Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Transkript

1 Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2011/12 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne i Haderslev Kommune. Mål og rammer for undervisningen i Folkeskolen Handleplan for kvalitetsudvikling Kvalitetsrapport Skoleåret 2011/12 var første skoleår med de syv nye fællesskoler, og samtidig sidste skoleår med almindelige overbygningsskoler, inden dannelsen af Ungeuniverserne i skoleåret 201/13. Om de faktuelle data i kvalitetsrapporten kan det konstateres at klassekvotienten er steget at antal elever, der modtager special pædagogiskbistand i specialklasser er steget at antal elever i specialskoler er steget at antal elever, der modtager undervisning i dansk som fremmedsprog er steget at andelen af undervisning, der varetages af lærere med linjefagskompetencer er steget. at tiden til lærernes efter- og videreuddannelse er faldende Om det faglige niveau jf. kvalitetsrapporten kan det konkluderes at Haderslev kommunen samlet set i dansk ligger omkring eller lidt over landsnormerne, dog med en tendens til at elevernes gennerelle læseniveau falder gennem skoleforløbet. at Haderslev Kommune i matematik ligger på middelniveau, men med forholdsvis store udsving mellem skolerne. I afgangsprøverne er der et svagt fald i niveauet. at Haderslev Kommune i fysik/kemi, engelsk og biologi ligger pænt, og er i en god udvikling. at Haderslev Kommune i geografi ligger lidt under gennemsnittet Om de pædagogiske processer kan det jf. kvalitetsrapporten konkluderes at skolerne har vægtet at få skabt en fælles kultur på de nye fællesskoler frem for udviklingen i pædagogiske processer i dette skoleår 1

2 med at udvikle en handleplan for kvalitetsudviklingen i folkeskolerne: At få skabt fælles ejerskab, konsensus og sammenhæng omkring indsatsområderne såvel på det politiske, ledelsesmæssige og decentrale niveau. At få en afklaring på hvem, der er tovholder for de enkelte udviklingspunkter. At inddrage de decentrale enheder i udviklingen af handleplanen. At der er koordinering og sammenhæng med øvrige udviklingsområder i Børne- og Familieservice. Byrådet har besluttet 7 indsatsområder i forhold til udviklingen af kvaliteten i Folkeskolen i Haderslev Kommune 1. Fortsat udvikling af Ungeuniverserne 2. Inklusionstænkningen/-kulturen 3. Faglig læsning læsning i alle fag med særlig fokus på dansk og matematik 4. Læselyst 5. Udvikling af Børne- og Junioruniverserne herunder brobygningen mellem dagtilbud og skoleområdet 6. Overgange mellem Junioruniverser og Ungeuniverser 7. Overgange til ungdomsuddannelserne Proces for arbejdet med handleplan 2013/14 for kvalitetsudviklingen af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplanerne/processerne for de enkelte indsatsområder beskriver A. B. indsatser/processer C. Indsatser/processer D. af indsatser/processer Tids- og handleplan for udviklingen af handleplanen. 22. Januar Fællesrådsmøde for skoleområdet, hvor fællesrådet inddrages i udarbejdelse af handleplanen 31. januar Forslag til Handleplan fremsendes af serviceområdet til Udvalget for B&F 5. februar Udvalget for Børn og Familier (Forslag til handleplan behandles) 7. februar Den samlede handleplan sendes i høring i skolebestyrelserne. 26.februar Frist for udtalelser fra skolebestyrelserne 28. februar Sammenskrivning af udtalelser, samt udtalelser fremsendes af serviceområdet til Udvalget for Børn og Familier 5. marts Udvalget for Børn og Familier (Behandle hørrigssvar og anbefale til byrådet) 19. marts Byrådet godkender til Handleplanen for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Handleplanen offentliggøres på internettet efter den politiske behandling i Byrådet. 2

