Rapport Synovate Danmark Tel Frederiksborggade 18 Fax DK-1360 København K Se no (DK)

Transkript

1 Rapport Synovate Danmark Tel Frederiksborggade 18 Fax DK-1360 København K Denmark Se no (DK) Brugerundersøgelse af tilskudsordninger Statens Kunstfond Kvantitativ undersøgelse Prepared for Kunststyrelsen Prepared by Peter Hansen Job number 15781a Date 22 januar 2009

2 Indhold FORMÅL OG METODE... 3 BAGGRUND OG FORMÅL... 3 METODE... 4 KONKLUSION OG ANBEFALINGER... 5 OVERORDNET VURDERING... 5 OTTE CENTRALE FORHOLD... 5 SAGSBEHANDLINGSPROCESSEN... 7 KLARHED OG OVERSKUELIGHED... 7 KONTAKT OG HJEMMESIDE... 7 OVERORDNET VURDERING... 8 ALT I ALT VURDERING... 8 OTTE CENTRALE FORHOLD SAGSBEHANDLINGSPROCESSEN ANSØGNINGSFRISTER SAGSBEHANDLINGSTIDER UDBETALINGER KLARHED OG OVERSKUELIGHED ANSØGNING OM TILSKUD: KRITERIER, VEJLEDNING OG PROCES KONTAKT OG HJEMMESIDE KONTAKT TIL SAGSBEHANDLERNE HJEMMESIDER: TILFREDSHED OG INDTASTNING AF ANSØGNING GODE RÅDE TIL STATENS KUNSTFOND GODE RÅD TIL UDVALGENE

3 Formål og metode Baggrund Kunststyrelsen er et komplekst organ, med en ganske bred berøringsflade og meget varierede arbejdsopgaver, hjemhørende under Kulturministeriet. Kunststyrelsen blev oprettet 1. juli 2003 ved sammenlægning af en række tidligere sekretariater og institutioner. Kunststyrelsen har som hovedopgaver at være sekretariat og forestå tilskudsforvaltning for Statens Kunstfond og Kunstrådet, samt at varetage dele af den internationale kulturudveksling. Det statslige kunststøttesystem er således tostrenget med Statens Kunstfond og Kunstrådet som hver sin søjle. Synovate har siden 2004 gennemført en årlig brugerundersøgelse for Kunststyrelsen omhandlende brugernes vurdering og holdning til styrelsen med udgangspunkt i brugere i Kunstrådets regi og fra 2005 også kunstfondens brugere. Fokus i undersøgelsen er på, hvorledes tilskudsansøgerne (såvel imødekomne som afviste ansøgere) oplever tilskudsforvaltningen. Målet er at få deres vurdering af denne, f.eks. med hensyn til sagsbehandlingstider, kvalitet i afgørelser, etc. Der er i år i lighed med de tidligere år gennemført en bred, repræsentativ undersøgelse af brugernes tilfredshed. Denne prioritering har gjort det muligt at vurdere ansøgernes opfattelse i forhold til de forskellige udvalg, med deraf følgende muligheder for at identificere fælles problemer og vurdere muligheder for overførsel af oplevet god administrativ praksis på tværs af områderne. Undersøgelsen vil således være en temperaturmåling, hvor det er muligt at vurdere, hvilke områder der kræver opmærksomhed og hvilke områder, der har det fint. Formål Kunststyrelsen har siden 2004 gennemført fire årlige undersøgelser af tilskudsordninger for Kunstrådet og dets udvalg. Det er blevet besluttet fra og med 2005 at udvide undersøgelsen til også at inkludere en selvstændig brugerundersøgelse af Statens Kunstfonds udvalg. Kunstfonden støtter den skabende kunst inden for alle former for kunstnerisk skabende virksomhed (billedkunst, litteratur, scenekunst, musik, arkitektur, kunsthåndværk og design samt film). Kunstfondens støtte er rettet mod kunstneren, idet støtten gives som arbejdsstipendier, arbejds- og rejselegater. Formålet med støtten er at give kunstneren arbejdsro til kommende skabende arbejde uden at der stilles krav om nogen bestemt produktion. Målsætningen med denne undersøgelse er at afdække tilskudsansøgernes oplevelse af tilskudsforvaltningen i bred forstand. Synovate er derfor blevet bedt om at gennemføre en undersøgelse af ansøgernes holdning til Statens Kunstfonds udvalg og eventuelle ønsker om forbedringer. 3

