Masteruddannelsen i vejledning Modul 2, vejledning og samfund ECTS: 15 Semester + år: Forår 2018 Undervisningssted: Emdrup

Transkript

1 Uddannelse: Masteruddannelsen i vejledning Modul: Modul 2, vejledning og samfund ECTS: 15 Semester + år: Forår 2018 Undervisningssted: Emdrup Modulansvarlig Kristina Mariager-Anderson, kma@edu.au.dk Undervisere Lektor Kristina Mariager-Anderson, DPU, kma@edu.au.dk Lektor Rie Thomsen, DPU, riet@edu.au.dk Lektor Helle Merete Nordentoft, DPU, hmn@edu.au.dk Lektor Anne Larson, DPU, anne@edu.au.dk Lektor Helene Ratner, DPU, Ph.d.- studerende Bo Klindt Poulsen, DPU/VIA, bokp@via.dk Lektor Gerd Christensen, KU, gerd@hum.ku.dk Konsulent Jørgen Brock, Undervisningsministeriet, jb@stukuvm.dk Vejledere (navn og adresse) Lektor Kristina Mariager-Anderson, DPU, kma@edu.au.dk Lektor Rie Thomsen, DPU, riet@edu.au.dk Konsulent, ph.d. Helene Valgren, Undervisningsministeriet, helene.valgreen@stukuvm.dk Undervisningslokale Se timeplan: Mål og indhold (jf. gældende studieordning) dningid=2042&sprog=da Prøveform/eksamen Se gældende studieordning: ningid=2042&sprog=da Nærmere oplysninger om eksamen findes på Studieportalen: Spor i Praksis: Professionel kompetenceudvikling som vejleder på modul 2 I løbet af modulet arbejder vi målrettet på at den studerende udvikler en konkret bevidsthed om, hvordan modulet bidrager til at hun/han udvikler professionelle kompetencer som vejleder. Tre gange i undervisningsforløbet sætter vi derfor fokus på 2 forhold: 1 af 12

2 Hvilke kompetencer ønsker du som studerende at udvikle på modulet og hvordan bidrager undervisning/vejledning sammen med din egen indsats til at dette sker? Hvordan sætter undervisningen og de teoretiske perspektiver, som introduceres på modulet, spor i din praksis? Indholdet i de tre sessioner er: 1. session Vi introducerer det læringsteoretiske afsæt for de tre sessioner herunder hvordan man definerer en kompetence. Herefter formulerer I (de studerende) aktuelle udfordringer/cases, som I oplever i jeres vejledningspraksis. Disse cases bruges som afsæt for at spore, hvordan undervisningen og vejledningen på uddannelsen bidrager til jeres kompetenceudvikling i løbet af modulet. 2. session Med afsæt i de cases, som I formulerede første gang, arbejder I med at få sat ord på evt. ændringer i den måde, som I oplever jer selv som vejledere og jeres praksis på i forlængelse af undervisningen/vejledningen på modulet. Vi introducerer et refleksionsskema, som er baseret på Kolbs læringsteori. Skemaet er tænkt som et hjælperedskab i refleksionsprocessen ift. at belyse og indfange, hvordan synergien mellem teori og praksis konkret udfolder sig. 3. session Formålet med den sidste session er, at I på skrift og med afsæt i casene hver især formulerer tre kompetencer, som modulets undervisning/vejledning har bidraget til at udvikle. Vejledning og feedback I forbindelse med opgaveskrivning på modul 2 er studerende fordelt i kollektive vejledningsgrupper. Vejledningen finder (hovedsagligt) sted på faste datoer i forbindelse med undervisningen. På modulet er der indlagt tre kollektive vejledningssessioner i forbindelse med de tre sidste seminarer. Vejledningstid er ud over den faste undervisningstid. 4-6 studerende og 1 vejleder deltager i vejledningssessionerne, som varer 2 timer pr. gang. Sessionerne foregår enten formiddag eller eftermiddag. Studerende skal forvente at fremsende materiale til vejledning mindst fire arbejdsdage før vejledningen. Se i øvrigt dokument om kollektiv vejledning. Evaluering Spørgeskemaundersøgelsen tilgås via BlackBoard. På næstsidste undervisningsgang/seminar besvarer de studerende individuelt spørgeskemaet, og på sidste undervisningsgang/seminar drøftes resultatet med de studerende på holdet. Kvantitativ evaluering foregår: Kvalitativ evaluering foregår: Grundbog (udleveres ikke): Mik-Meyer, N. & K. Villadsen (2007). Magtens former. Sociologiske perspektiver på statens møde med borgeren. København: Hans Reitzels Forlag. Øvrig litteratur og forslag til supplerende litteratur: I uddybningen af undervisningsplanen er angivet litteratur til undervisningsgangene, hvor litteratur, mærket med * er at finde i kompendiet, mens litteratur, mærket med # findes i en elektronisk udgave på internettet. 2 af 12

