SELVEVALUERING Og han har aldrig levet, Som klog på det er blevet, Han først ej havde kær. Han Herreders Ungdomsskole
|
|
- Klaus Markussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2013 Og han har aldrig levet, Som klog på det er blevet, Han først ej havde kær N F S Grundtvig Udarbejdet af Linda Hornstrup Maj 2013
2 Indhold Indledning... 2 Hvad er faglighed og læring?... 3 Metode... 4 Hvordan arbejder vi med faglighed på HHU?... 4 A. Lærernes tilgang... 5 B. Elevernes oplevelse... 5 C. Resultat af spørgeskemaundersøgelsen... 5 Konklusion... 8 Litteratur... 8 Indledning Emnet for selvevalueringen på HHU i 2013 er fagligt engagement, som er det tredje punkt i skolens værdigrundlag: Seriøsitet og højt fagligt engagement ruster den enkelte elev til at træffe kvalificerede valg og giver mod og evne til at udfordre verden. Vi vil derfor, at eleverne erkender medansvaret for egen læring og bidrager positivt til undervisningen, hvori de udfordres og udvikles. Interessen kommer bl.a. af skolens bestræbelser på at markere en skarpere profil og en nysgerrig - hed over for, hvordan vi arbejder med netop dette punkt i vores hverdag. Når vi taler om fagligt engagement menes der fra skolens side ikke kun boglig faglighed, men faglighed i hele fagpaletten. 2
3 Hvad er faglighed og læring? Han Herreders Ungdomsskole bygger den Grundtvig-Kold ske skoletradition, hvis læringssyn kan sammenfattes i sætningen: Først oplive, dernæst oplyse. Udtrykket menes at stamme fra Kristen Kold, der med sin banebrydende pædagogik gjorde op med den sorte (latin-)skole. Kold lagde vægt på, at eleverne skulle kunne se en mening med det, de skulle lære, og at de skulle opleve sig anerkendt og holdt af. 1 På forsiden citeres Grundtvig fra sangen Nu skal det åbenbares, og her har Grundtvig fat i noget af den samme pointe, nemlig, at man kun kan lære noget, hvis man holder af det man skal lære om, eller mere moderat udtrykt, er interesseret i det. Den russiske psykolog Vygotskij ( ) taler om zonen for nærmeste udvikling og med det mener han, at der for alle elever er noget, de mestrer, noget de ikke mestrer, og at zonen for udvikling ligger et sted derimellem. Zonen for nærmeste udvikling befinder sig lige uden for det, man kan, men ikke så langt væk, at det opleves som uoverskueligt se fig. 1. Det sætter foks på et stort mantra i den danske skole, nemlig undervisningsdifferentiering, der blev et krav i folkeskoleloven fra Læringsprocesser skal tage udgangspunkt i, hvad eleverne allerede kan og bygge videre på det, og dermed er det slut med one size fits all. Fig. 1 I den danske skole er der fra centralt hold lavet planer for, hvad eleverne på de forskellige klassetrin skal lære, og det er så op til læreren at tilrettelægge og formidle dette stof, så eleverne kan tilegne sig det. Når man taler om undervisning og læring, er det lavet utallige undersøgelser, der skal underbygge, hvordan man skaber de bedste læringsbetingelser. Feltet er komplekst, men mange undersøgelser peger på, at læreren er den enkeltfaktor, der har størst betydning for elevernes udbytte af undervisningen. 2 Af andre faktorer kan nævnes elevernes sociale baggrund, klassestørrelser, undervisningsmidler, mængden af lektier mm. Når man taler om læreren, handler det om vedkommendes kompetencer inden for: a) Relationer b) Klasserumsledelse c) Didaktik. En dygtig lærer har altså fokus på alle elever og bestræber sig på at have gode relationer til alle, han/hun sætter en demokratisk og tydelig dagsorden i klasserummet, og vedkommende går til undervisningen med didaktisk mangfoldighed (og undervisningsdifferentiering), lydhørhed og villighed til at justere undervejs for at skabe gode læringsprocesser ved bl.a. at reflektere over egen praksis
