Center for Undervisning. Kvalitetsrapport for Hylleholt Skole Faxe Kommune i skoleåret

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Hylleholt Skole Fae Kommune i skoleåret

2 Indholdsfortegnelse Politisk forord... 3 Vi gør afstanden kort til afprøvning af nye ideer... 5 Handleplaner kommende år evaluering af de udarbejdede handleplaner for indeværende år Vikardækning i folkeskolen Børns overgange til skole og SFO Tal og faktadel (skal udfyldes) Vi gør afstanden kort til Undervisning af høj kvalitet Evaluering: Skole/hjemsamarbejdet: Specialpædagogiske processer: Lærernes uddannelsesniveau Efteruddannelse og kompetenceudvikling: SFO: De gode resultater Karaktergennemsnit Overgang til ungdomsuddannelserne Vi gør afstanden kort til lige muligheder for alle Børn i specialklasser og specialskoler: Fakta om skolerne og økonomi: Tidsforbrug, ressourcer og økonomi: Klassetrin og spor Elevfravær pga. sygdom, fraværsprocent, sygedage pr. elev Planlagte og aflyste skematimer Budget

3 Politisk forord I Fae Kommune er der udarbejdet kvalitetsrapporter for de 11 folkeskoler i Kommunen, samt en kvalitetsrapport for det samlede skolevæsen. Den første kvalitetsrapport med tilhørende handlingsplan er for skoleåret 2006/2007. Kvalitetsrapporterne er udarbejdet begyndende med skoleåret 2007/2008. Rapporterne indeholder udover faktuelle oplysninger, en evaluering af de handleplaner der er indgået for den enkelte skole og for skolevæsnet som helhed. Fae Kommune har valgt at bygge kvalitetsrapporterne op i forhold til kommunernes politiske mål for folkeskoleområdet og beskriver derfor både faktuelle forhold på skolerne, hvordan skolerne arbejder hen imod de politiske mål, skolernes egne mål og specifikke opstillede handleplaner samt evaluering af disse. Kvalitetsrapport nummer 5 er disponeringsmæssigt ændret i forhold til tidligere rapporter. Dette betyder følgende: At alle kvantitative data er samlet i den sidste del af rapporten At denne kvalitetsrapport indeholder en evaluering og afslutning af de opstillede handlingsplaner At enkelte afsnit er udeladt i den endelige kvalitetsrapport At nuværende handleplaner i kvalitetsrapporten ikke tænkes fremadrettet men afsluttet, i det der fra kommende skoleår etableres tre nye skoler. 3

4 Fae Kommunes mål for skolevæsnet er godkendt i Uddannelsesudvalget d. 20. februar 2007 og i Byrådet d. 16. maj 2007 og lyder: Fae Kommune - vi gør afstanden kort til undervisning af høj kvalitet: Fae Kommunes elever undervises af lærere, der er kompetente såvel fagligt som i samspillet med skolens samarbejdspartnere. Fae Kommunes skoler ledes af højt kvalificerede ledere. til en rummelig folkeskole: Skolerne i Fae Kommune arbejder efter principperne om inklusion. Der sættes individuelle mål for den enkelte elev. til lige muligheder for alle: Fae Kommune sikrer relevante skoletilbud til alle børn. Alle tilbud skal tage udgangspunkt i det enkelte barns behov og være fleksible. Fra 2007/08 sikres specialiserede tilbud ud fra parametrene: - Mindsteindgrebsprincippet - nærhedsprincippet - specialiseringsprincippet for særlige handicapområder....til gode resultater: Alle elever skal udfordres fagligt. Eleverne skal gennem hele skoleforløbet arbejde med varierende undervisningsformer både på skolen og udenfor. Karaktergennemsnittet efter 9. og 10. klasse udviser en stigende tendens. Antallet af elever, der tager en ungdomsuddannelse skal have en stigende tendens. til udvikling af hele og kompetente mennesker: I Fae Kommune arbejder undervisningsdel og SFO tæt sammen om at skabe rammer for udviklingen af hele og kompetente mennesker. til afprøvning af nye idéer: Der sker forsøgs- og udviklingsarbejde på Fae Kommunes skoler. God læselyst! Henrik Christensen Udvalgsformand 4

