Center for Undervisning. Kvalitetsrapport for Heltidsundervisningen under Faxe Kommunale Ungdomsskole i skoleåret

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Heltidsundervisningen under Fae Kommunale Ungdomsskole i skoleåret

2 Indholdsfortegnelse Politisk forord... 3 Vi gør afstanden kort til afprøvning af nye ideer... 5 Det faglige niveau... 6 Vikardækning i folkeskolen... 7 Vi gør afstanden kort til lige muligheder for alle... 8 Tal og faktadel Vi gør afstanden kort til Undervisning af høj kvalitet Evaluering: Skole/hjemsamarbejdet: Specialpædagogiske processer: Lærernes uddannelsesniveau Efteruddannelse og kompetenceudvikling: De gode resultater Karaktergennemsnit Overgang til ungdomsuddannelserne Vi gør afstanden kort til lige muligheder for alle Børn i specialklasser og specialskoler: Fakta om skolerne og økonomi: Tidsforbrug, ressourcer og økonomi: Klassetrin og spor Elevfravær pga. sygdom, fraværsprocent, sygedage pr. elev Lærerens undervisningstimetal Planlagte og aflyste skematimer Budget:

3 Politisk forord I Fae Kommune er der udarbejdet kvalitetsrapporter for de 11 folkeskoler i Kommunen, samt en kvalitetsrapport for det samlede skolevæsen. Den første kvalitetsrapport med tilhørende handlingsplan er for skoleåret 2006/2007. Kvalitetsrapporterne er udarbejdet begyndende med skoleåret 2007/2008. Rapporterne indeholder udover faktuelle oplysninger, en evaluering af de handleplaner der er indgået for den enkelte skole og for skolevæsnet som helhed. Fae Kommune har valgt at bygge kvalitetsrapporterne op i forhold til kommunernes politiske mål for folkeskoleområdet og beskriver derfor både faktuelle forhold på skolerne, hvordan skolerne arbejder hen imod de politiske mål, skolernes egne mål og specifikke opstillede handleplaner samt evaluering af disse. Kvalitetsrapport nummer 5 er disponeringsmæssigt ændret i forhold til tidligere rapporter. Dette betyder følgende: At alle kvantitative data er samlet i den sidste del af rapporten At denne kvalitetsrapport indeholder en evaluering og afslutning af de opstillede handlingsplaner At enkelte afsnit er udeladt i den endelige kvalitetsrapport At nuværende handleplaner i kvalitetsrapporten ikke tænkes fremadrettet men afsluttet, i det der fra kommende skoleår etableres tre nye skoler. 3

4 Fae Kommunes mål for skolevæsnet er godkendt i Uddannelsesudvalget d. 20. februar 2007 og i Byrådet d. 16. maj 2007 og lyder: Fae Kommune - vi gør afstanden kort til undervisning af høj kvalitet: Fae Kommunes elever undervises af lærere, der er kompetente såvel fagligt som i samspillet med skolens samarbejdspartnere. Fae Kommunes skoler ledes af højt kvalificerede ledere. til en rummelig folkeskole: Skolerne i Fae Kommune arbejder efter principperne om inklusion. Der sættes individuelle mål for den enkelte elev. til lige muligheder for alle: Fae Kommune sikrer relevante skoletilbud til alle børn. Alle tilbud skal tage udgangspunkt i det enkelte barns behov og være fleksible. Fra 2007/08 sikres specialiserede tilbud ud fra parametrene: - Mindsteindgrebsprincippet - nærhedsprincippet - specialiseringsprincippet for særlige handicapområder....til gode resultater: Alle elever skal udfordres fagligt. Eleverne skal gennem hele skoleforløbet arbejde med varierende undervisningsformer både på skolen og udenfor. Karaktergennemsnittet efter 9. og 10. klasse udviser en stigende tendens. Antallet af elever, der tager en ungdomsuddannelse skal have en stigende tendens. til udvikling af hele og kompetente mennesker: I Fae Kommune arbejder undervisningsdel og SFO tæt sammen om at skabe rammer for udviklingen af hele og kompetente mennesker. til afprøvning af nye idéer: Der sker forsøgs- og udviklingsarbejde på Fae Kommunes skoler. God læselyst! Henrik Christensen Udvalgsformand 4