4 Metode Synovate har gennemført 306 telefoninterviews via Synovates CATI system (Computer Aided Telephone Interviewing). Spørgeskemaet er udarbejdet af Synovate i samarbejde med Kunststyrelsen. Spørgeskemaet for 2008 er som i 2007, men med enkelte mindre omformuleringer. Et sample med kontaktinformation til ansøgere er udleveret til Synovate fra Kunststyrelsen. Respondenterne er tilfældigt udvalgt fra denne liste. Interviewene er dog blevet fordelt i de seks målgrupper, som modtager støtte fra Statens Kunstfond: Billedkunst Kunsthåndværk og Design Arkitektur Litteratur Tonekunst Film- og Scenekunst (17,0 % af interviewene) (16,7 % af interviewene) (16,3 % af interviewene) (16,3 % af interviewene) (17,3 % af interviewene) (16,3 % af interviewene) 40,2% af respondenterne/den institution eller virksomhed de repræsenterer, har fået støtte/tilsagn om støtte fra et af udvalgene under Statens Kunstfond. Det er en mindre andel end i undersøgelsen fra 2007, hvor 69% af respondenterne havde fået støtte eller tilsagn om støtte. Dette skyldes at man i nogen grad tidligere har boostet antallet af tilskudsmodtagere, for at få flere respondenter til spørgsmålene omkring udbetalingsprocedure. Da det tidligere år har vist sig, at der har været stor tilfredshed med kunststyrelsens udbetalingsprocedure, er det i år blevet prioriteret at øge tilfældighedsmomentet blandt deltagere i undersøgelsen. Dette bevirker også, at antallet af respondenter der har modtaget støtte i år (40,2%) ligger noget nærmere den faktiske tildelingsprocent, som er ca. 30%. Interviewene er gennemført i perioden 7. november til 24. november Gennemførselsstatistik Bruttostikprøve 820 Teknisk bortfald 109 Ukvalificerede 27 Ikke ringet op/kvote lukket 0 Nettostikprøve % Nægtere 17 2,49% Ikke truffet ,78% Gennemførte ,74% 4

5 Konklusion og anbefalinger Overordnet vurdering Den overordnede vurdering af Statens Kunstfond og dens udvalg er faldet siden sidste år. Sidste år havde ca. 2/3et godt eller meget godt indtryk, mens andelen i år er knap 50%. Dette hænger naturligvis sammen med, at andelen af stikprøven, der i år har fået tildelt et tilskud, er markant lavere end de foregående år. Tilfredsheden blandt modtagere er nemlig 68% (top2) blandt modtagere og kun 33% blandt ansøgere, der har modtaget afslag på deres ansøgning. Otte centrale forhold På alle centrale forhold er tilfredsheden faldet siden 2007 den negative tendens identificeret sidste år for mange områders vedkommende er dermed fortsat. Selvom en del af forklaringen er, at fordelingen af modtagere / afviste er anderledes end tidligere, er niveauet selv for modtagere ikke fuldt tilfredsstillende. Særligt på to områder er evalueringen dårlig: - Statens Kunstfonds udvalg forvalter kunststøtten på en enkel og gennemskuelig måde (kun godt 30% er enige) - Fondens udvalg er åbne og udadvendte (kun 22% er enige). For at forbedre sig på disse områder kan Statens Kunstfond med fordel tydeliggøre og skabe klarhed omkring kriterierne for støtte og afslag. Når man som kunstner brænder for sit kunstneriske arbejde, kan det føles utrolig uretfærdigt at man ikke får støtte. Det ville derfor være en god idé at melde endnu mere klart og ærligt ud omkring hvad der ligger til grund for evt. tilsagn eller afslag. Følgende citat er taget direkte fra de generelle råd til Statens Kunstfond: Problematikken er kommunikationen mellem ansøger og udvalget. Det kunne være fint hvis man kunne få en saglig begrundelse for afslag, så man kan komme videre på en positiv måde. Direkte dialog ønskes med mulighed for at få en samtale med udvalget. Der eksisterer ligesom sidste år en mistanke om, at bestemte grupper (f.eks. dem der får størst opmærksomhed i offentligheden (som oftest unge kunstnere), samt etablerede kunstnere (øst for Storebælt) bliver tilgodeset mest. Følgende citat er taget direkte fra de generelle råd til Statens Kunstfond: 5

