1a 1b 1c Læringsmål og selvinitierede studieaktiviteter. Kommunikation og ansvar i et studenterperspektiv
|
|
- Ella Justesen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Session 1 Tema: Studieaktivitetsmodellen i et studenterperspektiv 1a 1b 1c Læringsmål og selvinitierede Kommunikation og ansvar i et studenterperspektiv Studerendes refleksion i og over praksis i professionsuddannelser Vores undersøgelse har omhandlet studerendes selvinitierede på erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens mål om at øge de studerendes læring gennem opmærksomhed på forventet studieaktivitet. Gennem fokusgruppeinterview med studerende har vi undersøgt, hvordan studerende kobler selvinitierede aktiviteter og læringsmålene beskrevet for uddannelserne. Uddannelsernes fortolkninger af Studieaktivitetsmodellens kategori 3 er analyseret med henblik på, hvordan kategorien formidles lokalt. Undersøgelsen viste et broget billede af studerendes kobling mellem selvinitierede og uddannelsernes læringsmål. Vi ser behov for at skabe sammenhæng mellem ne i kategori 3, de øvrige kategorier og uddannelsernes læringsmål, herunder at understøtte de studerendes lyst til at initiere. Hvad betyder det institutionelle pres for at tydeliggøre og kommunikere forventninger til de studerendes selvforvaltning for de grundlæggende antagelser omkring forholdet mellem studerende og uddannelsesinstitution, og hvordan ser ansvar ud i et studenterperspektiv? Analysen af denne del af problemstillingen tager især afsæt i 7 fokusgruppeinterviews med studerende fra en række forskellige uddannelser i VIA. Det empiriske materiale er en delmængde af et større empirisk funderet projekt, hvor der også indgår en spørgeskemaundersøgelse og en række individuelle interviews. Projektet har til formål at bidrage til de studerendes selvstændige refleksioner i og over egen læring i praksis/praktikken, gennem udvikling af didaktisk-metodisk læringsstøttende aktiviteter, hvilket særligt er relevant i forbindelse med studieaktivitetsmodellens kvadrant 3 og 4. Det teoretiske fundament for projektet er Jack Mezirows refleksionsniveauer. Metodologi: Som forskningsmetode har vi anvendt DesignBased Research (DBR). Som didaktisk-metodisk hjælp for de studerendes refleksioner, har vi selv udviklet Refleksionsrammen. Forventede resultater: Vi forventer at kunne belyse, hvorvidt en tydelig rammesætning af refleksionsarbejdet befordrer de studerendes selvstændige refleksioner over egne praksis. Kontaktoplysninger Christian Wahl - chwa@ucn.dk Ulla Ringtved - ulr@ucn.dk Gianna Belle - gibe@ucn.dk Anita Lykke Clemmensen - alcl@ucn.dk Anders Bøggild Christensen - abc@via.dk Jens Eistrup - jeei@via.dk Mine Rasmussen - msr@via.dk
2 Session 2 Tema: Tema: Stilladsering af 2a 2b 2c Studieaktivitetsmodellen som fælles udviklingsredskab i interprofessionelle undervisningsforløb (IPE). Projektet undersøger, med afsæt i teorier omkring IPE og pædagogik, hvorvidt studieaktivitetsmodellen som konkret redskab kan understøtte udvikling af IPE for undervisere og studerende. Projektet er inspireret af aktionsforskning og eksperimenthjulet ( Projektet har et mixed-method design og det omfattende datamateriale analyseres ud fra bl.a. Creswell (2003). Undersøgelsen peger på både modellens potentialer og udfordringer: Undervisere oplever modellen som relevant planlægningsredskab der udfordrer en nødvendig pædagogisk dialog. Samtidig opleves modellen som svær at forstå og inddrage ud over introduktion for studerende. Studerende opnår overblik over undervisningsaktiviteter og kan se sammenhæng mellem læringsmål og læringsforløb. Modellen er ikke intuitivt forståelig den opleves som et påklistret, udefra kommende krav af både undervisere og studerende. Lærerstuderendes udvikling af autonomi i et uddannelsespædagogisk perspektiv Studieaktivitetsmodellen som støtte og feedback En intervenerende undersøgelse af lærerstuderendes fortolkninger og handlinger i forhold til de studierum, hvor de forventes at tage egne initiativer til, som gennemføres selvstændigt. Formålet med studiet er at afklare og udvikle uddannelsespædagogiske og -didaktiske muligheder i