5 Vi gør afstanden kort til afprøvning af nye ideer Der sker forsøgs- og udviklingsarbejde på Fae Kommunes skoler Evaluering eller del-evaluering af skolens handleplaner for skoleåret 2010/2011 Indsæt handleplaner Udfyld evalueringsdelen Hvilke forsøgs- og udviklingsarbejder har skolen arbejdet med? Heltidsundervisningen har i skoleåret 2011/2012 arbejdet med følgende udviklingsområder: Inklusion: PALS Bedre samarbejde på tværs af kommunen Efterværn overgang til Ungdomsuddannelse Misbrugsbehandling - THC 5

6 Det faglige niveau Giv en vurdering af skolens faglige niveau hvor ser skolen sine udviklingsmuligheder? Heltidsundervisningens faglige niveau er naturligvis præget af vores elevers særlige problematikker. Vores elever benævnes ofte som skoletrætte og har forskellige former for faglige, emotionelle og sociale vanskeligheder. Mange har ligeledes ADHD eller andre beslægtede diagnoser. Mange i målgruppen har et forbrug af forskellige rusmidler, herunder især hash. Livsproblematikker som selvskadende adfærd, ordblindhed, lettere mental retardering, sorgarbejde, spiseforstyrrelser, mobning, ung mor, småkriminalitet, misbrug, incest, voldtægt, borderline, depressioner, familiære problemer er desværre ikke ukendte for mange af vores unge. Ovenstående betyder, at vi er nødt til at starte et andet sted med vores elever end i en folkeskole. Derfor har vi en skole med en overordnet pædagogisk linje, som bygger på anerkendende relationspædagogik med brug af forskellige pædagogiske greb fra f.eks. miljøterapi, systemisk/multisystemisk tænkning, narrativ metode benyttet i en fast struktur, rytme og ramme i en lille overskuelig gruppe, hvor klassens undervisere er omdrejningspunkt i at fastholde, danne og udvikle de unge, så de på sigt kan vende tilbage til folkeskolen eller anden uddannelse. Vores unge har brug for uddannelse og ønsker det også i de flestes tilfælde. Derfor møder vi vores unge med størst mulig faglighed og reel undervisning i dagligdagen. Pt. undervises der i dansk, matematik, engelsk, idræt, madlavning og samfundsfag. Der er mulighed for eksamen i dansk, matematik og engelsk. Generelt set er vi tilfredse med skolens faglige niveau set i lyset af målgruppen. Der kan altid gøres mere og især er følgende i fokus i dette skoleår: FSA engelsk Overgangen til ungdomsuddannelse og efterværn Konflikthåndtering Supervision inklusion, pædagogisk og konfliktannullering, Det brede samarbejde med kommunens andre aktører. 6

7 Vikardækning i folkeskolen Har skolen udarbejdet principper for vikardækning? Ja primært af hensyn til eleverne, sekundært af hensyn til økonomi, benytter vi kun vikarer ved langtidssygdom. Hvordan arbejder skolen i øvrigt med området - Her tænkes på: Planlagt fravær Længerevarende sygdom Teamets samarbejde om kvaliteten af undervisning ved vikardækning Vores undervisere er aldrig planlagt alene om undervisningen. Der kan dog sjældent opstå planlagte fraværssituationer eller force majoire og her dækker teamet hinanden. 7

