vi sætter fokus på de mange forskellige etnisiteter på Nærum skole. Vi vil have fotos, landkort, musik og smagsprøver. -vi giver mulighed for kreativ udfoldelse bl.a. i træværkstedet, der tegnes og males billeder på stuerne -vi samarbejder med Musikskolen, der holder jule- og sommerkoncert for vores børn. -vi har traditioner: Bl.a. tøndeslagning til fastelavn, julearrangement i starten af december, vi spiser hveder op til Store Bededag, afskedsfest for vores 2. klasser, når de skal fortsætte i Miniklubben, fredagsbio en gang månedligt i vinterhalvåret, fodboldturneringer med nabo-sfoérne, ofte med cheerleaders og vi deltager i Hop og Rock musikfestival. 8

9 Fotoeksempler kulturelle udtryksformer Sommerkoncert i Musikskolen for børnene på Fritten. Der spilles Beethoven. Bordfodboldturnering for alle børn Præmieoverrækkelse i bordfodboldturneringen Påskefrokost er vel også en kulturel udtryksform Baybladeturnering 9

10 Fælles fastelavn for undervisning og SFO er en af vores traditioner. SFO pynter tønderne Der arbejdes kreativt i træværkstedet Anna har lavet en Game Boy i træ 10

11 Julearrangement for alle børn og deres familier med mange værksteder Krop og bevægelse Vi - giver alle børn alsidige bevægelsesmæssige oplevelser og giver mulighed for at opleve glæden ved og lysten til at bevæge sig. - er med til at give børnene gode kostvaner og viden om sund levevis. - giver børnene mulighed for at udtrykke sig til forskellige former for musik og rytme. Det viser sig bl.a. ved at - vi bruger vores sportshal. Både med åbne tilbud som f.eks. fodbold, høvdingebold, og som lukkede arrangementer for udvalgte børnegrupper, som kan bruge aktiviteterne til styrkelse af sociale relationer. Vi er opmærksomme på, at åbne tilbud kan virke lidt voldsomme for vores 0. klassebørn, og vi tilskynder dem til at gå med som tilskuer for at se, hvad der sker. -vi løbende tilstræber at have tilbud om fysisk aktivitet, der tiltaler alle børn. Desuden ser vi nærmere på hvert enkelt barns valg af aktiviteter i SFO to gange årligt, for at kunne vurdere om der i en periode skal arbejdes målrettet med fysiske aktiviteter. 11

12 -vi taler med børnene om sund levevis. Hvis vi serverer mad for børnene, er vi opmærksomme på, at det er sundt. I ferien sker det, at vi serverer en is. -børnene spiller teater og optræder med X-factor og MGP for de andre børn. -vi deltager med sang og dans i Hop og Rock, en musik- og fritidsfestival for alle børn i Rudersdal Kommunes SFOér og SFKér. Fotoeksempler fra Krop og Bevægelse Børnehaveklassebørnene i sportshallen Der bages gode boller Vores børn optræder med "Vågner i Natten" til Hop og Rock 12

13 Der laves smoothies fredag op til Påskeferien Vi har klatretræer på Legepladsen Der spilles meget rundbold om sommeren 13

14 Skolens asfaltbane er også god til hockey og fodbold Fritidsliv Kerneområdet "fritidsliv" er kun tænkt i forhold til SFK. Dvs. børn fra 3 klasse og ældre, der på Nærum Skole går på Nærum Ungdomsgård. Vi opfordrer børnene til at melde sig ind i bold- og idrætsklubber og andre aktiviteter, som vi har gode erfaringer med. Bl.a. SNIK, som er den lokale idrætsklubs introduktion til foreningslivet. Vi hænger invitationer og information fra klubber og instruktører op på vores opslagstavle i Alrummet. Vores informationstavle om fritidsliv Evaluering Vi evaluerer vores mål- og indholdsplan på vores årlige pædagogiske lørdag i maj. 14