Center for Undervisning. Kvalitetsrapport for Faxe Kommunale Ungdomsskoles heltidsundervisning

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Fae Kommunale Ungdomsskoles heltidsundervisning skoleåret

2 Indholdsfortegnelse Politisk forord... 3 Summary:... 5 Det faglige niveau... 7 De gode resultater... 8 Karaktergennemsnit... 8 Overgang til ungdomsuddannelserne... 9 I Fae Kommune arbejder vi med - lige muligheder for alle Tal og faktadel I Fae Kommune arbejder vi med undervisning af høj kvalitet Evaluering: Skole/hjemsamarbejdet: Lærernes uddannelsesniveau Efteruddannelse og kompetenceudvikling: I Fae Kommune arbejder vi med - lige muligheder for alle Børn i specialklasser og specialskoler: Fakta om skolerne og økonomi: Tidsforbrug, ressourcer og økonomi: Klassetrin og spor Elevfravær pga. sygdom, fraværsprocent, sygedage pr. elev Budget: Gennemsnitlige udgifter skoleåret

3 Politisk forord I Fae Kommune er der tidligere udarbejdet kvalitetsrapporter for 11 folkeskoler i kommunen, samt en kvalitetsrapport for det samlede skolevæsen. Det ser nu anderledes ud, da kvalitetsrapporterne fra og med skoleåret 2012/13 dækker de tre skoler; Øst-, Midt- og Vest-. Desuden er der udarbejdet en samlet kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporterne indeholder udover faktuelle oplysninger en evaluering af de handleplaner, der har været sat op som arbejdsgrundlag for dels de tre skoler, som blev etableret med ændringen af skolestrukturen, der trådte i kraft i august 2012 og dels skolevæsnet som helhed. Fae Kommune har holdt fast i, at kvalitetsrapporternes opbygning afspejler kommunens politiske mål for folkeskoleområdet. De beskriver derfor både faktuelle forhold på skolerne, hvordan skolerne arbejder hen imod de politiske mål, skolernes egne mål og specifikke opstillede handleplaner samt evaluering af disse. Kvalitetsrapport nummer 6 ser naturligvis anderledes ud end de tidligere udgaver, men Uddannelsesudvalget vil fortsat benytte kvalitetsrapporten som et styrings- og dialogredskab, der kan understøtte det politiske arbejde med at udvikle kvaliteten af vores folkeskole og skabe optimale rammer for vore børn og unges læring. Med den kommende folkeskolereform, som træder i kraft august 2014, må vi forvente, at der vil ske justeringer i, hvordan kommende kvalitetsrapporter kommer til at se ud, ligesom det vil være naturligt at tage de kommunale mål for skolevæsnet op til en revision. Fae Kommunes nuværende mål for skolevæsnet er godkendt i Uddannelsesudvalget d. 20. februar 2007 og i Byrådet d. 16. maj 2007 og lyder: Fae Kommune - vi gør afstanden kort til undervisning af høj kvalitet: Fae Kommunes elever undervises af lærere, der er kompetente såvel fagligt som i samspillet med skolens samarbejdspartnere. Fae Kommunes skoler ledes af højt kvalificerede ledere. til en rummelig folkeskole: Skolerne i Fae Kommune arbejder efter principperne om inklusion. Der sættes individuelle mål for den enkelte elev. til lige muligheder for alle: Fae Kommune sikrer relevante skoletilbud til alle børn. Alle tilbud skal tage udgangspunkt i det enkelte barns behov og være fleksible. Fra 2007/08 sikres specialiserede tilbud ud fra parametrene: - Mindsteindgrebsprincippet - nærhedsprincippet - specialiseringsprincippet for særlige handicapområder....til gode resultater: Alle elever skal udfordres fagligt. Eleverne skal gennem hele skoleforløbet arbejde med varierende undervisningsformer både på skolen og udenfor. Karaktergennemsnittet efter 9. og 10. klasse udviser en stigende tendens. Antallet af elever, der tager en ungdomsuddannelse skal have en stigende tendens. til udvikling af hele og kompetente mennesker: I Fae Kommune arbejder undervisningsdel og SFO tæt sammen om at skabe rammer for udviklingen af hele og kompetente mennesker. 3

4 til afprøvning af nye idéer: Der sker forsøgs- og udviklingsarbejde på Fae Kommunes skoler. God læselyst! Henrik Christensen Udvalgsformand 4

