Sapiik. - et mentorprojekt i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq

Transkript

1 Sapiik - et mentorprojekt i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq Evaluering af skoleåret

2 Indledning Sapiik har i indeværende skoleår jf. projektbeskrivelsen bestået af tre spor: - Sapiik Atuartut for 10. klasses elever i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq - Sapiitsumik Siunisaaq for sårbare unge, der har afsluttet 10. klasse og endnu ikke er kommet i gang med en uddannelse, i Qaqortoq - Sapiik Ilinniartut for unge, der går på første år på en videregående uddannelse, i Nuuk, Qaqortoq og Aasiaat. 2 Status Sapiik Atuartut - For folkeskolens 10. klasses elever i Nuuk, Qaqortoq og Ilulissat I løbet af skoleåret har 124 elever deltaget i en eller flere Sapiik-aktiviteter hvilket svarer til 81% af målgruppen for de tre byer. I de tre byer er der blevet afholdt en række aktiviteter fordelt på kategorierne virksomhedsbesøg, uddannelsesrettede aktiviteter, social og personlig udvikling og sundhed. I alt er det blevet til 122 forskellige aktiviteter med mere 34 virksomhedsbesøg fordelt på de tre byer. Den lokale forankring og kontakt til lokalsamfundet øges for hvert år. Der har været meget lille udskiftning i projektmedarbejdergruppen, hvilket har haft stor betydning for projektets stabilitet og gennemslagskraft i løbet af skoleåret. Ilulissat Igen i år nyder projektet i Ilulissat godt af at have erfarne projektmedarbejdere, som har været en del af projektet gennem flere år. Projektmedarbejderne har igen i år kunnet gøre brug af erfaringer og kontakter fra tidligere år, ikke mindst på byens to skoler. En lokal bevilling har i år gjort det muligt at afholde studietur for en gruppe interesserede elever fra Atuarfik Jørgen Brønlund 1. Således deltog 11 elever, to projektmedarbejdere, to frivillige samt projektlederen på studietur til GUX 2 Aasiaat i efterårsferien. I Aasiaat deltog de unge i undervisning på gymnasiet og prøvede at bo på det tilknyttede kollegium. Dette var en stor oplevelse for de unge, og turen var med til at be- eller afkræfte de unge i at skulle på GUX efter 10. klasse. Det var desuden en øjenåbner for de unge at se tilstandene på kollegiet samt at skulle spise maden fra den tilhørende kantine. I forbindelse med elevernes egen vurdering af udbyttet af Sapiik peger flere af de adspurgte på netop besøget i Aasiaat 1 Studieturen blev tilbudt eleverne fra Atuarfik Jørgen Brønlund, da midlerne var begrænsede og eleverne fra Atuarfik Mathias Storch kommer afsted på en studietur til GUX i Aasiaat planlagt og betalt af skolen i løbet af foråret Den Gymnasielle Uddannelse i Grønland

3 som skelsættende for hvilken vej de har valgt. De seks unge, som selv nævner besøget som en væsentlig faktor, kan deles i to grupper, den ene halvdel har fået et bedre billede af deres vej på gymnasiet og de efterfølgende studier, mens den anden halvdel har fundet ud af, at de skal bruge 1-2 år på efterskole i Danmark, før de bliver klar til gymnasiet. 3 Et resultat af samtaler med de unge, der deltog i studieturen til Aasiaat fik tre elever, som havde udtrykt ønske om en karriere som stewardesse, i januar og februar mulighed for at prøve kræfter med arbejdet som kabinepersonale i praktik hos Air Greenland. Praktikken hos Air Greenland fik de tre elever til at føle sig væsentlig mere sikre på deres efterfølgende studievalg. Sapiik Atuartut i Ilulissat har gode erfaringer med at inddrage forældrene til stor glæde for både de unge og forældrene. I forbindelse med studieturen til Aasiaat blev der afholdt forældremøde, hvor samtlige af de unge mødte op med mindst én forælder. Dette er et særsyn i Grønland, hvor inddragelse af forældrene i børnenes skolegang traditionelt har været en udfordring. Mødet gav en god dialog mellem forældre og projektmedarbejdere, hvor forældrene udviste stor interesse for deres børn og disses fremtid. Qaqortoq Af særlige begivenheder i Sapiik Qaqortoq kan nævnes, at de unge kom på erhvervsbesøg i den nærliggende by Narsaq i efteråret % af udgifterne til sejladsen blev sponsoreret af en lokal døgninstitution samt turistbureauet. Dette betød, at 19 unge og projektmedarbejderne kunne besøge Sydgrønlands Slagteri Neqi og levnedsmiddelskolen Inuili sammen med projektlederen. Turen til Inuili var en stor oplevelse for de unge og gav dem muligheden for et sjældent blik bag kulisserne i to af Sydgrønlands store virksomheder. Under begge besøg var de unge udadvendte og spørgelystne. Grønlandske unge er ofte generte og ikke vant til at fremlægge, spørge åbent og deltage i debat. Disse kompetencer er ofte nødvendige i den videre uddannelse og job, derfor er der er opmærksomhed på at fremme dem gennem Sapiik. Derudover blev der i foråret afholdt virksomhedsbesøg på byens borgmesterkontor, hvor de unge fik mulighed for at høre om borgmesterens arbejdsopgaver og stille ham spørgsmål om hans arbejde. Trinlederen fra ældstetrinnet 3 fra skolen gav ved evalueringssamtale med projektlederne i februar udtryk for, at især dette besøg hos borgmesteren havde givet anledning til mange interessante snakke i skolen elever og lærer imellem. Nuuk Ansættelsen af to ihærdige, engagerede og stabile medarbejdere har kunnet mærkes på hele projektet i Nuuk. 3 8., 9. og 10. klasse