forhold til studieaktivitetsmodellen med anvendelse af et begreb om studenterautonomi som teoretisk ramme for udviklingen af en firetrinsmodel for autonomistøttende didaktiske tiltag. Med en designbaseret forskningstilgang beskrives afprøvning og reception af denne prototypiske model. Resultaterne viser, at alle fire former for autonomistøttende tiltag bidrager til udviklingen af de studerendes autonome studie- og læreprocesser. Stilladsering af studerendes refleksion og læring gennem anvendelse af Small Measures Oplægget beskæftiger sig med stilladsering af studerendes refleksions- og læringsprocesser, bl.a. gennem arbejdet med small measures. Det konkrete eksempel sættes ind i en større sammenhæng, hvor muligheden og relevansen af at stilladsere studerendes læring diskuteres med fokus på både hvorfor (formål), hvad (indhold) og hvordan (metode) Kontaktoplysninger Camusa Hatt - caha@phmetropol.dk Bodil Winther Hansen - bwha@phmetropol.dk Anja Madsen Kvols - AMKV@VIA.DK Lóa Björk Jóelsdóttir - LOHO@VIA.DK Ane Qvortrup - anq@sdu.dk
3 Session 3 Tema: Digitalt understøttede 3a 3b 3c eportfolier i lyset af Refleksiv praksislæring (RPL) 11 diplomstuderende deltog i efteråret 2016 i et undervisningsforløb tilrettelagt som blended learning og med eportfolier som omdrejningspunkt for social læring og refleksion. Forløbet dannede afsæt for et forskningsprojekt, der ønskede at belyse processerne bag individuel læring initieret af læreprocesser genereret i et virtuelt læringsfællesskab. Forskningstilgangen er Grounded Theory. Med et sociokulturelt perspektiv på RPL argumenteres for, at der med eportfolier skabes mulighed for transparente læringsmiljøer, asynkron og skriftlig kommunikation samt bundne refleksionsopgaver. Konklusionen er, at sådanne læringselementer samlet set kan lede til RPL og udvikling af selvfaciliteringskompetencer. Virtuelle læringsfællesskaber indkapsler og understøtter således Studieaktivitetsmodellen og dens krav om studenterdeltagelse. Blended learning og studieaktivitet i læreruddannelsen - et sociomaterielt perspektiv Danskstuderende på den netbaserede læreruddannelse på UCL har i deltaget i tre moduler gennem klasserumsbaserede seminarer og Adobe Connect-baserede webinarer og undervisersåvel som selvorganiseret gruppearbejde. Artiklen undersøger med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen, hvordan forskellige former for deltagelse og initiering opstår i relationer mellem tid, rum, modaliteter og materialiteter både face-to-face (FTF) og online i disse undervisningsforløb (Hannon 2013, Meyer et al 2017, Bolldén 2015). Antagelsen er, at forskellige relationsmønstre og rumlige arrangementer producerer studieaktivitet på specifikke måder, og at forståelser og anvendelser af studieaktivitetsmodellen kan kvalificeres ved at identificere de konkrete måder online og FTF forløb skaber studieaktivitet i professionsuddannelserne på. Artiklen tager udgangspunkt i et igangværende forskningsprojekt og er inspireret af en sociomateriel tilgang til uddannelse, hvor læringsaktiviteter forstås som entanglements der skabes gennem dynamiske relationer mellem menneskelige og materielle aktører (fx Johri 2011, Fenwick et al 2011). Hvordan skabes forskellige former for studieaktivitet for eksempel gennem og i relationerne til de forskellige læringsrum? Hvordan bidrager teknologi til studieaktivitet Studieaktivitetsmodellen og netbaserede Dette projekt tager udgangspunkt i en interesse for at undersøge hvilke muligheder der er i at bruge studieaktivitetsmodellen som planlægningsmæssigt redskab og som ramme og afsæt for it-didaktiske diskussioner. Vi har med fokusgruppeinterview undersøgt VIA Bioanalytikeruddannelsens underviseres anvendelse af modellen til at støtte kommunikation om netbaserede. Data fra projektet viser, at undervisernes holdning til og erfaringer med at bruge modellen er meget forskellige, og endvidere viser undersøgelsen, at den detaljerede beskrivelse ikke umiddelbart hjælper de studerende, som det var tiltænkt. Projektet viser også, at introduktion af modellen potentielt kunne bringe nogle it-didaktiske diskussioner frem i et underviserteam.
