GIMMS projektet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GIMMS projektet 2007-2010"

Transkript

1 side 1 GIMMS - Et EU-projekt om Gender, Innovation and Mentoring in Mathematics and Science Lotte Skinnebach & Birgitte Stougaard Læreruddannelsen i Jelling

2 side 2 GIMMS projektet Partnere Irland, Tyskland, Østrig, Tjekkiet, Spanien og Danmark Fokuspunkter for GIMMS Innovation: at skabe udvikling af undervisningen mhp. at øge motivation og interesse for fagene Gender/Køn: lige muligheder for drenge og piger i forhold til undervisning i naturfagene og matematik Mentorskaber - fokusere på partnerskab mellem erfarne og nye lærere, studerende og læreruddannere

3 side 3 GIMMS modellen - udviklet i Limerick Teori Lærer Eleven Innovation: - køn - motivation - interesse - mentorskab Studerende International dimension Læreruddannelse

4 side 4 Innovation Gruppernes forståelse af innovativ praksis Anderledes organisering af undervisning, fx holddannelse Udvikling og anvendelse af nye undervisningsmaterialer Vægt på induktiv undervisning Kollaborativ læring

5 side 5 Mentorrelationer i tre betydninger Samarbejdet mellem professionelle lærere og lærerstuderende Samarbejdet mellem professionelle lærere og læreruddannere Treparts-samarbejde, der omfatter alle tre interesse-grupper, dvs. lærerstuderende, professionelle lærere og læreruddannere

6 side 6 Lige muligheder for begge køn Fokus på køn som et levn fra Rødstrømpebevægelsens dage? Favoriserer undervisning pigerne, eller det er drengene, der bliver tilgodeset? I Danmark: køn som en biologisk betegnelse I engelsktalende lande: sex om det biologiske køn og gender som en betegnelse for det sociologiske køn med muligheder for at kunne diskutere fx kulturelle, sociale og økonomiske forskelle (Scantlebury & Baker, 2007) Kan vi skabe lige muligheder for piger og drenge i matematikog naturfagsundervisningen?

7 side 7 Mentorrelationer som drivkraft for innovativ undervisning Udvikling af undervisningsmateriale med fokus på: Lige muligheder for begge køn til brug i 9. klasses fysik/kemiundervisning og inspireret af ROSE-undersøgelsen (Troelsen & Sølberg, 2008) Resultaterne fra Stadler et al. (2001) om de to køns forskellige brug af sprog i fysikundervisning Idéer om kollaborativ læring Brug af IT/andre medier

8 side 8 Udvikling af undervisningsmaterialer vedr. Atomkerneprocesser Ændring i forhold til tekstbøgernes traditionelle fokus på energiproduktion: Udvikling af tre story-line forløb: o Sundhed & stråling o Atomkerneanlæg o Atombomber Krav til produkt: o En drejebog samt kort præsentationsvideo Dokumentation på baggrund af forsøg

9 side 9 Sundhed og stråling Man hører ofte omkring radioaktiv stråling i medierne. Nogle gange hører man omkring farligheden i forbindelse med udslip fra A-kraftværker, andre gange at det benyttes i helbredelsen af kræft og. Hvordan kan det hænge sammen?. der skal oprettes en ny kræftafdeling på det lokale sygehus, hvilket som minimum kræver flg. undersøgelser: o hvor tyk afskærmning kræves der i forbindelse med strålebehandling for kræft? o hvordan ved man, hvornår et radioaktivt sporstof er ude af kroppen? o hvilke strålingstyper findes der, og hvad består de af? o hvilke strålingstyper er farligst for kroppen? o hvordan bruges radioaktivstråling til behandling af kræft?

10 side 10 Videoproduktion og evaluering I udgør et forskerteam, der giver politikerne et fagligt grundlag for den politiske beslutningsproces. Lav en drejebog og en kort præsentationsvideo, der forklarer og diskuterer ovenstående da I er et forskerteam, er det vigtigt at jeres præsentationsvideo er lavet på baggrund af forskningsresultater. Dvs. at I skal kunne dokumentere jeres resultater ud fra forsøg, I selv har udført.