4 4 I Nuuk har de unge haft høj deltagelse i en række virksomhedsbesøg. Ikke mindst besøget hos politiet, hvor de unge fik lov at prøve kampuniformer og at holde sikrede våben, skabte stor begejstring hos en gruppe drenge. Endnu et af de mere utraditionelle virksomhedsbesøg var besøget i byens kulturhus, Katuaq, hvor de unge blev vist rundt bag om kulisserne og derefter så en film i biografen. Derudover har de unge set filmen Matup Tunuani, der præsenterer livet i gymnasiet og det tilhørende kollegium i Sisimiut, og som gav anledning til gode overvejelser om kollegielivet væk hjemmefra. Sapiik Nuuk har derudover haft samarbejder med forskellige grønlandske kulturpersonligheder, som har fortalt om deres karrierevej. Det er derudover lykkedes projektmedarbejderne i Nuuk at få en ung fra Sapiik med på Camp Rising Sun 4 i USA i sommeren Sapiik Siunissaaq for Ungemålgruppen; årige som ikke er under uddannelse eller i beskæftigelse Sapiitsumik Siunisaaq startede op i Qaqortoq i år for at undersøge, om vi kunne tilbyde unge, der står uden for skole og arbejde gruppen et afklaringsforløb i forhold til deres fremtid. Der har været tilknyttet én projektmedarbejder, som også er lærer på skolens ældstetrin, og derfor kender de unge fra sit arbejde dér. Der har i alt deltaget 15 unge i projektet. Af de unges besvarelse af vores evalueringsspørgeskema samt evalueringssamtale med projektmedarbejderen fremgår det, at Sapiitsumik Siunisaaq har tilbudt de unge tre helt essentielle ting: - Et socialt rum med jævnaldrende i samme situation - Et trygt rum med en solid og støttende voksen - Hjælp til at skaffe praktikplads og således få afprøvet forskellige muligheder Især praktikforløbene, som vores medarbejder har tilrettelagt individuelt for de unge, samt det sociale rum, der hver uge er blevet skabt, hvor projektmedarbejder og unge har talt om fremtiden, uddannelsesdrømme osv., har givet de unge mulighed for at finde ud af, hvad deres ønsker for fremtiden er. Også socialt har det vist sig godt for de unge at have et tilhørssted med jævnaldrene, som andre unge ofte finder på uddannelsessteder. 4 Hvert år i februar udvælges en pige og en dreng fra Danmark til at deltage i den internationale sommerlejr Camp Rising Sun i New York, USA. Der er ligeledes plads til to grønlandske deltagere, men pladserne bruges sjældent.