4 og læring? Artiklen trækker på data produceret via observationer af webinarer, seminarer og gruppesessioner i netuddannelsen samt interview med studerende og underviseren. Formålet med undersøgelsen har været at udvide forståelsen af de konkret opståede og muterende former for studieaktivitet som kan identificeres i praksis, med henblik på udvikling og innovation af design for fleksible og engagerende læringsmiljøer. Kontaktoplysninger Monica Irene Krarup Olesen - moo@ucn.dk Michael Peter Jensen - mpsj@ucl.dk Bente Meyer - bm@learning.aau.dk Anette Bøjgaard Schleicher - ansc1@ucl.dk Samantha Zoë Ashton-Fog - szas@ucl.dk Session 4 Tema: Didaktiske udfordringer 4a 4b 4c Didaktiske og pædagogiske udfordringer og muligheder i udviklingen af autonome studieprocesser Dilemmaer i deltagerstyring Vibe Jelsbak vj@via.dk Du får 10 af mig når feedback ikke er feedback Resultaterne fra et følgeforskningsprojekt om anvendelse af studieaktivitetsmodellen i fire uddannelser og et forsknings- og udviklingsarbejde om lærerstuderendes autonome studieprocesser præsenteres og diskuteres. I analysen af udviklingsprojekterne blev der identificeret nogle didaktiske og pædagogiske udfordringer og i et efterfølgende interventionsstudie blev der udviklet og afprøvet en model for didaktisk-pædagogiske tiltag, der kan støtte lærerstuderendes selvstændige og initiativrige (autonome) studieprocesser gennem procedural, organisatorisk, kognitiv og affektiv støtte. Modellen præsenteres og diskuteres som et Dette oplæg udspringer af et igangværende projekt om studieaktivitetsmodellen og fokuserer på spørgsmålene: Hvordan orienterer deltagerne sig inden for de selvforvaltnings-rum, som stilles til rådighed gennem Problem-Baserede-Læringsformer, og hvilke dilemmaer er forbundet med deltagerstyringen? Forskningsspørgsmålet belyses empirisk gennem casestudier af en bygningskonstruktør- og en designteknolog-uddannelse og inden for en uddannelsessociologisk begrebsramme, inspireret af Basil I 2015 afvikledes på VIA, Campus Aarhus C et kompetenceudviklingsforløb designet som aktionslæringsforløb kombineret med forsknings- og følgeforskningsstøttemed fokus på udvikling af feedback i egen praksis (Qvortrup, Mølgaard, Klok, Dolmer, & Montes de Oca, 2016). Et følgeforskningsforløb omhandlede peer to peer feedback (ibid). Peer to peer feedback betegner en bevidst anvendt didaktisk metode, som har til formål at styrke studerendes mulighed for at gennemskue læringsmål og dermed styrke studerendes bevidste arbejde med fx opgaver (Qvortrup 2016). Hvordan vi som undervisere kan styrke de studerendes læringsorientering gennem
5 bud på en løsning på udfordringerne i arbejdet med SAM. Bernstein, Karl Maton og Pierre Bourdieu. Forventede resultater Forskellig typer af dilemmaer, som studerende møder, identificeres i forskellige PBL-designs, herunder: velorkestrerede didaktiske aktiviteter handler dette oplæg om. At balancere mellem produktivitets- og læringshensyn Inklusions- og eksklusionsmekanismer ift. kapitaltyper At håndtere den usikre positionering i studerende-vejleder/facilitatorrelationen At udvikle deltagerstyringen inden for de givne rammer Kontaktoplysninger Chung Kim - chki@via.dk Verner Larsen - vla@via.dk Annette Rasmussen - anra@learning.aau.dk Helle Bækkelund Sørensen - HBAS@via.dk Lis Montes de Oca - LKHM@VIA.DK Session 5 Tema: Refleksiv praksislæring 5a 5b 5c Vidensformer og Refleksiv praksislæring Som led i en nærmere begrebsmæssig indholdsbestemmelse af Refleksiv Praksislæring som professionsdidaktik har UCN igangsat en række forskningsprojekter. Nærværende projekt, der er et litteraturreview, har haft til formål at undersøge, hvilke vidensformer, der er i spil i de praksisnære professionsuddannelser og i lyset heraf diskutere, hvordan Refleksiv praksislæring som læringsmodel/ didaktik kan understøtte samspillet mellem de forskellige vidensformer. Litteratur-reviewet er baseret på en systematisk søgning i Dannelse af fagprofessionel identitet hvad kan refleksiv praksislæring bidrage med? Dannelse af fagprofessionel identitet sker i løbet af uddannelsen til menneskeprofessionerne. Vi har været nysgerrige på, hvordan man på professionshøjskolerne kan støtte, at der foregår en kvalificeret dannelse af fagprofessionel identitet igennem uddannelsen - og på hvordan refleksiv praksislæring kan bidrage hertil. Med udgangspunkt i empiriske studier i form af workshops og interviews med pædagog-, lærer- og jordemoderstuderende har vi Refleksiv praksislæring, studieaktivitetsmodellen og studerendes læring Projektets formål har været at undersøge, hvordan studerende støttes i at lære i undervisningsforløb tilrettelagt ud fra refleksiv praksislæring og studieaktivitetsmodellen. Teori: Illeris, Kolb, Dewey. Undersøgelsesspørgsmål: Hvordan oplever 1. semesters radiografstuderende mulighederne for at lære i undervisningsforløb, der kombinerer forelæsninger, casearbejde, simulationstræning i røntgenlaboratorium, fremlæggelser og praktikophold?