11 side 11 Den Europæiske dimension på GIMMS projektet Europæisk samarbejde skaber større klarhed over egne traditioner o Stærke demokratiske traditioner o Hidtil fokus på det enkelte barn På tværs af forskellige mentormodeller o mentorrelationer vigtige for at skabe innovation

12 side 12 Erfaringer fra GIMMS-projektet GIMMS-projektet peger på, at det er væsentligt, at samarbejde handler om noget og vel at mærke noget, som er vigtigt for alle involverede parter o Østrig: at give drenge og piger lige muligheder i naturfagsundervisningen o Spanien: at ændre undervisningen i fysik til at være mere kontekstog kompetenceorienteret o Danmark: planlægning af praktikperiodens undervisning i et ligeværdigt samarbejde mellem lærerstuderende og praktiklærer samt udvikling af nyt undervisningsmateriale med fokus på lige muligheder mellem køn og læring i samarbejde

13 side 13 Udvikling af samarbejdet med praksisfeltet? - nye mentorrelationer Ændring fra novice-ekspert relation til et mere ligeværdigt samarbejde Curriculum workshop (Lang, 2006) som en måde på at introducere samarbejde i en atmosfære af ligeværdighed og respekt Indkredsning af problemstilling og udarbejdelse af kontrakter for det fremtidige samarbejde Jeg er for første gang i mange år blevet udfordret til at gå dybere ind i pædagogiske og faglige diskussioner sammen med mine praktikanter. Jeg har ellers tidligere oplevet, at min rolle mest har handlet om praktiske spørgsmål.

14 side 14 Gode mentorrelationers potentiale Fokus på og udvikling af de forskellige mentorrelationer indeholder et stort potentiale i forhold til udvikling af læreruddannelsen og af lærerprofessionalisme. Det gælder: o det nødvendige samarbejde mellem skoler og læreruddannelse o inddragelse af viden, der kombinerer teori og praksis vigtig for læreruddannelse (Rasmussen et al., 2010) o udviklingen af læreruddannelsens fag o udvikling af skolens fag, i dette tilfælde, matematik og naturfagsundervisning i skolen

15 side 15 Refleksioner på baggrund af GIMMS GIMMS - en skitse til udvikling af bæredygtige praksisfællesskaber, CoP? (Wenger et al., 2002): o Fælles ejerskab til the most important issue o Stewardship: lærerne og underviserne fra læreruddannelsen har et fælles og større ansvar for udvikling af CoP o Viden om hinandens forestillinger, identitet og kompetencer en forudsætning o Tid til samarbejde og til udvikling

16 side 16 Fra forsøg (GIMMS ) til uddannelse: Ny profil og specialisering for Læreruddannelsen i Jelling Udgangspunkt i skolens udfordringer: o Rummelighed og inklusion: en voksende gruppe af børn og unge udskilles o Ungdomspædagogik: Ungdomsuddannelse til alle, målsætningen er 95%, i 2008 gennemførte 84% af en årgang, stort frafald på erhvervsuddannelser) Vægt på et deskriptivt paradigme o kritik af en overvejende normativ tilgang i læreruddannelsen (Rasmussen et al., 2010) Øget samarbejde med professionsfeltet: o Dansk læreruddannelse har med 24 uger Nordens længste praktik (Rasmussen & Dorf, 2009), den teoretiske læreruddannelse og praktikken: to verdener, der kun vanskeligt mødes. o Onsdagsbånd : aktionslæring, ramme om samarbejdet med mentorer i skolen Skærpe samarbejdet mellem læreruddannelsens fag: o Det tværfaglige samarbejde ml. linjefag og pædagogiske fag o Fokusere fagdidaktikken