3 Undervisningsplan - oversigt Session Dato Start Slut Undervisningstema Underviser februar februar 5 5.februar 10:00 12:30 7. februar 6 7. februar 13:30 16:00 10:00 16:00 10:00 13:30 13:30 16:00 Hvad er vejledning? Et samfundsmæssigt blik. Spor i Praksis Bourdieu: centrale begreber til analyse af praksis Michel Foucault: subjektivering, magt og diskurs Den reflekterende praktiker: forventninger til professionelle og organisering af refleksivitet Nyinstitutionel teori, organisering og legitimitet Kristina Mariager- Anderson Kristina Mariager- Anderson Gerd Christensen Helene Ratner Rie Thomsen februar februar 10:00 13:30 13:30 16:00 1. marts 10:00 13:30 1. marts 13:30 16:00 Dokumentanalyse i relation til policypapirer Dilemmaer og målsætninger i vejledningen et kig ind i lovgivningens maskinrum Fælles forelæsning Kollektiv akademisk vejledning Anne Larson Jørgen Brock marts 10:00 16:00 Kvalitet i og evaluering af vejledning Bo Klindt Poulsen 21. marts 10:00 11:00 Spor i praksis Kristina Mariager- Anderson marts marts 11:00 16:00 9:00 11:30 Advocacy og vejledning som kompensatorisk redskab Tværfaglig intelligens - at rumme og navigere i kompleksitet Rie Thomsen Helle Merete Nordentoft marts 12:30-15:00 Vejledning ift. kompetenceafklaring- og udvikling i virksomheder Kristina Mariager- Anderson 22. marts 15:00 17:00 Kollektiv akademisk vejledning april Kvantitativ metode Anne Larson april 13:30 15:30 Social praksisteori Rie Thomsen april 23. april 15:30 16: Evaluering af modulet, kvan. Kristina Mariager- Anderson Opsamling og afslutning på modul 2, herunder afrunding af Spor i praksis 24.april Kollektiv akademisk vejledning Kristina Mariager- Anderson & Rie Thomsen 3 af 12

4 Session 1 Titel: Hvad er vejledning? Hvorfor og hvordan - et samfundsmæssigt blik? Introduktion til modulet. Dato og tidspunkt: , kl :30 Underviser: Lektor Kristina Mariager-Anderson & lektor Rie Thomsen I undervisningens første del konkretiseres og eksemplificeres de mål, som er beskrevet i studieordningen, i forhold til modul 2. Modul 2 opgavens tema præsenteres. I undervisningens anden del diskuteres forskellige forståelser af vejledningens samfundsmæssige rolle. Efter undervisningen har den studerende fået en introduktion til modul 2 på masteruddannelsen i vejledning mål og midler samt til forskellige forståelser af vejledningens samfundsmæssige rolle og formålet med at anlægge forskellige teoretiske perspektiver på forholdet mellem individ og samfund teori i analyser af vejledningens samfundsmæssige rolle og formålet med at anvende forskellige undersøgelsesmetoder. De studerende har også formuleret aktuelle udfordringer/cases, som de oplever i deres vejledningspraksis. Disse cases bruges som afsæt for at spore, hvordan undervisningen og vejledningen på uddannelsen bidrager til egen kompetenceudvikling i løbet af modulet i 1. del af Spor i praksis. Mik-Meyer, N. & Kaspar Villadsen (2007) Magtens former. Sociologiske perspektiver på statens møde med borgeren. København: Hans Reitzels Forlag. Kap. 1. *Watts, A.G. m.fl. (1998). Uddannelses- og erhvervsvejledning - teori og praksis. Studie og Erhverv. Kapitel 12. Orienter jer i undervisningsplanen og i grundbogen Skriv jeres forventninger til modul 2 ned. Session 2 Titel: Bourdieu: centrale begreber til analyse af praksis Dato og tidspunkt: , kl. 12:30-16:00 Underviser: Lektor Kristina Mariager-Anderson Denne session indebærer en introduktion til Pierre Bourdieus centrale begreber: Praksis, felt, habitus og kapital. Begrebernes betydning og analytiske anvendelighed drøftes, og vi diskuterer, hvordan Bourdieus teoriramme kan anvendes i analyser af konkrete samfundsmæssige problemstillinger relateret til uddannelse og vejledningspraksisser. Mik-Meyer, Nanna og Villadsen, Kasper (2007). Magtens former. Sociologiske perspektiver på statens møde med borgeren. København: Hans Reitzels Forlag. Kapitel 4: Bourdieu: Felt, symbolsk vold og underkastelse (S ). *Prieur, A. og Sestoft, C. (2006). En introduktion til Pierre Bourdieu. København: Hans Reitzels Forlag. Kapitel 5: Felt: begreber og analyser (s ). Forslag til supplerende læsning: Wilken, L. (2007). Pierre Bourdieu. Roskilde Universitetsforlag. De studerende forventes at have læst teksterne samt at have reflekteret over: Hvordan defineres begreberne felt, habitus og kapital, og på hvilken måde relaterer de sig til hinanden? 4 af 12