6 litteratur fra perioden i udvalgte nordiske databaser. Det vurderes og konkluderes bl.a., at RPL som læringsmodel/didaktik har potentialer til at understøtte vidensudviklingsprocesser, studieintensitet og engagement i studieaktivitetsmodellens studenterinitierede læringsrum. Pia Susanne Frederiksen - psf@ucn.dk Carl Bagger cab@ucn.dk Lars Nørgaard lno@ucn.dk Ingrid Maria Sørensen ims@ucn.dk undersøgt, hvordan det opleves at blive til som professionel. Vi har stillet skarpt på elementer i uddannelsen, der har haft betydning for de studerendes dannelse af fagprofessionel identitet. Vores forståelse af refleksiv praksislæring er i denne proces blevet perspektiveret og kvalificeret gennem vores iagttagelser af de studerendes refleksionsprocesser. De studerendes beretning om at blive til som professionel udfolder sig som et narrativ, der er bundet til deres biografi og udfordret af de oplevelser, som har gjort afgørende indtryk. Oplevelserne kan forstås som trigger events, som de studerende kan reflektere over. På den baggrund har vi i projektet søgt at udvikle en didaktisk model for, hvordan refleksiv praksislæring kan forstås i et perspektiv, hvor man særligt er optaget af at understøtte fagprofessionel identitetsdannelse. Per Munch - PEM@ucn.dk Lene Stumph Nielsen - LSN@ucn.dk Annegrethe Nielsen - ann@ucn.dk Metode: Fokusgruppeinterviews af 4 studiegrupper. Resultater: Studerendes læring fremmes når undervisning tilrettelægges, så alle kategorier af kommer i brug. Simulationstræning visualiserer begreber, hvilket motiverer de studerende til at lære, og fremmer deres forståelse af praksisfeltet. Christina Michno - cte@ucn.dk Susanne Hjorth Hansen - shh@ucn.dk Session 6 Tema: Øget studieintensitet og professionsidentitet 6a 6b 6c Hvordan kan man som underviser styrke de Studerendes studieintensitet og læringsudbytte. Målet er bedre sammenhæng mellem de lærerstuderendes aktiviteter i K1 og K2 i Følger Epistemiske perspektiver på studerendes dannelse af professionsidentitet. Med teoretisk tilgang inspireret af bl.a. Knorr Cetina (2001) præsenteres og diskuteres, hvordan uddannelser kan inddrage de
7 Dansk aldersspecialisering klassetrin. Og at de studerende studerer mere. Derfor er en del af K2 lagt om fra læsning af teori til læreprocesser, hvor de studerende skal anvende teori på analyseobjekter fra skolens praksis; på elevproducerede tekster eller undervisningsmaterialer. Metoden i projektet går ud på at se på, om de studerende, der har været udsat for denne form for video-stilladsering i K2, får højere karakterer til kompetencemålsprøven i dansk. Hvilket de gør. Inspireret af bøgerne Flipped learning - mere end bare video (2014) af Roland Hachmann og Peter Holmboe og Scaffolding language, scaffolding learning (2014) af Pauline Gibbons har jeg lavet videoer, hvor jeg modellerer disse læreprocesser. Endvidere følges der op på dem i K1. studerendes erfaringer og drømme på en måde, der understøtter deres gryende professionsidentitet allerede under studiet. Med afsæt i en Appreciative Inquiry (AI) workshop som undervisningsform, er der foretaget deltagende observationer i undervisningen samt semistrukturerede gruppeinterviews med fokus på de studerendes forventninger til studiet og professionsidentitet. Det konkluderes, at når de studerendes erfaringsbaggrund og hverdagsliv indgår som en del af det epistemiske vidensgrundlag, faciliteres de studerendes arbejde med at udvikle professionsidentitet, der tillige bidrager til udvikling af professionsfeltet og uddannelsen. Instructional scaffolding, lærermodellering, videomodellering og anvendelse af teori på empiri er nøgleord i projektet. Charlotte Christiansen - cchr@ucsyd.dk Tania Hansen - taha@pha.dk Helle Storm - hst@pha.dk
1a 1b 1c Læringsmål og selvinitierede studieaktiviteter. Kommunikation og ansvar i et studenterperspektiv
Session 1 Tema: Studieaktivitetsmodellen i et studenterperspektiv 1a 1b 1c Læringsmål og selvinitierede Kommunikation og ansvar i et studenterperspektiv Studerendes refleksion i og over praksis i professionsuddannelser