17 side 17 Litteratur Lang, M. (2006) How to Improve Science Teaching in Europe: Focusing on teachers voice in professional development. In: Lang, M., Couso D., Elster, D., Hansen, Mooney Simmie, G. & Szybek, P. (eds.) Professional Development and School Improvement. Science Teachers Voices in School-based Reform. Innsbruck: Studienverlag Rasmussen, J. & Dorf, H. (2009) Quality in Teacher Education, TEPE Conference 2009, Umeå University, Sweden Rasmussen, J., Bayer, M. And Brodersen, M. (2010) Komparativt studium af indholdet i læreruddannelser i Canada, Danmark, Finland og Singapore. Rapport til Regeringens Rejsehold. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. April 2010 Scantlebury, K. and Baker, D. (2007) Gender issues in science education research: Remembering where the difference lies, In S. Abell & N. Lederman (eds.) Handbook of research on science education, Mahwah, NJ: Lawrence Erlbaum, (2007) Stadler, H., Benke, G. & Duit, R. (2001) How do Boys and Girls use Language in Physics Classes? In: H. Behrendt et al. (eds.) Research in Science Education Past, Present and Future, Kluwer Academic Publishers 2001 Troelsen, R.P. og Sølberg, J. (red.) (2008) Den danske ROSE-undersøgelse en antologi. Wenger, E., McDermott, R. and Snyder, W.M. (2002) Cultivating Communities of Practice. Boston, Massachusetts: Harvard Business School Press

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Matematik i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler

Matematik i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Michael Wahl Andersen Hans Jørgen Beck Karen B. Braad Lotte Skinnebach Marianne Thrane Peter Weng Matematik i læreruddannelsen Kroghs

Læs mere

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide 70 MONA 2006 4 Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide Annemarie Møller Andersen, Institut for curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet Kommentar til artiklen Analyse og design

Læs mere

Uddybning om naturfag. Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU

Uddybning om naturfag. Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU Uddybning om naturfag Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU DEN TEORETISKE RAMME FOR NATURFAGLIG KOMPETENCE som udfordrer elever til at bruge Kontekst Personlige, lokale/nationale eller globale forhold,

Læs mere

Praktik i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler

Praktik i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Martin Bayer Tine Sofie Højrup Jørgen Kuhlmann Hanne Møller Helen Nyboe Elsebeth Treschow Bjarne Wahlgren Praktik i læreruddannelsen

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse og kompetencer to sider af samme sag Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse Søge at gribe så meget som muligt af verdenen og forbinde det så tæt som muligt med sig selv (Humbolt om dannelse

Læs mere

LOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen Præsentation på LOMA- workshop 8. marts 2012, Metropol

LOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen Præsentation på LOMA- workshop 8. marts 2012, Metropol + University College Lillebælt Maddannelses Lab Svendborg Kommune Børn&Unge Ålborg Universitet MENU LOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen Præsentation på LOMA- workshop 8. marts 2012, Metropol København. + Aktionsforskningsgruppen

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen

Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen 1 Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen Facilitatorer: Leif Vibild, Harald Brandt, Pernille Ulla Andersen VIA, Læreruddannelsen i Aarhus 2 Agenda i workshop 10.4 Anvendelse af

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Lis Pøhler Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Indhold 5 Forord 9 Dansk i læreruddannelsen 32 Hvad er læring

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015

Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 Valgmodul Forår 2015: It i matematikundervisning Underviser: Lektor Morten Misfeldt, Aalborg Universitet Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 ECTS-points:

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Bedre tilrettelæggelse kan frigøre 1,9 mio. undervisningstimer

Bedre tilrettelæggelse kan frigøre 1,9 mio. undervisningstimer 14. januar 2009 Bedre tilrettelæggelse kan frigøre 1,9 mio. undervisningstimer AF KONSULENT CASPER HANSEN, CVHA@DI.DK. Der er stort potentiale for at øge den tid folkeskolens lærere bruger på at undervise

Læs mere

PROJEKTANSØGNINGSSKEMA

PROJEKTANSØGNINGSSKEMA PROJEKTANSØGNINGSSKEMA Ansøgninger bedes sendt til NUBU s sekretariat pr. e-mail: info@nubu.dk. PROJEKTETS TITEL: Inkluderende læringsmiljøer også for udsatte drenge 1. Beskriv kort projektets målsætning