5 Hvordan kan Bourdieus perspektiv anvendes i analyser af uddannelses- og vejledningspraksis og relaterede problemstillinger? Session 3+4 Titel: Michel Foucault: subjektivering, magt og diskurs Dato og tidspunkt: , kl Underviser: Lektor Gerd Christensen, KUA I undervisningen gennemgås de centrale begreber og forståelser så som magt, diskurs, viden og subjekt samt de måder, hvorpå disse begreber er indbyrdes infiltrerede hos Foucault. Endvidere sættes begreberne i spil igennem de måder, hvorpå de har været anvendt i et konkret forskningsprojekt samt i de studerendes egne refleksioner over egen praksis. Mik-Meyer, N. og Villadsen, K. (2007). Magtens former. Sociologiske perspektiver på statens møde med borgeren. Kap 1 & 8. Christensen, Gerd (2008). Individ og disciplinering. Forlaget Samfundslitteratur. Kap. 1 (s ) og kap. 9 (s ). *Foucault, Michel (1994a). The subject and power I: Power. Essential works of Foucault Vol. 3. Faubion, James D. (edt.). Penguin Books. Læsning af tekster. Reflektér en kendt praksis fx din egen (vejledningspraksis) i lyset af Foucaults begreber om magt, viden og subjekt. Refleksionerne vil indgå som grundlag for diskussion på holdet. Session 5 Titel: Den reflekterende praktiker: forventninger til professionelle og organisering af refleksivitet Dato og tidspunkt: 7. februar 2018, kl Underviser: Helene Ratner Idealet om den reflekterende praktiker har længe været en markør for velfærdsprofessioner. Hvor Donald Schöns lancerede begrebet som et alternativ til (teknisk-rationel) styring, indgår idealet om den reflekterende praktiker i dag som en integreret del af styrings- og ledelsestiltag (fx inklusion og tværfagligt samarbejde). Sessionen præsenterer denne udvikling og gennemgår forskellige eksempler på, hvordan professionelle forventes at reflektere. Formålet er at skabe viden om, hvordan idealet om den reflekterende praktiker har udviklet sig fra Schöns oprindelige ide, herunder illustrere hvor bredt og varieret refleksion bruges i dag og skabe refleksion over, hvad der sker med profession og ledelse, når refleksion bliver markør for professionalitet. *Ratner, H (2013) Inklusion dilemmaer i organisation, profession og praksis, Akademisk Forlag, s *Ratner, H. (forthcoming) Describing Children at Risk: Experiments with Context, Discourse: Studies in the Cultural Politics of Education, s *Schön, D. (2001 [1983]) Den reflekterende praktiker. Hvordan professionelle tænker, når de arbejder, Forlaget Klim., s Supplerende litteratur: Brandi, U. & Elkjær, B. (2014) Organisatorisk Læring. I: S. Vikkelsø & P. Kjær (red.), Klassisk og Moderne Organisationsteori (s ). København: Hans Reitzels Forlag. 5 af 12