4 Metode Til selvevalueringen er der foretaget kvalitative interviews med tre lærere og tre af deres elever ud fra et ønske om at belyse, hvordan de tre lærere indtænker engagement, undervisningsdifferentiering og fagli g- hed i deres fag, og hvordan det opleves fra elevernes side. De tre fag er matematik, english first og spring fokus. De tre fag er valgt ud fra et ønske om at dække både noget af det nye på skolen (english first), noget klassisk fagligt (matematik) og noget fra vores valgfagsblok (spring fokus). Det er klart, at der på den måde er foretaget et valg, idet mange andre fag og lærere kunne være valgt, og det måske ville have givet andre resultater. Derfor er der også foretaget en kvantitativ undersøgelse blandt alle elever om deres oplevelse af skolens faglighed, lærernes engagement samt deres eget engagement og udbytte af undervisningen. Hvordan arbejder vi med faglighed på HHU? Som værdigrundlaget er udformet ses en bevægelse fra at ansvaret for det faglige engagement starter hos læreren, hvorefter det formuleres, at eleverne skal tage med-ansvar for egen læring. Der påhviler læreren et tydeligt ansvar for at træde i faglig og personlig karakter for at leve op til denne værdi. Faglighed er billedlig talt bålet, mens engagementet er tændstikken, der skal tænde det. Engagement forklares i Den danske ordbog således: det at være meget interesseret, optaget eller følelsesmæssigt involveret i noget eller nogen. Det er dermed tydeligt, at lærerens faglighed OG personlighed ideelt set går hånd i hånd, når denne værdi skal praktiseres. Fig. 2 kan give et lille overblik over hvordan værdipunktet kan lokaliseres i vores hverdag. Fig. 2 4
5 A. Lærernes tilgang De tre interviewede lærere giver alle udtryk for, at de anser det for vigtigt, at de er engagerede i deres fag. Dette engagement giver sig fx udslag i, at lærerne interesserer sig for nye tiltag inden for faget, tager på kurser og i det hele taget udvikler egne færdigheder og tilgange inden for deres fag. De er overbeviste om, at deres udstråling i faget smitter af på eleverne. Lærerne mener også, at det er vigtigt med variation i undervisningen for at fastholde elevernes interesse. Jeg forsøger at give dem en sejr en gang i mellem, og jeg roser dem faktisk meget, det tror jeg er vigtigt citat, lærer 1. Undervisningsdifferentiering er en indlysende ting for især matematiklæreren og springlæreren, mens det for engelsklæreren i denne klasse ikke er et tema, eftersom klassen er ret homogen. I både matematik og spring er det vigtigt for lærerne at kende elevernes forudsætninger, så de ved, hvor de skal sætte ind for at sikre elevens udvikling. Konkret foregår denne observation i starten af skoleåret, hvorefter der mere eller mindre eksplicit formuleres mål for den enkelte elev. I undervisningen kan differentieringen foregå ved at eleverne springer forskellige spring eller i matematik arbejder alene uden for lokalet, mens læreren tager sig af de elever, der har svært ved opgaverne. Alle tre siger, at det vanskeligste ved deres job er de elever, der ikke gider deres fag. De elever, der af den ene eller anden grund ikke deltager eller er motiverede i timerne udfordrer lærerne, og på et eller andet tidspunkt kan læreren nå dertil, at man lader eleven sejle sin egen sø: Jeg sætter dem ovre i et hjørne, så de ikke forstyrrer de andre citat, lærer 2. Inden da er dog gjort en del krumspring for at forsøge at nå dem, men på et tidspunkt slipper tålmodigheden og de gode ideer op, og så ender eleven på bænken. Lærerne tror, at deres elever bliver udfordret i timerne, men de laver ikke målinger på det undervejs i skoleåret. Det beror således på lærerens fornemmelse mere end målbare fakta. B. Elevernes oplevelse Eleverne, der blev interviewet, har alle en oplevelse af, at deres lærere er engagerede i deres fag. Dette ser de fx på lærerens udstråling og begejstring, når de præsenterer, hvad der skal arbejdes med og i lærernes vilje til at ville hjælpe, når noget er svært. Der er respekt for lærernes faglige kunnen, og deres imødekommenhed og engagement bliver både set og påskønnet. Engagementet fra elevernes side er knap så udtalt, siger eleverne, når man spørger dem. Nogen eller ligefrem mange er faktisk engagerede i de fag, der er undersøgt, men engagementet kommer ikke så tydeligt til udtryk. Om det faktum, at ikke alle elever bliver fanget af undervisningen, siger