5 Vi gør afstanden kort til afprøvning af nye ideer Der sker forsøgs- og udviklingsarbejde på Fae Kommunes skoler Evaluering eller del-evaluering af skolens handleplaner for skoleåret 2010/2011 Indsæt handleplaner Udfyld evalueringsdelen Hvilke forsøgs- og udviklingsarbejder har skolen arbejdet med? Handleplaner: Fae-modellen Skole: Hylleholt Skole Tema: Faglig Læsning Periode og deadlines: Analyse: Hvilke forpligtigelser har vi? At give eleverne tilstrækkelige læsestrategier til at læse faglige tekster. Hvilke problemer vil vi afhjælpe? Mange elever har svært ved at læse faglige tekster, da de ikke har lært at læse en tekst med henblik på at søge og bruge de faglige begreber. Hvilke ressourcer vil vi afsætte, eller hvad koster det i vores budget? Der afholdes en Pædagogisk eftermiddag i efteråret, derudover skal læsevejlederen understøtte faglærerne i læsetræningen. Mål: At faglig læsning bliver inddraget som en del af alle faglæreres forberedelse. Delmål Det betyder at Alle faglærere skal inddrage faglig læsning i forberedelsen Metode Det vil vi gøre ved Gennem en pædagogisk dag og efterfølgende faglig sparring Succeskriterier Det er godt nok når Eleverne kan bruge tekster aktivt i andre fag Målemetoder Vi vil måle det ved Gennem test, elevsamtaler, evalueringsskemaer og klassekonferencer 5

6 Evaluering: Der har været afholdt en pædagogisk dag med oplæg af læsevejleder, samt aftaler om fokus på faglig læsning i de enkelte fag. Opfølgningen har måttet udskydes, da den pædagogiske dag vi havde planlagt til opfølgning, blev en fælles pædagogisk dag for hele Østskolen, en dag med et helt andet indhold. Vi har derfor ikke haft lejlighed til at følge op på forløbene. Det vil ske på en pædagogisk dag i det kommende skoleår. I hvilken grad er målene nået? Indsatsområdet forlænges ind i det kommende skoleår. Der vil fortsat være fokus på faglig læsning i alle fag i det kommende skoleår. Handleplaner: Fae-modellen Skole: Hylleholt Skole Tema: Udvikling af fleksible holdstørrelser Periode og deadlines: Analyse: Hvilke forpligtigelser har vi? Skolens opgave er kontinuerligt at søge muligheder for at kunne give den enkelte elev et optimalt undervisningstilbud. Klassen er - ifølge Folkeskoleloven - den basis, som eleverne har i skolen. Holddannelse på tværs af klasser vil styrke mulighederne for at målrette indsatsen mod specielle elevgrupper og enkeltelever. Hvilke problemer vil vi afhjælpe? De økonomiske realiteter gennem ressourcetildelingen indsnævrer mulighederne for specialundervisning. Det betyder at mulighederne for en særlig indsats over for enkelte elever i større udstrækning skal findes gennem organisering af normalundervisningen. Hvilke ressourcer vil vi afsætte eller hvad koster det i vores budget? Pædagogiske dage for hele personalet Uddannelse af koordinatorer i skemalægning Opfølgning på den holddeling der sker p.t. med henblik på at udvikle såvel planlægning som indhold. 6