6 Ratner, H. (2013) The Social Life of Learning Theory: The Ideal and Real of Reflective Learning. International Journal of Public Administration, 36(3), Ryberg, B. (2006) Refleksive processer: Hvordan kan man forstå begrebet refleksion? i F.B. Andersen, J. Gleerup, B. Ryberg and P. Schaarup (red.) Ledelse i Refleksive Processer. Århus: Forlaget JCVU, s Læs litteraturen. Overvej hvordan I på din arbejdsplads arbejder med refleksion. Det kan f.eks. være refleksive team, refleksionsteknologier eller udviklingsdage: Hvad bliver medarbejderen bedt om at forholde sig til, og hvordan inviteres medarbejderen til at arbejde med sig selv/relationer til barnet/ borgeren/ kolleger? Session 6 Titel: Nyinstitutionel teori, organisering og legitimitet Dato og tidspunkt: kl Underviser: Rie Thomsen Baseret på de studerendes læsning af kapitel 6 i grundbogen samt deres egen refleksionsskrivning gives en introduktion til ny-institutionel teori samt hvordan denne kan lukke op for analyser af vejledningspraksis, organisering og legitimitet. Mængden af litteratur til denne undervisningsgang er lille idet der lægges vægt på at de studerende også bruger til på egen refleksionsskrivning jf. nedenstående forberedelse til undervisningen. Mik-Meyer, N. & Villadsen, K. (2007) Magtens former. Sociologiske perspektiver på statens møde med borgeren. Nyinstitutionel teori kap 6. København: Hans Reitzels Forlag. Læs kapitlet i grundbogen. Prøv især at forstå begreberne Rationalitetsmyte, institutioner, legitimitet, isomorfi, dekobling. Lav derefter en refleksionsskrivning på flg. spørgsmål. Har du et bud på en rationalitetsmyte i den vejledningsorganisation du beskæftiger dig med? Hvilket legitimitetspres svarer myten på? Er der tale om særligt én af isomorfierne? Kan du iagttage en dekobling, hvis ja, prøv at beskrive den? Session 7 Titel: Dokumentanalyse i relation til policy-papirer Dato og tidspunkt: 28. februar 2018, Underviser: Anne Larson Strategier og planer for den fremtidige politik præsenteres ofte i forskellige former for policy papirer. I denne session ses der nærmere på selve begrebet policy og hvad policy papirer er. Desuden redegøres for Caroll Lee Bacchi s What s the problem represented to be? - tilgang til analyser af policy papirer. Formålet med sessionen er at styrke de studerendes opmærksomhed på forskellen på policy og virkeligheden, og at give de studerende et redskab til at analysere policy papirer med. *Bacchi, C.L. (1999). Women, Policy and Politics. The construction of Policy Problems (s ). London: Sage. *Bacchi, C.L. (2009). Analysing Policy: What s the Problem Represented to be?. (s. 1-24). Frenchs Forest, NSW: Pearson Australia 6 af 12