Læs mereNationalt forskningsprogram om studieaktivitetsmodellen tværgående pointer og fremtidige perspektiver. Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard
Nationalt forskningsprogram om studieaktivitetsmodellen tværgående pointer og fremtidige perspektiver Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard Studieaktivitetsmodellen fortolket og forenklet Formidling, instruktion
Læs mereBlended learning i studieaktivitetsmodellen - et sociomaterielt perspektiv
Blended learning i studieaktivitetsmodellen - et sociomaterielt perspektiv Bente Meyer, AAU Michael Jensen, UCL Anette Bøjgaard, UCL Samantha Aston-Fog, UCL Henriette Vognsgaard, UCL Undersøgelsesspørgsmål
Læs mereRefleksiv praksislæring i et dannelsesperspektiv
Et igangværende projekt på UCN: Refleksiv praksislæring i et dannelsesperspektiv Per Munch, Lene Stumph Nielsen & Annegrethe Nielsen konference den 22. marts 2018 Man skal kende sig selv godt. Man finder
Læs mereKonference om studieaktivitetsmodellen. Aarhus Lektor, Phd. Stud., Mvo, Ergoterapeut Bodil Winther Hansen Lektor, cand. Mag.
Konference om studieaktivitetsmodellen. Aarhus 2018 Lektor, Phd. Stud., Mvo, Ergoterapeut Bodil Winther Hansen Lektor, cand. Mag. Camusa Hatt Hvordan studieaktivitetsmodellen har kunnet fungere som et
Læs mereLærerstuderendes udvikling af autonomi i et uddannelsespædagogisk perspektiv Studieaktivitetsmodellen som støtte og feedback
Gør tanke til handling VIA University College Lærerstuderendes udvikling af autonomi i et uddannelsespædagogisk perspektiv Studieaktivitetsmodellen som støtte og feedback Hilmar Dyrborg Laursen Henrik
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mereLæringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Læs mereDidaktiske og pædagogiske udfordringer i arbejdet med studieaktivitetsmodellen
Didaktiske og pædagogiske udfordringer i arbejdet med studieaktivitetsmodellen A. Et følgeforskningsprojekt: 7 udviklingsprojekter i VIA. B. Udvikling af lærerstuderendes autonome studie- og læringsprocesser:
Læs mereEpistemiske perspektiver på studerendes udvikling af professionsidentitet - Nye veje til identitetsarbejde
Epistemiske perspektiver på studerendes udvikling af professionsidentitet - Nye veje til identitetsarbejde Konference 22. marts 2018 Studieaktivitetsmodellen i et professionsdidaktisk perspektiv, delprojekt
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester
Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereLæservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs merePBL på Socialrådgiveruddannelsen
25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til
Læs mereStudieaktivitetsmodellen i et studenterperspektiv
Studieaktivitetsmodellen i et studenterperspektiv ANDERS BØGGILD CHRISTENSEN, LEKTOR, PH.D, SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN I VIA JENS EISTRUP, LEKTOR, PH.D, SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN I VIA Kontekst for projektet
Læs mereVejledning til studieaktivitetsmodel til undervisere og uddannelsesledere
Vejledning til studieaktivitetsmodel til undervisere og uddannelsesledere Studieaktivitetsmodellen synliggør de forskellige studieaktiviteter Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Kategori 4 Blandt professionshøjskolerne
Læs mereAktiv didaktik: Studieaktivitetsmodellen i Blended Learning undervisning
Aktiv didaktik: Studieaktivitetsmodellen i Blended Learning undervisning Louise Bach Jensen Merethe Hollen Radiografuddannelsen, Professionshøjskolen University College Nordjylland 1 Baggrund Siden 2008:
Læs mereProfessionsbaseret læring
PÆDAGOGISK GRUNDLAGSDOKUMENT Professionsbaseret læring på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle TS: 1313116 Marts 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Læreprocesser i Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle... 3 3.