7 Mål Delmål Det betyder at Vi skal have afdækket, hvordan der bedst kan holddeles i skoleforløbet Der skal udarbejdes en detailplan for hvilke konsekvenser holddeling har for planlægning og fysiske forhold Undervisning på hold indgår som en del af skoleårets planlægning Metode Det vil vi gøre ved Pædagogiske arrangementer, hvor formålet er at få inspiration og finde svar på udfordringerne Ledelse udarbejder i samarbejde med afdelingskoordinatorer plan over de mulige holddelingsinitiativer, der skal arbejdes med, og de afledte planlægningsbetingelser. Særlig fokus i fagfordeling Succeskriterier Det er godt nok når Der kommer konkrete initiativer ud af de pædagogiske arrangementer Der kan udarbejdes en plan som der er bred tilslutning til blandt: personale, ledelse og skolebestyrelse Der arbejdes med holddeling i årets planlægning Målemetoder Vi vil måle det ved Personalets engagement i processen i de konkrete initiativer Antallet af bæredygtige og velunderbyggede muligheder for holddannelse At planlægningen kan gennemføres ud fra de holddelingstiltag der skal arbejdes med Evaluering I hvilken grad er målene nået? Hvordan ved vi det? Vi er godt i gang med en proces hen mod mere fleksibilitet i holddannelsen. Først og fremmest gennem et konstant fokus på mulighederne gennem klasseteamsamtaler, og i planlægningen. Vi afholdt en pædagogisk dag om holddannelse i januar Indskolingen er nået langt i planerne om holddannelse, som en del af undervisningsplanlægningen, og arbejder ud fra en plan med 10 lektioners kompetenceholddeling i klassetrin for det kommende skoleår. På de øvrige klassetrin arbejdes der ud fra fleksibel holddannelse på årgangene. Der har været fokus på parallellægning af timer i de enkelte fag, med tanke på holddannelsesmuligheden på årgangen. Skolen har fået byrådets godkendelse til holddannelse mellem billedkunst, håndarbejde og sløjd på 5. og 6. klassetrin. 9. klasse arbejder i fælles lokale med parallellagte timer på 2. år. Teamet planlægger undervisningsforløb og holddannelse for alle timer. 7

8 Holddannelse som pædagogisk instrument kan stadig udvikles til at være en mere konsekvent udnyttelse af mulighederne inden for folkeskoleloven. Derfor vil det være et indsatsområde, der fortsætter i de kommende skoleår. Handleplaner: Fae-modellen Skole: Hylleholt Skole Tema: Læringsmiljø og pædagogisk praksis (analyse) Periode og deadlines: Analyse: Hvilke forpligtigelser har vi? Tilrettelægge og gennemføre undervisning, der gør det muligt at give alle børn optimale læringsbetingelser. Hvilke problemer vil vi afhjælpe? Voksende antal børn der modtager AKT hjælp. Forstyrrelse af undervisningsmiljøet. At give lærerne oplevelsen af at hverdagen bliver bedre. Hvilke ressourcer vil vi afsætte, eller hvad koster det i vores budget? Et antal lærertimer til uddannelse og fælles pædagogiske arrangementer, samt et beløb til at afholde uddannelsesudgifter. Mål At minimere antallet af børn der mistrives i skolen, samt arbejde for at alle børn får gode relationer, at alle børn får udnyttet deres læringspotentiale. Delmål Det betyder at Der skal være en fælles forståelse af hvordan vi udvikler læringsmiljøet på skolen Der skal arbejdes med læringssyn/ menneskesyn i det daglige teamsamarbejde Metode Det vil vi gøre ved Der udarbejdes fælles normer og regler for den praksis, der anvendes på skolen Fokus på egen praksis gennem fælles uddannelse med fokus på: Klasseledelse/organisering Kulturarbejde Relationsarbejde Succeskriterier Det er godt nok når Alle oplever en tydelig og meningsfuld fælles platform for udviklingen af skolens læringsmiljø Teamet kontinuerligt arbejder med at udvikle og benytte fælles pædagogiske ideer og metoder Målemetoder Vi vil måle det ved Kontinuerlig procesevaluering samt årlige evalueringsmøder, samt gennem APV Der evalueres gennem uddannelsesforløbet i PU og Pædagogisk råd 8