6 Samme tendens hos Kunstfonden som hos boghandlerne. Man giver til de som allerede er etableret frem for at støtte vækstlaget som godt kunne bruge lidt hjælp. De områder, hvor Kunstfonden får den bedste evaluering er: - Statens Kunstfonds udvalg er kompetente og saglige i deres afgørelser hvor der dog er sket et fald siden sidste år (49% i år vs. 64% sidste år) - Statens Kunstfonds udvalg støtter nytænkende projekter/kunstnere (49% vs. 55% sidste år) 6

7 Ansøgningsfrister og sagsbehandlingsprocessen Tilfredsheden med ansøgningsfristerne er på samme høje niveau som sidste år. Andelen af respondenter, der er tilfredse med sagsbehandlingstiden for ansøgninger, ligger ligesom de øvrige år langt over 80% (hvoraf ca. 30% dog kun er delvist tilfredse). Tilfredsheden med sagsbehandlingstiden for udbetalinger er høj, da over 80% svarer at de er tilfredse. Klarhed og overskuelighed Vurderingen af klarhed og gennemskueligheden i tildelingsprocesserne er stort set ens på tværs af modtagere og afviste ansøgere. Generelt er der sket et fald i vurderingen af Kunstfonden på alle områder omkring klarhed og overskuelighed, og den faldende tilfredshed på de otte centrale områder (særligt enkelhed/overskuelighed og åbenhed/udadvendte), som beskrevet ovenfor, afspejles således også i en faldende vurdering af kriterierne for at opnå støtte som klare, ligesom tydeligheden i begrundelserne opleves fortsat at være på et lavt niveau. Kontakt og hjemmeside Vurderingen af kontakten til sagsbehandlerne er ligesom sidste år generelt god. Sagsbehandlerne er lette at komme i kontakt med, og de giver fyldestgørende svar på ansøgernes spørgsmål. Hjemmeside og ny service Brugen af hjemmesiden er konstant i forhold til sidste år og der er tendens til en stigende accept af hjemmesiden i 2005 angav 46% at hjemmesiderne er helt tilfredsstillende som informationskilder for tilskudsansøgere og denne andel er nu 56%. Et stort mindretal på 34% mener dog fortsat, at hjemmesiderne ikke er tilfredsstillende som informationskilde.. 7

8 Overordnet vurdering Alt i alt vurdering Hvordan er dit indtryk af Statens Kunstfonds udvalg alt taget i betragtning? 100% 90% 80% 19% 26% 21% 13% Base: Alle Meget godt 70% 60% 50% 40% 42% 39% 44% 35% Godt Hverken godt eller dårligt 30% 25% 37% Dårligt 20% 23% 27% 10% 0% 10% 8% 7% 5% 4% 2% % 5% Meget dårligt Omkring halvdelen (48%) af ansøgere har alt taget i betragtning et meget godt eller godt indtryk af Statens Kunstfonds udvalg. Statens Kunstfond ligger dermed lavere i forhold til 2007, hvor 65 % af ansøgere angav, at de havde et meget godt eller godt indtryk alt taget i betragtning. Det er første gang at andelen af ansøgere der angiver et meget godt eller godt indtryk ligger under 50 %. Undersøgelsen viser at 14 % angiver at de har et meget dårligt eller dårligt indtryk af Statens Kunstfond. I et åbent spørgsmål har respondenterne fået lov at begrunde dette overordnede indtryk af Kunstfondens udvalg. De positive vurderinger drejer sig blandt andet om god kompetence og alsidighed hos udvalgenes medlemmer, om tilfredshed med muligheden for at få støtte, samt om Kunstfondens service og behandling af ansøgerne. 8

9 Kompetence: Ca. 30% af de respondenter, der har et positivt indtryk af Statens Kunstfond, mener, at udvalgene bedømmer ansøgningerne fornuftigt, er velfungerende, har bred sammensætning, giver en alsidig støtte og vurderer sagerne kompetent og sagligt. Armslængdeprincippet fungerer - skift hvert 3. år og bred sammensætningen Synes de er saglige og fagligt kvalificeret. Udvalget har en meget god sammensætning. Glad for at der sidder en person som har indblik i dansemiljøet Jeg har indtrykket af det er meget kompetente mennesker i udvalget, og meget kvalificerede Godt man har fagfolk til at fordele midlerne. Godt man er begyndt at opsætte retningslinier for hvad man støtter. [Der] er en god faglighed i udvalgene og [det er] fint med jævne udskiftning. [Det] er fagligt kompetente folk som træffer valgene og ikke politikere. Det virker som om der bliver delt ud til mange forskellige, at der er noget bredde i det. Det med at udvalgene skifter er rigtig vigtigt Det virker professionelt, og det virker professionelt at gå ind på hjemmesiden og finde information Det er et godt udvalg med stor erfaring og at de favner bredt men der er ikke penge nok Min fornemmelse er at de ligesom er tilstede rundt i miljøet. At de er tilstede og synlige... det er rart. 9