5 Det er lykkedes at skaffe 12 ud af 15 unge praktikplads i løbet af året. Ud af de 15 unge er 13 kommet ind på en uddannelse eller en efterskole, 1 er kommet i arbejde og 1 har ikke truffet umiddelbare valg for sin fremtid. Sapiik Ilinniartut - for unge der er netop er påbegyndt en ungdomsuddannelse, Nuuk, Qaqortoq og Aasiaat 5 I det forgangne skoleår er Sapiik Ilinniartut startet op i de tre byer Qaqortoq, Aasiaat og Nuuk. Vi havde oprindeligt en forventning om at kunne støtte sårbare unge med et mentorforløb. Det blev tidligt forløbet tydeligt, at vi ikke kunne indfri de ambitioner. Dels viste det sig for svært og ressourcetungt at etablere ordningen i Aasiaat, hvorfor vi valgte at nedlægge ordningen der. Dels havde vi sværere ved at få unge til at tilmelde sig forsøget med et mentorforløb. I skoleåret 2015/16 har vi således haft 18 mentorforløb. To af disse var kortvarige og blev afsluttet inden skoleåret var omme. Af de resterende forløb fandt 12 sted i Nuuk og 4 i Qaqortoq. Samtlige af de 16 mentees er ved evalueringens udarbejdelse, stadig aktive på deres respektive uddannelser. Det er lykkedes vores Sapiik Ilinniartut koordinatorer i Nuuk og Qaqortoq at skabe rigtige gode match mellem studerende og mentorer. Især i Qaqortoq er det lykkedes at finde mentorer, som kan rumme de særligt udsatte unge, som er kommet til Qaqortoq fra de nærliggende byer og bygder, og det er desuden lykkedes at finde mentorer og mentees med fælles interesser. Da vi i februar gjorde status og vurderede, at vi ikke ville kunne nå mere end mellem 50 og 70 procent af vores målsætning, besluttede vi os for at undersøge (1) hvordan vi gør samarbejdspartnere bedre til at identificere unge, som kan få gavn af ordningen og forventningsafstemme med disse, (2) hvad der gør, at nogle unge melder sig til at få en mentor, mens andre ikke gør, (3) hvorfor nogle unge formår at holde kontakten med deres mentor, mens andre ikke gør. Disse informationer er blevet brugt i udarbejdelsen af projekt Sapiik Ilinniartut i skoleåret Indfrielse af projektets mål er for Sapiik Atuartut I alt har 124 elever deltaget i Sapiik Atuartut henover skoleåret ud af de 154 elever, der har haft mulighed for at deltage i projektet. Vi havde forventet en deltagelse af ca. 120 elever. I år har elever fra 10. klasse på både Atuarfik Mathias Storck og Atuarfik Jørgen Brønlund i Ilulissat, Ukaliusaq Skolen og Atuarfik Samuel Kleinschmidt i Nuuk samt Tasersuup Atuarfia i Qaqortoq fået tilbuddet om at deltage i Sapiik

6 6 Deltagelse, Fordelt på byer Antal elever Antallet af Antal elever som har deltaget i min. I procent af I procent af deltagergruppen unge i målgruppetaget i Sapiik seks Sapiik som har del- målgruppen aktiviteter Ilulissat 63* 51 81% 28 55% Nuuk 54** 45 60% 27 60% Qaqortoq % 14 50% I alt % 69 56% *sammentællingsfejl for antallet af elever i midtvejsevalueringen betyder at vi allerede i januar nåede en større andel af målgruppen i Ilulissat end først beregnet **En række elever fra skoler som ikke i første omgang har fået tilbudt Sapiik har fået lov til at deltage og er således talt med her for at vise antallet af unge som vi når med Sapiik Atuartut I samtlige byer er der blevet afholdt det planlagte antal aktiviteter og endda lidt flere. Fordelt på skoleårets 40 uger er der, gennemsnitligt for de tre byer, blevet afholdt lidt mere end én aktivitet hver uge. Den kvantitative opsummering og det beregnede gennemsnit dækker over store forskelle de respektive aktiviteter imellem samt forskellige prioriteringer i de tre byer. Fx har der i Ilulissat og Qaqortoq været arrangeret studieture til en anden by. Opgørelse af aktiviteter, efter aktivitetstype og by Ilulissat Nuuk Qaqortoq I alt, for hele projektet I gennemsnit, for hele projektet Sociale og fællesskabsopbyggende akt Sundhed og kost Virksomhedsbesøg Uddannelsesrettede aktiviteter I alt I Ilulissat har der været afholdt markant flere sociale og fællesskabsopbyggende aktiviteter. Det skyldes, at der her er blevet afprøvet sociale aktiviteter i lidt mindre grupper, med fokus på sammenhold og plads til de mest tilbageholdende.