8 Vi gør afstanden kort til lige muligheder for alle Udfyldes kun af institutioner med specialfunktioner herunder specialklasserækker Fae Kommune sikrer relevante skoletilbud til alle børn. Alle tilbud skal tage udgangspunkt i det enkelte barns behov og være fleksible. Fra 2007/2008 sikres specialiserede tilbud ud fra paramenterne: Mindsteindgrebsprincippet Nærhedsprincippet Specialiseringsprincippet for særlige handicapområder. Beskriv skolens specialtilbud - Hvad er målgruppen? - Hvordan er specialtilbuddet organiseret? - Med hvilket pædagogisk udgangspunkt arbejdes der med eleverne? Ungdomsskolens heltidsundervisning Elevsegment/målgruppe: KompetenceCenter Unge i Fae (KCUF) tilbyder særligt tilrettelagte skoleforløb til unge i 7. til 10. klasse, som uden at være direkte behandlingskrævende, finder sig så dårligt til rette i folkeskolen, at de må afslutte deres skolegang på anden måde. Fælles for målgruppen er, at der er tale om elever, som oftest har meget fravær, flere skoleskift og skolemæssige nederlag bag sig. De benævnes ofte som skoletrætte og har forskellige former for faglige, emotionelle og sociale vanskeligheder. Mange har ligeledes ADHD eller andre beslægtede diagnoser. Mange elever i målgruppen har et forbrug af forskellige rusmidler, herunder især hash. Livsproblematikker som selvskadende adfærd, ordblindhed, lettere mental retardering, sorgarbejde, spiseforstyrrelser, mobning, ung mor, småkriminalitet, misbrug, incest, voldtægt, borderline, depressioner, familiære problemer er desværre ikke ukendte for mange af vores unge. Afhængig af elevgruppens sammensætning, antal og aldersfordeling, kan de enkelte klasser rumme enkelte elever udenfor den primære målgruppe. KCUF er først og sidst et tilbud om meningsfuld opfyldelse af undervisningspligten. Organisation og ledelse Heltidsundervisningen er organiseret som en del af Fae Kommunale Ungdomsskole, hvis ledelsesteam består af Ungdomsskoleleder, viceungdomsskoleleder og afdelingsleder Heltid /KCUF (Se forretningsorden for Fae Kommunale Ungdomsskole). KCUF har en selvstændig placering i Ungdomsskolen. Daglig drift, dagligt personaleansvar, pædagogisk-, personalemæssig- og strategisk udvikling varetages af afdelingsleder. 8

9 Økonomisk og budgetmæssigt er KCUF en del af den samlede Ungdomsskole. KCUF har selvstændigt 5 års budget, med mulighed for plus/minus overførsler årene imellem uafhængigt af den samlede Ungdomsskoles økonomi efter princippet om vandtætte skodder imellem afdelingerne. Det er Ungdomsskolens bestyrelse og leder, som er ansvarlige for økonomien. Ungdomsskolens bestyrelse Uddannelsesforvaltningen Ungdomsskolens ledelse Uddannelseskonsulent Alt det andet. Bl.a. den almene Ungdomsskole, sommerskole, busenhed, sejlerskole, knallerthold m.v. E-klasse, 8-10 elever, fokus: praktisk fagligt orienteret 1. årsværk KCUF, afd.leder ½ årsværk Z-klasse, 8 elever, fokus: socialt emotionelt 2½ årsværk Q-klasse, 8 elever, fokus: socialt, emotionelt 2 årsværk 9

10 Pædagogik, metode og udgangspunkt: Den overordnede pædagogiske linje bygger på anerkendende relationspædagogik med brug af forskellige pædagogiske greb fra f.eks. miljøterapi, systemisk/multisystemisk tænkning, narrativ metode benyttet i en fast struktur, rytme og ramme i en lille overskuelig gruppe, hvor klassens undervisere vil være omdrejningspunkt i at fastholde, danne og udvikle de unge, så de på sigt kan vende tilbage til folkeskolen eller anden uddannelse. I skoleåret 2011/12 er KCUF begyndt at arbejde med PALS, en problemforebyggende skoleomfattende inklusionsmodel, som på en evidensbaseret baggrund forsøger at øge bl.a. inklusion, positiv involvering, læring, sociale færdigheder og kompetencer. Det er en team- og databaseret arbejdsmodel med klare kompetencemål, som forventes fuldt implementeret til skolestart Der arbejdes dagligt med elevernes pædagogiske journal, hvor elevens mål bliver italesat og tydeliggjort og herefter handlinger, som skal føre frem til målet. Fagdidaktisk arbejdes der meget individuelt. Efter elevens start i klassen udarbejdes forskellige faglige analyser af elevens standpunkt og læringsprofil og herefter udarbejdes elevernes undervisningsmaterialer for kommende periode. Det er en klar forventning, at alle elever går op til FSA efter endt skolegang. KCUF har et fast samarbejde med VISP (videnscenter for specialpædagogik), som hjælper med forskellige pædagogiske udredninger, f.eks. læseblindhed, nedsat hukommelse etc. KCUF underviser elever med diagnoser ud fra forskellige evidensbaserede metoder om best practice. I praksis består det pædagogiske arbejde af en række elementer, som tilsammen skaber en succes hos eleverne. Det bærende princip er et målrettet fokus på at skabe relationer og danne alliancer med eleven, forstået på den måde, at den voksne interesserer sig for hele det unge menneske og har tiden til det. Alliancen rummer en autenticitet samtidigt med, at alliancen har et bevidst formål, nemlig at den unge føler sig respekteret og bliver motiveret til at komme i skole; for at lære, få venner og for at udvide sine horisonter. En central del af indsatsen består i at indsætte stabile og solide voksne i de unges persongalleri. På den ene side har de unge en vis mistillid til, at voksne vil dem godt. På den anden side længes de efter voksne, som de kan stole på, som hjælper dem med konkrete praktiske opgaver som f tandlæge og bank og som støtter dem i at komme ud af sengen. Det kræver, at der ringes til de unge om morgenen. De skal mindes om, at de skal i skole og så kan de evt. blive hentet. Derefter starter dagen med fælles morgenmad, radioavis og debat om samfundsaktuelle temaer. Der lægges stor vægt på at give eleverne de sociale kompetencer, 10