10 Tilfredshed med støtte: 15% giver udtryk for deres tilfredshed med, at de har fået støtte eller med den principielle mulighed for at få støtte. Det er super godt Kunstfonden eksisterer, [og jeg] kan godt forstå dem der får støtte, får det Det er godt fonden eksisterer. Det er god der så mange muligheder for forskellige kunstarter, der ellers ikke vil kunne overleve [jeg er] lykkelig over at staten har sådan en ordning En vigtig mulighed for kunstnere at få støtte til projekter som ikke nødvendigvis økonomiske rentable, men som kan udvikle faget God behandling og kommunikation: 14% af de respondenter, der har et positivt indtryk af Statens Kunstfond, lægger vægt på den gode behandling, man som ansøger modtager fra Fonden. Det er ligesom tidligere især muligheden for personlig betjening og nærhed med udvalget, som roses. Der er god service og åbenhed fra statens kunstfond. Var godt at man fik personligt svar på ansøgning. Kunne være godt med noget mere vejledning hvis man ikke har søgt så mange gange før Servicen hun fik ved opringning og i forbindelse med returen af hendes ting var god har fået omhyggelig underretning og fået professionel behandling Føler sig godt behandlet Det er velfungerende kommunikationsmæssigt Respondenterne er dog også kritiske på en række punkter. Især fremhæves det, at Fonden støtter for smalt, både i betydningen elitært, subjektivt og at der gives for meget til etablerede kunstnere på bekostning af nye og eksperimenterende kunstnere. 10

11 Bureaukratisk. 24% af de respondenter, der har et negativt indtryk af Statens Kunstfond, fremhæver at tildelingen foregår for tungt og lukket og at der er for meget administration: Jeg synes det er meget uklart på hvilken baggrund, de vælger dem de gir støtte, og det er svært at finde information om det Konstruktionen er meget vanskelig, men årsagen til indtrykket skal ligge på den politiske side. Det er ikke fondens skyld det er som det er. Nepotisme: En del fremhæver indspisthed i tildelingerne, og at nogle ansøgere på denne vis ikke tages helt seriøst. Man mangler evne til at se ud over egen næse. Man har et for snævert kunstsyn. Virker lidt Københavnerficeret, lidt overrepræsentation fra København. Det er meget tydeligt at man ikke lægger an på at støtte ukendt og nye kunstnere. Det er uklart og uigennemsigtigt hvordan støtte kriterierne er. Det er selvfølgelig afhængigt af smag, men alligevel. nepotisme - ellitarisme - leflen for tidsånd 11

12 Otte centrale forhold I undersøgelsen spørges der til indtrykket af otte forskellige centrale forhold angående Statens Kunstfonds udvalgs arbejde. 100% Andel der er enig (top2) i, at.. Statens Kunstfonds udvalg støtter nytænkende projekter/kunstnere? 90% Statens Kunstfonds udvalg er åbne og udadvendte? 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Der er høj kvalitet i de afgørelser Statens Kunstfonds udvalg træffer? Statens Kunstfonds udvalgs fordeling af midler er kvalitetsorienteret? Statens Kunstfonds udvalg er kompetente og saglige i deres afgørelser. Statens Kunstfonds udvalg forvalter kunststøtten på en enkel og gennemskuelig måde? Statens Kunstfonds udvalgs forvaltning af kunststøtten er hurtig og effektiv? Statens Kunstfonds udvalg leverer alt i alt en høj grad af service i kontakten med brugerne? Generelt kan det konkluderes, at ansøgerne siden 2006 har fået et lidt mindre positivt indtryk af Statens Kunstfonds udvalg, hvad angår de fleste af de otte centrale forhold. Ligesom i 2006 og 2007 er de emner, der møder mindre tilfredshed, enkelhed og gennemskuelighed samt åbenhed og udadvendthed. Samtidig er tilfredsheden med begge forhold faldet siden Der er således fortsat basis for forbedring på disse områder. 12