7 Sapiik Atuartut Oprindeligt mål Der tages udgangspunkt i spørgeskemaer uddelt til Sapiik Atuartut deltagerne omkring årsafslutningen. 40 elever svarende til 32% af de elever, som har deltaget i Sapiik Atuartut aktiviteterne, fordelt på de tre byer - har besvaret spørgeskemaerne At 80% af de unge oplever, at de har fået støtte i deres skolegang At 80% af de unge har fået muligheder for at få støtte og sparring i det omfang de har haft behovet At 80% af de unge har fået informationer om uddannelsesmuligheder 36 ud af de 40, føler at Sapiik har støttet op om deres skolegang. Dette svarer til 85% 36 ud af 40 elever svarer at de med Sapiik har fået den støtte og sparring som de har brug for. Det svarer til 85% af de adspurgte. 38 ud af 40 føler at de gennem Sapiik har fået informationer om uddannelsesmuligheder. Dette svarer til 95% 4 At 80% af de unge er blevet interesseret i tiden efter folkeskolen 35 ud af de 40 har gjort sig tanker om tiden efter 10. klasse. Dette svarer til 87,5%. 5 6 At 75 % af deltagerne har søgt ind på en efterskole eller ungdomsuddannelse ved skoleårets afslutning At 80% af de unge har fået indsigt i, hvor mange forskellige jobfunktioner der er til rådighed i deres by og hjælpe dem til at kende vejen til disse funktioner 34 af de 40, eller 85%, af de adspurgte var umiddelbart før sommerferien blevet optaget på en efterskole, havde søgt ind på en uddannelse eller var ved at gøre klar til at rejse på AFS-studieophold i udlandet 31, eller 77,5%, af de adspurgte svarer, at de med deres deltagelse i Sapiik har fået mere viden om uddannelses- og jobmuligheder i deres by. I Sapiik Atuartut er det lykkedes at realisere 5 ud af de 6 opstillede succeskriterier fuldt ud. På det 6. succeskriterie scorer vi en anelse lavere end forventet. 1) 85% af de elever der har besvaret spørgeskemaet oplever, at Sapiik har støttet dem i deres skolegang. Både elever og lærere fortæller, hvordan de kan mærke at det sociale sammenhold internt i klassen samt klasserne imellem styrkes gennem elevernes deltagelse i Sapiik.

8 2) 85% af de elever der har besvaret spørgeskemaet udtaler, at de med Sapiik har fået den støtte og sparring som de har brug for. Flere af eleverne nævner, at fællesskabet og sammenholdet omkring Sapiik Atuartut har gjort det nemmere at træffe beslutninger omkring uddannelse. 8 3) 95% af adspurgte svarer, at de gennem Sapiik har fået informationer om uddannelsesmuligheder. Flere elever beskriver deres lokale projektmedarbejdere som nogle der ved helt vildt meget om uddannelse og arbejde. 4) 87,5% af de elever der har besvaret spørgeskemaet svarer, at de har gjort sig tanker om tiden efter 10. klasse. Ud af de fem som ikke har gjort sig tanker om hvad de skal lave svarer de tre, at de ikke har deltaget i så mange Sapiik-aktiviteter. Den ene tilføjer at han fortryder sin manglende deltagelse, fordi han mener at Sapiik ville kunne have hjulpet ham med at træffe beslutninger for fremtiden. 5) Baseret på de unges svar på de uddelte spørgeskemaer var 85% af de adspurgte umiddelbart før sommerferien optaget på en efterskole, havde søgt ind på en ungdomsuddannelse eller på et AFS-skoleophold i udlandet. 6) 77,5%, af de adspurgte svarer, at de med deres deltagelse i Sapiik har fået mere viden om uddannelses- og jobmuligheder i deres by. Af de adspurgte som har deltaget i mere end en Sapiik-aktivitet svarer 84% at de har fået indsigt i hvor mange forskellige jobfunktioner, som findes i deres by. er fra Sapiik Siunissaaq 15 elever har skoleåret igennem gjort brug af tilbuddet Sapiik Siunisaaq. Alle 15 unge afsluttede 10. klasse juni 2015, men fortsatte ikke i skolesystemet efter sommerferien. Gennem deltagelse i Siunisaaq har gruppen fået et socialt rum med jævnaldrende, som unge uden for uddannelsessystemet normalt ikke har mulighed for at deltage i. Projektets medarbejder har med stor succes formået at etablere samarbejder med lokale virksomheder, som har indvilliget i at tage Sapiik Siunisaaqs unge ind i kortere og længere praktikker afstemt efter den unges ønsker og muligheder. Disse praktikker har uden tvivl været essentielle for projektet, og er hovedårsagen til at 92% af de unge nu har truffet beslutning for deres fremtid. Ud over et sociale rum og praktikker, tilbyder Sapiik Siunisaaq de unge tæt kontakt med en stabil og fortrolig voksen, som støtter dem i deres livsvalg, og dette er med til at give denne gruppe udsatte unge lysten og viljen til at vende tilbage til uddannelse.

