Dilemmaer i selvforvaltning

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Dilemmaer i selvforvaltning"

Sandra Lindegaard
5 år siden
Visninger:

1 Gør tanke til handling VIA University College Dilemmaer i selvforvaltning 1

2 BK: Klassen og projektgrupper 2

3 Konsulenthjælp (en studerende:) Han hælder ikke rigtig noget op i skålen. Han siger bare noget find selv ud af det, ikke også og det tager bare lang tid Der havde jeg brugt rigtig lang tid til at sætte noget op, hvor man så snakkede med ham: Nej det var egentlig ikke sådan han havde tænkt det. Hvordan han så havde tænkt sig det?: Nååhh..og det ville han jo ikke helt sige alligevel, og sådan. Så det lavede jeg om tre gange. Det synes jeg er spild af tid. Så kunne han lige så godt sige det fra starten af. Han endte jo med at sige til sidst hvad han gerne ville have. Det lærer man ikke af (Interview med studerende) 3

4 RD: At varetage en bestemt rolle ( ) jeg synes jeg var alt for begrænset i forhold til det engelske. Men vi havde en dag, hvor den engelsktalende ikke var der, og der fungerede det bare rigtig godt! ( ) Der snakkede vi på dansk. Men jeg synes altså det her med rollerne i PBL, super fint Men skal jeg være helt ærlig, så bliver det bare ikke overholdt. Hvis der sidder en lærer og observerer én, så prøver man vitterligt at overholde det. ( ), men vi er nogle piger, der ved hvad vi vil ( ). Så det bliver også bare meget, at alle bare snakker og sådan. (Interview med ældre studerende) 4

5 Forskningsspørgsmål Hvordan orienterer deltagerne sig inden for de selvforvaltnings-rum, som bliver åbnet gennem Problem-Baserede- Læringsformer, og hvilke dilemmaer er forbundet med selvforvaltningen? 5

6 Baggrund og problemstilling Erfaringer med deltagerstyring? Det grundlæggende paradoks i deltagerstyring/selvforvaltning? Grave dybere i paradokset => hvilke typer dilemmaer og hvordan udmøntes de? Tilgang til selvforvaltning: ikke motivationspsykologisk, men et relationelt blik 6

7 Design - Teoretisk ramme Den relationelle tilgang Kombination af Bourdieu og Bernstein struktureringsformer og kodebegreber Matons udvikling af specialiseringskoder: Epistemiske Relationer (ER) og Sociale Relationer (SR) 7

8 Design empiri - analyseniveauer 1. Selvforvaltningsintentioner i curriculum 2. Undervisernes håndtering af selvforvaltningsintentionerne i praksis 3. Studerendes orientering inden for selvforvaltede læringsrum i praksis 8

9 Selvforvaltningsintentioner (curriculum) BK: Læreplansdok. lægger op til styrkelse af individuelle dispositioner og præferencer (knower-kode):. Som redskab til dette anvendes portfolioskrivning, hvilket vil sige at nedskrive sine lærings-og udviklingsmål gennem hele studiet.studieordning s. 48) Vi forventer, at du nu kenderdin egen læringsstil, og at du haren god forståelsefor den projektbaseredetilgangtillæring. (semesterplans 3) 9

10 Klasserumspraksis BK: Rummet for egne valg i forhold til læringsmål og metoder indskrænkes Bestemte vidensformer rammesættes stærkere => Koden skifter fra knower mod knowledge RD : Stærk struktur med bestemte - 7 trin og bestemte roller 10

11 I projektgruppen BK: Læring versus produktivitet RD: Facilitering fremfor vejledning/undervisning 11

12 De studerendes positionering (1) Kapital: Håndværkskunnen overfor gymnasial baggrund..når man laver grupper skal håndværkere tage gymnasieelever med i deres grupper. Det kunne være interessant at sætte en gruppe sammen på første semester af fire gymnasieelever og se hvor langt det ville gå og hvad niveau de ville komme op på..at vi skal, nu siger jeg vi, vi skal tage dem med for at give dem forståelse, hvis man skærer det lidt ud i pap (Individuelt interview med BK-studerende) 12

13 De studerendes positionering (2) Kapital: Danskhed versus internationalisering Jeg tror måske bare, at min arbejdsmoral er lidt højere end deres. ( ) Man kan godt fornemme på underviserne, at de følte, at de internationale havde været lidt mere lade og dovne med deres måde at arbejde på både med, hvor mange der møder hver dag, og hvor høje deres gennemsnit er, eller hvor meget de får ud af undervisningen. Det ligger måske bare lidt fast i mig, at jeg er lidt mere en arbejdshest end de er. Jeg gør lidt mere til at få lavet det, fordi vi i den danske klasse måske højere forventninger til os selv, end de måske har i den internationale. (Individuelt interview med RD-studerende) 13

14 Konklusioner 1. Flertydige koder: Kodeskrift fra curriculum til pædagogisk praksis => usynlighed og positionering (hvad vægtes/belønnes?) 2. Læring eller produktivitet? (alle skal lære mest mulig af det hele, samtidig med at der skal være en arbejdsdeling) 3. Kapitalformer og hierarkier i projektgrupper 14

Selvforvaltnings-logikken og studieaktivitetsmodellen Problematikker: Selvforvaltningspædagogikker som PBL fragmenteres/spredes i alle

15 Selvforvaltnings-logikken og studieaktivitetsmodellen Problematikker: Selvforvaltningspædagogikker som PBL fragmenteres/spredes i alle studieaktivitetsmodellen kvadranter Derved kommunikerer SAM ikke retvisende om forskellige pædagogiskemodellers selvforvaltningspotentiale! 15

Relaterede dokumenter

Studieaktivitetsmodellen i et studenterperspektiv

Studieaktivitetsmodellen i et studenterperspektiv ANDERS BØGGILD CHRISTENSEN, LEKTOR, PH.D, SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN I VIA JENS EISTRUP, LEKTOR, PH.D, SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN I VIA Kontekst for projektet