13 Sagsbehandlingsprocessen Ansøgningsfrister Er du utilfreds, delvist tilfreds, eller tilfreds med ansøgningsfristen i Statens Kunstfond? 100% Base: Alle 90% 80% Tilfreds 70% 60% 77% 72% 78% 72% 50% Delvist tilfreds 40% 30% 20% 10% 0% 17% 17% 19% 17% 6% 10% 3% 7% Utilfreds Der er generelt god accept af ansøgningsfristerne, idet 72% af ansøgerne giver udtryk for at være tilfredse. En særlig høj andel af tilfredse respondenter arbejder inden for Arkitektur (80%) og Billedkunst (81%) samt Design (76%). Dog er det vigtigt at understrege, at andelen af respondenter, der er tilfredse med ansøgningsfristerne, er faldet fra 78% i Andelen af tilfredse respondenter ligger på linje med 2006, hvor tallet var 72%. Der er generelt sket en lille stigning i utilfredsheden med ansøgningsfristerne fra 2007, hvor 3% af ansøgerne var utilfredse, til 2008 hvor 7% er utilfredse. Utilfredsheden er størst inden for Arkitektur (12%) og Film- og Scenekunst(8%). De respondenter, der er delvist tilfredse eller utilfredse med ansøgningsfristen, er blevet spurgt hvorfor i et åbent spørgsmål. Langt hovedparten af disse (55%) ønsker flere/kortere/løbende ansøgningsfrister, timing ift. proces. 13

14 Sagsbehandlingstider Er du utilfreds, delvist tilfreds, eller tilfreds med sagsbehandlingstiderne for ansøgninger? 100% Base: Alle 90% 80% Tilfreds 70% 58% 64% 64% 55% 60% 50% Delvist tilfreds 40% 30% 20% 30% 23% 27% 33% Utilfreds 10% 0% 12% 12% 8% 11% % er tilfredse med sagsbehandlingstiderne for ansøgninger. Dermed ligger graden af tilfredshed betydeligt lavere end tallet for I forhold til ansøgningsfristerne er ansøgerne mindre tilfredse med sagsbehandlingstiderne. Den laveste andel tilfredse ansøgere findes inden for Film- og Scenekunst og Tonekunst, mens tilfredsheden er størst inden for Billedkunst og Arkitektur. Til sammenligning var tilfredsheden i 2007 lavest inden for Film- og Scenekunst og igen Arkitektur, mens den var størst inden for Litteratur og Billedkunst. De som er delvist tilfredse eller utilfredse, er blevet spurgt hvorfor. Ligesom tidligere er den helt overvejende årsag, at ansøgerne ønsker en hurtigere procedure. 14

15 Udbetalinger Er du utilfreds, delvist tilfreds, eller tilfreds med sagsbehandlingstiderne for udbetalinger? 100% 90% 80% 70% 60% 6% 3% 5% 3% Base: Har fået støtte Ved ikke Tilfreds Delvist tilfreds Utilfreds 50% 85% 87% 86% 86% 40% 30% 20% 10% 0% 6% 7% 8% 7% 4% 3% 1% 3% Langt de fleste er tilfredse med sagsbehandlingstiden for udbetalinger, og næsten ingen er direkte utilfredse. Dette billede har stort set været identisk fra 2005 til

16 Klarhed og overskuelighed Andel der svarer "ja, helt": 100% 90% Er vejledningerne om tilskudsmulighederne klare og forståelige? 80% 70% 60% Oplever du sagsgangene omkring ansøgninger og eventuelt udbetalinger som tilfredsstillende? 50% 40% Oplever du kriterierne for at opnå støtte som klare? 30% 20% 10% Oplever du begrundelser for Statens Kunstfonds udvalgs afgørelser (tilskud/ afslag) som klare? 0% Samlet set har andelen af ansøgere der har svaret ja, fortsat været faldende siden 2006 især på områderne kriterier for at opnå støtte er klare, hvor en lav andel på godt 30% mener, at dette er tilfældet. Tydeligheden i begrundelserne opleves fortsat at være på et lavt niveau. 16

17 Kontakt og hjemmeside Kontakt til sagsbehandlerne Hvordan oplever du kontakten til sagsbehandlerne? 100% Base: Alle 90% 80% 33% 30% Ved ikke 70% Meget positivt 60% 22% 23% Positivt 50% 40% Hverken negativt eller possitivt 30% 28% 25% Negativt 20% 10% 11% 16% Meget negativt 0% 3% 3% 2% 2% Kontakten til sagsbehandlerne er generelt god. Halvdelen af ansøgerne (48%) oplever kontakten som positiv eller meget positiv. Kun 5% oplever kontakten som negativ eller meget negativ. 17