9 9 Sapiitsumik Siunisaaq Oprindeligt mål Bortset fra sidste spørgsmål er der taget udgangspunkt i spørgeskemaer uddelt til Sapiitsumik Siunisaaq deltagerne omkring årsafslutningen. 12 ud af de deltagende 15 unge har besvaret spørgeskema, svarende til 80% af målgruppen. Sidste spørgsmål er baseret på projektmedarbejders registrering af de unges situation ved skoleårets afslutning. 1 At 80 % af de unge siger, at de har fået støtte og opbakning til at træffe valg for deres fremtid. 11 ud af 12 føler at de gennem Sapiik har fået støtte og opbakning til at træffe valg for deres fremtid. Dette svarer til 92% 2 At 75 % af deltagerne har truffet en beslutning for deres fremtid. 11 ud af 12 svarer at de har truffet en beslutning for deres fremtid. Dette svarer til 92% 3 At 50 % af de unge, der ikke var i uddannelse eller arbejde er søgt ind på en uddannelse eller kommet i beskæftigelse. Ud af de 15 deltagende unge er 13 kommet ind på en uddannelse eller en efterskole, 1 er kommet i arbejde og 1 har ikke truffet umiddelbare valg for sin fremtid. Sapiik Siunisaaq har indfriet vores forventninger og mere til. 1) Ved projektets begyndelse vurderede vi ungemålgruppen i Qaqortoq til at omfatte 15 unge, og forventede at 5 af disse ville benytte sig af tilbuddet om at kunne deltage i Sapiik Siunisaaq. 15 unge har deltaget ivrigt skoleåret igennem. 2) 92% af de adspurgte unge oplever, at de gennem Sapiik har fået støtte og opbakning til at træffe valg for deres fremtid både gennem de samtaler de har haft med projektmedarbejderen, samt de praktikker de har været i i løbet af året. Derfor svarer også 92% af de adspurgte at de har truffet en beslutning for deres fremtid.

10 3) Således er det lykkedes at få13 ud af de 15 deltagende unge til at søge ind på en uddannelse efter sommerferien. Én har valgt at skulle arbejde i et år og én har endnu ikke besluttet sig for, hvilket job eller uddannelse han/hun ønsker sig. 10 er fra Sapiik Ilinniartut På baggrund af pilotåret, hvor vi gjorde os de første spæde forsøg med Ilinniartut i Nuuk, startede Ilinniartut op i både Nuuk, Qaqortoq og Aasiaat. Som beskrevet tidligere måtte projektet opgives i Aasiaat. Den del af mentorforløbet, som har haft til formål at fastholde unge på i deres uddannelsesforløb er indtil videre en succes, alle de unge som kom gennem den vanskelige opstartsproces og igangsatte et reelt mentorforløb er stadig i gang med deres uddannelse. Samarbejdet med både Handelsskolen i Nuuk samt Campus Kujalleq i Qaqortoq er i løbet af året stødt på vanskeligheder, der især skyldes det generelle pres på skolerne. Det er dog hen imod slutningen af skoleåret lykkedes at etablere et godt samarbejde, hvilket har haft stor betydning for mentorordningen. Begge institutioner udtrykker ved evalueringen sommeren 2016 ønske at fortsætte samarbejdet i det nye skoleår. Begge institutioner ønsker også at tage del i at differentiere mentorordningen så der bliver plads til unge med forskellige udfordringer. Sapiik Ilinniartut Oprindeligt mål 80% af de unge mentees oplever støtte til deres ungdomsuddannelse og at have fået en stabil voksen i sit liv. 80% af de unge er matchet med mentorer, som de kan give dem den nødvendige støtte under deres første år på ungdomsuddannelsen 75% af deltagerne er fastholdt i deres uddannelse ved skoleårets afslutning Der blev i slutningen af skoleåret udsendt et spørgeskema til de 16 fungerende mentorpar. 9 unge bevarede spørgeskemaet. Af de 9 unge svarer 8, at de med mentorordningen, har fået værdifuld støtte og en stabil voksen i deres liv. Én ung har svaret, af han ikke føler at han med mentorordningen har fået en stabil voksen. Alle unge som har ønsket en mentor er blevet matchet med en sådan. Af de 18 match som blev skabt har 16 par fungeret hele året. Dette svarer til 89% 16 ud af det 18 af de, der i efteråret 2015 blev matchet med en mentor, er fortsat aktive på deres uddannelse, dette svarer til 89%