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs mereWebaktiviteter i Studieaktivitetsmodellen
MOVE Idébeskrivelse (uddybende) MOVE program Pilot på egen læring Ansøger/projektleder Lone Guldbrandt Tønnesen Ansøger e-mail adresse logt@ucl.dk Ansvarlig leder Lars Breinholt Søndergaard Afdeling Læreruddannelsen
Læs mereVejledning til studieaktivitetsmodel til studerende
Vejledning til studieaktivitetsmodel til studerende Studieaktivitetsmodellen kan give dig overblik over dine studieaktiviteter Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Kategori 4 Blandt professionshøjskolerne
Læs mereUDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon
UDDANNELSESPLAN IOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: ioanalytikeruddannelsen. 7. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mere7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL
RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL 7. semester Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi September 2018 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M
Læs mereUddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring
Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mere0-6 ÅRIGE BØRNS INSTITUTIONS- OG HVERDAGSLIV. KONFERENCE WORKSHOP: FORSKNINGSVIDEN OMSAT I NYE PRAKSISSER I DAGTILBUD MED SOCIALE NORMERINGER
AU 0-6 ÅRIGE BØRNS INSTITUTIONS- OG HVERDAGSLIV. KONFERENCE WORKSHOP: FORSKNINGSVIDEN OMSAT I NYE PRAKSISSER I DAGTILBUD MED SOCIALE NORMERINGER DPU BENTE JENSEN, 7. JUNI 2016 INDHOLD BAGGRUND: Det er
Læs mereDilemmaer i selvforvaltning
Gør tanke til handling VIA University College Dilemmaer i selvforvaltning 1 BK: Klassen og projektgrupper 2 Konsulenthjælp (en studerende:) Han hælder ikke rigtig noget op i skålen. Han siger bare noget
Læs mereIndledning HELLE MATHIASEN
Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora
Læs merePROJEKTANSØGNINGSSKEMA
PROJEKTANSØGNINGSSKEMA Ansøgninger bedes sendt til NUBU s sekretariat pr. e-mail: info@nubu.dk. PROJEKTETS TITEL: Inkluderende læringsmiljøer også for udsatte drenge 1. Beskriv kort projektets målsætning
Læs mereFLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU
FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereVIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse
VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 1. semester August 2016 JEBA / MHOL og MSNI INDHOLD 1 Indledning 3 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder
Læs mereEvalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014
Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen
Læs mereUddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse
Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig
Læs mereModulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori
Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester
Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereMedieproduktion og peer-to peer processer
Medieproduktion og peer-to peer processer Leif Vibild og Niels Jakob Pasgaard CELM - Center for E-læring og Medier 1 To delprojekter 1. Medieproduktioner i Studienet Forholdet mellem studieaktivitetsmodellens
Læs mereMODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014
Læs mereI det følgende beskrives designet for projekt studieaktivitetsmodellen. Det overordnede projektdesign er baseret på følgende model: projekt 1
Projektmodel Af Ane Qvortrup og Tina Bering Keiding I det følgende beskrives designet for projekt studieaktivitetsmodellen. Det overordnede projektdesign er baseret på følgende model: Fælles analyseramme
Læs mereEkspert i Undervisning
Ekspert i Undervisning En kort sammenskrivning af konklusioner og anbefalinger fra: Rapport over det andet år i et forsknings og udviklingsprojekt vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen(2.