18 Er sagsbehandlerne lette at komme i kontakt med? 100% Base: Alle 90% 80% 41% 39% 39% 38% Ved ikke 70% Nej 60% 50% 6% 12% 6% 4% 5% 9% 16% 17% Ja, til dels Ja, altid 40% 30% 20% 41% 47% 42% 41% 10% 0% Ansøgerne oplever også fortsat, at sagsbehandlerne altid er lette at komme i kontakt med. En stor andel af respondenterne har formentlig ikke haft kontakt til sagsbehandlerne, da 38% svarer ved ikke. Det kan på den baggrund konkluderes, at langt størstedelen af dem der har haft kontakt med sagsbehandlerne, altid oplever, at det er let at få kontakt. 18

19 Får du fyldestgørende svar på dine spørgsmål, når du henvender dig til sagsbehandlerne? 100% Base: Alle 90% 80% 43% 37% 40% 38% Ved ikke 70% Nej 60% 4% 3% 4% 50% 4% 10% 13% 14% Ja, til dels 14% 40% Ja, altid 30% 20% 38% 48% 45% 43% 10% 0% Generelt er ansøgerne også fortsat tilfredse med selve kommunikationen med sagsbehandlerne. 43% får altid fyldestgørende svar på deres spørgsmål, når de henvender sig. Det er samme niveau som i

20 Hjemmesider: tilfredshed og indtastning af ansøgning Hvor ofte bruger du Statens Kunstfonds eller Kunststyrelsens hjemmesider? 100% 90% 11% 10% 4% 5% 8% 5% 2% 6% 11% Base: Alle Aldrig 80% 16% 17% 19% Sjældnere 70% 60% 20% 10% 18% 29% Ca. 1 gang om året 50% 24% Ca. hvert halve år 40% 30% 18% 24% 29% Mindst 1 gang i kvartalet 20% 10% 0% 25% 25% 20% 19% 5% 8% 5% 4% Mindst 1 gang om måneden Ca. 1 gang om ugen eller oftere I 2007 så vi et fald i andelen af ansøgere, der bruger Statens Kunstfonds eller Kunststyrelsens hjemmesider. Således brugte 49% af ansøgerne i 2007 hjemmesiderne mindst en gang i kvartalet. Dette niveau er uændret i 2008, hvor 52% angiver, at de bruger hjemmesiderne mindst en gang i kvartalet. 5% bruger aldrig hjemmesiderne. Det er et lille fald fra 2007, hvor andelen der aldrig brugte hjemmesiderne, var 8%. 20

21 De 250 respondenter, der benytter hjemmesiderne mindst en gang hvert halve år, er blevet spurgt om deres tilfredshed hermed. Er Statens Kunstfonds og Kunststyrelsens hjemmesider tilfredsstillende som informationskilde for tilskudsansøgere? 100% 90% 16% 20% 11% 10% Base: Alle 80% Nej 70% 60% 36% 26% 35% 34% Ja, delvist 50% 40% Ja, helt 30% 20% 46% 54% 51% 56% 10% 0% Der er tendens til en stigende accept af hjemmesiden i 2005 angav 46% at hjemmesiderne er helt tilfredsstillende som informationskilder for tilskudsansøgere og denne andel er nu 56%. Et stort mindretal på 34% mener dog fortsat, at hjemmesiderne ikke er fuldt ud tilfredsstillende som informationskilde. 21

22 Vil du indsende/indtaste din ansøgning direkte via Statens Kunstfonds hjemmeside når en sådan service er tilgængelig pr. 1. januar % Base: Alle 90% 80% 70% 35% 30% 26% 16% 20% Nej 60% 50% 22% 27% 26% Ja, måske 40% 30% 64% Ja, helt sikkert 20% 43% 41% 47% 10% 0% % af alle respondenter mener, at de helt sikkert ville indsende/indtaste deres ansøgning direkte via Statens Kunstfonds hjemmeside, når denne service bliver tilgængelig 1. januar Sammenlignet med 2007 (47%), er der dermed sket en stor stigning (bemærk dog ændret spørgsmålsformulering, hvor spørgsmålet i 2008 er mere konkret ift. tidligere). Der er således sket en stigning i den positive holdning til at indsende ansøgningen elektronisk fra 2007, hvor 73% af respondenterne svarede, at de helt sikkert eller måske ville indsende via hjemmesiden, til 2008, hvor andelen er vokset til 84%. 22