5 Summary: Gode historier: Rigtig flotte karakterer i forhold til elevsegmentet: Som det fremgår af side 8 er Heltidsundervisningens (HU s) FSA karaktergennemsnit været støt stigende igennem de senere år. Faktisk er det lykkedes at løfte gennemsnittet med over 1 karakter fra 2,46 i 2011 til 3, 75 i Dette skyldes fokus og hårdt arbejde i afdelingen blandt andet med fælles forberedelse, fagformænd, særlig eksamensundervisning og en stædig italesættelse af afgangsprøvens vigtighed, også til vores unge. Modelungdomsskole: I perioden 2012 til 2015 er Ungdomsskolens heltidsundervisning udvalgt til, sammen med Ministeriet for Børn og Undervisning, Ungdomsskoleforeningen, Uddannelsesforbundet, LU og heltidsundervisningerne i Tåstrup, Lemvig, Silkeborg, og Nyborg, at gennemføre et kvalitetsudviklingsprojekt af heltidsundervisningen på landsplan. Modelungdomsskolerne er udvalgt efter særlig inspirerende praksis og erfaringer (resultater), der taler for, at deres metoder kan bredes ud i kredsen af HU-tilbud 1. Projektet skal udvikle pædagogik og didaktik til vores særlige område, skærpe mål for undervisningen, udvikle bedre tilbud til især piger og arbejde med bedre overgange til Ungdomsuddannelser. Det meget spændende arbejde er i fuld gang og senest er Bornholms heltidsundervisning valgt som partnerskole for den videre udvikling. Overgang til Ungdomsuddannelse: Vores elever har det ofte meget svært, når de skal fra heltidsundervisningen og videre i uddannelsessystemet. Derfor har vi i HU fokus på dette og indført mere håndholdte brobygningsforløb, hvor vores unge får en mere individuel støttet brobygning/ud-slusning end tidligere. Der er 3 overordnede typer af forløb. Et meget støttet forløb, lille gruppe og en voksen i hele forløbet. Et lidt mindre støttet forløb med større gruppe og 1 voksen i en uge. Et normalt forløb sammen med almindelige unge uden støtte i en længere periode. Alle HU s unge skal igennem flere forløb og målet er, at alle skal kunne klare et normalt forløb, inden de forlader os. Dette mere håndholdte system ser ud til at virke og giver vores unge en langt bedre oplevelse af Ungdomsuddannelserne og en mere tryg overgang fremadrettet. Misbrugsbehandling: I samarbejde med misbrugskonsulenterne oplever vi at mange unge stopper eller mindsker deres misbrug af hash. Vi har udviklet en misbrugstilgang, som gør, at vi løbende kan arbejde med de unges misbrug i faste rammer og gode relationer. Vi oplever glade unge og forældre: Det pædagogiske miljø i vores skole virker.. Denne oplevelse har næsten alle, som kommer forbi som elev, underviser eller forældre. Ofte oplever vi, at forældrene ringer og spørger, hvad vi gør ved deres børn og forældremøderne er præget af positiv stemning med fokus på fremtiden og de muligheder, som deres barn nu har. I vores hverdag oplever vi ikke mange alvorlige konflikter med de unge, og de unge anser ikke de voksne som fjender, men som gode voksne, der kan hjælpe dem. Ofte hører vi sætningen fra de gamle til de nye: De voksne her er gode nok, de er ikke rigtige lærere.. 1 Projektbeskrivelse, ungdomsskoleforeningen.dk 5

6 Social dannelse: Pt. arbejdes med, at især vores to socialpædagoger laver dannelsesforløb, hvor de unges særlige forhindringer i forhold til kommende ungdomsuddannelse er i fokus og forsøges løst dette værende både de fysiske (f misbrug) og de psykiske (angst/modenhed). Samarbejdet med normalområdet: Når vi dagligt arbejder med udsatte unge rykker vores opfattelse af, hvad almindelige unge kan og er. Derfor er det vigtigt at HU s undervisere også møder almindelige teenagere. Derfor er vores undervisere nu inde over bl.a. 7. klasseskursus, skiskole, vandaktiviteter, lektiecafeer. Dette er en styrkelse af den almene Ungdomsskole og vores medarbejdere i HU. 6