9 Konflikter, mobning og uro i undervisningen skal reduceres Elevernes sociale og faglige kompetencer skal forbedres Med afsæt i fællesskabet: Klasseledelse/AKT arbejde udvikles Fokus på klassens trivsel Systematisk evaluering Reflekterende praksis Alle oplever tydelighed i hvad der findes af handlemuligheder for at skabe gode undervisnings betingelser At færre børn opleves som problematiske at undervise, samt at elevernes kompetencer forbedres Gennem Teamsamtaler Evaluering af testresultater og klassens trivsel på klassekonferencer Evaluering: I hvilken grad er målene nået? LP modellen har dannet udgangspunkt for skolens inklusionsarbejde gennem 3 skoleår. Det er åbenlyst, at vi oplever at børnene ikke opleves som så problematiske som tidligere, først og fremmest som en konsekvent LP tilgang til at afklare og handle på de udfordringer som lærerne møder i undervisningen. Den fælles tilgang og den kulturændring i forhold til at fokuse på aktører rundt om barnet betyder at mange problemer løses inden de bliver til konfliktområder. Det opleves som om at trivselsindsatsen samt fokuseringen på egen praksis i den grad medvirker til at undervisningsmiljøet er forbedret på skolen. Hvordan ved vi det? Gennem LP modellen har skolen fået foretaget en trivselsmåling i december Trivselsmålingen er et mål for den udvikling, der har været for elevernes trivsel og udbytte af undervisningen, og et billede på udviklingen gennem de sidste to år. Målingen viser en klar fremgang for såvel trivsel som for udbyttet af undervisningen. Hvor Hylleholt skole lå i underkanten af gennemsnittet for LP skoler i 2009 ligger vi på de fleste områder over gennemsnittet af danske LP skoler. Årsagen for den forbedrede trivsel følger de forventninger vi på forhånd har stillet ud fra trivselsindsatsen og LP arbejdet på skolen. 9

10 Hvad har vi lært? LP arbejdet skal være vores fælles arbejdsgrundlag i det fremtidige trivselsarbejde, men der skal til stadighed være fokus på at vedligeholde og udvikle arbejdet i LP grupperne. Der skal forsat sættes fokus på klasseledelse og relationsarbejde som de vigtigste parametre i inklusionsarbejdet. Handleplaner kommende år evaluering af de udarbejdede handleplaner for indeværende år Faglig læsning Holddannelse Fusionsarbejde på Østskolen med hensyn til: - IT området - Specialpædagogiske område - Pædagogisk servicecenter. 10

11 Det faglige niveau Giv en vurdering af skolens faglige niveau hvor ser skolen sine udviklingsmuligheder? På Hylleholt Skole har vi gennem klassekonferencerne overblik over den faglige udvikling i dansk og matematik for såvel klasserne som helhed og for de enkelte elever. Gennem diagnostiske test har vi fået udviklet en model, hvor lærerne har mulighed for at tilrettelægge undervisningen målrettet mod at udvikle elevkompetencer på de områder, hvor der er størst mangler. Test og klassekonferencer er derfor hovedhjørnesten i den viden vi lægger til grund for udviklingen af det faglige niveau i i dansk og matematik. Generelt ligger niveauet i klasserne på et niveau, der ligger over gennemsnittet for klasser. Vi har elever som har særlige træningsbehov, og hvor vi kunne bruge flere timeresurser til at løfte de fagligt svage elever. Derudover vil et løft til vejledende timetal betyde, at de små naturfag får mulighed for et fagligt løft. Gennem kompetencehold i 1. klasse og 0. klasse vil vi forsøge at få et fagligt løft i indskolingen. Det faglige løft skal ses sammen med muligheden for et mere sammenhængende indskolingsforløb, hvor eleverne i højere grad oplever at blive mødt på deres niveau. Vi vil ligeledes fortsætte faglig læsning som indsatsområde, da vi anser det som afgørende for at løfte den sproglige bevidsthed og begrebsindlæringen i de enkelte fag. Der vil være behov for stadig udvikling af lærerkompetencer. En matematikvejleder og en danskvejleder mere, vil være ønskeligt af hensyn til det faglige fokus. 11