en elev: Det kan ikke være lærerens skyld. En anden elev oplever ikke de ikke-engagerede elever som en hæmmende faktor for hans læring. De får ikke så meget ud af undervisningen, mener han: Men det er fordi, de ikke er interesserede, det kan man ikke gøre noget ved. Eleverne oplever i varierende grader, at der bliver sat individuelle læringsmål for dem. En elev siger, at klassen som helhed altid ved, hvor de er på vej hen og hvorfor de skal lave en bestemt opgave, men at hun ikke oplever særlige mål for hende. De elever, der får sat personlige læringsmål oplever dette som meget motiverende for deres læringsproces. De tre interviewede elever oplever generelt, at de bliver udfordret i fagene, og som det fremgår af nedenstående tabel, er det i store træk et generelt billede. C. Resultat af spørgeskemaundersøgelsen Eleverne har alle udfyldt et spørgeskema med 7 spørgsmål. Svarene skulle angives på en skala fra 1 5, og scoren er den gennemsnitlige score. 5
6 SPØRGSMÅL SCORE KOMMENTAR FORDELING AF SVAR 1 Har skolens faglighed spillet ind, da du valgte skolen frem for andre skoler? 1 = nej, 3 = lidt, 5 = ja 2,4 Det fremgår, at eleverne ikke i nævneværdig grad vælger skolen pga. dens faglige profil. Der er over 25 % der svarer nej til dette spørgsmål, og kun 1 elev, der svarer klart ja. 2 Hvordan vil du karakterisere lærernes faglighed? 1 = lav, 3 = normal, 5 = høj 3,3 Elevernes svar ligger fra middel og op. Der er kun 5 % af eleverne, der mener, at lærernes faglighed er under middel, og ingen, der mener, den er lav. 3 Hvordan vil du karakterisere lærernes engagement i undervisningen? 1 = lav, 3 = normal, 5 = højt 3,5 Her ligger scoren lidt højere, med flere svar i højeste kategori. Stadig ingen, der mener lærernes engagement er lavt, og kun 5 %, der mener engagementet er under middel. 4 Påvirker lærernes engagement/mangel på engagement dit eget engagement? 1 = nej, 3 = lidt, 5 = ja 3,3 Der er ca. 22 % af eleverne, som ikke mener, at lærernes engagement påvirker deres eget engagement. Dette er fa k- tisk overraskende og kan dække over enten meget selvmotiverende elever, eller elever, der uanset lærernes krumspring ikke interesserer sig for undervisningen. 6
7 5 Påvirker de andre elevers engagement/mangel på engagement dit eget engagement? 1 = nej, 3 = lidt, 5 = ja 3,7 Lidt flere elever oplever, at deres klassekammeraters engagement påvirker deres eget engagement. Dette er ikke så overraskende, eftersom man i teenageårene er meget afhængig og påvirkelig af sine kammerater. 6 Føler du, at du bliver udfordret og lærer noget boglige fag? 1 = nej, 3 = en gang i mellem, 5 = ja 3,2 15 % af eleverne oplever ikke, at de blive udfordret i deres boglige fag. Langt hovedparten krydser af ved 3 og 4, hvilket er udtryk for, at der sker læring, dog ikke altid. 7 8 Føler du, at du bliver udfordret og lærer noget valgfag? 1 = nej, 3 = en gang i mellem, 5 = ja Svarer dit udbytte til det, du havde regnet med? 1 = nej, 3 = lidt, 5 = ja 3,3 17 % af eleverne oplever ikke udfordringer og læring i valgfagene. Dertil kan man indvende, at der også er valgfag, hvor læringen ikke er så synlig, fx i glaskunst. Til gengæld er der flere elever, der angiver svaret 4 og 5, og dermed udtrykker større tilfredshed med udbyttet. 3,7 For 17 % af eleverne gælder det, at udbyttet ikke svarer det det, de havde forventet. Dette resultat bør give stof til eftertanke. 7
8 Konklusion Fagligt engagement på HHU er i denne undersøgelse forsøgt indkredset både kvalitativt og kvantitativt. De to undersøgelser giver anledning til nogle betragtninger og mulige fokuspunkter fremover. For flere af de indkredsede parametre (se side 3) ser undervisningen på HHU ud til at leve op til kravene. Lærerne interesserer sig for eleverne og deres udgangspunkt for læring, de anvender deres faglige ballast til at differentiere deres undervisning, og i interviewene gav lærerne udtryk for, at de gerne vil reflekte re over deres egen praksis. Eleverne oplever generelt det faglige niveau og lærernes engagement som godt (normalt til højt), hvilket fremgår af både