7 Det faglige niveau Vurdering af skolens faglige niveau Heltidsundervisningens faglige niveau er naturligvis præget af vores elevers særlige problematikker. Vores elever benævnes ofte som skoletrætte og har forskellige former for faglige, emotionelle og sociale vanskeligheder. Mange har ligeledes ADHD eller andre beslægtede diagnoser. Mange i målgruppen har et forbrug af forskellige rusmidler, herunder især hash. Livsproblematikker som selvskadende adfærd, ordblindhed, lettere mental retardering, sorgarbejde, spiseforstyrrelser, mobning, ung mor, småkriminalitet, misbrug, incest, voldtægt, borderline, depressioner, familiære problemer er desværre ikke ukendte for mange af vores unge. Ovenstående betyder, at vi er nødt til at starte et andet sted med vores elever end i en folkeskole. Derfor er vi en skole med en overordnet pædagogisk linje, som bygger på anerkendende relationspædagogik med brug af forskellige pædagogiske greb fra f.eks. miljøterapi, systemisk/multisystemisk tænkning og narrativ metode. Disse benyttes i en fast struktur, rytme og ramme i en lille overskuelig gruppe, hvor klassens undervisere er omdrejningspunkt i at fastholde, danne og udvikle de unge, så de på sigt kan vende tilbage til folkeskolen eller anden uddannelse. Vores unge har brug for uddannelse og ønsker det også i de allerflestes tilfælde. Derfor møder vi vores unge med størst mulig faglighed og reel undervisning i dagligdagen. Pt. undervises der i dansk, matematik, engelsk, idræt, sløjd og samfundsfag. Der er mulighed for eksamen i dansk, matematik og engelsk. Generelt set er vi tilfredse med skolens faglige niveau set i lyset af målgruppen. Der kan altid gøres mere og især er følgende i fokus i indeværende skoleår: FSA engelsk Overgangen til ungdomsuddannelse og efterværn Social fag: Sundhed Samarbejdet i teams Øget fokus på de sociale aspekter af den unges liv og derved uddannelse 7

8 De gode resultater Karaktergennemsnit 9. klasse / FSA* 2010/ / /2013 Dansk Læsning 1,58 1,33 4,1 Dansk Retskrivning 2,32 2,11 3,6 Dansk Orden 1,89 3 Dansk Mundtlig 5,79 4,94 7,2 Dansk Skriftlig 3,0 Matematik - Færdighed 3,21 2,21 3,7 Matematik - Problem 0,84 0,6 3,2 Engelsk Mundtlig 6,8 Engelsk Skriftlig 4,0 10. klasse / FSA* 2010/ / /2013 Dansk - Læsning 2 3,6 1,60 Dansk - Retskrivning 2,57 2,4 2,2 Dansk - Orden 2,29 3,2 Dansk - Mundtlig 4 7,6 4,75 Dansk Skriftlig 0,2 Matematik - Færdighed 2,14 3 2,0 Matematik - Problem 0,88 1,2 2,8 * Folkeskolens Afgangsprøve 8

9 Overgang til ungdomsuddannelserne Ungdomsskolens Heltidsundervisning, Fae Kommune 2013 Ungdomsskolen kl. Ungdomsskolen 10. kl. Antal elever der har ønsket/fra afgangsskole antal i % antal i % 10. kl. Folkeskole 1 4 9/10. kl. Kommunale ungdomsskole /10. kl. Specialskole for børn kl. Husholdnings- eller Håndarbejdsskole 10. kl. Friskole eller private grundskole 10. kl. Efterskole Bil, fly og andre transportmidler 1 20 Bygge og anlæg Bygnings- og brugerservice Dyr, planter og natur 2 40 Krop og stil Mad til mennesker Medieproduktion Merkantil 2 40 Produktion og udvikling Strøm, styring og IT Sundhed, omsorg og pædagogik Transport og logistik Individuelt tilrettelagt ungdomsuddannelse STX EUX HF STK HTX HHX Meddelelse om andre aktiviteter I alt Fraflyttet, produktionsskole, UP2, ledige, offentlig forsørgelse 9