11 der er nødvendige for at begå sig på arbejdsmarkedet og i det øvrige samfundsliv. Her tænkes især på selvkontrol, samarbejde, ansvarsfølelse og evnen til at sætte sig i andres sted og forstå og respektere, hvad andre tænker og føler. Klasserne har 2 lærere, som begge er til stede i timerne. Undervisningen foregår i et miljø præget af tryghed, forudsigelighed, faste rammer og tætte relationer mellem de unge og de voksne, således at eleverne får muligheder for at styrke deres selvværdsfølelse. KCUF er som udgangspunkt lektiefri skole, da lektier ofte skaber konflikter hjemme og medfører yderligere skoletræthed for denne gruppe elever. Dette på forudsætning af, at eleverne arbejder koncentreret og målrettet i timerne. Eleverne er normalt indskrevet i KCUF i 1-2 år. Dagens struktur Dagenes opbygning er i høj grad tilpasset elevernes forudsætninger. Typisk starter en skoledag kl. 9 og varer 5½ time. Der er forskellig check-in i klasserne, men fælles er, at eleverne får mulighed for at få vendt forskellige problematikker, således at de kan få en god dag i skolen. Skoledagen er opdelt i små fleksible moduler, som ikke er styret af en fælles klokke. Der arbejdes ud fra et mere organisk princip, således at nogle undervisningsmoduler er lange og andre korte, afhængig af det faglige stof og elevernes motivation. Målet er at alle elever modtager 5 lektioner dagligt. Dette mål er muligt blandt de elever, som er velfungerende. Der er ligeledes en check-ud i alle klasser, hvor dagen bliver vendt, problemer løst og eleverne bliver forberedt på morgendagen. Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, og der undervises individuelt og i små grupper på meget forskellige niveauer. Dele af den individuelle undervisning forudsætter, at hver elev har en computer til rådighed. Den første periode, efter indskrivning, bruges på det fundament, som den kommende personlige, sociale, motivations- og indlæringsmæssige udvikling skal stå på. Eleverne, som går på skolen andet år, fungerer som "kulturbærere" i relation til de nye elever. Det andet år bruges ligeledes til at stille krav og videreudvikle de ovennævnte områder og forberedelse til Folkeskolens Afgangsprøve i dansk og matematik. Alle elever deltager i almindelig oprydning og rengøring og forestår den daglige rengøring af egen klasses faciliteter, således at midler fra rengøringsbudgettet kan tilgå klassen til f.eks. skolerejse. Fag, fagets indhold og overordnede mål med faget: Der undervises i fagene dansk, matematik, samfundsfag, engelsk og arbejdsliv. Der arbejdes med projekter med elementer fra andre fag. 11