3 Indsatsområde 1: Hentet fra notat vedr. rammesætning for Ungeuniverser jan Fortsat udvikling af Ungeuniverserne Ungeuniverstanken skal styrkes m.h.p. at fremme de unges faglige standpunkter og uddannelsesparathed til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er i Haderslevreformen sat fokus på tre faktorer, der er afgørende for at fastholde unge i uddannelsessystemet og dermed forhindre dropout. at skabe et undervisningstilbud, der er tilpasset forudsætningerne hos hele gruppen af unge. trivsel, altså oplevelsen af at have det godt med den sociale gruppe af kammerater. en stabil og troværdig voksen-relation, som kræver stærkt engagement. Et skole-/undervisningstilbud til unge i udskolingen, der er egnet til at fastholde alle, skal have så fleksible rammer, at der kan tages individuelle hensyn. Det drejer sig om at udvikle en ny forståelse af faglighed, hvor de praktiske sider indarbejdes som noget, der påskønnes og anerkendes og integreres i den faglige proces. Oplevelsen af trivsel spiller en rolle for unge i den alder. Derfor har de et stort behov for at opleve sig velkomne, respekterede, trygge og anerkendte. Undersøgelser fra uddannelsesmiljøet viser, at omkring hver tredje elev dropper ud på grund af utrygt miljø og mobning - at satse direkte på trivsel forudsætter utraditionelle metoder for at skabe motivation, og et ungeunivers med åbenhed overfor nye veje i udskolingsfagligheden kan utvivlsomt være en god ramme. Voksen-relationen kan spille en aldeles vigtig rolle overfor en gruppe elever, der har savnet den voksne rollemodel, der kunne støtte dem i sporet. Der etableres en tværkommunal følgegruppe, som har til opgave, at lave vidensdeling at opsamle erfaringer fra de udviklingsprocesser der foregår på de enkelte ungeuniverser at koordinere indsatser mellem ungeuniverser Med afsæt i de rammer som Folkeskoleloven giver fortsætter Ungeuniverserne processerne omkring, udvikling for det enkelte univers udvikling af styrker, spor, retninger, linjer m.v. udvikling i forhold til alle elever fagligt, social og personligt. Den tværkommunale følgegruppe har løbende fokus på, hvorledes der kan ske evaluering af de udviklingsprocesser, der sker tværgående og på skoleniveau herunder inddragelse af såvel elevernes som lærernes erfaringer. 3

4 Indsatsområde 2: Inklusionstænkningen/-kulturen Inklusion er politisk vedtaget som et særligt indsatsområde i Haderslev Hentet fra vision for Kommune. Det er et mål i Haderslevreformen at skabe mulighed for inklusion i Haderslev meningsfuld inklusion af børn i særlige vanskelige og udsatte positioner og kommune godkendt i UBF 6.marts 12. at fremme mulighederne for, at alle kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er en politisk beslutning, at flest mulige børn, skal have mulighed for at bevare tilknytningen til det lokale miljø. Det er derfor et mål, at færrest mulige børn skal udskilles til specialtilbud. Det er et mål, at alle børn føler sig som en betydningsfyldt deltager i fællesskaber. Målet skal nås via udvikling af organisationsformer, der skal sætte fokus på tidlige, tværfaglige og sammenhængende indsatser, samarbejde i lokale netværk, lokal og central koordinering af mening og handling og via udvikling af metoder i læringsmiljøerne. Inklusion bliver et nøglebegreb og pejlemærke. Udfordringen bliver at udvikle redskaber og metoder i en tværfaglig kultur, baseret på vidensdeling, løbende opkvalificering og faglig supervision, som kan skabe både et fælles sprog i børne-ungepædagogikken og udvikle ny faglighed. Dette forudsætter et procesforløb for alle medarbejdere, som har det fokus at gøre den inkluderende tankegang til en rød tråd i alle processer omkring og med børn og unge i Haderslev Kommune under overskriften: Et udviklende fællesskab for alle indsats/proces I foråret 2013: Der nedsættes et udvalg der har til opgave at planlægge og koordinere efter- og videreuddannelse i Børne- og familieservice På lederseminar drøfter ledernetværket i Børne- og Familieservice de nødvendige processer omkring den inkluderende tænkning I udvikling af de tre universer arbejdes der med den inkluderende tænkning Udvalget for Børn og Familier har afsat 2,5 mio. kr. i 2013 til efteruddannelse i hele børne- og familieområdet. På skoleniveau arbejder man videre med de lokale processer omkring den inkluderende tænkning. Jf. udvalget beslutning den 20. november 2012 er der afsat 0,5 mio. kr. i 2013 og i overslagsårene til efteruddannelse i folkeskolen. Dette beløb skal sammenholdes med udvalgets øvrige puljer til udvikling og Haderslevreform. I forbindelse med de årlige kvalitetsrapporter sker der en løbende opfølgning i forhold til: antallet af elever, der indskrives i specialtilbud/specialskoler de pædagogiske processer skolernes indsatsområder 4