10 I Fae Kommune arbejder vi med - lige muligheder for alle Fae Kommune sikrer relevante skoletilbud til alle børn. Alle tilbud skal tage udgangspunkt i det enkelte barns behov og være fleksible. Fra 2007/2008 sikres specialiserede tilbud ud fra parametrene: Mindsteindgrebsprincippet Nærhedsprincippet Specialiseringsprincippet for særlige handicapområder Ungdomsskolens heltidsundervisning Elevsegment/målgruppe: Ungdomsskolens heltidsundervisning / KCUF (KompetenceCenter Unge i Fae) tilbyder særligt tilrettelagte skoleforløb til unge i 8. til 10. klasse, som uden at være direkte behandlingskrævende, finder sig så dårligt til rette i folkeskolen, at de må afslutte deres skolegang på anden måde. Fælles for målgruppen er, at der er tale om elever, som oftest har meget fravær, flere skoleskift og skolemæssige nederlag bag sig. De benævnes ofte som skoletrætte og har forskellige former for faglige, emotionelle og sociale vanskeligheder. Mange har ligeledes ADHD eller andre beslægtede diagnoser. Mange elever i målgruppen har et forbrug af forskellige rusmidler, herunder især hash. Livsproblematikker som selvskadende adfærd, ordblindhed, lettere mental retardering, sorgarbejde, spiseforstyrrelser, mobning, ung mor, småkriminalitet, misbrug, incest, voldtægt, borderline, depressioner, familiære problemer er desværre ikke ukendte for mange af vores unge. Afhængig af elevgruppens sammensætning, antal og aldersfordeling, kan de enkelte klasser rumme enkelte elever udenfor den primære målgruppe; KCUF er først og sidst et tilbud om meningsfuld opfyldelse af undervisningspligten. Organisation og ledelse Heltidsundervisningen er organiseret som en del af Fae Kommunale Ungdomsskole, hvis ledelsesteam består af Ungdomsskoleleder, viceungdomsskoleleder og afdelingsleder Heltid /KCUF (Se forretningsorden for Fae Kommunale Ungdomsskole). KCUF har en selvstændig placering i Ungdomsskolen. Daglig drift, daglig personaleansvar, pædagogisk-, personalemæssig- og strategisk udvikling, varetages af afdelingsleder. 10

11 Ungdomsskolens bestyrelse Center for Undervisning Ungdomsskolens ledelse Uddannelseskonsulent Alt det andet. Bl.a. den almene Ungdomsskole, sommerskole, vandaktiviteter, knallerthold m.v. E-klasse, 8-10 elever, fokus: praktisk fagligt orienteret 1. årsværk KCUF, afd.leder ½ årsværk Z-klasse, 8-10 elever, fokus: socialt emotionelt 2½ årsværk Q-klasse, 8-10 elever, fokus: socialt, emotionelt 2 ½ årsværk Pædagogik, metode og udgangspunkt: Den overordnede pædagogiske linje bygger på anerkendende relationspædagogik med brug af forskellige pædagogiske greb fra f.eks. miljøterapi, systemisk/multisystemisk tænkning, narrativ metode benyttet i en fast struktur, rytme og ramme i en lille overskuelig gruppe, hvor klassens undervisere er omdrejningspunkt i at fastholde, danne og udvikle de unge, så de på sigt kan vende tilbage til folkeskolen eller anden uddannelse og blive gode borgere i et demokratisk samfund. I skoleåret 2011/12 begyndte KCUF at arbejde med PALS (Positiv Anerkendelse i Læring og Samspil), der er en problemforebyggende skoleomfattende inklusionsmodel, som på en evidensbaseret baggrund forsøger at øge bl.a. inklusion, positiv involvering, læring, sociale færdigheder og kompetencer. Det er en team- og databaseret arbejdsmodel med klare kompetencemål, som forventes fuldt implementeret til skolestart Der arbejdes dagligt med elevernes pædagogiske journal, hvor elevens mål bliver i tale sat og tydeliggjort og herefter handlinger, som skal føre frem til målet. Disse journaler evalueres 2 årligt. Første gang internt i et pædagogisk råd, hvor indsatsen fra august til november evalueres efter devisen: er vi på rette vej?. Anden gang evalueres det pædagogiske råd sammen med konsulent og UU, hvor indsatsen igen evalueres og der tages stilling til fremtiden i forhold til: et år mere hos os, uddannelsesparathed, udslusning, osv. 11