interviews og spørgeskemaundersøgelsen. Det som stikker ud, er den gruppe af elever, der ikke oplever at de bliver udfordret i timerne, som ikke mener, de altid lærer så meget, og som generelt ikke synes, at udbyttet på skolen svarer til deres forven t- ninger. Disse elever kan meget vel være de samme elever, som lærerne oplever som forstyrrende og umotiverede, og som derfor ender på bænken både fysisk og mentalt. Her er grund til at stoppe op og overv e- je en ekstra gang, om alle pædagogiske muligheder er afprøvet. Individuelle læringsmål og løbende evalueringer er et sted, man kan sætte ind. Hvis man vil sikre sig, at alle elever lærer noget, er det vigtigt, at man ved, hvad man skal lære, og at læreren ikke bare tror, men ved, om undervisningen har den ønskede effekt. Dette sammen med en generel tydelighed fra lærernes side om, hvad klassen skal og ikke skal altså klasserumsledelse kan være med til at skabe gode læringsmiljøer. Generelt er der meget få disciplinære problemer på skolen, så noget tyder på, at lærerne allerede er gode klasserumsledere. Endelig kan man se, at det ikke er skolens faglighed, som eleverne vælger skolen for. Spørgsmålet kan være upræcist stillet, men kan i hvert fald give anledning til overvejelser i forhold til, hvordan skolen ønsker at fremstille sig selv og hvilke historier, der kan tiltrække elever. Der synes at være en diskrepans mellem skolens historie om faglighed og elevernes præferencer, når de vælger efterskole. Litteratur Hjemmeside om forskellige pædagogiske retninger: Publikationen: Hvad ved vi om god undervisning? Fra Dafolo: 8
Hvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereUddannelsesplan for praktikken på. -og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer
Uddannelsesplan for praktikken på Han Herreders Ungdomsskole -og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012
Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereGuide til klasseobservationer
Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide
Læs mereSelvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole
Frøslevlejrens Efterskole Selvevaluering af den Boglige undervisning 2 Selvevaluering af den Boglige undervisning Introduktion Ifølge lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler
Læs mereEvaluering af 'Mindfulness '
4. oktober 211 Evaluering af 'Mindfulness ' I perioden 13-5-211 til 16-9-211 blev kurset 'Mindfulness ' afholdt for 41 deltagere. I forbindelse med kurset er der foretaget en evaluering. Resultaterne af
Læs mereBesvarelse og konklusion. Evaluering af Skolens Boglige Profil Eisbjerghus Efterskole
I skoleåret 2011-2012 har skolens bestyrelse besluttet at der skal evalueres på den boglige profil: Fra skolens værdigrundlag: Vi lægger vægt på at lære både individuelt og i fællesskaber. Et godt læringsmiljø
Læs mereDygtige elever holdes nede i skolen
DI og Danske Skoleelever Maj 2014 Dygtige elever holdes nede i skolen Det er ikke let, at sidde på forreste række i den danske folkeskole. En ny undersøgelse foretaget af Danske Skoleelever og Dansk Industri
Læs mereVisuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen. x x x X
Spørgeskema til deltagere og deres leder Visuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen x x x X Metoden - kort fortalt Spørgeskema til deltagere og deres ledere er en skriftligt,
Læs mereSelvevaluering Sorø Husholdningsskole
Selvevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2014-2015 Indledning Sorø Husholdningsskole (SH) har i slutningen af skoleåret 2014/2015 foretaget den obligatoriske årlige selvevaluering af skolens værdigrundlag
Læs mereHan Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING at man mødes og tales ved... Hal Koch (1945) Maj 2011 Linda Hornstrup
Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2011 at man mødes og tales ved... Hal Koch (1945) Maj 2011 Linda Hornstrup Indledning Som et led i den obligatoriske selvevaluering i de frie skoler, har fokusområdet
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereEksternt tilsyn med Sct. Mariæ Skole