Læs mereSemester- beskrivelse
Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed Semester- beskrivelse Institut for sundhedsuddannelse 3 1. semester Indhold 1. Semesterets indhold og tilrettelæggelse 4 1.1. Semesterets opbygning 4 2. Temaer
Læs mereReferater fra dialogsessioner nr. 1-7 fra konferencen d. 22. marts 2018: Studieaktivitetsmodellen i et professionsdidaktisk perspektiv
Referater fra dialogsessioner nr. 1-7 fra konferencen d. 22. marts 2018: Studieaktivitetsmodellen i et professionsdidaktisk perspektiv Indhold Dialogsession nr. 1: Video som understøtter læring i K2 og
Læs mereMIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre
Læs mereFordybelsesmoduler 2015. Læreruddannelsen University College Lillebælt
Fordybelsesmoduler 2015 Læreruddannelsen University College Lillebælt 1 2 Indholdsfortegnelse Social inklusion at arbejde med udvikling af elevers sociale trivsel og kompetencer i folkeskolen... 4 Musical
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereGør en forskel VIA University College. STUDIEAKTIVITETER Hvilke muligheder er der i mit studie? Hvad mon forventes af mig?
Gør en forskel VIA University College STUDIEAKTIVITETER Hvilke muligheder er der i mit studie? Hvad mon forventes af mig? 3 Indledning Studieaktiviteter - Hvilke muligheder er der i mit studie? - Hvad
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015
Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen
Læs mereHold: bose15 J.nr.: Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelsen af fællesskab på holdet?
Hold: bose15 J.nr.: 4071 Modul: 7 Dato: 07. februar 2017 Status: 14 ud af 17 har besvaret evalueringen 82% Hvordan vurderer du det sociale studiemiljø på holdet? Hvordan vurderer du dit eget bidrag til
Læs mere19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereSemesterevaluering MVSA modul 4 foråret 2016
Semesterevaluering MVSA modul 4 foråret 2016 Hvor mange dage har du deltaget i undervisningen på modulet? (Et modul består af 5 seminardage: 2 seminardage i februar, 2 seminardage i marts og 1 seminardag
Læs mereStudieaktivitetsmodellen
Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 25. oktober i Odense og den 3. november i Svendborg Studieaktivitetsmodellen
Læs mereFælles fagligt grundlag. Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune
Fælles fagligt grundlag Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune Et fælles fagligt grundlag en trædesten Det fælles faglige grundlag er en beskrivelse af de rammer,
Læs mereUddannelsesplan praktikniveau II
Uddannelsesplan praktikniveau II For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som
Læs mereStudieaktivitetsmodellen. i et professionsdidaktisk perspektiv - proceedings
Studieaktivitetsmodellen i et professionsdidaktisk perspektiv - proceedings 2018 2 National forskning i studieaktivitetsmodellen Af Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard, University College Nordjylland
Læs mereUDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 4. SEMESTER. Professions højskolen Absalon
UDDANNELSESPLAN IOANALYTIKERUDDANNELSEN 4. SEMESTER Professions højskolen Absalon 21. Uddannelsesplan: ioanalytikeruddannelsen. 4. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest
Læs mereKvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Læs mereStandard for den gode praktik
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse nr. 339 af 06/04 2016 om akkreditering
Læs mereUddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger
Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 6. semester
Semesterbeskrivelse 6. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 7 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereLæringsmål og selvinitierede studieaktiviteter
Læringsmål og selvinitierede studieaktiviteter Konference om Studieaktivitetsmodellen 20180322 Vi refererer til: Ringtved, U. L., Wahl, C., Belle, G., & Clemmensen, A. (2017). Læringsdesign for selvinitieret
Læs mereTUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.
TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er
Læs mereNår lærere og pædagoger samarbejder om IBSME i matematik og UUV
Når lærere og pædagoger samarbejder om IBSME i matematik og UUV Et oplæg på baggrund af et konkret forsknings/udviklingsprojekt i 2(4) 4. klasser i en skole i Odense. Ved: Docent Morten Rask Petersen og
Læs mereUDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER. Professions højskolen Absalon
UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: Bioanalytikeruddannelsen. 6. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest
Læs mereDato Uge 34. Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur. Inge Rasmussen
KLINISK VEJLEDERUDDANNELSE Skema og studieplan - HOLD 567 Efteråret 2015 Undervisningen foregår på Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ, hvor intet andet er nævnt Dato Uge 34 Lokale Tidspunkt Emne Underviser
Læs mereStandard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse
Læs mereStudieplan Specialiseringsdel v 10 (16/1-15)
Studieplan Specialiseringsdel v 10 (16/1-15) Indhold Uddannelsens opbygning i specialiseringsdelen... 8 Specialiseringsdelens moduler... 8 Modul G: Omsorg, læring og udvikling (dagtilbudspædagogik)...