5 Indsatsområde 3: Læsning På læseområdet tænkes på hele skoleforløbet med fortsat fokus på overgange. Resultaterne af den kommunale læseundersøgelse og Nationale Test i læsning viser, at skolerne i Haderslev Kommune samlet set ligger omkring landsnormen. Der er dog fortsat plads til forbedringer på sprogområdet, afkodningsdelen og på læseforståelse. Samtidig viser forskningen vigtigheden af fortsat fokus på læsning i hele skoleforløbet. I børneuniverserne bør fokus være på afkodning, mens læsning i alle fag faglig læsning bør vægtes i både junior- og unge-universer. Målet med indsatsen er at fremme den enkelte elevs læsefaglige afsæt for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Med udgangspunkt i universerne fortsættes med at implementere en forandringsstrategi, hvor læsning bliver et centralt omdrejningspunkt i den faglige udvikling for børn og unge. Samtidig igangsættes en proces om udarbejdelse af en fælles handleplan for læsning med særligt fokus på overgangene. I denne proces er der fokus på dels at udarbejde en fællekommunal arbejdsbeskrivelse for læsevejlederne, dels på at iværksætte og implementere faglige indsatsområder. For at styrke den faglige udvikling fortsætter de kommunale netværk på læseområdet. Ideen med disse netværk er dels at kvalificere deltagerne, dels at støtte vidensdeling på læseområdet. I forhold til det kommunale fokuspunkt læsning i alle fag faglig læsning arbejdes der i læsevejledernetværket med Den røde tråd for indsatsen samt en revidering af det kommunale læsekursus fra Pædagogisk Center i faglig læsning. I læsevejledernetværket arbejdes ligeledes med inklusion af elever med store skriftsproglige vanskeligheder i samarbejde med det kommunale læseklassetilbud. Fokus er også på koordinering i forhold til efteruddannelse og kurser med afsæt i de fælleskommunale faglige indsatsområder, der kan fremme differentiering og inklusion på læseområdet. Der arbejdes på at få etableret aktivitet med læselyst på Pædagogisk Center. Læsekonsulenten er tovholder på ovenstående. Den enkelte skole udarbejder en plan for implementering af de tværgående indsatser. Det er skolelederen, der er ansvarlig for, at fokus på læsning bliver centralt i hele skoleforløbet. For at støtte implementeringen er der således mindst en uddannet læsevejleder på alle skolens matrikler. Disse deltager i det kommunale netværk. For at støtte samarbejdet mellem professionelle og forældre gennem hele skoleforløbet anvendes LæseUdviklingsSkemaet (LUS) som løbende læseevaluering. Der arbejdes ligeledes med at implementere gruppelæseprøverne og Nationale Test som et pædagogisk redskab. Som noget nyt indføres og implementeres sprogvurdering en ny IL-Basis i begyndelsen af børnehaveklassen fra skoleåret 2013/14. Den er tænkt som et grundlag for 5