12 Dansk og matematik: I fagene dansk og matematik modtager eleverne en undervisning, som i så vidt muligt omfang, opfylder de formål, som er beskrevet i Fælles Mål for fagene fra undervisningsministeriet 2009, samt den undervisning, som giver den bedst mulige forudsætning for at kunne gå til Folkeskolens Afgangsprøve (FSA ) ved skoleårets afslutning. Engelsk: I pige- og drengeklasserne modtager eleverne en undervisning i faget engelsk, som i så vidt muligt omfang, opfylder de formål, som er beskrevet i Fælles Mål for faget fra undervisningsministeriet 2009, samt den undervisning, som giver den bedst mulige forudsætningen for at kunne gå til Folkeskolens Afgangsprøve (FSA) ved skoleårets afslutning. I Erhvervsklassen undervises eleverne 2 ugentlige lektioner i faget engelsk. Undervisning forsøger at vedligeholde og udbygge elevernes kundskaber i faget og at opfylde de formål, som er beskrevet i Fælles Mål. Der afholdes ikke eksamen i engelsk i Erhvervsklassen, men ønsker eleverne en FSA, er der muligheder ved at følge undervisningen i den almene ungdomsskole samtidigt og gå til eksamen som privatist på en folkeskole, som vi samarbejder med. Samfundsfag/radioavis: Samfundsfagsundervisningen tager udgangspunkt i dagens nyheder, oftest i form af radioavisen. De forskellige nyheder bliver diskuteret og har til formål at give eleverne et indblik i, hvad der sker omkring dem, og hvilken indflydelse det har på deres liv. Formen har vist sig at være særlig god til at skærpe elevernes interesse for samfundsmæssige aspekter, deres retoriske evner og give vores elever positiv selvværd/selvtillid. Der undervises ca. 30 min. dagligt, og der er ikke mulighed for FSA i faget samfundsfag. Arbejdsmarkedskendskab/arbejdsliv: KCUF s elever er i særlig risiko for at havne på overførselsindkomst. Derfor er der særlig fokus på deres kommende arbejdsliv. Alle elever kommer derfor - når de er klar - i udvidet praktikordning i private virksomheder. Der undervises i faget Arbejdsliv 2 lektioner ugentligt i perioden august til februar i hvert skoleår plus tilhørende kurser. Emner til klasseundervisning: skrive jobansøgninger, nemkonto, frikort, skatteforhold, E-boks, formelle- og uformelle regler, moral og etik på arbejdspladserne. Emner til kursusforløb: førstehjælp, ergonomi, fagforening, virksomhedsbesøg. 12

13 Tal og faktadel Vi gør afstanden kort til Undervisning af høj kvalitet Evaluering: Redegørelse af de enkelte skolers pædagogiske processer herunder beskrivelse af tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse ( 8 stk. 2.1): På hvilken måde evaluerer skolen elevernes udbytte af undervisningen, udover de nationale test Diagnostiske prøver Egne test Karakter Skoleudtalelse Klassekonferencer Elevsamtaler Andet Ja Nej Skole/hjemsamarbejdet: Redegørelse af de enkelte skolers pædagogiske processer, herunder beskrivelse af tilrettelæggelse af samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner ( 8 stk. 2.2): Ja Nej Har skolen vedtaget regler om telefonisk kontakt (forældre/lærere) Har skolen principper/retningslinier for kontakt via mail Muligheden for personlig kontakt på skolen Anvendes hjemmebesøg Hvordan anvender skolen elevplaner: Ja Nej til orientering som baggrund for skolehjem samtale som journal der løbende føres af elev, forældre og lærere Andet 13

14 Specialpædagogiske processer: Redegørelse af de enkelte skolers pædagogiske processer herunder beskrivelse af den specialpædagogiske bistand ( 8 stk. 2.3) Specialpædagogisk bistand Ja Nej Er der udarbejdet principper for specialpædagogisk bistand Har skolen en koordinerende lærer for specialpædagogisk bistand/indsats Er indsatsen organiseret som støtte til enkeltelever i normalklassen Er indsatsen organiseret som undervisning på særskilte hold Lektionsforbrug Specialklasserække Andre specialklasser Specialpædagogisk bistand Antal lektioner forbrugt på specialpædagogisk bistand. Optalt for et skoleår Antal lektioner forbrugt på AKT Hvor meget tid anvender skolen til (Ikke UV.Tid) Timer Testlærerne 0 AKT lærerne 0 Læsevejleder 0 Specialcenter koordinator 0 SSP lærerne 0 Holddannelse Ja Nej Er der udarbejdet principper for holddannelse: 14

15 Lektionsforbrug Specialklasser Normalklasser Antal lektioner forbrugt på holddannelse Optalt for et skoleår Dansk som andet sprog Ja Nej Er der udarbejdet principper for dansk som andet sprog Er indsatsen organiseret som støtte til enkeltelever i normalklassen Er indsatsen organiseret som undervisning på særskilte hold Lektionsforbrug Antal Antal elever med dansk som 2. sprog 0 Antal lektioner forbrugt på dansk som andet sprog Optalt for et skoleår 0 15