Læs mereOpsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater
Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.
Læs mereOpfølgning på Læringsbarometer 2018
Gør tanke til handling VIA University College Opfølgning på Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Indledning Svarprocent: 62 % for campusuddannelse og særligt tilrettelagt forløb 70% for NET-uddannelsen På Sygeplejerskeuddannelsen
Læs mereStudieaktivitetsmodellen. i et professionsdidaktisk perspektiv - proceedings
Studieaktivitetsmodellen i et professionsdidaktisk perspektiv - proceedings 2018 2 National forskning i studieaktivitetsmodellen 3 National forskning i studieaktivitetsmodellen Af Docent Ph.d. Preben Olund
Læs mereFLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU
Oplæg på FOU konference i Odense den 6. 7. december 2010 Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup, VIA University College FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Baggrund for projektet Fleksibel, individualiseret,
Læs mereEvaluering af komprimeret enkeltfag under Åben Uddannelse for FS2017
NOTAT Evaluering af komprimeret enkeltfag under Åben Uddannelse for FS2017 Læreruddannelse og formidling 15.juni 2017 Birgitte Hedeskov og Mette Marie Gräs Kokholm I forårssemestret 2017 er der gennemført
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereProfessionsbachelorprojektet
Professionsbachelorprojektet Indhold Kompetenceområde:... 1 Professionsbachelorprojektet modul 1 (BA Modul 1)... 1 Det tvæprofessionelle element (TPE)... 3 Professionsbachelorprojektet modul 2 (BA modul
Læs mereTalentforløb inden for Forskning og Udvikling
Udfold dit talent VIA Pædagogik og Samfund Talentforløb inden for Forskning og Udvikling Til dig, der vil have en ekstra faglig udfordring VIA Pædagogik og Samfund VIA Pædagogik og Samfund TALENTFORLØB
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester
Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereMasteruddannelsen i Ledelse af uddannelsesinstitutioner Modul 4, Masterprojekt ECTS: 15 Semester + år: Forår 2018 Undervisningssted: Emdrup
Uddannelse: Masteruddannelsen i Ledelse af uddannelsesinstitutioner Modul: Modul 4, Masterprojekt ECTS: 15 Semester + år: Forår 2018 Undervisningssted: Emdrup Modulansvarlig Hanne Knudsen Undervisere Hanne
Læs mereFølgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereBeskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.
Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved god undervisning
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs mereaugust 2009 Sygeplejerskeuddannelsen
Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem
Læs mereFavrskov læring for alle
Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)... 5 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt...
Læs mereNotat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus
Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen
Læs mereDato Uge Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur
KLINISK VEJLEDERUDDANNELSE Skema og studieplan - HOLD 520 Foråret 2015 Undervisningen foregår på Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ, hvor intet andet er nævnt Dato 16 13.04 Lokale Tidspunkt Emne Underviser
Læs mereKurset bedømmes ved porteføljeeksamen, der udarbejdes under kurset i grupper af 2-4 studerende.
3. sem: Socialpsykologisk forskning i praksis Om kurset obs på samlæsning mellem 2. kand: kvalitative metoder - avanceret (gammel studieordning) og 3. sem: socialpsykologisk forskning i praksis (ny studieordning)
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 16: Bachelorforløb. Hold 3K Tema: Udvikling af praksis og profession
Modulbeskrivelse Modul 16: Bachelorforløb Tema: Udvikling af praksis og profession Hold 3K 2014 Modulbeskrivelse Modul 16 november 2017 Udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor
Læs mereValgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål
Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:
Læs mereModulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning
Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november
Læs mereUddannelsesplan praktikniveau III
Uddannelsesplan praktikniveau III For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som
Læs mereVision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC
Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre
Læs mereForslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:
Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Når udfordringen i læreruddannelsen er at udvikle en mere ambitiøs studiekultur (jf. Evaluering af Læreruddannelsen, dec. 2018) anbefaler arbejdsgruppen,
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs mereWorkshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen
1 Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen Facilitatorer: Leif Vibild, Harald Brandt, Pernille Ulla Andersen VIA, Læreruddannelsen i Aarhus 2 Agenda i workshop 10.4 Anvendelse af
Læs mere