23 Gode råd til Statens Kunstfond Ansøgerne er blevet bedt om at komme med et godt råd eller en kommentar til Statens Kunstfond, hvilket 67% har gjort. Kommentarerne strækker sig over en lang række emner, men især om begrundelse af afslag, flere midler til uddeling, bredere støtte og samt ønske om en bedre hjemmeside. - Begrundelse af afslag: I tråd med sidste år, ønsker mange ansøgere en mere gennemskuelighed. Der har især været stor efterspørgsel efter en konkret begrundelse for afslag (11%). Ønsker specifikt svar. Det kunne være rart med noget motivering til næste ansøgning. Vil gerne have et fyldestgørende svar i stedet for en standard skrivelse. Det er provokerende at man skriver at et projekt og ansøgning ikke er kunstnerisk eller fagligt i orden når man giver afslag. Mere gennemsigtighed i beslutningsgrundlaget og kriterierne for uddeling. Det er en flad begrundelse man får i forhold til afslag. Den er ikke brugbar for kunstneren. Ideelt ville en eller anden form for begrundelse på afslag være ønskelig. Man burde tydeliggøre hvilken begrundelse der er truffet i forbindelse med ansøgningen. Det kunne være fedt med en større grad af respons, så man kan vide om det er af administrative grunde eller om det er pga. cv og/eller projektet i sig selv. Det vil kunne afkræfte mistanken om nepotisme i afgørelserne. - Flere midler til uddeling: Ulig tidligere år, er der i år kommet en del efterlysninger af flere midler til støtte. Hele 10% har ytret ønsker i denne retning. Skaf flere midler så der er rum til flere nyskabelser. Sker bestemt for lidt indenfor børne- og ungeområdet. 23

24 De skulle arbejde lidt mere offensivt for at skaffe lidt flere penge til fonden, og nu hvor finanskrisen kradser, er det endnu vigtigere. Giv nogle flere legater. Øg støtten. Hold fanen højt og læg jer i selen for at skaffe flere penge til kunstnerne. Jeg synes de store fester skal spares væk og pengene skal i stedet anvendes til støtte til folk der har brug for dem. Der var en kæmpe fest for ansøgerne på et tidspunkt, hvilket ikke var så hensigtsmæssigt, da alle disse penge i stedet kunne være uddelt til kunstnerne. Samtidig burde Kunstfonden gøre sig lidt mere bemærket i offentligheden og også i forholdet til kulturministeren. - Bredere støtte: Ligesom sidste år er der mange, der i år giver udtryk for, at der godt kunne støttes lidt bredere. Mange (9%) giver udtryk for, at det i for høj grad er etablerede kunstnere der får støtte og at den lille kunstner på gulvet bliver overset. De skal favne lidt bredere og være mere åbne for nye og anderledes ideer, som udvalget ikke normalt kender til. Støtte ukendte navne. Få en bedre komite for dermed at undgå rygklapperi. Folkene i komiteen virker snobbede. Komiteen skal sætte sig bedre ind i kunstneren. Bredden skal være bredere og ikke så klassisk for ellers er den ikke fornyende. Man skal støtte en større bredde. Der skal også være ressourcer til de uetablerede. Støtten skal deles bredere ud. Det er et stort problem at det er de samme mennesker og teatre der får støtten. Se mere på de enkelte projekter i stedet for at holde sig til en blåstempling fra teaterskolerne. Man er ikke nødvendigvis en bedre skuespiller fordi man er uddannet fra disse. Hvorfor er det mange gange de store kunstnere der har bedre økonomisk grundlag, der bliver støttet med store beløb i stedet for at man støtter mindre kunstnere der i højere grad er afhængig af støtte. 24