6 skolernes videre arbejde med daginstitutionernes sprogindsats. Der tilbydes læseskub til de elever, der kan profitere af tilbuddet, ligesom der er fokus på at spotte læseklasseelever tidligt i skoleforløbet. Læsekonsulenten udarbejder årligt en rapport Læseundersøgelse - på baggrund af de kommunale læseprøver og de Nationale Test i læsning. Rapporten danner baggrund for drøftelse med skolelederne forud for udarbejdelsen af Kvalitetsrapporten. Læseundersøgelsen indgår som bilag til Kvalitetsrapporten. 6

7 Indsatsområde 4: Matematik Karaktergennemsnittet for matematik er svagt faldende set i forhold til de senest år. Derfor bør vi have øget fokus på matematikområdet. Fra skoleåret ansættes en af kommunens matematiklærere som matematik-konsulent tilknyttet Pædagogisk Center. Konsulenten får til opgave i perioden august 2013-juni 2016 at være tovholder i forhold til netværk for matematikvejledere o sammen med netværket at udforme en kommunal o matematiklæseplan sammen med netværket at udvikle undervisningsforløb/materiale at være koordinerede i forhold til efteruddannelse og kurser med afsæt i den kommunale matematiklæseplan at være tovholder i forhold til en tidlig indsats i matematik (TIM), matematikskub eller lign. I skoleåret tilbydes matematikvejlederuddannelsen til skolernes matematikvejledere. På skoleniveau er indsatsen Ledelsesmæssigt fokus på matematikundervisningen Hver skole udpeger mindst én matematikvejleder, der deltager i kommunalt netværk Prioritering af arbejdet i matematik-fagteam. Etablering af en tidlig indsats i matematik(tim)/matematikskub Fokus på hvordan testresultater kan bruges i et evaluerings- og udviklingsperspektiv Fokus på faglig læsning i matematik Fokus på sammenhængen mellem Fælles mål og matematiksystemer. Fokus på læring og det matematiske sprog. Handleplanen evalueres i forbindelse med Kvalitetsrapporten for skoleåret (September-december 2015). De nationale test benyttes som måleredskab. 7

8 Indsatsområde 5: Udvikling af Børneuniverser Her fokuseres der på børn i alderen 0 10 år. På skoleområdet dækker børneuniverset klasserne fra 0. til 3. klasse. Den store aldersspredning i Børneuniverset gør, at det er det univers, der har den bredeste faglige fokusering. I Børneuniverserne er der bl.a. fokus på: Dagtilbud Indskoling Inklusion Sundhedspleje Udsatte børn Den tværfaglige indsats er i højsædet i alle dele af Børneuniverset ligesom der er fokus på de overgange, som barnet kommer ud for i de første 10 leveår. I 1. halvår af 2013 etableres et projekt, som skal danne rammerne for fleksibel skolestart (dækker elementer fra rullende skolestart og samordnet indskoling). Projektet skal give mulighed for, at der etableres konkrete pilotprojekter på skoler der ønsker at være med. Sprogindsatsen for 0 7 årige fortsættes og der fokuseres særligt på at skabe en rød tråd i indsatsen over hele aldersspektret. Der arbejdes med at få spredt viden om inklusion til alle relevante fagpersoner. Kortlægning af kompetenceudviklingsbehovet samt udvikling af en kompetenceudviklingsplan i indskolingen med udgangspunkt i intentionerne i Haderslevreformen. Der gennemføres pilotprojekter omkring fleksibel skolestart, hvor der er fokus på overgangen fra dagtilbud til skole. Indskolingen fokuserer på samarbejdet med lokalområdet, så der skabes de dynamiske rammer, der er stillet op i Haderslevreformen. Fokusering af kompetenceudviklingen i forhold til matematik og læsning. Fokusering på at få kommunikeret meningen med inklusion til særlig forældregruppen samtidigt med at der er en dialog i forældresamarbejdet, hvordan inklusion håndteres lokalt. I forhold til Projekt Fleksibel Skolestart vil der være en særskilt evaluering både i forhold til et tværgående arbejde omkring rammesætningen, men også i forhold til de enkelte pilotprojekter. Sprogindsatsen og kompetenceudviklingen i forhold til matematik og læsning har det formål at øge elevernes faglighed, og derfor bliver disse indsatser evalueret i forhold til udviklingen af de nationale tests. I forhold til læsning er det et forbedret resultat på 2. klasses niveau, mens der for matematik ser på de nationale tests for 3. klasserne. Når det gælder afdækningen af kompetenceudviklingsbehovet, så skal der foreligge en plan klar i løbet af 2013, hvor udmøntningen af planen kan påbegyndes i