16 Lærernes uddannelsesniveau I hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget, eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse ( 7 stk. 5.2) Antal lærere med eller uden linjefag Engelsk Ty/Fr Hist Krist Samf Mat N/T Dansk Engelsk A: Antal lærere der underviser i faget B: linjefag 2 2 C: eller kompetencer svarende hertil* 2 D: ikke linjefag 1 A: Antal lærere der underviser i faget B: linjefag C: eller kompetencer svarende hertil* D: ikke linjefag * minimum 5 års uv. erfaring Geo Bio Fy/Ke Idræt Mu Billed Hånd Sløjd Hjem Specialpædagogik I hvilket omfang undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse ( 7 stk.5.3) Uddannelsesniveau: Uddannelsesniveau Antal lærere med særlig efteruddannelse, linjefag Antal lærere uden særlig efteruddannelse Specialklasserække Andre specialklasser Specialpædagogisk bistand Dansk som andetsprog I hvilket omfang undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. ( 7 stk. 5.4) Antal tilknyttede lærer 0 Antal lærere med særlig efteruddannelse, linjefag 0 Antal lærere uden særlig efteruddannelse 0 16

17 Efteruddannelse og kompetenceudvikling: Lærersammensætning Kvinder Mænd I alt Procent 0-30 år år år 1 ½ 1½ år 3½ 3½ år i alt Pædagogisk personale (ikke SFO) Kvinder Mænd I alt Procent 0-30 år år år år år i alt *0,8 * der forventes ansat 1 soc.pæd. på 30/37-del pr Ledelsen (kun skoledel) Kvinder Mænd I alt Procent 0-30 år år år ½ år år i alt Efteruddannelse og kompetenceudvikling I hvilket omfang der er anvendt midler til efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærerne ( 7 stk.5.5) Antal timer Antal kroner Fagfaglig efter/videreuddannelse 0 0 Anden kompetenceudvikling

18 De gode resultater Oplysninger om resultater vedr. karaktergivning ved folkeskolens afgangsprøve ( 9 stk. 1.1): Karaktergennemsnit 9. klasse 2010/ /2012 Dansk - Læsning 1,58 1,33 Dansk - Retskrivning 2,32 2,11 Dansk - Orden 1,89 3 Dansk - Mundtlig 5,79 4,94 Matematik - Færdighed 3,21 2,21 Matematik - Problem 0,84 0,6 10. klasse 2010/ /2012 Dansk - Læsning 2 3,6 Dansk - Retskrivning 2,57 2,4 Dansk - Orden 2,29 3,2 Dansk - Mundtlig 4 7,6 Matematik - Færdighed 2,14 3 Matematik - Problem 0,88 1,2 18

19 Overgang til ungdomsuddannelserne klasse Ak10vet Antal % 10. kl. Folkeskole 0 0,0 10. kl. Kommunale ungdomsskole 0 0,0 10. kl. Specialskole for børn 0 0,0 10. kl. Husholdnings- /Håndarbejdsskole 0 0,0 10. kl. Friskole ell. private grundskole 0 0,0 10. kl. Efterskole 0 0,0 Bil, fly og andre transportmidler 3 3,6 Bygge og anlæg 5 6,0 Bygnings- og brugerservice 0 0,0 Dyr, planter og natur 1 1,2 Krop og stil 2 2,4 Mad til mennesker 1 1,2 Medieproduktion 0 0,0 Merkantil 10 12,0 Produktion og udvikling 1 1,2 Strøm, styring og IT 6 7,2 Sundhed, omsorg og pædagogik 3 3,6 Transport og logistik 0 0,0 Individuelt tilrettelagt ungdomsudd. 0 0,0 STX 10 12,0 EUX 0 0,0 HF 27 32,5 STK 0 0,0 HTX 2 2,4 HHX 7 8,4 Meddelelse om andre aktiviteter 5 6,0 I alt ,0 19