7 - Læs de to tekster af Bacchi med henblik på en forståelse af hendes tilgang til analyse af policy papirer - Reflektér over, hvilke policy papirer, det eventuelt kunne være relevant at analysere i forhold til din praksis. Session 8 Titel: Bedre veje til uddannelse og job reform af det forberedende uddannelsesområde, herunder den kommunale ungeindsats. Dato og tidspunkt: 28. februar kl. 13: Underviser: Jørgen Brock Indholdet i undervisning vil med afsæt i den indgåede aftale om reform af det forberedende uddannelsesområde (se herunder) kredse om baggrund for og indholdet i den forestående ændring. Der vil som led i undervisningen blive inddraget baggrundsanalyser, politiske oplæg mv. til belysning af de forestående ændringer. Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre indgået en aftale om en reform af det forberedende område. Initiativerne i aftalen skal ruste flere unge uden uddannelse eller job til at komme godt videre efter grundskolen. Initiativet medfører, at række af de nuværende forberedende tilbud lægges sammen til en ny Forberedende Grunduddannelse (FGU), der kommer til at vare op til to år. Den nye Forberedende Grunduddannelse skal gøre unge under 25 år klar til fagligt, personligt og socialt at gennemføre enten en erhvervsuddannelse eller en anden ungdomsuddannelse eller få varigt fodfæste på arbejdsmarkedet. I dag er det kun hver fjerde, der starter i et forberedende tilbud, som har en ungdomsuddannelse, når de er fyldt 24 år. FGU en forankres i statsligt selvejende institutioner. Aftalen rummer også et krav om, at kommunerne skal etablere en sammenhængende, koordineret ungeindsats, som får til opgave at sikre den unge den nødvendige støtte og hjælp til at realisere sin uddannelsesplan. I den sammenhæng skal den unge i målgruppen tildeles én kontaktperson, som hjælper den enkelte på vej til uddannelse eller job. Tiltagene skal sikre, at de unge ikke falder mellem to stole i kommunen, og at de unge kan gå ind ad én dør for at få hjælp og vejledning. Se: bl.a. pdf-fil: Aftale om bedre veje til uddannelse og job Se: der er på denne hjemmeside link til alle de baggrundsrapporter, der er udarbejdet undervejs. Analyserapporterne har dannet afsæt for udspil fra ekspertgruppen med Stefan Herman som formand og senere for det politiske udspil Tro på dig selv det gør vi (Regeringen, maj 2017). Orientér jer i litteratur knyttet til aftalen og indholdet i de udspil, der er kommet fra ekspertgruppen og regeringsudspillet (der er mange rapporter, som findes på hjemmesiden ovenfor). Udvalgte tekster lægges på blackboard i forud for denne session. 7 af 12

8 Session 9 Titel: Afvæbnet kritik - Fra medbestemmelse til medhør til medgørlighed. Dato: 01/ Tidspunkt: Kl morgenkaffe v/aulaen Kl fællesforelæsning i festsalen KL fælles frokost i aulaen Underviser: Rasmus Willig, Lektor Roskilde universitet, RUC Afvæbning af kritik er i vækst på arbejdsmarkedet, og Rasmus Willig dokumenterer i bogen en ny kultur, der præger især fagprofessionerne, offentlige som private, hvor kritik ikke længere kan handle om almene problemstillinger i arbejdslivet, men gøres til et individuelt anliggende, der har med den enkelte medarbejder at gøre. I stedet for kritik forlanges først en positiv og nu en resilient og robust attitude. Udviklingen viser ifølge Willig et skifte fra flexicurity, over flexploytation til flexisme. Hold igen med kritik ellers opfattes du som bagstræberisk. Deltagere får bogen Afvæbnet kritik til forelæsningen. Session Titel: Kvalitet i og evaluering af vejledning Dato og tidspunkt: 2. marts 2018 Underviser: Bo Klindt Poulsen, Lektor ved VIA University College og ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet, DPU. Den studerende får viden om forskellige tilgange til evaluering og kan forstå og reflektere over, hvordan evaluering og evalueringsstrategier anvendes i styring og udvikling af vejledningspraksis. Den studerende bliver i stand til at vurdere problemstillinger i relation til evaluering af egen praksis og kan bidrage med begrundede overvejelser til sin organisations evalueringspraksis og udvikling. Undervisningen vil fokusere på følgende hovedpunkter: - evaluering og evalueringsstrategier i et magtperspektiv - evaluering og evalueringskultur som integreret del af den vejledningsprofessionelles praksis - redskaber i evalueringen: et bud på en evalueringsmodel *Biesta, Gert (2011): God uddannelse i målingens tidsalder, Klim: Aarhus, side *Dahler-Larsen, Peter (2004): Evaluering og magt, Magtudredningen: Aarhus, side *Dahler-Larsen, Peter (2015): Evaluering, i: Brinkmann, Svend og Tanggaard, Lene (red.): Kvalitative metoder. En grundbog. 2. udgave, Hans Reitzels Forlag: København side *Normann Andersen, Vibeke (2012): Evaluering som omdrejningspunkt, i: Hjort, Katrin; Ane Qvortrup og Peter Henrik Raae (red.): Der styres for vildt, Klim: Aarhus, side Læs den opgivne litteratur og overvej hvilken betydning evaluering spiller for hhv. din vejledningsorganisation og din egen vejledningspraksis. Hvilke evalueringspraksisser er du en del af, og i hvilken grad har 8 af 12