12 Vikardækning i folkeskolen Hvordan arbejder skolen i øvrigt med området - Her tænkes på: Planlagt fravær Længerevarende sygdom Teamets samarbejde om kvaliteten af undervisning ved vikardækning Principper for vikardækning af lærere Hovedregel: Der indsættes som hovedregel altid vikarer, når en lærer er fraværende p.g.a. sygdom, kurser,ekskursioner, tjenestefrihed af diverse årsager. Elever i børnehaveklasse - 4. klasse gives ikke fri, med mindre der senest 2 dage i forvejen er givet hjemmet besked herom. Undtagelser herfra: Elever i klasse kan i enkelttimer sidde alene med en arbejdsopgave fra deres faste lærer. Der vil ofte blive givet fri, såfremt det skønnes, at det pædagogiske udbytte ikke står mål med den økonomiske indsats. Ved stort fravær kan det være vanskeligt at skaffe vikarer i fornødent omfang, hvorfor klasser kan få fri af denne grund. Holddannelse, AKT-, special- og biblioteksundervisning vil ofte blive aflyst til fordel for klasseundervisningen. Bemærkninger: Ved lærerfravær har eleverne i udskolingen tiden til egen rådighed, når timerne ikke vikardækkes. Forventningen er derfor ved lærerfravær, at eleverne selv kan arbejde med materialer, som læreren på forhånd har valgt. Lærerteamet udvælger derfor egnede undervisningsmaterialer, som giver eleverne mulighed for at arbejde videre med faget ved lærerfravær. Ved langvarigt fravær indsættes så tidligt som muligt faste vikarer i skemaet. Ved indsættelse af vikarer forventes det, at der er materialer/beskeder, der kan kvalificere vikarens arbejde. Det forventes, at vikaren giver en tilbagemelding til læreren om, hvilke aktiviteter der er foregået i klassen. 12

13 Børns overgange til skole og SFO Rammen for børns overgange til skole og fritidstilbud tager værdimæssigt udgangspunkt i Fae Kommunes børnepolitik. I blandt de overordnede politiske målsætninger i børnepolitikken danner følgende 3 målsætninger grundlag for rammen for børns overgange til skole og fritidstilbud: I Fae Kommune vil vi sammen med forældrene skabe helhed i børns og unges liv. I Fae Kommune arbejdes tværfagligt og indsatsen skal forankres på tværs af forskellige faggrupper i institutioner og sektorer. I Fae Kommune tager alt arbejde med børn og unge afsæt i, at se på ressourcer hos børnene, deres familie og deres netværk. Hvordan arbejdes der med skattekisten som et obligatorisk element? Grundet arbejdet med Helhedsplanen og fusion af medarbejdergrupper er Skattekistens elementer ikke blevet en implementeret del. Dette arbejde er i gang og der er aftalt et møde medio september 2012 mellem børnehaven, SFO og skole, for at drøfte de pædagogiske hensigter og samarbejdet omkring Skattekisten i et fremadrettet perspektiv. Hvordan organiseres besøg fritidshjem/sfo og skole som obligatorisk element? Vi prioriterer brobygning mellem børnehave, skole og SFO højt. Vi har gennem årene opbygget et indgående kendskab og samarbejde med hinanden omkring børnenes overgang. Vi har gennem foråret tilrettelagt flere besøg mellem SFO og skole og ligeledes besøg i børnehaven. Hvordan anvendes udviklingsskemaerne? Vi arbejder stadig i lokalt udarbejdede skemaer som børnehaven udfylder. Evt. ændring af denne procedure vil indgå i det arbejde, der er igangsat mellem børnehave og Skole/ SFO. Hvordan håndteres overleveringsmøderne mellem Skole/SFO og daginstitution? Vi afholder brobygningsmøder efterår og forår med faste dagsordner. 13