12 Fagdidaktisk arbejdes der meget individuelt. Efter elevens start i klassen udarbejdes forskellige faglige analyser af elevens standpunkt og læringsprofil og herefter udarbejdes elevernes undervisningsmaterialer for kommende periode. Det er en klar forventning, at alle elever går op til FSA efter endt skolegang. KCUF underviser elever med diagnoser ud fra forskellige evidensbaserede metoder om best practice. I praksis består det pædagogiske arbejde af en række elementer, som tilsammen skaber en succes hos eleverne. Det bærende princip er et målrettet fokus på at skabe relationer og danne alliancer med eleven, forstået på den måde, at den voksne interesserer sig for hele det unge menneske og har tiden til det. Alliancen rummer en autenticitet samtidig med, at alliancen har et bevidst formål, nemlig at den unge føler sig respekteret og bliver motiveret til at komme i skole; for at lære, få venner og for at udvide sine horisonter. En central del af indsatsen består i at indsætte stabile og solide voksne i de unges persongalleri. På den ene side har de unge en vis mistillid til, at voksne vil dem godt. På den anden side længes de efter voksne, som de kan stole på, som hjælper dem med konkrete praktiske opgaver som f tandlæge og bank og som støtter dem i at komme ud af sengen. Det kræver, at der ringes til de unge om morgenen. De skal mindes om, at de skal i skole og så kan de evt. blive hentet. Derefter starter dagen med fælles morgenmad, radioavis og debat om samfundsaktuelle temaer. Der lægges stor vægt på at give eleverne de sociale kompetencer, der er nødvendige for at begå sig på arbejdsmarkedet og i det øvrige samfundsliv. Her tænkes især på selvkontrol, samarbejde, ansvarsfølelse og evnen til at sætte sig i andres sted og forstå og respektere, hvad andre tænker og føler. Klasserne har to lærere, som begge er til stede i timerne. Undervisningen foregår i et miljø præget af tryghed, forudsigelighed, faste rammer og tætte relationer mellem de unge og de voksne, således at eleverne får muligheder for at styrke deres selvværdsfølelse. KCUF er som udgangspunkt lektiefri skole, da lektier ofte skaber konflikter hjemme og medfører yderligere skoletræthed for denne gruppe elever. Dette på forudsætning af, at eleverne arbejder koncentreret og målrettet i timerne. Eleverne er normalt indskrevet i KCUF i 1-2 år. Dagens struktur Dagenes opbygning er i høj grad tilpasset elevernes forudsætninger. Typisk starter en skoledag kl. 9 og varer i 5½ time. Der er forskellig check-in i klasserne, men fælles er, at eleverne får mulighed for at få vendt forskellige problematikker, således at de kan få en god dag i skolen. Skoledagen er opdelt i små fleksible moduler, som ikke er styret af en fælles klokke. Der arbejdes ud fra et mere organisk princip, således at nogle undervisningsmoduler er lange og andre korte, afhængig af det faglige stof og elevernes motivation. Målet er at alle elever modtager 5 lektioner dagligt. Dette mål er muligt blandt de elever, som er velfungerende. Der er ligeledes en check-ud i alle klasser, hvor dagen bliver vendt, problemer løst og eleverne bliver forberedt på morgendagen. Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, og der undervises individuelt og i små grupper på meget forskellige niveauer. Dele af den individuelle undervisning forudsætter, at hver elev har en computer til rådighed. Den første periode, efter indskrivning, bruges på det fundament, som den kommende personlige, sociale, motivations- og indlæringsmæssige udvikling skal stå på. Eleverne, som går på skolen andet år, fungerer som "kulturbærere" i relation til de nye elever. Det andet år bruges ligeledes til at stille krav og videreudvikle de ovennævnte områder og forberedelse til FSA. 12

