Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Fristedet Nørre-Snede Skole

Transkript

1 Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Fristedet Nørre-Snede Skole Indledning Fristedets mål og indholdsbeskrivelse beskriver dels Fristedets overordnede pædagogiske mål, og dels mål i forhold til 3 pædagogiske temaer med efterfølgende beskrivelse af indhold og metoder i forhold til målene. Herudover indeholder mål og indholdsbeskrivelsen beskrivelse af samarbejdet med undervisningsdelen og dagtilbuddene. På Nørre-Snede skole har vi rullende skolestart og aldersintegreret Basishold. Når børn ruller ind i skolen, ruller de samtidig ind i SFO. Til hvert basishold er der tilknyttet 2 pædagoger/medhjælpere. Der er desuden tilknyttet pædagoger undervisningen næsten dagligt. Indhold: Formålet med mål og indholdsbeskrivelse Ikast-Brande kommunes mål for SFO Hvad karakteriserer børn i dag Nørre-Snede skoles værdigrundlag Fristedets overordnede mål Pædagogiske mål i forhold til A: Børnenes personlighedsudvikling og sociale kompetencer Pædagogiske mål i forhold til B: Pædagogiske mål i forhold til C: Hvad er god fritidspædagogik? Læring i fritidsdelen Legens betydning Hvilke aktiviteter er vigtigst for børnene? Samarbejde med undervisningsdelen Idræts og sundhedsprofil Samarbejde med dagtilbud Formålet med mål og indholdsbeskrivelse Med udgangspunkt i Ikast-Brande Kommunes børne- og ungepolitik, er målet at skabe en synlig sammenhæng, dels i forhold til barnets skolestart, og dels undervisningsdel og fritidsdel imellem. Mål og indholdsbeskrivelsen er et redskab til at synliggøre og dokumentere fritidsdelens bidrag til barnets trivsel, læring og udvikling. Mål og indholdsbeskrivelsen synliggør dét frirum som fritidsdelen danner rammen om uden for undervisningen. Vores mål og indholdsbeskrivelse vil fremadrettet være mere dynamisk i sit indhold, forstået sådan at vi løbende vil evaluere enkelte afsnit, og evt. korrigere, frem for at evaluere denne én gang om året. 1

2 Ikast-Brande Kommunes mål for SFO SFO skal have et fysisk, psykisk og æstetisk miljø, som fremmer børnenes trivsel, udvikling og læring. Fritidsdelen skal skabe muligheder for, at børnene får omsorg og udfordringer i deres dagligdag. Det pædagogiske arbejde i fritidsdelen skal tilrettelægges med respekt for børnenes selvvalgte aktiviteter og samtidig indeholde pædagogisk tilrettelagte aktiviteter. Fritidsdelen skal give børnene medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Som led heri skal fritidsdelen bidrage til at udvikle børnenes selvstændighed og evne til at indgå i forpligtende fællesskaber. Et samfundsmæssigt perspektiv Samfundet i dag er karakteriseret ved en øget kompleksitet, og i konstant forandring. Begreberne: individualisering og globalisering er nøglebegreber i dag. Hvad der er rigtigt i dag, er måske ikke rigtigt i morgen. Vi har adgang til enorme mængder af viden, men kan ikke rumme alt, hvorfor vi konstant må foretage valg, velvidende at vi ved et hvert valg, samtidig foretager et fravalg. Der er ikke én sandhed, men flere lokale sandheder. SFO erne har fået andre vilkår og betingelser, og det er med udgangspunkt heri, vi skal forholde os til hvad den pædagogiske udfordring er. Hvad karakteriserer børn i dag? Børn skal anskues ud fra tidsalderen, den samfundsmæssige struktur, og de hermed gældende vilkår. Børn i dag er ikke som for 15 år siden. Børn er og børn reagerer i forhold til det samfund og de betingelser, der omgiver barnet. Til at beskrive hvordan børn bredt set er i dag, har vi taget udgangspunkt i psykolog, forfatter og foredragsholder: Jens Andersens karakteristik af børn i dag, og har følgende beskrivelse: Børn i dag er: Talende aktive selvstændige gode til at få ideer. De har tidssvarende kompetencer. De kan samarbejde, og er omstillingsparate. Nogle børn bruger albuerne og har lidt svært ved at give plads til andre. Nogle børn er også usikre, ensomme, eller urolige. Ovennævnte karakteristik af børn i dag, danner sammen med de samfundsmæssige betingelser udgangspunkt for vores pædagogiske overvejelser i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. 2