9 du indflydelse på den måde dit arbejde/din organisation evalueres på? Og hvad kan du som vejledningsprofessionel bruge dine evalueringer til? Session Titel: Advocacy og vejledning som kompensatorisk redskab Dato og tidspunkt: kl Underviser: Rie Thomsen Undervisningen tagger udgangspunkt i tekster og debatindlæg samt de studerendes egne refleksioner over praksis. I undervisningen gennemgås begreberne advocacy, kompensatorisk vejledning og social retfærdighed og det undersøges hvordan disse kan anvendes i kritisk tænkning omkring forskellige typer af vejledning. *Watts, A.G. m.fl. (1998). Uddannelses- og erhvervsvejledning - teori og praksis. Studie og Erhverv. Kapitel 12. *IAEVG (2014). IAEVG Communiqué on Social Justice in Educational and Career Guidance and Councelling. International Journal of Educational and Vocational Guidance, 14(1), *Sultana, R. G. (2014). Career guidance for social justice in neoliberal times, in Arulmani, G., Bakshi, A.J., Leong, F.T.L. & Watts, T. (eds.) Handbook of Career Development: International perspectives. New York, NY: Springer. Debatindlæg 1: Debatindlæg 2: Debatindlæg 3: Læs teksterne og powerpoint. Reflekter over din egen rolle samt din vejledingspraksis rolle. Tænk over argumenter i forhold til hver af Watts fire socio-politiske positioner ud fra spørgsmålene: Hvorfor skal denne vejledning tilbydes? Hvad skal vi gøre mere/eller mindre af i denne vejledning? Læs eksemplerne på debatindlæg. Overvej hvilket problem/problemstillinger begreberne advocacy, kompensatorisk vejledning og social retfærdighed kan løfte frem i din vejledningspraksis. Session 14 Titel: Tværfaglig Intelligens - at rumme og navigere i kompleksitet Dato og tidspunkt: 22. marts 2018, kl. 9:00-11:30 Underviser: Helle Merete Nordentoft Tværfaglighed er på vej til at blive et nyt flagskib indenfor vejledningsfeltet, som kan bidrage til at løfte vejledningens centrale rolle frem i forhold til at bygge broer og skabe frugtbare overgange mellem professioner og institutioner, som brugere, de unge og patienter kommer i kontakt med. Afsættet for undervisningen er, at tværfaglighed er et komplekst fænomen, som tænkes at være løsningen på komplekse problemstillinger, der fordrer, at vejlederen kan handle innovativt og tænke på tværs. I undervisningen præsenterer jeg således et udkast til model for tværfaglig intelligens, som arbejder med denne kompleksitet gennem at belyse 4 centrale dimensioner i inden for tværfaglighed. Undervisningen veksler mellem teoretiske oplæg og refleksionsøvelser, hvor jeg lægger op til, at de 4 dimensioner i modellen diskuteres med afsæt i de studerendes egen vejledningspraksis. 9 af 12

10 *Nordentoft, Helle Merete (2014): Fra blæksprutte til tværfaglig katalysator. Vejlederforum # 3. *Just, Eva & Nordentoft, Helle Merete (2012): Tværfaglig praksis. København: Hans Reitzels Forlag, s *Schultheiss, Donna E Palladino & Pennington, Deneen (2009): Problems With and Needs for Interdisciplinary Interactions in Vocational Guidance. The Career Development Quarterly; 57(4), s *Axelsen, Inga og Olesen, Birgitte Ravn (2002): At gøre op med det, som tages for givet. Social Kritik 78, 14. årg., s *Høgsgaard, Ditte (2015): Aktionsforskning på arbejde. Sygeplejersken, 14, s Læs også: 1. Overvej og kortlæg, hvordan du arbejder tværprofessionelt/fagligt, med hvem, hvornår og hvordan og med hvilken effekt? 2. Læs litteraturen og overvej sammen med dine egne erfaringer, hvad det er for problematikker, som er centrale at adressere i udviklingen af en tværprofessionel/tværsektoriel praksis? Session 15 Titel: Vejledning ift. kompetenceafklaring- og udvikling i virksomheder Dato og tidspunkt: , kl. 12:30-15:00 Underviser: Lektor Kristina Mariager-Anderson Undervisningen indeholder en introduktion til forskellige definitioner og forståelser af kompetencebegrebet set i relation til vejledning i arbejdslivet. Sessionen vil komme med eksempler på, hvordan vejledning, herunder perspektiver og problematikker, i forhold til voksenuddannelse kan foregå på små og mellemstore virksomheder i Danmark. *Ellström, Per-Erik (2004). Kompetenceudvikling på arbejdspladsen. Forudsætninger, processer, effekter. I Andersen, V. B. Clematide og S. Høyrup (red.). Arbejdspladsen som læringsmiljø. København: Roskilde Universitetsforlag. (s ) *Høyrup, S. & Pedersen, K. (2004) Lærings- og kompetencebegrebet i arbejdslivsforskningen. I: Illeris, K. (red.) Udspil om læring i arbejdslivet. København: Roskilde Universitetsforlag. (s ) Læs teksterne og overvej, hvordan der arbejdes med kompetenceudvikling på din arbejdsplads, samt hvordan dette relaterer sig til indholdet i teksterne? om/hvordan vejledning kan bruges som kompetenceudviklingsværktøj på din arbejdsplads? 10 af 12