14 Hvordan inddrages forældrene i overgangsprocesserne? Forældre er inviteret til 2 informationsmøder på skolen vedr. deres barns skolestart. Det første møde er indskrivningsmøde og rundvisning på skolen. Ved andet møde er der oplæg fra skoleledelsen, skolebestyrelsen og børnehaveklasseleder. SFO er ligeledes repræsenteret ved ovenstående møder. I forbindelse med SFO start er forældre og børn inviteret til SFO for en aften, hvor de får informationer om SFO en, og der er forskellige aktiviteter (som også forgår i SFO ens dagligdag) som børn og forældre kan deltage i, sammen med SFO ens medarbejdere. I det kommende år vil skolen deltage på et skolestartsinformationsmøde i Børnehaven i efteråret. Såfremt der er børn, hvor der er manglende afklaring vedr. skolestart, afholdes der et møde mellem de involverede parter. Medvirker den konkrete praksis i at understøtte og muliggøre social inklusion og hvordan? SFO pædagoger deltager i skoledagen i det omfang som resurserne tillader. På indskolingens afdelingsmøder deltager SFO lederen og pædagogerne ad hoc, og SFO pædagogernes indsats i skolen aftales, som en del af årets planlægning. 14

15 Tal og faktadel (skal udfyldes) Vi gør afstanden kort til Undervisning af høj kvalitet Evaluering: Redegørelse af de enkelte skolers pædagogiske processer herunder beskrivelse af tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse ( 8 stk. 2.1): På hvilken måde evaluerer skolen elevernes udbytte af undervisningen, udover de nationale test Diagnostiske prøver Egne test Karakter Skoleudtalelse Klassekonferencer Elevsamtaler Andet Ja nej Skole/hjemsamarbejdet: Redegørelse af de enkelte skolers pædagogiske processer, herunder beskrivelse af tilrettelæggelse af samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner ( 8 stk. 2.2): ja nej Har skolen vedtaget regler om telefonisk kontakt (forældre/lærere) Har skolen principper/retningslinier for kontakt via mail Muligheden for personlig kontakt på skolen Anvendes hjemmebesøg Hvordan anvender skolen elevplaner: ja nej til orientering som baggrund for skolehjem samtale som journal der løbende føres af elev, forældre og lærere (X) andet 15

16 Specialpædagogiske processer: Redegørelse af de enkelte skolers pædagogiske processer herunder beskrivelse af den specialpædagogiske bistand ( 8 stk. 2.3) Specialpædagogisk bistand Er der udarbejdet principper for specialpædagogisk bistand Har skolen en koordinerende lærer for specialpædagogisk bistand/indsats Er indsatsen organiseret som støtte til enkeltelever i normalklassen Er indsatsen organiseret som undervisning på særskilte hold ja nej Lektionsforbrug Specialklasserække Andre specialklasser Specialpædagogisk bistand Antal lektioner forbrugt på specialpædagogisk bistand. Optalt for et skoleår Antal lektioner forbrugt på AKT 160 Hvor meget tid anvender skolen til (Ikke UV.Tid) timer Testlærerne 00 AKT lærerne 30 Læsevejleder 60 Specialcenter koordinator 200 SSP lærerne 150 Holddannelse ja nej Er der udarbejdet principper for holddannelse: 16

17 Lektionsforbrug Specialklasser Normalklasser Antal lektioner forbrugt på holddannelse Optalt for et skoleår 560 Dansk som andet sprog ja nej Er der udarbejdet principper for dansk som andet sprog Er indsatsen organiseret som støtte til enkeltelever i normalklassen Er indsatsen organiseret som undervisning på særskilte hold Lektionsforbrug Antal Antal elever med dansk som 2. sprog 14 Antal lektioner forbrugt på dansk som andet sprog Optalt for et skoleår

18 Lærernes uddannelsesniveau I hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget, eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse ( 7 stk. 5.2) Antal lærere med eller uden linjefag Engelsk Ty/Fr Hist Krist Samf Mat N/T Dansk Engelsk A: Antal lærere der underviser i faget B: linjefag C: eller kompetencer svarende hertil* D: ikke linjefag Geo Bio Fy/Ke Idræt Mu Billed Hånd Sløjd Hjem A: Antal lærere der underviser i faget B: linjefag C: eller kompetencer svarende hertil* D: ikke linjefag * minimum 5 års uv. erfaring Specialpædagogik I hvilket omfang undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse ( 7 stk.5.3) Uddannelsesniveau: Uddannelsesniveau Antal lærere med særlig efteruddannelse, linjefag Antal lærere uden særlig efteruddannelse Specialklasserække Andre specialklasser Specialpædagogisk bistand Dansk som andetsprog I hvilket omfang undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. ( 7 stk. 5.4) Antal tilknyttede lærer 2 Antal lærere med særlig efteruddannelse, linjefag 2 Antal lærere uden særlig efteruddannelse 0 18