20 Vi gør afstanden kort til lige muligheder for alle Angivelse af hvor mange børn i kommunen, der er henvist til undervisning i henholdsvis specialklasser eller specialskoler indenfor kommunens eget skolevæsen, specialklasser eller specialskoler i andre kommuners skolevæsen, regionernes undervisningstilbud samt dagbehandlingstilbud og anbringelser ( 7 stk. 6): Børn i specialklasser og specialskoler: Internt Antal elever Specialklasser Læseklasser Enkeltintegreret elever Antal børn henvist til Interne tilbud Skolen ved skoven Autistklassen Sofiendalskolen Øen Centerklassen Hylleholt Skole Centerklassen Karise Skole Erhvervsklasse 1 Erhvervsklasse 2 Erhvervsklasse 3 Drengeklassen Pigeklassen Fra Fae Fra andre kommuner Eksternt (Andre kommuner, Regioner, selvejende institutioner) Antal børn henvist til eksterne tilbud i andre kommuner Fra Fae Specialskoler Specialklasser Antal børn henvist til eksterne tilbud i regioner Specialklasser Andre eksterne tilbud Dagbehandlingstilbud Anbringelser (fra Heltiden til anden undervisning) 1 Klager over Kommunen til Klagenævnet for specialundervisning samt klager til kommunalbestyrelsen i henhold til lovens 51, stk. 1 ( 9 stk. 4) Klager over kommunen til klagenævnet for specialundervisning Antal klager 20

21 Fakta om skolerne og økonomi: Tidsforbrug, ressourcer og økonomi: Antal medarbejdere (opgjort pr. fuldtidsstillinger) Lærere 4½ pædagoger 3/4 TAP ere 1/5 Ledelse ½ Antal elever opgjort pr *) *) Der har i alt været indskrevet 45 elever i løbet af skoleåret Klassetrin og spor Klassetrin og spor 2011/2012 Antal klasser Antal elever 0 kl. 1 kl. 2 kl. 3 kl. 4 kl. 5 kl. 6 kl. 7 kl. 8 kl. * 5 (8) 9 kl. * 20 (27) 10 kl. * 7 (10) Sum 32 (45) * I Heltidsundervisningen har vi ikke klasseopdelt undervisning. 8. til 10. klasses elever bliver undervist sammen. I skoleåret 2011/2012 var der 4 klasser. 2 Erhvervsklasser, en pigeklasse og en drengeklasse. 21

22 Elevfravær pga. sygdom, fraværsprocent, sygedage pr. elev. Antal elever pr I alt i hele skoleåret: 45 Sygefravær Ulovligt fravær Lovligt fravær Total antal fraværsdage Fraværsdage i snit pr. elev Fravær i % pr. elev Sygedage i snit pr. elev Sygedage i % af samlet fravær * 14 66,6 * Den konkrete fraværsprocent for eleverne i klasserne ligger på imellem %. Vi er nødt til at tage i betragtning, at mange af de elever vi indskriver, har en lang periode bag sig, hvor de ikke har passet et skoleforløb. Det betyder, at de kan have en opstartsperiode, hvor deres fravær er højt. I disse tilfælde gør vi en stor indsats for at få dem til at møde op. Vi har et meget tæt samarbejde med forældrene, og vælger til tider at hente dem på hjemadressen om morgenen eller etablerer vækningsordninger. Når denne indkøringsperiode er gennemgået og eleven er inkluderet i klassen er fraværet generelt lavere og imellem 5 og 10 procent. Lærerens undervisningstimetal Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning og planlagte lektioner (undervisningstimer, holdtimer, timer til specialpædagogiskbistand) Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til Procent undervisning og planlagte lektioner * 36 (ca. 690 timer ud af timer) Planlagte og aflyste skematimer Planlagte/afholdte skematimer opgjort i lektioner Planlagt Aflyst 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl kl kl Sum Gennemførelsesprocent hele skolen

23 Budget: Strukturtekst Ungdomsskolen Heltidsundervisning 76 Ungdomsskolevirksomhed Opr. vedt. Budget 2011 Korr. vedt. Budget 2011 Forbrug 2011 Restkorrigeret årsbudget Personale Materiale- og aktivitetsudgifter It, inventar og materiel Grunde og bygninger Indtægter Budgetoverførsel 998 Politiske prioriteringsforslag GRAND TOTAL Forbr. pct 2011 Gennemsnitlig udgifter skoleåret 2011/2012 Gennemsnitlig udgift pr. elev Gennemsnitlig udgift pr. elev Til undervisningsmidler + elevaktiviteter