3 Nørre-Snede Skoles Værdigrundlag For Nørre Snede Skole er det vigtigt at opbygge et fællesskab, hvor samværet bygger på nærvær og ansvarlighed. Skolen vil styrke den enkeltes faglige og personlige kompetencer og herved danne et godt fundament for livslang læring. Vi vil således skabe læringsrum med trivsel og tryghed, hvor forståelse og omsorg for hinanden, gensidig respekt, initiativ og engagement skal præge skolens dagligdag. Fristedets overordnede mål: Vi vil støtte børnene i at skabe sig en meningsfuld fritid. Det vil sige en fritid med indhold og muligheder. Derfor brænder vi for følgende: At alle både børn og voksne trives. Ser vi signaler på, at børn ikke har det godt, vil vi handle på det. SFO en skal være et trygt sted. Glade, empatiske og harmoniske børn. Vi voksne skal se børnene. Vi voksne er rollemodeller, så vi skal selv udvise empati og glæde. Alle børn har ret til venner. Det er helt centrale for børns trivsel og udvikling. Vi forsøger at hjælpe de børn som ikke har venner, til at skabe relationer, bl.a. ved at finde fælles interesser, koble børnene sammen i en aktivitet. At se børnene hvor de er være i øjenhøjde med børnene. Vi skal se børnene ud fra deres forståelsesramme. Vi vil ses som betydningsfulde voksne som man kan stole på. (og ikke bare inventar ), At have fokus på de sociale spilleregler og omgangstonen. Vi accepterer ikke dårligt sprog, og reagerer i forhold til dårligt sprog, negativ omgangstone. Vi voksne er også her rollemodeller. At børnene lærer ansvarlighed i forhold til vores ting, og føler 3

4 ejerskab. Vi bruger en del tid på at formidle til børnene at man skal passe på tingene. Det skal vi fortsat gøre. At der er tid til fordybelse. Det vil sige, at der ikke er for mange afbrydelser i løbet af eftermiddagen. Pædagogiske mål i forhold til A: Børnenes personlighedsudvikling og sociale kompetencer: Børnenes personlige og sociale kompetencer er omdrejningspunktet i SFO Med udgangspunkt heri mener vi at: Barnets personlige og sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre. Børnenes selvværd styrkes gennem samvær med anerkendende børn og voksne. Børnenes tillid til egen formåen vokser ved, at de får mulighed for passende udfordringer. Børnene tilegner sig sociale spilleregler ved at de får mulighed for at deltage i forpligtende fællesskaber med andre børn og voksne. Børnenes sociale kompetencer udvikles ved at de får mulighed for at lege eller gennemføre projekter sammen med deres kammerater. Vi tilstræber at: -børnene lærer at kunne håndtere og give udtryk for egne følelser. -børnene lærer at udvikle evnen til empati. -børnene udvikler respekt og ansvarlighed for fællesskabet. -børnene udvikler forståelsen for demokrati. Metoder/aktiviteter i forhold til ovennævnte mål: Fri leg inde som ude. Igangsatte/planlagte lege og aktiviteter, som børnene har mulighed for at melde sig på. Der er mulighed for at børnene på tværs af alder(f.eks. børnene i klubben og børnene i Fristedet) - deltager i aktiviteter. De mindre børn lærer at de større børn, og de større børn føler et ansvar. Samvær omkring bål. Spil børn spiller spil med børn og voksne. Kreative aktiviteter: Tegning, maling, stof, ler, gips, smykker. Højtlæsning fortælling. 4