9 Indsatsområde 6: Udvikling af Junioruniverser I Junioruniverserne gælder det børn på klassetrinene klasse. At der er fokus på klassetrin betyder, at hovedfokus i Junioruniverserne ligger på skoledelen. Et centralt element i Junioruniverserne er, at der fokuseres mere på fleksible undervisningsrammer frem for den klassiske klasse-struktur. Det betyder, at der kan veksles i klasse-struktur på basis af faglighed, interesse, sociale sammenhænge osv. Mere fleksibilitet betyder dog ikke, at klassestrukturen fjernes. Den suppleres med de mere fleksible undervisningsrammer. Et andet vigtigt træk ved Junioruniverset er muligheden for at skabe en særlig fagplan, der kan befordre både udvikling, motivation og opbakning fra forældre. Det kan være musiske elementer, med inddragelse af musikskolen, det kan være motion med inddragelse af sport, håndværk, musik eller en intensiv inddragelse af IT i undervisningen. I de enkelte distrikter arbejdes med procedure for faglig og social brobygning i forbindelse med overgange fra Børneuniverser til Junioruniverser, og fra Junioruniverser til Ungeuniverser, således at der oparbejdes rutiner. April oktober 2013 Ud fra formålet vedr. Junioruniverser drøfter den enkelte skole, hvilke områder der skal fokuseres på i Junioruniverset fremadrettet. Skolerne forholder sig specifikt til Hvilke muligheder og begrænsninger der er i forhold til inklusionen? Hvordan kan man fastholde og udbygge muligheden for den tidlige og forebyggende indsats i Junioruniverset? Elevernes fritid: Kunne der f.eks. udbygges et samarbejde med foreninger og frivillige om et tilbud til eleverne om eftermiddagen? Såfremt at der er områder, der kræver en tværgående proces meldes det ind til staben, der lader det indgå i kommende års handleplan Ved udarbejdelsen af Kvalitetsrapporten for skoleåret samles op vedr. ovenstående, hvorefter handleplanen justeres. 9

10 Indsatsområde 7: Overgange i barnets/den unges liv Et indsatsområde er overgange i barnets liv fordi forskningen viser, at barnets/den unges overgange og samarbejdet mellem de professionelle og forældre har stor betydning for barnets trivsel det nye sted A. Vedr. Børneuniverser overgange mellem dagtilbud og skole indgår i projekt fleksibel skolestart B. Vedr. overgang mellem Børneuniverser og Junioruniverser I de enkelte distrikter arbejdes med procedure for faglig og social brobygning, således at der oparbejdes rutiner. C. Vedr. indsatsområdet, Overgange mellem Junioruniverser og Ungeuniverser: I et tæt samarbejde mellem de samarbejdende distriktsskoler beskrives praksis vedr. overgangen til Ungeuniverset herunder mulighederne for frit valg mellem Ungeuniverserne. D. Vedr. indsatsen, Overgange til ungdomsuddannelserne: UU s rolle/synlighed styrkes på Ungeuniverserne Projektet Mobication synliggøres på alle universerne med henblik på en forankring efter projektperioden på distriktsniveau Ved alle overgange videreudvikles der på at kvalificere samarbejdet mellem de forskellige enheder og faggrupper både i forhold til de faglige og sociale udfordringer det er for et barn/unge i forbindelse med en overgang herunder børns/elevernes parathed til at møde nye udfordringer og til at indgå i nye sociale sammenhænge. Der sker en løbende opfølgning af de pædagogiske processer og skolernes indsatsområder i forbindelse med de årlige kvalitetsrapporter. 10