Læs mere

Arbejdsfællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet

Arbejdsfællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Arbejdsfællesskaber Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Praksisfællesskaber i organisationer Communities of practice are everywhere. We all belong to communities of practice. At home,

Læs mere

Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev. 17/4 2018

Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev. 17/4 2018 Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev. 17/4 2018 Praktiksted Praktikvejleder Studerende Praktikansvarlig underviser 3. praktikperiode Social- og specialpædagogik Pædagoger med denne

Læs mere

Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev

Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev. 05.05.16 Praktiksted Skolen i Sydhavnen Praktikvejleder Studerende Praktikansvarlig underviser 3. praktikperiode Skole- og fritidspædagogik Pædagoger

Læs mere

Ingen fag og styrket faglighed? Bayer, M. & Møller Pedersen, P. 1 dec. 2014 I : Vera : tidsskrift for pædagoger. 69, s. 36-40 5 s.

Ingen fag og styrket faglighed? Bayer, M. & Møller Pedersen, P. 1 dec. 2014 I : Vera : tidsskrift for pædagoger. 69, s. 36-40 5 s. Lektor Institut for Mennesker og Teknologi Postaddresse: Universitetsvej 1 30E.1 DK-4000 Roskilde Danmark E-mail: mb@ruc.dk Telefon: 4674-2584 Mobil: 2916-6985 Web: http://www.ruc.dk/~mb Publikationer

Læs mere

Området retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.

Området retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis. Uddannelsesplan for Modul 13 - Praktikperiode 3 - DTP Institutionens navn: Daginstitutionen Palmeallé Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,

Læs mere

Information om 2. praktik. Den pædagogiske institution Den 21. januar 2014

Information om 2. praktik. Den pædagogiske institution Den 21. januar 2014 Information om 2. praktik Den pædagogiske institution Den 21. januar 2014 Praktikkernes tre temaer: Den pædagogiske relation Den pædagogiske institution Den pædagogiske profession Den pædagogiske Relation

Læs mere

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Oplægget 1. Projektets interesse 2. Begrebsafklaring 3. Baggrunden: Regering Fonden for Entreprenørskab curriculum læreruddannelsen

Læs mere

2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole

2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole 2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole Vores undervisere i natur og teknik skal inspirere og motivere vores elever Natur og teknik undervisningen har behov for en vitaminindsprøjtning. Undervisningen

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Michael Wahl Andersen Hans Jørgen Beck Karen B. Braad Lotte Skinnebach Marianne Thrane Peter Weng Matematik i læreruddannelsen Michael

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen. Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik

Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen. Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik 25/04/2019 2 National Naturvidenskabsstrategi 1. Styrket motivation og

Læs mere

Skolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN

Skolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Henrik Nørregaard (red.) Jens Bak Rasmussen Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse Henrik Nørregaard

Læs mere

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Kan sundhed styrke unges interesse for naturfag?

Kan sundhed styrke unges interesse for naturfag? Kan sundhed styrke unges interesse for naturfag? Oplæg ved NTS-centerets årskonference Professionshøjskolen Metropol 8. marts 2012 Lars Ulriksen Oplæggets spørgsmål Hvad er det ved naturfag, som elever

Læs mere

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om

Læs mere

C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Lærerarbejde på uddannelse & læreruddannelse på arbejde

Lærerarbejde på uddannelse & læreruddannelse på arbejde Lærerarbejde på uddannelse & læreruddannelse på arbejde - eksemplificeret ved Traineélæreruddannelsen i Jelling Anders Lervad Thomsen, Lektor Rikke Brandt Bundsgaard, Adjunkt Læreruddannelsen i Jelling

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

Active Learning in Lectures

Active Learning in Lectures Active Learning in Lectures Centre for Science Education Aarhus University Spørgsmål 1 Har du brugt clickere i din undervisning? 1. Ja, meget 2. Ja, lidt 3. Nej 4. Jeg underviser ikke Information til læreren

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Hvad betød ISI2015 for eleverne? Jan Sølberg, Københavns Universitet

Hvad betød ISI2015 for eleverne? Jan Sølberg, Københavns Universitet Hvad betød ISI2015 for eleverne? Jan Sølberg, Københavns Universitet Elevernes udvikling fra forskellige perspektiver Den skjulte læring Inklusion (Natur-)fagligt Interesse for naturfag Innovative kompetencer

Læs mere

Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre?

Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre? Side 1 22-08-2013 Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre? Erik Knudsen, formand for Danske professionshøjskoler Få vælger

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

Ekspert i Undervisning

Ekspert i Undervisning Ekspert i Undervisning En kort sammenskrivning af konklusioner og anbefalinger fra: Rapport over det andet år i et forsknings og udviklingsprojekt vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen(2.

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER 10-05-2016 Karen Wistoft DPU/AU 1 FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet Mandag den 9. maj 14-16 Karen Wistoft, professor

Læs mere

Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende)

Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende) Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende) Ifølge 13.2 jf. BEK nr. 231 af 08/0372013 skal Kongenshus Efterskole have udfærdiget en uddannelsesplan på det pågældende

Læs mere

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen Læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen Reform 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne

Læs mere

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

2. I hvilken grad anvender du Fælles Mål for idræt (2014) -...når du laver årsplaner til idrætstimerne?

2. I hvilken grad anvender du Fælles Mål for idræt (2014) -...når du laver årsplaner til idrætstimerne? 1. Bidrager Fælles Mål (2014) positivt til dine idrætstimer? Ja, i høj grad 60 12,4% Ja, i nogen grad 198 40,8% Ja, lidt 163 33,6% Nej, mine timer påvirkes ikke af Fælles Mål 50 10,3% Nej, mine idrætstimer

Læs mere

Nationale moduler i pædagoguddannelsen

Nationale moduler i pædagoguddannelsen 11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser

Læs mere

ODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE

ODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE ODENSE 2. - 3. APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe. Den er for

Læs mere

MARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE

MARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE 18. 19. MARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE- SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe.

Læs mere

Vejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen

Vejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen Vejledning om dataindsamlingsmetoder i praktikken Læreruddannelsen 0 Professionshøjskolen Absalon / Vejledning om dataindsamlings-metoder i praktikken / Læreruddannelsen 2 / 8 Progression i praktikkens

Læs mere

Unge, motivation og uddannelse

Unge, motivation og uddannelse Unge, motivation og uddannelse Afslutningskonference for digitaliseringsindsats på erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser Aarhus Business College 27. Oktober 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt

Læs mere

til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter hele skolens dagligdag må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværdighed og demokrati.

til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter hele skolens dagligdag må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværdighed og demokrati. Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige

Læs mere

Kompetenceløft af lærere og pædagogisk personale Laboratoriemodellen og gabet mellem praksis og forskning. 29. januar 2019 Claus Michelsen

Kompetenceløft af lærere og pædagogisk personale Laboratoriemodellen og gabet mellem praksis og forskning. 29. januar 2019 Claus Michelsen Kompetenceløft af lærere og pædagogisk personale Laboratoriemodellen og gabet mellem praksis og forskning 29. januar 2019 Claus Michelsen Lærerudviklingstiltag Teacher quality is the single most important

Læs mere

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Reform 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Uddannelsesplan Klarup skole 2013-2014.

Uddannelsesplan Klarup skole 2013-2014. Uddannelsesplan Klarup skole 2013-2014. Grundoplysninger: Skole: Klarup skole Adresse: Hellasvej 17, 9270 Klarup Telefon: 9636-5500 Mail: klarupskole@aalborg.dk Webadresse: www.klarupskole.dk Kultur og

Læs mere

LOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen -

LOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen - + University College Lillebælt Maddannelses Lab Svendborg Kommune Børn&Unge Ålborg Universitet MENU LOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen - Præsentation d. 30. april 2012. MEP, Christel Schaldemose besøger Nymarkskolen.