19 Efteruddannelse og kompetenceudvikling: Lærersammensætning Kvinder Mænd I alt Procent 0-30 år år år år år i alt Pædagogisk personale (ikke SFO) Kvinder Mænd I alt Procent 0-30 år år år år år i alt Ledelsen (kun skoledel) Kvinder Mænd I alt Procent 0-30 år år år år år i alt Efteruddannelse og kompetenceudvikling I hvilket omfang der er anvendt midler til efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærerne ( 7 stk.5.5) Antal timer Antal kroner Fagfaglig efter/videreuddannelse Anden kompetenceudvikling

20 SFO: ja nej Er der udarbejdet principper for SFO/Skole samarbejdet Er der brobygningsordning i SFO en Er der brobygningssamarbejde daginstitutioner/sfo Pædagogisk personale Kvinder Mænd I alt Procent 0-30 år , år , år , år , år i alt Ledelsen SFO Kvinder Mænd I alt Procent 0-30 år år år år år i alt

21 De gode resultater Oplysninger om resultater vedr. karaktergivning ved folkeskolens afgangsprøve ( 9 stk. 1.1): Karaktergennemsnit HYLLEHOLT SKOLE 2010/ /12 9. klasse ST FSA ST FSA Dansk - Læsning 7,00 5,44 7,20 5,97 Dansk - Retskrivning 6,36 5,76 6,23 5,69 Dansk - Skr. fremstilling 6,97 4,69 6,40 5,86 Dansk - Orden 6,51 4,83 6,80 5,09 Dansk - Mundtlig 6,53 8,44 6,34 6,83 Matematik - Færdighed 6,67 5,51 6,36 5,00 Matematik - Problem 6,25 5,29 7,17 6,39 Matematik - Mundtlig 5,44 5,64 Engelsk - Skriftlig 7,00 7,15 6,47 Engelsk - Mundtlig 7,03 7,21 6,39 7,36 Tysk - Skriftlig 5,79 6,43 Tysk - Mundtlig 6,69 6,40 Fysik/Kemi - Praktisk/mund. 6,28 5,03 5,97 5,88 Biologi 6,61 6,40 Biologi - Skriftlig 5,67 4,78 Geografi 5,72 6,23 Geografi - Skriftlig 6,33 5,76 Historie 5,79 5,69 Historie - mundtlig 5,86 Samfundsfag 6,24 6,03 Samfundsfag - mundtlig 7,44 Kristendomskundskab 6,48 5,69 Kristendomskundskab - mundtlig 7,35 Obligatorisk projektopgave 8,13 7,12 21

22 Overgang til ungdomsuddannelserne klasserne, Hylleholt Skole Antal elever der har ønsket/fra afgangsskole Antal % 10. kl. Folkeskole kl. Kommunale ungdomsskole kl. Specialskole for børn kl. Husholdnings- ell. Håndarbejdsskole kl. Friskole ell. private grundskole kl. Efterskole 7 20 Bil, fly og andre transportmidler 0 Bygge og anlæg 3 9 Bygnings- og brugerservice 0 Dyr, planter og natur 0 Krop og stil 0 Mad til mennesker 0 Medieproduktion 0 Merkantil 2 6 Produktion og udvikling 0 Strøm, styring og IT 0 Sundhed, omsorg og pædagogik 0 Transport og logistik 0 Individuelt tilrettelagt ungdomsuddannelse 0 STX EUX 0 HF 0 STK 0 HTX 1 3 HHX 3 9 Meddelelse om andre aktiviteter 0 I alt