Bestyrelsen Sct. Mariæ Skole Valdemarsgade 14 Postboks 1522 9100 Aalborg Eksternt tilsyn med Sct. Mariæ Skole 24.11.2014 Tilsynet med Sct. Mariæ Skole, skolekode 851053, er foretaget af chefkonsulent Bent
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereSelvevaluering Skolens værdigrundlag:
Selvevaluering 2016 Selvevaluering 2016 Vi har på et bestyrelsesmøde besluttet at arbejde med skolens værdigrundlag i denne selvevaluering. Vi ønsker at klarlægge, om vi efterlever vores værdigrundlag,
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereUndervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole
Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole 2017-2020 1. Indledning 96 % af skolens elever har besvaret denne undervisningsmiljøvurdering (91 ud af 95 elever) i maj 2017. Eleverne har udfyldt skemaet
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereSelvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:
Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske
Læs mereForslag til uddybende spørgsmål i dialogen om det psykiske arbejdsmiljø
Trivsel 1. Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? Hvad gør os særligt tilfredse? Hvad gør os mindre tilfredse? Giv gerne nogle konkrete eksempler. 2. Føler du dig motiveret og
Læs mereEvaluering af værdigrundlaget på Løgumkloster Efterskole 2016
Evaluering af værdigrundlaget på Løgumkloster Efterskole 2016 På Løgumkloster Efterskole har vi et værdigrundlag, der bl.a. handler om emnerne: 1. Rummelighed og ligeværd 2. Faglighed 3. Ansvar og udvikling
Læs merePædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning
Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Læs mereFanø Skole her uddannes dygtige børn med livsmod, gejst og selvstændighed
Indhold Indledning... 1 Læsevejledning... 2 Vision... 3 Diagram- skolepolitiske målsætninger... 4 Baggrund... 5 Evalueringsprocedure... 15 Organisation med tilhørende ansvarsområder... 16 Indledning Dette
Læs merePartnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen
Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs mereEvalueringsstrategi. Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium
Evalueringsstrategi Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium 1.0 Indledning Denne evalueringsstrategi er udarbejdet til brug på Holstebro Tekniske Gymnasium og Holstebro Handelsgymnasium
Læs mereElevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching
Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan
Læs mereLÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune
LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune formålet med det fælles læringsgrundlag er, at alle børn og unge lærer at mestre eget liv. læringsgrundlaget skal sikre, at
Læs mereLæreruddannelsen på Fyns relevans
UDARBEJDET JANUAR 2018 Læreruddannelsen på Fyns relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne og
Læs mereSelvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole
Vejstrup maj 2015 Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole Fokus på tilgang af drenge elever i forhold til værdigrundlagets fællesskab som det bærende element Indledning Selvevalueringen
Læs mereSELVEVALUERING EFTERSKOLEAFDELING SKOLEÅRET 2015/2016 LÆRING OG TRIVSEL. Side 1 af 5
SELVEVALUERING EFTERSKOLEAFDELING SKOLEÅRET 2015/2016 LÆRING OG TRIVSEL Side 1 af 5 Værdigrundlag: SELVEVALUERING PÅ OSTED FRI- OG EFTERSKOLE SKOLEÅRET 2015/2016 Det fremgår af 1, stk. 1 i lov om frie
Læs mereVejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser
Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereEksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013
Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent
Læs mereHan Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup
Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015 Fællesskab Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2015 1. Indledning hvad er fællesskab? En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens selvforståelse
Læs mereSTATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).
STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige
Læs mereTrivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport
Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereSelvevaluering skoleåret 2012/13
Selvevaluering skoleåret 2012/13 Indhold Værdigrundlag... 2 Vores værdigrundlag og overordnede pædagogiske målsætninger lyder således:... 2 Selvevaluering... 2 Selvevaluering for skoleåret 2012-2013:...
Læs mereHanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære
Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade
Læs mereRapport aftagerundersøgelse, Læreruddannelsen på Fyn Vedrørende dimittender fra juni 2012
1 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Kvalitetsarbejde. Rapport for aftagerundersøgelser. Februar 2013 Rapport aftagerundersøgelse, Læreruddannelsen på Fyn Vedrørende dimittender fra juni 2012 Formålet med aftagerundersøgelsen
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereDATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både
Læs mereEgebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
Læs mereEvaluering Inklusionslederuddannelse Schoug Psykologi & Pædagogik
Evaluering Inklusionslederuddannelse 24-06-2016 Schoug Psykologi & Pædagogik Indhold 1. Indledning... 3 2. Kort resumé... 3 3. Resultater... 5 3.1 Erfaring som leder... 5 3.2 Udbytte af de enkelte uddannelseselementer...
Læs mereEvalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Læs mereHastrupskolens uddannelsesplan
Hastrupskolens uddannelsesplan Vi har igennem mange år været praktikskole. Vi er meget stolte og glade for igennem årene at have været med til at inspirere og vejlede kommende folkeskolelærere. Vi har
Læs mereGlamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:
Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare
Læs mereGlostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn
Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 En læringsforståelse Hvad skal der til
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereUndervisningsdifferentiering
Undervisningsdifferentiering Forskellige pædagogiske og didaktiske positioner En analysemodel Niels Grønbæk Nielsen Oplæg Odense Kommune d, 20. januar 2010 Pædagogikkens historie 1 Frem mod enhedsskolen
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Kalundborg Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Kalundborg Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 323013 Skolens navn: Kalundborg Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Astrid Hestbech
Læs mereSkoledagen styres af elevernes læring
LÆRING Skoledagen styres af elevernes læring Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb Skoledagen er
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereAutentiske voksne. Selvevaluering 2016
Autentiske voksne Selvevaluering 2016 Udarbejdet af Sara Frølund Maj-juni 2016 1. Indledning Han Herred Efterskole (HHE) arbejder ud fra værdierne: identitetsdannelse, fællesskab, fagligt engagement og
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereSelvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008
Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008 Evalueringen falder i følgende punkter: 1. Plan og mål for udviklingsarbejdet DAS 2. Metode:
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereHvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?
Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der
Læs mereHou Maritime Idrætsefterskole (HMI)
24. oktober 2007/sen Version 1.1 Hou Maritime Idrætsefterskole (HMI) Selvevaluering 2007 Fokus på tillid, ansvar og engagement 1. Indledning Selvevalueringen på HMI har de seneste år været rettet mod forældretilfredshed
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereFælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole
Fælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole Baggrund Fælles Måls opbygning Målorienteret undervisning: Om arbejdet med læringsmål Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen skal
Læs mereDEN DIDAKTISKE SAMTALE
DEN DIDAKTISKE SAMTALE Formålet er: at skabe rum for refleksion og udvikling at kunne reflektere over egen praksis Grundlaget for den didaktiske samtale er, at: Vi stiller spørgsmål i stedet for at give
Læs mereD E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET E V A L U E R I N G S R A P P O R T F O R B A C H E L O R - O G K A N D I D A T U D D A N N E L S E N I I N F O R
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereEksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014
Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent
Læs mereUndervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus
Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...