11 1) På trods af at vi ikke har formået at støtte uge gennem mentorordningen som planlagt, vurderer vi, at vi står med et tilfredsstillende resultat, og ikke mindst et godt afsæt for at videreføre ordningen. Der er sat 18 mentorforløb i gang og 16 har fungeret frem til skoleårets afslutning. 11 2) Af de 16 mentorpar, som fungerede gennem hele skoleåret, er alle 16 unge fortsat i uddannelse. Vi har i løbet af foråret opfordret mentorer og mentees til at gøre mere brug af hinanden og af det større Sapiik Ilinniartut mentornetværk fx i forbindelse med eksamensvanskeligheder. To mentees peger uopfordret på, at Sapiik Ilinniartut har betydet, at de sammen med deres mentorer har fået bugt med eksamensangst. De samme to og en tredje mentee - fortæller også om særligt gode karakterer, som de selv mener at have opnået ved hjælp fra deres mentor. 3) Selvom året fra begyndelse har budt på udfordringer, som har betydet, at vi ikke har kunnet opfylde de kvantitative succeskriterier for Sapiik Ilinniartut, har vi formået at indsamle værdifuld viden, som er blevet omsat til en mentorforløbs-opstartsguide. Samtidig har mentorordningen ydet en værdifuld støtte til en række elever i de to byer, hvor ordningen er etableret. Ligeledes har vi i regi af Sapiik Ilinniartut indsamlet en række erfaringer fra unge, som har gjort os klogere på, hvad målgruppen tænker om et mentortilbud. Forankring Skoler og kommuner Sapiik har indgået samarbejder med de respektive skoler og kommuner i de tre projektbyer. Samarbejdet er styrket undervejs i projektperioden, og især i Kommune Kujalleq (Qaqortoq) er der med afsæt i Sapiik skabt basis for at udvidet samarbejdet også på andre områder. Vores samarbejde med trinlærere og skoleledere er tæt; uden dette tætte samarbejde kunne Sapiik ikke eksistere. Derudover mødes projektlederen halvårligt med trinledere og ofte også viceskoleinspektør, for at tale om effekten af Sapiik, men også hvilke muligheder der er, hvilke udfordringer ungegruppen står med lige nu, og hvordan Sapiik kan støtte eleverne. Erhvervslivet Sapiik er de seneste år for alvor kommet på erhvervslivets radar, og der er skabt permanente samarbejder med lokale virksomheder, som støtter Sapiik ved at invitere på virksomhedsbesøg år efter år. Sapiik kan i endnu højere grad gå forrest, når det handler om at lade virksomheder være med til at løfte niveauet for de