11 Session 16 Titel: Kvantitativ metode Dato og tidspunkt: 24. april 2018, Underviser: Anne Larson Der gennemføres både lokalt, nationalt og internationalt en lang række kvantitative undersøgelser, hvoraf ikke alle er lige gode. Formålet med sessionen er at klæde de studerende på til at kunne forholde sig kritisk over for kvaliteten af kvantitative undersøgelser med et fokus på surveyundersøgelser. Vi vil i sessionen på den baggrund beskæftige os med, hvad man bør være særlig opmærksom på, når man skal vurdere kvaliteten af kvantitative analyser, herunder blandt andet udvælgelse og frafald af respondenter samt formuleringen af spørgsmål. Vi vil desuden beskæftige os med tolkning af resultaterne af kvantitative undersøgelser som de præsenteres i henholdsvis tabeller og figurer. Hvad betyder de forskellige statistiske mål, og hvad kan vi bruge dem til i en analyse. *Hansen, N.-H. M., Marckmann, B., Nørregårds-Nielsen, E., Rosenmeier, S. & Østergaard. J. (2015). Spørgeskemaer i virkeligheden (s , ). Frederiksberg: Samfundslitteratur - Læs litteraturen knyttet til undervisningen - Find et eksempel på enten en tabel eller en figur fra en kvantitativ undersøgelse, som du godt vil have forklaret/at vide hvordan man tolker, og send den til anne@edu.au.dk senest en uge før undervisningen. Session 17 Titel: Social praksisteori magt og deltagelse Dato og tidspunkt: Underviser: Rie Thomsen Der gives med afsæt i bogen Vejledning i fællesskaber en introduktion til social praksisteori og kritisk psykologi, samt hvordan denne kan anvendes i analyser af problematikker tilknyttet til vejledning. Der arbejdes også med et kort over forskellige teoretiske perspektiver på uddannelsesvalg. Litteratur: *Thomsen, Rie (2009): Vejledning I fællesskaber. Fredensborg. Studie og Erhverv (kap. 1 og 6). *Dreier, Ole (1999): Læring som ændring af personlig deltagelse i sociale kontekster. I K. Nielsen & S. Kvale (red.) Mesterlære. Hans Reitzels Forlag. Læs teksterne. I løbet af forelæsningen vil der være collaborativ learning vedrørende følgende spørgsmål: Redegør kort for begrebet deltagelse. Hvilken betydning tillægges dette i social praksisteori/kritisk psykologi? Redegør for begreberne om personlige deltagerbaner og personlige læringsbaner. Redegør for begreberne om samfundsmæssige og institutionelle deltagerbaner. Redegør for den overordnede pointe i Dreiers artikel. 11 af 12

12 Session 18 Titel: Opsamling og afslutning på modul 2, herunder afrunding af forløbet Spor i praksis Dato og tidspunkt: , kl Underviser: Lektor Kristina Mariager-Anderson og lektor Rie Thomsen 1) Vi runder af på forløbet Spor i praksis (3/3) 2) Opsamling på modulet. Hvad har vi været igennem, perspektiver, teorier, opklarende spørgsmål og diskussioner. Hvad står særligt frem? Hvilken viden har I fået med jer? 3) Evaluering Vi drøfter resultatet af den kvantitative evaluering og afvikler derudover en mundtlig Delphi-evaluering. 12 af 12