5 Udklædning. Børnemøder vi har indimellem (efter behov) et børnemøde, hvor alle børn samles. Projekter: f.eks. rollespil, byggeprojekt. P.C: Alle har mulighed for at benytte pc er i et afgrænset tidsrum. Konstruktion: Lego kapla geo-mac, m.m. Plads rum til børnenes egne projekter, ideer og forskellige relationer. Vi giver i dagligdagen plads og rum til fordybelse. Vi har fokus på børnenes indbyrdes forhold og relationer for at forebygge konflikter, dårligt sprog/omgangstone, og børn, der føler sig udenfor et fællesskab. Vi bruger tid på at snakke med børnene om følgende: Respekt for hinanden, konfliktløsning, fællesskabets betydning, altså formidle vigtigheden af, at der skal være plads til alle, og at der er brug for alle, jfr. værdigrundlag og vores overordnede mål. Dokumentation: Foto: Vi tager fotos af børnenes aktiviteter. Børnenes fotos: Børnene tager selv billeder, som ophænges. Udstilling af børnenes produkter Nyhedsbreve til forældrene Hjemmesiden Pædagogiske mål i forhold til B: De æstetiske, sproglige og kropslige udtryksformer: Børn har behov for at udtrykke sig såvel verbalt som nonverbalt. Børnenes kreativitet stimuleres ved, at de får mulighed for at forfølge og udføre egne ideer. 5

6 Børnene lærer forskellige materialer og teknikker at kende ved at de får mulighed for at eksperimentere. Børnene får erfaring med forskellige former for fysisk udfoldelse ved at de får mulighed for at deltage i bevægelsesaktiviteter. Børnene tilegner sig sproglige kompetencer til brug i konfliktsituationer. Metoder/aktiviteter i forhold til ovennævnte mål. Leg inde som ude. Kreative aktiviteter: maling tegning ler gips smykker m.m. Gaver: Børnene har mulighed for at lave julegaver fødselsdagsgaver m.m. Idrætsaktiviteter: Vi arrangerer forskellige idrætsaktiviteter, som børnene kan melde sig på. Vi har hallen én dag om ugen. Herudover bruger vi gymnastiksalen når det er muligt, og endelig bruger vi boldbanen. Leg og bevægelse på legepladsen: Vi har en udfordrende legeplads. Snitte- og træarbejde udenfor. Aktiviteter på boldbanen, hvor både børn og voksne tager initiativ, f.eks.: Rundbold, fodbold, golf Leg og bevægelse i skoven. Dokumentation: Fotos af børnene i forskellige aktiviteter Børnenes egne fotos. Information om aktiviteter Nyhedsbreve Pædagogiske mål i forhold til C: Mødet med natur og kultur: Børns kendskab til naturen og naturens mangfoldighed er en forudsætning for respekt for naturen. Børnene oplever glæde ved naturen ved, at de får mulighed for at deltage i udendørsaktiviteter, mulighed for at opdage naturens muligheder og bruge naturen. Børn tilegner sig erfaringer med naturen ved at de får mulighed for at undersøge og eksperimentere. Metoder/aktiviteter i forhold til ovennævnte mål Fast ugentlig skovtur holdvis. Børnene er ude hver dag året rundt. Nogle næsten hele dagen, og nogle kun ca.½ time. 6