23 Vi gør afstanden kort til lige muligheder for alle Angivelse af hvor mange børn i kommunen, der er henvist til undervisning i henholdsvis specialklasser eller specialskoler indenfor kommunens eget skolevæsen, specialklasser eller specialskoler i andre kommuners skolevæsen, regionernes undervisningstilbud samt dagbehandlingstilbud og anbringelser ( 7 stk. 6): Børn i specialklasser og specialskoler: Internt Antal elever Specialklasser 1 Læseklasser Enkeltintegreret elever Fra Fae Fra andre kommuner Antal børn henvist til interne tilbud Skolen ved skoven Autistklassen Sofiendalskolen Øen Centerklassen Hylleholt Skole Centerklassen Karise Skole 1 Erhvervsklasse 1 Erhvervsklasse 2 Erhvervsklasse 3 Drengeklassen Pigeklassen Eksternt (Andre kommuner, Regioner, selvejende institutioner) Antal børn henvist til eksterne tilbud i andre kommuner Fra Fae Specialskoler specialklasser Antal børn henvist til eksterne tilbud i regioner Specialklasser Andre eksterne tilbud Dagbehandlingstilbud 3 Anbringelser Klager over Kommunen til Klagenævnet for specialundervisning samt klager til kommunalbestyrelsen i henhold til lovens 51, stk. 1 ( 9 stk. 4) Klager over kommunen til klagenævnet for specialundervisning Antal klager 1 23

24 Fakta om skolerne og økonomi: Tidsforbrug, ressourcer og økonomi: Antal medarbejdere (opgjort pr. fuldtidsstillinger) lærere 29,63 pædagoger 0 TAP ere 2 ledelse 2 Antal elever opgjort pr Klassetrin og spor Klassetrin og spor 2011/2012 Antal klasser Antal elever 0 kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl. 0 Sum

25 Elevfravær pga. sygdom, fraværsprocent, sygedage pr. elev Antal elever pr Sygefravær Ulovligt fravær Lovligt fravær Total antal fraværsdage Fraværsdage i snit pr. elev Fravær i % pr. elev Sygedage i snit pr. elev Sygedage i % af samlet fravær ,5 7,3 6,8 3,5 Vikardækning af aflyste timer Fravær Antal lektioner der er aflyst 54 Antal lektioner læst med timelønnede vikarer 891 Antal vikar lektioner læst af skolens egne lærere 735 Antal lektioner hvor eleverne har arbejdet alene 114 Lektioner i alt med vikar behov Samlet antal undervisningslektioner Fravær i procent Vikar behov i procent af planlagte timer 8,2% Antal lektioner der er aflyst i % af vikarbehov 3% Antal lektioner læst med timelønnede vikarer i % af vikar behov 49,6% Antal vikar lektioner læst af skolens egne lærere 40,9% Antal lektioner hvor eleverne har arbejdet alene 6,3 % Lærerens undervisningstimetal Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning og planlagte lektioner (undervisningstimer, holdtimer, timer til specialpædagogisk bistand) Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til Procent undervisning og planlagte lektioner 38,6 Planlagte og aflyste skematimer Planlagte/afholdte skematimer opgjort i lektioner Planlagt Aflyst 0 kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl. 0 Sum Gennemførelsesprocent hele skolen 99.2% 25

26 Budget Strukturtekst Opr. vedt. Budget 2011 Korr. vedt. Budget 2011 Forbrug 2011 Restkorrigeret årsbudget 2011 Forbr. pct 2011 Hylleholt Skole 01 Folkeskoler 400 Personale , Materiale- og aktivitetsudgifter , It, inventar og materiel , Grunde og bygninger , Indtægter , Budgetoverførsel GRAND TOTAL ,14 Hyllen Hylleholt Skole 05 Skolefritidsordninger 400 Personale , Materiale- og aktivitetsudgifter , It, inventar og materiel , Grunde og bygninger , Indtægter 950 Budgetoverførsel GRAND TOTAL ,80 Gennemsnitlige udgifter skoleåret 2011/12 Gennemsnitlig udg.pr. elev, normalklasser Korr. vedt. Budget 2011 Gennemsnitlig udgift pr. elev Til undervisningsmidler + elevaktiviteter