13 Alle elever deltager i almindelig oprydning og rengøring og forestår den daglige rengøring af egen klasses faciliteter, således at midler fra rengøringsbudgettet kan tilgå klassen til f.eks. skolerejser. Fag, fagets indhold og overordnede mål med faget: Der undervises i fagene dansk, matematik, samfundsfag, engelsk og arbejdsliv. Der er undervisning for dem, som ønsker det i idræt og sløjd. Der arbejdes med projekter med elementer fra andre fag. Dansk og matematik: I fagene dansk og matematik modtager eleverne en undervisning, som i så vidt muligt omfang, opfylder de formål, som er beskrevet i Fælles Mål for fagene fra undervisningsministeriet 2009, samt den undervisning, som giver den bedst mulige forudsætning for at kunne gå til Folkeskolens Afgangsprøve (FSA) ved skoleårets afslutning. Engelsk: I pige- og drengeklasserne modtager eleverne undervisning i faget engelsk, som i så vidt muligt omfang, opfylder de formål, som er beskrevet i Fælles Mål for faget fra undervisningsministeriet 2009, samt den undervisning, som giver den bedst mulige forudsætning for at kunne gå til Folkeskolens Afgangsprøve (FSA) ved skoleårets afslutning. I Erhvervsklassen undervises eleverne ikke i engelsk. men ønsker eleverne en FSA i engelsk kan 2 ugentlige lektioner tilbydes individuelt, samtidig med at der er mulighed for at følge undervisningen i den Almene Ungdomsskole. Eksamen kan herefter tilbydes på en folkeskole, på privatist lignende vilkår, som vi samarbejder med. Samfundsfag/radioavis: Samfundsfagsundervisningen tager udgangspunkt i dagens nyheder, oftest i form af radioavisen. De forskellige nyheder bliver diskuteret og har til formål at give eleverne et indblik i, hvad der sker omkring dem, og hvilken indflydelse det har på deres liv. Formen har vist sig at være særlig god til at skærpe elevernes interesse for samfundsmæssige aspekter, deres retoriske evner og give vores elever positiv selvværd/selvtillid. Der undervises ca. 30 min. dagligt og der er ikke mulighed for FSA i faget samfundsfag. Arbejdsmarkedskendskab/arbejdsliv: KCUF s elever er i særlig risiko for at havne på overførselsindkomst. Derfor er der særlig fokus på deres kommende arbejdsliv. Alle elever kommer derfor - når de er klar - i udvidet praktikordning i private virksomheder. Der undervises i faget Arbejdsliv. Emner til klasseundervisning: skrive jobansøgninger, nemkonto, frikort, skatteforhold, E-boks, formelle- og uformelle regler, moral og etik på arbejdspladserne. Undervisningen er som lektioner og i kursusforløb. Emner til kursusforløb: førstehjælp, ergonomi, fagforening, virksomhedsbesøg. 13

14 Tal og faktadel I Fae Kommune arbejder vi med undervisning af høj kvalitet Evaluering: Redegørelse af de enkelte skolers pædagogiske processer herunder beskrivelse af tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse ( 8 stk. 2.1): På hvilken måde evaluerer skolen elevernes udbytte af undervisningen, udover de nationale test Diagnostiske prøver Egne tests Karakter Skoleudtalelser Klassekonferencer Elevsamtaler Andet Ja Nej Skole/hjemsamarbejdet: Redegørelse af de enkelte skolers pædagogiske processer, herunder beskrivelse af tilrettelæggelse af samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner ( 8 stk. 2.2): Ja Nej Har skolen vedtaget regler om telefonisk kontakt (forældre/lærere) Har skolen principper/retningslinjer for kontakt via mail Muligheden for personlig kontakt på skolen Anvendes hjemmebesøg Hvordan anvender skolen pædagogisk journal 3 : Ja Nej til orientering som baggrund for skolehjem samtale som journal der løbende føres af elev, forældre og lærere andet 3 HU fører en såkaldt pædagogisk journal, hvor alle betydende begivenheder skrives ind denne bliver samlet 2 gange årligt til en status, hvor elevens mål og trivsel bliver vendt i samarbejde med UU og konsulent. 14

15 Lærernes uddannelsesniveau I hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget, eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse ( 7 stk. 5.2) Antal lærere med eller uden linjefag Dansk Engelsk Ty/Fr Hist Krist Samf Mat N/T A: Antal lærere der underviser i faget B: linjefag 2 1 C: eller kompetencer svarende hertil* 2 D: ikke linjefag A: Antal lærere der underviser i faget B: linjefag C: eller kompetencer svarende hertil* D: ikke linjefag * minimum 5 års uv. erfaring Geo Bio Fy/Ke Idræt Mu Billed Hånd Sløjd Hjem Specialpædagogik I hvilket omfang undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse ( 7 stk.5.3) Uddannelsesniveau: Uddannelsesniveau Antal lærere med særlig efteruddannelse, linjefag Antal lærere uden særlig efteruddannelse Specialklasserække Andre specialklasser Specialpædagogisk bistand