Læs mere

Resenbro Skole. Uddannelsesplan 1., 2. og 3. praktikperiode. Resenbro Skole Skellerupvej Silkeborg. Tlf.:

Resenbro Skole. Uddannelsesplan 1., 2. og 3. praktikperiode. Resenbro Skole Skellerupvej Silkeborg. Tlf.: Resenbro Skole Uddannelsesplan 1., 2. og 3. praktikperiode Resenbro Skole Skellerupvej 16 8600 Silkeborg Tlf.: 89 70 25 76 http://resenbro.skoleporten.dk Resenbro skole Resenbro Skole er en et-sporet skole

Læs mere

Uddannelsesplan. Nørre-Snede Skole som uddannelsessted.

Uddannelsesplan. Nørre-Snede Skole som uddannelsessted. Uddannelsesplan Nørre-Snede Skole som uddannelsessted. Indhold: Præsentation af Nørre-Snede Skole Skolens værdigrundlag Skolens struktur Pædagogisk platform Praktikken Færdighedsmål og Praktikvejledning

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Kvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt

Kvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk

Læs mere

Projekt undervisningsassistenter

Projekt undervisningsassistenter Projekt undervisningsassistenter Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Tlf. 6223 4610 Projektbeskrivelse for pilotprojektet Udgangspunkt Denne projektbeskrivelse omfatter både pilotprojektet,

Læs mere

Bjergsnæs Efterskoles uddannelsesplan for lærerstuderende 2015/16

Bjergsnæs Efterskoles uddannelsesplan for lærerstuderende 2015/16 Bjergsnæs Efterskoles uddannelsesplan for lærerstuderende 2015/16 1. Skolen som uddannelsessted Bjergsnæs Efterskole bygger på Grundtvig og Kolds ideer om livsoplysning set i forhold til nutidens krav.

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

En ny praktikordning. Nyt fokus Nye udfordringer Praktiklærerforeningen 19.3.2014

En ny praktikordning. Nyt fokus Nye udfordringer Praktiklærerforeningen 19.3.2014 En ny praktikordning Nyt fokus Nye udfordringer Praktiklærerforeningen 19.3.2014 Tilstedeværelse 30 timer påpraktikskolen om ugen undervisning, planlægning, møder, vejledning Der er mødepligt forudsætning

Læs mere

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013

Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013 Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler Foråret 2013 Fælles for alle skolerne: Linjerne er et tilbud til alle elever. Linjerne har ingen faglige optagelseskrav. Linjernes undervisning

Læs mere

Velkommen til MUNKHOLMSKOLEN

Velkommen til MUNKHOLMSKOLEN Velkommen til MUNKHOLMSKOLEN Bymarksvej 18 Stevnstrup 8870 Langå www.munkholmskolen.skoleintra.dk 89 15 40 40 Uddannelsesplan for praktikanter ved læreruddannelsen på Munkholmskolen 2015 Birgitte Vendelbo

Læs mere

Vidensinformeret skoleudvikling i et ledelsesperspektiv. N.J. Fjordsgades Skole

Vidensinformeret skoleudvikling i et ledelsesperspektiv. N.J. Fjordsgades Skole Vidensinformeret skoleudvikling i et ledelsesperspektiv N.J. Fjordsgades Skole Præsentation Jette Bjørn Hansen, skoleleder på N.J. Fjordsgades Skole, Aarhus C Skoleleder, 3 pæd.ledere, adm.leder Ca 810

Læs mere

Velkommen i praktik på Odder lille Friskole

Velkommen i praktik på Odder lille Friskole Velkommen i praktik på Odder lille Friskole Vi håber, du/i må trives med at være i praktik på Odder lille Friskole. Vi vil gerne lære af jer som praktikanter ligesom I forhåbentlig vil opleve at jeres

Læs mere

Praktikportalen VIA. Efteråret 2014. Danske Professionshøjskoler Ny Vestergade 17, st. tv. 1471 København K uc-dk@uc-dk.dk uc-dk.