7 Bålpladsen: Her er der mulighed for at være med til at lave bål, bage snobrød, snitte i pinde. Udflugter i det omfang det lader sig gøre. Medvirke i skolens Åben kulturaften. Skoven: Vi bruger skoven til leg, hulebyggeri, opdagelser. Cykelture gåture. Dokumentation Fotos af børnenes aktiviteter. Information om ugens aktiviteter. Nyhedsbreve. Hjemmeside. Generelt i forhold til de pædagogiske mål: Indretningsmæssigt er Fristedet funktionsopdelt, og personalet fordeler sig i funktionerne. I forhold til alle mål handler det om, at det pædagogiske personale i hverdagen er nærværende, synlige og anerkendende. I personalegruppen har vi forskellige kompetencer, og i praksis handler det overordnet set om, at gøre dét man er god til/har interesse for. Der er selvfølgelig nogle rent praktiske opgaver, som vi må fordele imellem os. Vi skal være gode til at gribe børnenes ideer og se muligheder for at disse kan realiseres. Når Fristedet er funktionsopdelt, må vi voksne følge børnenes spor. Det er vigtigt, at vi i personalegruppen selv viser vejen. Vi er rollemodeller. Glade og engagerede voksne giver glade børn. Hvad er god fritidspædagogik? Fritidsdelen danner rammen om en meningsfuld og indholdsrig fritid, med udgangspunkt i børnenes behov, interesser og erfaringer. Også i fritiden handler det om børnenes udvikling, læring, trivsel og dannelse. Fritidsdelen bygger på kreativitet, samvær og udfoldelse indenfor trygge rammer. Fritidsdelen skal med sit indhold medvirke til at skabe helhed i barnets hverdag. God fritidspædagogik er at skabe rum, hvor børnene oplever: En balance mellem selviscenesatte- og tilrettelagte aktiviteter. Socialisering gennem respektfuldt samvær og leg. Indflydelse, medbestemmelse, valgfrihed og forpligtende fællesskab (opdragelse til demokrati). Plads til at etablere- og dyrke venskaber. Samvær med såvel kvinder som mænd. At den sociale ansvarlighed udvikles. 7

8 God fritidspædagogik er at lære børnene at mestre hverdagen og hverdagssituationer. Børnene lærer, hvordan man agerer i forhold til andre, og hvilke handlinger der er hensigtsmæssige i hvilke situationer. God fritidspædagogik er at give plads for dén børnekultur, der skabes, når børn mødes i fritidsdelen (SFO en). Arbejdet med børnekultur handler bl.a. om at tage udgangspunkt i, hvad der rører sig i tiden i forhold til børnenes interesser, og at perspektivere den aktuelle børnekulturs muligheder for barnet. God fritidspædagogik indebærer også, at der er kvalificerede voksne til at løse den pædagogiske opgave. Det pædagogiske personale har flere roller i forhold til barnets udvikling: Som opdrager, inspirator og igangsætter. Børn har behov for at være sammen med engagerede, nærværende voksne, som vil børnene noget. Børn har indimellem brug for, at den voksne går foran som dén der viser vejen - viser hvordan, og fortæller. Andre gange har børn brug for at den voksne går ved siden af, d.v.s. voksne der vil høre om barnets weekend, om hvordan det går med lillesøster; altså voksne, der vil lytte til de ting, der rører sig i barnet. Endelig har børn brug for at den voksne går lidt bagved på afstand, når børnene leger, eksperimenterer; altså voksne, der kan træde til, når konflikten med et andet barn vokser barnet over hovedet. Her fungerer den voksne som et sikkerhedsnet. Læring i fritidsdelen: Hvad lærer man i SFO? Læring er en overordnet proces, som medfører ændringer af personligheden i form at viden og færdigheder. Læring er en tilegnelsesproces. Fritidsdelen er et vigtigt læringsrum for det enkelte barn. I fritidsdelen er udgangspunktet primært det brede læringsbegreb, der kan defineres som: Læring er de aktiviteter, som barnet foretager sig, og som resulterer i, at barnet lærer noget, men hvor barnets hensigt med aktiviteten ikke nødvendigvis har været at lære noget. I denne forståelse er det barnets egen aktive handling der er i fokus. Fritidsdelen skal som læringsrum give mulighed for at eksperimentere, ræsonnere, bruge nysgerrigheden, prøve sig selv af. Et eksempel på en aktivitet der rummer ovenstående, er legen. Legens Betydning: Legen er en af de vigtigste aktiviteter i SFO. Legen er den eneste aktivitet, der tilgodeser samtlige kompetencer hos barnet, d.v.s. barnets motoriske, sproglige, emotionelle, sociale kompetencer. 8