16 Efteruddannelse og kompetenceudvikling: Lærersammensætning Kvinder Mænd I alt Procent 0-30 år år år år år i alt 1 5 Pædagogisk personale (ikke SFO) Kvinder Mænd I alt Procent 0-30 år år år år år i alt 2 Ledelsen (kun skoledel) Kvinder Mænd I alt Procent 0-30 år år år ½ år år i alt Efteruddannelse og kompetenceudvikling I hvilket omfang der er anvendt midler til efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærerne ( 7 stk.5.5) Antal timer Antal kroner Fagfaglig efter/videreuddannelse Anden kompetenceudvikling

17 I Fae Kommune arbejder vi med - lige muligheder for alle Angivelse af hvor mange børn i kommunen, der er henvist til undervisning i henholdsvis specialklasser eller specialskoler indenfor kommunens eget skolevæsen, specialklasser eller specialskoler i andre kommuners skolevæsen, regionernes undervisningstilbud samt dagbehandlingstilbud og anbringelser ( 7 stk. 6): Børn i specialklasser og specialskoler: Antal børn henvist til Interne tilbud Fra Fae Fra andre kommuner Erhvervsklasse Drengeklassen 9 1 Pigeklassen

18 Fakta om skolerne og økonomi: Tidsforbrug, ressourcer og økonomi: Antal medarbejdere (opgjort pr. fuldtidsstillinger) lærere 5 pædagoger 1,6 TAP ere 0,2 ledelse ½ Antal elever opgjort pr (i alt 32) 20 (i alt 34) Klassetrin og spor Klassetrin og spor 2012/2013 Antal klasser Antal elever 0 kl. 1 kl. 2 kl. 3 kl. 4 kl. 5 kl. 6 kl. 7 kl. 8 kl. * 10 9 kl. * kl. * 7 Sum 34 * i Heltidsundervisningen har vi ikke klasseopdelt undervisning. 8. til 10. klasses elever bliver undervist sammen efter deres behov. 18

19 Elevfravær pga. sygdom, fraværsprocent, sygedage pr. elev. Antal elever pr Sygefravær Ulovligt fravær Lovligt fravær Total antal fraværsdage Fraværsdage i snit pr. elev Fravær i % pr. elev * Sygedage i snit pr. elev Sygedage i % af samlet fravær * Den konkrete fraværsprocent for klasserne ligger på %. Vi er nødt til at tage i betragtning, at mange af de elever vi indskriver, har en lang periode bag sig, hvor de ikke har passet et skoleforløb. Det betyder, at de kan have en indkøringsperiode, hvor deres fravær er højt. I disse tilfælde gør vi en stor indsats for at få dem til at møde op. Vi har et meget tæt samarbejde med forældrene, og vælger til tider at hente dem på hjemadressen om morgenen eller etablere vækningsordninger. Når denne indkøringsperiode er gennemgået og eleven er inkluderet i klassen er fraværet generelt lavere og imellem 5 og 10 procent. Vikardækning og aflyste timer Ungdomsskolens heltidsundervisning bruger kun vikarer meget sjældent ved langvarig sygdom, hvilket vi var forskånet for sidste skoleår og derfor var der ikke nogen vikarer ansat. Vikarer eller voksne de unge ikke kender er ikke nogen god løsning til vores elevgruppe. Ligeledes er der en god ånd blandt det fleksible personale, således at de dækker for hinanden. Dette betyder ligeledes at aflysning af timer kan holdes på et minimum og typisk i forbindelse med de 3-4 pædagogiske udviklingsdage, som personalet deltager i ind over skoleåret. I forbindelse med Lockouten var skolen nødåbent i 4 ugentlige dage fra 9 til 12, hvor især der var fokus på at bibeholde elevernes tilknytning til skolen og skolens personale. Lærerens undervisningstimetal Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning og planlagte lektioner (undervisningstimer, holdtimer, timer til specialpædagogisk bistand) Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til Procent undervisning og planlagte lektioner (525 undervisningstimer + 90 timer til lejrskole/ ture i alt: ) 37 % 19

20 Budget: Struktur og tekst Korr. budget Forbrug Rest budget Forb.pct. Ungdomsskolens heltidsundervisning i alt ,9 002 Ledelse og administration ,0 400 Personale ,4 500 Materiale- og aktivitetsudgifter ,8 600 It, inventar og materiel Indtægter ,0 Gennemsnitlige udgifter skoleåret Udgifter pr. elev pr. år I ALT (inkl. ledelse og adm.) Ungdomsskolens Heltidsundervisning i alt Udgifter i alt Antal elever 35 Udgifter pr. elev