Praktikportalen VIA. Efteråret 2014. Danske Professionshøjskoler Ny Vestergade 17, st. tv. 1471 København K uc-dk@uc-dk.dk uc-dk. Praktikportalen VIA Efteråret 2014 Praktiksted Det første praktikstedet ser: Beskedforside og menu Praktiksted Oplysninger om praktiksted Praktiksted Personale på praktikstedet Praktiksted Oprettelse af

Læs mere

Ved det indledende møde kobles de studerende på en lærer eller et lærerteam, og sammen tilrettelægges skemaet.

Ved det indledende møde kobles de studerende på en lærer eller et lærerteam, og sammen tilrettelægges skemaet. UDDANNELSESPLAN Hanssted Skole 1. Skolen som uddannelsessted Hanssted Skole har været praktikskole gennem mange år. Det betyder, at såvel elever som lærere er vant til at have besøg flere gange om året

Læs mere

At bygge praksisfællesskaber i skolen

At bygge praksisfællesskaber i skolen Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter

Læs mere

Forskning i Haver til Maver

Forskning i Haver til Maver Forskning i Haver til Maver 1 E VA L U E R I N G, F O R S K N I N G S B A S E R I N G O G F Ø L G E F O R S K N I N G I N S P I R AT I O N S D A G K R O G E R U P 8. O K TO B E R 2 0 1 5 K A R E N W I

Læs mere

Ledelse, der løfter naturfagsundervisningen

Ledelse, der løfter naturfagsundervisningen Ledelse, der løfter Naturfaglig kultur for skoleledere Ledelse, der løfter Det har vi lovet... Skoleledelsen har stor betydning, når det gælder udvikling af naturfaglige kulturer på skolerne. Koordinering

Læs mere

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Gorm Bagger Andersen Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Gorm Bagger Andersen,

Læs mere

Praksissamarbejdet 2.0. Susanne Routh Esmer & Dorthe Buskbjerg

Praksissamarbejdet 2.0. Susanne Routh Esmer & Dorthe Buskbjerg Praksissamarbejdet 2.0 Susanne Routh Esmer & Dorthe Buskbjerg Rammesætning af tema Workshop Første runde: Gruppedrøftelse med kolleger fra egen professionshøjskole (20 min.) Anden runde: Idéudveksling

Læs mere

Koblingen mellem teori og praksis

Koblingen mellem teori og praksis Koblingen mellem teori og praksis PIL-konferencen 2014 Trondheim 27.-28. november Jens Rasmussen Praktikskole Uddannelsessted Uddannelsessted 1. Kobling mellem teori og praksis 2. Kobling mellem undervisning

Læs mere

Praktik. Generelt om din praktik

Praktik. Generelt om din praktik Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau II

Uddannelsesplan praktikniveau II Uddannelsesplan praktikniveau II For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som

Læs mere

Udviklingsplan Sdr. Omme Skole 2013

Udviklingsplan Sdr. Omme Skole 2013 Udviklingsplan Sdr. Omme Skole 2013 1 Indholdsfortegnelse Indsatsområder for skoleåret 2013-14 Side 3 1.0 Lærende Fællesskaber Side 4 2.0 Pædagogisk Grundlag for Billund Kommune Side 5 3.0 Sciencestrategi

Læs mere

Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser

Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser Roland Østerlund Jørgen Ole Larsen 19. September Introduktion kontekst ET 2020 VET i krisetider Innovation

Læs mere

Uddannelsesplan Houlkærskole

Uddannelsesplan Houlkærskole VIA Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Kvalitetskrav til praktikskolen Uddannelsesplan Houlkærskole kolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

Q1 Hvor går du på KUU?

Q1 Hvor går du på KUU? Elevtrivselsundersøgelse - KUU (Kombineret ungdomsuddannelse) efterår 05 Q Hvor går du på KUU? Besvaret: 47 Sprunget over: 0 0% 0% 0% 0% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 00% Lemvig Holstebro Skive Viborg Svarvalg

Læs mere