9 Børn leger for at tilegne sig verden for at begribe, og skabe sin egen historie. I legen bearbejder barnet oplevelser og indtryk. Legen kan anskues ud fra 2 principper: 1. Den spontant frie leg. 2. Den igangsatte planlagte leg. Den spontane frie leg: Den frie leg er børnenes egen spontane leg, hvor børnene selv undervejs i legen sætter rammer, laver regler, besætter roller, finder rekvisitter m.m. Legen udvikler børnenes måde at tænke på: fantasien, kreativiteten og barnets sociale indstilling. Børn har brug for at være sammen med hinanden. I legen indøves bl.a. de sociale færdigheder. I legen prøver barnet sig selv af i forhold til andre; udfordrer sig selv, Konflikter opstår, og løses for at komme videre i legen. De planlagte/igangsatte lege/aktiviteter: Her er der tale om lege, som planlægges og igangsættes af det pædagogiske personale. Børnene har medindflydelse inden for nogle på forhånd givne rammer. Legen kan have et læringsmæssigt og socialiserende mål. Herudover er der regel-lege, som også har nogle givne regler, og som kan i gangsættes af både børn og voksne. I begge former for leg tilegner børnene sig sociale spilleregler og ansvarlighed ved at indgå i forpligtende fællesskaber. Her styrkes, udfordres og udvikles venskaber. Også her kan det pædagogiske personale gå bagved ved siden af foran. Aktiviteter i fritiden: Danmarks Evalueringsinstitut har lavet en undersøgelse af SFO området. Når det handler om aktiviteter, som er betydningsfulde for børn, peger denne undersøgelse på følgende aktiviteter: Leg venskaber spille spil. Vi har også dels iagttaget, og dels talt med børnene om, hvilke aktiviteter der har betydning for dem, og her er der et tydeligt sammenfald med EVAundersøgelsen, dog kan vi tilføje: Udeliv, kreative aktiviteter og idrætsaktiviteter. Vi har efterfølgende reflekteret over, hvorvidt vi giver plads/rum til de foretrukne, og kan konkludere, at vi faktisk har nogle rigtig gode rammer for børnenes behov. 9

10 Samarbejde med undervisningsdelen: Efter det 1. år med rullende skolestart, har vi sammen med lærerne evalueret samarbejdet, og på baggrund heraf foretaget forskellige justeringer. For hvert basishold er tilknyttet 2 pædagoger fra SFO siden. Pædagogernes medvirken i undervisningen udgør 18 lektioner pr. uge. Det er fortrinsvis 1 pædagog fra hvert basishold, der medvirker. Herudover har skolen tilkøbt ca. 3 lektioner pr. uge. Det er hovedsagelig fag-timerne som pædagogerne medvirker i. Lærerteam og pædagog-team holder møde efter behov. Pædagoger og lærere har i samarbejde udarbejdet: Principper for elevplaner og skole-hjem samarbejde. Her er det bl.a. besluttet, at pædagogerne deltager i den ene af 2 årlige skole-hjem samtaler, og også beskriver eleverne i et SFO-afsnit. I Ikast-Brande kommune har en gruppe, bestående af pædagoger fra SFO erne, skoleafdelingen og ledere udarbejdet en fælles forståelse af det ligeværdige samarbejde: Principper for samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Tilbudsfag Vi har et ugentlig "tilbudsfag" som ligger i den sidste lektion om mandagen. Formålet med tilbudsfag skal ses med udgangspunkt i Ikast-Brande kommunes formål for SFO, og ud fra Fristedets overordnede mål. Her beskrives bl.a. at SFO-tilbuddet skal indeholde en balance mellem børnenes selvorganiserede aktiviteter og pædagogisk planlagte aktiviteter. Herudover skal SFO medvirke til at udvikle børnenes evne til at indgå i forpligtende fællesskaber, og udvikle forståelsen for demokrati. Vi mener at de ugentlige tilbudsfag kan bidrage til forpligtende fællesskaber, hvor der er forventninger til hinanden, og hvor man også kan gøre sin indflydelse gældende i forhold til ideer, forslag i de forskellige tilbud. Børnene vælger - med forældrenes hjælp mellem et antal aktiviteter på tværs af hold. Valget er bindende for en periode. Personalet i SFO tilrettelægger og fordeler sig på aktiviteterne. Disse kan for én periode f.eks. være: Lektiecafé, skovtur, gymnastiksal, værksted. Lektiecafé Ifølge vejledningen til vores mål og indholdsbeskrivelse, skal vi beskrive hvordan vi organiserer lektiecafé uanset om vi har dette eller ej. Som beskrevet, kan lektiecafé indgå som et tilbudsfag én dag om ugen, hvor der er en voksen tilknyttet. Men børnene har altid mulighed for at lave lektier i SFO-tiden. Vi stiller et rum til rådighed for lektielæsning for de der har lyst. Der er dog ikke voksne tilknyttet et lektie rum, udover mandage. 10