25 F.eks. et kriterium om at de, der har modtaget støtte indenfor de sidste 2 år ikke kan få dette år således man kan støtte mere bredt. Udvalgene virker i for høj grad selvsupplerende når det gælder medlemmerne, man støtter dem og det man kender - hvilket medfører en kedelig ensretning. Jeg føler at det i høj grad er etablerede kunstnere som får støtten. - Bedre hjemmeside: 7% af kunstnerne retter kritik imod eller kommer med forslag til forbedringer af hjemmesiden. Hjemmesiden er svær at finde rundt på. Specielt på dramatik emnet var det svært at finde svar på muligheder for at søge støtte. Problemet med hjemmesiden er at man farer vild hvis man ikke er helt afklaret med hvor forskellen ligger mellem råd og fond. Det kan være svært at søge det rigtige sted og finde ud af hvor grænsen går. Der mangler ideer til ansøgninger på hjemmesiden. Hjemmesiden er meget ustruktureret og forvirrende. Man skulle gøre den samlede ansøgerliste offentlig på hjemmesiden så det bliver mere håndgribeligt. Altså en synliggørelse af ansøgningerne på nettet. Virker uchecket at man kan søge løbende og hjemmesiden vedvarende oplyser dette. Der burde oplyses når puljen er brugt op og der dermed ikke kan deles flere penge ud. Gode råd til udvalgene Nogle respondenter har valgt at adressere deres gode råd direkte til et bestemt udvalg. De bringes listet herunder. Litteratur udvalg: Udvalget bør ikke i deres behandling af ansøgninger skelne til alder på ansøgeren. Synes godt der kunne være en pulje for nye upcoming forfattere. Specielt når der er tale om forfattere som allerede er garanteret udgivelse. Gør det klart at man skal have udgivet materiale før man kan modtage støtte. 25

26 Show me the money! Nogle klarere kriterier for udvalget, da jeg ikke kunne finde nogle fra det nye udvalg. Ville være en drøm med et begrundet tilsagn. Mener at man bør satse på de nye og uprøvede forfattere i stedet for de gamle, da disse i forvejen tjener gode penge. Man skulle se lidt nærmere på nogen der ikke have udgivet i stedet for de sikre. Jeg ved godt det er enormt svært og ressourcekrævende, men det kunne være rart hvis de ansøgende kunne få et par ord med på vejen. Det kunne give et skub på vejen mod næste projekt. Det skal ikke kun være voksen litteratur, det er for smalt. Der uddeles for mange små portioner, hellere færre og større portioner. Der skal laves en ordning om at en tredjedel af puljen skal gives til personer der er totalt ukendt for fonden, så kunstnere der har studeret i udlandet får en chance. Det ville gøre at kunstklanen ville vokse. Der er for meget kammerateri blandt dem som får hvert år. Det er de samme som går igen. Udvalgets valg foregår mere på baggrund af personlige sympatier end ansøgerens kvalitet. De to sidste udvalg har været meget svingende i deres støtteområder. Hvor det ene har støttet meget radikale nytænkende kunstnere har det andet støttet mere konservative forfattere. Det ville være bedre hvis der ikke var så meget udsving i valgene. De kriterier som afgør om man kan komme betragtning, udover 2 værks reglen, er ret uklare. Film og scenekunst udvalg: Da man selv skal betale for udgifterne under et projekt, og det kan være svært at få det til at løbe rundt indtil pengene kan hæves, ville det være nyttigt om pengene kunne komme ansøgeren i hænde tidligere. Det er ikke blevet lettere i forbindelse med finanskrisen. 26

27 Man skal kunne søge til projekter, hvilket i dag ikke er klart nok i vejledningen. Det ville være rart hvis man støttede mere ud fra navn og det man kender i stedet for ud fra ansøgninger. Kriteriet for støtte er uklart. Jeg synes det er mærkeligt, at der kun bliver givet et treårigt legat om året når der er flere kunstarter i samme pulje. De skal se på kunstnerens situation og give beløb ud fra det. Det ville være en klar fordel om man kunne aflevere manuskripter. Det ville være dejligt hvis man kunne søge mere projektorienteret. Det kunne være rart at få flere penge til film. Det kunne godt være mere pædagogisk. Der kunne godt være flere standardkontrakter og budgetter osv. Det er svært at forstå det paradoks i ansøgningskriterierne, da man ikke støtter konkrete projekter, fordi man som kunstner definerer sig selv igennem de projekter man er i gang med. Det opleves som om man skal trylle for at få penge. Den statslige uddannelse er forældet og det er fondens syn også i forhold til hvad man bla. ser i Holland. De må gerne give flere penge. Tonekunst udvalg: Stor forbløffelse over at kunne høste anerkendelse andre steder, men aldrig at kunne få støtte hos statens kunstfond. Det opleves meget elitært. Man mister tilliden til at det system kan bruges. Man har brugt meget tid på at lave en ansøgning til kunstfonden, og så får man svaret at der kun gives støtte til kunst på et vist niveau. Det er uforskammet og man kan sagtens give et mere humant svar. Ingen opdeling mellem rytmisk og klassisk musik. 27