12 12 unge. I samarbejde med virksomheder tilrettelægger Sapiik individuelle praktikforløb, som passer til nogle af de udfordringer, de unge har hver i sær, og til en gruppe som oftest ikke får den fornødne hjælp til at finde deres vej i livet. Derudover oplever Sapiik en stigende støtte fra virksomheder, som donerer penge, forplejning og lign. til Sapiiks aktiviteter, fx forplejning til de ugentlige aktiviteter. Vi har særligt de seneste år kunne mærke en positiv bevægelse i lokale virksomheders engagement og ansvar i forhold til at støtte unge til uddannelse. Generelt er der i det grønlandske erhvervsliv en øget opmærksomhed på sektorens ansvar og mulighed for at bakke op om en styrket uddannelse til unge i Grønland. Sapiik er en konkret mulighed for lokale virksomheder til at udøve dette ansvar, og projektet bidrager således til at styrke og skubbe på en generel trend i det grønlandske samfund. Den organisatoriske forankring og lokalsamfundet Koordinering af Sapiik aktiviteterne i de tre byer varetages af de lokalt ansatte projektmedarbejdere, som også rekrutterer og koordinerer den frivillige indsats. Dette giver projektet en lokal forankring, som samtidig styrker opbygningen af civilsamfundet. Få steder i Grønland findes en stærk tradition for systematisk og forpligtende frivilligt socialt arbejde. Sapiik er således en vigtig del af skabelsen af en frivillighedskultur i Grønland. En anden afledt effekt af Sapiik er det kompetenceløft, som de lokaltansatte projektmedarbejdere får i forlængelse af deres ansættelse i Sapiik. De sidste tre somre har flere af projektmedarbejderne dedikeret én måneds frivilligt arbejde som lejrledere på en af Foreningen Grønlandske Børns sommercamps i Grønlands yderområder. Med Sapiik som springbræt i tre større byer har vi således skabt mulighed for, at der kommer flere grønlandske ressourcer ud, hvor kun få projekter ellers kommer. Forankringen af Sapiik i Grønland er blevet endnu stærkere gennem etableringen af en sekretariatsafdeling i Nuuk i februar 2016, hvor den ene af projektets ledere er ansat. Med en styrket lokal organisering har vi bl.a. fået mulighed for at etablere et stærkere samarbejde med Kommune Kujalleq, Sydgrønland, hvor Qaqortoq er hovedbyen. Bl.a. har vores tilstedeværelse med og erfaringer fra Sapiik betydet, at vi nu er inviteret med i en kommunalt nedsat arbejdsgruppe, der skal afhjælpe problemer med ungemålgruppen (unge der ikke er kommet i uddannelse efter folkeskolen) i kommunen. Sammen med kommunen er vi med til at sætte retning på indsatsen for sårbare unge og uddannelsesinitiativer. Således åbnes der også op for, at Sapiik Siunisaaq fremadrettet vil kunne blive en del af den kommunalt etablerede indsats for ungemålgruppen i Qaqortoq.

13 Synlighed Vi gør brug af en række medier for at synliggøre både aktiviteter og resultater ligesom vores kommunikation målrettes forskellige målgrupper. I lokalsamfundet fortæller vi historier om de unges oplevelser og drømme. Det gør vi via Facebook, lokalaviser, nyhedsbreve og lokale events, i år var vi fx til stede på Kulturnatten i Ilulissat. De historier vi fokuserer på i den daglige kommunikation er de unges udbytte af at deltage, og hvorfor uddannelse er vigtig. Så vi også gennem vores kommunikation er med til at styrke projektets målsætning. 13 Derudover fokuserer vi på at informere samarbejdspartnere på strategisk niveau om vores resultater og aktiviteter for at sikre den nødvendige politiske opbakning til indsatsen. Ud over de førnævnte medier er offentliggjort projektinformation på vores hjemmeside ( og i forbindelse med Foreningen Grønlandske Børns Nyhedsbrev og Årsberetning. Fremtiden for Sapiik Den grundlæggende tanke med Sapiik er, at vil støtte unge i først og fremmest at fortsætte i uddannelsessystemet efter folkeskolen, og dernæst at gennemføre den valgte ungdomsuddannelse. Ifølge tal modtaget fra Grønlands Statistik efteråret 2016 fortsætter den positive udvikling i befolkningens uddannelsesniveau generelt i Grønland. Statistikken viser, at ved udgangen af 2015 havde 36,9 pct. af befolkningen over 16 år en uddannelse ud over folkeskolen. Heraf havde 11,3 pct. en videregående uddannelse, imens 25,6 pct. havde en gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse eller et suppleringskursus. Det er en stigning på hhv. 2,0 procentpoint og 4,2 procentpoint på 10 år. Det er i den samme periode, at Foreningen Grønlandske Børn har sat ind med Sapiik i flere grønlandske byer, og vi håber derfor med rette at kunne påstå at have del i den succes. Når vi kigger på andelen af elever, der er søgt ind på en ungdomsuddannelse eller efterskole fra de skoler, hvor Sapiik er, ligger andelen væsentligt over landsgennemsnittet, der er på ca. 50 %. Vi har dog ikke haft mulighed for at undersøge senere frafald mv. og er derfor pt. i gang med at undersøge mulighederne for at sige noget mere præcist om i hvilket omfang Sapiik har bidraget til den positive udvikling. Det er ambitionen at have en beregning klar ultimo Med udgangspunkt i ovenstående notat kører Sapiik Atuartut igen i år i både Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq. Sapiik Siunisaaq kører igen i år i Qaqortoq, og Sapiik Ilinniartut i Nuuk.