11 Formålet med lektiecafé er bl.a. at lektielæsning foregår i børnenes fritid. SFO er en del af fritiden, så muligheden for at få læst lektier er hermed også til stede i SFO-tiden. Lærer-pædagog samarbejdet, herunder pædagoger i undervisningen. Målet med pædagoger i undervisningen er: - At lærere og pædagogers forskellige faglighed supplerer hinanden i forhold til det enkelte barn og klassens udvikling. - Lærere og pædagogers kendskab til det enkelte barn og dets baggrund udnyttes til at støtte barnet i at udvikle sig videre frem. - Samarbejdspædagogikken giver plads til større rummelighed. - Børnene og forældrene møder nogle af de samme voksne i undervisning og fritid. - Børn og forældre oplever helhed i deres hverdag mellem undervisningsdel og fritidsdel. Samarbejde om børn med særlige behov. Målet med samarbejdet om børn med særlige behov: - At vi får et helhedssyn og en helhedsindsats overfor børn med særlige behov. - At hjælpe børn, som ellers ikke får læst lektier til gavn for barnet fagligt og socialt. Samarbejdet omhandler således barnets personlige sociale og faglige kompetencer. Herudover samarbejder vi i forhold til indstillinger, underretninger, skoleudtalelser m.v. Fælles idræts- og sundhedsprofil. Undervisningsdel og fritidsdel har en fælles idræts- og sundhedsprofil. Følgende uddrag handler om SFO s bidrag til profilen: I fritidsdelen tilbydes et sundt morgenmåltid til de, der er tilmeldt morgenmodul. Morgenmaden består af: Havregryn/grød, A-38, hjemmebagte boller, rugbrød/knækbrød med ost eller magert pålæg og mælk. Herudover laver vi bålmad 1 gang om måneden. Det kan f.eks. være: grønsagssuppe, pastaret, risret. Legepladsen ved Fritidsafelingen/indskolingen giver fysiske udfordringer til mange børn. I fritidsdelen er børnene udenfor dagligt, og benytter såvel legeplads som boldbane. Én gang ugentlig har vi en fast tid i hallen, hvor der 11

12 arrangeres forskellige idrætsaktiviteter, som børnene kan melde sig på. Skolens gymnastiksal benyttes i børnenes fritid så ofte som det lader sig gøre. Vi bruger desuden skoven en hel del. Hele idræts og sundhedsprofilen findes på skolens hjemmeside. Samarbejde med dagtilbud: I det kommende skoleår, vil der være 4 indruldninger til skole og SFO. Der afholdes overleveringsmøde mellem børnehaver, skole og SFO før hver indruldning. Samarbejdet med dagtilbuddene bliver naturligt også "berørt" af rullende skolestart. Børnehaverne besøger skole og SFO ca. 3 uger før en indrulning. Materialet "Her er jeg", er det materiale, som pædagogerne arbejder med i børnehaven og op til skolegang. Det danner grundlag for overleveringen, og sendes til skole, SFO. "Her er jeg" danner også grundlag for elevplanen. I samarbejde med undervisningsdel og børnehaverne er der udarbejdet en ny folder til beskrivelse af overgangen fra børnehave til skole og SFO. 12