Læs mereEvaluering af skoleåret 2016/17 på Rønde Efterskole
Evaluering af skoleåret 2016/17 på Rønde Efterskole Rønde Efterskole er en almen efterskole med plads til 162 elever fordelt på 7 forskellige linjefag: badminton, fodbold, friluft, musik, kreativt design,
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereRegion Sjælland Trivselsmåling 2015
30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling
Læs mereIndhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering Formål... 4 Undersøgelsen... 4
Selvevaluering 2017 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2017... 4 Formål... 4 Undersøgelsen... 4 Inden skolestart... 6 I løbet af skoleåret... 6 Indplacering
Læs mereIndhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering Formål... 4 Undersøgelsen... 4
Selvevaluering 2017 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2017... 4 Formål... 4 Undersøgelsen... 4 Inden skolestart... 6 I løbet af skoleåret... 6 Indplacering
Læs mereOm dagens tema: Billedligt talt. NATIONALT VIDENCENTER FOR INKLUSION OG EKSKLUSION / www.nvie.dk / NATIONAL CENTRE FOR INCLUSIVE PRACTICE
Om dagens tema: Billedligt talt Om dette oplæg: Sprogligt talt Citat: Undervisningsdifferentiering, når fokus er på elever i komplicerede læringssituationer Eller undervisningsdifferentiering i et inkluderende
Læs mereSelvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.
Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste
Læs mereEvaluering af værdigrundlaget 2016
Evaluering af værdigrundlaget 2016 Frøslevlejrens Efterskole, Lejrvejen 85, 6330 Padborg Telefon: 74 67 66 44 Email: post@fle-skole.dk www.fle-skole.dk 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formål...
Læs mereLÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Læs mere1. Beskrivelse af evaluering af undervisning
1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for
Læs mereSimon - en elev i generelle læringsvanskeligheder
Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne
Læs mereFælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Nysgerrighed, sammenhæng og udfordring Vi arbejder i et forpligtende fællesskab. Elevernes nysgerrighed aktiveres for at vække og nære den faglige stolthed. Nysgerrighed
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU
GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...
Læs mereBilag. Bilag 1: Cirkeldiagrammer
Bilag Bilag 1: Cirkeldiagrammer Bilag 2: Uddrag af transskriberet interview Uddrag af interview vedrørende Ugeskema gennemført d. 01.04.2016 R= Praktikant (Intervieweren) D= læreren. R: Hvad er så de største
Læs mereHan Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING. Bevægelsesglæde. Udarbejdet af: Linda Hornstrup. Maj-juni 2014
Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2014 Bevægelsesglæde Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2014 1. Indledning En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens hverdag, er idræt og
Læs mereAfrapportering af lærerplaner i Birkebo og A lykke
Afrapportering af lærerplaner i Birkebo og A lykke Vi har i Dagtilbud Sydvest valgt, at lave en fælles afrapportering af punkterne 1-5 + 8. I Birkebo og Ålykke har de 2 børnehuse fælles pædagogisk leder
Læs mereskolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig
VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev
Læs merevision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI
vision og strategi 2013-18 PÅ JOHANNESSKOLEN Johannesskolen en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI 2013-18 1 INDLEDNING VÆRDIGRUNDLAG En ny vision for Johannesskolen er blevet til. Skolens elever,
Læs mereEksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2015
Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2015 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereGymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?
Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,
Læs mereMotivation og læringsmiljø i udskolingen v/ lektor Mette Pless og post.doc Peder Hjort Madsen Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet
Motivation og læringsmiljø i udskolingen v/ lektor Mette Pless og post.doc Peder Hjort Madsen Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet Unges motivation for læring i udskolingen Hvordan kan vi forstå,
Læs mere